Sagsnr S Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Camilla Hovmand Larsen. Notat om omprioriteringsforslag
|
|
- Poul Sørensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sagsnr S Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Camilla Hovmand Larsen Notat om omprioriteringsforslag Notatet beskriver de forslag til omprioritering og besparelser, Børne- og Skoleudvalget fremkom med på mødet d. 13. april Der er udarbejdet et samlet notat med de forslag der blev fremsat under dels Budget og dels Kvalitet og Økonomi i folkeskolen. Omprioriteringsforslag fremkommet under budgetsagen: 1. Fjerne SFO ledere Efter folkeskolereformens beslutning, som betød et fald i SFO ernes åbningstid og at pædagogerne fik opgaver ind i undervisningen, har mange skoler/kommuner valgt at ændre på ledelsesstrukturen, så man i stedet for at have en selvstændig SFO-leder har organiseret sig med en indskolingsleder med ansvar for såvel undervisningen i indskolingen som aktiviteterne i SFO en. Senest er det ved en voldgiftskendelse afgjort, at ansættelse af indskolingsledere med ansvar for såvel undervisning som SFO, ansættes efter den overenskomst, der svarer til deres uddannelse, så læreruddannede ansættes efter LC-lederoverenskomst og pædagoger efter BUPL-lederoverenskomst. I skoleåret 2015/16 er der budgetteret 10,5 mio. kr. til SFO-ledelse men det skal bemærkes, at langt de fleste ledere løser tilsynsopgaver i forhold til SFO ens børn, og at der derfor ikke er tale om et reelt billede af, hvor mange resurser der bruges på ledelse af SFO erne. 2. Konsulenter i CDA samt CUD gøres efterspørgselsafhængigt A. Center for Dagtilbud (CDA) En efterspørgselsafhængig konsulentressource forstået som at daginstitutionerne/dagplejen betaler for de konsulentydelser, de modtager fra CDA vil have en række konsekvenser, både for daginstitutionerne/dagplejen, for den politiske betjening og for de enkelte medarbejderes ansættelsesvilkår/tryghed i ansættelsen. Faglig Kompetente konsulenter i CDA internt er helt afgørende for den understøttende udvikling, der sker i vores dagtilbud og kvaliteten af dette arbejde ses bl.a. i det pædagogiske høje niveau, som vi har i Næstved. Derudover løser konsulenterne i CDA en række tilsyns- og kontrolopgaver, som Byrådet er forpligtiget til at udføre jfr. Dagtilbudsloven samt en række andre opgaver f.eks. interne uddannelser, coaching af ledere og medarbejdere, konfliktløsning. CDA har to pædagogiske konsulenter til udførelse at tilsynsopgaven og udvikling og understøttelse af det pædagogiske arbejde i dagplejen og daginstitutionerne, en Uddannelseskoordinator, som har ansvaret for uddannelse af pædagogiske assistentelever og pædagogstuderende i hele kommunen, samt to Sprogvejledere som har ansvaret for arbejdet med integration og sproglig udvikling af de tosprogede børn som er og som kommer til Næstved jfr. Dagtilbudslovens 11 (sprogvurdering og Side 1 af 10
2 sprogstimulering), Herudover har de opgaver med implementering af ministeriets Sprogpakke for alle børn. En efterspørgselsafhængig konsulentressource vil på sigt betyde en afgørende forskel i arbejdet med kvalitetsudviklingen og udvikling af den fælles røde tråd i arbejdet. Derudover vil en række tilsyns- og kontrolopgaver ikke kunne udføres med den nødvendige faglighed. For den politiske betjening kan det betyde, at CDA ikke vil besidde den nødvendige faglige viden og ekspertise på disse områder, og det vil kunne medføre ringere politisk betjening. B. Center for Uddannelse (CUD) En efterspørgselsafhængig konsulentresurse forstået som at skolerne betaler for de konsulentydelser, de modtager fra centeret vil have en række konsekvenser, både for skolerne og for den politiske betjening. For skolernes vedkommende vil nogle af de skoler, der har volumen til det, uddanne og give tid til at resursepersoner på skolen kan overtage opgaven. Skoler med mindre volumen vil have svært ved at opnå tilsvarende dækning i forhold til ekspertise og bredde i dækningen og skoler med gæld vil formodentlig være nødt til at anvende den tilførte resurse til at nedbringe gælden og vil derfor ikke have mulighed for at kunne tilbyde sådanne funktioner, som de større skoler uden underskud vil kunne. For den politiske betjening betyder det, at administrationen ikke vil besidde faglig viden og ekspertise på en række områder, og det vil kunne medføre ringere politisk betjening. 3. Kompetencehjulet afskaffes Kompetencehjulet blev anskaffet i forbindelse med Digitaliseringsstrategien, som et IT redskab til synliggørelse af børnenes kompetencer og understøttelse af arbejdet med pædagogiske læreplaner. Hvad bidrager kompetencehjulet med: - Fælles fagligt fundament til vurdering af børns udvikling - Fælles sprog til det tværfaglige samarbejde herunder brobygning - Statistikker som viser børns udvikling på de enkelte områder både i den enkelte inst. og i hele kommunen, som udgangspunkt for iværksættelse af særlige indsatser. - Muliggør at medarbejderne opdateres på ny viden og ideer til pæd. aktiviteter - Erstatter sprogvurdering af børn med særlige behov - Styrker den fælles røde tråd i udviklingen i Næstved. - Giver forældre og personale et udgangspunkt for forældresamtaler og giver forældrene mulighed for at få ideer til, hvordan de kan understøtte barnets udviklingsbehov. Kompetencehjulet er en del af brobygningsmaterialet og skal udfyldes ved barnets overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave (3 år), i forbindelse med barnets overgang til skolen og ved indstilling af børn med særlige behov. Det vurderes, at der årligt bruges ca timer i dagplejen og daginstitutioner til vurdering af alle 3-årige og 5-årige ved skolestart.
3 Med ca børn i institutionerne svarer tidsforbruget ca. til 0,5 time årligt pr. barn. Hvad skal der i stedet udarbejdes, hvis vi ikke har Kompetencehjulet? Udover at området mister den sammenhæng og det fælles fundament og sprog som værktøjet giver dagtilbudsområdet, så skal der på en række områder findes og udvikles nye/andre redskaber til erstatning. Det gælder f.eks. i forbindelse med - Børns overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra børnehave til skolen. - Beskrivelse af børn ved diverse indstilling til psykolog, specialpædagogisk vejledning, ergo og fysioterapeut, tale-hørekonsulent. - Ved indstilling til særlige foranstaltninger - Sprogvurdering af de børn som har et særligt behov - Materiale til forældresamtaler - Adgang til relevant teori, pædagogiske ideer og evidensbaseret viden, må skaffes på anden vis. Det er meget vanskeligt at beskrive tidsforbruget til ovenstående, men det vurderes, at medarbejderne mindst skal anvende samme tid, som bruges til kompetencehjulet. Udgiften til anskaffelse af Kompetencehjulet ca. kr blev finansieret af opsparet effektiviseringsgevinster ved tidligere sammenlægninger og strukturændringer. Den årlige driftsudgift på ca. kr afholdes af en central konto og er ligeledes finansieres af opsparede midler. 4. Beregning på lukning af Lundebakkeskolen, afdeling Holme-Olstrup Beregningen af nedlæggelse af Holme-Olstrup-afdelingen viser, at provenuet ved denne strukturændring er 1,1 mio. kr. årligt. Anlægsudgifterne vil beløbe sig til ca. 10 mio. kr. 5. Psykologbetjening (THOMAS CARLSEN) Psykologområdet er en del af Børnefamilieenheden (BFE). BFEs samlede budget udgør ca. 49 mio. kr. Af disse udgør Psykologområdet ca. 15 mio. kr. Med budgetstrategiens krav om 1 % reduktion om året i årene 2016 til og med 2019, vil BFE have et samlet reduktionskrav på 4 % svarende til knap 2 mio. kr. Ved en ligelig fordeling af sparekravene mellem områderne i BFE, vil reduktionskravet på psykologområdet udgøre 0,6 mio. kr. svarende til godt ét årsværk. Derudover er psykologområdet en del af effektiviseringsstrategien gennem konkurrenceudsættelse. Her skal det undersøges, om der er et potentiale i at konkurrenceudsætte de undersøgende og behandlende opgaver. Psykologområdet løser opgaver indenfor såvel Folkeskoleloven som Serviceloven. Indenfor hvert af områderne kan opgaverne deles op i undersøgende, rådgivende og behandlende indsatser. Servicelovsområdet (CBU) Efterspørgslen på psykologydelser er ikke jævnt fordelt. Langt hovedparten af opgaver løses af psykologerne i BFE. Det er CBUs vurdering, at en reduktion i ydelserne på
4 servicelovsområdet for såvel de undersøgende som de behandlende indsatser vil afføde en uundgåelig ekstra udgift til køb af tilsvarende ydelser hos private leverandører. Folkeskolelovsområdet (CUD) Psykologernes betjening af skoleområdet vurderes generelt som god og kvalificeret. Flere skoler oplever dog et større behov for psykologbistand end der er tildelt, og en reduktion af antallet af psykologer i BFE vil gøre denne oplevelse værre. Besparelsesforslag fremkommet under Kvalitet og Økonomi (ideer fra stormødet): 1. Lukke Marvede Skole Marvede Skole blev lukket for adskillige år siden og hører ikke længere under Børne- og Skoleudvalgets område; men Kulturudvalgets område. Derfor ikke nærmere beskrevet. 2. Lukke enheder, der ligger mindre end 3 km. fra hinanden Skoler/afdelinger, der umiddelbart ligger med en indbyrdes afstand på 3 km eller derunder. Holsted Skole Kalbyrisskolen, 3 km Kildemarkskolen Kalbyrisskolen, 1,5 km Lille Næstved Skoles afdelinger, 2,2 Rønnebæk Skole Sydbyskolen, 1,8 km Sydbyskolens afdelinger Sydbyskolen Sct. Jørgens Skole, 2,7 km Sjølundsskolen Sydbyskolen, 1,5 km Sjølundsskolen Sct. Jørgens Skole, 1,9 km. I arbejdet med analysen af skole, SFO- og klubstruktur, har der i forhold til de nævnte skoler i skolestrukturdebatten har der bl.a. været peget på muligheden af at nedlægge Kalbyrisskolen, Sydbyskolens afd. Nygårdsvej Rønnebæk Skole. Besparelse og omkostninger afhænger af, hvordan man fordeler distrikterne mellem de tilbageværende skoler. 3. Flere elever i klasserne Hvis der skal flere børn i klasserne, skal der være flere børn i skolens distrikt. Udover at der flytter flere børn til eller fødes flere børn i de eksisterende distrikter, er den eneste mulighed for at der bliver flere børn i et skoledistrikt, at distriktet gøres større. Dette betyder alt andet lige, at andre distrikter bliver mindre eller nedlægges. Teoretisk vil en distriktsjustering kunne betyde, at flere børn i et distrikt og færre børn i nabodistriktet alt i alt betyder flere børn i klasserne fordi fordelingen bedre kommer til at passe med dannelsen af få klasser. Desværre bor børnene ikke nødvendigvis i de samme områder på alle årgange, og det betyder, at det, der er en optimal distriktsgrænse de ene år medfører skæve klassedannelser det næste år. Derfor kan man generelt sige, at skal man kunne fylde klasserne bedre op, skal man have store distrikter evt. med undervisning på flere matrikler (skolestrukturændring).
5 4. Borup Ris Skolens konkrete forslag a. Samle indskolingen på afdeling Grønbro samt samle mellemtrin og udskoling på afdeling Fuglebjerg Alt andet lige vil forslaget betyde at flere børn skal transporteres end nu, idet indskolingsbørnene fra afd. Fuglebjerg skal køres til Sandved og mellemtrinsbørnene fra Sandved skal køres til Fuglebjerg. Omfanget af transporten i forslaget vil afhænge af fordelingen af børnene i distriktet. b. Daginstitutionerne ud på skolerne Sandved Børnehus (den gamle skole i Sandved) ligger i området. Har 2 vuggestuegrupper og 2-3 børnehavegrupper. Forslaget indgår i den samlede beskrivelse af mulighederne for at etablere børneuniverser. c årgang samlet på afdeling i Fuglebjerg samt årgang på byskole i Næstved Forslaget vil medføre en besparelse ved nedlæggelse af afd. Grønbro i størrelsesordenen 1,4 mio. kr. og en merudgift til transport af overbygningseleverne til en byskole på anslået 0,75 mio. kr. d. Afdeling Grønbro årgang; Afdeling Fuglebjerg årgang Umiddelbart vurderes det ikke at dette forslag kan gennemføres, da 6 årgange med 2 spor på hver årgang vil skulle bruge 12 klasselokaler plus faglokaler og afdelingen har kun 9-10 lokaler underforudsætning af at SFO-lokalerne ændres til delelokaler med undervisningen. e. Borup Ris Skolen som overbygningsskole for hele Vest Vestområdet består af Karrebæk Skole, Hyllinge Skole og Borup Ris Skolen (nå der ses bort fra Ll. Næstved Skole). Afstanden fra Karrebæk Skole og Hyllinge Skole til Fuglebjerg er henholdsvis 18 og 8 km. Afstanden fra Karrebæk Skole til LL. Næstved Skole er 9,1 og 7,1 km, til Ll. Næstved Skoles afdelinger på henholdsvis Herlufsholmsvej og Karrebækvej. Det vurderes ikke at være realistisk, at overbygningen fra Karrebæk skal køres til Fuglebjerg pga. afstanden i forhold til alternative skoler. f. Alle elever samles på afdeling Fuglebjerg og afdeling Grønbro lukkes En samling af alle elver på afd. Fuglebjerg vil godt kunne lade sig gøre, selv om standarden og størrelsen af lokalerne kunne være bedre. Der vil være en besparelse svarende til 1,4 mio. kr. Alle forslag fra Borup Ris Skolen har karakter af strukturændring, men kræver kun ændring af styrelsesvedtægten, da der ikke er tale om nedlæggelse af en skole. 5. Styrelsesvedtægten (Landdistriktpolitikken) I forhold til landdistrikterne står der i landdistriktspolitikken fra 2009 følgende, som bygger på kommuneplanstrategien:
6 Udviklingscentrene Fuglebjerg, Glumsø, Fensmark, Brøderup/Tappernøje I centerstrukturen er de største byer i landdistrikterne udpeget som udviklingscentre. De er geografisk placeret sådan i kommunen, at de kan sikre landdistrikterne adgang til de kommunale servicetilbud. I den langsigtede planlægning skal byerne udvikles som kommunale servicecentre og vigtige bosætningsområder, der har en erhvervsprofil, der tilpasses efter styrkerne i den enkelte by. Udviklingscentrene skal udover det man kan forvente at finde i lokalcentre f.eks. tilbyde borgerservice, bibliotek, varierede fritidstilbud, praktiserende læge, apotek, flere butikker med dagligvarer og gerne andre butikker. Lokalcentrene Herlufmagle/Gelsted, Mogenstrup/Lov, Toksværd/Holme-Olstrup, Karrebæk/Karrebæksminde, Sandved/Tornemark, Hyllinge En række mindre byer og landsbyer er udpeget som lokalcentre. De ligger jævnt fordelt i hele kommunen og knytter sig op til det nærmeste udviklingscenter eller til hovedcenteret, Næstved by. I lokalcentrene kan borgerne forvente at finde skole, idrætsanlæg eller lokaler til kulturelle formål, butik med dagligvarer og børneinstitution. Tilbuddene i lokalcentrene kan understøttes gennem bosætning og ved at samle aktiviteter i de fysiske faciliteter, der allerede findes. Derudover optræder der støttepunkter i kommuneplanstrategien, men her forventes ikke at der er skole, og der er heller ikke nogle af støttepunkterne, der pr. har et skoletilbud. Af seneste skoleprognose fremgår det, at det er i landdistrikterne, at de største tilbagegange i elevtallet forventes, uanset om der er tale om skoler i lokalcentre eller i udviklingscentre. Skole Elevtal Udvikling Status Lokalområde +/- Holmegaardskolen % U Fensmark Herlufmagle Skole % L Herlufmagle/Gelsted Lundebakkeskolen % L Toksværd/Holme-Olstrup Fladsåskolen % L Mogenstrup/Lov Susålandets Skole % U Glumsø Korskildeskolen % U Brøderup/Tappernøje Borup Ris Skolen -36-9% L/U Sandved/Tornemark og Fuglebjerg Sydbyskolen -37-8% H Næstved by Holsted Skole -53-7% H Næstved by Rønnebæk Skole -11-6% - Rønnebæk Kildemarkskolen -7-6% H Næstved by Hyllinge Skole -9-6% L Hyllinge Sjølundsskolen -23-4% H Næstved by
7 Skole Elevtal Udvikling Status Lokalområde +/- Ll. Næstved Skole -38-3% H Næstved by Karrebæk Skole 3 1% L Karrebæk/Karrebæksminde Sct. Jørgens Skole 5 1% H Næstved by Kalbyrisskolen 34 7% H Næstved by L = Lokalcenter U = Udviklingscenter H = Hovedcenter Landdistriktspolitikken beskriver desuden: I landdistrikterne vil vi prioritere mulighederne for at bygge nye boliger i de områder, hvor et stigende indbyggertal vil øge grundlaget for offentlige og private servicetilbud. Det gælder dér, hvor tilflytning kan medføre bedre udnyttelse af kapaciteten i skoler og institutioner (side 19) Et godt familieliv i landdistrikterne forudsætter, at der er både tryghed og udviklingsmuligheder for børn og unge. Vi er meget bevidste om, at skolerne er et vigtigt samlingspunkt i landdistrikterne. Skolerne betyder meget, når børnefamilier skal vælge, hvor de skal bosætte sig, og derfor vægter vi fastholdelse af de nuværende skoler og skoleafdelinger højt. Skolestrukturen skal sikre eleverne gode faglige læringsmiljøer i trygge omgivelser og med sikre skoleveje. Skolerne ligger spredt udover hele kommunen, og nogle skoler er mere søgt end andre. Skolestrukturen skal undervejs tilpasses antallet af børn i de forskellige områder. I denne proces er skolens betydning i lokalområdet som kulturelt center og samlingspunkt for beboerne i lokalområdet vigtig. Vi vil forsøge at styrke underlaget for de mindste skoler gennem bosætning og ved at samle flere aktiviteter på skolerne. Flere aktiviteter vil betyde, at skolerne styrkes som lokalområdets sociale samlingssted, som vælges til af forældrene og deres børn. De mindste skoler er afhængige af, at familierne i lokalområdet sender deres børn til den lokale folkeskole kun gennem stærk lokal opbakning kan vi fastholde alle vores skoler og skoleafdelinger. Til alle skoler skal der være knyttet en skolefritidsordning for de yngste elever. For de lidt ældre elever vil der være varierende tilbud alt efter antallet af børn og mulighederne i det enkelte lokalområde. Vi ønsker at udvikle og fastholde lokale tilbud om dagpleje og daginstitutioner, så børn under skolealderen bliver passet i deres lokalområde sammen med andre børn fra samme område. De unges fritidsmuligheder vil udover foreningslivet ligge i ungdomsskolen. De generelle tilbud om ungdomsklubber vil være fordelt udover kommunen. De mere specialiserede tilbud vil være placeret færre steder i kommunen. (side 21) Befolkningsudviklingen og dermed grundlaget for tilbuddet skoler mv. i lokalområderne giver anledning til overvejelser over, i hvilket omfang bosætningsinitiativer mm kan ændre på udviklingen og hvilken tidshorisont det i så fald vil have. Der gøres opmærksom på, at bestemmelserne i kommuneplanen lægger rammerne for hvor der skal være et skoletilbud og dermed også rammerne for en evt. fremtidig strukturændring.
8 Administrationen anbefaler, at man overvejer, hvordan kommuneplan og landdistriktspolitik skal formuleres i forbindelse med den aktuelle revision af kommuneplanen. 6. Provenu ved lukning af skoler/afdelinger Umiddelbart er det vanskeligt at opliste provenuet ved nedlæggelse af hver enkelt skole/afdeling. Grunden til dette er, at der indgår mange faktorer i beregningen, idet en nedlæggelse har eller kan have følgevirkninger for økonomien for andre skoler eller for transportudgifterne i kommunen. Desuden vil man ikke bare kunne sammenlægge provenuerne ved nedlæggelse af flere enheder, da løsningerne kan have afledte effekter på tværs i kommunen. Fra strukturanalysen i 2014 kan vi sige, at lukning af en af de tre afdelinger, der var nævnt i analysen vil give et provenu på mellem 1,1 og 1,9 mio. kr. op året. Herfra skal trækkes udgifterne til ekstra transport af elever, som måtte blive transportberettiget ved flytning til skolens anden afdeling eller til anden distriktsskole. Vi ved også, at de største varige besparelser der kan opnås ud over klasseoptimering - ligger på bygningsdrift og optimering af ledelseslaget. Man skal være opmærksom på, at folkeskolereformen stiller krav om anden og mere ledelse i forhold til medarbejderne, end der har været hidtil og at nedlæggelse af bygninger medfører øgede transportudgifter. 7. Mere frit skolevalg ét skoledistrikt Det frie skolevalg er i dag begrænset til at gælde, i det omfang en skole har klasser på under 24 elever på det klassetrin, som man ønsker optagelse på. Der har været stillet forslag fra nogle af interessenterne på området om, at der skulle besluttes frit optag på alle skoler inden for de fysiske rammer, som skolen råder over. På denne måde ville det synliggøres, hvilke skoler, der kunne levere varen og tiltrække elever. Udfordringerne ved et fuldt frit skolevalg vil være, at det ikke kan styres, hvor mange elever, der ville være tilbage på nogle skoler, men som fortsat ville skulle driftes. Som det fremgår af afsnittet om tildelingsmodeller, vil udgiften pr. elev eksplodere på de skoler, hvor mange elever ville søge væk. Ved en klassetalsbaseret tildelingsmodel ville det betyde, at de attraktive skoler ville skulle undervise mange flere børn for den samme eller kun lidt større økonomi, mens de mindre skoler ville have stort set den samme økonomi som i dag til at undervise langt færre børn. Man kunne forestille sig, at hvis man gjorde hele kommunen til ét skoledistrikt (skolestrukturændring), så ville fleksibiliteten også øges. Det vil den også og mulighederne for at klasseoptimere ville være maksimale, men friheden til at vælge ville begrænses, da det er skolelederens kompetence at beslutte hvilken klasse en elev skal gå i. Skolelederens kompetence ligger naturligvis inden for de Rammer, som Byrådet har besluttet og skal udøves ud fra de principper skolebestyrelsen har fastsat,
9 men teoretisk ville det kunne betyde, at en elev kunne komme til at gå i skole i den anden ende af kommunen, end hvor man bor. 8. Sænkning af lærernes undervisningstid (break-even ift. undervisningstillæg; undervisning ud over 750 timer) Der kan ikke umiddelbart opnås et break-even på lærernes undervisningstid. Efter arbejdstidsreglerne skal lærerne have et tillæg på 117 kr. pr. undervisningstime efter de første 750 time (25 ugentlige lektioner), men da lærernes arbejdstid ikke udelukkende er undervisning (og tillægget er mindre end timelønnen), vil en lavere gennemsnitlig undervisningsforpligtelse og dermed sparet tillæg, ikke kunne opveje merudgiften til de ekstra lærere, der i så fald skulle ansættes til at dække timerne. Administrationen gør opmærksom på, at selv om ovenstående kunne læses som en mulighed for at få mere undervisning for færre penge, er det vurderingen, at lærernes undervisningsforpligtelse ikke kan øges yderligere, men at man i lyset af krav til implementering af reform mv. snarere burde se på en reduktion. Flere kommuner på Sjælland har inden for den seneste tid enten reduceret lærernes gennemsnitlige undervisningsforpligtelse og/eller indført et maksimalt undervisningstimetal for lærerne. En nedsættelse af lærernes undervisningsdel med 1 ugentlig lektion koster omkring 13,4 mio. kr. om året. Administrationen kan ikke umiddelbart pege på kompenserende reduktioner i forhold til en reduktion i lærernes undervisningsforpligtelse. 9. Samle specialundervisningsbørn på færre matrikler (mere centraliseret). Kan vi indrette os anderledes eller blive inspireret af andre Generelt kan man sige, at undervisning af specialelever i specialklasser alt andet lige er billigere end undervisning af de samme elever inkluderet i almene klasser. Samling af specialelever som fx tilbuddene på Sydbyskolen og Kalbyrisskolen giver mulighed for at tilbyde et højere specialiseret fagligt niveau, men betyder også øgede udgifter til transport af specialeleverne. Til gengæld modarbejder undervisning i specialklasser målet for, at 96 % af eleverne skal undervises i almenklasser (med støtte hvor det er nødvendigt). Generelt er tendensen i andre kommuner, at de ligesom Næstved lægger ansvar for visitation og økonomi ud på de enkelte skoler. Det giver større fleksibilitet for den enkelte skoleleder i beslutningen om, hvordan man bedst tilgodeser barnets specialundervisningsbehov og bedre muligheder for at iværksætte en tidlig og/eller en forebyggende indsats. Dette vil også på langt sigt være den optimale anvendelse af midlerne. 10. Tildelingsmodeller Overordnet findes der to former for tildelingsmodeller: elevtalsafhængige og klassetalsafhængige. I praksis er de fleste modeller en kombination af de to typer. Begge former har fordele og ulemper. Elevtalsafhængige modeller sikrer nogenlunde ensartede budgetter pr. elev, men de fordrer et vist (forholdsvist højt) gennemsnitligt elevtal i klasserne for at kunne løbe rundt, da en undervisningstime koster det samme uanset om der er 15 eller 27 elever i
10 klassen. Der er naturligvis muligheder for at tænke undervisningen sammen på tværs af klasser/årgange, men det betyder større spredning af elevernes faglige niveau, større udfordringer i forhold til at skulle undervise efter fælles mål, der gælder flere klassetrin, og dermed større krav til lærerne i forhold til at differentiere undervisningen, så der er udfordringer til alle elever. Klassetalsbaserede tildelingsmodeller sikrer nogenlunde ensartede vilkår skolerne imellem i forhold til at man er sikret den nødvendige resurse til at gennemføre undervisningen i de enkelte klasser. Klassetalsbaserede modeller bygger på, at man beregner, hvor mange klasser en skole skal have, ud fra hvor mange elever der maksimalt kan være i klasserne (lovgivningen siger max 28). Denne beregningsform har den konsekvens, at en enkelt elev mere eller mindre kan betyde dannelse af en klasse mere eller mindre og dermed ændre budgettet i omegnen af kr. opad eller nedad. Med den aktuelle demografiregulerede tildeling af budgetramme til skolevæsnets undervisning, er det faldende elevtal en udfordring i forhold til en klassetalsbaseretfordeling, idet der ikke er en entydig sammenhæng mellem rammetildelingen og de beløb, der skal udmøntes til de dannede klasser. Rammebeløb/undervisningsmidler vil ofte blive tildelt pr. elev, da der ved lave klassekvotienter ikke skal anskaffes så mange bøger som i klasser med høje kvotienter. Regulering af budgetter. Hvis man arbejder med regulering af de tildelte budgetter, betyder reguleringen ved den elevtalsbaserede model at skolen kan miste eller få et beløb i størrelsesordenen kr. for hver elev der rykkes. Ved den klassetalsbaserede model reguleres der kun, hvis elevtalsændringen betyder at der skal oprettes eller nedlægges en klasse. Til gengæld kan en elev betyde at en skole skal aflevere eller modtage kr. på baggrund af en enkelt elevflytning. Med den beslutning, der pt. er for at skolernes budgetter reguleres efter elevtallet den 5/9, som er den dag, der indberettes elevtal til Undervisningsministeriet, sammen med at vi har en kombineret tildelingsmodel (udgangspunkt i elevtal, men klassetalsbaseret garantimodel) betyder det, at det teoretisk er muligt at 2 elever, der flytter fra skoler, der ikke er på garanti til skoler, der er på garanti, kan betyde, at disse skoler skal have 1,4 mio. kr. ekstra mens de afgivende skoler kun afleverer ca kr. Da det samlede budget skal holdes, skal budgetfordelingen genberegnes, og det betyder, at skoler, der ikke har ændringer i elevtallet i så fald får lavere budgettildeling. Det kan oplyses, at det ikke er ualmindeligt at der på en større skole opleves et nettofald eller en tilgang på mere end 20 elever, så det er større beløb der kan udløses. COA forslag: kombination af klassetildeling og rammebeløb pr. elev
Sagsnr A Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Jan Lindholm Heilmann. Kommenteret gennemgang af forslagene
Sagsnr. 17.00.00-A00-1-15 Cpr. Nr. Dato 28-4-2015 Navn Sagsbehandler Jan Lindholm Heilmann Kommenteret gennemgang af forslagene Notatet beskriver de forslag til omprioritering og besparelser, Børne- og
Læs mereStrukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess
Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold
Læs mereStrukturanalyse på skole-, SFO- og klubområdet
Strukturanalyse på skole-, SFO- og klubområdet II Beskrivelse af opgaven II Fundament og scenarier II Data og forudsætninger II Evaluering af struktur 2011 II Klubberne II Analysens fundament II Gennemgang
Læs mereBudgetkontrol pr. 1. april 2015
Budgetkontrol pr. 1. april 10. BØRN OG UNGE I 1.000 kr. Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet regnskab Afvigelse Udenfor selvforvaltning, serviceudgifter 118.303 106.032 25.464 121.170 15.138 Udenfor
Læs mereForslag til ny organisering af skolerne i. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Udsendt 17. september 2015. Høringsfrist 12.
Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Høringsmateriale Udsendt 17. september 2015 Høringsfrist 12. november 2015 Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved 5588 5010 www.naestved.dk
Læs mereForslag til omorganisering. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Næstved Kommune. Teatergade Næstved.
Forslag til omorganisering af skolerne i Næstved Kommune Høringsmateriale Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved 5588 5010 www.naestved.dk Børne- og Skoleudvalget har på sit møde 1. oktober 2018 vedtaget
Læs mereSkolefællesskaber og økonomi
Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.
Læs merePris pr. støttetime til fysisk handikappede Vikartimeløn 193 Rettet Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper gennemsnitsløn delt med 1680
Nøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2017/18 Løn Årsløn pr. medarbejder 394.764 Rettet Pris pr. støttetime til fysisk handikappede 8.168 Rettet Vikartimeløn 193 Rettet Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper
Læs mereBudgetkontrol pr. 1. oktober 2015
Budgetkontrol pr. 1. oktober 10. BØRN OG UNGE I 1.000 kr. Afvigelse: - = mindreudgift eller merindtægt og += merudgift eller mindreindtægt FORKLARINGER TIL AFVIGELSER Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mereBilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen
Bilag: Beslutning om at lægge skoleafdelinger sammen D. 22. oktober 2014, Børne- og ungesekretariatet Baggrund Byrådet besluttede med vedtagelsen af budget 2015 at iværksætte en proces med henblik på at
Læs mereForslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform
Notatark Sagsnr. 17.00.00-P17-2-13 Sagsbehandler Per Lunding 27.11.2013 Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform I forbindelse med Byrådets beslutning om budget 2014 og implementering
Læs mereSagsnr A Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Lars Nedergaard/Jan Heilmann
Sagsnr. 17.00.00-A00-1-15 Cpr. Nr. Dato 24-8-2015 Navn Sagsbehandler Lars Nedergaard/Jan Heilmann Kvalitet og økonomi Skoleområdet befinder sig aktuelt i et krydspres mellem folkeskolereformen, arbejdstidsreglerne
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereKommune. Mere undervisning - færre mursten. Tilrettet efter Børne- og Skoleudvalgets bemærkninger mm. på udvalgets møde den 27.
Forslag til ny skolestruktur i Næstved Kommune Mere undervisning - færre mursten Tilrettet efter Børne- og Skoleudvalgets bemærkninger mm. på udvalgets møde den 27. oktober 2014 Næstved Kommune Teatergade
Læs mereBeskrivelse af forslag: Forøgelse af lærernes undervisningstid på 7,5 timer årligt svarende til 1/4 lektion ugentligt.
Nr. 1.A Forøgelse af lærernes undervisningstid Børne- og Skoleudvalget Undervisning Driftsudgifter -1.241-2.979-2.979-2.979 Netto -1.241-2.979-2.979-2.979 Forøgelse af lærernes undervisningstid på 7,5
Læs mereNOTAT. Analyse - Skoledistrikter
NOTAT Børne og Uddannelsesforvaltningen Analyse - Skoledistrikter Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Resume og hovedkonklusioner Der er et økonomisk potentiale ved at ændre på grænserne for skoledistrikterne
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281
NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store
Læs mereKlassedannelsesprincip Byskovskolen
Klassedannelsesprincip Byskovskolen Lovgrundlag/baggrund Folkeskolelov: 17. Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige
Læs mereBørne- og ungdomsudvalgets budgetrammer vil de kommende år blive reduceret markant. Dette skyldes 2 faktorer: Den økonomiske situation
Børne- og ungdomsudvalgets budgetrammer vil de kommende år blive reduceret markant. Dette skyldes 2 faktorer: Den økonomiske situation 2014 reduktion på 10 mio. 2015 reduktion på 30 mio. 2016-18 yderligere
Læs mereCenter for Børn & Undervisning
Center for Børn & Undervisning Bilag 3 - Notat med modeller Center for Børn & Undervisning har på baggrund af et møde torsdag den 19. november 2015 mellem Uddannelsesudvalget, borgmester og gruppeformænd
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs merePrincip for klassedannelse
Overordnet mål At gøre klassedannelsen gennemskuelig og give et arbejdsgrundlag, der sikrer dette, på Byskovskolen én skole, med ét skoledistrikt og to afdelinger. Princip Klasser på Byskovskolen dannes
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereForslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune
Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at
Læs mereNOTAT. Afdeling for Dagtilbud og Skoler. Demografiregulering på skoleområdet
NOTAT 6. maj 2019 Demografiregulering på skoleområdet Afdeling for Dagtilbud og Skoler Dette notat indeholder en beskrivelse af, 1. Udmøntningsudfordringer på skoleområdet ved den nuværende demografireguleringsmodel.
Læs mere:51:24. Budget Skole- og Børneudvalget. Page 1 of 6
13-08-2019 15:51:24 Budget 2020-2023 Page 1 of 6 4101 Øge forældrebetaling til mad i dagtilbud til 72 pct. I loven er der ikke angivet en øvre grænse for forældrebetaling på mad i dagtilbud. I 2019 opkræves
Læs mereNøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2016/17
Nøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2016/17 Løn Årsløn pr. medarbejder 386.417 Pris pr. støttetime til fysisk handikappede 7.995 Vikartimeløn 189 Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper gennemsnitsløn delt
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereHovedpunkter fra temaanalysen
Hovedpunkter fra temaanalysen Faaborg-Midtfyn Kommune er den landkommune, der har det næsthøjeste udgiftsniveau til folkeskolen pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev er 12,4 pct. højere end gennemsnittet
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Overgangsordning ved ændring fra 4 til 3 skoledistrikter Til: Byrådet Dato: 25. august 2011 Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: 10-22281 Overgangsordning
Læs mereVurdering af omorganisering af skolerne Fase 1 og 2
Vurdering af omorganisering af skolerne Fase 1 og 2 Præsentation af materiale, der sendes i høring 25. september 2018 25-09-2018 1 Hvad er baggrunden for processen? Ønske fra konstitueringsaftalen: Igangsætte
Læs mereAlternativ Ø (Det solidariske alternativ)
Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereBrøderup/Tappernøje Befolkning pr. 1. januar Alder Mogenstrup. Befolkningsprognose
29.6.2017 CDS Befolkningsprognose 2018-2026 Vurdering af pladsbehovet + = overskud af pladser - = underskud af pladser Brøderup/Tappernøje 0 år 35 36 36 36 36 37 38 38 38 38 1 år 40 36 37 37 37 37 38 38
Læs mereHANDLEFORSLAG VEDR. SKOLEUDVALGETS OMRÅDE
HANDLEFORSLAG VEDR. SKOLEUDVALGETS OMRÅDE Administrative forslag SU 1 Ændring i modellen for lærerløntimetildeling. Folkeskoler Funktion: 03 22 01 Lærerløntimetildeling på grundlag af elevtallet reduceres
Læs mereForslag til ny skolestruktur i Køge Kommune
Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny skolestruktur? Køge Kommunes skolevæsen skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 40 millioner kr. for at bidrage til
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Holme-Olstrup Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereEmne: Bilag 1- Skolernes ramme
Notatark Emne: Bilag 1- Skolernes ramme 25. september 2018 - Sagsnr. 18/13609 - Løbenr. 238334/18 1.1 Retningslinjer for frit skolevalg 1 I henhold til folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg således,
Læs mereÆndring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF
Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2014 2015 2016 2017 Balancekatalog Fællespulje - Børneudvalget 30.000 3.01 Provenu - Skolestruktur
Læs mereVejledning til at udfylde skema: Ændring i budgettet: Beskrivelsen fra budgetændringen. Her tilføjes SBSYS sagsnummer.
Sagsnr. 00.01.00-A00-63-14 Dato 19-1-2016 Sagsbehandler Annette Wendt Opfølgning på budget 2015 Børne- og skoleudvalget Nedenstående oversigt viser de punkter på Børne- og skoleudvalgets område, som der
Læs mereNOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 318587 Brevid. 3136344 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019 10. april 2019 På baggrund af den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune fra foråret
Læs mereBilag 3: Økonomien i folkeskolereformen
Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Dato 31-07-2013 j./sagsnr. Notat vedrørende ny skolestruktur Notat udarbejdet af: Lars Sørensen I forbindelse med 1. temadag i juni har medlemmer af byrådet ønsket en uddybning
Læs mereBeskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018
Sag 17/7099 dok nr. 154076-17 Beskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018 Skolerne tildeles ressourcer efter nærværende ressourcetildelingsmodel. Skolen tildeles overordnet
Læs mereNotat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.
Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag
Læs mereNotat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Principper for oprettelse af klasser på folkeskolerne
Notat Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget Principper for oprettelse af klasser på folkeskolerne Baggrund Børne- og Skoleudvalget har bedt forvaltningen undersøgt om der er behov for at ændre i de nuværende
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereRessourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes
Læs mereBeregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:
Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende
Læs mereTillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11
Tillægsdagsorden Dato: 26-02-2014 09:00:00 Udvalg: Direktionen Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11 Indholdsbetegnelse Tillægsdagsorden Indholdsbetegnelse 45 Skolereform - nye tildelingsmodeller
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet
Læs mereHøringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.
Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Analyseområde Høringssvar 7. klasse Vi mener, at 7. klasse skal forblive på de små skoler. Vi indstiller
Læs mereHar dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?
Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0A 2 3,8% 0B 4 7,7% 1A 3 5,8% 1B 5 9,6% 2A 1 1,9%
Læs mereLæring og trivsel hos børn og unge
Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng
Læs mereAftale om ny skolestruktur
Aftale om ny skolestruktur 1 Norddjurs 22. august 2018 Aftale om ny skolestruktur Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftalen er
Læs mereBørne- og Skoleudvalget
Børne- og Skoleudvalget Børne- og Skoleudvalget varetager forvaltningen af kommunens undervisningsmæssige, pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige opgaver for børn og unge, herunder dagpleje, vuggestuer,
Læs mereBilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune
Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side
Læs mereAnalyse af strukturen på skole-, SFOog klubområdet i Næstved Kommune
Analyse af strukturen på skole-, SFOog klubområdet i Næstved Kommune Rapport 31. august 2014 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 1 1.1 Evaluering af skolestruktur 2011... 1 1.2 Analysens fundament... 2 1.3
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereKommune. Internt arbejdsnotat. 23. oktober 2014. Mere undervisning - færre mursten Forandring til tiden. Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved
Forslag til ny skolestruktur i Næstved Kommune Mere undervisning - færre mursten Forandring til tiden Internt arbejdsnotat til Børne- skoleudvalget Notat af 23. oktober 2014 Næstved Kommune Teatergade
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn i form af en
Læs mereBilag B til styrelsesvedtægten. Indhold. Styrelsesvedtægt for folkeskolen i Greve Kommune, Bilag B
Bilag B til styrelsesvedtægten Styrelsen af de kommunale folkeskoler er i folkeskoleloven fastsat ved en række bestemmelser om kompetencefordelingen mellem henholdsvis Byrådet, skolebestyrelsen og skolens
Læs mereBudget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse
Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse Sagsnr. 16/17444 Resumé Børne- og Skoleudvalget principgodkendte den 14.09.2016 to modeller til ændring af styrelsesvedtægten
Læs mereDragør Kommune Skole Side nr. 1
Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereHøring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune
2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold
Læs mereFølgende sager behandles på mødet
Referat fra ordinært møde 25. Oktober 2016 Tirsdag 25.10.2016 kl. 16:00 Følgende sager behandles på mødet Side Orientering om Danske Skoleelevers arbejde 2 Velfærd frem for mursten - antal skoledistrikter
Læs mereSpilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber
Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber Formålene med denne nye skole-model er flerstrenget: - tildelingen af ressourcerne skal være enkel og overskuelig - der skal være
Læs mereBilag 2. Næstved Kommune. Boligudbygningsplan for
Bilag 2 Næstved Kommune Boligudbygningsplan for 2015-2024 57 Boligudbygningsplan for Næstved Kommune 2015-2024 Borup Ris Skolens distrikt: Del af Borup Ris, tidligere Grønbro Skole, som er fordelt således:
Læs mereHøringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe
Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 24. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereForslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole
Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole S. 1/10 Indhold Indledning... 3 Model 1 Oprindelig tildeling...4 Model 2 30 ugentlige timer til undervisning/behandling SFO i Krudthuset...5
Læs mereDer er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.
Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereNOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med
Læs mereUdvalget for Børn og Skole
Udvalget for Børn og Skole Nr. 2019 2020 2021 2022 Investering LAER 4.1 takst på de takstfinansierede områder -0,10-0,10-0,10-0,10 0,00 Skoler 0.-9. klasse LAER 6 LAER 7 Ændring af aldersgrupper for opkrævning
Læs mereBilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde
Bilag 1: Forslag til ny budgettildelingsmodel for skolernes almenområde Høring vedr. budgettildelingsmodeller på skole og SFO-området Center for Skole og Uddannelse, 2019. 1 Principper for en ny budgettildelingsmodel
Læs mereDette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø Genanskaffelse af IT i skolen
BUDGETNOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dato 30.06.2017 Genanskaffelse af IT i skolen Dette budgetnotat er en uddybning af driftsønske: ø513-009 - Genanskaffelse af IT i skolen I henhold til Helsingør
Læs mereTil. Varde Kommune. Bytoften Varde
Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg
Læs mereIndhold Sommerferielukning med 1 uge... 2
Reduktionsforslag for Dagpasning Indhold Sommerferielukning med 1 uge... 2 Der indføres yderligere 1 uges sommerferielukning (i alt 2 uger)... 3 Der indføres 3. uges sommerferielukning... 4 Tidligere effektiviseringsgevinster
Læs mereHøringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016
Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne
Læs mereSagsnr P Cpr. Nr. + Dato Navn Sagsbehandler Johnni Helt
Sagsnr. 28.03.00-P00-1-17 Cpr. Nr. + Dato 2-5-2018 Navn Sagsbehandler Johnni Helt Notat om kapacitetsudfordring for dagtilbud frem mod 2022 og 2026 1. Indledning. Udgangspunkt for udarbejdelse af dette
Læs mereBeskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 30.30 Folkeskolen Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereBILAG: Mere mangfoldige skoler og dagtilbud i Roskilde - forslag til handleplan til en boligpolitik i social balance
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 307636 Brevid. 3043114 Ref. CHBJ Dir. tlf. 4631 4578 charlottebj@roskilde.dk BILAG: Mere mangfoldige skoler og dagtilbud i Roskilde - forslag til handleplan til en boligpolitik
Læs mereVarde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020
Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune. Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole
Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Guldborgsund Kommune Skolebestyrelsen på Nørre Vedby skole 1. Indledning Nørre Vedby Skolebestyrelse vil i det følgende afgive høringssvar vedrørende Forslag
Læs mereSagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177
Sagsbeh.: Aase Schmidt/Jan Heilmann Sagsnr.: 2013-21177 Sagsfremstilling Sag nr. 178 Finansiering af folkeskolereformen blev udsat på mødet i Børneudvalget den 28. oktober. Sagen fremlægges nu med et supplement
Læs mereUndervisningsudvalget. børnehave ved 2 år og 10 måneder Undervisningsudvalget
Nr. Udvalg Poltikområde Overskrift Resume Udgiftstype Center 2020 2021 2022 2023 1 Børn og BUU 460 Pasningsområdet Tidlig overgang til børnehave ved 2 år og Tidlig overgang fra dagpleje og vuggestue til
Læs mereDen kommunale dagpleje.
Sagsnr. 28.06.00-P16-1-18 Cpr. Nr. Dato 21-10-2018 Navn Sagsbehandler Johnni Steen Helt Høringsnotat om deltidspladser i kommunens dagtilbud med generel information om deltidspladser, forældrebetaling,
Læs mereOrganisering af fritidsdelen. Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII
Organisering af fritidsdelen Tværfaglig arbejdsgruppe Oktober 2014 nr. VIII Organisering af fritidsdelen Gennem fælles værdier i Børne- og Ungepolitikken og ved skolechefens overordnede ledelse skabes
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet
Bevillingsområde 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud
Læs mereBudgetkontrol pr. 1. august 2018
Budgetkontrol pr. 1. august 2018 Politikområde Børn og Unge i 1.000 kr. Korrigeret budget * Forbrug 31/7 Forventet regnskab Afvigelse i 2018 Aktivitetsområder 1 Anbringelser 114.653 77.517 129.921 15.268
Læs mereBLIV KLOGERE PÅ DIN SKOLES ØKONOMI TALLENE I PJECEN REFERERER TIL BUDGET 2017
BLIV KLOGERE PÅ DIN SKOLES ØKONOMI TALLENE I PJECEN REFERERER TIL BUDGET 2017 FORORD Et velfungerende samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte er betydningsfuldt for arbejdsmiljøet og tilrettelæggelse
Læs mereEkstraordinært møde i Udvalget for Børn, Familie og Unge
Ekstraordinært møde i Udvalget for Børn, Familie og Unge Dagsorden Dato: Mandag den 19. marts 2018 Tidspunkt: 6:30 Sted: Leen Hillerød Kommune Sagsoversigt: 1. Klassedannelse skoleåret 2018-2019... 2 Bilagsoversigt...
Læs mere