Evaluering af virksomhedsrettede tilbud

Transkript

1 Evaluering af virksomhedsrettede tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsen Rapport 20. marts 2013 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: E: W: EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE AARHUS DENMARK T: E: W: EPINION SAIGON 11 TH FLOOR, DINH LE BUILDING 1 DINH LE STREET, DISTRICT 4, HCMC VIETNAM T: E: OFFICE@EPINION.VN W:

2 INDHOLD. 1. INDLEDNING Datagrundlaget for evalueringen Læsevejledning 5 2. HOVEDKONKLUSIONER Før forløbene Undervejs i forløbene Efter forløbene FØR FORLØBENE Hvordan opstår aftalerne? Planlægning af forløbene Inddragelse af kollegaer FØR forløbene Arbejdspladsernes motiver De lediges motiver Jobcentrenes sigte med virksomhedsrettede tilbud Merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet Politikker og retningslinjer på arbejdspladserne UNDERVEJS I FORLØBENE De lediges arbejdsopgaver og kvalifikationer Samtaler undervejs i forløbene Oplæring og uddannelse Hjælp til jobsøgning Jobsøgning undervejs i forløbene Kontakt og samarbejde med Jobcenteret undervejs i forløbet EFTER FORLØBENE Fastansættelse efter forløbet De lediges udbytte Afslutning før tid 52 2 Evalueringsrapport

3 5.4 Kontakt mellem den ledige og arbejdspladsen efter forløbet Overordnet tilfredshed med virksomhedsrettede tilbud METODE Spørgeskemaundersøgelser blandt ledige og arbejdspladser Spørgeskemaundersøgelser blandt jobcentre Kvalitative interview 59 3 Evalueringsrapport

4 1. Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af evalueringen af virksomhedsrettede tilbud, som Epinion og Pluss Leadership har gennemført for Arbejdsmarkedsstyrelsen i perioden oktober 2012 til januar Baggrunden for evalueringen er, at regeringen og Enhedslisten i forbindelse med FL12 aftalte, at Beskæftigelsesministeriet skal gennemføre en udredning af, hvorvidt løntilskud og virksomhedspraktik i strid med reglerne erstatter ordinære job i det private og det offentlige. I den forbindelse er det besluttet at gennemføre indeværende kvalitative evaluering. Formålet med denne evaluering (i henhold til udbudsmaterialet) er at gennemføre en kvalitativ undersøgelse af virksomhedsrettede tilbud (offentlig og privat løntilskud og offentlig og privat virksomhedspraktik). For hvert af de fire redskaber ønskes indholdet belyst, de lediges og arbejdsgivernes motivation for at deltage samt deres udbytte af at deltage. I tillæg til indeværende kvalitative evaluering er endvidere gennemført en kvantitativ evaluering af virksomhedsrettede tilbud, som udelukkende baseres på registerbaserede dataanalyser. Denne kvantitative evaluering gennemføres af KORA for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Resultaterne herfra behandles IKKE i indeværende rapport. 1.1 DATAGRUNDLAGET FOR EVALUERINGEN Evalueringen - og dermed de resultater, som beskrives i denne rapport - baserer sig på en række forskellige delundersøgelser fra forskellige målgrupper, som er relevante i forhold til en belysning af virksomhedsrettede tilbud. Disse fremgår i oversigtsform af tabellen nedenfor. 4 Evalueringsrapport

5 Målgruppe Metode Ledige: Telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt ledige, som har været i løntilskud eller virksomhedspraktik i 2. kvartal gennemførte interview. Kvalitative semistrukturerede dybdeinterview med ledige (udvalgt gennem spørgeskemaundersøgelsen blandt samme) 10 gennemførte interview. Virksomheder: Telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhedsledere, som har haft personer ansat med løntilskud og/eller i virksomhedspraktik i 2. kvartal gennemførte interview. Kvalitative semistrukturerede dybdeinterview med virksomhedsledere (udvalgt gennem spørgeskemaundersøgelsen blandt samme). 15 gennemførte interview. Kollegaer: Kvalitative semistrukturerede dybdeinterview med ordinært ansatte kollegaer til ledige i løntilskud/virksomhedspraktik. 20 gennemførte interview. Medarbejderrepræsentanter / tillidsvalgte: Kvalitative semistrukturerede dybdeinterview med medarbejderrepræsentanter eller tillidsvalgte på arbejdspladser med ledige i løntilskud/virksomhedspraktik. 25 gennemførte interview. Jobcentre: Telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt jobcenterchefer. 77 gennemførte interview. Telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt jobcentermedarbejdere, som arbejder med virksomhedsrettede tilbud (som jobkonsulenter eller sagsbehandlere). 138 gennemførte interview. Kvalitative semistrukturerede dybdeinterview med udvalgte jobcenterchefer. 6 gennemførte interview. For en detaljeret beskrivelse af evalueringens datagrundlag og metode henvises desuden til kapitel LÆSEVEJLEDNING Rapporten indledes i kapitel 2 med en opsummering af evalueringens hovedkonklusioner. Derefter følger rapporten en kronologisk struktur, så evalueringens resultater beskrives efter logikken før, under og efter forløbene. Således beskrives i kapitel 3, Før forløbene, resultaterne for de af evalueringens spørgsmål, som omhandler de forhold, der ligger forud for selve forløbet ude på arbejdspladserne. Eksempelvis hvordan tilbuddene opstår, hvordan og hvor detaljeret de planlægges mv. I kapitel 4, Undervejs i forløbene, beskrives resultaterne, som omhandler forhold undervejs i forløbene, eksempelvis de lediges opgaver på arbejdspladserne, kontakt til jobcentrene undervejs, opkvalificering og læring undervejs i forløbene osv. 5 Evalueringsrapport

6 Kapitel 5, Efter forløbene, beskriver afslutningsvis resultater angående afslutningen af forløbene og forhold efter forløbene, eksempelvis årsagen til afslutningen af forløbene, beskæftigelsesstatus efter forløbet, kontakt mellem den ledige og arbejdspladsen efterfølgende mv. Kapitel 6, Metode, beskriver evalueringens metode i detaljen, herunder gives en detaljeret beskrivelse af metoden for hver enkelt dataindsamling i evalueringen. En del af de talbaserede figurer og tabeller i rapporten summerer til mere end 100%. Det skyldes, at respondenterne har haft mulighed for at svare flere ting. I de relevante tilfælde angives dette i figurens overskrift. I de tilfælde, hvor ikke alle respondenter i en given delundersøgelse har besvaret et spørgsmål, eksempelvis ved betingede spørgsmål i spørgeskemaet, angives N (antallet af besvarelser) på det givne spørgsmål. Det skal samtidig nævnes, at der i tillæg til denne rapport findes et omfattende bilagsmateriale. Dels i form af de spørgeskemaer og kvalitative spørgerammer, som er anvendt ved interviewene. Dels i form af tabelrapporter med alle resultater fra de gennemførte spørgeskemaundersøgelser. 6 Evalueringsrapport

7 2. Hovedkonklusioner Evalueringens resultater peger på, at virksomhedsrettede tilbud - løntilskud og virksomhedspraktik - helt overordnet bedømmes positivt af evalueringens målgrupper. Alle evalueringens målgrupper er kendetegnet af, at det store flertal er tilfreds med tilbuddene. Således svarer 87% af arbejdspladserne og 85% af de ledige, at de generelt betragtet har været tilfredse med deres forløb. Tilsvarende svarer det store flertal af både chefer og medarbejdere i jobcentrene, at de - generelt betragtet - er tilfredse med både løntilskud og virksomhedspraktik. Dog med en noget lavere tilfredshed med løntilskud på offentlige arbejdspladser blandt jobcentermedarbejderne. De ledige føler sig kvalificerede til arbejdet i tilbuddene, flertallet mener, at de får styrket deres personlige og faglige kompetencer og omkring halvdelen af de ledige mener, at de har fået forbedret deres beskæftigelsesmuligheder. Arbejdspladserne bedømmer de ledige som overvejende velkvalificerede, og en stor del af arbejdspladserne har oplevet at fastansætte ledige efter forløbene. Jobcentrene vurderer, at tilbuddene er til gavn for de ledige i relation til opkvalificering, er velfungerende som afklaringsværktøjer og har høj beskæftigelseseffekt. Samlet set har godt en fjerdedel af de ledige, som har deltaget i denne undersøgelse, afsluttet deres forløb med at få job. 19% af de ledige, hvis forløb var afsluttet på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen blandt ledige, svarer, at de blev ansat uden tilskud på arbejdspladsen, hvor de havde været i forløb. Yderligere 9% af de ledige svarer, at deres forløb blev afsluttet ved, at de fik job på en anden arbejdsplads. Netop i relation til dette spørgsmål ses store forskelle på tværs af forløbstype og offentlige/private arbejdspladser. 43% af de ledige, der har været i privat løntilskud afsluttede forløbet med efterfølgende ansættelse på arbejdspladsen, hvor de var i forløb. Denne andel er langt højere end den tilsvarende andel for både offentlige løntilskud (21%) og for virksomhedspraktik hos både private (15%) og offentlige arbejdspladser (9%). 2.1 FØR FORLØBENE Forløbene initieres som oftest af jobcentret eller af de ledige selv, forstået på den måde, at jobcentret matcher den ledige med en arbejdsplads, eller ved at den ledige selv finder løntilskudsjobbet eller virksomhedspraktikken. I relativt få tilfælde er det arbejdspladsen, som selv initierer tilbuddet. 7 Evalueringsrapport

8 Det kan være et tegn på, at arbejdspladserne ikke særlig aktivt søger den arbejdskraft, som de får med løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Arbejdspladsernes begrundelser for at ansætte ledige Hjælp til den ledige og ønsket om at bære et socialt ansvar er arbejdspladsernes mest udbredte begrundelser for at ansætte ledige i forløbene. 85% eller flere af arbejdspladserne svarer, at disse årsager er gældende for deres arbejdsplads. Derudover svarer næsten to tredjedele af arbejdspladserne, at tilbuddene anvendes som rekrutteringskanal, eller at de ledige ansættes med henblik på opkvalificering som potentiel (ordinært ansat) arbejdskraft. Især private arbejdspladser anvender tilbuddene som rekrutteringskanal. Godt halvdelen af arbejdspladserne (52%) svarer, at løntilskud og virksomhedspraktik (i høj eller nogen grad) bruges til at løse opgaver, som ellers ikke ville løst. I samme ombæring er arbejdspladserne også spurgt til gyldigheden af tre begrundelser for at bruge virksomhedsrettede tilbud, som relativt specifikt går på økonomiske incitamenter i form af lavere lønomkostninger eller som alternativ til andre former for arbejdskraft. Der er således her tale om begrundelser, som antyder, at der kan være tale om substitution, dvs. at virksomhedsrettede tilbud anvendes i stedet for ordinære ansættelser: 21% af arbejdspladserne svarer, at de i høj eller nogen grad anvender virksomhedsrettede tilbud for at reducere lønomkostningerne. Stort set alle arbejdspladser, som giver denne begrundelse, er private arbejdspladser. En tilsvarende andel af arbejdspladserne svarer (20%), at de i høj eller nogen grad bruger virksomhedsrettede tilbud til at skaffe arbejdskraft i spidsbelastningsperioder. Igen ses en overrepræsentation af private arbejdspladser. 8% af arbejdspladserne svarer, at de i høj eller nogen grad anvender virksomhedsrettede tilbud i stedet for vikaransættelser eller ferieafløsere. Også her ses en overrepræsentation af private arbejdspladser (10%) sammenlignet med offentlige arbejdspladser (4%). De lediges motivation for at være i tilbuddene De lediges motivation for at deltage i tilbuddene er i udpræget grad at opnå beskæftigelse eller at få en fod inden for på arbejdsmarkedet. Derudover begrunder flertallet af de ledige deres deltagelse i tilbuddene med ønsket om opkvalificering - enten specifik oplæring på den arbejdsplads, hvor de var i forløb - eller mere generelt i forhold til arbejdsmarkedet som sådan. En del ledige begrunder også deres deltagelse i tilbuddene med ønsket om at undgå anden aktivering (44%) (fx løntilskud/virksomhedspraktik på en anden arbejdsplads eller anden aktiveringsform), 8 Evalueringsrapport

9 eller fordi deres sagsbehandler sagde, at de skulle (30%). Det er dog meget få af de ledige, som angiver disse to begrundelser som deres eneste motivation. Inddragelse af medarbejderne Langt hovedparten af arbejdspladserne (82%) svarer, at de inddrager de (ordinært) ansatte i forbindelse med oprettelsen af virksomhedsrettede tilbud. En tendens som bekræftes af interviewene med kollegaer samt medarbejderrepræsentanter og tillidsvalgte. Disse interview peger dog også på, at der er et stort spænd i inddragelsen fra den rene orientering uden indflydelse til en egentlig inddragelse, hvor de ansatte har mulighed for at påvirke beslutningen eller får medbestemmelse ift. de arbejdsopgaver, som den ledige skal udføre i forløbet. Samtidig tyder evalueringen på, at inddragelsen af kollegaer og medarbejderrepræsentanter foregår meget ad hoc i forhold til, hvem der inddrages og hvornår i processen. 2.2 UNDERVEJS I FORLØBENE Næsten tre fjerdedele af de ledige (72%) mener, at arbejdsopgaverne i forløbet var relevante for dem. Samtidig føler stort set alle ledige sig kvalificeret til at løse de opgaver, de blev sat til, ligesom kun et mindretal har følt sig overkvalificeret i forløbene. Også arbejdspladserne bedømmer i vidt mål de ledige som kvalificerede til at løse opgaverne. Næsten tre fjerdedele af arbejdspladserne svarer, at de ledige er kvalificerede til at udføre arbejdet. Evalueringen tyder således på, at der sker et relativt godt match mellem de ledige og de opgaver, de sættes til. Arbejdspladserne fortæller for langt de flestes vedkommende, at de ledige udfører samme opgaver som de ordinært ansatte. Dette bekræftes endvidere af, at 95% af de ledige samarbejder med fastansatte, når de udfører deres arbejde i virksomhedspraktik eller i løntilskud. Oplæring og uddannelse Godt en fjerdedel af de ledige har opfattelsen af, at de ikke har modtaget nogen oplæring undervejs i forløbet. Det harmonerer ikke med arbejdspladsernes billede af oplæringen, idet kun 2% af arbejdspladserne svarer, at de ledige ikke får oplæring undervejs i forløbene. Mest udbredte oplæringsform er den oplæring som sker fra kollegaer, dvs. sidemandsoplæring. Forskellen på de lediges og arbejdspladsernes opfattelse af oplæringens omfang kan sandsynligvis forklares ved det, at oplæringen af den/de ledige i langt de fleste tilfælde ikke er formaliseret, men sker meget ad hoc. I stort set samtlige kvalitative interview med ledere og kollegaer på arbejdspladserne fortælles, at oplæringen sker som sidemandsoplæring, hvor den ledige falder ind i rytmen sammen med os andre. Kun i enkelte tilfælde er sidemandsoplæring suppleret med kurser eller anden introduktion og uddannelse. 9 Evalueringsrapport

