KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet"

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet

2 INDHOLD 1 FORORD LÆSEVEJLEDNING Kvalitetsrapportens datagrundlag Rapportens opbygning POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS SKOLER SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING RESULTATER Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Andel af elever med gode resultater i de nationale test Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Overgang til ungdomsuddannelse (95 pct.-målsætningen) Profilmodel for årgang Uddannelsesstatus Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse INKLUSION KVALITETSOPLYSNINGER Faglig kvalitet: Undervisning og kompetencedækning SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER BYRÅDETS UDTALELSE

3 1 FORORD Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal flyttes væk fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere end de gør i dag, og at alle elever skal trives. De nationale mål for folkeskolen er følgende: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Denne kvalitetsrapport 2.0 for skoleåret 2013/14 understøtter intentionen ved at rette fokus mod de centrale resultater af elevernes læring og trivsel 1. Der er ryddet ud i alle de mange input- og aktivitetsindikatorer, som indgik i den tidligere kvalitetsrapport 1.0. Erfaringerne fra blandt andet Ontario i Canada viser, at det er essentielt for at skabe forbedringer, at mål- og resultatopfølgning anvendes til at opmuntre til at gå nye veje, lære af andre og dele erfaringer. Denne nye kvalitetsrapport 2.0 understøtter i højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Kvalitetsrapporten 2.0 for skoleåret 2013/14 er lovpligtig, jf. "Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen" nr. 698 af 23. juni 2014, og indholdet er afpasset i forhold til bekendtgørelsens minimum for mulige udviklingsparametre. Hensigten med denne kvalitetsrapport er at give læseren en overskuelig afrapportering af status og udviklingen i elevernes læring på Skanderborg Kommunes folkeskoler. God fornøjelse. Annie Noes Børn- og Ungechef, Skanderborg Kommune Marts Bemærk, at data fra den nationale trivselsmåling ikke fremgår af denne kvalitetsrapport, da data ikke er tilgængelige endnu. De nye trivselsdata indgår først i kvalitetsrapporten for skoleåret 2014/15. 3

4 2 LÆSEVEJLEDNING 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag Det kvantitative datamateriale, der danner grundlaget for denne kvalitetsrapport, er hentet fra forskellige datavarehuse. De primære datakilder er Styrelsen for It og Lærings Ledelsesinformationssystem (LIS) og Danmarks Statistik. Datakilderne fremgår i noterne til diverse tabeller, oversigter og figurer. Om data i de nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater (dvs. relativ elevdygtighed). Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier (dvs. faktisk elevdygtighed). De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunens mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Definition af elevers faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Faglige niveauer Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation De tre nationale resultatmål Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne Mangelfuld præstation Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Utilstrækkelig præstation Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 2.2 Rapportens opbygning Kvalitetsrapporten indeholder først et afsnit om Skanderborg Kommunes Byråds politiske visioner for folkeskolen. Herefter præsenteres og kommenteres elevernes faglige resultater i forbindelse med Folkeskolens Afgangsprøve og de nationale test. Dernæst indeholder rapporten data om elevernes overgang til ungdomsuddannelserne, elevernes inklusionsgrad og skolernes faglige kvalitet målt på lærernes undervisningskompetence. 4

5 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS SKOLER Vejen til fremtidens skole udgør den politiske og værdimæssige ramme for udviklingen af skolerne i Skanderborg Kommune. Heri hedder det blandt andet: Børnene og de unge i Skanderborg Kommune glæder sig til at komme i skole, og de har motivation til at lære. De forlader skolen som harmoniske mennesker i balance med sig selv, og med lyst til videreuddannelse og livslang læring. De tænker kreativt, innovativt og problemløsningsorienteret. De besidder solide faglige, sociale og personlige kompetencer, og de er rustet til at påbegynde ungdoms- og voksenlivet. I Skanderborg Kommune udarbejder skolerne årligt en udviklingskontrakt, der bl.a. har til sigte at omsætte kommunens politikker og andre politisk vedtagne forandringer. Kontrakterne for 2013 (skoleåret 2013/14) havde følgende fokusområder: - Effektivisering - Aktive borgere - Reduktion af energiforbruget - Synliggørelse af effekten af de senere års fokus på og arbejde med inklusion - Arbejdet med nye organiseringsformer i forhold til undervisning, herunder styrket anvendelse af digitalisering I kvalitetsrapporten vil der - i år - ikke være en direkte opfølgning på de enkelte skolers kontrakt- og udviklingsmål, idet det lovpligtige indhold af kvalitetsrapporten er fastsat jf. bekendtgørelsen. Opfølgning på de enkelte skolers resultater sker i kontrakt- og udviklingsdialogen mellem de enkelte skoler og Fagsekretariatet. 5

6 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING [Her indsættes Torbens afsnit om Fagsekretariatets helhedsvurdering af skolevæsnet anno 2013/14.] Torben Steen Chefkonsulent for skoler og specialundervisning, Skanderborg Kommune Marts

