1. Lilleskolefestival

Transkript

1 Nr INDHOLD 1. Lilleskolefestival nu tilmeldt 32 skoler med i alt deltagere 2. Tilskuddet skæres med 1% i Finansministeriet har dikteret en dispositionsbegrænsning på statens budgetter i Spørgeskemaundersøgelse om inklusion 4. Tilskud til frugt og grønt - tilskud kan søges hos NaturErhvervstyrelsen 5. Nu kan kommuner oprette internationale grundskoler - loven trådte i kraft 8. maj Undervisningstimetal i folkeskolen - nye krav til undervisningstidens samlede længde, minimumstimetal for undervisningstimer i fagene og minimumstimetal i fagene dansk, matematik og historie. 7. Skoletilbud på mindre øer - regeringen vil gøre det lettere for frie grundskoler på fastlandet at oprette filialer på småøer 8. Ny specialundervisningsordning - vedtaget 19. maj Willis - tilbyder billigere forsikringsprogram efter udbudsrunde 10. Ny frist og infomøde om Digital projektdidaktik Navnenyt Kalender 1. Lilleskolefestival skoler og deltagere nu tilmeldt til festivalen på Haslev privatskole juni. 2. Tilskuddet skæres med 1% i 2015 Mandag i denne uge blev alle frie grundskoler orienteret om, at finansministeriet har dikteret en såkaldt dispositionsbegrænsning på statens budgetter i 2015, som udløser en nedskæring af tilskuddene til frie grundskoler på ca. 1 % af tilskuddet i Undervisningsministeriet har ansvaret for at gennemføre dispositionsbegrænsningen på de frie skolers område; men først i slutningen af maj måned forventer ministeriet at kunne orientere om, hvordan nedskæringen gennemføres i praksis. Undervisningsministeriet skal i alt spare 314,7 mio. kr. og heraf skal en betydelig del hentes på de frie grundskoler. SkoleNyt udgives af Friskolernes Hus - et samarbejde mellem Lilleskolerne og Dansk Friskoleforening. Skriv til os på redaktion@friskolerneshus.dk og find mere information på og

2 Nr. 33 Side 2 Forklaringen på, at Finansministeriet finder, at der er grundlag for at nedsætte budgetterne er, at man har ændret skønnet over, hvor meget lønninger og priser stiger i Da man i 2014 tilrettelagde finansloven for 2015, regnede man med løn- og prisstigninger på ca. 1,5 %. Nu skønner man, at stigningerne kun bliver på ca. 0,5 %. Den afgørende faktor er lønstigningerne for 2015, som man efter overenskomstfornyelserne pr. 1. april i år, har et ret præcist billede af. Populært sagt kan man sige, at skolernes tilskud for 2015 i første omgang blev beregnet ud fra en antagelse om, at lønningerne i 2015 ville stige med mindst 1,5 % ved overenskomstforhandlingerne. Det viste sig imidlertid, at de steg 0,43 % pr. 1. april 2015, og derfor skal skolernes tilskud nedjusteres tilsvarende. Hvis skolen i sit 2015 budget har regnet med lønstigninger på 1,5 % eller mere; og det nu viser sig, at finansministeriet har ret i, at lønstigningen på skolen bliver mindre end 0,5 %, ja så skulle pengene til dispositionsbegrænsningen i teorien allerede findes i budgettet. Men sådan vil man nok ikke opleve det på skolerne. Begrænsningen giver problemer Det er selvfølgelig meget bekymrende, at de udmeldte tilskud, som skolerne har planlagt på baggrund af, efterfølgende skæres ned midt i et finansår. Det underminerer tilliden til den forudsigelighed i tilskudssystemet, som netop har været en af de store styrker i den nuværende tilskudsmodel. Og det påfører skolerne en masse bøvl både internt med budgetter og planlægning, men formentlig også eksternt, for eksempel når man skal drøfte finansiering med sin bank eller kreditforening. Lokalt aftalte løntillæg kan måske komme i fare? I hvert fald har sekretariatet allerede modtaget en højlydt underen fra en skole, hvor man netop har indgået nye aftaler om lokale løntillæg, som betyder, at skolens lønstigninger bliver større end 0,5 %. Skolen har indgået aftalerne, dels fordi Moderniseringsstyrelsen siger, skolerne skal anvende ny løn, dels fordi finansministeren i sin udmelding om OK 2015 signalerede, at der ville være en skønsmæssig lønstigning udover den generelle stigning til blandt andet lokal lønudvikling og dels i tiltro til den bevilling, skolen har modtaget. På den baggrund kan man vel godt forstå, at skolen føler sig snydt og er i vildrede. Signalerne er modstridende: Først siger man, at skolerne skal bruge ny løn, så siger man, at lønstigningerne alligevel ikke bliver så store, som man har skønnet og den nedsættelse af de skønnede lønudgifter kan man næsten kun hente hjem ved at være yderst tilbageholdende med ny løn. Endelig så er det jo nærliggende at spørge om, hvordan det ville være gået, hvis skønnet over pris- og lønstigningerne i 2015 var blevet ændret i opadgående retning, i stedet for som nu i nedadgående retning. Var tilskuddet for 2015 så blevet sat tilsvarende op? Finansministeriets cirkulære om dispositionsbegrænsningen: 3. Spørgeskemaundersøgelse om inklusion Undervisningsministeriet gennemfører nu en spørgeskemaundersøgelse blandt alle frie grundskoler angående inklusion. Undersøgelsen er en blandt flere elementer i en evaluering af inklusionsordningen for frie grundskoler, som ministeriet har igangsat. Evalueringen foretages af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Friskolernes Hus har sammen med de øvrige skoleforeninger været i dialog med Undervisningsministeriet om evalueringen og det aktuelle spørgeskema, som nu er udsendt til skolerne. Friskolernes Hus opfordrer alle skoler til at afse tid til at besvare spørgsmålene, da det er vigtigt at have en velfunderet viden om, hvordan inklusionen fungerer på skolerne som grundlag for de kommende drøftelser om en ny permanent tilskudsordning til inklusion, som efter planen skal afløse den nuværende ordning på et grundtilskud på kr. pr. skole suppleret af et elevtilskud på 300 kr. pr. elev. Spørgeskemaet omfatter ca. 30 spørgsmål og ministeriet skønner, at det vil kunne besvares på cirka 25 minutter. Fristen for at besvare spørgeskemaet er fredag den 4. juni.

3 Nr. 33 Side 3 Der er fuld anonymitet med hensyn til besvarelser, forstået på den måde, at EVA kender besvarelserne, men EVA må ikke lade skoleoplysninger fra de enkelte skoler gå videre i afrapporteringen til Undervisningsministeriet i en form, hvor den enkelte skole kan identificeres. 4. Tilskud til skolefrugt og skolegrønt? Skoleelever i børnehaveklassen og klassetrin kan få tilskud til frugt og grønt. Tilskuddet kommer fra EU og dækker maksimalt 75 pct. af udgifterne. Det resterende beløb betales typisk af forældrene. Der er mulighed for at søge om tilskud til skolefrugt- og grøntordningen indtil 4. juni. Tilskud til skolefrugt- og grøntordningen: Bekendtgørelse om skolefrugtordning: R0710.aspx?id= Nu kan kommuner oprette internationale grundskoler Tidligere på året fremsatte regeringen et lovforslag, der skal give kommunerne frihed til at oprette internationale grundskoletilbud. Loven trådte i kraft den 8. maj. Den nye lov skal forbedre kommunernes mulighed for lokalt at styrke indsatsen for at rekruttere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og tiltrække udenlandske virksomheder ved at oprette kommunale internationale grundskoler som fritstående skoler uden for rammerne af folkeskoleloven. Skolerne skal give forældre, der opholder sig midlertidigt i landet i forbindelse med arbejde, en mulighed for at vælge en international skole i kommunalt regi til deres børn. Kommunerne kan anvende loven fra Undervisningen, der skal udbydes fra børnehaveklassen og klassetrin, skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis der er ledig kapacitet på en kommunal international grundskole, kan der også optages danske børn og udenlandske børn, der bor eller opholder sig her i landet, og hvis forældre ønsker dem optaget i skolen. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med vurderingen af, om der er behov for at oprette en kommunal international grundskole, undersøge mulighederne for, om de private internationale grundskoler i lokalområdet kan fremskaffe de nødvendige pladser. Ved vurderingen af, om private internationale grundskoler kan fremskaffe de nødvendige pladser, kan kommunalbestyrelsen blandt andet lægge vægt på kvaliteten af undervisningen og niveauet for forældrebetalingen. De kommunale internationale grundskoler bliver i realiteten en helt ny type grundskole. Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne har afgivet høringssvar, og stiller sig

4 Nr. 33 Side 4 tvivlende overfor behovet for KIG-skolerne. Der findes i forvejen frie skoler, som har specialiseret sig i at undervise internationale elever og hviler på et internationalt perspektiv og grundlag. Læs Dansk Friskoleforeningshøringssvar (pdf) - også underskrevet af Lilleskolerne, De Kristne Friskkoler, Tyske mindretalsskoler Lov om internationale skoler: 6. Undervisningstimetal i folkeskolen Med folkeskolereformen fastsatte regeringen og forligspartierne nye krav til undervisningstidens samlede længde, minimumstimetal for undervisningstimer i fagene og minimumstimetal i fagene dansk, matematik og historie. Landets skoler har indberettet deres planlagte timetal og undervisningstid for skoleåret 2014/15 til Undervisningsministeriet. Indberetningen viser, at kommunerne i stort omfang har planlagt timerne til eleverne i de almindelige klasser i overensstemmelse med kravene i folkeskoleloven. I nedenstående figur er opgjort den samlede indberettede gennemsnitlige længde af skoleugen pr. klassetrin. På landsplan planlægger stort set alle skoler at tilbyde eleverne det gennemsnitlige antal timer om ugen, som loven kræver. Dog svarer den gennemsnitlige indberetning af timer pr. klassetrin på landsplan ikke fuldstæn- dig til lovens krav. Læs notat fra UVM om planlagte uv-timer, etc. for folkeskolen 2014/15:

5 Nr. 33 Side 5 Indberetningerne viser, at 91 procent af landets folkeskoler i planlægger med timer, der lever op til kravene om undervisningstidens samlede længde (fagopdelt undervisning plus understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse og pauser), dvs. 30 ugentlige timer i klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse på landsplan. Ændringer som følge af folkeskolereformen Undervisningstiden skal i et skoleår udgøre: Mindst timer i børnehaveklassen og i klasse inkl. pauser Mindst timer i klasse inkl. pauser timer i klasse inkl. pauser De nævnte timetal inkluderer timer til det frivillige tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp. Med folkeskolereformen er indført: Minimumstimetal for undervisningstimer i fagene på hvert klassetrin. Minimumstimetal for undervisningen i fagene dansk og matematik på alle klassetrin og for historie i klasse og vejledende timetal for undervisning i de øvrige fag. 7. Skoletilbud på mindre øer Regeringen vil gøre det lettere for frie grundskoler på fastlandet at oprette filialer på småøer. Det skal sikre et bedre uddannelsesudbud i landets 27 små ø-samfund. De frie grundskolers foreninger har derfor deltaget i møder omhandlende dette forslag, men møderækken blev afbrudt inden alle møder var afholdt. Regeringen vil ændre friskoleloven, så det på landets 27 småøer bliver muligt at oprette frie grundskoler som filialer til frie grundskoler på fastlandet - uanset elevantallet på øen. Der skal samtidig kunne ydes kommunale driftstilskud til de frie grundskoler på øerne. Forslaget er en del af regeringens vækstudspil og skal være med til at opretholde et uddannelsestilbud i de små ø-samfund. Efter folkeskoleloven er det kommunernes opgave at sørge for et gratis grundskoletilbud til alle undervisningspligtige børn i kommunen - også når det gælder børn boende i små ø-samfund og andre udkantsområder. I dag er der dog kun otte folkeskoler på landets 27 småøer, og det er vanskeligt at opretholde et grundskoletilbud på de øer, hvor der ikke er et kommunalt tilbud. Eleverne i en fri grundskole på småøer er elever, som fx ellers skulle gå i en folkeskole på fastlandet. Kommunerne vil derfor skulle finansiere statens tilskud til de frie grundskolers tilbud på småøerne. Lovforslaget skal behandles i næste folketingssamling og omfatter forholdene på følgende 27 øer: Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø. 8. Ny specialundervisningsordning vedtaget Folketinget har den 19. maj vedtaget loven om en ny ordning for specialundervisningstilskud til frie grundskoler. Med lovforslaget indføres faste takster for hver specialundervisningselev, og der indføres mulighed for, at skoler, der gør en særlig indsats på specialundervisningsområdet, kan blive profilskoler og derved få lidt mere gunstige tilskud. Tilskudsordningen omlægges således, at tilskud til specialundervisning fremover følger finansåret i modsætning til den nuværende ordning, hvor tilskuddet følger skoleåret.

6 Nr. 33 Side 6 Ansøgningsproceduren ændres også, idet tilskuddet fremover vil blive fastsat ud fra skolens indberetninger pr. 5. september. I år var således sidste gang. skolerne skulle søge i februar måned (der kan dog fortsat søges efter sommerferien for nytilkomne elever i skoleåret 2015/16). Dokumentationskravene om udredning og PPR-udtalelse er uændrede, dog skal materialet ikke længere indsendes, men naturligvis være til rådighed på skolen for revision m.v. Loven indfases gradvist. I skoleåret 2015/16 gives tilskud efter de nuværende regler. Fra august 2016 går man over til at yde tilskuddet pr. finansår. Det betyder, at skolen pr. 5. september 2015 skal søge om tilskud til specialundervisning for perioden august-december Specialundervisningstilskud for 2017 skal så søges pr. 5. september Se SkoleNyt nr. 24 med grundig gennemgang af loven. Loven omhandler både specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Det betyder ifølge lovbemærkningerne, at skolens leder er forpligtet til at vurdere, om en elevs behov bedst imødekommes med en lærerfaglige undervisningsindsats eller ved en pædagogfaglig støtteindsats. Midlerne er ikke på forhånd øremærkede. Hvor meget får skolen så i tilskud? Det spørgsmål ville vi meget gerne kunne besvare. Imidlertid kender vi ikke taksterne, og vi ved heller ikke, hvor meget der bliver afsnøret på finansloven til formålet. Skoleforeningerne har udarbejdet forskellige indstillinger til Undervisningsministeriet om, hvor høje takster man ønsker, og hvor mange penge man derfor ønsker afsnøret. Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne arbejder for en høj dækning, der matcher koblingsprocenten til den almindelige undervisning, således at skolen modtager mindst 71% af udgifterne ved at afvikle specialundervisningen. Pengene er til stede, fordi tilskuddet til de frie grundskoler er beregnet ud fra folkeskolens gennemsnitsudgifter inklusive udgifterne til specialundervisning. Afsnøringen er således et udtryk for, hvordan man internt i sektoren omfordeler den samlede bevilling, således at der kommer tilstrækkeligt mange penge ud til elever med specialundervisningsbehov. 9. Willis tilbyder billigere forsikringsprogram efter udbudsrunde Forsikringsselskabet Willis har de seneste måneder været i udbud med skoleforsikringsprogrammet, hvilket har resulteret i, at hovedparten af skoler, der bruger Willis, vil blive tilbudt et endnu bedre og billigere forsikringsprogram end hidtil. Den nye forsikringsleverandør er et norsk funderet forsikringsselskab Protector. Det overordnede resultat af udbudsrunden kan opsummeres på følgende måde: Totalt set opnås der en samlet rabat i forhold til det bestående forsikringsprogram på omkring 10 mio. kroner eller procentuelt omkring 20%. Der vil være varians fra skole til skole mht., hvor meget den enkelte skole vil opnå i rabat, idet ejendomsforsikringens præmiefastsættelse er ud fra de seneste 3 års skadesudbetalinger for den enkelte skole. Forsikringsprogrammet indeholder forbedringer og besparelser på ejendomsforsikringen (allriskvilkår, glas- og sanitetsdækning, entreprisedækning m.v.), erhvervsløsøreforsikringen (alleriskvilkår, dækning af elevers udstyr m.v.), erhvervs- og produktansvarsforsikringen (højere forsikringssum pr. skadebegivenhed, meddækning af støtteforeninger m.v.), arbejdsskadeforsikringen (APV-facilitet, Willis stifinder, meddækning af praktikanter m.v.).

7 Nr. 33 Side Ny frist og infomøde om Digital projektdidaktik Man kan stadig nå at tilmelde sig det omfattende forsknings- og skoleudviklingsprojekt Digital projektdidaktik for de frie skoler. Ansøgningsfristen er forlænget til den 1. juni Inkluderende digital projektdidaktik for de frie skoler er et omfattende forsknings- og skoleudviklingsprojekt, der søsættes i et samarbejde mellem Det Nationale Videncenter for Frie Skoler (NVFS) og Læremiddel. dk. Projektet rammesætter en integreret udvikling af lærernes kompetencer, undervisningen og den enkelte skoles organisering over to år. Her tilbydes bistand af særligt uddannede konsulenter, materialer og værktøjer til både lærere, elever og ledelse. Projektets didaktiske dimension sætter fokus på inkluderende, digital projektdidaktik. Projektet bidrager med en moderne projektdidaktik, der sigter mod forståelse og fællesskab, understøtter elevernes udvikling af fire projektkompetencer, strukturerer projektundervisningen med loops og understøtter både elevernes og lærernes arbejde med digitale proces- og feedbackværktøjer. Læs mere om projektet: Der søges mindst 10 frie skoler til at deltage i projektet med start august Det koster kr. at deltage i projektet. Se mere om rammen for frie skolers deltagelse: Infomøde den 26. maj 2015, kl , Lucernemarken 1, Odense for skoler: som har tilmeldt sig som overvejer at deltage Se program for dagen: Navnenyt Skriv til os på redaktion@friskolerneshus.dk, hvis du har nyt til navnenyt-rubrikken eller til SkoleNyt i det hele taget. Amager Lille Skole har pr. 18. maj ansat Daniel Egmose som skoleleder. Daniel kommer fra en stilling som skoleleder på Frederik Barfoeds skole. Konst. skoleleder Geert Ohlfsen-Bagge tiltræder som administrativ leder og souschef fra samme dag.

8 Nr. 33 Side 8 Kalender Aktuelle og kommende kurser»ekstraordinær generalforsamling«30. maj 2015 Roskilde Lille Skole husk tilmelding nu Tre faste nyhedsbreve SkoleNyt udkommer hver anden onsdag BestyrelsesNyt udkommer 1. onsdag i hver måned. Den frie Skole udkommer hver anden måned.»møde i SFO-leder netværk«18. sep Hørsholm Lilleskole 27. nov Humlebæk Lilleskole 12. feb Haslev Privatskole 3. jun Halsnæs Lilleskole»Intro-møde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer«1. juni - Friskolen i Viborg 3. juni - Hørsholm Lille Skole»Ledertræf 2015« september 2015 Kobæk Strand»Inklusions-/Specialundervisningstræf 2015« november Hotel Strandparken, Holbæk»Kursus for administrativt personale« november Brogaarden, Middelfart husk tilmelding nu Redaktøren denne uge Peter Højgaard Pedersen/ Jeanette Ebenhardt Veggerby Maren Skotte redaktion@friskolerneshus.dk Redaktion Maren Skotte Søren Stein Brinck Peter Højgaard Pedersen Jeanette Ebenhardt Veggerby Kontakt vedrørende nyhedsbreve redaktion@friskolerneshus.dk Friskolernes Hus - et samarbejde mellem Dansk Friskoleforening og Lilleskolerne Middelfartvej 77, Båring 5466 Asperup eller Tilmeld dig via mail til jeanette@lilleskolerne.dk Ny Kongens Gade 10, 1, 1472 København K

9 Nr. 33 Side 9 DANSK FRISKOLEFORENING Kursus for Helt nye skoler Der er mange arbejdsopgaver og overvejelser, som man som kommende friskole skal ta` sig af. Når vi nu det hele til rette tid, har vi husket at få sendt de rette papirer?. osv., osv. Dansk Friskoleforening afholder en række kurser af stor interesse for nye friskoler. Blandt andet kurset for helt nye skoler onsdag den 1. juli 2015 i Friskolernes Hus i Båring. Et kursus, der er et godt afsæt på vejen til jeres skoles skolestart i august. På dette en-dags-kursus gennemgår konsulenter fra Friskolernes Hus blandt andet selve friskolens organisation (bestyrelse/ansættelsesvilkår), friskolens økonomi, overenskomst og arbejdstidsbestemmelser. Vi har valgt at gøre dette tilbud gratis for helt nye skoler, der starter i 2015/2016. Læs mere om dagen og indholdet via dette link: - hvor du også kan tilmelde dig

10 Nr. 33 Side 10 Kalender - Dansk Friskoleforening»Introduktion til bestyrelsen«19. maj august steder i landet»helt nye skoler«1. juli 2015 Friskolernes Hus, Middelfart»Skolens administration Dag I+II« august Vartov, København»Inspirationskursus for sekretærer« september København»Læsevejleder modul III« september Thaisen Hus, Ringe, Fyn