Jeg ville, hvis jeg kunne. Jeg kunne, hvis jeg ville

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg ville, hvis jeg kunne. Jeg kunne, hvis jeg ville"

Transkript

1 dialog Spørgejørgen: Jeg ville, hvis jeg kunne. Jeg kunne, hvis jeg ville At mennesker gør noget - måske endda om og om igen - til trods for, at tungtvejende grunde taler for, at de skulle lade være, er en gåde, som kræver svar. Hvorfor gør de, som de gør? Op til 1900-tallet forklaredes adfærd med negative konsekvenser ved hjælp af begreber som dyder og laster, gode og dårlige vaner, karakterstyrke eller karaktersvaghed, rationalitet eller irrationalitet. Disse forklaringsmåder har det tilfælles, at viljen tillægges afgørende betydning. Man kan være nok så fristet til at give sig hen eller lade stå til, men man er principielt ikke tvunget. Viljen har magten til at lade være. Man kan vælge at handle anderledes. Vi er dermed herre over vores laster. Selv når sirenernes sang udgør så stærke kræfter, at ethvert menneske vil drages mod selvtilintetgørelsens klippeskær, kan man som Odyseus tage sine forholdsregler og lade sig binde til masten. Almindeligvis kan mindre gøre det. Dette er den indeterministiske position. Man er ansvarlig for sine gerninger. Man kunne lade være, hvis man ville. Afhængighed er et valg, omend til tider et dårligt valg. Et ganske andet syn på sagen har op i gennem det 20. århundrede fået vind i sejlene. I vor tid forklares uhensigtsmæssige, risikable, sundhedsskadelige eller på anden måde (selv-)destruktive gerninger i stor udstrækning som et udslag af afhængighed - forstået som noget uvillet. Ifølge det moderne syn er man offer for sin(e) afhængighed(er). Der er stræder, igennem hvilke man ikke kan sejle uden at mange vil lide skibbrud, om de vil det eller ej. Tilværelsen byder på relationer og situationer, hvor viljen underlægges stærkere kræfter, end den kan hamle op imod. Stofmisbrug er det paradigmatiske mønstereksempel på, at vi kan blive slaver af vores laster. Den moderne forklaringsmodel er grundlæggende deterministisk. Man gør, som man gør, ikke fordi man har valgt det, men fordi man i tvingende forstand er afhængig af dette eller hint. Følgelig kan man ikke gøre for, hvad man gør, for man ville lade være, hvis man kunne. Man kan altså miste kontrollen. Man kan handle af tvang. Man kan være længere ude end man kan bunde. Er man først afhængig fanger, bordet. Tidligere valg kan medføre senere afhængighed, men man vælger ikke afhængighed. Det traditionelle syn og det mere moderne syn på afhængighed er åbenlyst modstridende. I følgende dialog om afhængighed vil det blive forsøgt at kaste lys på, i hvilken udstrækning afhængighed er årsagsbestemt, og i hvilken udstrækning der er tale om et valg - om end et problematisk valg? Afklaringen af dette grundlæggende problem har vidtrækkende konsekvenser for såvel narkotikapolitik som misbrugsbehandling. Stof nr. 5

2 Dialog om afhængighed fr. Mestring? hr. Årsag? AF MICHAEL JOURDAN I dialogen medvirker en ordstyrer ved navn Spørge-Jørgen, samt fire personer: Hr. Årsag, Fr. Vane, Hr. Valg og Fr. Mestring. Tilsammen repræsenterer de en god del af determinisme-indeterminisme spektret og hver især kan deres teorier forekomme ret så overbevisende. Problemet er, at deres forklaringsmodeller ikke alle kan være lige rigtige, idet de strider mod hinanden. Spørge-Jørgen: Er man offer for afhængighed, eller er afhængighed et valg? Hr. Årsag, hvad er deres bud? Hvis jeg må have lov at bruge vendingen fra Poul Thomsens populære dyreprogram fra hr. Årsag? TV, så er der en naturlig forklaring på afhængighed. Nyere forskning har godtgjort, at der er et biokemisk fundament for afhængighed. Sagen er, at vi mennesker er opbygget af milliarder af celler, som alle er udstyret med et væld af receptorer, der kan modtage signaler fra andre celler ad kemisk vej. Instrukser sendes og modtages. Vi er styret af kemi. Afhængighedsskabende stoffer kan gennem kemisk indvirkning på celleniveau determinere adfærden. Der sker det, at disse stoffer indvirker stærkt på hjernens belønnings- og kommunikationssystem. Når man er blevet afhængig, så sendes der vedvarende instrukser på dette biokemiske celleniveau, som eksempelvis kan få et menneske til at tro, at stoffer er vigtigere end alt andet. Det pågældende menneske vil gå gennem ild og vand for at skaffe sig det stof, som vedkommende er afhængig af. Med andre ord er der fysisk-kemiske årsager til, at mennesker bliver afhængige. Ingen vælger afhængighed. Afhængighed er et udslag af stoffernes farmakologiske effekt på den menneskelige organisme. Afhængighed er fysisk-kemisk begrundet, og i dag forstår vi mere og mere af interaktionen og mekanismerne bag. Spørge-Jørgen: Har vi ikke i biokemien en god forklaring på, hvordan det kan være, at mennesker bliver afhængige? Er der ikke noget om snakken, Hr. Valg? Undskyld mig, men det er en fuldstændig forfejlet forklaring, vi dér har hørt. Sandheden er, at stoffer forårsager lige så lidt afhængighed, som sexhormoner og kønsorganer forårsager sex. Vi mennesker er indrettet sådan, at de fleste af os - efter at have prøvet sex og kunnet lide det - i en betragtelig del af vores liv vil gentage denne handling jævnligt. Nogle bliver forfaldne til sex. De bliver sex-gale og har et erotisk liv med store omkostninger Stof 5

3 dialog for sig selv og måske også deres omgivelser. Men miséren er ikke forårsaget af deres sexhormoner eller af en sexafhængighed. Den er begrundet i deres store sexlidenskab. De vælger sex, og de ulykker, der sker i kølvandet på deres valg, er en del af det menneskelige vilkår. På samme vis forholder det sig med stoffer. De stoffer, vi snakker om, hopper ikke ind i kroppen af sig selv. Når man prøver at indtage visse stoffer, er det en beslutning. Og kan man lide stoffernes virkning, kan det være fristende at gentage stofindtagelsen, også trods eventuelle omkostninger og negative konsekvenser. Hvis man vil kalde det afhængighed, må man gøre sig klart, at afhængighed er en metafor, vi bruger til at beskrive en bestemt form for adfærdsmønster. Vi må ikke lade os forføre af vores egen metafor. Når folk tager stoffer om og om igen, kalder vi det, de gør, for afhængighed, men den afhængige er ikke styret af stofferne. At fremstille sagen som ren biokemi er udtryk for det Aristoteles ville kalde en kategorifejltagelse. Det er vigtigt at skelne mellem to spørgsmål: 1) Hvordan påvirker stoffer kroppen? 2) Hvordan kommer stoffer ind i kroppen? Så længe vi ikke gør mennesker til maskiner, kan adfærd ikke have årsager. Adfærd skyldes ikke bestemte mekanismer, bestemte kræfter, eller at der bliver trykket på bestemte knapper i et system. Mennesket handler ud fra grunde og ikke ud fra årsager. Mennesket har bevæggrunde - ikke bevægårsager. Bevares, der kan være gode grunde og mindre gode grunde, hvilket er den moralske, værdimæssige og konsekvensmæssige side af sagen. Dertil kommer, at mennesket kan være mere eller mindre oplyst, mere eller mindre presset af livsomstændighederne og omgivelserne, mere eller mindre fristet af dette eller hint alternativ. Men det er vigtigt for tænkningens klarhed at skelne mellem årsag og grund, og afhængigheds-metaforen forplumrer de to ting. Afhængighed har ikke noget med stoffers egenskaber at gøre. Det er ikke en neutral, beskrivende term i forståelsen af forholdet mellem mennesker og stoffer, men en teoretisk ladet term, som indsmugler et bestemt menneskesyn og stempler brugere som syge - eller som genstande for kræfter hinsides deres kontrol. Spørge-Jørgen: Fr. Vane, vil De hjælpe med at kaste lys på sagen? Hvad er Deres bud? Jeg skal gøre det kort og enkelt. For mig at se er afhængighed mere et spørgsmål om psykologi end fysiologi. Afhængighed er ikke en egenskab ved stoffers virkning på den menneskelige organisme, men en beskrivelse af det forhold, at vi mennesker kan få vaner, som kan være nærmest umulige at komme ud af. Nogle ting er mere vanedannede end andre. Nogle ting - eksempelvis stoffer - kan være så velværebringende, at de let bliver en befæstet vane, og når først vanen er etableret, er den svær at bryde. Der dannes spor, og man sidder fast i disse spor og handler om og om igen på samme uhensigtsmæssige måde. Vanens magt er stor. Stoffer er altså afhængighedsdannende, fordi de er vanedannende. Det er ikke en fysik-kemisk proces at blive afhængig, men en psykologisk proces. Det er ikke stoffet, som skaber afhængighed, men vi bliver afhængige, fordi vi kan få vaner, vi ikke selv magter at bryde. Selv med professionel hjælp kan det være svært at bryde en sådan vane. Spørge-Jørgen: Hr. Valg vil lige have et ord indført her. Jeg skal komme med en betroelse: Min første afhængighed her i livet var mælk. Første gang jeg fik det, gylpede jeg det op igen, men da jeg først havde fået det nogle gange, fik jeg smag for det. Jeg kunne ikke undvære mælk og måtte have mælk morgen, middag og aften. Ja, selv om natten vågnede jeg og krævede mælk. Jeg var en pestilens for mine omgivelser, og især min stakkels mor måtte lide under min mælkeafhængighed. Mælkeindtagelse var mig uhyre velværebringende, og alle andre børn havde mig bekendt tilsvarende tilbøjeligheder. Om vi har en fælles disposition for mælkeafhængighed er svært at sige, men kan nogen være i tvivl om, at mælk kan være vanedannede? Jeg var i hvert fald afhængig af mælk, indtil mine forældre begyndte at afvænne mig fra min mælkeafhængighed. Nu er jeg helt kureret. Hungeren efter mælk er ikke længere et dominerende træk i min tilværelse. Jeg drikker stadig mælk, men nu drikker jeg mælk med måde. Jeg kan få mig et glas mælk, uden at det ene glas tager det næste. Mere vanedannede var mælk altså heller ikke. Moralen er, at selv tidlig grundlagt afhængighed kan brydes, og netop det, at den kan brydes ved enkle midler og uden professionel hjælp, fortæller os meget mere om afhængighed end såvel tågede teorier om biokemi eller den der abstrakte diskussion om stoffers vanedannende egenskaber. Spørge-Jørgen: Hr. Årsag, De har markeret. Ja, jeg synes ikke, man sådan kan forbigå nyere hjerneforskning ved hr. Årsag? hjælp af dumme mælkeeksempler. Mælk og heroin er to væsensforskellige substanser med meget forskellige virkninger på kroppen. Mælk er ikke en psykoaktiv substans. Stof nr. 5

4 Vi ved nu meget mere end nogensinde før om hjernens receptorer og psykoaktive stoffers specifikke virkning i forhold til bestemte hjerne- og nerveceller. Vi kan måle de forandringer, der sker, og vi kan registrere, hvordan belønningssystemet, det limbiske system, og de enkelte hjerneceller påvirkes af stofindtagelse. Det er hard-core årsager, som vi her er begyndt at ane. Vi forstår ikke processerne til bunds endnu, men man kan da ikke udelukke disse fysisk-kemiske forklaringer på afhængighed, for de bliver faktisk bestyrket dag for dag gennem den store udforskning af området, som finder sted. Spørge-Jørgen: Fr. Mestring ønsker ordet. Modermælk er faktisk psykoaktivt i flere henseender! Det har vist fr. Mestring? sig, at der er meget små mængder af et naturligt morfinlignende stof i modermælk, men vigtigere endnu er selve brystgivningsseancen. At få bryst og nærhed, når man er et sultent spædbarn, er så beroligende et fænomen, at heroin - sammenlignet hermed - kun kan være en afglans af den totale orale gratifikation (belønning), som gives spædbarnet. Hvilket får mig til at tænke på, at jeg i litteraturen er stødt på betegnelsen instant mommy (mor på pulver) som en betegnelse for heroin Nyere hjerneforskning er et afsindigt spændende projekt, som er kommet overraskende langt på forholdsvis kort tid. Men man må bare ikke glemme, at man startede på noget nær bar bund. Hjerneprocesserne var så godt som lukket land for videnskabelig udforskning for få årtier siden, og det, at man har gjort visse interessante fremskridt, kan let afstedkomme overdrevne forventninger til, hvad vi kan forklare ad den vej. Jeg vil lige minde om, at medicinens historie er fyldt med eksempler på, hvordan opdagelsen af nye forskningsmetoder og forklaringsmodeller er blevet bebyrdet med overdrevne forventninger - som eksempelvis jagten på skizokokken under den DEN BAKTERIOLO- GISKE GULDALDER. Når startskuddet lyder til den vilde jagt, går det altid ud på at forklare ALT inden for rammerne af noget, der lige er lykkedes. Vi må fastholde det ellers lovende forskningsprogram på den grundlæggende skelnen mellem to væsensforskellige spørgsmål: 1) Stoffernes påvirkning af kroppen 2) Hvordan stofferne kommer ind i kroppen Der er fortsat nye opdagelser og tolkninger at gøre i forbindelse med forskning i den kemiske interaktion mellem stofferne og kroppens fysiognomi. Men det springende punkt - når vi taler om afhængighed - er ikke, hvad der sker i kroppen som et resultat af stofferne, men hvorfor stofferne kommer ind i kroppen? Her er jeg enig med Hr. Valg. Hvorfor tager det pågældende menneske de pågældende stoffer på den pågældende måde i den pågældende fase af sit liv? Over for dette spørgsmål er den pågældende forskning ikke til meget hjælp. Man postulerer blot, at forandringer i hjernen betinger eller forårsager personen til at komme stofferne ind i kroppen, men dette er der ikke noget som helst belæg for i den ellers lovende forskning. Der sker registrerbare forandringer, ja, men at disse registrerbare forandringer er årsagen til stofindtagelse, det er der ikke skyggen af bevis for. Det kan lige så godt være noget ganske andet. Mit bud er, at nøglen er copingstrategier, altså måder at mestre tilværelsens udfordringer på - ikke biokemi. Det er i øvrigt værd at bide mærke i, at vi kan registrere tilsvarende forandringer i hjernen som i tilfældet med de såkaldte hårde stoffer i forbindelse med alt mulig andet behageligt - såsom indtagelse af humor, massage, sex, bevægelse, kaffe og chokolade - alle ting, hvis indtagelse vi ikke forklarer ved hjælp af en kontroltabshypotese. Spørge-Jørgen: Fr. Vane, De ser lidt skeptisk ud? Ja, hvordan vil Hr. Valg og Fr. Mestring forklare, at så mange, som tilfældet er, ikke kan stoppe? De vil ud af det, men kan ikke, fordi de er afhængige. Det er da, fordi de har mistet kontrollen. De har ikke styr på det længere. De kan ikke styre deres stofbrug. Det er stofferne, der styrer dem. De kan ikke bare holde op. Det er jer, der overforenkler, for det I siger er, at hvis de vil, så kan de, og hvis de ikke vil, så kan de ikke. Men det jeg møder, er mennesker som gerne vil, men ikke kan, altså noget betydeligt mere komplekst end det der med, at folk bestemmer selv. Spørge-Jørgen: Det kræver vist et svar, Hr. Valg. Når jeg hører folk sige, at de gerne vil, men ikke kan, så tænker jeg: Hvorfor siger de det til mig? Siger de til mig, at de gerne vil, fordi de regner med, at det er det, jeg gerne vil høre? Eller siger de til mig, at de gerne vil, fordi det er adgangsbilletten til min - og det system jeg arbejder inden for s - velvillige forståelse og dertil hørende hjælpeforanstaltninger? Siger de, at de ikke kan, fordi de faktisk appellerer om hjælp, eller fordi de varskoer mig om, at de mest af alt vil i teorien, men ikke i praksis? De vil i morgen - aldrig i dag og i morgen kommer ikke, men vedbliver med at være i morgen. Stof 5

5 dialog Sædvanligvis er folk holdt op med at ryge, fordi de beslutter at holde op med at ryge ikke fordi de kommer i behandling, for en sådan behandling findes ikke. Hvad jeg mener er, at ord er taknemmelige. Man kan sige så meget, men handling taler mangefold højere end ord, og hvis man kun vil i ord, men ikke i handling, så er det spørgsmålet, om man overhovedet vil, eller om der er tale om bedrag og selvbedrag bag al den snak om vil gerne/kan ikke. Faktum er, at hvis du spørger en eksmisbruger, hvordan vedkommende stoppede, så siger de, at de stoppede, fordi de ville stoppe. Det kan naturligvis godt have været svært. Når trangen blev stor, var de måske kun i stand til at sige til sig selv: Jeg vil ikke tage stoffer i dag, eller måske endda kun: Jeg vil ikke tage stoffer den næste time. Men det var viljen, som bar dem igennem, og ikke en eller anden behandlingsmæssig indgriben i en fysisk-kemisk, afhængighedsskabende påvirkning af organismen. Det er tågesnak, det der. De stoppede, fordi de besluttede at stoppe. Det er viljen, og dermed de grunde et menneske har til at tage stoffer, som er nøglen til det her, og ikke kemi. Spørge-Jørgen: Er De tilfreds med det svar Fr. Vane? Nej, absolut ikke. Når folk bliver afhængige af stoffer, er det ikke sådan, at de ikke længere tager beslutninger. De har stadig viljens brug og har fortsat evnen til at tage beslutninger, men de har ikke styr på deres liv længere, og de tager beslutning efter beslutning, som hverken er god eller rigtig for dem selv. Selv om de ved og erkender dette, kan de ikke generobre den fulde kontrol med denne side af deres liv. Viljen i sig selv er for mange ikke stærk nok, og det er først, når de ikke længere er på stoffer, at de igen føler, at de har styr på tingene. Spørge-Jørgen: Hr. Valg har bedt om ordet. Hvis man spørger i en større forsamling, hvor mange der er holdt op med at ryge cigaretter, er der nu om dage gerne mindst en håndfuld mennesker, som har kvittet denne last. De har brudt deres afhængighed af nikotin. Spørger man eksrygerne, hvor mange der fik professionel hjælp til at komme fri af nikotinens magt, er det gerne forbløffende få, som rækker armen i vejret. Nogle har ladet sig opmuntre. Nogle har benyttet sig af tilgængelige skadesreduktions- og nedtrapningshjælpemidler som nikotinadministrerende plastre, -inhalatorer og -tyggegummi, men det er min erfaring, at sædvanligvis er folk holdt op med at ryge, fordi de beslutter at holde op med at ryge. De holder ikke op med at ryge, fordi de kommer i behandling. De bliver ikke behandlet til at holde op med at ryge, for en sådan behandling findes ikke. Man kunne forestille sig, at en hjælpehypotese nu kom på banen, som sagde, at nikotin ikke er et lige så stærkt og vanedannede stof som heroin, og at det derfor er inden for mulighedernes grænse selv at bryde med nikotin, men ikke med heroin. Heroverfor står, at eksempelvis luftfartselskaber, der forbyder passagererne at ryge under længere flyvninger, har haft så store problemer med abstinente rygere, som trods totalforbudet ryger i kabinen eller på toilettet, eller som går fuldstændig amok på grund af nikotinabstinenser, at man er begyndt rutinemæssigt at medbringe håndjern i flyene og træner personalet i at bruge dem. Desuden tilbyder luftfartselskaberne nikotin-inhalatorer m.m. til nikotinafhængige, der oplever en kold En filosofisk note Determinisme er den filosofiske betegnelse for den opfattelse, at en begivenhed er årsagsbestemt på en sådan måde, at den indtræder som det uundgåelige udfald af forudgående betingelser. I forhold til fænomenet afhængighed vil deterministen hævde, at bestemmende årsager og mekanismer er på spil, og at afhængighedstilstanden er karakteriseret ved tvang og afmagt. Den deterministiske position er i dialogen repræsenteret i to versioner: hardcore-udgaven personificeres af Hr. Årsag, den lidt blødere udgave af Fr. Vane. Indeterminisme er den filosofiske betegnelse for den opfattelse, at viljen er fri, og at en begivenhed ikke er årsagsbestemt på en sådan måde, at der er tale om uundgåelige udfald af forudgående betingelser. I forhold til fænomenet afhængighed vil indeterministen hævde, at der ikke findes bestemmende årsager og mekanismer, men at den afhængige har sine grunde og motiver, og at afhængighedstilstanden grundlæggende skal forstås som et valg, om end et måske uhensigtsmæssigt eller uklogt et af slagsen. Den indeterministiske position er i dialogen repræsenteret i to versioner: hardcore-udgaven personificeres af Hr. Valg, den lidt blødere udgave af Fr. Mestring. Stof nr. 5

6 tyrker. Sammenligner man med, hvor mange stof-eksperimentatorer, som senere bliver vanemæssige brugere - hvilket er en anden målestok for, hvor vanedannende et stof angiveligt måtte være - så er der igen ikke noget, som taler for, at nikotin skulle være mindre vanedannede end opiater. Dertil kommer, at mange eks-opiatbrugere fortsat er storrygere af tobak - hvilket jo ingenlunde er ufarligt. Selv om de gerne vil, fortæller de, at de finder det sværere at kvitte tobakken end heroinen. Den slags beretninger er værd at fæste mere lid til end fortællinger med moralen behandling må der til, fortalt af mennesker som har deres udkomme og positioner i kraft af deres tilknytning til den store statsstøttede industri, som yder såkaldt stofmisbrugsbehandling. Spørge-Jørgen: Fr. Mestring er De enig med Hr. Valg i afvisningen af behandling? Ikke helt. Er problemet ikke, at nogle ikke selv kan kvitte eller reducere et misbrug, mens andre måske godt kan af egen fr. Mestring? hjælp? Kan det ikke være, at både beretninger fra dem, som siger, at behandling ikke hjalp dem, men at de selv klarede paragrafferne, er sande, og at de, som siger, at uden behandling var det ikke gået, også fortæller en sand historie? Kan det ikke være, at mennesker er så forskellige, har så forskellige problemer og så forskellige måder at tage livtag med disse problemer på, at spørgsmålet ikke er et enten/eller, men et både/og? En form for behandling til nogle. En anden form til andre. Hjælp til selvhjælp til nogle. Medikamentel vedligeholdelse til andre. - Der er mange veje ind i et stofmisbrug, og der er formodentlig lige så mange veje til at komme ud eller i det mindste til at forbedre situationen. Man skal derfor generelt være varsom med at generalisere. Der er brug for en hel vifte af behandlingsformer og hjælpe/støtte/ omsorgs foranstaltninger, og diskussionen om vilje eller ej er derfor en skindiskussion, som fører os af sporet, idet den har som præmis, at enten kan folk selv, og så behøver vi ikke gøre noget, eller også kan folk ikke selv, og så skal vi gøre en hel masse for dem. Begge positioner er lige fejlagtige og unuancerede, for virkeligheden er, at mennesker kan hjælpes og hjælpe sig selv på mange måder, og MICHAEL JOURDAN FILOSOF OG REDAKTØR PÅ STOF indtil videre tror jeg, at der er brug for dem alle. Spørgejørgen: Tak for jeres indlæg. Lad os stoppe dialogen her for denne gang. Men lad os ikke glemme at forholde os til dette grundlæggende problem for narkopolitikken og misbrugsbehandlingen. hr. Årsag? fr. Mestring? Hardcore determinisme Blød determisme Blød indeterminisme Hardcore indeterminisme Stof 5

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Rejser som pædagogisk redskab

Rejser som pædagogisk redskab Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Detox Coach Uddannelsen

Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen Detox Coach Uddannelsen er en holistisk uddannelse så forbered dig på at se dig, dine valg, dine vaner alt dit liv indeholder med 360 grader brillerne på. Først og fremmest vil

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Warren Buffett - et liv med milliarder af Warren Buffett

Warren Buffett - et liv med milliarder af Warren Buffett Warren Buffett - et liv med milliarder af Warren Buffett Warren Buffett er skabt af sine handlinger Warren Buffett - et liv med milliarder Originaltitel: The Snowball (Engelsk) Forfatter: Alice Schroeder

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til:

Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Årsskrift 2009 Projekt Forward henvender sig til: Misbrugere i substitutionsbehandling eller i en uafklaret misbrugssituation og som har et ønske om at ændre denne, samt eksmisbrugere, der efter et afsluttet

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen.

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen. Analyseresultater VALENTINSDAG 2014 Følgende resultater er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov for Anthon Berg. Der er i alt gennem- ført 1505 CAWI- interview med danskere

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Frihed for Nikotin. 2. Oplys dig selv om nikotin. Nikotin er en giftig alkaloid substans officielt erklæret som et afhængighedsskabende kemikalie.

Frihed for Nikotin. 2. Oplys dig selv om nikotin. Nikotin er en giftig alkaloid substans officielt erklæret som et afhængighedsskabende kemikalie. Denne litteratur er den udtrykte udtalelse oversætter af nikotin Anonymous World Services godkendt litteratur og er ikke i øjeblikket konference godkendt. Oversætteren medlem af nikotin Anonymous. Vi støtter

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen

Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Få styr på stressen! Workshop nr. 5 v. Hans Kastbjerg og Line Skovbjerg - Langagerskolen Præsenta@on af os selv Hvordan tænker vi overordnet om stress Vi begynder hos os selv Hvad er stress? Hvor ser vi

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv

Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Miljøterapi rammer samarbejde bruger perspektiv Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi,

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere