Videokonference som værktøj i benchlearning

Transkript

1 Notat om Videokonference som værktøj i benchlearning - erfaringer fra ESB-netværkets benchlearningprojekt December 2007 Torben Hansen, OTS / LAMA grafik har fungeret som ekstern konsulent i projektet

2 Videokonference som et værktøj i benchlearning - afprøvning af videokonference i benchmarking og benchlearning Baggrund Ålborg Tekniske Skole og Odense Tekniske Skole har gennem de senere år arbejdet med benchmarking og benchlearning omkring ETU og økonomiske nøgletal. Møderne mellem skolerne har typisk bestået af, at en delegation, (bestående af leder og undervisere) fra Odense Tekniske Skole, er draget til Ålborg eller omvendt. Det har givet mulighed for at mødedeltagerne ud over en snak om og sammenligning af tal kunne få en konkret oplevelse af de fysiske rammer for undervisning og elevengagement. Disse møder har betydet, at der er blevet brugt 7 timer til transport pr. person - og møderne er ofte blevet let forceret pga. den lange rejsetid. På den måde har den fysiske udfordring ved disse møder betydet, at det har været svært at afholde så mange møder som man gerne ville, og det har også betydet en ikke uvæsentlig omkostning. I forlængelse heraf blev det besluttet at undersøge om brugen af videokonference kunne afhjælpe både den økonomiske del og den tidsmæssige af problemet. På ErhvervsAkademiet på de to skoler NOEA i Ålborg og på Erhvervs- Akademiet på Odense Tekniske Skole har man anskaffet et dedikeret videokonferencesystem, der ville gøre det muligt for uddannelserne at mødes på en mere fleksibel måde. Videokonferencesystemet er bundet til ét lokale på skolen eller rettere: Det kræver en større anstrengelse at flytte anlægget fra en adresse til en anden. Udfordringen for uddannelserne på de to skoler har således været, at de skulle bevæge sig ind på erhvervsakademierne for at holde møde en rejse for begge parter på ca. 5 km. blev afholdt i to tempi Forberedelse - møde den 20. august kl

3 Til stede var: Odense Tekniske Skole Helge Pasfall, Afdelingsleder, Smede- & Industriteknikafdelingen Ålborg Tekniske Skole Mogens Rosenbeck, Teamleder Håndværk og teknik, Ålborg Tekniske Skole Der var ikke en specifik dagsorden. Formålet var, at de to afdelingsledere kunne få en fornemmelse af lokaliteten og teknikken. Resultatet af mødet var dato for det egentlige BL-møde den 2. oktober. BL-møde den 2. oktober kl Til stede var fra Odense Tekniske Skole Helge Pasfall, Afdelingsleder, Smede- & Industriteknikafdelingen, Stanislav Kucirek, Overlærer Ålborg Tekniske Skole Mogens Rosenbeck, Teamleder Håndværk og teknik, Ålborg Tekniske Skole Michael Frank, kvalitetskoordinator, Ålborg Tekniske Skole Der var afbud fra to deltagere fra hver af institutionerne. Dagsorden Status på igangsatte aktiviteter indenfor Benchmarking-området udsendt på forhånd. startede med en udveksling af fodbold benchmarks OB s/åb s placering i SAS-ligaen og gensidig godmodig hån over manglende resultater. I den sammenhæng var mediet ikke en hindring for benchmarking og heller ikke for benchlearning. Helge orientering fra Odense Tekniske Skole om Flytning fra Lumbyvej til Petersmindevej ML-prisen indstilling resultat: en guld- og en sølvmedalje Handlingsplan, indsatsområder og virksomhedsplan Status for 2007 mangel på 25 årselever 3

4 146 på grundforløb, 30 på industriteknik, 50 på efteruddannelse, brobygning Mogens orienterer fra Ålborg Tekniske Skole Stor tilgang til industriteknik er mere end fordoblet fra 10 til 21. Rette mand på rette sted. Dennis er aktiv med praktikplads. ML-pris: 11 indstillet, 2 kom til prisuddeling Travlt på efteruddannelse russere, polen og ukrainere. 2 forretningsudviklere (maskin og smede) 33 % af deres tid bruges på forretningsudvikling. Ord og tal værksteder til eleverne Årselever: 75 på grundforløb, 66 på smede hovedforløb, 21 på industriteknik, 7 på brobygning. Herefter fulgte en generel diskussion over de nye grundforløb hvor følgende Ålborg-initiativer blev vent Ny teamstruktur Ansvar og roller synliggjort Færre elever pr. kontraktlærere pr kontaktlærer Screening af eleverne så de bliver placeret på den rigtige grundførløbspakke Elevcoaches sluttede med en diskussion omkring: og mediet Der var almindelig enighed om, at det var en bekvem måde at mødes på. Ifølge deltagernes udsagn formede mødet sig i princippet som et normalt benchlearningmøde mellem skolerne - dog uden den obligatoriske rundgang i værkstederne. Der var enighed om, at denne mødeform kunne erstatte halvdelen af de møder, der blev afholdt omkring benchmarking/-learning. Men det vil på ingen måde kunne erstatte den oplevelse, det er at besøge hinanden og få den fysiske fornemmelse af, hvordan man har indrettet sig og løst dagligdagens problemer. Begge parter ytrede ønsker om at bruge videokonference i det fortsatte arbejde med benchmarking/-learning. 4

5 Naturligt nok sluttede mødet med, at Odense Tekniske Skole inviterede Ålborg til Odense for at besigtige den nye stolthed: Petersmindevej et ny møde blev sat op i Odense. Anbefalinger Der er ingen tvivl om, at videokonferencen kan bruges som medie til benchlearningmøder. Det giver mulighed for at spare tid specielt i forhold til udveksling og diskussion af de faktuelle og manifeste forhold omkring BL-processen (rapportdata, forbedringsområder, målsætninger). Videokonferencefaciliteter giver mulighed for hurtigt at sætte møder op om faktuelle forhold. Men for at få et optimalt udbytte af møderne, kræver det en stram og defineret struktur på møderne. Dvs. afklaring og bevidsthed om forhold som Hvad er det for en type møde, der afholdes erfaringsudveksling, videnudvikling, sammenligning af praksis Hvad er det for data, der skal diskuteres Hvad er det for forbedringsaktiviteter, der er relevante i forhold til målområderne De traditionelle fysiske møder giver deltagerne en specifik oplevelse af læringskulturen på stedet. Rundgangen i lokalerne giver fornemmelse for løsning af de daglige problemer lige fra ophængning af værktøj til bemanding og placering af serviceværksted (lektiehjælp). Så selv om videomødet uden problemer kan bruges til uformel udveksling af informationer og venskabelige anbefalinger, så vil det være en fordel at mødet forberedes med en klar dagsorden. I den forbindelse vil det vil være udbytterigt at bruge BL-guides til at gennemføre møderne med. For at sætte videokonferencemødet op vil det være en fordel med en aktiv inddragelse af procesledere om ikke andet så i starten. Odense, den Torben Hansen 5