Hvis der ønskes et råderum til nye initiativer i budget , så skal det imidlertid findes gennem nye omprioriteringer inden for den eksiste-

Transkript

1 Administrationens 1. budgetvurdering April 2013 Administrationens 1. budgetvurdering Budgetvurderingen giver Byrådet administrationens første vurdering af de økonomiske og faglige udfordringer og perspektiver for perioden Budgetvurderingen skal give en overordnet forståelse af kommunens økonomiske situation og dermed af de økonomiske rammer for de fremadrettede budgetforhandlinger. Budgetvurderingen danner baggrund for de budgetmæssige ideer og udfordringer som Byrådet ønsker administrationen skal arbejde videre med frem til augustseminaret. Budgetvurderingen kan læses alene, men understøttes af perspektivnotaterne på politikområderne. I budgetmappen er tillige en række notater, der går lidt dybere ind i grundlaget for budgetvurderingens anbefalinger. Som vanligt er de økonomiske forudsætninger usikre på nuværende tidspunkt i budgetprocessen primært som følge af, at KL s aftale med staten om kommunernes økonomi først indgås til juni. 1. Indledning og sammenfatning Den samfundsøkonomiske situation har ikke ændret sig væsentligt siden vedtagelsen af budget Den økonomiske vækst er fortsat tøvende med fald i beskæftigelsen og pres på den samlede offentlige økonomi. Regeringen har med vækstpakken understreget alvoren i den økonomiske situation og lagt et fast spor for udviklingen i de samlede offentlige finanser og dermed også for kommunernes økonomi i de kommende år. Virkningerne for kommunernes økonomi er markante. Mens grundlaget for 2014 er stort set uændret, så betyder de nye forudsætninger en betydelig ændring af budgettet for perioden Hovedårsagen hertil er en langsommere befolkningstilvækst og lavere indtægter fra skat, udligning og tilskud end KL hidtil har forudsat. Imidlertid var der en betydelig robusthed i vedtaget budget 2013 og med mindre justeringer kan administrationen fremlægge et budget i balance uden nye besparelser eller effektiviseringer. Hvis der ønskes et råderum til nye initiativer i budget , så skal det imidlertid findes gennem nye omprioriteringer inden for den eksiste-

2 rende ramme. Hertil kommer, at der med de nye budgetforudsætninger er behov for at styrke kassebeholdningen over budgetperioden. Administrationens anbefalinger til budget er delt i to. For det første anbefales det, at skabes balance i budgettet. Den økonomiske politik Budget i balance over budgetperioden Overskud på driften skal finansiere anlæg, renter og afdrag på gæld Serviceudgifterne holdes uændrede Gælden nedbringes. Der lånes kun til rentable energi- og klimainvesteringer Kassebeholdning på minimum 60 mio. kr. Lavest mulige skatter For det andet anbefales det, at der skabes et nyt råderum, som primært anvendes på nye politiske prioriteringer. Dog anbefales det, at en del af råderummet anvendes på at genopbygge kassebeholdningen med henblik på at styrke robustheden i budgettet. Følges administrationens anbefalinger tilvejebringes et råderum på 110 mio. kr. til nye initiativer i perioden fra Budgetvurderingens opbygning og indhold I budgetvurderingen redegøres i det næste afsnit for forudsætningerne for budget I afsnit 3 er oplistet de nye udfordringer som administrationen anbefaler håndteret med budgetvedtagelsen. Afsnit 4 omhandler befolkningsprognosen og de demografiske påvirkninger af budgettet, mens afsnit 5 redegør for usikkerheder og den robusthed, der er i budgettet til håndtering heraf. Afsnit 6 beskriver de politiske handlemuligheder for at tilvejebringe et råderum til fortsat udvikling af kommunen. Endelig sammenfatter afsnit 7 administrationens anbefalinger, mens den videre budgetproces fremgår af afsnit 8. Grundlaget for administrationens budgetvurdering og anbefalinger er kommunens økonomiske politik, som også har været afsættet for de senere års økonomistyring og budgetproces. 2. Basisbudgettets forudsætninger De statslige rammer Dansk økonomi står i de kommende år over for væsentlige udfordringer. Konkurrenceevnen er svækket, og der er mistet mange private arbejdspladser. Regeringen har med vækstpakken præsenteret en plan for forbedring af den danske konkurrenceevne for at understøtte vækst og beskæftigelse i den private sektor. Derimod forudsættes en fortsat meget afdæmpet udvikling i den offentlige sektor. 2

3 I vækstpakken er der forudsat en varig reduktion af kommunernes serviceramme på landsplan med 2 mia. kr. svarende til en reduktion af Fredensborg Kommunes serviceramme med 14 mio. kr. I 2014 forhøjes anlægsrammen tilsvarende, hvilket skal forbedre kommunernes mulighed for at investere i omstilling af de offentlige serviceydelser. En omstilling der blandt andet vil være nødvendig som følge af lokale og nationale reformer, herunder den foreslåede reform af folkeskolen. Da Fredensborg Kommunes serviceudgifter holder sig inden for den korrigerede serviceramme, vil ændringerne som udgangspunkt ikke påvirke rammerne for kommunens serviceudgifter. Budgetloven betyder, at det niveau som fastsættes for 2014 er et minimum for rammen de næste 4 år og der skabes således en større forudsigelighed og økonomisk sikkerhed men på et væsentlig lavere niveau. I KL s forståelse med regeringen om vækstpakken er skabt en forventning om, at det ekstraordinære likviditetstilskud på 3 mia. kr. i 2013 videreføres i Samlet betyder det, at forudsætningerne for kommunens budget 2014 er stort set uændrede i forhold til da budgettet for 2013 blev vedtaget. Men med en forventet halvering fra 2015 af både likviditetstilskuddet og den forhøjede anlægsramme er udsigterne for 2015 og fremad væsentligt ændret, jf. nedenfor. Samlet set indebærer det lavere niveau for serviceramme, anlægsramme og faldet i likviditetstilskud et fald i kommunernes ramme på 2,5 mia. kr. fra 2014 til 2015, svarende til ca. 18 mio. kr. årligt for Fredensborg Kommune i Da de overordnede økonomiske rammer for kommunens økonomi er lagt fast med vækstpakken, er forventningen, at det vil være faglige emner, som dominerer aftalen om kommunernes økonomi til juni. Herunder forebyggelse og sundhedsfremme, finansiering og implementering af folkeskolereformen, arbejdsmarkedsreformerne, velfærdsteknologi, digitalisering og kommunernes økonomistyring. Basisbudget Basisbudgettet for fremkommer som vedtaget budget 2013 med de ændringer der er sket siden. Den økonomiske udvikling og aftalerne omkring vækstpakken ligger til grund for KL s nye prognose for skatter, tilskud og udligning. Endvidere er budgettet fremskrevet med reviderede pris- og lønskøn, budgetrevisionen pr. 30. november 2012 er indarbejdet og 2017 er tilføjet. 3

4 Teknisk dannelse af er ikke tidligere indgået i budgettet, men er dannet teknisk i økonomisystemet ved at tage en kopi af På to områder er der lagt en ændring ind. På førtidspensionsområdet er indregnet en stigning på 7,3 mio. kr. som følge af den fortsatte udfasning af den gamle ordning med højere refusionssatser. Der kompenseres herfor gennem de statslige tilskud. På psykiatri- og voksenhandicapområdet er indarbejdet en nettotilgang på 4 personer ud over de personer, der kommer fra børneområdet, jf. gældende principper for budgetlægning i kommunens Håndbog om Økonomistyring. På anlægsområdet er den samlede ramme for 2016 videreført i I anlægsoversigten er de ikke konkretiserede bevillinger ligeledes videreført, mens konkrete anlægsprojekter er forudsat færdiggjort. For så vidt angår det nye plejecenter er alene bevillingen på 15 mio. kr. i 2016 teknisk videreført i I forhold til de skønnede udgifter (i alt 43 mio. kr. i 2017) mangler således 28 mio. kr. til byggeriet dette år bevillingen hertil er medtaget under administrationens anbefalinger, jf. afsnit 7. På driftssiden er prioriteringsbidraget på 1 pct. årligt videreført i Som følge af især de lavere forventede indtægter, jf. nedenfor bidrager det imidlertid ikke til et nyt råderum i Reserverne på hhv. drifts- og anlægsrammen er videreført. Indtægtsprognose Indtægtsprognosen bygger på KL s foreløbige udmeldinger omkring udviklingen i skatter, tilskud og udligning. De endelige forudsætninger for indtægtsprognosen kendes først til sommer, når aftalen mellem Regeringen og KL for 2014 er på plads. En del af forudsætningerne for prognosen for 2014 er dog allerede kendt nu, da en aftale om service- og anlægsrammen stort set ligger fast. Indtægtsprognosen for hele budgetperioden er ændret væsentligt siden vedtagelsen af budget Den langsommere økonomiske vækst betyder lavere person- og ejendomsskatter som ikke i tilstrækkelig grad opvejes af øgede statslige tilskud og udligning. Ændringerne Mio.kr Skat, tilskud og udligning mio.kr. gamle og nye skøn Løbende priser 59 mio.kr Skøn indtægter august 2012 i alt 84 mio.kr. Skøn indtægter april 2013 i alt 100 mio.kr. i demografien, med en lavere befolkningstilvækst i kommunen end hidtil antaget, bidrager ligeledes til de lavere indtægter. 4

