Sagsnr S Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Camilla Hovmand Larsen. Notat om omprioriteringsforslag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sagsnr S Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Camilla Hovmand Larsen. Notat om omprioriteringsforslag"

Transkript

1 Sagsnr S Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Camilla Hovmand Larsen Notat om omprioriteringsforslag Notatet beskriver de forslag til omprioritering og besparelser, Børne- og Skoleudvalget fremkom med på mødet d. 13. april Der er udarbejdet et samlet notat med de forslag der blev fremsat under dels Budget og dels Kvalitet og Økonomi i folkeskolen. Omprioriteringsforslag fremkommet under budgetsagen: 1. Fjerne SFO ledere Efter folkeskolereformens beslutning, som betød et fald i SFO ernes åbningstid og at pædagogerne fik opgaver ind i undervisningen, har mange skoler/kommuner valgt at ændre på ledelsesstrukturen, så man i stedet for at have en selvstændig SFO-leder har organiseret sig med en indskolingsleder med ansvar for såvel undervisningen i indskolingen som aktiviteterne i SFO en. Senest er det ved en voldgiftskendelse afgjort, at ansættelse af indskolingsledere med ansvar for såvel undervisning som SFO, ansættes efter den overenskomst, der svarer til deres uddannelse, så læreruddannede ansættes efter LC-lederoverenskomst og pædagoger efter BUPL-lederoverenskomst. I skoleåret 2015/16 er der budgetteret 10,5 mio. kr. til SFO-ledelse men det skal bemærkes, at langt de fleste ledere løser tilsynsopgaver i forhold til SFO ens børn, og at der derfor ikke er tale om et reelt billede af, hvor mange resurser der bruges på ledelse af SFO erne. 2. Konsulenter i CDA samt CUD gøres efterspørgselsafhængigt A. Center for Dagtilbud (CDA) En efterspørgselsafhængig konsulentressource forstået som at daginstitutionerne/dagplejen betaler for de konsulentydelser, de modtager fra CDA vil have en række konsekvenser, både for daginstitutionerne/dagplejen, for den politiske betjening og for de enkelte medarbejderes ansættelsesvilkår/tryghed i ansættelsen. Faglig Kompetente konsulenter i CDA internt er helt afgørende for den understøttende udvikling, der sker i vores dagtilbud og kvaliteten af dette arbejde ses bl.a. i det pædagogiske høje niveau, som vi har i Næstved. Derudover løser konsulenterne i CDA en række tilsyns- og kontrolopgaver, som Byrådet er forpligtiget til at udføre jfr. Dagtilbudsloven samt en række andre opgaver f.eks. interne uddannelser, coaching af ledere og medarbejdere, konfliktløsning. CDA har to pædagogiske konsulenter til udførelse at tilsynsopgaven og udvikling og understøttelse af det pædagogiske arbejde i dagplejen og daginstitutionerne, en Uddannelseskoordinator, som har ansvaret for uddannelse af pædagogiske assistentelever og pædagogstuderende i hele kommunen, samt to Sprogvejledere som har ansvaret for arbejdet med integration og sproglig udvikling af de tosprogede børn som er og som kommer til Næstved jfr. Dagtilbudslovens 11 (sprogvurdering og Side 1 af 10

2 sprogstimulering), Herudover har de opgaver med implementering af ministeriets Sprogpakke for alle børn. En efterspørgselsafhængig konsulentressource vil på sigt betyde en afgørende forskel i arbejdet med kvalitetsudviklingen og udvikling af den fælles røde tråd i arbejdet. Derudover vil en række tilsyns- og kontrolopgaver ikke kunne udføres med den nødvendige faglighed. For den politiske betjening kan det betyde, at CDA ikke vil besidde den nødvendige faglige viden og ekspertise på disse områder, og det vil kunne medføre ringere politisk betjening. B. Center for Uddannelse (CUD) En efterspørgselsafhængig konsulentresurse forstået som at skolerne betaler for de konsulentydelser, de modtager fra centeret vil have en række konsekvenser, både for skolerne og for den politiske betjening. For skolernes vedkommende vil nogle af de skoler, der har volumen til det, uddanne og give tid til at resursepersoner på skolen kan overtage opgaven. Skoler med mindre volumen vil have svært ved at opnå tilsvarende dækning i forhold til ekspertise og bredde i dækningen og skoler med gæld vil formodentlig være nødt til at anvende den tilførte resurse til at nedbringe gælden og vil derfor ikke have mulighed for at kunne tilbyde sådanne funktioner, som de større skoler uden underskud vil kunne. For den politiske betjening betyder det, at administrationen ikke vil besidde faglig viden og ekspertise på en række områder, og det vil kunne medføre ringere politisk betjening. 3. Kompetencehjulet afskaffes Kompetencehjulet blev anskaffet i forbindelse med Digitaliseringsstrategien, som et IT redskab til synliggørelse af børnenes kompetencer og understøttelse af arbejdet med pædagogiske læreplaner. Hvad bidrager kompetencehjulet med: - Fælles fagligt fundament til vurdering af børns udvikling - Fælles sprog til det tværfaglige samarbejde herunder brobygning - Statistikker som viser børns udvikling på de enkelte områder både i den enkelte inst. og i hele kommunen, som udgangspunkt for iværksættelse af særlige indsatser. - Muliggør at medarbejderne opdateres på ny viden og ideer til pæd. aktiviteter - Erstatter sprogvurdering af børn med særlige behov - Styrker den fælles røde tråd i udviklingen i Næstved. - Giver forældre og personale et udgangspunkt for forældresamtaler og giver forældrene mulighed for at få ideer til, hvordan de kan understøtte barnets udviklingsbehov. Kompetencehjulet er en del af brobygningsmaterialet og skal udfyldes ved barnets overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave (3 år), i forbindelse med barnets overgang til skolen og ved indstilling af børn med særlige behov. Det vurderes, at der årligt bruges ca timer i dagplejen og daginstitutioner til vurdering af alle 3-årige og 5-årige ved skolestart.

3 Med ca børn i institutionerne svarer tidsforbruget ca. til 0,5 time årligt pr. barn. Hvad skal der i stedet udarbejdes, hvis vi ikke har Kompetencehjulet? Udover at området mister den sammenhæng og det fælles fundament og sprog som værktøjet giver dagtilbudsområdet, så skal der på en række områder findes og udvikles nye/andre redskaber til erstatning. Det gælder f.eks. i forbindelse med - Børns overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til skolen. - Beskrivelse af børn ved diverse indstilling til psykolog, specialpædagogisk vejledning, ergo og fysioterapeut, tale-hørekonsulent. - Ved indstilling til særlige foranstaltninger - Sprogvurdering af de børn som har et særligt behov - Materiale til forældresamtaler - Adgang til relevant teori, pædagogiske ideer og evidensbaseret viden, må skaffes på anden vis. Det er meget vanskeligt at beskrive tidsforbruget til ovenstående, men det vurderes, at medarbejderne mindst skal anvende samme tid, som bruges til kompetencehjulet. Udgiften til anskaffelse af Kompetencehjulet ca. kr blev finansieret af opsparet effektiviseringsgevinster ved tidligere sammenlægninger og strukturændringer. Den årlige driftsudgift på ca. kr afholdes af en central konto og er ligeledes finansieres af opsparede midler. 4. Beregning på lukning af Lundebakkeskolen, afdeling Holme-Olstrup Beregningen af nedlæggelse af Holme-Olstrup-afdelingen viser, at provenuet ved denne strukturændring er 1,1 mio. kr. årligt. Anlægsudgifterne vil beløbe sig til ca. 10 mio. kr. 5. Psykologbetjening (THOMAS CARLSEN) Psykologområdet er en del af Børnefamilieenheden (BFE). BFEs samlede budget udgør ca. 49 mio. kr. Af disse udgør Psykologområdet ca. 15 mio. kr. Med budgetstrategiens krav om 1 % reduktion om året i årene 2016 til og med 2019, vil BFE have et samlet reduktionskrav på 4 % svarende til knap 2 mio. kr. Ved en ligelig fordeling af sparekravene mellem områderne i BFE, vil reduktionskravet på psykologområdet udgøre 0,6 mio. kr. svarende til godt ét årsværk. Derudover er psykologområdet en del af effektiviseringsstrategien gennem konkurrenceudsættelse. Her skal det undersøges, om der er et potentiale i at konkurrenceudsætte de undersøgende og behandlende opgaver. Psykologområdet løser opgaver indenfor såvel Folkeskoleloven som Serviceloven. Indenfor hvert af områderne kan opgaverne deles op i undersøgende, rådgivende og behandlende indsatser. Servicelovsområdet (CBU) Efterspørgslen på psykologydelser er ikke jævnt fordelt. Langt hovedparten af opgaver løses af psykologerne i BFE. Det er CBUs vurdering, at en reduktion i ydelserne på

4 servicelovsområdet for såvel de undersøgende som de behandlende indsatser vil afføde en uundgåelig ekstra udgift til køb af tilsvarende ydelser hos private leverandører. Folkeskolelovsområdet (CUD) Psykologernes betjening af skoleområdet vurderes generelt som god og kvalificeret. Flere skoler oplever dog et større behov for psykologbistand end der er tildelt, og en reduktion af antallet af psykologer i BFE vil gøre denne oplevelse værre. Besparelsesforslag fremkommet under Kvalitet og Økonomi (ideer fra stormødet): 1. Lukke Marvede Skole Marvede Skole blev lukket for adskillige år siden og hører ikke længere under Børne- og Skoleudvalgets område; men Kulturudvalgets område. Derfor ikke nærmere beskrevet. 2. Lukke enheder, der ligger mindre end 3 km. fra hinanden Skoler/afdelinger, der umiddelbart ligger med en indbyrdes afstand på 3 km eller derunder. Holsted Skole Kalbyrisskolen, 3 km Kildemarkskolen Kalbyrisskolen, 1,5 km Lille Næstved Skoles afdelinger, 2,2 Rønnebæk Skole Sydbyskolen, 1,8 km Sydbyskolens afdelinger Sydbyskolen Sct. Jørgens Skole, 2,7 km Sjølundsskolen Sydbyskolen, 1,5 km Sjølundsskolen Sct. Jørgens Skole, 1,9 km. I arbejdet med analysen af skole, SFO- og klubstruktur, har der i forhold til de nævnte skoler i skolestrukturdebatten har der bl.a. været peget på muligheden af at nedlægge Kalbyrisskolen, Sydbyskolens afd. Nygårdsvej Rønnebæk Skole. Besparelse og omkostninger afhænger af, hvordan man fordeler distrikterne mellem de tilbageværende skoler. 3. Flere elever i klasserne Hvis der skal flere børn i klasserne, skal der være flere børn i skolens distrikt. Udover at der flytter flere børn til eller fødes flere børn i de eksisterende distrikter, er den eneste mulighed for at der bliver flere børn i et skoledistrikt, at distriktet gøres større. Dette betyder alt andet lige, at andre distrikter bliver mindre eller nedlægges. Teoretisk vil en distriktsjustering kunne betyde, at flere børn i et distrikt og færre børn i nabodistriktet alt i alt betyder flere børn i klasserne fordi fordelingen bedre kommer til at passe med dannelsen af få klasser. Desværre bor børnene ikke nødvendigvis i de samme områder på alle årgange, og det betyder, at det, der er en optimal distriktsgrænse de ene år medfører skæve klassedannelser det næste år. Derfor kan man generelt sige, at skal man kunne fylde klasserne bedre op, skal man have store distrikter evt. med undervisning på flere matrikler (skolestrukturændring).

5 4. Borup Ris Skolens konkrete forslag a. Samle indskolingen på afdeling Grønbro samt samle mellemtrin og udskoling på afdeling Fuglebjerg Alt andet lige vil forslaget betyde at flere børn skal transporteres end nu, idet indskolingsbørnene fra afd. Fuglebjerg skal køres til Sandved og mellemtrinsbørnene fra Sandved skal køres til Fuglebjerg. Omfanget af transporten i forslaget vil afhænge af fordelingen af børnene i distriktet. b. Daginstitutionerne ud på skolerne Sandved Børnehus (den gamle skole i Sandved) ligger i området. Har 2 vuggestuegrupper og 2-3 børnehavegrupper. Forslaget indgår i den samlede beskrivelse af mulighederne for at etablere børneuniverser. c årgang samlet på afdeling i Fuglebjerg samt årgang på byskole i Næstved Forslaget vil medføre en besparelse ved nedlæggelse af afd. Grønbro i størrelsesordenen 1,4 mio. kr. og en merudgift til transport af overbygningseleverne til en byskole på anslået 0,75 mio. kr. d. Afdeling Grønbro årgang; Afdeling Fuglebjerg årgang Umiddelbart vurderes det ikke at dette forslag kan gennemføres, da 6 årgange med 2 spor på hver årgang vil skulle bruge 12 klasselokaler plus faglokaler og afdelingen har kun 9-10 lokaler underforudsætning af at SFO-lokalerne ændres til delelokaler med undervisningen. e. Borup Ris Skolen som overbygningsskole for hele Vest Vestområdet består af Karrebæk Skole, Hyllinge Skole og Borup Ris Skolen (nå der ses bort fra Ll. Næstved Skole). Afstanden fra Karrebæk Skole og Hyllinge Skole til Fuglebjerg er henholdsvis 18 og 8 km. Afstanden fra Karrebæk Skole til LL. Næstved Skole er 9,1 og 7,1 km, til Ll. Næstved Skoles afdelinger på henholdsvis Herlufsholmsvej og Karrebækvej. Det vurderes ikke at være realistisk, at overbygningen fra Karrebæk skal køres til Fuglebjerg pga. afstanden i forhold til alternative skoler. f. Alle elever samles på afdeling Fuglebjerg og afdeling Grønbro lukkes En samling af alle elver på afd. Fuglebjerg vil godt kunne lade sig gøre, selv om standarden og størrelsen af lokalerne kunne være bedre. Der vil være en besparelse svarende til 1,4 mio. kr. Alle forslag fra Borup Ris Skolen har karakter af strukturændring, men kræver kun ændring af styrelsesvedtægten, da der ikke er tale om nedlæggelse af en skole. 5. Styrelsesvedtægten (Landdistriktpolitikken) I forhold til landdistrikterne står der i landdistriktspolitikken fra 2009 følgende, som bygger på kommuneplanstrategien:

