Samarbejde mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsservicesystemet:

Transkript

1 Tilbud 1. november 2011 Lån en bibliotekar Samarbejde mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsservicesystemet: Udarbejdet af DAMVAD til Styrelsen for Bibliotek og Medier

2 Indhold 1 BAGGRUND Erfaringer fra de tidligere projekter PROJEKTDESIGN Projektets indhold Projektets organisering Projektets deltagere Projektets forløb Afrapportering og formidling PROJEKTTEAM BUDGET OG TIDS- OG AKTIVITETSPLAN... 12

3 1 Baggrund Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteker (DEFF) har i 2010 og 2011 gennemført to udviklingsprojekter med fokus på at afdække potentialet for en styrket erhvervsorientering hos fag- og forskningsbibliotekerne. Nærmere bestemt har de to projekter undersøgt muligheder og udfordringer forbundet med at koble fag- og forskningsbibliotekerne som ekstern leverandør til erhvervsservice- og erhvervsfremmesystemet. Projekterne er blevet igangsat som et led i DEFFs strategiarbejde, Biblioteker som katalysator for udviklingen i Danmark som innovativt samfund, der netop fokuserer på at styrke fag- og forskningsbibliotekernes rolle overfor virksomheder, men også forsknings- og innovationssystemet bredt defineret. Strategien adresserer således eksplicit det forhold, at de fleste private særligt små og mellemstore virksomheder (SMV er) og offentlige virksomheder mangler kompetencer og ressourcer til at indsamle og arbejde med forskningsbaseret viden. Det samme synes at gælde for erhvervsservicesystemet, hvor flere analyser viser, at samarbejdet med vidensinstitutioner er forholdsvis sporadisk og oftere defineret af den enkelte konsulents netværk og kendskab end systematisk søgning af, hvor det mest relevante samarbejde kan finde sted. Ligeledes har erhvervsfremmesystemet over de senere år haft fokus på kompetenceudvikling bl.a. med det formål at bidrage til, at konsulenternes arbejde tager afsæt i den nyeste viden og forskning, og at de på den måde bliver i stand til at udvikle deres egen praksis. Ved at indgå i samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv kan DEFF-bibliotekerne således bidrage til at styrke både SMV ernes innovationsevne samt til at styrke informations- og rådgivningskompetencerne hos de rådgivere i væksthuse og lokale erhvervsserviceinstitutioner, som er bindeled til SMV erne. 1.1 Erfaringer fra de tidligere projekter De gennemførte projekter har begge haft til formål, at afdække, hvordan fag- og forskningsbibliotekerne kan indgå som en aktiv medspiller i det erhvervsservicesystem, som skal katalysere og understøtte vækst i dansk erhvervsliv. Det har gennemgående været tydeligt, at der er et uudnyttet potentiale i at øge samarbejdet mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsservicesystemet. Dog hæmmes de umiddelbare muligheder for et øget samarbejde af en række udfordringer: Gensidig forståelse mellem biblioteker og erhvervsfremmeaktører: Begge afdækningsprojekter har vist, at bibliotekernes viden om erhvervsfremmesystemet Side 1

