Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Kratbjergskolen. Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART"

Merete Markussen
7 år siden
Visninger:

1 Kratbjergskolen Lidt overvejelser til at tage med hjem INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Gode råd ved skolestart (Mini-SFO) Vent med at fortælle hvilken skole dit barn skal på, indtil du har fået brev fra kommunen med placeringen (ultimo januar).

2 Gode råd ved skolestart (Mini-SFO) Vent med at fortælle hvilken skole dit barn skal på, indtil du har fået brev fra kommunen med placeringen (ultimo januar). Fortæl hvad skole er, for det ved barnet jo ikke nødvendigvis Kom gerne forbi og vis legepladsen, bygninger etc Skab tryghed og tillid til det at starte og gem gerne de muntre eller dårlige historier fra din egen skolegang Fortæl på forhånd hvordan I siger farvel på skolen. Fortæl feks at når I kommer hen i skolen, og barnet har sat sig på sin plads, så siger du farvel og går. Og så er det sådan, du gør. Der er også forskellige simple, praktiske færdigheder, som det er godt at lære barnet, inden det skal i skole hvis det ikke allerede kan det - tørre sig selv efter toiletbesøg, lyne en lynlås, binde snørebånd, spidse en blyant.

Lær dit barn at vente der er mange børn i klassen og ikke alle kan komme til samtidig Lær dit barn at øve sig læring er hårdt arbejde, kræver træning og det er ikke alt vi gør som man lige gider Hav

3 Lær dit barn at vente der er mange børn i klassen og ikke alle kan komme til samtidig Lær dit barn at øve sig læring er hårdt arbejde, kræver træning og det er ikke alt vi gør som man lige gider Hav gerne forventninger til dit barn og giv det gerne udfordringer. Forskning viser at det ikke handler om hvor man kommer fra, men om de forventninger vi har til barnet. Børn gør altid deres bedste Man motiverer sit barn meget mere for læring, hvis man arbejder på at finde de ting i børnene, som de ikke vidste, at de kunne. Tal pænt om skolen, de andre og lær dit barn at nogle gange skal man bare sige pyt Stol på at dit barn kan selv og gør dem så selvstændige som muligt Det bedste du kan gøre for dit barn er at bidrage til det gode klassefællesskab siger forskningen

5 1. De fleste børns forestillinger om skole er sammenstykket af input fra mange forskellige kilder. Forældre, ældre søskende og øvrige familiemedlemmer er blandt de vigtigste kilder til barnets før-viden om skolen. Undersøgelser af børns forestillinger om skolen afslører et til tider gammeldags billede af skolen (Børnerådet 2013, Broström 1995) Børnene har ikke brug for soldaterhistorier fra dengang far eller mor gik i skole, de har brug for positive og tryghedsskabende billeder på, hvad skolen er, ligesom de har brug for en realistisk fornemmelse af, hvad det vil sige at gå i skole Hvordan skaber vi sammen de gode historier om det at komme i skole som kan nære en grundlæggende følelse af at være kompetent nok til at møde skolen?

6 2. I skolen er en række færdigheder såsom at efterkomme en kollektiv besked, at række fingeren op, når man gerne vil sige noget, at tale efter tur og at koncentrere sig om en opgave gennem længere tid ad gangen centrale. Hvordan tunes barnet ind på skolens læring. De erfaringer, barnet tilegner sig uden for skolen, er dem, der får mest betydning for barnet i skolen, idet det er her, grundtonen for barnets oplevelse af skole slås an, og her, barnets nye identitet som skolebarn begynder at tage form. (Inge Schoug Larsen 2014) Hvordan får barnet nogle første erfaringer med skolen, hvordan etableres relationer hertil, hvordan snakkes om at sige farvel og tage afsked med børnehaven, og hvordan kan man hjælpe barnet til at indstille sig på den kommende forandring.

7 3. For nogle børn vil de negative forestillinger og bekymringer være dominerende og overskygge glæden ved skolestart. (Fisher 2009, Cecchin & Larsen 2002). Børnenes usikkerhed i forhold til det ukendte knytter sig, ligesom de positive forventninger, i høj grad til det sociale fællesskab og ikke mindst til spørgsmålet om at finde nye venner. Skolestarten er generelt forbundet med forventningen om nye relationer og spændende lege, men for de mere usikre børn bliver forventningen farvet af en tvivl om, hvorvidt det vil lykkes at blive en del af fællesskabet og at finde nye venner (Fisher 2009, Børnerådet 2013). Tanken om at møde nye voksne kan også skabe usikkerhed. Nogle børn er bekymret for, om de nye voksne mon vil kunne lide dem, og om de vil få skældud. Skældud er i denne forbindelse er knyttet til bekymringen om ikke at kunne finde ud af opgaver eller at gøre, som den voksne siger. Også frygten for at skulle arbejde hårdt og ikke kunne lege så meget er noget, en del børn giver udtryk for (Fisher 2009). Hvordan kan man imødekomme denne usikkerhed?

8 4. I 2013 gennemførte Børnerådet en spørgeskemaundersøgelse blandt 966 børn fra 91 børnehaver i hele Danmark om hvad de forestiller sig, at skolen vil byde på. I undersøgelsen svarer 30 procent, at de tror, de vil blive drillet i skolen, 18% ved ikke. Det er altså kun omkring halvdelen af børnene, som ikke forventer en skole, hvor drillerier er en del af hverdagen Hvor tror I, at forestilling om, at man bliver drillet i skolen, kommer fra? Hænger den sammen med, at det børnefællesskab, der er i skolen, forstås som et hierarki, hvor børnene i 0. klasse er nederst og derfor er i fare for at blive drillet af de ældre børn? Eller hænger det sammen med de erfaringer, børnene allerede har gjort sig i det i børnehaven? I hvilken grad er I som forældre med til at skabe børnenes forventninger? Og hvad kan I gøre for at give børnene et mere nuanceret billede?

9 5. Undersøgelsen fra Børnerådet viste, at mange børn har et lidt gammeldags og stereotypt billede af skolen, hvor lærerne er strenge, de store børn driller de små, og skolearbejdet er ensformigt, kedeligt og svært. Ideen om, at skolen også byder på alternative læringsformer, ser ikke ud til at have fundet vej til de 5-6-årige. Hvor godt er jeres kendskab til skolehverdagen og nye undervisningsformer? Hvordan arbejder I med at give børnene et nuanceret og tidsvarende billede af skolen?

10 6. Børnerådet spurgte også til om børnene tror, at lærerne er søde, og om de tror, de skælder meget ud, hvilket var de to ting, børnene oftest fremhævede om lærerne i de indledende interviews. Undersøgelsen viser at langt de fleste mener, at de er søde. Men mange forklarer også, hvorfor lærere nogle gange kan være strenge eller skælde ud Børnerådet konkluderer at der blandt børnehavebørnene florerer mange hele og halve fortællinger fra andre børn om, hvad der foregår i skolen. Ikke overraskende fylder førstehåndshistorier fra ældre søskende og venner en hel del i bevidstheden. I hvilken grad tror I, at børnenes forestillinger om lærerne bygger på deres erfaringer med voksne i børnehaven? Og i hvilken grad bygger de mon på jeres, søskendes, familiers, venners og andres opfattelse af, hvad lærere er? Overvej, hvor jeres eget billede af, hvad en lærer er, kommer fra? Hvor meget fylder fx personlige oplevelser og anekdoter fra egen skoletid? Og hvilket billede er I med til at give børnene herigennem?

11 Inspiration

Relaterede dokumenter

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder