Forord. Sluttelig tak til de brødre der har påtaget sig opgaven at skrive logens historie.

Transkript

1 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 2 Odd Fellow Ordenens historie i Kalundborg... 3 Odd Fellow foreningen De Fem Tårne... 7 Indledningen Foreningsdannelse... 8 Arbejdets gang Formandsskifte og videreførelse mod det endelige mål. 11 Instituering af logen Logens første valgte embedsmænd Loge 111 De Fem Tårnes navn Loge 111 De Fem Tårnes Segl Loge 111 De Fem Tårnes historie gennem 25 år Logens aktiviteter Logens udnævnte udvalg Logens særlige udvalg Embedsmænd og brødre gennem tiden Logens Storrepræsentanter gennem 25 år Logens overmestre gennem 25 år Logens valgte embedsmænd gennem 25 år Logens valgte embedsmænd ved Jubilæet Logens udnævnte embedsmænd ved jubilæet Logens brødre på 25 års dagen... 34

2 2 Forord Det er mig en stor glæde og ære at kunne skrive forordet til festskriftet ved broderloge nr. 111 De Fem Tårnes 25 års jubilæum den 28. november Broderloge 111 De Fem Tårne har i de forløbne 25 år udviklet sigt til en god loge at være broder i, og der skal hermed lyde en tak til alle logens embedsmænd og brødre for dette, da det er dem, der tegner logen, og giver den, den ånd, der fylder rammen om den. Med stiftelsen af loge nr. 9 Andreas Holck i 1883 har Odd Fellow Ordenen haft en stærk bastion i Kalundborg. Det understreges ved, at man i 1973 stiftede Rebekkaloge nr. 57 Anne Marie, og i 1981 stiftedes loge nr. 111 De Fem Tårne, som vi fejrer 25 års fødselsdag for. Mange ildsjæle har påtaget sig et stort arbejde med dannelsen af denne loge, samt givet den identitet. Vi der i dag fejrer de 25 år retter en stor tak til de brødre for det store arbejde og ansvar de påtog sig. Der skal også lyde en stor tak til embedsmænd og brødre i vor moderloge, Broderloge nr. 9 Andreas Holck, samt Søsterloge nr. 57 Anne Marie, for den store hjælpsomhed og det gode samarbejde, vi har vore loger imellem. Sluttelig tak til de brødre der har påtaget sig opgaven at skrive logens historie. Med Broderlig hilsen I V. K & S Aksel E. Sørensen Overmester

3 3 Odd Fellow Ordenens historie i Kalundborg Allerede fem år efter at ordenen havde etableret sig i Danmark ved loge nr. 1 Danmark, blev loge nr. 9 - vor moderloge dannet, - som den anden loge i provinsen - den første var nr. 5 Fyn. Den store drivkraft var Martinius Vilhelm Damgaard, som var blevet indviet i loge nr. 1 Danmark i Denne broder, der har sat sig dybe spor inden for ordenen, var dengang indehaver af restaurationer på en række af Det Forenede Dampskibsselskabs skibe, af disse også på Vesta, der sejlede på ruten Kalundborg - Århus. Han ledede personlig denne restauration og havde således sit ophold skiftevis i de to byer. At Kalundborg blev den første af de to byer, der fik en Odd Fellow loge, skyldtes vel, at broder Damgaard dengang boede i København og derfor havde nemmere ved at gøre sin indsats i Kalundborg, hvor han drev sin virksomhed. Det var naturligvis den personkreds, han kom i berøring med i sin virksomhed, som han først forsøgte at fortælle om Odd Fellow Ordenen og skabe interesse, og der blev hurtigt skabt en så stor interesse, at der i begge byer udfoldedes stor iver for, at få foden under eget bord. Den 17. september 1883 udstedtes der fribrev til logen, der skulle navngives Andreas, og den 6. maj 1884 blev der givet fribrev til loge nr. 14 Sct. Oluf i Århus. Navnet Andreas valgtes, fordi broder Andreas Holck var D.D.S.S., der havde en særlig interesse i, at der oprettedes en loge i Kalundborg, der var hans fødeby. Han var dengang vor ordens primas i Danmark. Da det blev bekendt, at logen skulle opkaldes efter A.H. gjorde en lovkyndig broder indsigelse, idet han hævdede, at ingen loge måtte opkaldes efter nulevende personer, og derfor blev logen indtil Andreas Holcks død kaldt nr. 9 Andreas. Storlogen skulle naturligvis forestå indvielsen af logen, men det skulle jo forberedes godt, idet der jo var en rejse på 3 timer og 10 minutter.