4 og deres arbejdsopgaver var begrænset. Bibliotekerne har erfaring med erhvervsservice, men rettet direkte mod virksomheder og ikke mod erhvervsfremmesystemet. F.eks. var det afgørende at forstå, at erhvervsfremmekonsulenterne er vejledere og ikke selv udfører rådgivning, hvilket har stor betydning for, hvilke ydelser og service der er relevante for dem. Omvendt så har erhvervsfremmesystemet et meget konservativt billede af, hvad et bibliotek kan tilbyde og har vanskeligt ved at gennemskue, hvori merværdien af samarbejde med fag- og forskningsbibliotekerne ligger i forhold til at lave f.eks. en google-søgning. Således har erhvervsfremmekonsulenterne også vanskeligt ved at fremkalde cases, hvor det kunne være relevant at samarbejde med bibliotekerne. Ovenstående er særligt udfordrende i og med, de foregående projekter har vist, at realisering af videnleverandørrollen kræver en gensidig forpligtelse og forståelse fra både erhvervsservicesystemet og fag- og forskningsbibliotekerne, der kan ligge til grund for en strategisk prioritering heraf. Synlighed: Tæt knyttet til ovenstående er den manglende synlighed af bibliotekernes ydelser. Konsulenternes kendskab til bibliotekernes ydelser og services er meget begrænset fx har de ikke kendskab til den licensbelagte viden, som kun er tilgængelig via bibliotekerne og muligheder i at lave målrettede søgninger af viden. Ydelserne er i begrænset grad tilgængelige på bibliotekernes hjemmesider og er ikke integreret i de medier, hvor erhvervsfremmekonsulenterne søger information og danner sig overblik, som fx vækstguiden.dk. Uden den synlighed er det vanskeligt at gøre erhvervsfremmekonsulenterne til gode bestillere af ydelser fra bibliotekerne. Samtidig skal der arbejdes med at styrke bibliotekernes egne visioner på området, for ellers bliver det vanskeligt at finde engagement til at prioritere en indsats på området. Sagt med andre ord er succes afhængig af, at samarbejdet både er efterspørgsels- og udbudsdrevet. Ressourceknaphed: Særligt projektet i efteråret 2011 har vist, at ressourceknaphed er en væsentlig barriere for at afprøve samarbejdet. En forudsætning for afdækningsprojekterne har været at inddrage lokale og regionale erhvervsfremmeaktører for at afdække deres arbejdsformer, kompetencebehov og hvilke udfordringer, de står overfor. Det viste sig overordentlig vanskeligt at finde aktører, som havde tid til at deltage i projektet endda en begrænset ressourceramme taget i betragtning. Begrundelserne herfor er bl.a. den forholdsvis stramme styring af erhvervsfremmeaktørernes aktiviteter, som gør, at de er meget bevidste om den umiddelbare værdi, af de aktiviteter, som de deltager i. Omvendt vidner det også om, at kompetenceudviklingstiltag ikke prioriteres så højt, som det kunne ønskes. Ressoruceknapheden gælder også for bibliotekerne, hvor der er stor bevidsthed om, hvordan deres tid prioriteres, og om det er muligt at lave en forretning ud af nye tiltag. Således har der været kritisk fokus på, hvordan en fremtidig forret- Side 2

5 ningsmodel skal kunne understøtte fag- og forskningsbibliotekerne, som underleverandør til erhvervsfremmesystemet. Trods ovenstående tre udfordringer, så har de to projekter også givet en række erfaringer, der er støtter op om potentialet i et øget samarbejde mellem biblioteker og erhvervsservicesystemet. Det er bl.a.: 1. Samarbejdet med vidensinstitutioner er fastlagt som et centralt indsatsområde for væksthusenes arbejde både som fokus i kompetenceudvikling rettet mod de lokale erhvervsfremmeaktører, men også for deres eget arbejde 2. Flertallet af erhvervsfremmeaktørerne ser behovet for at mere systematisk vidensbasering af deres rådgivning og service og finder det vanskeligt umiddelbart at overskue, hvor den viden skal komme fra 3. Flere erhvervsfremmeaktører har positive erfaringer med at samarbejde med folkebiblioteker og kan godt se værdien af, at udvide det samarbejde til fag- og forskningsbiblioteker 4. Undervejs i projektet er der fremkommet flere gode eksempler på konkrete problemstillinger og arbejdsområder, hvor bibliotekerne kan bidrage positivt og effektivisere løsningen heraf. Endelig har der særligt i Region Midtjylland viser sig at være en vilje blandt centrale aktører til at arbejde for at styrke samarbejdet mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsfremmeaktørerne. Nedenstående projektoplæg er således designet med henblik på at løse den grundlæggende skisma mellem, at der på den ene side synes at være et stort potentiale i at styrket samarbejdet mellem erhvervsfremmesystemet og bibliotekerne og på den anden side er centrale udfordringer i forhold til at fremskaffe de konkrete eksempler på værdifuldt samarbejde, som er afgørende for at overbevise aktørerne om, at det fremover er hensigtsmæssigt at investere i netop dette samarbejde. Side 3

6 2 Projektdesign Projektet tager udgangspunkt i læring fra de foregående projekter og er designet, så det i størst muligt omfang bidrager til programudvalgets indsatsområder, nemlig: access, kompetenceløft, videnspredning og profilering. Det uddybes nedenfor: 1. Access: Tidligere analyser viser, at virksomheder og aktører har et behov for adgang til viden, men at adgangen i dag er begrænset. Denne indsats handler bl.a. at udvikle forretningsmodeller, der matcher de ønskede behov. I dette projekt tester vi konkrete modeller for, hvordan bibliotekerne kan levere udviklings- og forskningsbaseret viden via lån en bibliotekar -ordningen, og hvordan vi kan udvikle en forretningsmodel, som kan understøtte det fremadrettet. 2. Kompetenceløft: Ifølge programgruppen er det en forudsætning, at fremtidige projekter bidrager med et kompetenceløft af de personer, der involveres. Kompetenceløftet gælder både for erhvervsfremmesystemet og SMV erne, men stiller også større krav til kompetencerne på fag- og forskningsbibliotekerne, som skal kunne, ville og turde påtage sig nye opgaver så som erhvervsservices og at orientere sig mod nye segmenter og målgrupper. Målet med dette projekt er konkret at øge kompetencer blandt deltagende aktører både bibliotekerne og erhvervsfremmeaktørerne, hvor førstnævnte bliver bedre til at agere udadrettet i erhvervsfremmesystemet og sidstnævnte bliver bedre til at arbejde med systematisk vidensopdatering og bestille ydelser fra bibliotekerne. Dertil kommer, at projektet også bidrager til at afklare hvilken information, som erhvervsfremmeaktørerne med fordel selv kan få adgang til. 3. Videnspredning: Indsatsen vedrørende videnspredning dækker i denne kontekst over at informere, kommunikere og markedsføre sammenhængen mellem nyeste data og forskning og vækst og ikke mindst hvilken rolle DEFF kan spille i fremskaffe disse. Synliggørelse af bibliotekstjenester er derfor et nøgleord. Målet med dette projekt er at synliggør biblioteker overfor erhvervsfremmesystemets forskellige aktører samt overfor virksomheder og konkret bidrage til at udfordre erhvervsfremmeaktørernes relativt konservative opfattelse af bibliotekerne. Det gør vi dels via integration i MEA, dels ved at gøre bibliotekarer til konkrete ambassadører i feltet. 4. Profilering: Indsatsområdet handler om at tænke anderledes og proaktivt i forhold til at udvikle ydelser, der leveres af DEFF-institutionerne. Gruppen ønsker, at fag- og forskningsbibliotekerne skal arbejde proaktivt og ikke lukke sig om sig selv fx ved at de samlede institutioners kompetencer tænkes ind i alle sammenhænge. Målet med dette projekt er at generere konkrete erfaringer med samarbejde mellem biblioteker og erhvervsfremmeaktører. Side 4