7 5 RESULTATER 5.1 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Dette afsnit indeholder informationer om folkeskoleelevernes faglige præstationer i forskellige fag ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøvefag og -discipliner, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Dansk Dansk læsning Dansk mundtlig Dansk orden Dansk retskrivning Dansk skriftlig Kommunen, 2013/14 7,3 7,2 7,8 7,1 7,1 Kommunen, 2012/13 7,2 6,9 7,8 7,3 6,7 Kommunen, 2011/12 6,7 7,0 7,1 6,2 6,8 6,6 Landstal, 2013/14 6, Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Af ovenstående tabel fremgår, - at eleverne på Skanderborg Kommunes folkeskoler i gennemsnit klarer Folkeskolens Afgangsprøve i dansk bedre end på landsplan. - at elevernes karaktergennemsnit i dansk er steget gradvist fra 6,7 til 7,3 i skoleårene 2011/12 til 2013/ Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøvefag og -discipliner, kommuneniveau (fortsat), Skanderborg Kommune Matematik Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2013/14 7,7 7,5 8,0 7,9 7,1 Kommunen, 2012/13 7,1 6,6 7,6 7,3 6,9 Kommunen, 2011/12 7,0 6,7 7,4 7,3 6,8 Landstal, 2013/14 6, ,6 6,5 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Af ovenstående tabel fremgår, - at eleverne på Skanderborg Kommunes folkeskoler i gennemsnit klarer Folkeskolens Afgangsprøve i fagene matematik, engelsk og fysik/kemi bedre sammenlignet med landsgennemsnittet. - at elevernes karaktergennemsnit i matematik er steget gradvist fra 7,0 til 7,7 i skoleårene 2011/12 til 2013/14. 7

8 - at elevernes karaktergennemsnit i engelsk er steget fra 7,3 til 7,9 i skoleårene 2011/12 til 2013/14. - at elevernes karaktergennemsnit i fysik/kemi er steget gradvist fra 6,8 til 7,1 i skoleårene 2011/12 til 2013/ Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Dansk Matematik Bundne prøvefag Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2013/14 6,4 8,2 7,9 7,6 6,9 8,0 Kommunen, 2012/13 6,8 7,6 7,6 6,5 7,1 7,2 Kommunen, 2011/12 6,2 7,2 7,5 6,7 6,7 7,0 Landstal, 2013/14 6,0 7,4 6,7 6,3 6,4 7,1 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Af ovenstående tabel fremgår, at der i skoleårene fra 2011/12 til 2013/14 er sket forskellige karakterudviklinger hos kommunens drenge og piger i fagene dansk, matematik og de bundne prøvefag. Ydermere fremgår det, - at kommunens piger klarer sig bedst i dansk og de bundne prøvefag, mens kommunens drenge klarer sig bedst i matematik - præcis som i resten af landet. - at hvis tallene for skoleårene 2011/12 og 2013/14 sammenlignes, har kommunens elever udelukkende opnået højere karakterer i dansk, matematik og de bundne prøvefag. Drengenes gennemsnit i dansk og de bundne prøvefag er dog faldet fra 2012/13 til 2013/14. - at både kommunens drenge og piger klarer sig bedre end landsgennemsnittet i dansk, matematik og de bundne prøvefag Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag, 2013/14, skoleniveau, Skanderborg Kommune Dansk Matematik Bundne prøvefag Bakkeskolen 7,4 7,7 7,4 Gyvelhøjskolen 7,0 7,3 7,1 Herskindskolen 7,1 7,0 7,0 Højboskolen 6,2 7,3 6,9 Låsby Skole 6,1 6,4 Morten Børup Skolen 7,6 8,0 7,8 Mølleskolen 7,3 8,2 7,7 Niels Ebbesen Skolen 7,6 8,2 7,7 Skovbyskolen 6,7 6,4 6,6 Stilling Skole 6,8 7,4 7,1 Stjærskolen 7,3 8,2 7,4 Virring Skole 8,7 8,2 8,4 Kommunen, 2013/14 7,3 7,7 7,4 Landstal, 2013/14 6,7 6,5 6,7 8

9 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Af tabellen fremgår, - at kommunens elevers karaktergennemsnit i dansk, matematik og bundne prøvefag er vidt forskellige på de enkelte skoler. - at nogle skoler præsterer bedre end andre og langt bedre end landsgennemsnittet. Enkelte skoler præsterer dårligere end landsgennemsnittet. - at kommunens elevers samlede karaktergennemsnit i dansk, matematik og de bundne prøvefag er højere end på landsplan. Opsamling Det fremgår således af tabellerne fra til , at eleverne i Skanderborg Kommune klarer sig godt til Folkeskolens Afgangsprøver. Eleverne præsterer bedre end landsgennemsnittet, og udviklingen er positiv i alle fagene over hele perioden fra 2011/12 til 2013/14. Disse flotte resultater er også forventelige i Skanderborg Kommune pga. elevernes socioøkonomiske baggrundsforhold. Se tabel nedenfor for informationer om elevernes karaktergennemsnit sammenlignet med det karaktergennemsnit, vi - ud fra deres socioøkonomiske baggrundsforhold - vil kunne forvente af eleverne (dvs. socioøkonomisk reference) Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, skoleniveau, Skanderborg Kommune 2013/ / /12 Socioøk. reference Socioøk. reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Bakkeskolen 7,4 7,2 7,1 6,8 6,6 6,9 Gyvelhøjskolen 7,1 6,5* 7,9 7,2* 6,4 6,4 Herskindskolen 7,0 6,6 6,4 6,6 7,4 6,9 Højboskolen 6,9 6,4 6,8 6,7 6,7 6,5 Låsby Skole 6,4 6,2 6,8 6,6 6,5 6,4 Morten Børup Skolen 7,8 7,0* 6,8 7,0 7,8 7,3* Mølleskolen 7,7 7,4 7,3 7,4 7,5 7,5 Niels Ebbesen Skolen 7,7 7,3 7,6 7,2 6,4 6,4 Skovbyskolen 6,6 6,6 6,8 6,8 6,1 6,4 Stilling Skole 7,1 7,2 7,1 7,0 6,6 6,9 Stjærskolen 7,4 7,6 6,4 6,5 6,2 6,5 Virring Skole 8,4 7,6* 6,8 6,9 7,0 6,9 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tabellen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. Stjernemarkeringen angiver om skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Ordet socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. 9

10 Tager højde for elevernes baggrundsforhold Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som fx køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager således højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold (Kilde: Undervisningsministeriet). Ovenstående tabel indeholder altså oplysninger om kommunens skolers karaktergennemsnit i skoleårene fra 2011/12 til 2013/14 sammenlignet med de karaktergennemsnit, andre skolers elever med samme socioøkonomiske baggrunde har opnået i samme periode. Den socioøkonomiske reference angiver således det karaktergennemsnit, man - ud fra skolens elevsammensætning - kan forvente, at skolens elever vil opnå. Af tabellen fremgår, - at på de skoler, hvor forskellen mellem skolens karaktergennemsnit og den socioøkonomiske reference er statistisk signifikant (angivet med *), præsterer eleverne bedre end vi kan forvente, hvilket er godt. Det gælder således både eleverne på Gyvelhøjskolen, Morten Børup Skolen og Virring Skole i skoleåret 2013/14. Gyvelhøjskolens elever præsterede også bedre end man kan forvente i skoleåret 2012/13 - det samme gælder for eleverne på Morten Børup Skolen i skoleåret 2011/12. - at eleverne på især Morten Børup Skolen og Virring Skole har klaret Folkeskolens Afgangsprøve i de bundne prøver særligt flot i skoleåret 2013/14. Begge skolers elever har opnået et karaktergennemsnit, der ligger 0,8 karakterer højere end hvad man vil kunne forvente Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel af 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Ifølge Undervisningsministeriet skal andelen af elever, som får under 02 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasseprøverne, reduceres i 2015 og yderligere frem mod For at blive optaget på en erhvervsuddannelse i dag, skal eleverne have mindst karakteren 02 i både dansk og matematik til Folkeskolens Afgangsprøve. Af ovenstående figur fremgår, - at Skanderborg Kommunes piger i skoleåret 2013/14 lå på samme niveau som landsgennemsnittet, mens drengene klarede sig bedre end landsgennemsnittet. 10

11 - at andelen af 9. klasseelever i Skanderborg Kommune med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik generelt er svingende i perioden fra 2011/12 til 2013/14. Udviklingen mellem kønnene er også forskellig: Pigerne er gået frem fra 2011/12 til 2012/13 og gået tilbage i 2013/14 - dog til et lidt højere niveau end i 2011/12. Drengene har haft to perioder med samme høje niveau, men er faldet lidt fra 2012/13 til 2013/14. Faldene fra skoleåret 2012/13 til 2013/14 for begge køn kan måske skyldes kommunens stigende inklusionsgrad i undervisningen. Se mere herom i tabel Andel af 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2013/14, skoleniveau, Skanderborg Kommune Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i grafen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Figuren ovenfor indikerer kommunens elevers bundniveau i dansk og matematik. Det fremgår af figuren, - at der er forskelle på tværs af kommunens skoler. Den laveste andel af en skoles 9. klasseelever med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik er 91 pct., mens den højeste andel er på 100 pct. 5.2 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Formålet med indikatorerne i dette afsnit er, at de giver os mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolereformen indeholder tre ambitiøse resultatmål for landets skoleelever. Resultatmålene er: - Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 11

12 5.2.1 Andel af elever med gode resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til dansk læsning/matematik er mindst 80 pct., 2013/14, Skanderborg Kommune Dansk, læsning Matematik 2.klasse 4.klasse 6.klasse 8.klasse 3.klasse 6.klasse Bakkeskolen Ja Nej Nej Nej Nej Nej Bjedstrup Skole Nej Ja Ja - Nej Ja Ejer Bavnehøjskolen Nej Nej Ja - Ja Nej Gl Rye Skole Nej Ja Ja - Nej Ja Gyvelhøjskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Herskindskolen Ja Ja Nej Ja Nej Nej Højboskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hørningskolen - Nej - Ja - - Knudsøskolen Nej Ja Nej - Nej Nej Låsby Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Morten Børup Skolen Ja Nej Nej Ja Nej Nej Mølleskolen Nej Nej Nej Ja Nej Ja Niels Ebbesen Skolen Ja Ja Nej Ja Ja Nej Skovbyskolen Ja Nej Nej Nej Ja Ja Stilling Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Stjærskolen Ja Nej Nej Nej Ja Nej Veng Skole Nej Nej Ja - - Ja Virring Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Voerladegård Skole Nej Nej Nej - Nej Nej Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2011/12 Ja Nej Nej Nej Nej Nej Landstal, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80 pct., Nej angiver, at andelen er under 80 pct., - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Ovenstående oversigt udgør en opfølgning på det nationale resultatmål om, at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Det fremgår af oversigten, at flere skoler har udfordringer med at opfylde resultatmålet. Det er imidlertid forventeligt, idet det nationalt fastsatte resultatmål er forholdsvist ambitiøst. Barren er sat højt for at skolerne har et mål at arbejde hen imod. Derfor kan denne oversigt også betragtes som en "baseline"- måling på skoleelevernes niveau ved folkeskolereformens begyndelse. Oversigten udgør altså et grundlag, hvorudfra vi fremover kan vurdere skolernes arbejde med at lære eleverne at blive tilstrækkeligt "gode" til at læse og regne i de nationale test. I forbindelse med næste kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 må det forventes, at flere og flere skoler vil opfylde resultatmålet. På landsplan er gennemsnittet under 80 pct. for alle nævnte klassetrin og fag. Nogle af Skanderborg Kommunes skoler har allerede nået resultatmålet på enkelte klassetrin. Det skyldes, at flere elever i Skanderborg Kommune har et relativt højt fagligt niveau i dansk og matematik. 12

13 Bemærk, at anonymitetsbestemmelser i forbindelse med offentliggørelsen af kvalitetsrapporten (jf. 8 i bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014) gør, at eksakte tal ikke må offentliggøres i rapporten. Derfor anvendes dikotomien "Ja" og "Nej" ud fra tærskelværdien 80 pct. Ud fra oversigten kan vi således ikke aflæse, hvor langt skolerne eksakt er fra målsætningen om de 80 pct Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Tallene i figuren ovenfor angiver den procentvise udvikling i andelen af elever, der er "gode" til at læse i de nationale test sammenlignet med foregående skoleår og landsgennemsnittet for udviklingen fra 2012/13 til 2013/14. Tallene angiver dermed ikke elevernes faktiske læseniveau i forhold til landsgennemsnittet, men deres udvikling. Ud fra figuren kan følgende forhold beskrives. Det fremgår, - at andelen af gode læsere i kommunens 2. klasser er faldende fra skoleårene 2012/13 til 2013/14. Udviklingen er også negativ på landsplan, om end ikke i nær så stort omfang. Det skal dog nævnes, at andelen af gode læsere i kommunens 2. klasser stadig er højere end landsgennemsnittet for hele perioden 2011/12 til 2013/14 (det fremgår blot ikke af ovenstående figur, men af data fra LIS). - at andelen af gode læsere i kommunens 4. klasser er stigende fra både 2011/12 til 2012/13 og fra 2012/13 til 2013/14. Kommunens 4. klasser har haft pæne fremgange over to perioder, og ift. landsgennemsnittet præsterer kommunens 4. klasser noget bedre. - at andelen af gode læsere i kommunens 6. klasser og 8. klasser har været pænt stigende for skoleårene 2011/12 til 2012/13, mens udviklingen for skoleårene 2012/13 til 2013/14 er negativ. I skoleårene 2012/13 til 2013/14 er udviklingen imidlertid også negativ på landsplan for 6. klasserne, men ikke for 8. klasserne. Det skal nævnes, at andelen af gode læsere i kommunens 6. og 8. klasser stadig er højere end landsgennemsnittet for hele perioden 2011/12 til 2013/14 (det fremgår blot ikke af ovenstående figur, men af data fra LIS). 13

14 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) I ovenstående figur fremgår andelen af elever i 3. og 6. klasse, der er gode til matematik ved de nationale test. Af figuren fremgår, - at 3. klasserne havde en meget flot fremgang i skoleårene 2011/12 til 2012/13. I skoleårene 2012/13 til 2013/14 er udviklingen imidlertid negativ. Det skyldes formentlig den relativt store fremgang skoleårene før. Udviklingen på landsplan har i samme periode også været negativ. - at 6. klasserne havde en fremgang i skoleårene 2011/12 til 2012/13 og en tilbagegang i skoleårene 2012/13 til 2013/14. - at udsvingene på landsplan er mindre end i Skanderborg Kommune Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever er steget, skoleniveau 2013/14 ift. 2012/13, Skanderborg Kommune Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bakkeskolen Nej Ja Ja Nej Ja Ja Bjedstrup Skole Nej Ja Nej - Ja Nej Ejer Bavnehøjskolen Nej Nej Ja - Ja Ja Gl Rye Skole Nej Ja Ja - Ja Ja Gyvelhøjskolen Nej Ja Ja Nej Nej Nej Herskindskolen Nej Nej Nej Nej Ja Nej Højboskolen Nej Nej Ja Ja Ja Nej Hørningskolen Knudsøskolen Nej Ja Ja - Nej Nej Låsby Skole Nej Ja Ja Ja Ja Nej Morten Børup Skolen Ja Ja Nej Ja Ja Nej Mølleskolen Nej Nej Ja Ja Nej Nej Niels Ebbesen Skolen Nej Ja Nej Ja Ja Nej Skovbyskolen Nej Ja Ja Ja Ja Ja Stilling Skole Nej Ja Ja Nej Ja Ja 14

15 Dansk, læsning Matematik Stjærskolen Nej Ja Nej Ja Nej Nej Veng Skole Ja Nej Ja - - Ja Virring Skole Nej Nej Ja Ja Ja Ja Voerladegård Skole Nej Nej Nej - Nej Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Ja Ja Ja Landstal, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Ja Ja Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det andet resultatmål fra folkeskolereformen er, at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Ud fra ovenstående oversigt kan vi se, - at andelen af de "allerdygtigste" elever er steget på alle klassetrin i både dansk og matematik for skoleårene 2011/12 til 2012/13, og at andelene fortsat er stigende for skoleårene 2012/13 til 2013/14 med undtagelse af 2. klasserne i dansk læsning og 6. klasserne i matematik. - at andelene af de "allerdygtigste" elever for skoleårene 2012/13 til 2013/14 har udviklet sig forskelligt blandt kommunens folkeskoler Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Af figuren ovenfor ses, - at den procentvise udvikling i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning ved de nationale test er positiv og stigende i alle skoleårene fra 2011/12 til 2013/14 med undtagelse af kommunens 2. klasser, der har haft en negativ udvikling i skoleårene 2012/13 til 2013/14. 15

16 - at den procentvise udvikling i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning i kommunen er højere end på landsplan i skoleårene 2012/13 til 2013/14, dog med undtagelse af 2. klasserne, der har haft en negativ udvikling. - at især 8. klasserne har haft en flot positiv udvikling i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning for skoleårene 2012/13 til 2013/14 - også sammenlignet med landsgennemsnittet Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Ud fra ovenstående figur fremgår, - at den procentvise udvikling i andelen af de "allerdygtigste" elever i matematik ved de nationale test har været positiv for kommunens 3. klasser i alle skoleårene fra 2011/12 til 2013/14. Udviklingen er også højere end på landsplan. - at den procentvise udvikling har været positiv for 6. klasserne i skoleårene 2011/12 til 2012/13, men negativ i skoleårene fra 2012/13 til 2013/14. Den procentvise udvikling for 6. klasser på landsplan har i skoleårene 2012/13 til 2013/14 været positiv i modsætning til kommunens 6. klasser Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, skoleniveau 2013/14 ift. 2012/13, Skanderborg Kommune Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse 3. klasse 6. klasse Bakkeskolen Nej Nej Ja Ja Ja Ja Bjedstrup Skole Nej Nej Nej - Nej Ja Ejer Bavnehøjskolen Nej Nej Nej - Nej Nej Gl Rye Skole Nej Nej Ja - Nej Nej Gyvelhøjskolen Ja Nej Ja Nej Nej Nej Herskindskolen Ja Nej Nej Nej Ja Nej Højboskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hørningskolen Knudsøskolen Nej Ja Nej - Nej Ja Låsby Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Morten Børup Skolen Ja Ja Ja Nej Nej Nej 16

17 Dansk, læsning Matematik Mølleskolen Nej Nej Nej Nej Ja Nej Niels Ebbesen Skolen Ja Ja Nej Ja Ja Nej Skovbyskolen Nej Nej Ja Nej Ja Ja Stilling Skole Ja Nej Nej Ja Nej Nej Stjærskolen Nej Nej Ja Nej Ja Nej Veng Skole Nej Ja Nej - - Ja Virring Skole Nej Nej Ja Nej Ja Ja Voerladegård Skole Nej Ja Nej - Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Ja Landstal, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Ja Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Oversigten viser, om andelen af elever med "dårlige" resultater er faldet eller ej i skoleårene 2012/13 til 2013/14. Af oversigten ses, - at andelen af elever med "dårlige" resultater er faldet på alle klassetrin (med undtagelse af 4. klasse) i dansk og matematik i skoleårene 2011/12 til 2012/13, og at andelene fortsat er faldende for skoleårene 2012/13 til 2013/14 med undtagelse af 2. klasserne i dansk læsning, 6. klasserne i matematik og 8. klasserne i dansk læsning. - at andelene af elever med "dårlige" resultater for skoleårene 2012/13 til 2013/14 har udviklet sig forskelligt blandt kommunens folkeskoler Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 17

18 Bemærk ved denne figur , at en negativ procentvis udvikling er godt, da det betyder, at en mindre andel af eleverne opnår "dårlige" resultater i dansk læsning ved de nationale test. Det fremgår af figuren, - at kommunens 2. klasser er gået fra en udvikling i skoleårene 2011/12 til 2012/13 med et fald i andelen af elever med "dårlige" resultater til en udvikling i skoleårene 2012/13 til 2013/14 med en stigning i andelen af elever med "dårlige" resultater. Det er en dårlig udvikling. På landsplan er der også i skoleårene 2012/13 til 2013/14 sket en stigning i andelen af elever i 2. klasse med "dårlige" resultater i dansk læsning. - at kommunens 4. klasser - i modsætning til 2. klasserne og 8. klasserne - er gået fra en udvikling i skoleårene 2011/12 til 2012/13 med en stigning i andelen af elever med "dårlige" resultater til en udvikling i skoleårene 2012/13 til 2013/14 med et fald i andelen af elever med "dårlige" resultater. Det er en god udvikling. På landsplan er der også i skoleårene 2012/13 til 2013/14 sket et fald i andelen af elever i 4. klasse med "dårlige" resultater i dansk læsning. - at kommunens 6. klasser har haft en god udvikling i alle skoleårene fra 2011/12 til 2013/14. Der er i begge perioder opnået et fald i andelen af elever med "dårlige" resultater i dansk læsning. På landsplan har udviklingen for 6. klasser været stagneret på 0 pct. i skoleårene fra 2012/13 til 2013/14. - at kommunens 8. klasser er gået fra en udvikling i skoleårene 2011/12 til 2012/13 med et fald i andelen af elever med "dårlige" resultater til en udvikling i skoleårene 2012/13 til 2013/14 med en stigning i andelen af elever med "dårlige" resultater. Det er en dårlig udvikling, omend udviklingen kan skyldes den relativt pæne fremgang i skoleårene 2011/12 til 2012/13 med et fald i andelen af elever med "dårlige" resultater. På landsplan er der i skoleårene 2012/13 til 2013/14 sket et fald i andelen af elever i 8. klasse med "dårlige" resultater i dansk læsning. I denne forbindelse kan det nævnes, at andelen af elever med "dårlige" resultater i dansk læsning ved de nationale test i Skanderborg Kommune i hele perioden for alle klassetrin har været lavere end på landsplan (det fremgår ikke af ovenstående figur, men af data fra LIS). Når vi sammenholder data fra figur , der viser den procentvise udvikling i andelen af de "allerdygtigste" elever i dansk læsning med ovenstående figur , fremgår det, at kommunens 8. klasser både har en stigning i andelen af "allerdygtigste" elever og en stigning i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for skoleårene 2012/13 til 2013/14. Der er med andre ord sket en mindre polarisering mellem de dygtige og mindre dygtige elever i dansk læsning i 8. klasse i perioden 2012/13 til 2013/14. Om der er tale om et midlertidigt periodisk udsving fra normalbilledet eller en tendens, er svært at afgøre. Det vil kræve data over en længerevarende periode at kunne afgøre det Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Specialskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Bemærk ved denne figur , at en negativ procentvis udvikling er godt, da det betyder, at en mindre andel af elever opnår "dårlige" resultater i matematik ved de nationale test. 18

19 Det fremgår af figuren, - at kommunens 3. klasser er i en god udvikling. I alle skoleårene 2011/12 til 2013/14 er den procentvise udvikling i andelen af elever med "dårlige" resultater i matematik negativ. På landsplan derimod har der i skoleårene 2012/13 til 2013/14 været en positiv procentvis udvikling i andelen af elever med "dårlige" resultater i matematik, hvilket betyder, at en større andel af 3. klasseeleverne på landsplan har opnået "dårlige" resultater i matematik. - at kommunens 6. klasser i skoleårene 2011/12 til 2012/13 havde en negativ procentvis udvikling i andelen af elever med "dårlige" resultater i matematik. I skoleårene 2012/13 til 2013/14 har kommunens 6. klasser derimod haft en positiv procentvis udvikling i andelen af elever med "dårlige" resultater i matematik, hvilket betyder, at andelen af elever i 6. klasse med "dårlige" resultater i matematik er steget. På landsplan er andelen ligeledes steget i skoleårene 2012/13 til 2013/14, omend stigningen her er mindre end i kommunen. Når vi sammenholder data fra figur , der viser den procentvise udvikling i andelen af de "allerdygtigste" elever i matematik med ovenstående figur , fremgår det, at kommunens 6. klasser både har et fald i andelen af de "allerdygtigste" elever og en stigning i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for skoleårene 2012/13 til 2013/14. Det er en dårlig udvikling for kommunens 6. klasser i matematik. Om der er tale om et midlertidigt periodisk udsving fra normalbilledet eller en tendens, er svært at afgøre. Det vil kræve data over en længerevarende periode at kunne afgøre det. 19

20 5.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 pct.-målsætningen) Profilmodel for årgang 2013 Af Undervisningsministeriets profilmodel for Skanderborg Kommune fremgår det, at 94,3 pct. af eleverne - der afsluttede 9. klasse i forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor 25 år (95 pct.-målsætningen). Til sammenligning kan nævnes, - at andelen for årgang 2012 også var 94,3 pct. Altså status quo. - at andelen for årgang 2010 var 93,0 pct. - at andelen for årgang 2005 var 89,9 pct. På landsplan forventes 92,9 pct. af årgang 2013 at gennemføre en ungdomsuddannelse indenfor 25 år. (Kilde: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Odder Skanderborg) Uddannelsesstatus Procentsatserne fra profilmodellen ovenfor er beregnet ud fra, hvad man kan forvente af årgang 2013 indenfor 25 år. Procentsatserne fra figur og er aktuelle tal. Indikatoren Uddannelsesstatus 9 måneder angiver andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter 9. eller 10. klasse, andelen der har afbrudt en ungdomsuddannelse i løbet af 9 måneder og andelen, der ikke har været i gang med en ungdomsuddannelse i perioden. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: Gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller hf-enkeltfag tælles ikke med som en ungdomsuddannelse (Kilde: Styrelsen for It og Læring) Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau, Skanderborg Kommune 20

21 Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summer til 100 pct.. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af figuren fremgår, - at udviklingen i uddannelsesstatus svinger fra år til år i kommunen i perioden 2009/10 til 2011/12. Det svinger også mellem kønnene. - at andelen af kommunens 9. klasseelever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er lavere end landsgennemsnittet for 2011/12. Den primære årsag hertil er, at det er populært blandt kommunens elever at gå i 10. klasse efter afsluttet 9. klasse enten på en efterskole eller på kommunens 10. klassecenter Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau, Skanderborg Kommune 21

22 Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår af ovenstående figur, - at Skanderborg Kommunes elever i skoleåret 2011/12 har tilnærmelsesvis samme uddannelsesstatus som i resten af landet. - at andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet lidt fra skoleåret 2009/10 til 2011/12. Andelen af unge, der ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse er steget lidt i samme periode. Forklaringen herpå er fx, at eleverne overgår til andre uddannelser end dem, der her karakteriseres som en "ungdomsuddannelse". Det kan fx være produktionsskole, VUC, praktikforløb, hf-enkeltfag, højskoleophold og daghøjskole mv. - at der er modsatrettede udviklinger hos drenge og piger ift. uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse: Andelen af kommunens drenge, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er i perioden 2009/10 til 2011/12 først steget og herefter faldet. Andelen af kommunens piger, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er i samme periode først faldet og derefter steget. - at den procentvise forskel mellem drenge og piger, der er i gang med en ungdomsuddannelse, er blevet mindre i perioden 2009/10 til 2011/12. 22

23 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af figuren fremgår, - at Skanderborg Kommunes elever samlet set er bedre fastholdt på ungdomsuddannelserne i sammenligning med resten af landet i skoleåret 2011/12. - at fastholdelsen af kommunens drenge og piger har udviklet sig modsat hinanden fra skoleårene 2009/10 til 2011/12: Andelen af piger er gradvist faldet, mens andelen af drenge er gradvist steget. Faldet hos pigerne er dog bemærkelsesværdigt Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår af figuren, - at Skanderborg Kommune samlet set har en højere andel fastholdt på ungdomsuddannelserne i sammenligning med resten af landet i skoleåret 2011/12. Andelen for drenge er højere end landsgennemsnittet, mens andelen for piger er lavere. 23

24 - at præcis som med 9. klassepigerne (jf. figur ) er andelen af piger fra 10. klasse, der fastholdes på en ungdomsuddannelse, gradvist faldet i skoleårene fra 2009/10 til 2011/12. - at andelen af drenge først falder og derefter stiger i skoleårene fra 2009/10 til 2011/12. Når vi sammenligner figur med ses, at niveauet for fastholdelse på ungdomsuddannelserne generelt er lidt lavere for elever, der er startet på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse sammenlignet med elever, der er startet på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Uddannelsesstatus efter 15 måneder er ikke tilgængelig for årgang Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Af ovenstående figur fremgår, - at Skanderborg Kommune i 2013 havde en lavere andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse sammenlignet med landstallet. Andelen var endnu lavere i 2012, mens tallet for 2013 har stabiliseret sig på ca. 33 pct. - at Skanderborg Kommune siden 2010 har oplevet et fald i andelene af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Andelen for 2012 ligger dog på niveau med landsgennemsnittet. - at udviklingen i andelen af kommunens elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse er stabil og ligger lidt højere end landsgennemsnittet. 24

25 Andel af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår af figuren, - at andelen af kommunens elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en gymnasial uddannelse, fra 2011 til 2013 først er faldet og herefter steget til det højeste niveau i tre år. Andelen for kommunen er imidlertid stadig lavere end på landsplan. - at andelen af kommunens elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, ligger stabil på ca. 4 pct. over hele perioden fra 2011 til Andelen for kommunen er imidlertid lavere end på landsplan. De lavere andele i Skanderborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittene skyldes det populære 10. klassetrin - enten på en efterskole eller på kommunens 10. klassecenter Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 25

26 Det fremgår af figuren, - at andelen af kommunens elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en gymnasial uddannelse, fra 2010 til 2012 først er steget og herefter faldet til det laveste niveau i tre år. Andelen for kommunen er dog stadig højere end på landsplan. - at andelen af kommunens elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, fra 2010 til 2012 først er faldet og herefter steget. Andelen for kommunen er imidlertid lidt lavere end på landsplan Andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse opdelt på type, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Figuren ovenfor viser en udvikling, der tilnærmelsesvis er status quo fra 2011 til Der er kun små udsving i andelene af kommunens elever, der forventes at fuldføre mindst én ungdomsuddannelse inden 6 år efter afsluttet 9. klasse Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder, 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, skoleniveau, Skanderborg Kommune 3 måneder 15 måneder Årgang 2013 Årgang 2012 Bakkeskolen 50,0 % 90,9 % Gyvelhøjskolen 37,0 % 92,5 % Herskindskolen 28,6 % 89,5 % Højboskolen 40,6 % 93,5 % Låsby Skole 25,0 % 66,7 % Morten Børup Skolen 33,8 % 94,7 % Mølleskolen 26,7 % 91,2 % Niels Ebbesen Skolen 38,2 % 72,4 % Skovbyskolen 42,0 % 86,1 % 26

27 3 måneder 15 måneder Stilling Skole 30,7 % 84,6 % Stjærskolen 90,5 % Virring Skole 24,4 % 80,4 % Kommunen 33,3 % 85,5 % Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Det fremgår af ovenstående tabel, - at der er store forskelle i andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Forskellen skyldes primært det populære 10. klassetrin på enten efterskole eller kommunens 10. klassecenter. - at der er forskelle mellem kommunens skoler målt på andelene af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. 27

28 6 INKLUSION Dette afsnit indeholder en oversigt over udviklingen i inklusionsgraden og antallet af klager til Klagenævnet for Specialundervisning Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Undervisningsministeriet skal andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i Det fremgår af ovenstående figur, at Skanderborg Kommune allerede nu opfylder Undervisningsministeriets målsætning for I skoleåret 2013/14 var inklusionsgraden netop 96 pct. Landsgennemsnittet er lidt lavere, nemlig 95 pct Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Antal klager 2013/ / /12 0 Kilde: Skanderborg Kommunes egen indberetning. Det fremgår af ovenstående oversigt, at antallet af klager til Klagenævnet for Specialundervisning er nul i perioden 2011/12 til 2013/14. At der ingen klager har været, skyldes Skanderborg Kommunes visitationsprocedure. Kommunen gør en særlig indsats for at inddrage forældre i visitationsprocessen, hvorved de får indflydelse på beslutningen om et særligt tilrettelagt undervisningstilbud til deres børn. 28

29 7 KVALITETSOPLYSNINGER Dette afsnit indeholder informationer om skolernes faglige kvalitet målt på undervisning og kompetencedækning. 7.1 Faglig kvalitet: Undervisning og kompetencedækning Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ifølge Undervisningsministeriet skal kompetencedækningen være 85 pct. i 2016 stigende til 90 pct. i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 pct. under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader. Af figuren fremgår, - at kommunens samlede andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning er stigende fra 2012/13 til 2013/14. - at kommunens andel i skoleåret 2013/14 er højere end på landsplan. 29

30 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det fremgår af ovenstående figur, - at der er store forskelle på kompetencedækningen på tværs af fagene i kommunen. - at kommunens kompetencedækning overstiger landsgennemsnittene i de fleste fag. Kommunen vil i foråret 2015 igangsætte en større systematisk kortlægning af kommunens kompetencedækning fordelt på skoler og fag, fordi vi ønsker en mere ensartet vurdering og indberetning af kompetencedækning på skolerne. 30

31 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, kommuneniveau, Skanderborg Kommune Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i grafen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning Af ovenstående figur fremgår, - at kommunens kompetencedækning er nogenlunde konstant fra 2. klasse og frem til og med 6. klasse. - at kommunens kompetencedækning er størst i 1. klasse og fra 7. klasse og op til 9. klasse. - at kommunens kompetencedækning generelt er højere end på landsplan. 31

32 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, 2013/14, skoleniveau, Skanderborg Kommune Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning, december Ovenstående figur viser, - at der er store forskelle i kompetencedækning på tværs af kommunens skoler i skoleåret 2013/14. De store udsving skyldes formentlig manglende stringens i vurderingen af lærernes undervisningskompetence på tværs af skolerne. Kommunen igangsætter i foråret 2015 en mere systematisk kortlægning af lærernes undervisningskompetence med henblik på efterfølgende kompetenceudviklingskurser. 32

33 8 SKOLEBESTYRELSERNES UDTALELSER I det følgende fremgår alle kommunens skolebestyrelsers udtalelser til kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14. Bakkeskolen Bjedstrup Skole Ejer Bavnehøj Skolen Gl. Rye Skole Gyvelhøjskolen Herskindskolen Højboskolen Knudsøskolen Låsby Skole Morten Børup Skolen Mølleskolen Niels Ebbesen Skolen Skovbyskolen 33

34 Stilling Skole Stjærskolen Veng Skole Virring Skole Voerladegård Skole 34

35 9 BYRÅDETS UDTALELSE 35

36 36

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleområdet 2016/17. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleområdet 2016/17. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleområdet 2016/17 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. FORORD... 3 2. LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.1.1. Om data i de nationale test... 4 2.1.2. Om data

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 1.1 Læsevejledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 3. Resultater... 7 3.1 Kommunale test (Ordlæseprøve 1)... 7 3.2 Nationale

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 LÆSEVEJLEDNING... 5 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 5 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Kjellerup Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Kjellerup Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret

Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 1 Roskilde Kommunes Kvalitetsrapport Skoleåret 2015-2016 FAGLIGE RESULTATER Bundne prøvefag Dansk: Matematik: Engelsk: Fysik/kemi: Læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig Matematiske

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Rødovre kommune

2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Rødovre kommune KVALITETSRAPPORT Rødovre kommune 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 3.1 Politiske visioner for

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17

KVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17 KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Dybkærskolen Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Dybkærskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE

KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Kommunerapport Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Resultat bemærkninger... 4 Resultater... 6 Socioøkonomiske forskelle...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17

Kvalitetsrapport. Selsmoseskolen 2016/17 Kvalitetsrapport FOR Selsmoseskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Præsentation af skolen... 4 Sammenfattende helhedsvurdering... 5 Bliver eleverne så dygtige

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT GADEHAVESKOLEN FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR GADEHAVESKOLEN 2016/17 1. INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Forord... 3 3. Præsentation af skolen... 4 4. Sammenfattende helhedsvurdering... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapporten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen 2017 er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik.

Kvalitetsrapporten for Lyngby-Taarbæk Kommunes skolevæsen 2017 er udarbejdet af Center for Uddannelse og Pædagogik. INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 3 RAMMEBETINGELSER PÅ SKOLEOMRÅDET... 6 RESULTATER... 9 Resultater fra de nationale test i dansk og matematik... 9 Kommunale læse-

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/2017. Greve Kommune

KVALITETSRAPPORT 2016/2017. Greve Kommune KVALITETSRAPPORT 2016/2017 Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens formål og indhold... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE

KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2016/2017 RØDOVRE KOMMUNE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RØDOVRE KOMMUNE... 1 1. FORORD... 8 2. LÆSEVEJLEDNING... 9 1.1 Formål med kvalitetsrapporten... 9 1.2 Rapportens opbygning... 9 3. INTRODUKTION

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 1 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 5 1.1 Nationale test... 5 1.2 Aflagt afgangsprøver... 6

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gedved Skole Horsens Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 RESULTATER 5 2.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 2.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 11

Læs mere