6 Udviklingscentrene Fuglebjerg, Glumsø, Fensmark, Brøderup/Tappernøje I centerstrukturen er de største byer i landdistrikterne udpeget som udviklingscentre. De er geografisk placeret sådan i kommunen, at de kan sikre landdistrikterne adgang til de kommunale servicetilbud. I den langsigtede planlægning skal byerne udvikles som kommunale servicecentre og vigtige bosætningsområder, der har en erhvervsprofil, der tilpasses efter styrkerne i den enkelte by. Udviklingscentrene skal udover det man kan forvente at finde i lokalcentre f.eks. tilbyde borgerservice, bibliotek, varierede fritidstilbud, praktiserende læge, apotek, flere butikker med dagligvarer og gerne andre butikker. Lokalcentrene Herlufmagle/Gelsted, Mogenstrup/Lov, Toksværd/Holme-Olstrup, Karrebæk/Karrebæksminde, Sandved/Tornemark, Hyllinge En række mindre byer og landsbyer er udpeget som lokalcentre. De ligger jævnt fordelt i hele kommunen og knytter sig op til det nærmeste udviklingscenter eller til hovedcenteret, Næstved by. I lokalcentrene kan borgerne forvente at finde skole, idrætsanlæg eller lokaler til kulturelle formål, butik med dagligvarer og børneinstitution. Tilbuddene i lokalcentrene kan understøttes gennem bosætning og ved at samle aktiviteter i de fysiske faciliteter, der allerede findes. Derudover optræder der støttepunkter i kommuneplanstrategien, men her forventes ikke at der er skole, og der er heller ikke nogle af støttepunkterne, der pr. har et skoletilbud. Af seneste skoleprognose fremgår det, at det er i landdistrikterne, at de største tilbagegange i elevtallet forventes, uanset om der er tale om skoler i lokalcentre eller i udviklingscentre. Skole Elevtal Udvikling Status Lokalområde +/- Holmegaardskolen % U Fensmark Herlufmagle Skole % L Herlufmagle/Gelsted Lundebakkeskolen % L Toksværd/Holme-Olstrup Fladsåskolen % L Mogenstrup/Lov Susålandets Skole % U Glumsø Korskildeskolen % U Brøderup/Tappernøje Borup Ris Skolen -36-9% L/U Sandved/Tornemark og Fuglebjerg Sydbyskolen -37-8% H Næstved by Holsted Skole -53-7% H Næstved by Rønnebæk Skole -11-6% - Rønnebæk Kildemarkskolen -7-6% H Næstved by Hyllinge Skole -9-6% L Hyllinge Sjølundsskolen -23-4% H Næstved by

7 Skole Elevtal Udvikling Status Lokalområde +/- Ll. Næstved Skole -38-3% H Næstved by Karrebæk Skole 3 1% L Karrebæk/Karrebæksminde Sct. Jørgens Skole 5 1% H Næstved by Kalbyrisskolen 34 7% H Næstved by L = Lokalcenter U = Udviklingscenter H = Hovedcenter Landdistriktspolitikken beskriver desuden: I landdistrikterne vil vi prioritere mulighederne for at bygge nye boliger i de områder, hvor et stigende indbyggertal vil øge grundlaget for offentlige og private servicetilbud. Det gælder dér, hvor tilflytning kan medføre bedre udnyttelse af kapaciteten i skoler og institutioner (side 19) Et godt familieliv i landdistrikterne forudsætter, at der er både tryghed og udviklingsmuligheder for børn og unge. Vi er meget bevidste om, at skolerne er et vigtigt samlingspunkt i landdistrikterne. Skolerne betyder meget, når børnefamilier skal vælge, hvor de skal bosætte sig, og derfor vægter vi fastholdelse af de nuværende skoler og skoleafdelinger højt. Skolestrukturen skal sikre eleverne gode faglige læringsmiljøer i trygge omgivelser og med sikre skoleveje. Skolerne ligger spredt udover hele kommunen, og nogle skoler er mere søgt end andre. Skolestrukturen skal undervejs tilpasses antallet af børn i de forskellige områder. I denne proces er skolens betydning i lokalområdet som kulturelt center og samlingspunkt for beboerne i lokalområdet vigtig. Vi vil forsøge at styrke underlaget for de mindste skoler gennem bosætning og ved at samle flere aktiviteter på skolerne. Flere aktiviteter vil betyde, at skolerne styrkes som lokalområdets sociale samlingssted, som vælges til af forældrene og deres børn. De mindste skoler er afhængige af, at familierne i lokalområdet sender deres børn til den lokale folkeskole kun gennem stærk lokal opbakning kan vi fastholde alle vores skoler og skoleafdelinger. Til alle skoler skal der være knyttet en skolefritidsordning for de yngste elever. For de lidt ældre elever vil der være varierende tilbud alt efter antallet af børn og mulighederne i det enkelte lokalområde. Vi ønsker at udvikle og fastholde lokale tilbud om dagpleje og daginstitutioner, så børn under skolealderen bliver passet i deres lokalområde sammen med andre børn fra samme område. De unges fritidsmuligheder vil udover foreningslivet ligge i ungdomsskolen. De generelle tilbud om ungdomsklubber vil være fordelt udover kommunen. De mere specialiserede tilbud vil være placeret færre steder i kommunen. (side 21) Befolkningsudviklingen og dermed grundlaget for tilbuddet skoler mv. i lokalområderne giver anledning til overvejelser over, i hvilket omfang bosætningsinitiativer mm kan ændre på udviklingen og hvilken tidshorisont det i så fald vil have. Der gøres opmærksom på, at bestemmelserne i kommuneplanen lægger rammerne for hvor der skal være et skoletilbud og dermed også rammerne for en evt. fremtidig strukturændring.

8 Administrationen anbefaler, at man overvejer, hvordan kommuneplan og landdistriktspolitik skal formuleres i forbindelse med den aktuelle revision af kommuneplanen. 6. Provenu ved lukning af skoler/afdelinger Umiddelbart er det vanskeligt at opliste provenuet ved nedlæggelse af hver enkelt skole/afdeling. Grunden til dette er, at der indgår mange faktorer i beregningen, idet en nedlæggelse har eller kan have følgevirkninger for økonomien for andre skoler eller for transportudgifterne i kommunen. Desuden vil man ikke bare kunne sammenlægge provenuerne ved nedlæggelse af flere enheder, da løsningerne kan have afledte effekter på tværs i kommunen. Fra strukturanalysen i 2014 kan vi sige, at lukning af en af de tre afdelinger, der var nævnt i analysen vil give et provenu på mellem 1,1 og 1,9 mio. kr. op året. Herfra skal trækkes udgifterne til ekstra transport af elever, som måtte blive transportberettiget ved flytning til skolens anden afdeling eller til anden distriktsskole. Vi ved også, at de største varige besparelser der kan opnås ud over klasseoptimering - ligger på bygningsdrift og optimering af ledelseslaget. Man skal være opmærksom på, at folkeskolereformen stiller krav om anden og mere ledelse i forhold til medarbejderne, end der har været hidtil og at nedlæggelse af bygninger medfører øgede transportudgifter. 7. Mere frit skolevalg ét skoledistrikt Det frie skolevalg er i dag begrænset til at gælde, i det omfang en skole har klasser på under 24 elever på det klassetrin, som man ønsker optagelse på. Der har været stillet forslag fra nogle af interessenterne på området om, at der skulle besluttes frit optag på alle skoler inden for de fysiske rammer, som skolen råder over. På denne måde ville det synliggøres, hvilke skoler, der kunne levere varen og tiltrække elever. Udfordringerne ved et fuldt frit skolevalg vil være, at det ikke kan styres, hvor mange elever, der ville være tilbage på nogle skoler, men som fortsat ville skulle driftes. Som det fremgår af afsnittet om tildelingsmodeller, vil udgiften pr. elev eksplodere på de skoler, hvor mange elever ville søge væk. Ved en klassetalsbaseret tildelingsmodel ville det betyde, at de attraktive skoler ville skulle undervise mange flere børn for den samme eller kun lidt større økonomi, mens de mindre skoler ville have stort set den samme økonomi som i dag til at undervise langt færre børn. Man kunne forestille sig, at hvis man gjorde hele kommunen til ét skoledistrikt (skolestrukturændring), så ville fleksibiliteten også øges. Det vil den også og mulighederne for at klasseoptimere ville være maksimale, men friheden til at vælge ville begrænses, da det er skolelederens kompetence at beslutte hvilken klasse en elev skal gå i. Skolelederens kompetence ligger naturligvis inden for de Rammer, som Byrådet har besluttet og skal udøves ud fra de principper skolebestyrelsen har fastsat,

9 men teoretisk ville det kunne betyde, at en elev kunne komme til at gå i skole i den anden ende af kommunen, end hvor man bor. 8. Sænkning af lærernes undervisningstid (break-even ift. undervisningstillæg; undervisning ud over 750 timer) Der kan ikke umiddelbart opnås et break-even på lærernes undervisningstid. Efter arbejdstidsreglerne skal lærerne have et tillæg på 117 kr. pr. undervisningstime efter de første 750 time (25 ugentlige lektioner), men da lærernes arbejdstid ikke udelukkende er undervisning (og tillægget er mindre end timelønnen), vil en lavere gennemsnitlig undervisningsforpligtelse og dermed sparet tillæg, ikke kunne opveje merudgiften til de ekstra lærere, der i så fald skulle ansættes til at dække timerne. Administrationen gør opmærksom på, at selv om ovenstående kunne læses som en mulighed for at få mere undervisning for færre penge, er det vurderingen, at lærernes undervisningsforpligtelse ikke kan øges yderligere, men at man i lyset af krav til implementering af reform mv. snarere burde se på en reduktion. Flere kommuner på Sjælland har inden for den seneste tid enten reduceret lærernes gennemsnitlige undervisningsforpligtelse og/eller indført et maksimalt undervisningstimetal for lærerne. En nedsættelse af lærernes undervisningsdel med 1 ugentlig lektion koster omkring 13,4 mio. kr. om året. Administrationen kan ikke umiddelbart pege på kompenserende reduktioner i forhold til en reduktion i lærernes undervisningsforpligtelse. 9. Samle specialundervisningsbørn på færre matrikler (mere centraliseret). Kan vi indrette os anderledes eller blive inspireret af andre Generelt kan man sige, at undervisning af specialelever i specialklasser alt andet lige er billigere end undervisning af de samme elever inkluderet i almene klasser. Samling af specialelever som fx tilbuddene på Sydbyskolen og Kalbyrisskolen giver mulighed for at tilbyde et højere specialiseret fagligt niveau, men betyder også øgede udgifter til transport af specialeleverne. Til gengæld modarbejder undervisning i specialklasser målet for, at 96 % af eleverne skal undervises i almenklasser (med støtte hvor det er nødvendigt). Generelt er tendensen i andre kommuner, at de ligesom Næstved lægger ansvar for visitation og økonomi ud på de enkelte skoler. Det giver større fleksibilitet for den enkelte skoleleder i beslutningen om, hvordan man bedst tilgodeser barnets specialundervisningsbehov og bedre muligheder for at iværksætte en tidlig og/eller en forebyggende indsats. Dette vil også på langt sigt være den optimale anvendelse af midlerne. 10. Tildelingsmodeller Overordnet findes der to former for tildelingsmodeller: elevtalsafhængige og klassetalsafhængige. I praksis er de fleste modeller en kombination af de to typer. Begge former har fordele og ulemper. Elevtalsafhængige modeller sikrer nogenlunde ensartede budgetter pr. elev, men de fordrer et vist (forholdsvist højt) gennemsnitligt elevtal i klasserne for at kunne løbe rundt, da en undervisningstime koster det samme uanset om der er 15 eller 27 elever i

10 klassen. Der er naturligvis muligheder for at tænke undervisningen sammen på tværs af klasser/årgange, men det betyder større spredning af elevernes faglige niveau, større udfordringer i forhold til at skulle undervise efter fælles mål, der gælder flere klassetrin, og dermed større krav til lærerne i forhold til at differentiere undervisningen, så der er udfordringer til alle elever. Klassetalsbaserede tildelingsmodeller sikrer nogenlunde ensartede vilkår skolerne imellem i forhold til at man er sikret den nødvendige resurse til at gennemføre undervisningen i de enkelte klasser. Klassetalsbaserede modeller bygger på, at man beregner, hvor mange klasser en skole skal have, ud fra hvor mange elever der maksimalt kan være i klasserne (lovgivningen siger max 28). Denne beregningsform har den konsekvens, at en enkelt elev mere eller mindre kan betyde dannelse af en klasse mere eller mindre og dermed ændre budgettet i omegnen af kr. opad eller nedad. Med den aktuelle demografiregulerede tildeling af budgetramme til skolevæsnets undervisning, er det faldende elevtal en udfordring i forhold til en klassetalsbaseretfordeling, idet der ikke er en entydig sammenhæng mellem rammetildelingen og de beløb, der skal udmøntes til de dannede klasser. Rammebeløb/undervisningsmidler vil ofte blive tildelt pr. elev, da der ved lave klassekvotienter ikke skal anskaffes så mange bøger som i klasser med høje kvotienter. Regulering af budgetter. Hvis man arbejder med regulering af de tildelte budgetter, betyder reguleringen ved den elevtalsbaserede model at skolen kan miste eller få et beløb i størrelsesordenen kr. for hver elev der rykkes. Ved den klassetalsbaserede model reguleres der kun, hvis elevtalsændringen betyder at der skal oprettes eller nedlægges en klasse. Til gengæld kan en elev betyde at en skole skal aflevere eller modtage kr. på baggrund af en enkelt elevflytning. Med den beslutning, der pt. er for at skolernes budgetter reguleres efter elevtallet den 5/9, som er den dag, der indberettes elevtal til Undervisningsministeriet, sammen med at vi har en kombineret tildelingsmodel (udgangspunkt i elevtal, men klassetalsbaseret garantimodel) betyder det, at det teoretisk er muligt at 2 elever, der flytter fra skoler, der ikke er på garanti til skoler, der er på garanti, kan betyde, at disse skoler skal have 1,4 mio. kr. ekstra mens de afgivende skoler kun afleverer ca kr. Da det samlede budget skal holdes, skal budgetfordelingen genberegnes, og det betyder, at skoler, der ikke har ændringer i elevtallet i så fald får lavere budgettildeling. Det kan oplyses, at det ikke er ualmindeligt at der på en større skole opleves et nettofald eller en tilgang på mere end 20 elever, så det er større beløb der kan udløses. COA forslag: kombination af klassetildeling og rammebeløb pr. elev

Forslag til ny organisering af skolerne i. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Udsendt 17. september 2015. Høringsfrist 12.

Forslag til ny organisering af skolerne i. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Udsendt 17. september 2015. Høringsfrist 12. Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Høringsmateriale Udsendt 17. september 2015 Høringsfrist 12. november 2015 Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved 5588 5010 www.naestved.dk

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen

Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at

Læs mere

Pris pr. støttetime til fysisk handikappede Vikartimeløn 193 Rettet Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper gennemsnitsløn delt med 1680

Pris pr. støttetime til fysisk handikappede Vikartimeløn 193 Rettet Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper gennemsnitsløn delt med 1680 Nøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2017/18 Løn Årsløn pr. medarbejder 394.764 Rettet Pris pr. støttetime til fysisk handikappede 8.168 Rettet Vikartimeløn 193 Rettet Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper

Læs mere

Kommune. Mere undervisning - færre mursten. Tilrettet efter Børne- og Skoleudvalgets bemærkninger mm. på udvalgets møde den 27.

Kommune. Mere undervisning - færre mursten. Tilrettet efter Børne- og Skoleudvalgets bemærkninger mm. på udvalgets møde den 27. Forslag til ny skolestruktur i Næstved Kommune Mere undervisning - færre mursten Tilrettet efter Børne- og Skoleudvalgets bemærkninger mm. på udvalgets møde den 27. oktober 2014 Næstved Kommune Teatergade

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store

Læs mere

Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform

Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform Notatark Sagsnr. 17.00.00-P17-2-13 Sagsbehandler Per Lunding 27.11.2013 Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform I forbindelse med Byrådets beslutning om budget 2014 og implementering

Læs mere

Sagsnr A Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Lars Nedergaard/Jan Heilmann

Sagsnr A Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Lars Nedergaard/Jan Heilmann Sagsnr. 17.00.00-A00-1-15 Cpr. Nr. Dato 24-8-2015 Navn Sagsbehandler Lars Nedergaard/Jan Heilmann Kvalitet og økonomi Skoleområdet befinder sig aktuelt i et krydspres mellem folkeskolereformen, arbejdstidsreglerne

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.:

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Overgangsordning ved ændring fra 4 til 3 skoledistrikter Til: Byrådet Dato: 25. august 2011 Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: 10-22281 Overgangsordning

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Hovedpunkter fra temaanalysen

Hovedpunkter fra temaanalysen Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet

Læs mere

Nøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2016/17

Nøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2016/17 Nøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2016/17 Løn Årsløn pr. medarbejder 386.417 Pris pr. støttetime til fysisk handikappede 7.995 Vikartimeløn 189 Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper gennemsnitsløn delt

Læs mere

Klassedannelsesprincip Byskovskolen

Klassedannelsesprincip Byskovskolen Klassedannelsesprincip Byskovskolen Lovgrundlag/baggrund Folkeskolelov: 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny skolestruktur? Køge Kommunes skolevæsen skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 40 millioner kr. for at bidrage til

Læs mere

Børne- og ungdomsudvalgets budgetrammer vil de kommende år blive reduceret markant. Dette skyldes 2 faktorer: Den økonomiske situation

Børne- og ungdomsudvalgets budgetrammer vil de kommende år blive reduceret markant. Dette skyldes 2 faktorer: Den økonomiske situation Børne- og ungdomsudvalgets budgetrammer vil de kommende år blive reduceret markant. Dette skyldes 2 faktorer: Den økonomiske situation 2014 reduktion på 10 mio. 2015 reduktion på 30 mio. 2016-18 yderligere

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.

Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Analyseområde Høringssvar 7. klasse Vi mener, at 7. klasse skal forblive på de små skoler. Vi indstiller

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning

Læs mere

Analyse af strukturen på skole-, SFOog klubområdet i Næstved Kommune

Analyse af strukturen på skole-, SFOog klubområdet i Næstved Kommune Analyse af strukturen på skole-, SFOog klubområdet i Næstved Kommune Rapport 31. august 2014 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 1 1.1 Evaluering af skolestruktur 2011... 1 1.2 Analysens fundament... 2 1.3

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget

Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer,

Læs mere

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse

Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse Sagsnr. 16/17444 Resumé Børne- og Skoleudvalget principgodkendte den 14.09.2016 to modeller til ændring af styrelsesvedtægten

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Kommune. Internt arbejdsnotat. 23. oktober 2014. Mere undervisning - færre mursten Forandring til tiden. Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved

Kommune. Internt arbejdsnotat. 23. oktober 2014. Mere undervisning - færre mursten Forandring til tiden. Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved Forslag til ny skolestruktur i Næstved Kommune Mere undervisning - færre mursten Forandring til tiden Internt arbejdsnotat til Børne- skoleudvalget Notat af 23. oktober 2014 Næstved Kommune Teatergade

Læs mere

Bilag 2. Næstved Kommune. Boligudbygningsplan for

Bilag 2. Næstved Kommune. Boligudbygningsplan for Bilag 2 Næstved Kommune Boligudbygningsplan for 2015-2024 57 Boligudbygningsplan for Næstved Kommune 2015-2024 Borup Ris Skolens distrikt: Del af Borup Ris, tidligere Grønbro Skole, som er fordelt således:

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018 Økonomi og Administration Sagsnr. 00.30.00-Ø00-24-16 Dato:27.4.2017 Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018 Folkeskolereformen og SFO Målet for skolerne i Horsens Kommune er, at alle elever

Læs mere

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B

Bilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens

Læs mere

Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø Genanskaffelse af IT i skolen

Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø Genanskaffelse af IT i skolen BUDGETNOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dato 30.06.2017 Genanskaffelse af IT i skolen Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø513-009 - Genanskaffelse af IT i skolen I henhold til Helsingør

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Indhold Sommerferielukning med 1 uge... 2

Indhold Sommerferielukning med 1 uge... 2 Reduktionsforslag for Dagpasning Indhold Sommerferielukning med 1 uge... 2 Der indføres yderligere 1 uges sommerferielukning (i alt 2 uger)... 3 Der indføres 3. uges sommerferielukning... 4 Tidligere effektiviseringsgevinster

Læs mere

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.

Godkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt. Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning

Læs mere

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,

Læs mere

Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber

Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber Formålene med denne nye skole-model er flerstrenget: - tildelingen af ressourcerne skal være enkel og overskuelig - der skal være

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning - 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til

Læs mere

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177

Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven.

Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Udvalget for Børn Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 4 Skoler, som omfatter aktiviteter i relation til folkeskoleloven og ungdomsskoleloven. Politikområde 5 Almene dagtilbud,

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområde 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune 21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Indledning Motivation og hovedbudskab Læring og trivsel hos børn og unge Hovedbudskabet med omstillingen er: Alle unge skal have forudsætninger for at få uddannelse Vores børn skal trives, og de skal lære

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole

Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag

Læs mere

Selvforvaltningsoverførsler fra 2014 til 2015

Selvforvaltningsoverførsler fra 2014 til 2015 Selvforvaltningsoverførsler fra 2014 til 2015 For nogle af selvforvaltningsvirksomhederne har der været lavet om i kontoplanen eller organiseringen, så der ikke på en simpel vis kan trækkes en forbrugsprocent

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Handleforslag på Skoleudvalgets område

Handleforslag på Skoleudvalgets område SU 1 Ledelsesstruktur Funktion Skoleområdet Det anbefales at serviceharmonisere ledelsesstrukturen på skolerne i ny Køge Kommune (side 10-11) som vedtaget i Køge Kommune, således at skoleledelsen på en

Læs mere

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.

Læs mere

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian

Læs mere

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4

Læs mere

Kommunernes skolestruktur

Kommunernes skolestruktur Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Eksempler på sammenlægning af skoler

Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempel 1: Ved sammenlægning af to skoler kan det økonomiske råderum for skolerne forbedres (samtidig med at øvrige rammevilkår ligeledes forbedres). I nedenstående

Læs mere

11. december Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde den 10. december vedrørende skolestruktur

11. december Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde den 10. december vedrørende skolestruktur 11. december 2012 Besvarelse af spørgsmål stillet på udvalgsmøde den 10. december vedrørende skolestruktur Spørgsmål på baggrund af foretræde 1. Hvor stor en gæld har Holme, Rosenvang og Rundhøjskolen?

Læs mere

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg

Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de

Læs mere

Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet

Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet NOTAT 3 scenarier for fremtidig skolestruktur OPDATERET Dato: 27. september 2011 Sags nr.: 330-20-791 Afdeling: Center for Skole Sagsbehandler: Trine Rose Dette notat beskriver 3 scenarier for fremtidig

Læs mere

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Etablering af SFO2 for 4. klasse Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-

Læs mere

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER Omstillingsgruppernes udgangspunkt Det politiske udgangspunkt Den økonomiske udfordring

Læs mere

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017 Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 291060 Brevid. 2544583 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017 26. april 2017 På baggrund af den seneste befolkningsprognose fra foråret 2017 har forvaltningen

Læs mere

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den

Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet. Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8: Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Kend din kommune - og styr den Debatmøde 8 på KØF Økonomi og ressourcestyring på folkeskoleområdet Direktør Per Aalbæk Nielsen 10. Januar 2014

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole

Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Overordnet plan for overgang daginstitution / skole Skole og daginstitutioner mødes på ledelsesniveau i oktober måned, for at evaluere sidste overlevering, udvikling af vores samarbejde, vores kommunikation,

Læs mere

Følgende sager behandles på mødet

Følgende sager behandles på mødet Dagsorden til ordinært møde 25. Oktober 2016 Tirsdag 25.10.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Orientering om Danske Skoleelevers arbejde 2 Velfærd frem for mursten - antal skoledistrikter

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er

Læs mere

$"" " %" # # # # ' " +!"+ #,

$  % # # # # '  +!+ #, !# % & & # # ) # # # # *# +!+ #, -. FORSLAG TIL REDUKTIONER DER KAN INDGÅ I FINANSIERINGEN AF ODENSE - EN NY VIRKELIGHED beløb er i 1.000 kr.) 2012 2013 2014 2015 2012-15 sidetal Ophør af økonomisk friplads

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Progno se nuv. Distrikt er søsk fra søsk til I alt

Progno se nuv. Distrikt er søsk fra søsk til I alt Notat 6. september 2016 Sagsbeh.:HPA J.nr.: 17.01.04-G01-6-16 Forslag til skoledistriktsændringer 2017/18 Skoleafdelingen Indledning Dette notat beskriver det forventede antal børnehaveklasseelever i skoleåret

Læs mere

For hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor.

For hver af politikområdets delområder er frihedsgrader og bindinger beskrevet nedenfor. Politikområde Undervisning - Oversigt Frihedsgrader og bindinger Politikområdet undervisning består af følgende delområder: Inden for selvforvaltningen 1. Skoler - almen undervisning (391 mio. kr.) - specialundervisning,

Læs mere

Lille Næstved Skole afd. Herlufsholmvej kortet viser alle elever indskrevet på denne afdeling.

Lille Næstved Skole afd. Herlufsholmvej kortet viser alle elever indskrevet på denne afdeling. Firkanter er overbygningselever Trekanter er mellemtrinselever Prikker er indskolingselever Lille Næstved Skole afd. Herlufsholmvej kortet viser alle elever indskrevet på denne afdeling. Elever i Fuglebjerg

Læs mere

Organisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII

Organisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII Organisering af fritidsdelen Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII Organisering af fritidsdelen Gennem fælles værdier i Børne- og Ungepolitikken og ved skolechefens overordnede ledelse skabes

Læs mere

Evaluering af skolens struktur og indhold med forslag til revision af ind- og udskoling

Evaluering af skolens struktur og indhold med forslag til revision af ind- og udskoling 1 - Bilag 2 - Sagsfremstilling fra den 27. oktober 201 Hører til journalnummer: 17.00.00-A00-34-15 81. Evaluering af folkeskolens struktur og indhold Sagsnr: 17.00.00-A00-34-15 Sagsansvarlig: Jens Zachariasen

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring.

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring. Til: Ringsted Kommune Børne- og Undervisningsudvalget Den 21. december 2010 Forældrene på Søholmskolen www.bevar7klasse.dk Ang: Høringssvar fra forældrene på Søholmskolen vedr.ændring af styrelsesvedtægt

Læs mere

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a

Udmelding af rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen med fravigelse af folkeskolelovens 14b og 16a 1 - Udmeldebrev.pdf Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-5-17 Udskrevet den 06-04-017 Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Udmelding af rammeforsøg om mere

Læs mere