Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard"

Transkript

1 Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007

2 Forord Som led i NOVANA rapporteringen for 2007 skal der indgå en rapportering om den hydrologiske modellering under NOVANA (DK-model NOVANA). På mødet i styringsgruppen for grundvand afholdt d. 25. april 2007 blev indholdet til denne rapportering diskuteret. Det blev her besluttet, at der skulle foretages en opdatering af den eksisterende DK-model (anvendt til vurderingerne i Ferskvandets Kredsløb /Henriksen og Sonnenborg 2003/) ved en fremskrivning af indvindinger og klimadata. Baseret på den opdaterede model skulle der foretages dynamiske simuleringer med efterfølgende udtræk af vandbalancer, svarende til metoden og udtrækkene anvendt i Ferskvandets Kredsløb, så de nye simuleringer kan sættes i relation til rapporteringen af Ferskvandets Kredsløb. På grund af forsinkelser i data indberetningerne for 2007, er NOVANA rapporten for 2007 blevet udskudt til ultimo Simuleringerne aftalt på ovennævnte styringsgruppemøde er imidlertid gennemført og behandlet, og det er vurderet, at disse kan være nyttige for Miljøcentrene i nær fremtid i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne. Det er derfor valgt at udsende resultaterne separat. Nærværende dokument indeholder en generel beskrivelse af NOVANA modelleringen, hvilket vil indgå i den endelige NOVANA rapport for Herefter følger et appendiks med resultaterne af de udførte simuleringer. Disse resultater er beskrevet på delområde niveau, dvs. svarende til delmodellerne i den oprindelige DK-model, med undtagelse af Sjælland, der er samlet til én model frem for tre separate modeller. Vandbalancerne er ligeledes opgjort på underoplandsniveau som defineret i Ferskvandets Kredsløb. Resultaterne på underoplandsniveau er ikke præsenteret i dette dokument, men excel regneark med opgørelserne for delområder og underoplande kan downloades fra ii

3 Forord...i Hydrologisk modellering i NOVANA programmet Baggrund...1 Formål...1 Aktører...1 Opdatering...1 Status...3 Vurdering af ressourcen...4 Sammenfatning af ressourcevurdering...6 Referencer...7 Appendiks: Vandbalancer på delområde niveau...8 A1: Vandbalance data for delområde DK-model Fyn (fyn)...8 A2: Vandbalance data for delområde DK-model Sjælland og Øerne (sjael)...12 A3: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland syd (jsy)...16 A4: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland sydvest (jsv)...19 A5: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland sydøst (jso)...22 A6: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland Vest (jve)...25 A7: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland Øst (joe)...28 A8: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland Nord (jno)...31 iii

4 Hydrologisk modellering i NOVANA programmet Baggrund Den hydrologiske modellering indenfor NOVANA programmet blev initieret medio Med undtagelse af Bornholms regionskommune blev der indgået kontrakter mellem GEUS og de enkelte amtslige NOVANA aktører om den hydrologiske modellering. Opgaven blev udformet som et samarbejdsprojekt mellem amterne og GEUS, hvor det blev besluttet, at der skulle ske en opdatering af den eksisterende DK-model. Formål De overordnede formål med NOVANA modellen er, at den skal kunne anvendes som værktøj til vurdering af vandbalancen og grundvandsdannelsen på overordnet oplandsniveau og for grundvandsforekomster, samt kunne belyse grundvandsressourcens størrelse og udnyttelsesgrad under hensyn til klima, arealanvendelse og vandindvindingsstrategi. Formål og krav til modellen er endvidere specificeret i de tekniske anvisninger for den hydrologiske modellering i NOVANA Aktører I forbindelse med strukturreformen er opgaven overgået fra amterne til de syv miljøcentre. Der har således været behov for nogle organisatoriske tilpasninger af projektet. Frem til 1/ var der etableret en projektstyringsgruppe for NOVANA modelleringen, der havde ansvaret for kvalitetssikring og godkendelse af det udførte arbejde. Endvidere var projektstyringsgruppen ansvarlig for udarbejdelse af forslag til eventuelle justeringer af projektet. For at sikre størst mulig samarbejde mellem amterne og GEUS var der tillige nedsat en arbejdsgruppe. Amternes deltagere i arbejdsgruppen fungerede som faglige sparringspartner samt kontaktperson og bindeled mellem amterne og GEUS, og havde det overordnede ansvar for dataleveringen fra amterne til GEUS. Efter struktur reformen har styringsgruppen for grundvand besluttet, at der ikke skal eksistere en separat styringsgruppe for NOVANA modelleringen, men at opgaverne for den tidligere projektstyringsgruppe overtages af styringsgruppen for grundvand. Endvidere blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et paradigme for NOVANA modellering på linie med de øvrige opgaver i NOVANA programmet. Paradigmet vil blive baseret på de endelige kontrakter, men er for indeværende ikke udformet. Styringsgruppen for grundvand har ligeledes besluttet, at der ikke nedsættes en egentlig arbejdsgruppe for projektet, men at der vil blive udpeget en faglig kontaktperson for hvert af de syv miljøcentre, mens den faglige sparring mellem GEUS og miljøcentrene forventes at kunne foregå i ERFA-gruppe regi. P.t. er der ikke etableret en relevant ERFA-gruppe, ligesom der mangler identificering af kontaktpersoner for nogle af miljøcentrene. Opdatering I forbindelse med den tidligere DK-model blev det fundet problematisk at definere modelrande langs den jyske højderyg, hvorfor der er foretaget en ny inddeling af model delområder, endvidere har udviklingen i computerkraft gjort det muligt at definere større modelområder, hvilket også er benyttet for Sjælland, hvor hele Sjælland ny udgør en samlet model, figur 1. 1

5 Figur 1. Oversigt over delmodel områder i NOVANA modellen. De vigtigste opdateringer i NOVANA modellen i forhold til den eksisterende DK-model er: 1. Geologisk opdatering. Den geologisk model i DK-model NOVANA er opdateret på basis af den intensive geologiske kortlægning der er udført i amterne i de senere år. Opdateringen er sket ved en sammenstilling mellem DK-modellens geologi og de geologiske/hydrologiske modeller der var opstillet i et amt. For hvert amt blev der afholdt et to-dages amtsseminar med repræsentanter fra amtet samt GEUS, hvor de enkelte modeller blev gennemgået og der blev truffet beslutning om hvorledes den geologiske opdatering skulle foretages. Selve opdateringen er efterfølgende foretaget i Hydrologisk afdeling. I NOVANA modellerings kontrakterne var det indskrevet, at amterne efterfølgende skulle foretage en kvalitetssikring af den geologiske opdatering, denne opgave overtages nu af miljøcentrene. 2. Detaljeret beregningsgrid. I NOVANA modellen anvendes en horisontal diskretisering på 500 x 500 m, modsat de 1000 x 1000 m anvendt i den eksisterende model. Den geologiske model og den numeriske strømningsmodel er adskilt i det anvendt model system, hvilket gør det muligt at operere med forskellig detaljering, dette er benyttet, så den geologiske model er opstillet i et 100 x 100 m grid. Hvor data gør det muligt, kan der således anvendes en mere detaljeret geologisk model. Til sammenligning var en typisk grid størrelse for 2

6 amtsmodellerne i størrelsesordnen 200 m, mens kun få modelopstillinger har anvendt en diskretisering på 100 m eller derunder. 3. Opdatering af vandløb. Vandløbsmodelsystemet for Sjælland og Fyn er konverteret til MIKE11 der giver mulighed for en mere korrekt fysisk beskrivelse af vandløbene, MIKE11 blev allerede anvendt for Jylland i den eksisterende DK-model. Detaljeringen af vandløbene er blevet opdateret, dels gennem anvendelse af eksisterende (og typisk mere detaljerede) modeller i amterne og dels ved opdatering af de fysiske beskrivelser (opmålinger). Endeligt er der, på basis af amternes anbefalinger, inkluderet flere vandløb og delstrækninger, end de der var indlagt i DK-modellen. 4. Detaljering af klimadata. I den oprindelige DK-model var de klimatiske data baseret på 40 x 40 km klimagrid fra DMI. I den nye version anvendes der fra 1999 og frem en opløsning på 10 x 10 km (nedbør) og 20 x 20 km (temperatur og fordampning). 5. Indvindingsdata. I den eksisterende model var indvindingen fordelt på anlægsniveau, dvs. den samlede indvinding fra et anlæg skete fra ét punkt til trods for at de større indvindinger ofte er fordelt på flere boringer på en kildeplads. I den nye model indlægges indvindingerne på indtagsniveau, dvs. den oppumpede mængde på et anlæg fordeles over de aktive indtag tilknyttet til anlægget. Denne differentiering er primært blevet muligt via datavasken udført i Som udgangspunkt antages en ligelig fordeling på indtagene tilknyttet ét anlæg, denne fordeling vil dog kunne justeres i det omfang miljøcentrene har en mere detaljeret viden herom. 6. Opdateret kalibreringsdata. Pejledata anvendt til kalibrering er trukket ud af Jupiter. Da den eksisterende DK-model blev opstillet indeholdt Jupiter begrænset data, da data fra amternes egne pejlenet ikke blev indberettet. For at få en tilstrækkelig rumlig dækning af data var det derfor nødvendigt at medtage ældre potentiale målinger (tilbage fra 1970). Med datavask projektet skulle der ske en væsentlig opdatering af pejlingerne indlagt i Jupiter, så det er muligt at undgå pejlinger af ældre dato, der ikke kan forventes at afspejle de aktuelle forhold (klima og indvindinger). Status I perioden var den vigtigste opgave, at få indsamlet viden og data fra amterne inden disse blev lukket ned, hvor der specielt har været anvendt en stor ressource på opdateringen af den geologiske model. 1. Geologisk opdatering. Der er nu opstillet en 1. versions geologisk model for Sjælland, Fyn samt Jylland fra grænsen og næsten til Limfjorden. Kvalitetssikringen af den geologiske model for Sjælland er igangværende og forventes gennemført i løbet af sommeren Numerisk model. Der er opstillet en numerisk model for Fyn og Sjælland, mens der mangler en mindre del af opstillingen for Midtjylland (område 5). Fyn modellen er i store træk færdigkalibreret dog mangler der en sidste finkalibrering. Kalibreringen af Sjælland og øerne (område 1 og 2) påbegyndes i sensommeren Projektets status er løbende blevet forelagt projektstyringsgruppen for NOVANA modellering, løbende status vil fremover bliver forelagt styringsgruppen for grundvand. 3

7 Vurdering af ressourcen I forbindelse med NOVANA modellering skal der udvikles nye indikatorer samt foretages nye simuleringer til vurdering af den udnyttelige ressource. Indikatorer samt metode for ressourceopgørelsen er endnu ikke udviklet. Resultaterne rapporteret herunder er derfor baseret på den tidligere DK-model og den metode der blevet udnyttet i forbindelse med rapporten Ferskvandets Kredsløb /Henriksen og Sonnenborg 2003/. Ressourcevurderingen er foretaget ved en fremskrivning af klima- og indvindingsdata og afvikling af nye simuleringer med den eksisterende DK-model. De nødvendige input data var ved simuleringens påbegyndelse kun tilgængelig frem til 2005, hvorfor simuleringerne ligeledes er foretaget frem til For at kunne udføre en sammenligning mellem de tidligere resultater fra Ferskvandets Kredsløb, er simuleringerne i videst mulig omfang udført på samme måde, dog med enkelte afvigelser: Klimadata. Nettonedbøren er beregnet til 2005 baseret på 40x40 km klimagriddene. Idet der er foretaget et skift fra Penmann til Makkink har det været nødvendigt at beregne nye nettonedbørskorrektioner for alle modelområderne. Indvindinger. Vurderingen af den udnyttelige ressource i Ferskvandets kredsløb er baseret på indvindingsdata fra Opdateringen af indvindingerne i den oprindelige DK-model er en forholdsvis stor opgave, hvis resultat ikke kan anvendes fremover i en opdateret NOVANA model. På styregruppemødet d. 25. april 2007 blev det derfor godkendt, at der blev foretaget en simpel opdatering baseret på udviklingen i indvindingen i perioden Udviklingen i indvindingen indenfor de tidligere amtsgrænser samt de tre landsdele Jylland, Fyn og Sjælland er illustreret på figur 2. På figuren er der ikke medtaget indvindingen til markvanding, idet den indberettede mængde for markvandingerne ikke blev anvendt i DK-modellen, men baseret på en regression mellem underskud i rodzonen, som beregnet af rodzone modellen, og de tilladte indvindingsmængder. Af figur 2 fremgår det, at indvindingen til andre formål end markvanding har været relativ konstant fra 2000 indenfor de enkelte amtsgrænser. Indvindingen i 2000 er derfor antaget at være repræsentativ for perioden Indvindingen til markvanding er beregnet på samme måde som i Ferskvandets Kredsløb, dog har overgangen fra Penmann til Makkink fordampning gjort det nødvendigt at beregne en ny regression for sammenhængende mellem vandunderskud og markvandingen, for at sikre den samme markvandingsmængde som i Ferksvandets kredsløb. Sjællandsmodel. I forbindelse med den tidligere DK-model var der nogle randproblemer specielt mellem nord og syd modellen. Dette er senere blevet afhjulpet ved en sammenlægning af de tre tidligere Sjællands modeller til én samlet model. Vurderingen præsenteret heri er derfor baseret på simuleringer med den samlede Sjællandsmodel. 4

8 Indvunden mængde [mio. m³/år] Københavns Kom. København Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg År Nordjylland Indvunden mængde [mio. m³/år] Sjælland og øer Fyn jylland År Figur 2. Udviklingen i indvundne mængder (eksklusive markvanding) opgjort indenfor de tidligere amtsgrænser (øverst) samt for de tre landsdele (nederst). Udviklingen i ressourcen er opgjort på delmodel og underoplandsniveau, hvor der er foretaget samme massebalance udtræk som i Ferskvandets Kredsløb. For hvert modelområde (figur 3) er vandbalancen for 2005 repræsenteret i en vandbalance figur samt på tabelform og nøgletal er illustreret grafisk for perioden Opgørelsen for de enkelte delmodeller er repræsenteret i Appendix A. Vandbalancerne for underoplandene er ikke illustreret grafisk men præsenteret i excel regneark, der kan downloades fra 5

9 Figur 3. Oversigt over delmodel områder i den oprindelige DK-model, i nærværende opgørelse er der anvendt én samlet model for Sjælland Sammenfatning af ressourcevurdering På nationalt niveau har der været en væsentlig mindre nedbør end den foregående 10-års periode ( ) som ressourcevurderingen i Ferskvandets Kredsløb er baseret på, specielt har 2003 været tør. Som følge heraf er nettonedbør for perioden reduceret til ca % i forhold til Den lave nettonedbør har medført, at der har været en negativ opmagasinering for de fleste år i de enkelte delmodeller, kun i 2004 var der en betydelig opmagasinering og dette er kun gældende for nogle af delområderne. Samlet set har der således været en negativ opmagasinering for alle delområder i perioden Trods en negativ opmagasinering er den beregnede grundvandsdannelse relativ konstant over perioden. Dette betyder, at der generelt er en vis robusthed i systemet, hvor enkelte meget tørrer år, som 2003, ikke slår fuldt igennem med en reduceret grundvandsdannelse. Det skal her bemærkes, at den beregnede grundvandsdannelse er grundvandsdannelsen til lag 3 for Sjælland og Fyn og lag 5 for Jylland, den negative opmagasinering er således relaterede til de øverste lag. Ved en længere årrække med vedblivende lav nedbør, vil den negative opmagasinering medføre en reduceret grundvandsdannelse til de betragtede lag. Den totale afstrømning til vandløbene (direkte tilstrømning fra magasinerne + drænafstrømning + overfladisk afstrømning) påvirkes i meget høj grad af svingningerne i nettonedbøren idet en stor andel af den totale afstrømning udgøres af drænafstrømning, der styres direkte af nettonedbøren. Til gengæld er den direkte tilstrømning fra magasinerne relativ konstant. Dette stemmer overens med den relative konstante grundvandsdannelse, da tilstrømningen fra magasinerne til vandløbene primært sker fra de ikke-overfladenære magasiner, dvs. under lag 3 og 5 for hhv. Sjælland/Fyn og Jylland. 6

10 Referencer Henriksen, H.J. and Sonnenborg, A. (2003) Ferskvandets kredsløb. NOVA 2003 Temarapport. GEUS, DMU, DJF og DMI. Teknisk anvisning NOVANA: Hydrologiske modeller for Vanddistrikter (http://www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/ta_hydrologisk_modellering_marts2006.pdf) 7

11 Appendiks: Vandbalancer på delområde niveau A1: Vandbalance data for delområde DK-model Fyn (fyn) Vandbalance figuren dækker kalenderåret 2005 og er lavet så den kan sammenlignes direkte med tilsvarende vandbalance figur for perioden fra Ferskvandets kredsløb /Henriksen og Sonnenborg 2003/. I begge tilfælde er der tale om vandbalancer for den mættede del af vandkredsløbet (SZ), dvs. Nettonedbør (til SZ) i Figur 1 er det samme som nedsivning til grundvandsdelen, dvs. efter at eventuelt overfladisk afstrømning (f.eks. fra befæstede arealer) er fratrukket. Tilsvarende er overfladisk afstrømning ikke medtaget i vandbalancen. Figur 1 Vandbalance for 2005 med opdaterede klimadata Vandbalancen viser negativ magasinering (angivet med minus tegn til venstre i figuren), hvilket betyder at der netto i kalenderåret 2005 er forsvundet mere vand ud af systemet end der er tilført. Sammenlignes med vandbalancen fra er tilstrømning til hav og vandløb mindsket og der er negativ magasinering i gennemsnit. Da indvindingen er stort set uforandret skal denne ændring henføres til mindsket nettonedbør (154 mm for 2005 mod 247 mm i eller svarende til 62% af reference nedbøren). WBL 2005 Lag Nettonedbør Rand-ind Rand-ud Storage GVD Indvinding Dræn Baseflow Error fyn-grd-dyn (til SZ) Som det kan ses af ovenstående tabel er det primært i de øvre modellag at den negative magasineringen har fundet sted (frie magasin forhold). I samme tabel er grundvandsdannelsen (GVD) til de enkelte modellag angivet, her forstået som den nedadrettede strømning til modellaget. 8

12 Udviklingen i vandbalancens komponenter er vist på Figur 2 og gengivet i nedenstående tabel. I tabellen er der skelnet mellem nettonedbør (nedbør minus aktuel fordampning) og grundvandstilstrømning ( Nettonedbør (til SZ) i vandbalance figuren). Tilsvarende er total vandføring opgjort, dvs. summen af direkte tilstrømning (Aq-River), dræn afstrømning (Dræn) og overfladisk afstrømning (ikke opgjort separat). GVD lag 3 står for grundvandsdannelsen (nedadrettet strømning) til det øvre primære magasin (det tredje beregningslag) mm/år Nettonedbør Magasinering GVD lag 3 Indvinding Total vandføring Aq-River år Figur 2 Udvikling i vandbalance komponenter Udvikling Nettonedbør Magasinering GVD lag 3 Indvinding Total vandføring Aq-River Dræn Nettonedbør (SZ) Til sidst vises to figurer fra Ferskvandets kredsløb: (dobbelt-)figur 3 med vandbalancen for og indikator følsomheden overfor ændringer i Nettonedbør (SZ) og til sidst Figur 4 med placeringen af de enkelte deloplande indenfor modelområdet. 9

13 Vandbalance for FYN 3.0 Afsænkinger følsomhed overfor klima- og indvindingsændringer 2.5 Afs3_N80 Overfladenær afstrømning og drænafstrømning til vandløb 203 Grundvandsafstrømning 26 til vandløb Afsænkning [m] Afs3_N100 Afs3_N120 Afs5_N=80 Afs5_N=100 Afs5_N= Indvinding [% af reference] Figur 3 Vandbalance for reference perioden og indikator følsomhed 10

14 N Vandløbsmålsætninger A B1 B2 B3 CE X Drikkevandsinteresser Særlige drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser Kilometers Figur 4 Modelopland for FYN og placering af underoplande 11

15 A2: Vandbalance data for delområde DK-model Sjælland og Øerne (sjael) Vandbalance figuren dækker kalenderåret 2005 og er lavet så den kan sammenlignes direkte med tilsvarende vandbalance figur for perioden fra Ferskvandets kredsløb /Henriksen og Sonnenborg 2003/. I begge tilfælde er der tale om vandbalancer for den mættede del af vandkredsløbet (SZ), dvs. Nettonedbør (til SZ) i Figur 5 er det samme som nedsivning til grundvandsdelen, dvs. efter at eventuelt overfladisk afstrømning (f.eks. fra befæstede arealer) er fratrukket. Tilsvarende er overfladisk afstrømning ikke medtaget i vandbalancen. Figur 5 Vandbalance for 2005 med opdaterede klimadata Vandbalancen viser negativ magasinering (angivet med minus tegn til venstre i figuren), hvilket betyder at der netto i kalenderåret 2005 er forsvundet mere vand ud af systemet end der er tilført. Sammenlignes med vandbalancen fra er tilstrømning til hav og vandløb mindsket og der er negativ magasinering i gennemsnit. Da indvindingen er stort set uforandret skal denne ændring henføres til mindsket nettonedbør (124 mm for 2005 mod 208 mm i eller svarende til 60% af reference nedbøren). WBL 2005 Lag Nettonedbør Rand-ind Rand-ud Storage GVD Indvinding Dræn Baseflow Error Sjael-grd-dyn (til SZ) Som det kan ses af ovenstående tabel er det primært i de øvre modellag at den negative magasineringen har fundet sted (frie magasin forhold). I samme tabel er grundvandsdannelsen (GVD) til de enkelte modellag angivet, her forstået som den nedadrettede strømning til modellaget. 12

16 Udviklingen i vandbalancens komponenter er vist på Figur 6 og gengivet i nedenstående tabel. I tabellen er der skelnet mellem nettonedbør (nedbør minus aktuel fordampning) og grundvandstilstrømning ( Nettonedbør (til SZ) i vandbalance figuren). Tilsvarende er total vandføring opgjort, dvs. summen af direkte tilstrømning (Aq-River), dræn afstrømning (Dræn) og overfladisk afstrømning (ikke opgjort separat). GVD lag 3 står for grundvandsdannelsen (nedadrettet strømning) til det øvre primære magasin (det tredje beregningslag) mm/år Nettonedbør Magasinering GVD lag 3 Indvinding Total vandføring Aq-River år Figur 6 Udvikling i vandbalance komponenter Udvikling Nettonedbør Magasinering GVD lag 3 Indvinding Total vandføring Aq-River Dræn Nettonedbør (SZ) Til sidst vises figurer fra Ferskvandets kredsløb (hvor modelområdet var i tre delområder: (dobbelt-)figur 7 med vandbalancer for og indikator følsomheden overfor ændringer i Nettonedbør (SZ) og til sidst Figur 8 med placeringen af de enkelte deloplande indenfor modelområdet. 13

17 Overfladenær Vandbalance for SJV Vandbalance for SJS Vandbalance for SJN afstrømning og drænafstrømning til vandløb 161 Overfladenær afstrømning og drænafstrømning til vandløb 162 Overfladenær afstrømning og drænafstrømning til vandløb 102 Grundvandsafstrømning til vandløb 26 Grundvandsafstrømning til vandløb 10 Grundv andsafstrømning til va ndløb 31 Indikator følsomhed overfor klimaændringer Indikator følsomhed overfor klimaændringer Indikator følsomhed overfor klimaændringer Index 1(abs/gvd_uop<35%) 55 Index 1(abs/gvd_uop<35%) Index 2(abs/gvd<30%) Index 3 (middel.afst.) 30 Udnyttelig ressource [mm/år] Lineær (Index 2(abs/gvd<30%)) Lineær (Index 1(abs/gvd_uop<35% )) Lineær (Index 3 (middel.afst.)) Udnyttelig ressource [mm/år] Index 1(abs/gvd_uop<35%) Index 2(abs/gvd<30%) Index 3 (middel.afst.) 50 Index 2(abs/gvd<30%) Lineær (Index 1(abs /gvd_uop<35%)) Lineær (Index 2(abs /gvd<30%)) Udnyttelig ressource [mm/år] Index 3 (middel.afst.) Lineær (Index 2(abs/gvd<30%)) Lineær (Index 1(abs/gvd_uop<35%)) Lineær (Index 3 (middel.afst.)) Nettonedbør [mm] Nettonedbør [mm] Nettonedbør [mm] Figur 7 Vandbalancer for reference perioden og indikator følsomhed 14

18 N Drikkevandsinteresser Særlige drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser Vandløb Kilometers Figur 8 Modelopland for Sjælland og placering af underoplande 15

19 A3: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland syd (jsy) Vandbalance figuren dækker kalenderåret 2005 og er lavet så den kan sammenlignes direkte med tilsvarende vandbalance figur for perioden fra Ferskvandets kredsløb /Henriksen og Sonnenborg 2003/. I begge tilfælde er der tale om vandbalancer for den mættede del af vandkredsløbet (SZ), dvs. Nettonedbør (til SZ) i Figur 9 er det samme som nedsivning til grundvandsdelen, dvs. efter at eventuelt overfladisk afstrømning (f.eks. fra befæstede arealer) er fratrukket. Tilsvarende er overfladisk afstrømning ikke medtaget i vandbalancen. Figur 9 Vandbalance for 2005 med opdaterede klimadata Vandbalancen viser negativ magasinering (angivet med minus tegn til venstre i figuren), hvilket betyder at der netto i kalenderåret 2005 er forsvundet mere vand ud af systemet end der er tilført. Sammenlignes med vandbalancen fra er tilstrømning til hav og vandløb mindsket og der er negativ magasinering i gennemsnit. Da indvindingen er stort set uforandret skal denne ændring henføres til mindsket nettonedbør (380 mm for 2005 mod 504 mm i eller svarende til 75% af reference nedbøren). WBL 2005 Lag Nettonedbør Rand-ind Rand-ud Storage GVD Indvinding Dræn Baseflow Error jsy-grd-dyn (til SZ)

20 Som det kan ses af ovenstående tabel er det primært i de øvre modellag at den negative magasineringen har fundet sted (frie magasin forhold). I samme tabel er grundvandsdannelsen (GVD) til de enkelte modellag angivet, her forstået som den nedadrettede strømning til modellaget. Udviklingen i vandbalancens komponenter er vist på Figur 10 og gengivet i nedenstående tabel. I tabellen er der skelnet mellem nettonedbør (nedbør minus aktuel fordampning) og grundvandstilstrømning ( Nettonedbør (til SZ) i vandbalance figuren). Tilsvarende er total vandføring opgjort, dvs. summen af direkte tilstrømning (Aq-River), dræn afstrømning (Dræn) og overfladisk afstrømning (ikke opgjort separat). GVD lag 5 står for grundvandsdannelsen (nedadrettet strømning) til det nedre primære magasin (det femte beregningslag). Udvikling i vandbalance bidrag mm/år Nettonedbør Magasinering GVD lag 5 Indvinding Total vandføring Aq-River år Figur 10 Udvikling i vandbalance komponenter Udvikling Nettonedbør Magasinering GVD lag 5 Indvinding Total vandføring Aq-River Dræn Nettonedbør (SZ) Til sidst vises to figurer fra Ferskvandets kredsløb: (dobbelt-)figur 11 med vandbalancen for og indikator følsomheden overfor ændringer i Nettonedbør (SZ) og til sidst Figur 12 med placeringen af de enkelte deloplande indenfor modelområdet. 17

21 Vandbalance for JSY Indikator følsomhed overfor klimaændringer Index 1(abs/gvd_uop<35%) Overfladenær afstrømning og drænafstrømning til vandløb 242 Grundvandsafstrømning 175 til vandløb Udnyttelig ressource [mm/år] Index 2(abs/gvd<30%) Index 3 (middel.afst.) Lineær (Index 2(abs/gvd<30%)) Lineær (Index 1(abs/gvd_uop<35%)) Nettonedbør [mm] Figur 11 Vandbalance for reference perioden og indikator følsomhed N # # Vandløbsmålsætning Drikkevandsinteresser A Særlige drikkevandsinteresser B1 B2 Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsint eresser B CE X Kilometers Figur 12 Modelopland for JSY og placering af underoplande 18

22 A4: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland sydvest (jsv) Vandbalance figuren dækker kalenderåret 2005 og er lavet så den kan sammenlignes direkte med tilsvarende vandbalance figur for perioden fra Ferskvandets kredsløb /Henriksen og Sonnenborg 2003/. I begge tilfælde er der tale om vandbalancer for den mættede del af vandkredsløbet (SZ), dvs. Nettonedbør (til SZ) i Figur 13 er det samme som nedsivning til grundvandsdelen, dvs. efter at eventuelt overfladisk afstrømning (f.eks. fra befæstede arealer) er fratrukket. Tilsvarende er overfladisk afstrømning ikke medtaget i vandbalancen. Figur 13 Vandbalance for 2005 med opdaterede klimadata Vandbalancen viser negativ magasinering (angivet med minus tegn til venstre i figuren), hvilket betyder at der netto i kalenderåret 2005 er forsvundet mere vand ud af systemet end der er tilført. Sammenlignes med vandbalancen fra er tilstrømning til hav og vandløb mindsket og der er negativ magasinering i gennemsnit. Da indvindingen er stort set uforandret skal denne ændring henføres til mindsket nettonedbør (411 mm for 2005 mod 515 mm i eller svarende til 75% af reference nedbøren). WBL 2005 Lag Nettonedbør Rand-ind Rand-ud Storage GVD Indvinding Dræn Baseflow Error jsv-grd-dyn (til SZ)

23 Som det kan ses af ovenstående tabel er det primært i de øvre modellag at den negative magasineringen har fundet sted (frie magasin forhold). I samme tabel er grundvandsdannelsen (GVD) til de enkelte modellag angivet, her forstået som den nedadrettede strømning til modellaget. Udviklingen i vandbalancens komponenter er vist på Figur 14 og gengivet i nedenstående tabel. I tabellen er der skelnet mellem nettonedbør (nedbør minus aktuel fordampning) og grundvandstilstrømning ( Nettonedbør (til SZ) i vandbalance figuren). Tilsvarende er total vandføring opgjort, dvs. summen af direkte tilstrømning (Aq-River), dræn afstrømning (Dræn) og overfladisk afstrømning (ikke opgjort separat). GVD lag 5 står for grundvandsdannelsen (nedadrettet strømning) til det nedre primære magasin (det femte beregningslag) mm/år Nettonedbør Magasinering GVD lag 5 Indvinding Total vandføring Aq-River år Figur 14 Udvikling i vandbalance komponenter Udvikling Nettonedbør Magasinering GVD lag 5 Indvinding Total vandføring Aq-River Dræn Nettonedbør (SZ) Til sidst vises to figurer fra Ferskvandets kredsløb: (dobbelt-)figur 15 med vandbalancen for og indikator følsomheden overfor ændringer i Nettonedbør (SZ) og til sidst Figur 16 med placeringen af de enkelte deloplande indenfor modelområdet. 20

24 # # # Vandbalance for JSV Indikator følsomhed overfor klimaændringer Index 1(abs/gvd_uop<35%) 60 Index 2(abs/gvd<30%) Overfladenær afstrømning og drænafstrømning til vandløb 196 Grundvandsafstrømning 289 til vandløb Udnyttelig ressource [mm/år] Index 3 (middel.afst.) Nettonedbør [mm] Figur 15 Vandbalance for reference perioden og indikator følsomhed N Vandløbsmålsætninger A Drikkeivandsinteresser Særlige drikkevandsinteresser B1 Drikkevandsinteresser B2 B3 Begrænsede drikkevandsinteresser CE X Kilometers Figur 16 Modelopland for JSV og placering af underoplande 21

25 A5: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland sydøst (jso) Vandbalance figuren dækker kalenderåret 2005 og er lavet så den kan sammenlignes direkte med tilsvarende vandbalance figur for perioden fra Ferskvandets kredsløb /Henriksen og Sonnenborg 2003/. I begge tilfælde er der tale om vandbalancer for den mættede del af vandkredsløbet (SZ), dvs. Nettonedbør (til SZ) i Figur 17 er det samme som nedsivning til grundvandsdelen, dvs. efter at eventuelt overfladisk afstrømning (f.eks. fra befæstede arealer) er fratrukket. Tilsvarende er overfladisk afstrømning ikke medtaget i vandbalancen. Figur 17 Vandbalance for 2005 med opdaterede klimadata Vandbalancen viser negativ magasinering (angivet med minus tegn til venstre i figuren), hvilket betyder at der netto i kalenderåret 2005 er forsvundet mere vand ud af systemet end der er tilført. Sammenlignes med vandbalancen fra er tilstrømning til hav og vandløb mindsket og der er negativ magasinering i gennemsnit. Da indvindingen er stort set uforandret skal denne ændring henføres til mindsket nettonedbør (251 mm for 2005 mod 374 mm i eller svarende til 67% af reference nedbøren). WBL 2005 Lag Nettonedbør Rand-ind Rand-ud Storage GVD Indvinding Dræn Baseflow Error jso-grd-dyn (til SZ)

26 Som det kan ses af ovenstående tabel er det primært i de øvre modellag at den negative magasineringen har fundet sted (frie magasin forhold). I samme tabel er grundvandsdannelsen (GVD) til de enkelte modellag angivet, her forstået som den nedadrettede strømning til modellaget. Udviklingen i vandbalancens komponenter er vist på Figur 18 og gengivet i nedenstående tabel. I tabellen er der skelnet mellem nettonedbør (nedbør minus aktuel fordampning) og grundvandstilstrømning ( Nettonedbør (til SZ) i vandbalance figuren). Tilsvarende er total vandføring opgjort, dvs. summen af direkte tilstrømning (Aq-River), dræn afstrømning (Dræn) og overfladisk afstrømning (ikke opgjort separat). GVD lag 5 står for grundvandsdannelsen (nedadrettet strømning) til det nedre primære magasin (det femte beregningslag) mm/år Nettonedbør Magasinering GVD lag 5 Indvinding Total vandføring Aq-River år Figur 18 Udvikling i vandbalance komponenter Udvikling Nettonedbør Magasinering GVD lag 5 Indvinding Total vandføring Aq-River Dræn Nettonedbør (SZ) Til sidst vises to figurer fra Ferskvandets kredsløb: (dobbelt-)figur 19 med vandbalancen for og indikator følsomheden overfor ændringer i Nettonedbør (SZ) og til sidst Figur 20 med placeringen af de enkelte deloplande indenfor modelområdet. 23

27 # # Vandbalance for JSO Indikator følsomhed overfor klimaændringer Overfladenær afstrømning og drænafstrømning til vandløb 270 Grundvandsafstrømning 87 til vandløb Udnyttelig ressource [mm/år] Index 1(abs/gvd_uop<35%) Index 2(abs/gvd<30%) Index 3 (middel.afst.) Nettonedbør [mm] Figur 19 Vandbalance for reference perioden og indikator følsomhed N Vandløbsmålsætninger A Drikkevandsinteresser Særlige drikkevandsinteresser B1 Drikkevandsinteresser B2 B3 CE Begrænsede drikkevandsinteresser Kilometers X Figur 20 Modelopland for JSO og placering af underoplande 24

28 A6: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland Vest (jve) Vandbalance figuren dækker kalenderåret 2005 og er lavet så den kan sammenlignes direkte med tilsvarende vandbalance figur for perioden fra Ferskvandets kredsløb /Henriksen og Sonnenborg 2003/. I begge tilfælde er der tale om vandbalancer for den mættede del af vandkredsløbet (SZ), dvs. Nettonedbør (til SZ) i Figur 21 er det samme som nedsivning til grundvandsdelen, dvs. efter at eventuelt overfladisk afstrømning (f.eks. fra befæstede arealer) er fratrukket. Tilsvarende er overfladisk afstrømning ikke medtaget i vandbalancen. Figur 21 Vandbalance for 2005 med opdaterede klimadata Vandbalancen viser negativ magasinering (angivet med minus tegn til venstre i figuren), hvilket betyder at der netto i kalenderåret 2005 er forsvundet mere vand ud af systemet end der er tilført. Sammenlignes med vandbalancen fra er tilstrømning til hav og vandløb mindsket og der er negativ magasinering i gennemsnit. Da indvindingen er stort set uforandret skal denne ændring henføres til mindsket nettonedbør (352 mm for 2005 mod 575 mm i eller svarende til 65% af reference nedbøren). Som det kan ses af nedenstående tabel er det primært i de øvre modellag at den negative magasineringen har fundet sted (frie magasin forhold). I samme tabel er grundvandsdannelsen (GVD) til de enkelte modellag angivet, her forstået som den nedadrettede strømning til modellaget. WBL 2005 Lag Nettonedbør Rand-ind Rand-ud Storage GVD Indvinding Dræn Baseflow Error jve-grd-dyn (til SZ)

29 Udviklingen i vandbalancens komponenter er vist på Figur 22 og gengivet i nedenstående tabel. I tabellen er der skelnet mellem nettonedbør (nedbør minus aktuel fordampning) og grundvandstilstrømning ( Nettonedbør (til SZ) i vandbalance figuren). Tilsvarende er total vandføring opgjort, dvs. summen af direkte tilstrømning (Aq-River), dræn afstrømning (Dræn) og overfladisk afstrømning (ikke opgjort separat). GVD lag 5 står for grundvandsdannelsen mm/år Nettonedbør Magasinering GVD lag 5 Indvinding Total vandføring Aq-River år (nedadrettet strømning) til det nedre primære magasin (det femte beregningslag) Figur 22 U dvikling i vandbalance komponenter Udvikling Nettonedbør Magasinering GVD lag 5 Indvinding Total vandføring Aq-River Dræn Netto nedbør (SZ) Til sidst vises to figurer fra Ferskvandets kredsløb: (dobbelt-)figur 23 med vandbalancen for og indikator følsomheden overfor ændringer i Nettonedbør (SZ) og til sidst Figur 24 med placeringen af de enkelte deloplande indenfor modelområdet. 26

30 Overfladen ær # Vandbalance for JVE Indikator følsomhed overfor klimaændringer Index 1(abs/gvd_uop<35%) afstrømning og drænafstrømning til vandløb 168 Grundvandsafstrømning 253 til vandløb Udnyttelig ressource [mm/år] Index 2(abs/gvd<30%) Index 3 (middel.afst.) Nettonedbør [mm] Figur 23 Vandbalance for reference perioden og indikator følsomhed N Vandløbs målsætninger Drikkevandsinteresser A B1 B2 Særlige drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser B3 CE X Kilometers Figur 24 Modelopland for JVE og placering af underoplande 27

31 A7: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland Øst (joe) Vandbalance figuren dækker kalenderåret 2005 og er lavet så den kan sammenlignes direkte med tilsvarende vandbalance figur for perioden fra Ferskvandets kredsløb /Henriksen og Sonnenborg 2003/. I begge tilfælde er der tale om vandbalancer for den mættede del af vandkredsløbet (SZ), dvs. Nettonedbør (til SZ) i Figur 25 er det samme som nedsivning til grundvandsdelen, dvs. efter at eventuelt overfladisk afstrømning (f.eks. fra befæstede arealer) er fratrukket. Tilsvarende er overfladisk afstrømning ikke medtaget i vandbalancen. Figur 25 Vandbalance for 2005 med opdaterede klimadata Vandbalancen viser negativ magasinering (angivet med minus tegn til venstre i figuren), hvilket betyder at der netto i kalenderåret 2005 er forsvundet mere vand ud af systemet end der er tilført. Sammenlignes med vandbalancen fra er tilstrømning til hav og vandløb mindsket og der er negativ magasinering i gennemsnit. Da indvindingen er stort set uforandret skal denne ændring henføres til mindsket nettonedbør (203 mm for 2005 mod 340 mm i eller svarende til 60% af reference nedbøren). Som det kan ses af nedenstående tabel er det primært i de øvre modellag at den negative magasineringen har fundet sted (frie magasin forhold). I samme tabel er grundvandsdannelsen (GVD) til de enkelte modellag angivet, her forstået som den nedadrettede strømning til modellaget. WBL 2005 Lag Nettonedbør Rand-ind Rand-ud Storage GVD Indvinding Dræn Baseflow Error joe-grd-dyn (til SZ)

32 Udviklingen i vandbalancens komponenter er vist på Figur 26 og gengivet i nedenstående tabel. I tabellen er der skelnet mellem nettonedbør (nedbør minus aktuel fordampning) og grundvandstilstrømning ( Nettonedbør (til SZ) i vandbalance figuren). Tilsvarende er total vandføring opgjort, dvs. summen af direkte tilstrømning (Aq-River), dræn afstrømning (Dræn) og overfladisk afstrømning (ikke opgjort separat). GVD lag 5 står for grundvandsdannelsen (nedadrettet strømning) til det nedre primære magasin (det femte beregningslag) mm/år Nettonedbør Magasinering GVD lag 5 Indvinding Total vandføring Aq-River år Figur 26 Udvikling i vandbalance komponenter Udvikling Nettonedbør Magasinering GVD lag 5 Indvinding Total vandføring Aq-River Dræn Nettonedbør (SZ) Til sidst vises to figurer fra Ferskvandets kredsløb: (dobbelt-)figur 27 med vandbalancen for og indikator følsomheden overfor ændringer i Nettonedbør (SZ) og til sidst Figur 28 med placeringen af de enkelte deloplande indenfor modelområdet. 29

33 # # Vandbalance for JOE Indikator følsomhed overfor klimaændringer Index 1(abs/gvd_uop<35%) 40 Index 2(abs/gvd<30%) Overfladenær afstrømning og drænafstrømning til vandløb 96 Grundvandsafstrømning 185 til vandløb Udnyttelig ressource [mm/år] Index 3 (middel.afst.) Nettonedbør [mm] Figur 27 Vandbalance for reference perioden og indikator følsomhed N # Vandløbsmålsætninger A Dikkevandsinteresser Særlige drikkevandsinteresser B1 B2 B3 Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser CE X Kilometers Figur 28 Modelopland for JOE og placering af underoplande 30

34 A8: Vandbalance data for delområde DK-model Jylland Nord (jno) Vandbalance figuren dækker kalenderåret 2005 og er lavet så den kan sammenlignes direkte med tilsvarende vandbalance figur for perioden fra Ferskvandets kredsløb /Henriksen og Sonnenborg 2003/. I begge tilfælde er der tale om vandbalancer for den mættede del af vandkredsløbet (SZ), dvs. Nettonedbør (til SZ) i Figur 29 er det samme som nedsivning til grundvandsdelen, dvs. efter at eventuelt overfladisk afstrømning (f.eks. fra befæstede arealer) er fratrukket. Tilsvarende er overfladisk afstrømning ikke medtaget i vandbalancen. Figur 29 Vandbalance for 2005 med opdaterede klimadata Vandbalancen viser negativ magasinering (angivet med minus tegn til venstre i figuren), hvilket betyder at der netto i kalenderåret 2005 er forsvundet mere vand ud af systemet end der er tilført. Sammenlignes med vandbalancen fra er tilstrømning til hav og vandløb mindsket og der er negativ magasinering i gennemsnit. Da indvindingen er stort set uforandret skal denne ændring henføres til mindsket nettonedbør (238 mm for 2005 mod 369 mm i eller svarende til 64% af reference nedbøren). Som det kan ses af nedenstående tabel er det primært i de øvre modellag at den negative magasineringen har fundet sted (frie magasin forhold). I samme tabel er grundvandsdannelsen (GVD) til de enkelte modellag angivet, her forstået som den nedadrettede strømning til modellaget. WBL 2005 Lag Nettonedbør Rand-ind Rand-ud Storage GVD Indvinding Dræn Baseflow Error jno-grd-dyn (til SZ)

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource

Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow

Læs mere

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200

? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200 Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune

Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.

Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,

Læs mere

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012

DK-model geologi. Status, visioner og anvendelse. ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 DK-model geologi Status, visioner og anvendelse ATV-øst Gå-hjem-møde 24 oktober 2012 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Lars Troldborg (ltr@geus.dk)

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller

Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Projekt: Opgavebeskrivelse Titel: Kvalitetssikring af hydrologiske modeller Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: SVANA Godkendt af: JEHAN Dato: 12-09-2016 Version: 1 Kvalitetssikring af hydrologiske

Læs mere

DK-model2009. Sammenfatning af opdateringen 2005-2009

DK-model2009. Sammenfatning af opdateringen 2005-2009 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/81 DK-model2009 Sammenfatning af opdateringen 2005-2009 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria Ondracek, Simon Stisen & Britt S.

Læs mere

Danmarks salg af handelsgødning

Danmarks salg af handelsgødning Danmarks salg af handelsgødning 2008/2009 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2010

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model

Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen

Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Lisbeth Flindt Jørgensen, GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Klima, Energi og Bygningsministeriet ATV Vintermøde 215. Vingstedcentret,1.-11.

Læs mere

6.1 Boringer i umættet zone

6.1 Boringer i umættet zone Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet

Læs mere

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen

Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune

Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg

DK-model2009. Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009. Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/80 DK-model2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering 2005-2009 Per Nyegaard, Lars Troldborg & Anker L. Højberg DE NATIONALE GEOLOGISKE UNDERSØGELSER

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund

Fra boringsdatabasen JUPITER til DK- grund Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,

Læs mere

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande

Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition

Læs mere

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER

GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER GRUNDVANDSMODELLER OPERATIONELLE FOR AKTØRER Flemming Damgaard Christensen AGENDA Status over grundvandsmodeller i DK DK modellen Større regionale modeller Regionale modeller vs. lokale modeller Eksempler

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Hovedtemaerne fra sidste år

Hovedtemaerne fra sidste år Hovedtemaerne fra sidste år Organisering af Den nationale grundvandskortlægning Centrale faglige emner Nitratsårbarhed Indvindingsoplande ERFA-samarbejdet Interessentinddragelse Administrationsgrundlag

Læs mere

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING

INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp

Læs mere

Potentialekortlægning

Potentialekortlægning Potentialekortlægning Vejledning i udarbejdelse af potentialekort Susie Mielby, GEUS Henrik Olesen, Orbicon Claus Ditlefsen, GEUS 1. Indledning I gamle dage dybden til grundvand Vandplanlægningen i 80érne

Læs mere

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn

BILAG 1. Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn BILAG 1 Beskrivelse af procedure for placering af indvindinger i modellerne for Sjælland samt Lolland, Falster og Møn Indvindingsdata Område 1 (Sjælland) og 2 (Lolland, Falster og Møn) Introduktion Fra

Læs mere

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 (1/8-31/7) Danmarks forbrug af handelsgødning 2004/05 er vist i nedenstående tabel 1, hvor forbruget af de enkelte gødninger er angivet i 1.000. Til belysning

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?

Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen

Læs mere

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76

D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 D A N M A R K S O G G R Ø N L A N D S G E O L O G I S K E U N D E R S Ø G E L S E R A P P O R T 2 0 1 0 / 76 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Fyn Lars Troldborg, Anker L. Højberg, Per Nyegaard,

Læs mere

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)

7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion

Læs mere

National Vandressource Model

National Vandressource Model DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2008/65 National Vandressource Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars Troldborg, Per Nyegaard, Maria

Læs mere

WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI

WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Formål og baggrund Udfordringer og barrierer

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG

Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer

DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer VAND & DATA NYHEDSBREV FRA GEUS VAND & DATA NYHEDSBREV 2 DECEMBER 2003 DK-modellen et værktøj til fremtidig forvaltning af Danmarks vandressourcer I maj offentliggjorde GEUS en ny opgørelse af den udnyttelige

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Opsamling. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Opsamlingsrapport, 27. maj 2009

Opsamling. Oplandsmodel for landovervågningsopland. Opsamlingsrapport, 27. maj 2009 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I N G F A L S T E R M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opsamling Oplandsmodel for landovervågningsopland 1 Opsamlingsrapport, 27. maj 2009 M I L J Ø C E N T E R N Y K Ø B I

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

Håndtering af. ved LAR

Håndtering af. ved LAR EVA temadag: Oversvømmelse eller gummistøvler Torsdag d. 27. maj 2010 Hotel Nyborg Strand Håndtering af store mængder regnvand i bymiljøer ved LAR Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende i 2BG projektet (www.2bg.dk)

Læs mere

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER

Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Kapitel 7 FASTLÆGGELSE AF RANDBETINGELSER Adam Brun IHA Ingeniørhøjskolen i Århus Nøglebegreber: Randbetingelser, stationær, ikke-stationær, fastholdt tryk, flux, indvinding. ABSTRACT: En numerisk model

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/19 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 4 Simulering af nuværende og historiske strømnings- og potentialeforhold Lars

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner

Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning

Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen

Vandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008

Kongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009

DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Geologisk og hydrostratigrafisk opdatering: Teknisk løsningl Lars Troldborg, GEUS Disposition Geologisk opdatering

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Den kvantitative vandmodel

Den kvantitative vandmodel Den kvantitative vandmodel - ferskvandets kredsløb (2) Af Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS Hvor går grænsen for, hvor meget vand vi kan hente op fra grunden? Hvor meget kan vi pumpe op uden

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING

Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS

Ferskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland

DK-model2009. Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2010/79 DK-model2009 Modelopstilling og kalibrering for Nordjylland Anker L. Højberg, Maria Ondracek, Per Nyegaard, Lars Troldborg, Simon Stisen &

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Årsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark

Årsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark Årsrapport 2005 Dansk Hjertestopregister Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark 1 FORORD... 4 2 GENERELT OM DANSK HJERTESTOPREGISTER... 6 3 BAGGRUND... 8 4 DATAINDSAMLING OG METODE... 10 5 DEMOGRAFI...

Læs mere