Jeg ville, hvis jeg kunne. Jeg kunne, hvis jeg ville

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg ville, hvis jeg kunne. Jeg kunne, hvis jeg ville"

Transkript

1 dialog Spørgejørgen: Jeg ville, hvis jeg kunne. Jeg kunne, hvis jeg ville At mennesker gør noget - måske endda om og om igen - til trods for, at tungtvejende grunde taler for, at de skulle lade være, er en gåde, som kræver svar. Hvorfor gør de, som de gør? Op til 1900-tallet forklaredes adfærd med negative konsekvenser ved hjælp af begreber som dyder og laster, gode og dårlige vaner, karakterstyrke eller karaktersvaghed, rationalitet eller irrationalitet. Disse forklaringsmåder har det tilfælles, at viljen tillægges afgørende betydning. Man kan være nok så fristet til at give sig hen eller lade stå til, men man er principielt ikke tvunget. Viljen har magten til at lade være. Man kan vælge at handle anderledes. Vi er dermed herre over vores laster. Selv når sirenernes sang udgør så stærke kræfter, at ethvert menneske vil drages mod selvtilintetgørelsens klippeskær, kan man som Odyseus tage sine forholdsregler og lade sig binde til masten. Almindeligvis kan mindre gøre det. Dette er den indeterministiske position. Man er ansvarlig for sine gerninger. Man kunne lade være, hvis man ville. Afhængighed er et valg, omend til tider et dårligt valg. Et ganske andet syn på sagen har op i gennem det 20. århundrede fået vind i sejlene. I vor tid forklares uhensigtsmæssige, risikable, sundhedsskadelige eller på anden måde (selv-)destruktive gerninger i stor udstrækning som et udslag af afhængighed - forstået som noget uvillet. Ifølge det moderne syn er man offer for sin(e) afhængighed(er). Der er stræder, igennem hvilke man ikke kan sejle uden at mange vil lide skibbrud, om de vil det eller ej. Tilværelsen byder på relationer og situationer, hvor viljen underlægges stærkere kræfter, end den kan hamle op imod. Stofmisbrug er det paradigmatiske mønstereksempel på, at vi kan blive slaver af vores laster. Den moderne forklaringsmodel er grundlæggende deterministisk. Man gør, som man gør, ikke fordi man har valgt det, men fordi man i tvingende forstand er afhængig af dette eller hint. Følgelig kan man ikke gøre for, hvad man gør, for man ville lade være, hvis man kunne. Man kan altså miste kontrollen. Man kan handle af tvang. Man kan være længere ude end man kan bunde. Er man først afhængig fanger, bordet. Tidligere valg kan medføre senere afhængighed, men man vælger ikke afhængighed. Det traditionelle syn og det mere moderne syn på afhængighed er åbenlyst modstridende. I følgende dialog om afhængighed vil det blive forsøgt at kaste lys på, i hvilken udstrækning afhængighed er årsagsbestemt, og i hvilken udstrækning der er tale om et valg - om end et problematisk valg? Afklaringen af dette grundlæggende problem har vidtrækkende konsekvenser for såvel narkotikapolitik som misbrugsbehandling. Stof nr. 5

2 Dialog om afhængighed fr. Mestring? hr. Årsag? AF MICHAEL JOURDAN I dialogen medvirker en ordstyrer ved navn Spørge-Jørgen, samt fire personer: Hr. Årsag, Fr. Vane, Hr. Valg og Fr. Mestring. Tilsammen repræsenterer de en god del af determinisme-indeterminisme spektret og hver især kan deres teorier forekomme ret så overbevisende. Problemet er, at deres forklaringsmodeller ikke alle kan være lige rigtige, idet de strider mod hinanden. Spørge-Jørgen: Er man offer for afhængighed, eller er afhængighed et valg? Hr. Årsag, hvad er deres bud? Hvis jeg må have lov at bruge vendingen fra Poul Thomsens populære dyreprogram fra hr. Årsag? TV, så er der en naturlig forklaring på afhængighed. Nyere forskning har godtgjort, at der er et biokemisk fundament for afhængighed. Sagen er, at vi mennesker er opbygget af milliarder af celler, som alle er udstyret med et væld af receptorer, der kan modtage signaler fra andre celler ad kemisk vej. Instrukser sendes og modtages. Vi er styret af kemi. Afhængighedsskabende stoffer kan gennem kemisk indvirkning på celleniveau determinere adfærden. Der sker det, at disse stoffer indvirker stærkt på hjernens belønnings- og kommunikationssystem. Når man er blevet afhængig, så sendes der vedvarende instrukser på dette biokemiske celleniveau, som eksempelvis kan få et menneske til at tro, at stoffer er vigtigere end alt andet. Det pågældende menneske vil gå gennem ild og vand for at skaffe sig det stof, som vedkommende er afhængig af. Med andre ord er der fysisk-kemiske årsager til, at mennesker bliver afhængige. Ingen vælger afhængighed. Afhængighed er et udslag af stoffernes farmakologiske effekt på den menneskelige organisme. Afhængighed er fysisk-kemisk begrundet, og i dag forstår vi mere og mere af interaktionen og mekanismerne bag. Spørge-Jørgen: Har vi ikke i biokemien en god forklaring på, hvordan det kan være, at mennesker bliver afhængige? Er der ikke noget om snakken, Hr. Valg? Undskyld mig, men det er en fuldstændig forfejlet forklaring, vi dér har hørt. Sandheden er, at stoffer forårsager lige så lidt afhængighed, som sexhormoner og kønsorganer forårsager sex. Vi mennesker er indrettet sådan, at de fleste af os - efter at have prøvet sex og kunnet lide det - i en betragtelig del af vores liv vil gentage denne handling jævnligt. Nogle bliver forfaldne til sex. De bliver sex-gale og har et erotisk liv med store omkostninger Stof 5

3 dialog for sig selv og måske også deres omgivelser. Men miséren er ikke forårsaget af deres sexhormoner eller af en sexafhængighed. Den er begrundet i deres store sexlidenskab. De vælger sex, og de ulykker, der sker i kølvandet på deres valg, er en del af det menneskelige vilkår. På samme vis forholder det sig med stoffer. De stoffer, vi snakker om, hopper ikke ind i kroppen af sig selv. Når man prøver at indtage visse stoffer, er det en beslutning. Og kan man lide stoffernes virkning, kan det være fristende at gentage stofindtagelsen, også trods eventuelle omkostninger og negative konsekvenser. Hvis man vil kalde det afhængighed, må man gøre sig klart, at afhængighed er en metafor, vi bruger til at beskrive en bestemt form for adfærdsmønster. Vi må ikke lade os forføre af vores egen metafor. Når folk tager stoffer om og om igen, kalder vi det, de gør, for afhængighed, men den afhængige er ikke styret af stofferne. At fremstille sagen som ren biokemi er udtryk for det Aristoteles ville kalde en kategorifejltagelse. Det er vigtigt at skelne mellem to spørgsmål: 1) Hvordan påvirker stoffer kroppen? 2) Hvordan kommer stoffer ind i kroppen? Så længe vi ikke gør mennesker til maskiner, kan adfærd ikke have årsager. Adfærd skyldes ikke bestemte mekanismer, bestemte kræfter, eller at der bliver trykket på bestemte knapper i et system. Mennesket handler ud fra grunde og ikke ud fra årsager. Mennesket har bevæggrunde - ikke bevægårsager. Bevares, der kan være gode grunde og mindre gode grunde, hvilket er den moralske, værdimæssige og konsekvensmæssige side af sagen. Dertil kommer, at mennesket kan være mere eller mindre oplyst, mere eller mindre presset af livsomstændighederne og omgivelserne, mere eller mindre fristet af dette eller hint alternativ. Men det er vigtigt for tænkningens klarhed at skelne mellem årsag og grund, og afhængigheds-metaforen forplumrer de to ting. Afhængighed har ikke noget med stoffers egenskaber at gøre. Det er ikke en neutral, beskrivende term i forståelsen af forholdet mellem mennesker og stoffer, men en teoretisk ladet term, som indsmugler et bestemt menneskesyn og stempler brugere som syge - eller som genstande for kræfter hinsides deres kontrol. Spørge-Jørgen: Fr. Vane, vil De hjælpe med at kaste lys på sagen? Hvad er Deres bud? Jeg skal gøre det kort og enkelt. For mig at se er afhængighed mere et spørgsmål om psykologi end fysiologi. Afhængighed er ikke en egenskab ved stoffers virkning på den menneskelige organisme, men en beskrivelse af det forhold, at vi mennesker kan få vaner, som kan være nærmest umulige at komme ud af. Nogle ting er mere vanedannede end andre. Nogle ting - eksempelvis stoffer - kan være så velværebringende, at de let bliver en befæstet vane, og når først vanen er etableret, er den svær at bryde. Der dannes spor, og man sidder fast i disse spor og handler om og om igen på samme uhensigtsmæssige måde. Vanens magt er stor. Stoffer er altså afhængighedsdannende, fordi de er vanedannende. Det er ikke en fysik-kemisk proces at blive afhængig, men en psykologisk proces. Det er ikke stoffet, som skaber afhængighed, men vi bliver afhængige, fordi vi kan få vaner, vi ikke selv magter at bryde. Selv med professionel hjælp kan det være svært at bryde en sådan vane. Spørge-Jørgen: Hr. Valg vil lige have et ord indført her. Jeg skal komme med en betroelse: Min første afhængighed her i livet var mælk. Første gang jeg fik det, gylpede jeg det op igen, men da jeg først havde fået det nogle gange, fik jeg smag for det. Jeg kunne ikke undvære mælk og måtte have mælk morgen, middag og aften. Ja, selv om natten vågnede jeg og krævede mælk. Jeg var en pestilens for mine omgivelser, og især min stakkels mor måtte lide under min mælkeafhængighed. Mælkeindtagelse var mig uhyre velværebringende, og alle andre børn havde mig bekendt tilsvarende tilbøjeligheder. Om vi har en fælles disposition for mælkeafhængighed er svært at sige, men kan nogen være i tvivl om, at mælk kan være vanedannede? Jeg var i hvert fald afhængig af mælk, indtil mine forældre begyndte at afvænne mig fra min mælkeafhængighed. Nu er jeg helt kureret. Hungeren efter mælk er ikke længere et dominerende træk i min tilværelse. Jeg drikker stadig mælk, men nu drikker jeg mælk med måde. Jeg kan få mig et glas mælk, uden at det ene glas tager det næste. Mere vanedannede var mælk altså heller ikke. Moralen er, at selv tidlig grundlagt afhængighed kan brydes, og netop det, at den kan brydes ved enkle midler og uden professionel hjælp, fortæller os meget mere om afhængighed end såvel tågede teorier om biokemi eller den der abstrakte diskussion om stoffers vanedannende egenskaber. Spørge-Jørgen: Hr. Årsag, De har markeret. Ja, jeg synes ikke, man sådan kan forbigå nyere hjerneforskning ved hr. Årsag? hjælp af dumme mælkeeksempler. Mælk og heroin er to væsensforskellige substanser med meget forskellige virkninger på kroppen. Mælk er ikke en psykoaktiv substans. Stof nr. 5

4 Vi ved nu meget mere end nogensinde før om hjernens receptorer og psykoaktive stoffers specifikke virkning i forhold til bestemte hjerne- og nerveceller. Vi kan måle de forandringer, der sker, og vi kan registrere, hvordan belønningssystemet, det limbiske system, og de enkelte hjerneceller påvirkes af stofindtagelse. Det er hard-core årsager, som vi her er begyndt at ane. Vi forstår ikke processerne til bunds endnu, men man kan da ikke udelukke disse fysisk-kemiske forklaringer på afhængighed, for de bliver faktisk bestyrket dag for dag gennem den store udforskning af området, som finder sted. Spørge-Jørgen: Fr. Mestring ønsker ordet. Modermælk er faktisk psykoaktivt i flere henseender! Det har vist fr. Mestring? sig, at der er meget små mængder af et naturligt morfinlignende stof i modermælk, men vigtigere endnu er selve brystgivningsseancen. At få bryst og nærhed, når man er et sultent spædbarn, er så beroligende et fænomen, at heroin - sammenlignet hermed - kun kan være en afglans af den totale orale gratifikation (belønning), som gives spædbarnet. Hvilket får mig til at tænke på, at jeg i litteraturen er stødt på betegnelsen instant mommy (mor på pulver) som en betegnelse for heroin Nyere hjerneforskning er et afsindigt spændende projekt, som er kommet overraskende langt på forholdsvis kort tid. Men man må bare ikke glemme, at man startede på noget nær bar bund. Hjerneprocesserne var så godt som lukket land for videnskabelig udforskning for få årtier siden, og det, at man har gjort visse interessante fremskridt, kan let afstedkomme overdrevne forventninger til, hvad vi kan forklare ad den vej. Jeg vil lige minde om, at medicinens historie er fyldt med eksempler på, hvordan opdagelsen af nye forskningsmetoder og forklaringsmodeller er blevet bebyrdet med overdrevne forventninger - som eksempelvis jagten på skizokokken under den DEN BAKTERIOLO- GISKE GULDALDER. Når startskuddet lyder til den vilde jagt, går det altid ud på at forklare ALT inden for rammerne af noget, der lige er lykkedes. Vi må fastholde det ellers lovende forskningsprogram på den grundlæggende skelnen mellem to væsensforskellige spørgsmål: 1) Stoffernes påvirkning af kroppen 2) Hvordan stofferne kommer ind i kroppen Der er fortsat nye opdagelser og tolkninger at gøre i forbindelse med forskning i den kemiske interaktion mellem stofferne og kroppens fysiognomi. Men det springende punkt - når vi taler om afhængighed - er ikke, hvad der sker i kroppen som et resultat af stofferne, men hvorfor stofferne kommer ind i kroppen? Her er jeg enig med Hr. Valg. Hvorfor tager det pågældende menneske de pågældende stoffer på den pågældende måde i den pågældende fase af sit liv? Over for dette spørgsmål er den pågældende forskning ikke til meget hjælp. Man postulerer blot, at forandringer i hjernen betinger eller forårsager personen til at komme stofferne ind i kroppen, men dette er der ikke noget som helst belæg for i den ellers lovende forskning. Der sker registrerbare forandringer, ja, men at disse registrerbare forandringer er årsagen til stofindtagelse, det er der ikke skyggen af bevis for. Det kan lige så godt være noget ganske andet. Mit bud er, at nøglen er copingstrategier, altså måder at mestre tilværelsens udfordringer på - ikke biokemi. Det er i øvrigt værd at bide mærke i, at vi kan registrere tilsvarende forandringer i hjernen som i tilfældet med de såkaldte hårde stoffer i forbindelse med alt mulig andet behageligt - såsom indtagelse af humor, massage, sex, bevægelse, kaffe og chokolade - alle ting, hvis indtagelse vi ikke forklarer ved hjælp af en kontroltabshypotese. Spørge-Jørgen: Fr. Vane, De ser lidt skeptisk ud? Ja, hvordan vil Hr. Valg og Fr. Mestring forklare, at så mange, som tilfældet er, ikke kan stoppe? De vil ud af det, men kan ikke, fordi de er afhængige. Det er da, fordi de har mistet kontrollen. De har ikke styr på det længere. De kan ikke styre deres stofbrug. Det er stofferne, der styrer dem. De kan ikke bare holde op. Det er jer, der overforenkler, for det I siger er, at hvis de vil, så kan de, og hvis de ikke vil, så kan de ikke. Men det jeg møder, er mennesker som gerne vil, men ikke kan, altså noget betydeligt mere komplekst end det der med, at folk bestemmer selv. Spørge-Jørgen: Det kræver vist et svar, Hr. Valg. Når jeg hører folk sige, at de gerne vil, men ikke kan, så tænker jeg: Hvorfor siger de det til mig? Siger de til mig, at de gerne vil, fordi de regner med, at det er det, jeg gerne vil høre? Eller siger de til mig, at de gerne vil, fordi det er adgangsbilletten til min - og det system jeg arbejder inden for s - velvillige forståelse og dertil hørende hjælpeforanstaltninger? Siger de, at de ikke kan, fordi de faktisk appellerer om hjælp, eller fordi de varskoer mig om, at de mest af alt vil i teorien, men ikke i praksis? De vil i morgen - aldrig i dag og i morgen kommer ikke, men vedbliver med at være i morgen. Stof 5

5 dialog Sædvanligvis er folk holdt op med at ryge, fordi de beslutter at holde op med at ryge ikke fordi de kommer i behandling, for en sådan behandling findes ikke. Hvad jeg mener er, at ord er taknemmelige. Man kan sige så meget, men handling taler mangefold højere end ord, og hvis man kun vil i ord, men ikke i handling, så er det spørgsmålet, om man overhovedet vil, eller om der er tale om bedrag og selvbedrag bag al den snak om vil gerne/kan ikke. Faktum er, at hvis du spørger en eksmisbruger, hvordan vedkommende stoppede, så siger de, at de stoppede, fordi de ville stoppe. Det kan naturligvis godt have været svært. Når trangen blev stor, var de måske kun i stand til at sige til sig selv: Jeg vil ikke tage stoffer i dag, eller måske endda kun: Jeg vil ikke tage stoffer den næste time. Men det var viljen, som bar dem igennem, og ikke en eller anden behandlingsmæssig indgriben i en fysisk-kemisk, afhængighedsskabende påvirkning af organismen. Det er tågesnak, det der. De stoppede, fordi de besluttede at stoppe. Det er viljen, og dermed de grunde et menneske har til at tage stoffer, som er nøglen til det her, og ikke kemi. Spørge-Jørgen: Er De tilfreds med det svar Fr. Vane? Nej, absolut ikke. Når folk bliver afhængige af stoffer, er det ikke sådan, at de ikke længere tager beslutninger. De har stadig viljens brug og har fortsat evnen til at tage beslutninger, men de har ikke styr på deres liv længere, og de tager beslutning efter beslutning, som hverken er god eller rigtig for dem selv. Selv om de ved og erkender dette, kan de ikke generobre den fulde kontrol med denne side af deres liv. Viljen i sig selv er for mange ikke stærk nok, og det er først, når de ikke længere er på stoffer, at de igen føler, at de har styr på tingene. Spørge-Jørgen: Hr. Valg har bedt om ordet. Hvis man spørger i en større forsamling, hvor mange der er holdt op med at ryge cigaretter, er der nu om dage gerne mindst en håndfuld mennesker, som har kvittet denne last. De har brudt deres afhængighed af nikotin. Spørger man eksrygerne, hvor mange der fik professionel hjælp til at komme fri af nikotinens magt, er det gerne forbløffende få, som rækker armen i vejret. Nogle har ladet sig opmuntre. Nogle har benyttet sig af tilgængelige skadesreduktions- og nedtrapningshjælpemidler som nikotinadministrerende plastre, -inhalatorer og -tyggegummi, men det er min erfaring, at sædvanligvis er folk holdt op med at ryge, fordi de beslutter at holde op med at ryge. De holder ikke op med at ryge, fordi de kommer i behandling. De bliver ikke behandlet til at holde op med at ryge, for en sådan behandling findes ikke. Man kunne forestille sig, at en hjælpehypotese nu kom på banen, som sagde, at nikotin ikke er et lige så stærkt og vanedannede stof som heroin, og at det derfor er inden for mulighedernes grænse selv at bryde med nikotin, men ikke med heroin. Heroverfor står, at eksempelvis luftfartselskaber, der forbyder passagererne at ryge under længere flyvninger, har haft så store problemer med abstinente rygere, som trods totalforbudet ryger i kabinen eller på toilettet, eller som går fuldstændig amok på grund af nikotinabstinenser, at man er begyndt rutinemæssigt at medbringe håndjern i flyene og træner personalet i at bruge dem. Desuden tilbyder luftfartselskaberne nikotin-inhalatorer m.m. til nikotinafhængige, der oplever en kold En filosofisk note Determinisme er den filosofiske betegnelse for den opfattelse, at en begivenhed er årsagsbestemt på en sådan måde, at den indtræder som det uundgåelige udfald af forudgående betingelser. I forhold til fænomenet afhængighed vil deterministen hævde, at bestemmende årsager og mekanismer er på spil, og at afhængighedstilstanden er karakteriseret ved tvang og afmagt. Den deterministiske position er i dialogen repræsenteret i to versioner: hardcore-udgaven personificeres af Hr. Årsag, den lidt blødere udgave af Fr. Vane. Indeterminisme er den filosofiske betegnelse for den opfattelse, at viljen er fri, og at en begivenhed ikke er årsagsbestemt på en sådan måde, at der er tale om uundgåelige udfald af forudgående betingelser. I forhold til fænomenet afhængighed vil indeterministen hævde, at der ikke findes bestemmende årsager og mekanismer, men at den afhængige har sine grunde og motiver, og at afhængighedstilstanden grundlæggende skal forstås som et valg, om end et måske uhensigtsmæssigt eller uklogt et af slagsen. Den indeterministiske position er i dialogen repræsenteret i to versioner: hardcore-udgaven personificeres af Hr. Valg, den lidt blødere udgave af Fr. Mestring. Stof nr. 5

6 tyrker. Sammenligner man med, hvor mange stof-eksperimentatorer, som senere bliver vanemæssige brugere - hvilket er en anden målestok for, hvor vanedannende et stof angiveligt måtte være - så er der igen ikke noget, som taler for, at nikotin skulle være mindre vanedannede end opiater. Dertil kommer, at mange eks-opiatbrugere fortsat er storrygere af tobak - hvilket jo ingenlunde er ufarligt. Selv om de gerne vil, fortæller de, at de finder det sværere at kvitte tobakken end heroinen. Den slags beretninger er værd at fæste mere lid til end fortællinger med moralen behandling må der til, fortalt af mennesker som har deres udkomme og positioner i kraft af deres tilknytning til den store statsstøttede industri, som yder såkaldt stofmisbrugsbehandling. Spørge-Jørgen: Fr. Mestring er De enig med Hr. Valg i afvisningen af behandling? Ikke helt. Er problemet ikke, at nogle ikke selv kan kvitte eller reducere et misbrug, mens andre måske godt kan af egen fr. Mestring? hjælp? Kan det ikke være, at både beretninger fra dem, som siger, at behandling ikke hjalp dem, men at de selv klarede paragrafferne, er sande, og at de, som siger, at uden behandling var det ikke gået, også fortæller en sand historie? Kan det ikke være, at mennesker er så forskellige, har så forskellige problemer og så forskellige måder at tage livtag med disse problemer på, at spørgsmålet ikke er et enten/eller, men et både/og? En form for behandling til nogle. En anden form til andre. Hjælp til selvhjælp til nogle. Medikamentel vedligeholdelse til andre. - Der er mange veje ind i et stofmisbrug, og der er formodentlig lige så mange veje til at komme ud eller i det mindste til at forbedre situationen. Man skal derfor generelt være varsom med at generalisere. Der er brug for en hel vifte af behandlingsformer og hjælpe/støtte/ omsorgs foranstaltninger, og diskussionen om vilje eller ej er derfor en skindiskussion, som fører os af sporet, idet den har som præmis, at enten kan folk selv, og så behøver vi ikke gøre noget, eller også kan folk ikke selv, og så skal vi gøre en hel masse for dem. Begge positioner er lige fejlagtige og unuancerede, for virkeligheden er, at mennesker kan hjælpes og hjælpe sig selv på mange måder, og MICHAEL JOURDAN FILOSOF OG REDAKTØR PÅ STOF indtil videre tror jeg, at der er brug for dem alle. Spørgejørgen: Tak for jeres indlæg. Lad os stoppe dialogen her for denne gang. Men lad os ikke glemme at forholde os til dette grundlæggende problem for narkopolitikken og misbrugsbehandlingen. hr. Årsag? fr. Mestring? Hardcore determinisme Blød determisme Blød indeterminisme Hardcore indeterminisme Stof 5

tidsskrift for stofmisbrugsområdet tema: Behandling & Forskning

tidsskrift for stofmisbrugsområdet tema: Behandling & Forskning tidsskrift for stofmisbrugsområdet tema: Behandling & Forskning nr. 5 juni 2005 Et skib ved navn behandling Ser man på et ældre søkort over Danmark og havene omkring os og sammenligner dette med vor tids

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

forord til 2. udgave Leif Andersen

forord til 2. udgave Leif Andersen forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej?

E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? E-cigaretten: Sundhedsskadelig eller ej? Salget af elektroniske cigaretter går forrygende herhjemme, men de er ikke nær så ufarlige, som producenterne får dem til at lyde, lyder advarslerne Af Heidi Pedersen,

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér

1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér 1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER

HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. september 2013 Kirkedag: 16.s.e.Trin/A Høst- & Takkegudstj Tekst: Luk 7,11-17 Salmer: SK: Nu går vi glad * 727 * 730 * 729 * 477 * 728 LL: Nu går vi

Læs mere

Recke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan

Recke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan Recke & Hesse 2003 Kapitel 3 Kriseplan En kriseplan er en handlestrategi som træder i kraft, hvis du ikke overholder de regler, du har lavet for dig selv omkring rusmidler. Hvis du eksempelvis har valgt

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

86 responses. Oversigt. 1 af 10 15-03-2013 12:56

86 responses. Oversigt. 1 af 10 15-03-2013 12:56 1 af 10 15-03-2013 12:56 86 responses Oversigt 1. a Hvor tilfreds er du med maden, er der grøntsager og salat? 1 - tilfreds 16 19% 2 38 44% 3 23 27% 4 9 10% 5-0 0% tilfreds 1. b. uddyb For varriation Der

Læs mere

Brug og Misbrug af logiske tegn

Brug og Misbrug af logiske tegn Brug og Misbrug af logiske tegn Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen

Læs mere

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen.

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen. Analyseresultater VALENTINSDAG 2014 Følgende resultater er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov for Anthon Berg. Der er i alt gennem- ført 1505 CAWI- interview med danskere

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere