Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus

Transkript

1 Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus Årsrapport 2014 Syn Børne-/ungeområdet Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) er et specialiseret center i Aarhus kommune, som leverer ydelser til Aarhus kommune og til øvrige kommuner, der er indgået aftale med (Horsens, Hedensted, Odder, Skanderborg, Silkeborg, Samsø) samt VISO 1

2 Målgruppe Målgruppen er børn, voksne og ældre med begrænsninger i funktionsevnen som følge af nedsat syn, nedsat hørelse, nedsat mobilitet eller begrænsninger i kommunikationsaktiviteter. Den specialiserede faglige ydelse på CSH En nedsat funktionsevne kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og kan hæmme vedkommendes muligheder for deltagelse i samfundslivet. Målgruppen har ofte komplekse behov, der kræver en specialiseret og tværfaglig viden og indsats. Indsatsen retter sig mod muliggørelse af aktivitet og deltagelse, således at borgeren kan leve et så aktivt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt. CSH samarbejder med den eller de kommunale aktører på området, hvad enten det drejer sig om sundheds- og omsorgsområdet, socialområdet, undervisningsområdet eller beskæftigelsesområdet. CSH er desuden VISO leverandør. Grundlag og lovgivningsmæssige rammer Til grund for CSH`s faglige ydelser ligger rehabiliteringstankegangen, som er kendetegnet ved at være helhedsorienteret, individuelt tilrettelagt, målrettet, tidsafgrænset baseret på den bedst dokumenterede og nyeste faglige viden og metoder. Begrebsrammen i det tværfaglige arbejde er ICF, som beskriver et menneskes helbred og funktionsevne som et dynamisk samspil mellem kroppens funktion, aktivitet og deltagelse og de kontekstuelle faktorer. CSH`s ydelser omfatter en bred palet af tilbud, som ikke lader sig afgrænse til en enkelt lov. De lovgivningsmæssige rammer omfatter derfor socialområdet, undervisningsområdet og beskæftigelsesområdet. Ydelsens indhold Nedsat syn, nedsat hørelse, nedsat mobilitet og nedsat kommunikation kan spille ind på alle livsområder, og der er behov for en specialiseret udredning for at kunne pege på rehabiliteringsbehov og relevant indsats. I nogle tilfælde er der behov for en afgrænset, højt specialiseret indsats. I andre tilfælde er der tale om komplekse sager, hvor der er behov for en bred palet af tilbud, som ikke lader sig afgrænse til en enkel faglighed, en enkel sektor eller en enkelt lov. Det kan dreje sig om en borger, hvis hele livssituation bliver påvirket af den manglende funktion både i forhold til det almindelige hverdagsliv og til uddannelses- eller arbejdslivet Medarbejderne på CSH Medarbejdernes kompetencer har baggrund i faglige grunduddannelser efterfulgt at løbende efteruddannelse, specialisering, videns indsamling og videns deling. Der arbejdes i specialiserede teams og disse er en forudsætning for at kunne yde specialrådgivning af høj faglig kvalitet. Alle teams indgår i nationale og landsdækkende netværk. Mange af medarbejderne har arbejdet med specialerne i en årrække og alle specialer har udviklet en systematisk arbejdsmetode, der løbende bliver evalueret. 2

3 . CSH`s ydelser kan inddeles i nedenstående faser FØRSTE KONTAKT UDREDNING OG RÅDGIVNING INDSATSER AFSLUTNING OG OPFØLGNING Borgerne føler sig mødt Sikre at borgeren henvises til det rette team Sikre at borgeren tilhører målgruppen Hvis ikke borgeren hører til målgruppen gives der vejledning om, hvor han/hun kan henvende sig I udredningen på CSH tages der udgangspunkt i en ICF systematik Udredningen er tværfaglig. I udredningen er indeholdt rådgivning og vejledning Udredningen afsluttes med en beskrivelse og forslag til indsats Indsatsen retter sig mod prioriterede aktivitetsbegrænsninger og kan blandt andet omfatte: - afprøvning af kompenserende hjælpemidler - undervisning i kompenserende teknikker For indsatsen sættes mål, som kan evalueres Målene evalueres og afslutning og opfølgning aftales med kommunen Denne rapport omhandler synsindsatsen på Børn og ungeområdet 3

