ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling

Transkript

1 ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 24. oktober 2003 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: LHe Styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge - Status og opfølgning på politikken. 1. Resumé. Denne indstilling er en status og fortsat udmøntning af Byrådsbeslutningen af 26. september 2001 om Styrkelse af indsatsen over for udsatte børn og unge - forslag til politik for udsatte børn og unge i Århus Kommune. Byrådet fastsatte i forbindelse med beslutningen følgende mål og delmål for indsatsen: Det overordnede mål for Århus Kommunes politik over for udsatte børn og unge er at bidrage til en god opvækst, som skal modvirke samfundsmæssig udstødning og isolation. Delmålene, som skal måles i 2007, er: at nedbringe antallet af årige børn anbragt uden for hjemmet at nedbringe kriminaliteten med 25% blandt de årige at 97% af alle børn, der forlader folkeskolen, begynder i en ungdomsuddannelse. Der er desuden fastsat 6 fælles værdier for indsatsen, som alle der arbejder med børn og unge i Århus Kommune skal have kendskab til og arbejde efter, og der er vedtaget 19 handlinger, der er elementer i den vedtagne omstillingsproces. Denne indstilling er udarbejdet på baggrund af den afrapportering til byrådet om Udsatte børn og unge- indsatsen, som er fastlagt til at finde sted hvert 2. år, og hvis resumé vedlægges denne indstilling som bilag. Det foreslås i denne indstilling, at statusrapporten tages til efterretning,

2 at der igangsættes udarbejdelse af et 4. delmål, der indenfor Udsatte børn og unge-politikken fokuserer på de 0-6 årige. at SSP-strukturen integreres i den øvrige samarbejdsstruktur om børn og unge mellem Magistratens 1. og 4. afdeling. I indeværende år 2003 er den proces, som er igangsat, fortsat i en begyndende fase. Der er tale om et forløb og en omstilling, som kræver store ændringer såvel lokalt som centralt. Det kræver tid og tilpasning, men væsentligst er det at konstatere, at processen er i bevægelse i positiv retning. Der er sat mange initiativer igang både lokalt og centralt, som indikerer at udviklingen er på rette vej, uden at det dog endnu kan vurderes om delmålene kan nås. Hovedhjørnestenen i implementeringen af politikken er det lokale arbejde i skoledistriktsgrupperne. Mange skoledistriktsgrupper har et godt tværfagligt samarbejde funderet i lokalområdet, hvor man er i gang med konkrete initiativer for udsatte børn og unge på baggrund af udpegede delmål og handleplaner. Men der er også lokalområder, hvor man ikke er nået så langt i det tværfaglige samarbejde. Der er således stor forskellighed i hastigheden og løsningen af opgaverne i lokalområderne. Første trin i arbejdsgrundlaget i Udsatte børn og unge-politikken i skoledistriktsgrupperne er ved at være på plads: Deltagere, organisering, fælles overblik og arbejdsgrupper. Andet trin i opgaveløsningen i skoledistriktsgrupperne: Mål og handleplaner - skal skriftligt indrapporteres senest 1. december 2003 for at sikre, at alle skoledistriktsgrupper har nået næste niveau i den lokale opgaveløsning. Flere skoledistrikter modtager processtøtte til denne opgave. Tredje trin i opgaveløsningen bliver fokus på lokale initiativer og deres effekt samt tilegnelse af metoder til det. Vurderingen af det konkrete samarbejde om udsatte børn og unge, og udviklingen af arbejdet med de lokale netværksgrupper vil blive fulgt op i de kommende år. Ligeledes vil evaluering og effektvurdering af de konkrete lokale igangsatte initiativer blive fulgt op med effektvurdering, både i relation til målopfyldelse af delmålene og de konkrete initiativers effekt. Der arbejdes fortløbende med de tre trin i skoledistriktsgrupperne, omstillingen til de nye arbejdsformer tager tid, præcisering og evaluering af indsatserne kommer også til at være sværere nogle steder end andre. Men processen er i bevægelse - også i lokalområderne. Parallelt med denne indstilling er der fremsendt indstilling(drøftet første gang på Byrådsmødet, den 22. oktober 2003) om forsøg vedrørende økonomimodeller (handling 18) fra Magistratens 1. og 4. afdeling. Bilag : Resumé og oversigt over de 19 handlinger Statusrapporten er fremlagt i Byrådets læseværelse. Høringssvar er fremlagt i Byrådets læseværelse 2

3 2. Tidligere beslutninger 1. Den 20. september 1985 vedtog Byrådet en indstilling om at permanentgøre projektgruppen under det kriminalpræventive samarbejde i Århus pr. 1. januar I den anledning blev strukturen for SSP ligeledes besluttet. 2. Den 26. september 2001 vedtog Byrådet politikken vedrørende: Styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge i Århus kommune. Byrådet fastlagde en række værdier og indsatser for dette arbejde, desuden fastsattes tre delmål, hvis målopfyldelse skal vurderes i Det vigtigste element i beslutningen var lokalområdernes ansvar i indsatsen overfor udsatte børn og unge. Beslutningen indeholdt derudover en række centrale initiativer, der skal understøtte den lokale indsats, samt 19 handlinger, der skal medvirke til den videre implementering af politikken - lokalt og centralt. 3. Den 11. september 2002 blev Udsatte børn og unge-politikken fulgt op af byrådsbeslutningen: Organiseringen af det lokale samarbejde om udsatte børn og unge med henblik på at styrke indsatsen. 3. Beskrivelse af indstillingen Indstillingen indeholder: Afsnit 3.1: Kvalificering af delmålene Afsnit 3.2: Lokal indsats - status og opfølgning Afsnit 3.3: De 19 handlinger Afsnit 3.4: Centrale initiativer Afsnit 3.5: Fremtidig struktur Afsnit 4 : Økonomiske konsekvenser. Afsnit 5 : Konsekvenser i forhold til mål Afsnit 6 : Høringssvar Afsnit 7 : Beslutningspunkter Kvalificering af delmålene Mange centrale indsatser, herunder indholdet i de 19 handlinger retter sig primært mod det overordnede mål for kommunens politik for udsatte børn og unge om at bidrage til en god opvækst, som modvirker samfundsmæssig udstødning og isolation. Kun få af de enkelte handlinger relaterer sig direkte til delmålene om anbringelse, kriminalitet og ungdomsuddannelse, som Byrådet besluttede den 26. september Byrådsbeslutningen forudsatte derfor, at delmålene vedrørende arbejdet med udsatte børn og unge i Århus Kommune skulle kvalificeres og videreudvikles for at sikre en målopfyldelse af de tre delmål i

4 Efter byrådsbeslutningen er der arbejdet med forskellige metoder for måling og målbarhed af de tre delmål. Målingerne af delmålene skal bruges til at følge udviklingen og give mulighed for handling både i forvaltningerne og i den tværfaglige sammenhæng i skoledistrikterne. Samtidig er der for at sikre målopfyldelsen af de tre delmål startet en kvalificeringsproces af henholdsvis anbringelsesdelmålet og kriminalitetsdelmålet, som har taget udgangspunkt i forskningsbaseret viden, konkret erfaring fra Århus Kommune samt idéudvikling. Der er i forlængelse heraf udarbejdet en række forslag til konkrete tiltag og forsøg, der sammen med delmålsgrundlaget vil blive udarbejdet til et idékatalog, som vil blive udsendt til skoledistriktsgrupper og fagforvaltninger med henblik på den videre kvalificering af delmålene og deres opfyldelse. De konkrete forslag og initiativer vil indgå som en del af afrapporteringen til Byrådet i 2005, hvor det således også i højere grad vil være muligt at give en begrundet vurdering af, om delmålene helt eller delvist kan forventes, at kunne nås i Anbringelse Delmålet er formuleret således: I perioden skal andelen af de årige, der anbringes uden for hjemmet, udvise et fald i forhold til niveauet for Det forudsættes, at der overfor børn og unge med særlige behov også fremover ydes en indsats, som imødekommer disses behov, herunder muligheden for anbringelse udenfor hjemmet. Målemetode: Målingen af opfyldelsen af delmål 1 foretages ud fra en elektronisk registrering af anbringelser i Århus Kommune. Målgruppen er børn fra 10 til 14 år (inklusive), der er anbragt udenfor hjemmet på grund af særlige sociale problemer, og hvor Århus Kommune er handlekommune. Sager, hvor Århus Kommune alene er betalingskommune, medregnes således ikke. Anbringelsesstederne er egen bolig, eget værelse, familiepleje, døgninstitution, kost- og efterskole og socialpædagogiske opholdssteder. Antallet er omregnet til helårspladser. På baggrund af arbejdet med kvalificeringen af delmålet om anbringelser er der fremkommet følgende temaer, som vurderes at have en forebyggende effekt for børn i relation til anbringelse: Skoleliv, stabilitet, voksenkontakt, forældrekompetencer og fællesskab. Dialogen om konkrete forslag og initiativer, der kan arbejdes videre med i lokalområderne eller på centralt niveau vil ske med henholdsvis skoledistriktsgrupperne og fagforvaltningerne Kriminalitet Delmålet er formuleret således: Inden 2007 skal kriminaliteten blandt de 15 til 18-årige i Århus Politikreds vise et fald på 25% i forhold til niveauet for 2001 Målemetode: Til målingen af dette delmål, er der besluttet tre målemetoder: 4

5 Kriminalitetsunderretninger fra Politiet til Familiecentrene - når en ung sigtes. Familiecentrenes oplysninger samles i en database i Familieafdelingen Antallet af domme fordelt på aldersgrupper årige specificeret på forbrydelsens art. Selvrapportering via Ung i Århus - undersøgelsen. Denne undersøgelse om livsstil og sundhed blandt 9. klasser gennemføres årligt af Børn og ungelægerne og Skolevæsenet. Udgangspunkt 2002 (Oplysninger fra 2001 kan ikke fremskaffes) I forbindelse med kvalificeringen af kriminalitetsdelmålet har det været kendetegnende, at der findes meget lidt dansk forskning om effekten af kriminalitetsforebyggelse. Derfor er der dels taget udgangspunkt i den udenlandske forskning på området, dels taget udgangspunkt i de tilkendegivelser, der er kommet fra repræsentanter for kriminalitetsmedarbejdere i Århus Kommune (såvel institutioner som kommunedækkende), Politiets Ungdomsgruppe samt Amtets forebyggelsesråd. Det er væsentligt at have opmærksomhed rettet mod, at en øget politimæssig og kommunal indsats overfor et kriminalitetsområde på kort sigt vil bevirke en afledt stigning i kriminalitetsstatistikken. For at sikre en fokus på, og øge den faktuelle viden om effekten af det kriminalitetsforebyggende arbejde, vil der i forbindelse med iværksættelse af kommende indsatser blive fastsat en række effektmål, som der vil blive fulgt op på. I forhold til kriminalitetsdelmålet arbejdes videre med afsæt i Balvig-modellen. Det betyder, at der tages afsæt i den forebyggende indsats, den foregribende indsats og den indgribende indsats. Der sker en opsamling og evaluering af de kommunedækkende indsatser for udsatte børn og unge med henblik på at opsamle viden og effekt, således at erfaringerne herfra kan anvendes og overføres i den lokale kriminalitetsforebyggelse i skoledistriktsgrupperne Ungdomsuddannelse. Delmålet er formuleret således: 97% af alle børn, der forlader folkeskolen efter 9. eller 10. klasse, skal begynde i en ungdomsuddannelse Delmålets nuværende formulering er problematisk, fordi alle unge ikke er omfattet af det, f.eks.: - medtages alle elever fra privatskoler ikke i tallet (ca % af en årgang) - efterskoleelever er ikke med - ca. 900 elever. - afgangsførte fra anbringelsessteder og opholdssteder er ikke med. Det nuværende delmål vil derfor resultatmæsssigt ikke i fuldt omfang omfatte de udsatte børn og unge, som dette delmål netop gerne skulle fokusere på. Desuden er der ikke fokus på, at selv om den unge måske påbegynder en ungdomsuddannelse, så er der også mange, der dropper ud af uddannelserne igen. Derfor er der brug for en justering af delmålets nuværende formulering til følgende nye formulering: 5

6 Alle børn, der forlader folkeskole, privatskole, efterskole eller tilsvarende skal fortsætte i en ungdomsuddannelse, alternativt i uddannelsesforberedende aktiviteter eller arbejde. Denne formulering udvider gruppen af unge, således at den omfatter alle unge på en årgang, uanset hvor de afslutter 9. klasse. Den nye formulering lægger i praksis op til, at der fra år til år defineres en gruppe af udsatte unge - og at de levnes særlig opmærksomhed jvf. intentionerne i loven om Ungdommens Uddannelsesvejledning. Omorganiseringen af skole- og ungdomsvejledningen forventes fremsat i en selvstændig byrådsindstilling. (Jvnf. ny lov om Ungdommens Uddannelsesvejledning.) Målemetode: Det nye mål vil årligt registreres gennem en konkret opfølgning af alle afgangsførte 9. klasser den 1. november hvert år. Vejledningen af de unge vil på baggrund af denne registrering herefter kunne målrettes de 15-20% af en årgang, der har problemer med at finde sig tilrette efter afslutningen af deres skoleforløb. Registreringen af de samme unge følges op på hver årgang år for år til det 18. år. I forlængelse af nyformuleringen af delmålet tages der initiativ til, at der i lighed med delmålene om anbringelse og kriminalitet igangsættes en proces, der kan kvalificere opnåelsen af delmålet. Processen vil som arbejdet med de øvrige delmål basere sig på forskning, viden og erfaringer fra Århus Kommune samt ressourcepersoners input Nyt delmål om: Udsatte børn 0-6 års området - med fokus på barnets ressourcer og behov Med baggrund i møderunden med skoledistriktsgrupperne i foråret 2003 kan det konstateres, at det fortsat er svært for såvel ansatte i daginstitutioner som andre ansatte, der arbejder med børn i 0-6 års alderen, at forholde sig til de 3 delmål, der gælder for udsatte børn og unge-politikken. Mange medarbejdere fra disse personalegrupper siger, at når de 3 fastsatte delmål primært retter sig mod børn eller unge, der er på vej ind i puberteten opleves udsatte børn og unge-politikkens delmål, som værende langt fra eksempelvis en småbørnspædagogs rækkevidde. Imidlertid kunne det på møderne med skoledistriktsgrupperne konstateres, at det samarbejde, der har været gennemført omkring overgange (fra daginstitution til skole/fritidstilbud) er blevet meget konkret udviklet i skoledistrikterne og taget til sig af de relevante personalegrupper. Jvnf. byrådsbeslutning af 19. juni I et centralt samarbejde mellem Børn og Unge-Afdelingen og Skoleforvaltningen er der udarbejdet værdier, nøglebegreber samt mål og anbefalinger for institutionernes og skolernes fælles arbejde med overgange mellem daginstitution til skole/fritidsinstitution, som der arbejdes videre med lokalt. På baggrund af ovennævnte erfaringer, der viser et behov for et mål for at involvere 0-6 års området i udsatte børn og unge-politikken, og samtidig påviser, at det kan lade sig gøre med det rette oplæg, skal det indstilles, at der tages initiativ til udarbejdelsen af et konkret målbart delmål for 0-6 års om- 6

7 rådet med fokus på overgange og barnets udvikling, herunder de ressourcer og behov, der er forbundet med aldersgruppen. I arbejdet vil relevante ressourceperoner blive inddraget. Delmålet vil blive fremsat i en særskilt byrådsindstilling. 3.2: Lokal indsats - status og opfølgning Det lokale arbejde i skoledistriktsgrupperne er en hovedhjørnesten i politikken om Udsatte børn og unge. Den vidtgående omstillingsproces, der er igangsat i forbindelse med politikken om udsatte børn og unge er således i høj grad en indsats, der skal finde sted i lokalområderne, efter de fastlagte mål og værdier. Krumtappen i implementeringen af politikken foregår i den decentrale struktur i skoledistriktsgrupperne. Arbejdet her foregår i forskellige tempi, men alle skoledistriktsgrupper skal gennemløbe en udvikling, som skaber et fælles fundament: organisationen er på plads og fungerer, lokale mål og handleplaner for arbejdet med udsatte børn og unge er formuleret, der fokuseres på de lokale initiativer og deres effekt samt tilegnelse af metoder til det. Der arbejdes successivt med disse trin, men omstillingen til de nye arbejdsformer, konkret præcisering og evaluering af indsatserne samt løsningen af opgaverne er et langt sejt træk. Processen forløber, og generelt går bevægelsen i den rigtige retning i forhold til implementeringen af politikken. Med byrådsbeslutningen af 11. september 2002, blev det besluttet, at skolelederne udpeges som formænd i de enkelte skoledistriktsgrupper, siden har skoledistriktsgrupperne valgt næstformænd (blandt lederne af 0-6 års institutionerne) og nedsat arbejdsgrupper. Der har været afholdt møder med samtlige skoledistriktsgrupper, hvor Institut for Serviceudvikling, det eksternt tilknyttede konsulentfirma, bl.a. har introduceret til virkningevaluering med henblik på fremtidig effektvurdering af de lokale indsatser. I forlængelse af møderne med hele skoledistriktsgruppen blev der afholdt et særskilt møde med formandsskabet. Skoledistriktsgruppernes succes med etableringen af et godt lokalt samarbejde afhænger i høj grad af formandsskaberne og deres holdning til samarbejdet, erfaring og kompetence i forhold til processtyring og fastholdelse. Formandsskaberne er dermed også en vigtig målgruppe for kompetenceudvikling og dialog Evaluering Der er gennemført en evaluering i skoledistriktsgrupperne i foråret 2003, hvor der er opsamlet i forhold til: Organisation, mål og handlinger, proces og ressourcer samt resultater. Evalueringen viser, at første trin i arbejdsgrundlaget i Udsatte børn og unge-politikken i skoledistriktsgrupperne er ved at være på plads: Deltagere, organisering, fælles overblik og arbejdsgrupper. 7

8 Et andet af evalueringens resultater er en konstatering af store forskelligheder mellem skoledistriktsgrupperne, både hvad angår opgaveløsning og initiativer. Det konstateredes bl.a., at der er stor forskel på systematik og skriftlighed, og at overblikket over det lokale skoledistrikt ikke alle steder bygger på faktuel viden. Forskelligheden mellem skoledistriktsgrupperne viser sig også ved, at der i nogle skoledistrikter arbejdes målrettet med udsatte børn og unge, mens arbejdet i andre skoledistrikter er mere usystematisk. Mange skoledistriktsgrupper har således et godt tværfagligt samarbejde funderet i skoledistriktet og er i gang med konkrete initiativer på baggrund af udpegede delmål og handleplaner lokalt. Der er dog også lokalområder, hvor man ikke er nået så langt i det tværfaglige samarbejde. I forlængelse af evalueringen har alle formandskaber i skoledistriktsgrupperne fået til opgave, inden den 1. december 2003 skriftligt at indrapportere mål og handleplaner, for at sikre at alle skoledistriktsgrupper har nået næste niveau i den lokale opgaveløsning af udsatte børn og unge-indsatsen. Flere skoledistriktsgrupper modtager processtøtte til løsningen af denne opgave Justering af arbejdsgrundlaget for skoledistriktsgrupperne. Selvom en lang række lokale distrikter således har taget opgaven til sig og fået etableret et konstruktivt tværfagligt samarbejde, er der lokalområder, som i højere grad har brug for at opgaverne præciseres. Arbejdsgrundlaget for skoledistriktsgrupper vil i 2004 blive revideret og udvidet med en række skal-opgaver for skoledistriktsgrupperne. Opgaverne vil tage udgangspunkt i opsamlingen fra evalueringen samt det grundlag, der er udarbejdet med henblik på at kvalificere opnåelse af delmålene Opsamling af konkrete indsatser Evalueringen har primært givet et billede af organisationen og en status på processen i lokalområdet, og ikke af de konkrete indsatser, der tages initiativ til. I de kommende år vil der i forlængelse af arbejdet med organisation samt mål og handleplaner fokuseres mere på de konkrete initiativer og deres effekt, og skoledistriktsgrupperne vil derfor også understøttes med metoder til at kunne vurdere effekten af deres egne indsatser, der kan være udpeget med udgangspunkt i de centralt fastsatte delmål - og ikke mindst med udgangspunkt i de lokale behov i skoledistrikterne. For at få en vurdering af det konkrete samarbejde om udsatte børn og unge vil brugen og udviklingen af arbejdet med tværfaglige netværksgrupper omkring enkelte børn, unge og deres familier blive fulgt op i evalueringen for Med henblik på at få en konkret vurdering af implementeringen af Udsatte børn og unge-indsatsen i det enkelte skoledistrikt, vil afrapporteringen i 2005 indeholde en konkret gennemgang af hvert enkelt skoledistrikt incl.: Mål, handleplaner, konkrete initiativer og forventede effekter heraf. Afrapporteringen vil foregå i et konkret samarbejde med skoledistriktsgrupperne. 3.3 De 19 handlinger. 8

9 De 19 handlinger er konkrete initiativer, som skal sikre opfyldelse af byrådets beslutning om værdier, mål og indsatsområder i forhold til udsatte børn og unge. Alle 19 handlinger har betydning for, hvordan man i Århus Kommune tænker og arbejder i forhold til udsatte børn og unge. Lokalt i forhold til arbejdet i de enkelte skoledistriktsgrupper og arbejdet i den enkelte institution, skole og klub m.v. Centralt i forhold til, hvorledes initiativer organiseres og udformes for at bistå og komplementere det lokale arbejde. Arbejdet i skoledistriktsgrupperne er med den nye politik på området i Århus Kommune det centrale omdrejningspunkt i indsatsen overfor de udsatte børn og unge (Handling 1). De øvrige 18 handlinger i byrådsbeslutningen fra september 2001, kan derfor opfattes som værende støttefunktioner for en videreudvikling af organiseringen af samarbejdet lokalt og centralt. De enkelte handlinger er etableret med en ansvarlig tovholder udpeget fra en fagforvaltning samt en tværfaglig arbejdsgruppe repræsenterende forskellige afdelinger og udpeget af de enkelte afdelinger. Der henvises til vedlagte resumé af statusrapporten, der giver en aktuel status for de 19 handlinger samt vedlagte oversigt. Alle handlinger vil igen indgå i statusafrapporteringen ultimo Centrale initiativer Videns- og RessourceCenter Der er etableret et Videns- og RessourceCenter, som skoledistrikterne kan hente bistand fra til deres arbejde. VRC består pt. af en række ressourcepersoner fra fagforvaltningerne. Hos en lang række ansatte i institutioner og forvaltninger findes stor viden og erfaring om arbejdet med udsatte børn og unge. For at sikre at denne viden kommer skoledistrikterne til gavn, etableres der en tværgående gruppe bestående af ledere og medarbejdere, der har den direkte kontakt med børn og unge i bylivet. Gruppen vil indgå i VRC og får til formål at fokusere på indikatorer, tendenser og risici på kryds og tværs af skoledistriktsgrupperne med henblik på at støtte de berørte skoledistriktsgrupper på lokalt niveau. Politiets Ungdomsgruppe indgår i denne konstruktion Lokalsamfundsprofil Lokalsamfundsprofilen er et IT-baseret datavarehus, som kan samle og systematisere en række data, der tilsammen kan give en kvantitativ karakteristik af et skoledistrikt. Grundlaget for etableringen af en lokalsamfundsprofil er skabt, der er fremsendt en ansøgning til den centrale IT-pulje om finansiering af anlægsudgifterne. Lokalsamfundsprofilen vil give konkret overblik og viden om faktuelle forhold, som vil gøre det muligt at prioritere og målrette indsatserne i lokalområderne Økonomimodeller Muligheden for etableringen af økonomimodeller er skabt med den fremsendte indstilling til Byrådet. Der er udarbejdet en ressourceramme, som er sammensat af de ressourcer, der i dag anvendes af de involverede 4 fagforvaltninger, der arbejder med udsatte børn og unge. Indenfor ressourcerammen definerer skoledistrikterne en række faglige forsøg. Foreløbig er 10 skoledistrikter involveret i 9

10 udviklingen af forsøgene, der siden skal godkendes af direktørerne fra Magistratens 1. og 4. afdeling samt forvaltningscheferne Rummelighed Der er udarbejdet en forståelsesramme for rummelighed i Århus kommune. Med udgangspunkt i forståelsesrammen kan begrebet udvikles og gøres nærværende for de faggrupper, der bør kende til rummelighed. Børnenes holdning til rummelighed blev der sat fokus på med teaterforestillingen Play, da alle skoler i Århus Kommune fik tilbud om teaterstykket målrettet klasses eleverne Kompetenceudvikling I indeværende år er der igangsat et kompetenceudviklings initiativ for alle lokale ledere i samarbejde med JCVU. Formålet er at formidle politikken om udsatte børn og unge, at inspirere og udveksle konkrete arbejdsmåder og metoder til egen institutions indsats samt starte en proces, der sikrer at enhver institutions virksomhedsplan forholder sig til udsatte børn og unge. I forlængelse af handling 19 om kompetenceudvikling er der taget initiativ til, at en del af den kommende kompetenceudvikling målrettes formandsskaberne og frontmedarbejderne i skoledistrikterne. Socialministeriet er ansøgt og har bevilget kr. til denne fortsatte udvikling af Udsatte børn og unge-politikken. Beløbet er bevilget til ekstern konsulentbistand /4-nettet (fremover Distriktsnettet) 1/4-nettet er etableret i den fælles notes-database og kan benyttes af alle skoledistriktsgrupper og centrale forvaltninger. ¼ nettet indeholder en lang række tværgående oplysninger og informationer, men er endnu ikke blevet det naturlige diskussions- og informationsværktøj i skoledistriktsgrupperne. På denne baggrund er 1/4-nettet netop nu under revision med henblik på nyt udseende og flere funktioner Effektvurdering I det forløbne år er det søgt at opsamle dansk og international forskning, der gør sig gældende indenfor hele det forebyggende område, der har udsatte børn og unge som fokus. I den anledning er det konstateret, at der er meget lidt konkret viden om, hvilken forebyggelse, der virker i forhold til udsatte børn og unge. På den baggrund er det besluttet, at alle centrale og lokale initiativer, der iværksættes i Århus Kommune med udgangspunkt i udsatte børn og unge-politikken systematisk opsamles og effektvurderes. 3.5 Fremtidig struktur. 10

11 SSP s kriminalpræventive indsats og politikken om udsatte børn og unge hænger nøje sammen, bl.a. gennem delmålet om nedbringelse af kriminaliteten. SSP ses derfor som en naturlig samarbejdspartner i Distriktssamarbejdet om børn og unge. For at opnå en større koordination mellem udsatte børn og unge-indsatsen og SSP-indsatsen, bl.a. med henblik på at opnå det ønskede fald i ungdomskriminaliteten indstilles det derfor, at der sker en integration af udsatte børn og unge-indsatsen og SSP i Distriktssamarbejdet om børn og unge. Konsekvensen er etableringen af én styregruppe for det samlede Distriktssamarbejde mellem Magistratens 1. og 4. afdeling med deltagelse af Politimesteren. Dette betyder en ændring af strukturen for SSP i forhold til byrådsbeslutningen af 20. september SSP vil fortsat have samme opgaver og prioriteringer i deres arbejde. Politiet er inddraget og har godkendt forslaget. Udsatte børn og unge indsatsen, SSP og det tidligere anvendte begreb ¼ Samarbejdet erstattes herefter af en samlet betegnelse: Distriktssamarbejdet om børn og unge. 4. Økonomiske konsekvenser Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, da de foreslåede initiativer finansieres indenfor de eksisterende økonomiske rammer for Magistratens 1. og 4. Afdeling. 5. Konsekvenser i forhold til mål Byrådet fastlagde med beslutningen i september 2001 et overordnet mål for arbejdet med udsatte børn og unge: Det overordnede mål for Århus Kommunes politik over for udsatte børn og unge er at bidrage til en god opvækst, som modvirker samfundsmæssig udstødning og isolation. Desuden fastlagdes følgende delmål for arbejdet med udsatte børn og unge: I perioden skal andelen af de 10 til 15-årige, der anbringes uden for hjemmet, udvise et fald i forhold til niveauet for Det forudsættes, at der over for børn og unge med særlige behov også fremover ydes en indsats, som imødekommer disses behov, herunder muligheden for anbringelse uden for hjemmet. Inden 2007 skal kriminaliteten blandt de 15 til 18-årige i Århus Politikreds vise et fald på 25% i forhold til niveauet for % af alle børn, der forlader folkeskolen efter 9. eller 10. klasse, skal begynde i en ungdomsuddannelse. Med vedtagelsen af indeværende indstilling præciseres delmålene, og effektvurderingen og resultatsiden styrkes efter de principper og rammer, som Byrådet vedtog den 26. september Høringssvar 11

12 De indkomne høringssvar, som vil blive fremlat på Byrådets læsesal, tilkendegiver generel opbakning og positiv indstilling til intentionerne i politikken for de udsatte børn og unge samt indsatserne i forbindelse hermed. Børne- og Ungerådet betragter således indsatsen som en investering i, at bryde den negative sociale arv. Af hovedtendenser i høringssvarene er: At stort set alle tilkendegiver ønsker og behov for et fjerde delmål omhandlende 0-6 års området. Der er forskellige forslag til konkret indhold af delmålet, mens BUPL i stedet anbefaler,... at den tidlige indsats på 0-6 års området indføjes i politikken, som en beskrivelse og en anerkendelse af den mangfoldighed af arbejdsopgaver indsatsen indebærer. At stort set alle finder det fornuftigt med tilknytningen af SSP til Distriktsamarbejdet om børn og unge. At der er behov for mere tid og flere ressourcer for at løfte opgaven. Således tilkendegiver flere, at samarbejde tager tid og kræver ressourcer. Århus Lærerforening påpeger bl.a.... at intentionerne i indstillingen ikke kan realiseres, uden der tilføres ekstra ressourcer til det samlede arbejde - herunder ekstra ledelsestid. Andre anbefaler at tempoet sættes ned, så der sikres en balance mellem tålmodighed og udvikling. At evalueringen fremover sker via kendte og hidtil anvendte modeller. B-siden i Fællessamarbejdsudvalget i Børn og Unge-Afdelingen finder således, at målsætningen om evalueringer én gang årligt, er for snæver en tidshorisont og foreslår i stedet evaluering hvert andet år. At lokalsamfundsprofilen snart udvikles og giver skoledistriktsgrupperne mulighed for at trække konkrete oplysninger på det enkelte lokalområde. At der er store visioner og mål for politikken og dens indsats, men at dette ikke afspejles i virkeligheden. Der henvises i den forbindelse til at der i det netop indgåede budget er sparet ressourcer på børneområdet. At alle får mulighed for at indhente viden mv. på Distriktsnettet. At der tages hensyn til skoledistriktsgruppernes forskellighed. Århus Skolelederforening skriver bl.a. i sit høringssvar,... at der i det videre arbejde sikres større rum for lokale variationer i arbejdet, således at arbejdet i de enkelte skoledistrikter i højere grad afspejler lokalområdets muligheder og behov. At der i forbindelse med justeringen af arbejdsgrundlaget tages hensyn til de skoledistriktsgrupper, som modtager mange børn fra andre skoledistrikter. Endelig har Arbejdsmarkedsafdelingen fremsat ønske om, at delmål 3 om ungdomsuddannelse tilpasses, så den omhandler alle unge. Dette er indarbejdet i denne indstilling. 12

13 7. Beslutningspunkter Det indstilles: at statusrapporten tages til efterretning, at der formuleres et nyt delmål, der tager udgangspunkt i 0-6 års området og overgangen fra daginstitution til skole, at Distriktssamarbejdsstrukturen fremover omfatter både SSP og udsatte børn og unge. Flemming Knudsen Torben Brandi Nielsen John Lysholm Jepsen Niels Vad Sørensen Bilagsfortegnelse: Resumé og oversigt over de 19 handlinger Statusrapport fremlagt i Byrådets læseværelse. Høringssvar fremlagt i Byrådets læseværelse 13