Å F - I n g e m a n s s o n. A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r. L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n

Transkript

1 Å F - I n g e m a n s s o n A k u s t i k S t ø j V i b r a t i o n e r L e a d i n g e x p e r t i s e S o u n d a n d V i b r a t i o n

2 M e d d e n n e f o l d e r v i l v i i n f or m er e o m I n ge m a n s s o n s k o m p e t e n c e r o g yd e l s e r i n d e n f o r a k u s t i k, s t ø j o g v i - b r a t ioner. Å F - I n g e m a n s s o n e r Sk a n d i n a v i e n s s tø r s t e r å d g i v e n d e v i r k s o m h e d i nd e n f or o m r å d e t ak u s t ik, s t ø j o g v i b r a t i o- n e r. M e d 5 0 år s er f ar i n g o g m e d ar b e j d e r e i D a n- m a r k, Sverige o g N or g e d æk k e s a l l e g r en e a f f a g o m r å- d e t. I n g e m a n s s o n e r k v a l i t e t s - o g m i l jø c e r t i f ic e r e t e f - t e r I SO o g I S O , s a m t ak k r e d i te r e t t i l e n l a n g r æk k e m å l e - o g b e r e g n i n g s m et o d e r, h e r u n d er M i l j ø m å l i n g- ek s t e r n s t ø j. I n g e m a n s s o n s k o nt or i Kø b e nh a v n h ar ek s i s t e r e t s i d e n M e d d e n f o r e s t å e n d e i m p l e m e nt e r in g a f S t ø j d i r e k t i v e t i D a n m a r k, e r s t ø j e n k o m m e t på d a g s or de n e n m a n g e s t e d e r. S t ø jk or t l æ g n i n g e r e t n yt t i g t v ær k t ø j i p l a n l æ g - n i n g e n o g i k o m m u n ik a t i o n e n m e l lem bor g e r e, f o r v a l t - n i n g o g p o l i t ik er e. I n g e m a n s s o n h ar i e n l a n g år r æk k e a r b e jd e t m e d p l a n- l æ g n i n g o g k or t l æ g n i n g a f s t ø j f r a v e j e, je r n b a n e r o g i n d u s t r i, s a m t k o r t l æ g n i n g a f s t i l l e o m r å de r M e d v e n l i g h i l s e n Å F - I n g e m a n s s o n R a t h s a ck s v e j 1 D K F r e d e r ik s b e r g C T l f K o n t ak t : t o r be n. a s t r u i ng em a n s s o n. c o m T o r b e n A s t r u p F i l i a l c h e f

3 K O R T L Æ G N I N G AF E K S T E R N S T Ø J Ekstern støj er støj fra veje, jernbaner, flytrafik, industri, skydebaner, motorsportsbaner, mv. Mange af samfundets aktiviteter giver anledning til støj og støjkortlægning giver et overblik over den støjbelastning som et givet område er udsat for samt bidraget fra de enkelte støjkilder. Det bliver derved muligt at vurdere om støjbelastningen overskrider gældende grænseværdier og om området fx kan anvendes til boligformål. Det er også muligt at undersøge virkningen af bygningsplacering og støjskærme. Miljømyndighederne har i udarbejdet retningslinier for kortlægning af ekstern støj. Støjkortlægning er et effektivt værktøj til arealplanlægning og kan besvare spørgsmål som: Hvordan planlægges, så kommunens stilleområder bevares bedst muligt? Hvilken udnyttelse kan opnås af arealet nær ved fx en vejstrækning? Kan der bygges boliger, og hvordan skal de i givet fald placeres så støjbelastningen minimeres og skal der udformes støjskærme? Hvilke støjgrænser skal gælde i industriområder?

4 KORTLÆGNINGSMETODE EKSEMPEL PÅ STØJKORTLÆGNING Støjkortlægning kan foretages beregningsmæssigt ved hjælp af anerkendte beregningsmetoder. Det giver mulighed for enkelt og fleksibelt at undersøge forskellige alternativer. Indgangsdata vil være digitale eller analoge kort over området, samt trafikdata for veje, jernbaner og flytrafik. Støj fra industri er i mange tilfælde dokumenteret i virksomhedens miljøgodkendelse, ellers kan støjemissionen baseres på kendskab til virksomhedernes støjkilder eller supplerende målinger. Resultaterne præsenteres på grafisk form på en intuitiv og let forståelig måde, hvilket forenkler og letter dialogen med de involverede parter - herunder borgere og politikere. De efterfølgende eksempler viser eksempler på støjkortlægning i et område i Ballerup Kommune, hvor støjbidragene fra vejtrafik, jernbanetrafik og industri indgår. Der er foretaget beregning for to scenarier: 1. Vejtrafik: Smørum Parkvej 6900 pr. døgn, 60 km/t Måløv Hovedgade 5000 pr. døgn, 50 km/t Frederikssundsvej pr. døgn, 70 km/t Alle tilfælde 10% tung trafik. Jernbanetrafik: S-bane m/døgn, 120 km/t Industri: Væsentlige støjkilder på industrivirksomheder mellem Frederikssundsvej og S-banen. 2. Trafik- og aktivitetsmæssige forudsætninger som scenario 1, men der er tilføjet virkningen af etablering af en 2 m høj støjskærm langs S-togsbanens sydlige spor.

5 S TØ J FR A V E J, JE RN B AN E O G I NDU S T RI I M ÅLØ V E K SE M P EL. E n s tø js k ær m o ps at l ang s S- ban en r ed u c er e r d et s am le de st ø jni v ea u i om r å d et s yd f or S- ba nen me d c a. 5dB. St ø je n er m es t ud pr æ ge t n ær k ilde n her d e tr afik er ede ve je o g ban e s tr æk ning er. D er er e t st or t pot en t ia le v e d de om r åd er so m lig ger op t il v e je og jer n b aner s o m i no g le t ilf æld e k an u dn yt t e s me d go de st øj r ed u cer en de v ir k e m id ler. K or t e ne er u dar b e jd et til de mo n s tr a t io ns f or må l og de be n y tt ede i ndg an g sd at a er s k øn n ede t i l fo r må le t.

6 AURALISERING OG VISUALISERING En overbevisende metode til at illustrere virkningen af afværgeforanstaltninger er at afspille lyddemonstrationer, som repræsenterer situationen før og efter en støjdæmpende foranstaltning er udført. En auralisering kan tydeliggøre den opnåelige støjdæmpning fra eksempelvis en støjskærm eller støjdæmpende asfalt før den støjdæmpende foranstaltning er udført. Klik for at høre togstøj nuværende situation Kombineres auralisering med en visuel illustration af de støjdæmpende foranstaltningers indflydelse på omgivelserne f.eks. en støjskærm i et naturskønt terræn fås et overbevisende præsentationsmateriale til brug overfor planlæggere, beslutningstagere, politikere og især borgere. Klik for at høre togstøj efter etablering af støjskærm

7 KNTROLMÅLINGER OG STØJMONITORERING EU, DIREKTIVET OG MILJØSTYRELSENS BEKENDTGØRELSE En støjkortlægning kan følges op af kontrolmålinger i enkelte referencepositioner. Dette kan fungere både som verifikation af beregninger og som indikation af ændringer i støjbelastning over tid. Måling og overvågning af støj kan anvendes som supplement til støjberegninger i situationer, hvor støjkildernes driftsbetingelser varierer meget eller er vanskelige at definere. Sådanne situationer forekommer typisk ved større anlægsarbejder. Forud for bygge-arbejdet kan der foretages fotoregistrering af udsatte bygninger. EU direktivet om vurdering og styring af ekstern støj (2002/49/EF) fastlægger de grundlæggende retningslinier for støjkortlægning herunder hvilke støjindikatorer der skal anvendes. Som led i gennemførelsen af direktivet skal EU s enkelte medlemslande gennemføre støjkortlægninger og udarbejde handlingsplaner med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj, som omfatter støj fra vejtrafik, jernbaner, fly og industrianlæg. Miljøministeriets Støjbekendtgørelse (nr. 766 af 7. juli 2004) implementerer EU direktivets bestemmelser i det danske administrative system. Bekendtgørelsen vil blive fulgt op af en række cirkulærer med detailkrav til støjkort og data samt orientering af borgerne. Netop nu er en revideret bekendtgørelse og en vejledning om direktivets implementering i høring.

8 INGEMANSSON - KOMPETENCE & RESSOURCER Vi arbejder med alle former for måling og beregning af støj, og vor akkreditering omfatter blandt andet Miljøstyrelsens vejledninger om ekstern støj. Ingemansson har i en årrække arbejdet med støjkortlægning for kommuner, herunder udarbejdelse af støjkort over hele kommuner, som har været anvendt til planlægningsmæssige formål, udpegning af stille områder, orientering til borgere etc. Herudover arbejder vi med støj og vibrationer i fra: Å F - I n g e m a n s s o n R a t h s a c k s v e j 1 D K F r e d e r i k s b e r g C T l f F a x w w w. i n g e m a n s s o n. c o m Bygge- og anlægsarbejder Industri- og trafikanlæg Motorsports- og skydebaner Flyvepladser og lufthavne Offshore-anlæg Vindmøller Vi arbejder desuden med alle former for bygnings- og rumakustiske målinger og beregninger fx målinger ved ibrugtagning af nye boliger.