5 Samlet reduceres indtægter fra skatter, tilskud og udligning med 264 mio. kr. over budgetperioden, som kun delvist modsvares af lavere udgifter som følge af den lavere pris- og lønudvikling. Inklusive de øvrige ændringer viser det nye basisbudget et kassetræk på knap 28 mio. kr. over budgetperioden. I det vedtagne budget sidste år var forventet en kasseopbygning på 148 mio. kr. over samme periode. Tabel 1. Nyt basisbudget Mio. kr., 2014-priser I alt Resultat vedtaget budget -11,7-25,9-36,3-74,4-148,3 Foreløbig indtægtsprognose 21,5 58,6 84,0 99,8 263,9 Nye pris- og lønreguleringssatser fra KL (marts) -18,8-20,6-22,4-24,8-86,5 Tillægsbevillinger Byrådet -1,2 0,0 0,0 0,0-1,2 Resultat basisbudget -10,2 12,2 25,3 0,6 27,9 Gns. kassebeholdning ultimo året 20,5 21,2 6,3-1,8 Pris- og lønfremskrivning Den lavere økonomiske vækst og overenskomstaftalerne indgået først på året betyder en langsommere pris- og lønudvikling end hidtil antaget og dermed også lavere udgiftsvækst. Samlet for budgetperioden bidrager den lavere pris- og lønudvikling med 86 mio. kr. i positiv retning til kommunens budget. Det bemærkes, at siden budget 2008 har prisfremskrivningen været reduceret med en budgeteffekt svarende til ca. 20 mio. årligt. Byrådet har vedtaget, at der fra 2015 igen er fuld prisfremskrivning. Tillægsbevillinger siden budgetvedtagelsen De tillægsbevillinger, som blev vedtaget med budgetrevisionen pr. 30. november 2012 var fuldt finansierede gennem træk på driftsbevillingsreserven. Eneste ændring fra budgetrevisionen er en budgetforbedring på 1,2 mio. kr. i De økonomiske udfordringer I budgetvurderingen er medtaget en række udfordringer som administrationen anbefaler indarbejdet i budget , jf. tabel 2 og faneblad 2 i budgetmappen. Med en uændret samlet ramme vil en indarbejdelse af udfordringerne imidlertid kræve kompenserende budgetforbedringer andre steder i budgettet. En politisk handlemulighed vil være at pålægge de relevante fagudvalg at finansiere udfordringerne inden for politikområdet, hvorved der 5

6 kan skabes et råderum til nye politisk prioriteringer. I det omfang udfordringerne er uomgængelige forudsætter en beslutning om, at udfordringen skal håndteres inden for området, at der findes kompenserende budgetforbedringer andre steder inden for politikområdet. Tabel 2 Nye økonomiske udfordringer Mio. kr., 2014-priser I alt Nye udfordringer: a. Vederlagsfri fysioterapi (drift) 1,6 1,6 1,6 1,6 6,4 b. Hjemløse (drift) 1,8 1,8 1,8 1,8 7,2 c. Beskæftigelsesreformer herunder seniorjob mv. (drift) 3,4 2,1 1,7 1,4 8,6 I alt 6,8 5,5 5,1 4,8 22,2 Note: "+" er træk på kassebeholdningen, "-" er kasseopbygning a. Vederlagsfri fysioterapi Regnskab 2012 viste merudgifter til vederlagsfri fysioterapi, hvor kommunens styringsmuligheder er meget begrænsede. Administrationen har igangsat en række initiativer, der skal begrænse udgiftsvæksten, ligesom der er iværksat et forsøg under frikommuneordningen. Der forventes dog fortsat merudgifter på minimum 1,6 mio. kr. årligt. b. Hjemløse Antallet af borgere, der bliver indskrevet på herberger for hjemløse er næsten fordoblet fra 4,3 fuldtidspersoner i 2011 til 8,5 fuldtidspersoner i Administrationen har iværksat en række initiativer blandt andet opsøgende arbejde og tættere samarbejde med herbergerne. Der er redegjort for økonomien og styrbarheden på bl.a. hjemløseområdet i sagen Masterplan for handicap og socialpsykiatri på Social- og Sundhedsudvalgsmødet den 15. april Selv med disse initiativer forventes merudgifter på 1,8 mio. kr. årligt svarende til ca. 0,4 mio. kr. pr. helårsperson. c. Beskæftigelsesreformer, herunder seniorjob Der er varslet fire reformer på området i løbet af 2013; førtidspensions- /flexreform som er vedtaget samt en kontanthjælpsreform, en sygedagpengereform og en finansieringsreform, som fortsat er undervejs. Da de nye reformer ikke er kendt, skaber det en betydelig usikkerhed om forudsætningerne på politikområdet. I budgetvurderingen er alene medtaget en merudgift på 3,4 mio. kr. i 2014 som følge af seniorjobordningen. Og her er det kun den kendte tilgang og afgang, der er medtaget. På førtidspensionsområdet ventes ligeledes merudgifter, men de er i budgetvurderingen forudsat finansieret af tilsvarende mindreudgifter på sygedagpengeområdet. 6

7 4. Befolkningsprognose og demografi En væsentlig forudsætning for budgettet er udviklingen i kommunens befolkning, da den har stor betydning for udgifterne til de store serviceområder, dvs. dagtilbud, skoler og ældrepleje. Den nye befolkningsprognose fra april 2013 viser, at der sker et større fald i antal institutionsbørn og i antallet af skolebørn end forventet ved sidste års prognose. Omvendt øges antallet af ældre en smule hurtigere end hidtil antaget fra Ændringen i befolkningsprognosen betyder med de gældende demografimodeller mindreudgifter til dagtilbudsområdet, skoleområdet og for 2014 også til ældreområdet, mens udgifterne til ældre stiger fra 2015 og frem, jf. tabel 3. Demografimodellerne sikrer, at udgiften pr. barn/ældre og dermed serviceniveauet fastholdes i takt med ændringer i befolkningssammensætningen. Tabel 3. Ændringen i udgifter som følge af ny befolkningsprognose I kr Skoleområdet Dagtilbudsområdet Pleje og Omsorg Ændring i alt ( - = mindreudgift/budgetreduktion, + = merudgift/budgetforøgelse) Det relativt store fald i antallet af børn i forhold til sidste års prognose, skyldes primært en større udtynding end hidtil forudsat (dvs. færre personer i hver bolig), et lavere antal fødsler og at der ikke opføres så mange nye boliger som hidtil antaget. En nærmere beskrivelse af de tre forhold fremgår af notaterne i budgetmappen. Samlet set betyder demografireguleringen på de store serviceområder en budgetforbedring på 40 mio. kr. over budgetperioden. En forbedring, der modvirkes af lavere kommunale indtægter som følge af færre erhvervsaktive (jf. afsnit 2). Administrationen anbefaler, at de gældende demografimodeller fastholdes og at den ændrede demografi derfor indarbejdes i budgettet. Den nye befolkningsprognose aktualiserer behovet for overvejelser omkring kommunens bygningsmasse og administrationen anbefaler derfor, at der iværksættes en analyse af den nuværende arealanvendelse. En analyse, der også vil kunne give nyttig viden, når en kommende folkeskolereform med helhedsskole og aktivitetstimer vil stille krav til de fysiske rammer. 7

8 5. Budgettets robusthed og usikkerheder Usikkerhederne Der er som sædvanligt en række usikkerheder i budget Usikkerheder, der kan pege i retning af øgede udgifter eller færre indtægter: Reform af folkeskolen Forslaget til den nye folkeskolereform lægger op til en mere sammenhængende og aktiv skoledag med flere timer, bedre undervisning og nye aktivitetstimer. Forslaget indebærer en helhedsskole, med en skoleuge på mellem 30 og 37 timer afhængig af klassetrin. Reformen lægger op til et øget samarbejde mellem fritidstilbud, foreninger mv. og skolen og styrket efteruddannelse og kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger, mere anvendelse af it og digitale læringsformer, inddragelse af elever og forældre, en udskoling med øget fokus på overgangen til ungdomsuddannelser og inklusion. Finansieringen af ny folkeskolereform er endnu uklar, men ventes at stå på fire ben. Mere undervisnings tid af lærerne, inddragelse af ressourcer fra SFO og fritidshjem, effektivisering via afbureaukratisering og endelig et statsligt tilskud. Selvom reformen er fuldt finansieret på landsplan, så vil de økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune afhænge af nuværende skolestruktur, undervisningstal, klassestørrelser, ressourcetildelingsmodeller, organisering af fritidshjem/klub mv. Reformen vil være så gennemgribende, at den også må forventes at føre til en drøftelse af den nuværende struktur og ledelsesmæssige organisering i kommunerne. Ikke bare på skoleområdet, men også på f.eks. fritids- og daginstitutionsområdet. Hvordan sikres et optimalt ledelsesrum for tilrettelæggelsen af undervisnings- og aktivitetstimer og hvordan harmonerer de nuværende fysiske forhold i skoler og fritidsordninger med de fremtidige krav? Udgangspunktet for KL s forhandlinger med regeringen om skolereformen er, at den er udgiftsneutral for kommunerne, men der er en betydelig usikkerhed. Nye krav på sundhedsområdet I forbindelse med kommuneaftalen for budget 2013 blev der stillet nye krav til kommunernes indsats på sundhedsområdet, blandt andet som følge af den stigende specialisering af hospitalerne. Området fik ikke tilført ressourcer til de nye opgaver. 8

9 Kommuneaftalen for 2014 ventes at stille yderligere krav til kommunernes indsats, forhåbentlig ledsaget af medfølgende finansiering. Der skal således ske en afklaring af opgaver og økonomi efter kommuneaftalen. Virkningen af reformer på beskæftigelsesområdet De nye reformer på beskæftigelsesområdet, herunder førtidspensions- og fleksjobreform, sygedagpengereform, kontanthjælpsreform og reform af refusionssystemet vil have betydning for økonomien på området. Selv hvis kommunerne samlet får fuld finansiering, så vil der kunne være økonomiske konsekvenser for den enkelte kommune. Udgiftspres på det specialiserede socialområde Regnskab 2012 viste et merforbrug på udsatte børn og unge og på voksenhandicapområdet. Der fremlægges i foråret 2013 forslag for fagudvalgene til at nedbringe udgiftsvæksten, men der er fortsat en usikkerhed om virkningerne heraf. Uafklaret ejerskab til regnvandsledningerne i kommunen Der er behov for en afklaring af ejerforholdene til de regnvandsledninger, der afvander kommunens veje. Fredensborg Kommune og Fredensborg Forsyning vil i 2013 afklare, hvilke ledninger og spildevandstekniske anlæg der er Fredensborg Forsynings og hvilke der er Fredensborg Kommunes. Afklaringen vil bero på en konkret analyse af de specifikke kloakoplande, samt erfaringer og principielle forhold fra andre kommuner mv. der arbejder med tilsvarende problemstilling. Såfremt afklaringen medfører at kommunen står som ejer af visse ledningsstrækninger til vejafvanding, vil det være nødvendigt at udarbejde en renoveringsplan og afsætte økonomi til renoveringerne. Udgifter til nedrivning af gl. Asminderød Skole/salgsindtægter I budget 2013 blev forudsat, at nedrivningen af Asminderød Skole kunne finansieres af salgsindtægter fra skolegrunden. Herudover er der grundsalgsindtægter på 10 mio. kr. i Det er usikkert om disse forudsætninger kan holde. Hvis den gamle Asminderød Skole rives ned i 2013, så skal der findes finansiering hertil. Budgettets robusthed Usikkerhederne nævnt ovenfor skal kunne håndteres inden for kommunens nuværende budgetramme. Hvis det skal undgås, at budgettet skal genåbnes i budgetåret skal der således være en robusthed i budgettet. Denne robusthed kan skabes via reserver, ved bevillinger som nemt kan sættes i bero, f.eks. fordi de endnu ikke er tilknyttet konkrete projekter eller gennem en solid kassebeholdning. 9

10 I basisbudgettet er indarbejdet reserver på såvel drifts- som anlægsområdet, jf. tidligere byrådsbeslutning herom. Med administrationens anbefalinger vil såvel drifts- som anlægsreserven være på 10 mio. kr. årligt eller i alt 80 mio. kr. over budgetperioden. Hertil kommer, at der i budget 2013 blev afsat en række budgetposter til primært anlæg, men også til drift, hvor der ikke blev sat konkrete projekter på. Disse poster er medtaget i tabel 4 nedenfor. Tabel 4. Budgettets robusthed Mio. kr., 2014-priser I alt Ikke udmøntede budgetposter Drift af nye fritidsfaciliteter 0,0 3,0 5,0 5,0 13,0 Anlæg nye fritidsfaciliteter 0,0 5,0 10,0 10,0 25,0 Modernisering af skoler og daginstitutioner 1,6 4,0 6,0 6,0 17,6 Istandsættelse og øget vedligehold af eksisterende fritidsfaciliteter 4,0 7,5 7,5 7,5 26,5 Ikke disponerede anlægsmidler 0,0 0,0 0,0 12,0 12,0 Anlægsreserve 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0 Driftsreserve 10,0 10,0 10,0 10,0 40,0 I alt 25,6 39,5 48,5 60,5 174,1 Note: "+" er træk på kassebeholdningen, "-" er kasseopbygning Det skal bemærkes, at der udestår stillingtagen til endelig finansiering af det nye idrætscenter i Humlebæk. Der er afsat 25 mio. kr. til byggeriet og politisk er det tilkendegivet, at det oprindelige tilsagn om lånegaranti på knap 12 mio. kr. også vil blive finansieret. Endvidere anbefales det, at der reserves 3,5 mio. kr. til uforudsete udgifter. Udgifter på godt 15 mio. kr. skal finansieres inden for rammen, dvs. f.eks. af midlerne i tabel 4. I administrationens anbefalinger indgår, at der afsættes yderligere 28 mio. kr. til plejecenterbyggeri i En politisk handlemulighed vil være at finansiere hele eller dele af dette beløb inden for råderummet i tabel 4. Udviklingen i likviditeten Byrådets målsætning for den gennemsnitlige kassebeholdning er på 60 mio. kr. Som følge af de mange midlertidige udfordringer indgik dog i budget , at kassebeholdningen ultimo 2014 midlertidigt dykkede til omkring 20 mio. kr., hvorefter overskud i årene igen genopbyggede kassen til 60 mio. kr. 10

11 Årsagen til det ekstraordinære likviditetstræk er blandt andet de planlagte underskud på kommunens budget i 2012 og 2013 samt kassetrækket fra Udbetaling Danmark. Med den forventede aftale om kommunernes økonomi for 2014 vil kassetrækket fra Udbetaling Danmark være finansieret fuldt ud. I det nye basisbudget for falder kassebeholdningen til nul ultimo budgetperioden (se s. 5). Selv hvis budgettet bringes i balance over budgetperioden falder kassebeholdningen til omkring 25 mio. kr., jf. den røde linje i figur 2 og forbliver på dette niveau. Følges administrationens anbefalinger om en gradvis genopbygning af kassebeholdningen øges likviditeten til målsætningen på 60 mio. kr. ultimo 2017, jf. den blå linje i figur 2. Figur 2. Prognose for den gennemsnitlige likviditet Millioner budget i balance budget inkl. kasseopbyg og råderum 11

12 I prognosen er det forudsat at reserverne i budgettet anvendes. Såfremt en del af reserverne ved årets udgang lægges i kassen (som i 2011 og i 2012), vil det alt andet lige styrke kasseholdningen. Hvis Byrådet beslutter, at igangsætte nedrivningen af den gl. Asminderød Skole i 2013 og finansiere udgiften på 25 mio. kr. af kassen vil likviditeten falde til under nul i begge scenarier. 6. Mulighederne for og metoder til et nyt råderum Administrationen anbefaler, at der ud over balance etableres et råderum til de politiske forhandlinger og at dette skaffes gennem et øget prioriteringsbidrag fra 2015, hvor den reducerede prisfremskrivning bortfalder. Det er en politisk beslutning, hvorvidt der skal skaffes et råderum, hvordan dette råderum skal skaffes og størrelsen heraf. Nedenfor er der peget på tre metoder, hvoraf administrationen altså peger på den første. Forslagene kan bringes i spil hver for sig eller i en kombination. Forslagene kan i overskriftsform fremstilles som: Øget prioriteringsbidrag Omprioritering Sparekatalog Øget prioriteringsbidrag En model for at skaffe et råderum er ved at øge prioriteringsbidraget med 1 pct. årligt svarende til 25 mio. kr. Administrationen anbefaler denne model og at det øgede prioriteringsbidrag indfases fra 2015, hvor den årlige besparelse på 20 mio. kr. gennem en reduceret prisfremskrivning bortfalder. Det vil frigive et råderum på 25 mio. kr. i 2015, 50 mio. kr. i 2016 og 75 mio. kr. i 2017, jf. tabel 5. I tabellen er endvidere vist et alternativ, hvor prioriteringsbidraget fra 2015 alene øges med ½ pct. svarende til 12,5 mio. kr. årligt. Det øgede krav forudsætter, at ledere og medarbejdere i endnu højere grad nytænker opgaveløsningen og løbende forbedrer arbejdsgange mv. Et effektiviseringskrav af denne størrelse findes tilsvarende i andre kommuner fx København. I regeringens vækstplan er forudsat at det offentlige samlet kan effektivisere med 12 mia. kr. frem mod Tabel 5. Nyt råderum ved øget prioriteringsbidrag Mio. kr., 2014-priser I alt V. årlig effektivisering på 25 mio. kr. 0,0 25,0 50,0 75,0 150,0 V. årlig effektivisering på 12,5 mio. kr. 0,0 12,5 25,0 37,5 75,0 12

13 Omprioritering Et alternativ til prioriteringsbidraget, der virker på alle områder, er, at der politisk træffes beslutning om, at udvalgte politikområder holder for, for at skaffe et råderum til andre områder. Her er der altså tale om, at råderummet skaffes gennem en bevidst politisk prioritering af nogle områder gennem krav om effektiviseringer og/eller besparelser på andre områder. Tilpasningen af budgettet på de udvalgte områder forudsættes i tabellen at ske over 2 år. I denne model vil byrådet f.eks. i forlængelse af budgetseminaret i maj udpege et eller flere områder, hvor serviceniveauet sættes ned og fastlægge, hvor stort et råderum der skal skaffes. Herefter vil administrationen frem mod august-seminaret skulle arbejde med en konkret model herfor. I tabel 6 er forudsat at byrådet gennem denne model skaber et råderum på 20 mio. kr. årligt. For at give lidt tid til tilpasningen er det i modellen forudsat, at budgetreduktionen kun slår igennem med halv effekt i Tabel 6. nyt råderum ved omprioritering Mio. kr., 2014-priser I alt Frigjort råderum 10,0 20,0 20,0 20,0 70,0 Sparekatalog En tredje model er det traditionelle spare/omstillings-katalog. I denne model får administrationen til opgave at fremstille et katalog med forslag til konkrete serviceændringer og -omlægninger mv. på f.eks. 40 mio. kr., hvoraf den politiske målsætning er at finde halvdelen til frigørelse til nyt råderum. Administrationen vil med denne model arbejde med et forslagskatalog, som kan ligge klart til augustseminaret. Metoden og det politiske arbejde hermed er velkendt og ikke nærmere beskrevet. Tabel 7. nyt råderum gennem besparelser Mio. kr., 2014-priser I alt Frigjort råderum 20,0 20,0 20,0 20,0 80,0 De tre modeller ovenfor kan anvendes hver for sig eller i en kombination, ligesom der kan justeres i, hvor stort et råderum der skal frigives alt efter de politiske ambitioner. I de to sidste modeller er der ikke peget på en optrapning af provenuet. Hvis provenuet skal optrappes i disse modeller skal byrådet allerede nu pege på konkrete initiativer/politikområder, som skal nedprioriteres i den ny byrådsperiode. Det bemærkes, at der vil 13

14 kunne nås samme provenu som i model 1 over budgetperioden ved at gennemføre begge modellerne 2 og 3. Administrationen vil skulle udbygge og uddybe den valgte model og den faktiske implementering heraf frem til augustseminaret. 7. Administrationens anbefalinger Forudsætningerne for budget er fortsat usikre blandt andet fordi aftalen om kommunernes økonomi først bliver indgået i juni. Administrationens anbefalinger retter sig derfor primært mod de overordnede politisk/strategiske mål for budget , herunder hvilken robusthed der ønskes i budgettet, hvor stort et råderum der skal kunne prioriteres til nye initiativer og hvilke opgaver administrationen skal arbejde videre med frem til august-seminaret. Administrationens anbefalinger er sammenfattet i tabel 8 og nærmere beskrevet nedenfor. Tabel 8. Administrationens anbefalinger Mio. kr., 2014-priser I alt Resultat basisbudget -10,2 12,2 25,3 0,6 27,9 Anbefalinger balance 1. Genopbygning af bevillingsreserven (drift) 2,5 2,6 2,7 2,8 10,6 2. Indarbejdelse af udfordringer (drift) 6,8 5,5 5,1 4,8 22,2 3. Demografi (drift) -7,3-9,8-12,2-10,9-40,2 4. Nyt plejecenter (anlæg) 0,0 0,0 0,0 28,0 28,0 5. Ingen ekstraordinære afdrag på gæld (finansiering) 0,0-8,0-18,0-18,0-44,0 Resultat uden råderumsanbefaling -8,2 2,4 2,9 7,4 4,4 Anbefalinger råderum 6. Øget prioriteringsbidrag fra 2015 (drift) 0,0-25,0-50,0-75,0-150,0 7. Råderum / nye politiske initiativer 0,0 10,0 35,0 65,0 110,0 Resultat inkl. råderum og kasseopbygning -8,2-12,6-12,2-2,6-35,6 Gns. kassebeholdning ultimo året 19,5 31,6 47,9 60,0 Note: "+" er træk på kassebeholdningen, "-" er kasseopbygning Anbefaling 1-5 sigter mod at få skabt balance i budgettet efter at udfordringer og demografi er indarbejdet. Anbefalingerne 6-8 sigter mod at skabe et råderum, som anvendes til nye politiske prioriteringer samt genopbygning af kassebeholdningen. Grundlaget for anbefalingerne er den gældende økonomiske politik. 14

15 Anbefaling 1: Genopbygning af bevillingsreserven Ved budgetrevisionen 30/ blev driftsbevillingsreserven anvendt til finansiering af merudgifter. Det anbefales, at driftsreserven genopbygges til 10 mio. kr. årligt. Anbefaling 2: Udfordringerne indarbejdes i budgettet I afsnit 4 er beskrevet en række udfordringer for kommunens økonomi. Administrationen anbefaler, at udfordringer indarbejdes i budgetoplægget til augustseminaret. Det er en politisk handlemulighed at pålægge fagudvalgene at finansiere udfordringerne inden for det eksisterende budget. Det vil frigøre et råderum eller styrke likviditeten. Anbefaling 3: Demografien indarbejdes i budgettet Administrationen anbefaler, at de demografiske ændringer indarbejdes i budgettet, hvilket vil fastholde servicen pr. bruger. Anbefaling 4: Nyt plejecenter Administrationen anbefaler, at den ufinansierede merudgift på 28 mio. kr. til et nyt plejecenter indarbejdes i budgettet på toppen af det nuværende anlægsprogram. Med de budgetterede underskud i 2015 og 2016 er den i budget planlagte opsparing til plejecentret ikke længere til stede. Anbefaling 5: Ingen ekstraordinære afdrag på gælden Med de nye indtægtsprognoser er budgettet udfordret ikke mindst i de sidste år af budgetperioden. Administrationen anbefaler på den baggrund, at de ekstraordinære afdrag på kommunens gæld, der blev indarbejdet med budget 2013 sløjfes. Budget vil fortsat indebære en nedbringelse af kommunens gæld med 180 mio. kr. over perioden. Selv med den planlagte optagelse af nye klima/energilån og lån til finansiering af indefrosne ejendomsskatter vil gælden blive nedbragt over budgetperioden. Administrationen anbefaler endvidere, at der arbejdes videre med konkrete måltal for afvikling af gælden frem mod augustseminaret. Det er en politisk handlemulighed at øge kravet til gældsafvikling, hvilket vil skærpe kravene til effektivisering og/eller kompenserende besparelser. 15

16 Anbefaling 6: Øget prioriteringsbidrag Anbefaling 1-5 bringer budgettet i balance. Administrationen anbefaler, at der i tillæg hertil skaffes et råderum til politiske prioriteringer. Administrationen anbefaler, at øge prioriteringsbidraget fra 2015 med 25 mio. kr. årligt. Det vil godt og vel opveje bortfaldet af den reducerede prisfremskrivning fra samme år. Det er en politisk handlemulighed også at øge prioriteringsbidraget i Et effektiviseringskrav på f.eks. yderligere ½ pct. vil give et råderum på 12,5 mio. kr. i Administrationen anbefaler, at der af råderummet reserveres 40 mio. kr. til styrkelse af likviditeten, således at kassen over budgetperioden opbygges til 60 mio. kr. Anbefaling 7: Råderum reserveres til politiske prioriteringer Administrationen anbefaler, at det resterende råderum, der med de nuværende forudsætninger er på godt 110 mio. kr. over perioden reserveres til nye politiske prioriteringer i budgetforhandlingerne. Størrelsen af det endelige råderum vil afhænge af økonomiaftalen og andre ændringer hen mod budgetvedtagelsen. Anbefaling 8: Der igangsættes en analyse om anvendelsen af m 2 i kommunen Med den nye befolkningsprognose og de kommende reformer øges kravene til omstilling af de kommunale faciliteter. Administrationen anbefaler på den baggrund, at der igangsættes en analyse, som har fokus på at optimere brugen af alle kommunens bygninger. Det skal give brugerne de bedst mulige faciliteter samtidig med, at der sikres en optimal ressourceanvendelse. 8. Den videre proces Administrationen foreslår følgende initiativer frem mod Byrådets budgetseminar i august: At administrationens anbefalinger 1-8 danner grundlag for budgetoplægget til august. At fagudvalgene i maj/juni drøfter perspektivnotaterne for politikområderne, herunder de fremlagte udfordringer. På fagudvalgsmøderne skal fagudvalgene også drøfte mulige effektiviseringer, omprioriteringer og besparelser på områderne. At budgetmaterialerne sendes i høring i Handicapråd og Seniorråd. At augustseminaret i lighed med sidste år tilrettelægges, så der allerede på seminaret skabes grundlag for og rum til egentlige politiske forhandlinger om Budget