7 a. Projektet gennemføres derfor i Region Midtjylland, hvor der er demonstreret vilje på området b. Projektet vil adressere den ressourceknaphed, der har udgjort en betydelig barriere for de tidligere projekter. Nedenfor beskrives de enkelte elementer i projektet. 2.1 Projektets indhold Overskriften for projektet er lån en bibliotekar og det skal tages ret bogstaveligt. Grundtanken er, at en bibliotekar fra fag- og forskningsbiblioteker sendes i marken til erhvervsserviceaktører eller erhvervsfremmeaktører, hvor vedkommende dels underviser i vidensøgning, dels bidrager til at løse en række konkrete vidensøgningsudfordringer. Målet er således, at bibliotekaren kommer hjem med to-tre arbejdsopgaver, som de efterfølgende bidrager til at løse. I modsætning til de afdækkende projekter, er det altså bibliotekaren selv, som er i kontakt med erhvervsfremmeaktører, hvorfor det både bidrager til at øge deres forståelse af erhvervsfremmeaktørernes arbejdsopgaver og forskelligheden deri. Programmet for en sådan dag med en bibliotekar vil i hovedtræk se ud, som skitseret i tabellen nedenfor: En dag med en bibliotekar Introduktion Bibliotekaren giver indledningsvist en kort introduktion til, hvad man kan få ud af vidensøgning og præsenterer bibliotekernes ydelser på et personalemøde kombineret med et kort vidensøgningskursus. Opgaveidentifikation Bibliotekaren tager en snak med hver interesseret konsulent, virksomhed eller andre om mulige ydelser, der kunne være relevante for denne med henblik på at forstå opgavens omfang og karakter Opgaveløsning Bibliotekaren bidrager til løsningen af ovenstående opgaver indenfor de kommende uger Præsentation Bibliotekaren præsenterer resultaterne af opgaveløsningen overfor erhvervsfremmekonsulenten og får umiddelbar feedback herpå og eventuelle tilpasninger. Der er dog en række forudsætninger for projektets succes, som bl.a. handler om at klæde bibliotekerne på til opgaven, øge opmærksomheden om ordningen blandt erhvervsfremmeaktørerne og sikre deres engagement. Det uddyber vi nedenfor 2.2 Projektets organisering Projektet vil blive gennemført i Region Midtjylland. Til dels fordi at erfaringer fra de tidligere projekter indikerer, at der her eksisterer en interesse i at deltage og investere i projektet blandt fag- og forskningsbibliotekerne. Til dels fordi at det i Region Midtjylland vil være muligt at koble projektet med Region Midtjyllands Side 5

8 kompetenceudviklingsprogram for erhvervsudviklingssystemet - Midtjysk Erhvervsfremmeakademi (MEA) Projektets deltagere Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi (Væksthus Midtjylland) MEA er omdrejningspunkt for kompetenceudvikling i det midtjyske erhvervsfremmesystem. I kraft af deres ejerskab af MEA tiltænkes Væksthus Midtjylland en central rolle i projektet. MEA s deltagelse vurderes at kunne løfte projektet på en række punkter. Blandt andet i forhold til; indledningsvist at finjustere projektet med henblik på at sikre effektiv implementering, at identificere og rekruttere relevante erhvervsfremmeaktører, at synliggøre projektet og efterfølgende formidle dets resultater samt i forhold til at vurdere gangbarheden af eventuelle forretningsmodeller udspringende fra projektet. Bibliotekernes rolle Bibliotekarer fra de deltagende fag- og forskningsbiblioteker vil være de udførende aktører i projektet, da det er dem, der vil skulle besøge erhvervsfremmeaktørerne, præsentere deres ydelser og løse konkrete vidensøgningsopgaver. Følgende fagog forskningsbiblioteker betragtes umiddelbart af DAMVAD som oplagte deltagere i projektet: ASB Bibliotek (forskningsbiblioteket på Aarhus Business School) og de andre biblioteksenheder på Aarhus Universitet Erhvervsakademi Dania evt. suppleret med Erhvervsakademi MidtVest med henblik på at dække et bredere spænd af fagområder 1 Aarhus Tekniske Bibliotek på Ingeniørhøjskolen i Aarhus 2 Herudover vil DAMVAD inddrage Steen Ammentorp fra InfoGate i Herning som rådgiver i forbindelse med projektets udførelse. InfoGate er et eksempel på hvordan et folkebibliotek har ageret succesfuldt som ekstern leverandør til erhvervsfremmesystemet, bl.a. ved fysisk at være placeret i samme hus som erhvervsfremmeaktørerne. 1 Dania er i gang med at overgå til Classic-model for erhvervsakademier (enstrenget ledelse). Det betyder, at biblioteksfunktionerne endnu ikke er afklaret. Derfor kan MidtVest også inddrages i det omfang, det er nødvendigt. 2 Er i fusion med Aarhus Universitet, men er stadig to separate enheder. Side 6

9 DAMVAD s rolle DAMVAD vil fungere som projektets facilitator. Både i forbindelse med projekts endelig udformning, dets gennemførelse samt den efterfølgende opfølgning og formidling. Projektudvikling: DAMVAD vil være den ledende aktør igennem projektet indledende fase, bl.a. i forhold til at inddrage og koordinere med MEA, identificere og rekruttere deltagende biblioteker etc. Projektledelse: DAMVAD vil agere som facilitator og tovholder i forbindelse med projektets gennemførelse. Blandt andet ved at sikre, at de deltagende bibliotekarer vil være ordentligt klædt på til deres besøg hos erhvervsfremmeaktørerne. Dokumentation og evaluering: o DAMVAD vil lave opfølgende interview med de deltagende erhvervsfremmeaktører med henblik på at evaluere de gennemførte besøg og de leverede ydelser. Efterfølgende vil DAMVAD facilitere en evalueringsworkshop med de deltagende bibliotekarer og MEA. o Det er planen, at projektet løbende skal kunne følges på MEA s hjemmeside ligesom, at projektets resultater efterfølgende vil kunne præsenteres her. DAMVAD vil levere teksten til denne del af projektets formidling. o DAMVAD vil stå for den endelige afrapportering af projektet Projektets forløb Projektet er bygget op omkring fire faser, som er illustreret i figuren nedenfor: Indledende Gennemføre Afrapportering 1 fase 2 3 Opfølgning lse 4 og formidling Opstartsmøde med MEA Biblioteker rekrutteres Identifikation og rekruttering af erhvervsfremmeaktører Præsentation af projekt på MEAmodul samt hjemmeside Biblioteker klædes på til at præsentere ydelser Hvert bibliotek besøger 3 forskellige erhvervsfremme aktører og løser indsamlede opgaver I alt gennemføres minimum 9 besøg Interview med deltagende erhvervsfremm eaktører og virksomheder Workshop hvor erfaringer evalueres med deltagelse af MEA og biblioteker Udarbejdelse af rapport Præsentation af resultater og erfaringer på MEA s hjemmeside Side 7

10 Fase 1: Projektets endelige udformning vil falde på plads i løbet af den indledende fase, hvor DAMVAD indledningsvist vil holde et opstartsmøde med MEA. Det vil blandt andet ske med henblik på at finde ud af præcist, hvordan bibliotekernes besøg hos erhvervsfremmeaktørerne bedst kan gennemføres, samt hvilke erhvervsfremmeaktører projektet skal målrettes mod. Herefter vil projektet blive præsenteret for deltagende erhvervsfremmeaktører på et MEA kompetenceudviklingsmodul i februar, der netop har samspillet mellem bibliotekerne og erhvervsfremmesystemet som dets tema 3. I samme ombæring vil projektet blive promoveret på MEAs hjemmeside. Fase 2: To aktører for hvert deltagende bibliotek vil gennemføre minimum 9 besøg hos forskellige erhvervsfremmeaktører samt eventuelt hos incubator-miljøer. DAMVAD vil i denne forbindelse sørge for at de respektive bibliotekarer har den fornødne viden om erhvervsservicesystemet til at kunne målrette deres præsentationer, ligesom involvering af Væksthus Midtjylland sikrer at der opbakning til at deltage blandt erhvervsfremmeaktørerne. Fase 3: Efter at besøgene er gennemført og bibliotekerne har leveret de lovede ydelser, vil DAMVAD gennemføre telefoniske interview med de deltagende erhvervsfremmeaktører med henblik på at evaluere besøgenes effekt. Resultaterne af disse interview vil blive præsenteret for MEA og de deltagende biblioteker på den efterfølgende evalueringsworkshop. Fase 4: En central del af projektet vil være at formidle de opnåede erfaringer. Dette planlægges at skulle gøres igennem MEA s hjemmeside, som netop har Region Midtjyllands erhvervsfremmekonsulenter som sin primære målgruppe. Hjemmesiden bruges dog også til løbende at informere om projektet og udviklingen deri. Opsummerende viser nedenstående tabel ansvarsfordeling i projektets forskellige faser mellem de respektive aktører. 3 Forberedelse af modulet finder bl.a. sted som led i det igangværende afdækningsprojekt. Side 8

11 Faser DAMVAD MEA Biblioteker Erhvervsfremmeaktører Indledende fase Projektledelse Identifikation af aktører Markedsføring og information Identifikation af aktører Markedsføring og information Udvikling af format Udvikling af MEA-modul Gennemførsel Projektledelse Markedsføring og information Kontakt til erhvervsfremmeaktører MEA-modul Markedsføring og information Kontakt til erhvervsfremmeaktører Udvikling af format Udføre besøg Deltage i besøg Opfølgning Interview med deltagende aktører Workshop Afrapporting og formidling Rapport Tekst til hjemmeside Workshop Deltage i workshop Formidling Formidling Deltage i workshop 2.3 Afrapportering og formidling Som den væsentligste del af afrapporteringen afleveres en rapport på ca sider i Word og Pdf-format inklusiv bilag mv. Rapporten vil bl.a. indeholde: Eksempler på konkret samarbejde, og hvordan det har bidraget til effektivisere og øge kvaliteten i erhvervsfremmeaktørernes arbejde Beskrivelse af en fremtidig forretningsmodel og forudsætningerne derfor. Formålet med rapporten er, at den viser en tydelig case på værdien af at inddrage bibliotekerne, og hvilken forretningsmodel der kan understøtte det. Rapporten kan således danne afsæt for dialog med centrale aktører, om at videreføre et sådant samarbejde. Side 9

12 3 Projektteam DAMVAD har sammensat et team, som går på tværs af afdelingerne Education, Science and Innovation og Industry and Trade, som sikrer indsigt i erhvervsfremmesystemet såvel som videninstitutionerne og vilkårene for videnspredning. Dernæst er teamet sammensat, med henblik på at sikre den nødvendige videnoverførsel fra tidligere projekter gennemført i regi af DEFF. Projektteam Camilla Bjerre Damgård (Afdelingschef, DAMVAD Education) Cand. scient. pol. Ulrik Boe Kjeldsen (Konsulent, DAMVAD Trade & Industry) Cand. scient. pol. Dina Madsen (Konsulent, DAMVAD Education) Cand scient. Soc. Camilla Bjerre Damgård er afdelingschef i Team Education. Hun har været projektleder på de to afsluttede projekt for DEFF og har således solid indsigt i projektets problemstillinger og muligheder. Camilla kommer fra en stilling som sekretariatschef på professionshøjskolen Metropol, hvor hun blandt andet har arbejdet med strategiprocesser og fremme af videncirkulation mellem forskning og uddannelse. Camilla vil fungere som projektleder af projektet og har det overordnede ansvar for kvalitetssikring. Hun vil desuden deltage i alle dele af opgaveløsningen. Ulrik Boe Kjeldsen er konsulent i Team Industry and Trade hvor han arbejder særligt med erhvervsudvikling, samspil mellem offentlige og private aktører og teknologierhverv. Ulrik spiller en central rolle i gennemførelsen af det igangværende DEFFprojekt omkring samarbejde mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsservicesystemet. Ulrik har et solidt kendskab til erhvervsfremmesystemet, stærke analytiske evner samt solide metodiske egenskaber inde for såvel det kvalitative som det kvantitative område. Ulrik vil deltage i alle dele af opgaveløsningen. Dina er konsulent i DAMVAD Education. Hun har en kandidatgrad i sociologi og har bred teoretiske og praktiske erfaringer med forskellige former for kvalitative og kvantitative metoder herunder særligt dybdegående interviews og ekspertinterview. Inden hun startede som konsulent i DAMVAD, arbejdede Dina som projektassistent i Rambøll Management Consulting og før det som evalueringsmedarbejder på Danmarks Eva- Projektejer og udførende Udførende konsulent Udførende konsulent Side 10

13 Marie Theresa Norn (Chefkonsulent, DAMVAD Science & Innovation) Ph.d. i forsknings- og innovationspolitik lueringsinstitut. Begge steder har hun deltaget i flere større analyser og evalueringer. I DAMVAD har Dina særligt beskæftiget sig med innovation, uddannelsespolitiks rolle i vækst, erhvervsuddannelser og værdien af videnspredning. Theresa har en Ph.d. i forsknings- og innovationspolitik fra Copenhagen Business School (CBS). Hun har en bred og forskningsbaseret indsigt i forsknings- og innovationssystemet samt stærke kompetencer inden for erhvervsudvikling. Hun har stor erfaring med planlægning, gennemførsel og formidling af analyser af forskning og innovation og med inddragelse af en bred vifte af interessenter. Derudover har Theresa et godt kendskab til erhvervsfremmesystemet fra en række tidligere konsulentopgaver, herunder en kortlægning af innovations-indsatsen i Region Sjælland, ifm. en erhvervspolitisk analyse for Vækstforum Sjælland samt en midtvejsevaluering af Forsknings- og Innovationsstyrelsen innovationsagenter i Region Sjælland, Region Midt og Region Syddanmark. Kvalitetssikring Side 11

14 4 Budget og tids- og aktivitetsplan Nedenfor følger en tentativ tidsplan for projektet. Den aftales endelig med programgruppen under DEFF. Indhold Fase 1: indledende Opstartsmøde med MEA Opstartsmøde biblioteker Identifikation og rekruttering af erhvervsfremmeaktører Information på hjemmeside MEA Afholdes af MEA-modul Statusmøde med programudvalg Fase 2: Gennemførsel Træning af biblioteker og forberede af ydelser Besøg hos erhvervsfremmeaktører Opfølgning på ydelser Besøg hos erhvervsfremmeaktører Fase 3: Opfølgning Statusmøde med programudvalg Interview med deltagende erhvervsfremmeaktører Workshop Fase 4: Afrapportering og formidling Rapport Præsentation på hjemmeside Statusmøde med programudvalg December Januar Februar Marts April Maj Juni Pr Ul Pr Ul Pr Ul Pr Ul Pr Ul Pr Ul Pr Ul Det samlede budget for projektet fremgår af nedenstående. Budgettet er inddelt i henholdsvis DAMVAD, Væksthus Midtjylland og de deltagende bibliotekers andel. For DAMVADs del opereres der med en timepris ekskl. moms på kr ,- for afdelingschefer og partnere, 1.400,- for chefkonsulenter, 1.200,- for konsulenter og 600,- for researchere. I oversigtstabellen nedenfor er budgettet nærmere specificeret på de centrale opgaveelementer. DAMVADs del af projektet foreslås faktureret med halvdelen ved opstart og halvdelen ved afslutning. Side 12

15 Opgaveelement Afdelingschef Chefkonsulent Konsulent Samlet pris Projektledelse, herunder møder ,00 Fase 1: Opstart ,00 Fase 2: Gennemførelse ,00 Fase 3: Opfølgning ,00 Fase 4: Rapport og formidling ,00 I alt (timer) ,00 Budgettet for de deltagende aktører fremgår af nedenstående. Timepriserne er følgende: Væksthuset: 350 kr. ASB, Dania og IHA: 400 kr InfoGate: 540 kr. De tre DEFF-biblioteker egenfinansierer med 40 %. Opgaveelement Væksthuset ASB Dania* IHA Info Gate I alt Projektledelse, herunder møder Fase 1: Opstart Fase 2: Gennemførelse Fase 3: Opfølgning Fase 4: Rapport og formidling I alt Priser % egenfinansiering fratrukket Damvad projektledelse og evaluering I alt ansøgt Side 13