4 Børne-ungeområdet: Center for Syn og Hjælpemidler Aarhus (CSH) leverer Syns ydelser på børne- og ungeområdet efter abonnementsaftaler indgået med følgende kommuner: Aarhus, Skanderborg, Silkeborg, Horsens, Hedensted, Odder og Samsø. Omfanget af abonnementet er udregnet ud fra estimater omkring kendskab til børn indenfor svagsynsområdet dvs.børn tilmeldt Synsregistret tilknyttet Kennedycentret på Glostrup Hospital. Tværfaglige indsatser: CSH rådgiver og vejleder borgere med synshandicap i alle aldre. Det betyder, at der er en viden i huset omkring behov i alle livsfaser og et tæt samarbejde omkring information, viden og metoder. Det har stor betydning i forhold til overgange i borgernes livssituationer: børnehavebarn skolebarn Skolebarn ung/ ungdomsuddannelse Ung/ungdomsuddannelse voksen/arbejde Voksen - pensionist. Desuden betyder de mange specialer på CSH, at der ved komplekse funktionsnedsættelser kan arbejdes på tværs af specialer og helhedsorienteret Ydelserne på børne- ungeområdet leveres som årspakker. Årspakkens hensigt er at komme hele vejen omkring det synshandicappede barn/unge og finde løsninger og muligheder, der gør, at det enkelte barn/unge udvikler sine kompetencer, trives og inkluderes i videst mulig omfang både hjemme og blandt andre i institution, skole, undervisningstilbud og fritid. Synskonsulenterne er organiseret i specialiserede teams med specialer indenfor småbørn, skolebørn og ungdomsuddannelser. Dette sikrer viden og kompetence om, hvad der rører sig på de forskellige områder. Desuden er det en vigtig del af arbejdet at sørge for, at de forskellige overgange, der sker i et børneliv, foregår så gnidningsfrit som muligt. Derfor er der stor opmærksomhed på samarbejde og overlap mellem de forskellige specialer, så børn og forældre oplever kontinuitet i vejledninge. Ydelsen fra CSH er altid en tværfaglig ydelse, der inkluderer øjenlæge, optiker, synskonsulent og IT konsulent. Synskonsulenten er tovholder Indsatsen omkring barnet/den unge foregår i tæt samarbejde med personale i daginstitutioner, skole, undervisningstilbud samt forældrene. I disse år er der stor fokus på inklusion, og i den meget visuelle verden kan det være noget af en udfordring at begå sig som synshandicappet til trods for, at der til stadighed udvikles nye og spændende hjælpemidler. Synskonsulentens opgave er at guide, rådgive og vejlede børn/unge, forældre og personale på bedst mulig måde i den enkeltes situation: 4

5 Eksempelvis: Hvilke indsatser skal der til for, at det synshandicappede barn/unge kan klare sin hverdag og begå sig mellem sine kammerater? Hvilke strategier skal læres for at kompensere for det manglende syn, så barnets/den unges ressourcer bringes mest i spil? Hvilke hjælpemidler kan være relevante og hvad kræves der af barnet/den unge og omgivelserne at bruge disse? Hvilke indsatser skal der til for at omgivelserne kan støtte og imødekomme de udfordringer barnet/den unge møder? Hvordan kan forældrene og andre støtte barnet/den unge i at blive så selvhjulpen som muligt? Hvilke muligheder er der i fht. fritidsinteresser? Hvor kan personalet omkring børnene/de unge hente hjælp og viden? Disse er blot nogle af mange og specialiserede opgaver, der er indeholdt i årspakkerne som en vigtig del af synskonsulentens arbejde. Synskonsulenterne har direkte kontakt med børnene/de unge, skolerne, institutionerne og undervisningstilbuddene og oftest også med forældrene. Der aflægges besøg og foretages udredninger i det omfang og på det tidspunkt, der er behov for dette. Desuden afholdes der løbende kurser både for børn/unge, forældre og personale. 5

6 Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse Aldersgruppe *Høringssager Antal børn med flere funktionsnedsættelser Antal børn alene med nedsat synsfunktion 0-6 år år I alt *Høringssager kan være henvist både fra øjenlæger, skoler, institutioner og forældre i tilfælde, hvor der er mistanke om en synsnedsættelse, der kan have indvirkning på barnets udvikling. Ved alle høringssager indhenter CSH undersøgelse fra øjenlæge (eller sørger for at barnet kommer til øjenlæge). Efterfølgende udarbejdes en optisk udredning samt en pædagogisk vurdering af en synskonsulent. Ofte fører dette til, at barnet tilmeldes synsregistret, og i alle tilfælde udarbejdes en rapport med anbefaling af videre arbejde omkring barnet. Især på småbørnsområdet viser det sig, at en tidlig og tilpasset synsstimulering bevirker, at barnet kommer til at se bedre og måske udvikler synet, så de ikke havner i gruppen af svagsynede. I alt Antal børn fordelt på visus (omhandler udelukkende børn, der alene har en nedsat synsfunktion) Visus 0-6 år 7-17 år I alt 6/18->6/ /36->3/ / I alt I gruppen af synshandicappede børn med flere funktionsnedsættelser er den oftest mødte diagnose CVI, som kan være vanskelige at definere med hensyn til visus og kræver en særlig indsats og opmærksomhed fra institutionernes side. Desuden findes der i gruppen af svagsynede børn mange forskellige diagnosetyper, der kræver viden, kendskab og tværfagligt samarbejde mellem øjenlæge, optiker og konsulent for at give den rette hjælp og vejledning. Oversigt over antallet af børn (excl. høringssager) i vejledning fordelt på kommuner. Kommune indbyggertal Antal Synshandicappede børn Promille af indbyggertal Aarhus ,27 Skanderborg ,41 Silkeborg ,35 Odder ,18 Samsø ,27 Horsens ,43 Hedensted ,24 I alt ,30 6

7 Kursusaktivitet På CSH er der i 2014 afholdt følgende kurser: Kurser, der henvender sig til personale på institutioner og specialskoler: Børn/Unge med CVI. Kursus for lærere og pædagoger i specialbørnehaver, på specialskoler og døgninstitutioner. Basiskursus for personale, der arbejder med svagsynede børn i ( almindelige ) daginstitutioner, samt dagplejere. Intro kursus på specialskoler til nye lærere og medhjælpere. 2 gange årligt Kursus for forældre til børn med synshandicap Tema eftermiddag for forældre til synshandicappede børn i aldersgruppen 0 år til og med børnehaveklassen. Kursus for børn og personale: Se Mer aktivitetsforløb. Et kikkert trænings forløb, som også indeholder afprøvning og præsentation af andre hjælpemidler, lys, adl og mobility i trafikken. Småkurser med specifikt indhold Kursus ang. synshandicap og inklusion på institution Kursus ang. CVI for lærergruppe på Specialskole *Desuden henvises børn og forældre til relevante kurser på Synscenter Refsnæs Kurser, der henvender sig til lærer og pædagoger, der underviser enkeltintegrerede synshandicappede elever i grundskolen Basiskursus At give kursisterne en grundlæggende forudsætning for at arbejde med skolebørn med synshandicap i et inkluderende miljø. Sociale kompetencer Hvorledes kan den daglige undervisning indeholde overvejelser om, hvad der styrker netop disse elevers mulighed for at udvikle stærke og livsduelige sider af deres personligheder, hvorledes opbygges relationskompetancer, når synet er nedsat? Fagspecifikke kurser: Kursus for matematiklærer Hvorledes kan de digitale synskompenserende hjælpemidler indgå i de didaktiske overvejelser for faget matematik? 7

8 Idræt/fritidsaktiviteter Hvordan praktiseres inkludering i idrætsmæssige/fritidsmæssige sammenhænge for blinde og svagsynede? Kompenserende undervisning i brug af IT hjælpemidler Formålet er at lærerne arbejder med synskompenserende hjælpemidler, produktion af materialer, udarbejdelse af pædagogiske forløb Lokale kurser, der henvender sig til børn i grundskolen med synsnedsættelse, samt forældre og bedsteforældre Se-mer kursus Træning i at anvende sin synsrest med og uden optiske hjælpemidler. Samtale gruppe for teenagepiger tilmeldt synsregisteret I strukturerede rammer at få mulighed for at sætte spot på de udfordringer i ungdomslivet som kombineret med et synshandicap kan være svært at håndtere Gruppen mødtes 1 gang månedlig. Kompenserende undervisning i brug af IT hjælpemidler Formålet er at styrke elevens, forældrenes og lærernes brug af synskompenserende elektroniske hjælpemidler i undervisningen. Disse kurser afholdes på forskellige niveauer, afhængig af elevens grad af synsnedsættelse. Kursus der henvender sig til forældre og bedsteforældre Hvorledes støtter og styrker jeg bedst mit barn med synshandicap Kurser og arrangementer for blinde børn og deres netværk (i samarbejde med kolleger fra jyske og fynske netværk, da gruppen er meget lille) Børnemøde Elever og lærere og/eller pædagoger samt konsulenter besøger hinandens skoler på skift med det formål, at skabe kontakt og netværk og give inspiration til hinanden Desuden får de seende klassekammerater kendskab til andre blinde og deres forskelligheder. Elev-/konsulenttur Elever og konsulenter besøger hinanden på skift med det formål at tage relevante emner op på børnenes præmisser og sammen med ligestillede. Computercamp Elever og lærere og/eller pædagoger samt konsulenter deltager. Formålet er at opkvalificere elevernes (og lærernes) tekniske færdigheder inden for JAWS og punkt- 8

9 apparatur både til brug i undervisningssammenhæng, men også i fritiden. Desuden lægges der stor vægt på socialt samvær og netværksdannelse. Pædagogisk dag Lærere og/eller pædagoger samt konsulenter deltager. Her debatteres aktuelle emner og problemstillinger. Der undervises i konkrete synsfaglige områder. Desuden vægtes netværksdannelsen, så der er mulighed for sparring i den daglige undervisning. 9

10 Case: Småbørnsområdet: Center for Syn og Hjælpemidler modtager besked fra Øjenafdelingen, Aarhus Sygehus om at øjenlægen har tilmeldt AA til synsregisteret. I tilmeldingen står der om AA, som på nuværende tidspunkt er 2 mdr. gammel, at hun er født til tiden efter ukompliceret fødsel og hun er i god trivsel. Forældrene samt sundhedsplejerske har observeret manglende øjenkontakt, og hun er derfor gennem egen læge henvist til øjenafdelingen. Øjenlægen finder et stærkt nedsat syn, AA kan kun skelne lys og mørke. Da øjenlægen har konstateret, at der ikke er tale om behandlings krævende øjensygdom, planlægges yderligere udredning i løbet af de næste måneder i forhold til andre øjensygdomme. Der er mistanke om albinisme, da AA er meget lys i hud og hår. I tilmeldingen står der, at forældrene ønsker konsulentbistand, og øjenlægen har tilføjet, at der er behov for hurtig synskonsulentbistand i hjemmet til stimulering af synsudviklingen. Synskonsulentens indsat i hjemmet:: Kontakter forældrene og aftaler om et besøg i hjemmet den følgende uge. Forældrene er ved første besøg stadig chokerende, kede af det og har rigtig mange spørgsmål. Snakker med forældrene om, det vanskelige i, at AA ikke giver øjenkontakt. forklarer, hvilken betydning synet har for hele barnets udvikling og giver ideer til, hvordan de bedst muligt stimulerer hende på alle udviklingsområder. Der aftales et nyt besøg en lille måned efter hvor også sundhedsplejersken vil deltage. De kommende måneder besøges hjemmet af synskonsulenten ca. en gang i måneden for at se, hvordan barnet udvikler sig. Efter de første par besøg skrives rapport af synskonsulenten, som beskriver AA s udvikling og særlige behov som følge af det nedsatte syn. Synet bliver ganske langsomt bedre, selvom AA stadig kun kikker efter noget i de tætte omgivelser. Da AA er ca. 5 mdr. gammel konstateres det, at hun har albinisme i øjne hud og hår. AA er lidt langsom i sin udvikling, især på det motoriske område og har derfor brug for ekstra støtte og der tilknyttes en børnefysioterapeut. Forældrene vil gerne at AA skal passes i den lokale vuggestue. På grund af den lidt langsomme udvikling og det nedsatte syn vurderes det, at det vil være bedst for AA, hvis hun venter yderligere et par måneder, med, at komme ud at blive passet. AA starter i vuggestue, da hun er 15 mdr. gammel. Inden hun starter er der søgt om ekstra timer til institutionen, da hun fortsat har et moderat nedsat syn og er lidt langsom i sin udvikling. Synskonsulentens indsat til personale: rådgiver og vejleder i vuggestuen i forhold til de fysiske rammer, bl.a.belysningen i vuggestuen, hvor især lyset fra nogle højt placerede vinduer blænder og generer AA 10

11 Rådgiver omkring afmærkning på legepladsen ved en højdeforskel mellem fliser og sand m.m., Samt generel rådgivning om synets betydning for AA s udvikling, og hvordan hun bedst muligt sikres inkludering i børnegruppen. Pædagogerne i vuggestuen tilbydes basiskursus på Center for Syn og Hjælpemidler. Både forældrene og personalet i vuggestuen oplyses om muligheden for at kontakte synskonsulenten ved behov. AA følges og besøges fortsat i vuggestuen og i hjemmet, men nu, hvor hun udvikler sig godt, er det ikke så hyppigt som tidligere. Både hjemmet og institutionen oplyses om muligheden for at kontakte synskonsulenten ved behov. Især er det vigtigt, at synskonsulenten er på banen i god tid før start i børnehave for at sikre den bedst mulige overgang både med hensyn til indretning og rådgivning til personalet til den nye institution. Case: Specialskole området BB er 12 år gammel og går på en specialeskole. BB er tilmeldt synsregisteret og modtager synsvejledning fra Center for syn og hjælpemidler. CC har ud over synsnedsættelsen på 6/30 på begge øjne, synsdiagnosen CVI - Cerebral Visual Impairment. Det karakteristiske for denne diagnose er bl.a. at synsformåen kan være svingende. Det kan være nødvendigt at afdække, hvornår synet fungerer bedst på dagen. Et andet karakteristika er, at personer med CVI kan have svært ved at forstå og bearbejde det, de ser. Synskonsulenten er af skolens vejledingsteam inviteret med til video analyse af BB s kommunikations muligheder. Synskonsulentens indsats: Orientering til lærerne og forældre om BB s nedsatte syn, og hvilken betydning det har i forhold til kommunikation bl.a. om manglende mulighed for aflæsning af ansigtsudtryk og kropsprog At rådgive og vejlede personale og forældre omkring de synsfaglige forudsætninger for at kommunikationen kan lykkes Orientere om, hvordan der i øvrigt i undervisningssammenhæng tages højde for BB s nedsatte syn Orientering om materialer, som BB præsenteres for, skal være enkle og med gode kontraster og klare farver. Orientering om, det svingende syn og eventuelle muligheder for at veksle mellem opgaver, der skal ses og opgaver der skal høres. 11

12 Medvirker til fremstilling af kommunikationsbog, hvor der er taget højde for billedstørrelse, farver, kontraster, symboler og baggrund. Bogen skal bl.a bruges så skole og hjem i fællesskab støtter og anvender kommunikation, så der er taget højde for BB s synshandicap med det sigte, at også BB selv kan være medbestemmende om, hvad der kommunikeres om. Både lærere og forældre orienteres om, at synskonsulenten kan kontaktes Case: Grundskoleområdet: BB er 9 år og stærkt svagsynet, tilmeldt synsregisteret og modtager derfor synsvejledning fra Center for Syn og Hjælpemidler, Aarhus. Synsnedsættelsen er fremadskridende. De første synsproblemer viste sig i løbet af barndommen ved 5 års alderen. De første tegn på synstab var nedsat syn i mørke og overfølsomhed overfor skarpt sollys. Disse synsproblemer efterfulgtes af problemer med synsskarpheden og efterhånden er synsfeltet blevet indsnævret til 5 grader. I takt med dette er farvesynet blevet nedsat. Fremtidsudsigterne er, at synsnedsættelsen ofte fører til funktionel blindhed i en tidlig voksen alder. Synskonsulentens indsats: I samarbejde med forældre og fagpersoner at sikre, at skolegangen tilrettelægges efter BB s forudsætninger, således at BB s udvikling forløber så optimalt som muligt,. Rådgivning og vejledning til BB for at hun opnår en erkendelse af egen identitet i forhold til synsnedsættelsen, og at hun lærer at handle i forhold til dette Rådgivning og vejledning til personale og forældre om forståelse for den særlige sanseverden, hvori et barn med synshandicap vokser op. Fuldt seende børn og unge ser, hvordan andre gør, og formår at kopiere dette. I BB s tilfælde skal dette forklares og indlæres, og synskonsulentens opgave er klæde BB og omgivelserne på til at tackle dette bedst muligt; At give BB værktøjer til at begå sig i en seende verden. Dette er for tiden et indsatsområde for BB, fordi det manglende syn har ført til mange misforståelser og problemer i den sociale kontakt. Afprøvning af synskompenserende hjælpemidler svagsynsbord, special arbejdslamper, CCTV med afstandskamera og PC med zoomtext. (forstørrelsesprogram). Instruktion og undervisning i brug af hjælpemidlerne Både lærere og forældre orienteres om, at synskonsulenten kan kontaktes ved behov og have en særlig opmærksomhed, hvis der sker ændringer i hverdagen (nye fag, nye lærere m.m.) 12

13 Case: Vejledning i forbindelse med efterskoleophold. DD er stærkt svagsynet og går i 8.kl. og vil som mange af klassekammeraterne gerne på efterskole i det 10. skoleår. Efterskoleophold er for mange unge en vigtig del til udvikling af sociale kompetence så som selvværd, selvstændighed og evnen til at skabe relationer til andre mennesker. For den synshandicappede er det især vigtigt, at få mulighed for at udvikle sig på disse felter, som grundet det manglende syn ikke blot kan kopieres, men skal tillæres. Synskonsulentens indsats: Rådgivning og vejledning til elev, forældre og skole omkring Hvilken type efterskole? Hvad vil der specifikt være brug for at undersøge inden valg af efterskoletype? Placering i landet? Tilgængelighed, eventuelle erfaringer fra tidligere forløb? Hvilke kompenserende hjælpemidler benytter eleven i sin hverdag? Fagtilbud? med/uden afgangsprøver? Hvornår 8., 9.eller10. klassetrin? Når efterskolen er valgt rådgives der om: Hvilke synskompenserende hjælpemidler benytter eleven, anbefalinger skal skrives til Tilsyns-og Kvalitets styrelsen, således at hjælpemidlerne er klar ved skolestart i august måned. Drøftelse af materialer, således at disse ligeledes er klar til start. Mulighed for indretning af det værelse eleven skal bo i, f.eks. belysningsforhold, afmærkning af trapper, vaskerum mv. således at eleven får mulighed for et så selvstændigt forløb som muligt. Orientering til lærergruppen om elevens synsnedsættelse og konsekvenser heraf. Tilbud til lærerne om deltagelse i kurser på CSH Ved skolestart tilbydes vejledning til orientering til elevens holdkammerater evt. ved præsentation af simulationsbriller. Kurser til såvel lærer som elev i brug af: Kompenserende IT udstyr anskaffelse af e-bøger mv. brug af andet udstyr som CCTV, afstandskamera, mv. træning i mobility, ledsageteknikker mv. Synskonsulenten aflægger besøg på efterskolen efter behov fra såvel eleven som lærergruppen. Omkring midt i efterskoleopholdet deltager synskonsulenten sammen med Ungekonsulenten i samtaler med UU vejleder, forældre, efterskolens kontaktpersoner og eleven selv for at få en afklaring af, hvilke uddannelses muligheder der efterfølgende ønskes og kan anbefales. 13

14 Case: Ungdomsuddannelse: Skoleåret 2014 (afslutter 10.klasse på efterskole og starter på HF) AA er stærkt svagsynet (og har desuden en anden diagnose, som også har betydning for planlægning og gennemførelse af uddannelsesforløb) og går på efterskole, da det første møde med synskonsulent vedr. overgang til ungdomsuddannelse finder sted. Det sker i januar måned med deltagelse af AA, forældre, lærer og vejleder på efterskole og synskonsulenter for børn og unge. AA har bevilget startpakke for svagsynede (pc med kompenserende programmer, scanner/printer og lampe) og disse hjælpemidler søges overflyttet til ungdomsuddannelse. Synskonsulentens indsats: orienterer omkring sps-systemet på ungdomsområdet: hjælpemidler, støttemuligheder, og hvem har ansvaret for hvad. deltager i møde med AA, vejleder og sps-vejlder på HF, hvor der orienteres om AA s nedsatte syn (og anden diagnose) og hvilke konsekvenser det har for undervisningen. I samarbejde med AA og sps-ansvarlig udreder og beskrives behovet for sps-støtte, Skolen søger Styrelsen og bevilling fremkommer inden skolestart. Inden skolestart mødes synskonsulent og AA, og der gives undervisning i mobility fra bus til skole og retur og desuden mobility i at færdes på skolen til de lokaler, der er brug for Deltager i møde i ugen op til skolestart sammen med AA og to øvrige elever, lærere og vejleder og mentor til et forberedende møde, hvor skema, struktur, støttemuligheder m.m. præsenteres. Desuden aftales, hvordan medstuderende skal orienteres om det nedsatte syn Opfølgningsmøde for at støtte og vejlede, så den bevilgede støtte kommer godt i gang. Udarbejdelse af udredning til Styrelsen: hjemmearbejdsplads (stor skærm på arm, docking, mus og svagsynstastatur), som forbedrer arbejdsstilling og giver større udholdenhed Etablerer efter bevilling og levering denne arbejdsplads og samtidig gives supplerende undervisning i brug af forstørrelsesprogram og genvejstaster. Deltager i møde med AA og vejleder om en forlængelse af HF perioden til 3 år Afprøver og ansøger om mobilitystok til AA 14