10 2.3 EFTER FORLØBENE 19% af de ledige, hvis forløb var afsluttet på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen blandt ledige, svarer, at de blev ansat uden tilskud på arbejdspladsen, hvor de havde været i forløb. Yderligere 9% af de ledige svarer, at deres forløb blev afsluttet ved, at de fik job på en anden arbejdsplads. Netop i relation til dette spørgsmål ses store forskelle på tværs af forløbstype og offentlige/private arbejdspladser. 43% af de ledige, der har været i privat løntilskud afsluttede forløbet med efterfølgende ansættelse på arbejdspladsen, hvor de var i forløb. Denne andel er langt højere end den tilsvarende andel for både offentlige løntilskud (21%) og for virksomhedspraktik hos både private (15%) og offentlige arbejdspladser (9%). De lediges udbytte Overordnet svarer 72% af de ledige, at arbejdets indhold i forløbet var relevant i forhold til at få lettere ved at komme i arbejde. Det mest udbredte udbytte af forløbene er ifølge de ledige selv styrkelsen af kvalifikationer - faglige såvel som sociale og personlige. Omkring to tredjedele af de ledige svarer, at de har fået styrket deres personlige og/eller faglige kompetencer. Næsten lige så mange, 58%, svarer, at de er blevet mere afklaret omkring egne jobønsker og -muligheder. Blandt de personer, som var ledige på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen, svarer lige under halvdelen, 48%, at forløbet har været en hjælp til at komme i job. En femtedel af de ledige, som stadig var ledige på tidspunktet for spørgeskemaundersøgelsen, svarer, at de søger flere job efter forløbet sammenlignet med før forløbet. Godt to tredjedele, 77%, søger ikke flere job efter forløbet end før. 10 Evalueringsrapport

11 3. Før forløbene I dette afsnit beskrives de af evalueringens resultater, som angår forhold, som ligger forud for selve forløbet (løntilskudsjobbet eller virksomhedspraktikken) på arbejdspladsen. 3.1 HVORDAN OPSTÅR AFTALERNE? I alle spørgeskemaundersøgelserne er målgrupperne spurgt, hvordan aftalerne opstår, henholdsvis om det er den ledige, arbejdspladsen eller jobcentret, som initierer aftalerne. Spørgsmålet er interessant, fordi det viser, hvor udfarende hhv. virksomhederne, jobcentrene og de ledige er i relationen til at opstarte forløbene. Figur 3.1: ARBEJDSPLADSUNDERSØGELSEN, UNDERSØGELSEN BLANDT LEDIGE OG UNDERSØGEL- SER BLANDT JOBCENTERCHEFER OG -MEDARBEJDERE: Sammenligning af opfattelse af, hvordan aftalerne omkring virksomhedsrettede forløb opstår Hvem fandt jobbet med løntilskud eller i virksomhedspraktik? Ledige 37% 55% 4% 3% 1% Arbejdspladser 56% 33% 10% 2% 0% Jobcentermedarbejdere 43% 34% 18% 6% 1% Jobcenterchefer 52% 28% 12% 6% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jobcentret finder arbejdspladsen Arbejdspladsen finder den ledige Ved ikke De ledige finder selv arbejdspladsen Andet Note: For at kunne sammenligne resultaterne fra undersøgelserne er resultaterne afrapporteret som andele af samlet antal svar, mens det i tabelrapporten er rapporteret som et multipelt spørgsmål. Figuren viser, at de ledige i højere grad opfatter, at de selv finder jobbene (løntilskud eller virksomhedspraktik), end opfattelsen er blandt arbejdspladser og jobcentre. Godt halvdelen af de ledige, 55%, svarer, at de selv fandt løntilskudsjobbet eller virksomhedspraktikken. Blandt arbejdspladser og jobcentre er den dominerende opfattelse i stedet, at jobcentret finder arbejdspladsen. Således ses, at mere end halvdelen af arbejdspladserne og jobcentercheferne er af opfattelsen, at det er jobcentrene, som parrer den ledige og arbejdspladserne. 11 Evalueringsrapport

12 Forskellene i opfattelsen af, hvordan aftalerne opstår, skal ses i det lys, at hver enkelt ansættelsesforløb kan tolkes forskelligt afhængig af øjnene, der ser. F.eks. kan det ske, at jobcentret opfordrer den ledige til at søge et løntilskudsjob eller virksomhedspraktik på en bestemt arbejdsplads, som den ledige derefter søger. I det tilfælde kan jobcentret have opfattelsen af, at det er dem, som initierede ansættelsen, mens den ledige mener selv at have fundet stillingen. På tværs af alle undersøgelserne ses, at det forekommer i relativt begrænset omfang, at det er arbejdspladsen selv, som finder den ledige. Dette forekommer dog også i nogle tilfælde. Det kan være et tegn på, at arbejdspladserne ikke særlig aktivt søger den arbejdskraft, som de får med løntilskudsjob og virksomhedspraktik, idet kun en begrænset del af tilbuddene initieres af arbejdspladserne. 3.2 PLANLÆGNING AF FORLØBENE I alle spørgeskemaundersøgelserne er målgrupperne spurgt til planlægningen af forløbene Spørgsmålene er interessante, fordi planlægningen af forløbene blandt andet er udtryk for, om opkvalificering og beskæftigelse er tænkt ind fra start. I figuren herunder præsenteres først de lediges oplevelse af indgåede aftaler før forløbet. Figur 3.2: UNDERSØGELSE BLANDT LEDIGE: Aftaler som ifølge de ledige er indgået ved forløbets opstart Hvilke af følgende ting blev aftalt ved etableringen af dit løntilskudsjob eller din virksomhedspraktik? At du skulle være i kontakt med jobcentret/anden aktør om din jobsøgning 51% 47% 2% At du skulle have kurser eller oplæring under forløbet (enten i jobcentret, hos anden aktør eller i virksomheden) 20% 79% 1% At du skulle have en mentor under forløbet 19% 80% 1% Hvordan din leder eller personaleafdelingen skulle hjælpe dig med at søge job 7% 90% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Ja (blev aftalt) Nej (blev IKKE aftalt) Ved ikke Figuren viser, at halvdelen af de ledige (51%) før forløbet har aftalt, at de løbende skal være i kontakt med jobcentret eller anden aktør omkring jobsøgning under forløbet. 12 Evalueringsrapport

13 Samtidig ses, at det er mindretallet af de ledige, som oplever, at der forud for forløbet blev indgået konkrete aftaler om opkvalificering, jobsøgning osv. i forbindelse med forløbet. Således har hver femte ledig (20%) opfattelsen af, at der er blevet indgået aftaler om kurser eller oplæring undervejs i forløbet. Tilsvarende svarer 19% af de ledige, at der blev indgået aftale om, at de skulle have en mentor. 7% af de ledige svarer, at det blev aftalt, at leder eller personaleafdeling skulle hjælpe med jobsøgning. Dette resultat stemmer i øvrigt godt overens med, at nogenlunde tilsvarende 12% af de ledige har oplevet at få hjælp til jobsøgning fra leder eller personaleafdeling undervejs i forløbet, hvilket et senere spørgsmål i spørgeskemaet viser (se desuden afsnit 4.4). Samlet set har 31% af de ledige svaret, at der forud for forløbet IKKE blev indgået aftale om nogen af de forhold, som vises i figur 3.2. oven for. Også i spørgeskemaundersøgelsen blandt arbejdspladser er der spurgt til, om - og i givet fald hvilke aftaler - der blev indgået forud for forløbet. Resultaterne viser, at 63% af arbejdspladserne aftaler en plan for forløbet med sagsbehandler, jobkonsulent og/eller den ledige, f.eks. om omfang af opkvalificering og kurser, mentor, tid til jobsøgning osv. 13 Evalueringsrapport

14 Figur 3.3: ARBEJDSPLADSUNDERSØGELSE: Aftaler ved forløbets opstart og deres indhold Aftaler I en plan for forløbet med sagsbehandler, jobkonsulent og/eller den ledige fx om hvor meget opkvalificering/kurser den ledige skal have før og under forløbet, om den ledige skal have en mentor, tid til jobsøgning, løbende opfølgning osv. Hvad aftaler I typisk med den ledige, sagsbehandler/jobkonsulent? Mulighed for flere svar. (N=506) Sidemandsoplæring 25% 35% 3% Mentor 18% Hvor meget tid der afsættes til jobsøgning 17% 63% Kurser før og under forløbet 16% Andet, notér: 48% Ja Nej Ved ikke / Ønsker ikke at oplyse Ved ikke / Ønsker ikke at oplyse 9% Figuren viser, at det er mest udbredt, at planerne omhandler sidemandsoplæring (25%), mens mentor (18%) og kurser undervejs (16%) også omtales. I 17% af planerne specificeres, hvor meget tid der sættes af til jobsøgning. Også blandt arbejdspladserne er det altså mindretallet, som svarer, at der forud for forløbene indgås planer, som rummer meget specifikt indhold om brug af mentor, sidemandsoplæring osv. Dermed stemmer resultaterne fra undersøgelsen blandt arbejdspladser nogenlunde overens med resultaterne fra undersøgelsen blandt ledige (som omtalt ovenfor i dette afsnit). Næsten halvdelen (48%) af de arbejdspladser, hvor der indgås planer forud for forløbet, svarer i kategorien andet på spørgsmålet om planens indhold. Disse svar dækker primært over, at der træffes planer om, hvilke arbejdsopgaver den ledige skal varetage, eller hvordan forløbet kan tilpasses i forhold til timetal, så det passer til den lediges formåen. 14 Evalueringsrapport

15 3.2.1 Afstemning af forventninger til fastansættelse Med henblik på at afdække, hvorvidt mulighederne for efterfølgende ansættelse overvejes i planlægningen, er de ledige og arbejdspladser er desuden spurgt til, om de før forløbene afstemmer forventningerne til, hvorvidt forløbet kan forventes at føre til fastansættelse (på ordinære vilkår). Resultaterne af dette spørgsmål til de ledige fremgår af figuren neden for. Figur 3.4: UNDERSØGELSE BLANDT LEDIGE: Afstemning af forventninger før forløbet Blev du FØR forløbet stillet i udsigt af arbejdspladsen, at du kunne få et job bagefter eller, at der måske var mulighed for det, eller fik du at vide, at der IKKE var mulighed for ansættelse bagefter? Fik at vide, at der IKKE var mulighed for job bagefter Fik at vide, at der var MULIGHED for at få job bagefter Fik at vide, at jeg ville få job bagefter Det talte vi ikke om Ved ikke / Ønsker ikke at svare 17% 7% 11% 13% 1% 3% 25% 35% 36% 52% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Privat sektor Offentlig sektor Sammenlagt næsten 90% af de ledige svarer, at de har diskuteret jobchancerne før forløbet. Således fik 40% på forhånd at vide, at der ikke var mulighed for job efter forløbet, mens en tredjedel, 33%, fik at vide, at der var mulighed for job efterfølgende. 14% af de ledige svarer, at de fik at vide, at de ville få job bagefter forløbet. 11% svarer, at de ikke fik noget at vide om jobchancerne før forløbet. I figuren er resultatet vist fordelt på offentlige og private arbejdspladser. Det fremgår, at en relativt større andel af ledige på offentlige arbejdspladser (52%) fik at vide, at der IKKE var jobmulighed efter forløbet, end tilfældet er blandt private arbejdspladser (35%). Det harmonerer godt med, at relativt færre ledige i forløb på offentlige arbejdsplad- Jeg havde fra starten snakket med arbejdspladsen om, at der kunne være et job at få efterfølgende. Det endte det også med. (Ledig, privat arbejdsplads) Vi er ikke store nok til at fastansætte nogle efter et forløb. Og det siger jeg med det samme til jobcenteret. (Leder, privat arbejdsplads) 15 Evalueringsrapport

16 ser rent faktisk efterfølgende får job på arbejdspladsen. Sammenlignes med arbejdspladsernes svar, ses også her, at størstedelen forud for forløbet diskuterer mulighederne for ansættelse efter forløbet. Godt to tredjedele af arbejdspladserne (67%) svarer, at de altid eller sommetider diskuterer mulighederne for fastansættelse inden forløbets opstart. De resterende arbejdspladser fortæller omvendt, at de aldrig eller kun i enkelte tilfælde diskuterer mulighederne for fastansættelse før forløbets opstart. Interviewene blandt virksomhedslederne og de ledige afspejler ovenstående tendenser. Det varierer, hvilke muligheder for fastansættelse der stilles den ledige i udsigt. Det betyder omvendt også, at mulighederne ofte drøftes forud for forløbene. Der ses en mere klar tendens til, at de arbejdspladser, der ikke har mulighed for at fastansætte den ledige efterfølgende, har meddelt dette til den ledige eller det pågældende jobcenter, inden forløbet indledes. 3.3 INDDRAGELSE AF KOLLEGAER FØR FORLØBENE I figuren herunder præsenteres resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt arbejdspladserne angående deres inddragelse af de ansatte i forbindelse med de virksomhedsrettede forløb. Figur 3.5: ARBEJDSPLADSUNDERSØGELSEN: Involvering af medarbejdere i virksomhedsrettede tilbud I hvilken grad inddrager jeres arbejdsplads de ordinært ansatte medarbejdere i forbindelse med ansættelse, vejledning og oplæring af personer med løntilskud eller i virksomhedspraktik? 82% 8% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% i høj grad/ i nogen grad I mindre grad/ slet ikke Ved ikke 82% af arbejdspladserne svarer, at de i høj eller nogen grad inddrager de ansatte i forbindelse med de forskellige dele af de virksomhedsrettede tilbud. Særligt større arbejdspladser inddrager de ansatte i beslutningsprocessen eller i vejledningen af personer i løntilskud eller virksomhedspraktik, og 16 Evalueringsrapport

17 tilsvarende ses, at andelen af offentlige arbejdspladser, som inddrager medarbejderne (92%), er højere end den tilsvarende andel af private arbejdspladser (80%). Interviewrunden blandt arbejdspladsernes tillids-/medarbejderrepræsentanter og de medarbejdere (kolleger 1 ), der på arbejdspladserne har fungeret som kolleger til de ledige, viser, at også hovedparten af de ansatte oplever, at de i større eller mindre omfang involveres i beslutningsprocessen forud for, at et virksomhedsrettet forløb påbegyndes. De ansatte beskriver overordnet to former for involvering: Dels egentlig inddragelse, hvor den ansatte har mulighed for at påvirke beslutningen eller får medbestemmelse ift. de arbejdsopgaver, som den ledige skal udføre i forløbet. Dels involvering i den forstand, at den ansatte orienteres om ledelsens beslutning om at tage en ledig i praktik eller løntilskud. Jeg var med til samtalen, og var med til at træffe den endelige beslutning om ansættelse. Og var med til at definere, hvilken funktion praktikanten skulle være i. (Kollega, offentlig arbejdsplads ) Vi taler om det alle sammen. Vi er jo en lille enhed. (Medarbejderrepr. privat arbejdspl.) Vores leder informerer os om, at der kommer en praktikant. Jeg har ikke indflydelse på beslutningen (Kollega, privat arbejdsplads) Involveringen af de ansatte foregår meget ad hoc, herunder også hvilke ansatte, der involveres fra gang til gang. Der er således ikke en klar sammenhæng, hvor den tillids- eller medarbejderrepræsentant, der har fungeret som medunderskriver på kontrakten med jobcenteret og den ledige, også er den person, der primært inddrages i den videre proces. Interviewene vidner også om, at arbejdspladsens størrelse har stor betydning for, hvem og hvor mange ansatte, der inddrages i beslutnings- og vejledningsprocessen i forhold til den ledige og virksomhedsforløbet. Herunder at involveringen af ansatte (kolleger og tillids-og medarbejderrepræsentanter) før et virksomhedsrettet forløb naturligt nok er sat mere i system hos de større arbejdspladser. 1 Der refereres herefter blot til kolleger, når interviewene blandt de medarbejdere, der på arbejdspladserne har fungeret som kolleger til den/de ledige, inddrages. 17 Evalueringsrapport

18 3.4 ARBEJDSPLADSERNES MOTIVER Særligt arbejdspladsernes motivationer for ansættelsen er væsentlige for en vurdering af, hvad forløbene anvendes til, herunder om de lediges arbejdskraft anvendes på en måde, som kan være som substitution for ordinær arbejdskraft. Derfor er arbejdspladserne på forskellig vis spurgt, hvad der er deres primære incitament for at have ledige i løntilskud og/eller virksomhedspraktik. Med henblik på, at alle årsager fanges er spørgsmålet stillet åbent, og svarene er efterfølgende kodet i samlende kategorier. Disse ses i figuren herunder. Figuren summer til mere end 100%, fordi arbejdspladserne har haft mulighed for at sige mere end én ting som motivation for at ansætte ledige. Figur 3.6. ARBEJDSPLADSUNDERSØGELSEN: Arbejdspladsers primære motivation for at ansætte ledige i løntilskud/virksomhedspraktik. Hvad er arbejdspladsens primære motivation for at ansætte personer med løntilskud eller i virksomhedspraktik? Ansvar for at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet Socialt ansvar Ekstra arbejdskraft Hjælper med opkvalificering af ledige Rekrutteringskanal for virksomheden Økonomiske besparelser En værdifuld ressource for virksomheden Krav/kvote pålagt offentlige virksomheder Andet (svar som ikke passer ind i kategori) Ved ikke/ønsker ikke at svare 6% 3% 4% 6% 13% 13% 18% 24% 26% 28% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Af figuren fremgår det, at 28% af arbejdspladserne svarer, at deres primære motivation er at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet. En tilsvarende andel af arbejdspladserne (26%) svarer, at deres motivation består i at bære et socialt ansvar. 18% svarer, at de hjælper med opkvalificering af ledige. Disse resultater peger mod, at mange arbejdspladser anser det som deres ansvar både over for de ledige og over for samfundet - at tilbyde ansættelser i virksomhedsrettede tilbud. I alt har 60% af virksomhederne svaret mindst én af disse tre motivationer, som relaterer sig til samfundsansvar. Samtidig viser analyserne, at det særligt er offentlige arbejdspladser, hvis motivation relaterer sig til samfundsansvar (71%), mens dette i mindre grad er udbredt blandt private (49%). 18 Evalueringsrapport

19 De fleste øvrige svar relaterer sig mere til økonomi eller medarbejderressourcer. Her ses, at omkring en fjerdedel af arbejdspladserne, 24%, svarer, at de virksomhedsrettede tilbud giver mulighed for, at virksomheden kan få ekstra arbejdskraft. Her er det væsentligt at bemærke, over halvdelen af arbejdspladserne, som svarer, at de tilknyttede ledige er ekstra arbejdskraft, svarer samtidig, at de enten har et socialt ansvar for at inkludere ledige, eller at de har et ansvar for at hjælpe ledige i arbejde. Derudover svarer en stor del af arbejdspladserne, at ledige i løntilskud og virksomhedspraktik giver ekstra arbejdskraft til at løfte praktiske opgaver og opgaver, som ellers ikke ville blive løst. Et motiv som Ekstra arbejdskraft kan således ikke nødvendigvis tolkes som billig arbejdskraft, idet en stor andel af de 24% af arbejdspladserne, der svarer i denne kategori, pointerer, at det er ekstra arbejdskraft til opgaver, som ellers ikke ville blive løst. Vores primære formål var at hjælpe dem Give dem en chance. Vi havde ikke som sådan behov for dem. (leder, privat arbejdsplads) Fra gamle dage er vi en virksomhed som har fokus på rummelighed. Vi påtager os en opgave i samfundet og i kommunen. Det kan vi godt lide (leder, privat arbejdsplads) 13% svarer, at tilbuddene fungerer som en rekrutteringskanal for arbejdspladserne (13%). Her viser de videre analyser, at særligt private arbejdspladser (17%) har dette som motiv i forhold til offentlige arbejdspladser (8%). Det er en hjælpende hånd i hverdagen, og det giver mere tid til børnene. Man skal ikke tænke så meget på det praktiske som rengøring og opvask, men i stedet kan man passe børn. (leder, offentlig arbejdsplads) 13% af arbejdspladserne angiver motiver, der kan kategoriseres som økonomiske besparelser. En del af disse arbejdspladser angiver samtidig, at det er deres (samfundsmæssige) ansvar at ansætte de ledige. Hvis de arbejdspladser, som også anser det som deres ansvar at ansætte ledige i virksomhedsrettede tilbud, fraregnes, er det under 5% af alle arbejdspladserne, som udelukkende ser forløbene som mulighed for økonomiske besparelser. Udover at spørge arbejdspladserne helt åbent om deres motivation for at ansætte ledige i virksomhedsrettede forløb, er arbejdspladserne også blevet bedt om at vurdere, hvorvidt en række prædefinerede årsager til at ansætte ledige i virksomhedsrettede tilbud er gældende for deres arbejdsplads. Denne spørgemåde levner mulighed for at fastslå udbredelsen af de forskellige årsager til at ansætte ledige i virksomhedsrettede tilbud. 19 Evalueringsrapport

20 Figur 3.7. ARBEJDSPLADSUNDERSØGELSEN: Arbejdspladsers begrundelser for at ansætte ledige i løntilskud/virksomhedspraktik I hvor høj grad gør følgende begrundelse sig gældende, når I ansætter personer i virksomhedsrettede tilbud? Vi vil som arbejdsplads gerne være med til at hjælpe ledige tilbage til arbejdsmarkedet Vi vil som arbejdsplads gerne bære vores samfundsansvar, eller vi gør det som en del af virksomhedens politik om samfundsansvar 92% 85% 8% 0% 13% 1% Vi udvikler den lediges faglige, sociale og sproglige kompetencer med henblik på en mulig fastansættelse 65% 34% 1% Vi blev opfordret til det af jobcentret/kommunen 60% 38% 1% Virksomhedspraktik og løntilskud bruges som rekrutteringskanal - vi kan afprøve en medarbejder og derefter vurdere, om personen skal ansættes 58% 41% 1% Virksomhedspraktik og løntilskud gør det muligt at få løst opgaver, som vi ellers ikke har ressourcer til at få løst 52% 48% 0% Vi har en kvote vi skal opfylde (gælder kun offentlige virksomheder) 23% 75% 2% Virksomhedspraktik og løntilskud anvendes for at reducere vores lønomkostninger 21% 78% 1% Virksomhedspraktik og løntilskud bruges til at skaffe arbejdskraft i spidsbelastningsperioder, fx sæsonarbejdere 20% 80% 0% Virksomhedspraktik og løntilskud anvendes i stedet for vikaransættelser eller ferieafløsning 8% 91% 0% Virksomhedspraktik og løntilskud anvendes, fordi vores leverandører kræver det, fx i form af såkaldte sociale klausuler i offentlige kontrakter eller lignende 5% 93% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad/i nogen grad I mindre grad/slet ikke Ved ikke Figuren bekræfter, at de begrundelser, som relaterer sig til samfundsansvar - dvs. at vise samfundsansvar, hjælpe de ledige eller jobcentret - er gældende i langt størstedelen af virksomhederne. For eksempel svarer 92% af arbejdspladserne svarer i høj eller nogen grad, at de gerne vil hjælpe ledige 20 Evalueringsrapport

21 tilbage til arbejdsmarkedet, mens 85% svarer, at samfundsansvar i høj eller nogen grad er blandt arbejdspladsens begrundelser for at ansætte de ledige. Disse resultater stemmer overens med arbejdspladsernes svar på spørgeskemaundersøgelsens åbne spørgsmål (jf. ovenfor i figur 3.6.). Disse to faktorer er dermed dominerende, når det vedrører arbejdspladsernes incitamenter til at iværksætte et forløb. Af figuren fremgår det, at også en række andre faktorer er centrale årsager til, at arbejdspladserne ansætter ledige i virksomhedspraktik og løntilskud. Således ses, at de begrundelser, som omhandler rekruttering eller afprøvning af potentielle medarbejdere, er gældende for næsten to tredjedele af arbejdspladserne. I et beskæftigelsesperspektiv er det desuden interessant, at 65% af arbejdspladserne svarer, at forløbene kan begrundes, at de ledige ansættes for at forbedre deres kompetencer med henblik på senere at tilbyde dem ansættelse. Dette gælder særligt private arbejdspladser, hvor 68% i høj eller i nogen grad motiveres på baggrund af dette. For offentlige arbejdspladser er den tilsvarende andel 52%. Videre svarer 58% af arbejdspladserne, at virksomhedsrettede tilbud anvendes som rekrutteringskanal. Igen ses, at private virksomheder i højere grad anser forløbene som en rekrutteringskanal (64%) end tilfældet er blandt offentlige arbejdspladser (31%). I figur 3.7 ovenfor vises derudover tre begrundelser for at bruge virksomhedsrettede tilbud, som relativt specifikt går på økonomiske incitamenter i form af lavere lønomkostninger eller i stedet for andre former for arbejdskraft. Der er således her tale om begrundelser, som antyder, at der kan være tale om substitution, dvs. at virksomhedsrettede tilbud anvendes i stedet for ordinære ansættelser: 21% af arbejdspladserne svarer, at de i høj eller nogen grad anvender virksomhedsrette tilbud for at reducere lønomkostningerne. En tilsvarende andel, 20%, af arbejdspladserne svarer, at de i høj eller nogen grad bruger virksomhedsrettede tilbud til at skaffe arbejdskraft i spidsbelastningsperioder. Det er særligt små arbejdspladser, som benytter tilbuddene for at reducere lønninger og i spidsbelastningsperioder. 8% af arbejdspladserne svarer, at de i høj eller nogen grad anvender virksomhedsrettede tilbud i stedet for vikaransættelser eller ferieafløsere. Særligt private arbejdspladser angiver dette som begrundelse. Specielt private arbejdspladser, der har haft ansatte i løntilskud, svarer, at reduktion af lønomkostninger er blandt deres begrundelser for at anvende virksomhedsrettede tilbud. Blandt denne gruppe svarer 40%, at dette i høj eller nogen grad er blandt deres begrundelser for at have virksomhedsrettede tilbud (mod 21% af alle arbejdspladserne). 21 Evalueringsrapport

22 Interviewene med virksomhedslederne bekræfter, at motiver som social ansvarlighed, arbejdskraft til ekstra opgaver og det at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet er de primære bevæggrunde for arbejdspladserne, når de siger ja til at tage ledige i løntilskud eller virksomhedspraktik. Derudover peger virksomhedslederne på, at forløbene kan hjælpe den ledige til afklaring om uddannelsesretning, ligesom det kan være en måde for arbejdspladserne for at afprøve den ledige og vurdere ham/hende ift. en efterfølgende ansættelse (rekrutteringskanal). Vi ser det som en samfundsopgave. Vi vil generelt gerne hjælpe. I går indgik jeg fx en aftale med Kriminalforsorgen (Leder, privat arbejdsplads) Det er for at imødekomme jobcenterets ønske det er ikke noget, vi selv tager initiativ til. (Leder, offentlig arbejdsplads) Hvis ikke vi kunne ansætte en i løntilskud, så ville vi ansætte en uden løntilskud. (Leder, privat arbejdsplads) Enkelte arbejdspladser føler omvendt et vist pres for at tage ledige ind i et forløb for de offentlige arbejdspladser er det forbundet med de kvoter, de som offentlige arbejdspladser skal opfylde, såfremt der er behov for det, mens en leder i det private har oplevet et så massivt pres fra kommunen, både i forhold til at tilbyde et forløb, men også i forhold til at lade den ledige fortsætte i en læreplads, at de fremover vil sige nej til at benytte sig af ordningen. Endelig indikerer et par ledere, at det at sige ja til en ledig i løntilskud eller virksomhedspraktik handler om at reducere lønomkostninger. Et eksempel her er en arbejdsplads, der i stedet for at betale løn til en elev, tager en ledig i løntilskud. 3.5 DE LEDIGES MOTIVER Også de ledige er spurgt om deres motivation for at deltage i virksomhedsrettede tilbud i spørgeskemaundersøgelsen blandt ledige. 22 Evalueringsrapport

23 Figur 3.8. UNDERSØGELSE BLANDT LEDIGE: Begrundelser for at arbejde i virksomhedsrettede tilbud. I hvor høj grad gør følgende begrundelse sig gældende for din motivation for at arbejde i virksomhedsrettede tilbud? Jeg ville bare gerne ud og arbejde 87% 12% 1% Jeg ville gerne arbejde på den arbejdsplads, hvor jeg var i løntilskud/praktik 82% 17% 2% Løntilskud eller virksomhedspraktik var min mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet 69% 28% 3% Jeg ville gerne lære nogle specifikke ting, som jeg kunne lære på den arbejdsplads, hvor jeg var i løntilskud/praktik 63% 36% 1% Jeg ville gerne lære generelle ting i forhold til at være på arbejdsmarkedet 56% 42% 2% Ved at få et løntilskudsjob eller virksomhedspraktik kunne jeg undgå, at min sagsbehandler fandt anden aktivering 44% 52% 4% Min sagsbehandler/jobkonsulent sagde, at jeg skulle 30% 68% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke Figuren viser, at de begrundelser, som relaterer sig til beskæftigelse eller det at komme ud og arbejde er gældende for langt flertallet af de ledige. Det være sig arbejde i det hele taget eller på den givne arbejdsplads, hvor forløbet fandt sted. De to sidste udsagn går begge på motivationer til at være i forløbene, som ikke relaterer sig så meget til beskæftigelse eller læring. Således svarer 44% ja til, at de deltager i et virksomhedsrettet tilbud for at undgå anden aktivering (f.eks. på en anden arbejdsplads eller en anden tilbudstype), mens 30% af de ledige deltager, fordi sagsbehandleren/ jobkonsulenten siger, de skal (30%). De dybdegående analyser viser, at det er meget få af de ledige, som udelukkende angiver en af disse to parametre som motivation. 23 Evalueringsrapport

24 Interviewrunden blandt ledige understøtter ovenstående billede. Også her er de fremherskende motiver til at indgå i et virksomhedsrettet forløb dels at få job (på den pågældende arbejdsplads), dels det at blive beskæftiget, så der er noget at stå op til om morgenen. Også det at blive opkvalificeret og få mulighed for at prøve kræfter med nye områder, nævnes som motiverende faktorer. Kun en enkelt ledig begrunder sit virksomhedsforløb med, at jobcenteret siger jeg skal. Der er dog flere af de offentlige arbejdspladser, som har oplevet at få ledige i virksomhedsrettede tilbud, som ikke virkede som om de reelt ønskede at være der. Her er indtrykket, at de ledige har taget imod tilbuddet efter pres/tvang fra jobcentret. Min væsentligste motivation for at starte var at få et job på den konkrete arbejdsplads. Jobbet matchede mine ønsker rigtig fint (Ledig, privat arbejdsplads) Jeg havde ikke en større plan med det. Jeg ville bare gerne i gang igen. (Ledig, privat arbejdsplads) Jeg gad ikke sidde hjemme. Jeg har taget en uddannelse for at bruge den. (Ledig) 3.6 JOBCENTRENES SIGTE MED VIRKSOMHEDSRETTEDE TILBUD Jobcentrene er spurgt til deres sigte med at anvende virksomhedsrettede tilbud, henholdsvis virksomhedspraktik og løntilskud. I figur 3.9. neden for præsenteres resultater fra spørgeskemaundersøgelsen blandt jobcentermedarbejdere, hvor de vurderer, hvad det primære sigte er med at tilbyde virksomhedsrettede tilbud til ledige. I figuren sondres mellem virksomhedspraktik og løntilskud til henholdsvis arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Da de indledende interviews viste, at jobcentrenes sigte med forløbstildeling afhænger af, om den ledige er arbejdsmarkedsparat eller ej, er der yderligere spurgt specifikt til de enkelte grupper af ledige. 24 Evalueringsrapport

25 Arbejdsmarkedsparate Ikkearbejdsmarkedparate Løntilskud Ikkearbejdsmarkedsparate Virksomhedspraktik Arbejdsmarkedsparate Evaluering af virksomhedsrettede tilbud Figur 3.9: UNDERSØGELSE BLANDT JOBCENTERMEDARBEJDERE: Jobcentrenes primære sigte med at anvende virksomhedspraktik og løntilskud 2 Hvad er jeres primære sigte med at give tilbud om ansættelse i virksomhedsrettede tilbud? I forbindelse med at den ledige skal skifte branche 81% Skabe kontakt til en arbejdsplads 78% Mulighed for efterfølgende fastansættelse på samme virksomhed Oplæring og genoptræning af sociale eller sproglige kompetencer 47% 77% Afklaring inden uddannelse 39% Mulighed for efterfølgende fastansættelse på samme virksomhed Mulighed for efterfølgende fastansættelse på samme virksomhed Udvikle/fastholde arbejdsevne/faglige færdigheder 33% 69% 83% I forbindelse med at den ledige skal skifte branche 65% Udvikle/fastholde arbejdsevne/faglige færdigheder Oplæring og genoptræning af sociale eller sproglige kompetencer Mulighed for efterfølgende fastansættelse på samme virksomhed 32% 30% 29% 0% 20% 40% 60% 80% 100% For både virksomhedspraktik og løntilskud ses, at de formål, som vejer tungest i relation til arbejdsmarkedsparate ledige primært er direkte beskæftigelsesrettede formål, henholdsvis at tilbuddene sigter mod brancheskift, kontaktskabelse til arbejdspladsen eller efterfølgende ansættelse på samme arbejdsplads (med eller uden løntilskud). 2 I figur 3.9 vises udelukkende de tre parametre, som flest angiver er et sigte med indsatsen. For fordelingerne på de resterende parametre henvises til tabelrapporten i bilagsmaterialet til denne rapport. 25 Evalueringsrapport

26 Omvendt ses for de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige, at beskæftigelsessigtet er mere indirekte, idet sigtet her i første omgang er på udvikling af faglige kompetencer, oplæring og genoptræning af sociale og sproglige kompetencer samt afklaring. I spørgeskemaundersøgelsen blandt jobcenterchefer er et lignende spørgsmål omkring det primære sigte med tilbuddene blevet stillet. Resultaterne viser de samme tendenser som i spørgeskemaundersøgelsen blandt jobcentermedarbejderne, nemlig at sigtet for arbejdsmarkedsparate ledige er overvejende direkte beskæftigelsesrettet, mens sigtet for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige snarere er at opkvalificere den ledige i relation til basale kompetencer Incitamenter for jobcentrene selv Udover at svare på, hvad sigtet med de virksomhedsrettede tilbud i deres øjne er, er der i spørgeskemaet til jobcentermedarbejderne blevet stillet spørgsmål om, hvad jobcentrenes incitamenter til at anvende tilbuddene er. Figur 3.10: UNDERSØGELSE BLANDT JOBCENTERMEDARBEJDERE: Incitamenter til at anvende virksomhedspraktik og løntilskud I hvilken grad er følgende ting blandt jeres incitamenter til at anvende virksomhedspraktik og løntilskud: Det er til gavn for de ledige 96% 2% 1% Gode afklaringsværktøjer 95% 4% 1% Høj beskæftigelseseffekt 88% 11% 1% Administrativt attraktive ordninger for jobcentrets medarbejdere - det er nemt 52% 46% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad/ I nogen grad I mindre grad/ slet ikke Ved ikke Overordnet viser figuren stor enighed om tre ud af fire parametre. Således er jobcentermedarbejderne helt enige om, at tilbuddene er til gavn for de ledige, at det er gode afklaringsværktøjer, og at 3 For de fuldstændige resultater af dette spørgsmål i undersøgelsen blandt jobcenterchefer henvises til tabelrapporten i bilagsmaterialet til denne rapport. 26 Evalueringsrapport

27 tilbuddene anvendes, fordi de har en høj beskæftigelseseffekt. Der er dog delte meninger om, hvorvidt ordningerne anvendes, fordi de er administrativt attraktive, dvs. nemme at anvende for jobcentrets medarbejdere. Samtidig er jobcentercheferne enige i, at virksomhedsrettede tilbud ikke anvendes, fordi der er tale om administrativt attraktive ordninger eller økonomisk attraktiv arbejdskraft for kommunerne. Også i spørgeskemaundersøgelsen blandt jobcenterchefer er der stillet spørgsmål angående incitamenterne til at benytte ordningerne. Resultatet viser samme tendenser som i undersøgelsen til jobcentermedarbejderne, nemlig at høj nytteværdig for den ledige, gode afklaringsmuligheder og høj beskæftigelseseffekt er i de primære incitamenter, mens administrativt attraktive ordninger og økonomisk attraktive ordninger for kommunen i form af adgang til arbejdskraft er mindre udbredt som incitament. 4 Den virksomhedsvendte indsats og dermed opkvalificeringen af kompetencer er det vigtigste. Alt andet er mere sekundært. At det er en administrativ attraktiv ordning for os gør naturligvis, at vi har incitamenter til at få folk i arbejde, men det er mere en sidegevinst. (Jobcenterchef) Man bliver belønnet for at sætte fok i praktikker fremfor kurser og vejledning. Men refusionsordningen er vel skruet sammen for, at vi skal følge dens incitamenter? Så det er vel meget naturligt. (jobcenterkonsulent) Interviewrunden blandt jobcenterchefer og -medarbejdere afspejler meget præcist resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Overordnet er holdningen, at ordningerne bliver flittigt benyttet fordi de virker som det flere gange blev udtryk. Det var effekten på jobskabelse som var det væsentlige hos de interviewede, mens refusionselementet naturligvis spiller ind, som flere både jobcenterchefer og -medarbejdere nævner. 3.7 MERBESKÆFTIGELSESKRAVET OG RIMELIGHEDSKRAVET For både virksomhedspraktik og løntilskud gælder en række juridiske krav, som arbejdspladsen skal overholde. I spørgeskemaet til arbejdspladserne spørges der til, om arbejdspladserne er bekendt med kravene. 4 For de fuldstændige resultater af dette spørgsmål i undersøgelsen blandt jobcenterchefer henvises til tabelrapporten i bilagsmaterialet til denne rapport. 27 Evalueringsrapport

28 Kravet om merbeskæftigelse knytter sig til løntilskud, og her svarer 88% af arbejdspladserne, at de kender kravet, mens rimelighedskravet, som gælder begge ordninger, kendes af 85% af arbejdspladserne. Efterfølgende er arbejdspladserne blevet spurgt, om deres viden stammer fra jobcentrene i form af enten jobkonsulenter eller sagsbehandlere. Her svarer 66%, at de er blevet vejledt om kravene fra jobcentrene. Spørgeskemaerne til jobcentercheferne og medarbejderne viser, at tæt på alle svarer, at de informerer om kravene, når de opretter stillinger i virksomhedspraktik eller løntilskud. 83% af jobcentercheferne svarer, at de hjælper arbejdspladserne med at udfylde tilbudsblanketten, mens over 90% svarer, at de oplyser om kravene skriftligt og mundtligt. De tilsvarende andele er lidt lavere i undersøgelsen blandt jobcentermedarbejderne. Her svarer 65%, at de hjælper arbejdspladserne med at udfylde blanketterne, 47% oplyser skriftligt om kravene, mens 77% oplyser mundligt om kravene. Jobcentercheferne og -medarbejderne er videre blevet spurgt om, hvilke problemer de støder på i forbindelse med kravene. Figur 3.11: UNDERSØGELSER BLANDT JOBCENTERCHEFER OG -MEDARBEJDERE: Udfordringer i forbindelse med merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet (Mulighed for flere svar) Hvilke udfordringer støder du på i forbindelse med merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet - om nogen? Papirarbejde, bureaukrati, komplicerede blanketter Vanskeligt at kontrollere / leve op til merbeskæftigelses- og rimelighedskrav 13% 18% 20% 30% Modstand fra fagforeninger / tillidsvalgte Ikke egnet til svage ledige pga. merbeskæftigelseskrav 2% 1% 6% 9% Andre udfordringer 6% 12% Ved ikke 0% 4% Ingen udfordringer 38% 42% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Jobcenter-chefer Jobcenter-medarbejdere Note: For at kunne sammenligne resultaterne fra de to undersøgelser er resultaterne for jobcentermedarbejdere afrapporteret som andele af svar, mens det i tabelrapporten er rapporteret som et multipelt spørgsmål. 28 Evalueringsrapport