4 4 Alt var klaret, men nerverne hang uden på tøjet på brødrene i Kalundborg - alt skulle gerne være perfekt. Dette hurlumhej vakte selvfølgelig nogen opstandelse i den lille by, mange var i den tro, at det var et afholdsselskab eller lignende - denne opfattelse viste sig senere at være grundig forkert! På festdagen vajede Odd Fellow Ordenens hvide flag, Stars and Stripes og Dannebrog ved Kalundborg hotel, hvor logen havde lejet lokale, der som første led indviedes til ordensbrug. Storlogen under ledelse af broder Andreas Holck foretog indvielsen af lokalet og overrakte fribrevet, som vi nu ser ude i forværelset. Derefter var der valg af embedsmænd, og derefter blev 4 brødre optaget med afgangsbevis fra forskellige loger, og der blev gennemført indvielse af 10 brødre fra Kalundborg. Efter højtidelighederne afholdtes festmiddag på dampskibet Vesta, som kaptajn Riise havde stillet til rådighed. Det var naturligvis et kæmpeskridt nu at få egne lokaler til logens aktiviteter i forhold til hvad man havde været vant til. Den kreds af brødre som havde arbejdet på dannelse af logen havde hidtil måttet tåle meget primitive forhold. Det nævnes, at brødrene samledes hos Ambrocius Norup, hvor man placeredes på stole, men også på sengekanten eller på en kiste med buet låg og med en halv bajer i hånden. De nye lokaler var ganske vist billige, kr. 208 pr år med lys og varme, men der var mange ulemper. Det hændte, at lokalerne var optaget når brødrene mødte, og mødet måtte derfor holdes i et andet værelse bagved. Dette værelse var imidlertid så lille, at når de 20 brødre mødtes, var der ingen plads på gulvet til at bevæge sig på. Broder Andreas Holck erklærede, at det sikkert var den mindste Odd Fellow loge i verden. Ordentligvis, siger man, brugtes hotellets store sal, men logens ejendele var så få og tarvelige, at værtens borde måtte bruges som pulte, hvilket kan siges at være uheldigt, idet logens sager inden mødet skulle flyttes ind, og efter mødet atter flyttes ind i et lille rum.

5 5 Inventaret var jo ikke noget at skrive hjem om. 2 piedestaler og baggrundsplader, betrukket med forskellig farvet bomuldstøj ved embedsstolene, et lille harmonium (orgel), samt tæppe og fribrev var det hele. I salen stod en kakkelovn bag skatmesterens plads - den stakkels mand blev stegt, mens skatmesteren i den anden ende knagfrøs, og to sekretærer blev gennemisnede af blæsten, som peb ind af en række utætte vinduer mod fjorden - de sidstnævnte embedsmænd anskaffede sig dog sivsko. Nej, det var en forbedring, men absolut ikke ideelt. Straks efter logens oprettelse blev der indledt forhandlinger med købmand Wisti Raae om leje af den såkaldte Riddersal i Lindegården. Man søgte også lokaler på Kalundborg slots ladegård. Disse forhandlinger førte dog ikke til noget, ligesom det nedsatte byggeudvalg frarådede at bygge. Broder Damgaard ønskede nu afgangskort, fordi han var så travlt optaget af arbejdet med etableringen af logen i Århus. Før broder Damgaard forlod logen, havde han atter givet bevis på sin store interesse, idet han med meget besvær fik maget det sådan, at der i logen tildeltes 26 brødre og 20 damer Rebekkagraden. Dette gav anledning til meget behagelige og livlige sammenkomster med damer. I det hele taget var møderne særdeles livlige, punchebollerne kom ofte på bordet og tømtes flittigt ved mange taler og sange. En fast kreds, de såkaldte glade ansigter, holdt i reglen længe ud, og byens borgere blev grundigt kurerede for den vrangforestilling, at oddfellows var afholdsfolk. Det skal nævnes, at broder Damgaard, som medlem af en komite til anskaffelse af en portrætbuste af broder stormester Andreas Holck, den 21. januar 1885 gav logen et eksemplar af denne buste. Logelivet udviklede sig fremdeles jævnt og roligt. Tilgangen var som det kunne ventes, nogle kandidater blev afvist, hvilket gav anledning til, at der i Kalundborg dannedes en forening Brødrenes hjælpeforening eller BH, som stadig består.

6 6 I 1890 løb logen ind i en krise. O.M. blev træt og ville ikke lade sig genvælge, men der var ingen der ville modtage valg og O.M. valgte efter megen tøven at opstille og valgtes enstemmigt. Der var nogen uro og møderne forsømtes. Ofte kunne møderne ikke gennemføres på grund af manglende tilslutning. Den 3. december 1890 kom sagen om logens snarlige opløsning under omtale. Situationen var kritisk, men overbeviste brødre som for eksempel Petrus Beyer og exmester Frigast havde manet til eftertanke og undgik opløsningen. Den 9. oktober 1891 indviedes en broder, efter at dette ikke havde fundet sted siden den 9. maj I 1893 måtte logen forlade de hidtidige lokaler på Hotel Kalundborg på grund af ombygning, og logen måtte flytte til 1. sal ud mod den vestre gavl, der omfattede 13 x 6 ½ alen og et værelse bag overmesteren på 1 ½ x 6 ½ alen til opbevaring af logens arkiv og redskaber. Det var fugtigt, og der skulle passes godt på materiellet. Det gode var, at logen nu havde eget lokale. Tilgangen svigtede imidlertid og først i maj efter 2 ½ års forløb var der igen en indvielse og terminen 1894/95 måtte man sætte en 3. Grads broder i overstolen. Medlemstallet var nu kun 26. Valget af overmester viste sig dog at være heldigt, logen kom i god gænge. Der blev så 4. maj 1898 nedsat et udvalg, der skulle træffe aftaler om nyt lejemål, eller tilvejebringelse af egen bygning, idet Kalundborg Hotel skiftede ejer, og det fremmede risikoen for at logen skulle finde nye lokaler. Det viste sig da også, at der blev tilbudt meget utilfredsstillende forhold, hvorfor planerne om etablering af egen bygning tog form. Den 13. september 1899 fremkom det nedsatte udvalg med et forslag om at opføre en bygning i Nygade - til videre fremme af sagen bevilgedes 25 kr, hvilket ikke vandt tilslutning. Skulle logen fortsætte lejemålet på hotellet under utilfredsstillende forhold til en leje på 400 kr. pr. år, kunne man ligeså godt bygge. Planen om at bygge havde ikke fået tilslutning; men så blev ejendommen matr. 148 på Kordilgade sat til salg og byggeudvalget

7 7 indstillede, at logen købte denne ejendom. Efter lange forhandlinger købtes ejendommen da for en pris af kr , og det vedtoges af logen at følge indstillingen. Logen havde nu 30 brødre og logen ejede en kapital på kr. Byggeriet kunne nu gennemføres. Forannævnte er et sammendrag af en historisk udvikling, indhentet fra gamle skrifter og beretninger og på biblioteket (Kalundborgs historie Gamle huse ). Carl M. Pedersen November Odd Fellow foreningen De Fem Tårne Indledningen. Gennem nogle år havde der blandt en del brødre i loge nr. 9 Andreas Holck været snakket løst og fast om emnet, dannelse af forening, med henblik på senere instituering af en ny loge i Kalundborg. Især brødre Frederik Thyme, Gunnar Sørensen, Viggo Larsen og Børge Samuelsen havde været optaget af dette emne. I midten af 70` erne blev diskussionen om emnet mere åben. Årsagen var, at der på dette tidspunkt var ca 130 medlemmer i loge nr. 9 Andreas Holck, medens mødesalen ved grad tildelinger m.v. højst kunne rumme det halve. Der var således ringe grundlag for at forøge mødeprocenten. En udvidelse af lokalerne i Skibrødreogade var ikke gennemførlig. Der blev fremsat forslag om at sælge den gamle bygning og finde en anden ejendom. Et forslag var, at købe Sagfører Lundgårds villa på Holbækvej, som efter ombygning kunne blive en god løsning på pladsproblemerne med gode rumforhold og parkeringsmuligheder. Forslaget om køb af Lundgårds villa kom til afstemning i logen, men blev forkastet med et par stemmers flertal, idet flertallet mente, at ejendommen lå for langt udenfor byen. Pladsproblemet var altså stadig uløst. Således blev foreningsdannelse højaktuel, og mange brødre pressede på for at vi skulle komme videre, hvorfor daværende stor rep. i loge nr. 9 Andreas Holck Carl M. Pedersen efter aftale med overmester Knud Petersen og de daværende 8 exmesterestre indkaldte til møde

8 8 hos Carl M. Pedersen i Mørkøv den 11. februar 1976 hvor dagsordenens centrale punkt var Er det på tide, at vi overvejer at formere os ved knopskydning og dermed leve op til løftet om medvirken til at sprede Odd Fellow tanken. Kommer vi ret meget videre i medlemstal så længe vi forbliver én loge. Med vore små lokalemæssige forhold tyder meget på stigende besøgstal, og mange nye yngre brødre vil give yderligere pres på pladsforholdene i logesalen. Der var bred enighed om, at der skulle arbejdes videre med emnet, og at der skulle nedsættes en gruppe, der skulle undersøge mulighederne for foreningsdannelse og fremkomme med forslag til logen. Vejen var nu banet for at arbejde videre med foreningsdannelsen og grundlaget for dannelse af vor loge nr. 111 De fem Tårne, hvis historie jeg vil forsøge at fortælle efterfølgende. Foreningsdannelse Den 27. april 1977 afholdtes et stiftende møde, hvor det besluttedes at danne en Odd Fellow forening. Mødet blev afholdt i Odd Fellow bygningen med deltagelse af 18 brødreoder Til mødet havde vi rekvireret materiale fra Storlogen om retningslinierne for oprettelse af Odd Fellow foreninger. Der var ikke megen vejledning, men dog nogle krav der skulle opfyldes. Vi undrede os dengang over, hvor lidt Storlogen havde gjort ud af det at danne forening. Vi gik imidlertid frisk til sagen og brugte vores sunde fornuft på de områder, hvor der ikke fandtes regler. Det krævedes imidlertid, at 15 brødre skulle underskrive erklæring om at ville tilknyttes foreningen, og som ovenfor nævnt var vi 18 underskrivere, og grundlaget for at indsende ansøgning var altså i orden, og vi kunne gå til sagen.

9 9 Det første vi skulle have klaret var foreningens navn. Det vakte såmænd ikke større debat, idet kun to navne kom i forslag nemlig De Fem Tårne som var foreslået af flertallet, medens Carl M. Pedersen havde foreslået navnet Kålund., hvilket han blev ene om, og De Fem Tårne blev vedtaget, og ligeledes forsøgte vi at få reserveret nr. 109, idet vi mente der deri lå en respekt for vor gamle loge - en ide, der måske ikke var så gennemtænkt, idet det let ville kunne give forviklinger i den fremtidige administration. Ifølge storlogens forskrifter skulle der dannes en foreningsbestyrelse bestående af formand, sekretær og kasserer. På mødet valgtes følgende: Formand Preben Jensen Sekretær Kurt Kristensen Kasserer Frede Hansen Kruse Og foreningen kunne nu gå til arbejdet i organiseret form. Det besluttedes, at der skulle betales et kontingent på kr. 10,00 pr måned og at der skulle indledes forhandlinger med loge nr. 9 Andreas Holck om lån eller leje af logens lokaler til vore møder. De brødre, der blev valgt som foreningens ledelse, erklærede sig indforståede med de regler, der gælder for foreningens forretningsførelse, herunder, at der ikke må bæres regalier eller benyttes tegn eller pasord i forbindelse med vore møder. Efter drøftelse om det videre arbejde besluttedes det at indsende ansøgning til Storlogen om godkendelse af foreningen, og der udfærdigedes skrivelse til Storlogen med følgende erklæring: Underskrevne brødre af Odd Fellowordenen bekræfter med vor underskrift, at ville være medstiftere af en Odd Fellowforening i Kalundborg med domicil i Logebygningen, Skibrødreogade 48, Kalundborg. Kalundborg den 27. april 1977 Underskrevet af 18 brødre, alle hjemmehørende i loge nr. 9 Andreas Holck. Ansøgningen om godkendelse blev vel modtaget af Storlogen,

10 10 der dog havde visse betænkeligheder ved dannelse af 2 loger i en by af Kalundborgs størrelse, men alle formaliteter var jo overholdt, og et tilstrækkeligt antal brødre havde erklæret sig villig til at være medstiftere, og vi fik grønt lys. Arbejdets gang For den valgte bestyrelse og for de medstiftende brødre ventede der nu et stort arbejde. Allerede ved det første møde i 1976 havde man sat en tidsramme på fem år for instituering af en ny loge. Før vi kunne danne en ny loge, skulle vi opnå et medlemstal på 30, der ønskede overflytning til en ny loge. Det var nu en opgave for bestyrelsen og medstifterne at skaffe medlemmer. Med broder Preben Jensen som formand blev der straks gået til sagen. Der skulle som nævnt tilknyttes flere medlemmer og der skulle gøres forberedelser økonomisk og praktisk. Helt personligt gik han i gang med at få udformet et tæppe til brug for en ny loge sammen med sin hustru. Tæppet blev udført efter tegning, så vidt erindres, af broder Willy Gyldenholm. Broder formand Preben Jensen blev imidlertid syg, hvorved der opstod en stilstand i hvervning og ligeså med forarbejdelsen af tæppet, men han nåede at udarbejde vor devise, som vi stadig bruger, før han afgik ved døden i Efter Preben Jensens død bad vi broder exmester Viggo Larsen overtage formandsjobbet, idet vi troede på at han var den rette til at sætte ny fart i det forberedende arbejde. Vi havde jo nu et tidspres hængende over os, vi skulle holde vor målsætning om dannelse af en ny loge inden 5 år fra foreningens stiftelse. Der manglede endnu nogle brødre før vi havde nået de 30 medlemmer, der krævedes, før vi kunne få lov til at danne loge. Udover hvervningen af medlemmer, var der virkelig mange praktiske ting, der skulle bringes til udførelse.

11 11 Foreningens bestyrelse november 1981: Formand Viggo Larsen Sekretær Egon Boksa Kasserer Gottlieb Winkler Formandsskifte og videreførelse mod det endelige mål Broder Viggo Larsen satte nu hele sin energi ind på opgaven. Der blev hurtig tilgang af nye medlemmer, og vi kunne nu se, at målsætningen var indenfor rækkevidde. Alle de mange praktiske ting skulle så klares. Alle rekvisitter skulle fremskaffes, papirer til Storlogen udarbejdes og mange brødre skulle udføre hver deres opgave, men også dette forstod broder Viggo at uddelegere. I året 1980/81 var der gang i sagerne, broder Leif Andersen fortsatte broder Preben Jensens arbejde med logetæppet og gjorde et smukt arbejde, som vi den dag i dag kan glædes over. Broder Willy Gyldenholm, broder Preben Sentow og broder Gunnar Sørensen skulle arbejde med udformningen af det etiske arbejde i logesalen og rejste rundt i mange forskellige loger for at finde inspiration til det, der skulle være vort særkende, og deres arbejde er det grundlag hvorpå vort arbejde stadig udføres med små ændringer. Broder exmester. Børge Samuelsen udformede stavene med De Fem Tårne, som vi ser dem i dag Broder Preben Sentow udarbejdede skitser til dragterne efter de originale dragter som bl.a. findes på British Museum og Thorvaldsens Museum. Nogle af dragterne er specielt designet af broderen, og han syede såvel dragterne til embedsmændene som dragterne, der anvendes i gradarbejdet, samt alle regalier, skærf og kapper.

12 12 Det var virkeligt et teamwork, som alt sammen knyttedes sammen af broder exmester Viggo Larsen, ikke bare med her nævnte arbejder, men alle medlemmer var aktive på den ene eller den anden måde, alle brødres medleven var med til at sikre resultatet - dannelse af den nye loge. Der skulle nu udarbejdes hele det formelle grundlag for logen, Særlige love, Samarbejdsaftaler med loge nr. 9 Andreas Holck, Køkkenaftaler, Budgetter m.m. Det faldt naturligt, at ansvaret for alt dette var pålagt formand Viggo Larsen og broder Carl M. Pedersen, der på dette tidspunkt var storrepræsentant for nr. 9 Andreas Holck og derfor havde den lette adgang til Storlogen, der jo skulle godkende alt, hvad vi besluttede. Alle de forberedende øvelser var nu overstået, og den 4. maj 1981 underskrev følgende brødre en officiel ansøgning til Storlogen om bevilling til oprettelse af en underordnet loge af Odd Fellow ordenen, under navn af loge nr. 111 De Fem Tårne. Der krævedes mindst fem underskrifter - underskriverne var: Viggo Larsen Carl M. Pedersen Gunnar Sørensen Gottlieb Winkler Egon Boksa Preben Sentow John Andersen Instituering af logen Da vi nu følte, at alle forberedelser var på plads, besluttede vi at fastsætte dato for instituering og søge Storlogens godkendelse af tid og sted. Den 12. maj 1981 sendte vi på behørig vis ansøgningsformular, udkast til logens segl, logens devise, medlemsfortegnelse og en check på kr. 200 i gebyr. Endvidere meddeltes det at følgende brødre var valgt til logens embedsmænd: Exmester Viggo Larsen, Overmester Carl M. Pedersen, Undermester Gottlieb Winkler, Sekretær Preben Sentow, Kasserer Henning Backs og Skatmester Anders Sørensen. Alle var berettiget til at indtræde i embederne, hvorfor der ikke skulle søges om dispensationer. Vort forslag til institueringsdag var den 28. november Forberedelserne til denne festdag kunne gå

13 13 i gang. Alle aftaler med vor moderloge om samarbejde, medejerskab af logebygningen blev bragt på plads, regalier blev anskaffet og institueringsfesten skulle arrangeres. Det besluttedes at vi efter institueringen henlagde den festlige sammenkomst til Kalundborghallen. Det blev bestemt, hvem der skulle sendes indbydelse til, festprogram, bordplan og talerække aftaltes. Der blev sendt indbydelse til Storlogen, der den 16. oktober 1981 meddelte, at de gerne ville deltage i festmiddagen. Storembedsmændene var: broder Storsire Preben Rasmussen, broder Storsekretær Thomas Jessen, broder Storskatmester Søren Kragh, broder Stormarskal Hakon Langballe og broder D.d.s.s. Argon Pedersen, der alle var inviteret med fruer. Efter 4-5 års glorværdigt arbejde og 49 møder kunne foreningsbestyrelsen den 26. november afslutte sit arbejde og overdrage resultatet til de valgte embedsmænd i den nye loge nr. 111 De Fem Tårne. Desværre er mange af stifterne ikke længere iblandt os, men vi vil fortsat mindes det arbejde, de gjorde for vor loge og for ordenen - en ny ring kunne nu sluttes til den store kæde af loger. Efter den festlige institueringsceremoni, kunne den nyindsatte overmester Carl M. Pedersen takke Storlogen med følgende ord: Det er sikkert forståeligt, at vi, der nu har forladt vor gamle hæderkronede loge nr. 9 Andreas Holck, og med Storlogens godkendelse stiftet en ny loge, som nr. 111 af loger i Danmark, at vi har været spændte under forberedelserne til denne dag, der trods lidenhed i antal, føles som et vingesus af historie. Broder Storsire og Storlogens embedsmænd har givet os håndslag på, at lønnen for vor stræben er fribrevet til vor nye loge nr. 111 De Fem Tårne. Den nye loges embedsmænd er på smuk og højtidelig måde indsat i deres embeder, og vi er nu rede til at påbegynde hverdagens arbejde. Vi takker storlogen for hjælpsomhed og adresserer takken til Dem broder Storsire. Det står os sikkert alle klart, at et stort arbejde venter os med opbygningen af denne loge, men vi er fulde af tillid og føler vi har fulgt

14 14 det løfte, vi har givet ordenen. Vi tror også på, at denne loge vil blive et stærkt led i logernes store kæde. Sluttelig vil jeg med en blanding af vemod og glæde takke vor moderloge for mange berigende logeaftener - jeg tror, vi vil vokse med hinandens hjælp - tak for de mange år Hvad historien i fremtiden skal bringe, det afgør I mine brødre. Carl M. Pedersen Logens første valgte embedsmænd Overmester, Carl M. Pedersen Undermester, Gottlieb Winkler Sekretær, Preen Sentow Skatmester, Anders Sørensen Kasserer, Henning Backs Ex Mester, Viggo Larsen

15 15 Loge 111 De Fem Tårnes navn Logens navn De Fem Tårne henviser til Kalundborg bys vartegn Vor Frue Kirke, der er bygget med fem tårne. Kirken med sine fem tårne er sandsynligvis opført i begyndelsen af 1200-tallet af Ingeborg, der var datter af byens grundlægger, Esbern Snare, som døde i Kirken er opført i røde teglsten som en central bygning, hvis kerne udgøres af et kvadratisk skib. Herfra udgår fire lige lange korarme, der tilsammen udgør et græsk kors. Det 41 meter høje midtertårn, viet til jomfru Maria, nedstyrtede i september 1827 og blev ført genopført i De Fem Tårne indgår som logo i logens segl. Loge 111 De Fem Tårnes Segl Logens første segl 1981 til 2002 Logens andet segl 2002 Det første segl er tegnet af en af logens stiftere, afdøde bror Børge Samuelsen. Logens segl blev i 2002 revideret af broder Tommy Jensen, og samtidig blev seglet digitaliseret.

16 16 Loge 111 De Fem Tårnes historie gennem 25 år De Fem Tårne var nu en kendsgerning som nr. 111 af loger i Danmark under den uafhængige storloge for kongeriget Danmark. Festen er forbi, og hverdagen melder sig og vi skulle nu se om vingerne kunne bære. Den lidt tamme fornemmelse, som det var at sidde i overstolen med en beskeden besætning af syv til ti stole besat i logesalen udover embedsmændene, husker jeg tydelig. Nå, men selv det vænnede man sig til, men det er med stor glæde jeg erindrer, hvordan logerne i vor distrikt støttede os med hyppige besøg ofte var de besøgende i flertal, og man havde god følelse af broderskab, det er nu engang mere inspirerende at tale til 50 brødre end til 23 brødre. Opgaven for logen var nu, at vi skulle opbygge vor egen identitet og vore egne arbejdsgange i hverdagen og gradearbejder, i logesalen og vort selskabelige samvær. Gennem et godt samarbejde mellem såvel embedsmænd som blandt brødrene, hvor viljen var enestående til at føre vor nye loge godt igennem de første svære år, har dette samarbejde bortset fra småproblemer været kendetegnende for vort sammenhold gennem 25 år. De Fem Tårne har ikke været skånet for tab. Logens første undermester Gottlieb Winkler blev alvorlig syg i sin undermestertid og afgik ved døden, inden han nåede at besætte overstolen, hvorfor jeg måtte fortsætte i overstolen i yderligere to år. Fra logens 5. år blev br. Preben Sentow overmester. Tilgangen til vor loge gik, som man kunne ønske sig ikke med bunkebryllupper, men i roligt tempo, hvor mange værdifulde kandidater blev optaget. Af de oprindelige stiftere er der kun 6 brødre tilbage, men vi, der er tilbage glæder os over, at logen videreføres i den ånd, som blev fastlagt i foreningstiden, hvilket da også har høstet almindelig anerkendelse.

17 17 Vi, der var medstiftere, glæder os over den gode stemning, der hersker i logen, og anerkender den respekt, der generelt vises overfor den ånd, der var grundlæggende ved stiftelsen. Vi ønsker fortsat lykke og fremgang for loge nr. 111 De Fem Tårne i årene fremover Skrevet af broder ex-storrepræsentant Carl M. Pedersen Ved installationen i september måned 1987 afløste br. Hans Erik Jørgensen br. Preben Sentow som logens overmester, og vi fortsatte i vor unge loge med at søge kontakter med andre loger både indenfor og udenfor vores eget distrikt. Vi havde i disse år officielle besøg ude og hjemme af bl. a. loge nr. 35, Concordia, loge nr. 40, Kong Skjold, loge nr. 66, Sorana, loge nr. 60, Hammeren, loge nr. 87, Odsing, loge nr. 91, Albert Schweizer. Loge nr. 106, Hellig Anders og loge nr. 107, Suså. Desuden lejlighedsvis besøg i en Palæloge i København, men det er velkendt, at det er svært at trække hovedstadslogerne på besøg så langt væk som til Kalundborg. I begyndelsen af 1970érne blev br. Frederik Thyme, loge nr. 9, Andreas Holck opmærksom på, at Gambias befolkning i katastrofal grad manglede briller. Br. Frederik Thyme startede sammen med sin svenske svoger Hugo Ahlqvist en indsamling af brugte briller i Sverige og Danmark, og de oprettede en brilleforretning i Gambia med optikere uddannet i Sverige og Danmark. Vor loge fik i november 1987 en anmodning fra loge nr. 9, Andreas Holck om at deltage i en ny indsamling af briller. Det ville vi naturligvis gerne, og i begyndelsen af 1988 gik aktionen i gang med omtale i Kalundborg Folkeblad, skilte hos byens optikere og brev til alle distriktets loger om bistand. Indsamlingen blev meget vellykket, og 6000 briller kunne senere på året sendes af sted til Gambia. I logen diskuterede man muligheden for at arrangere en julekoncert, men det blev ikke til noget. En planlagt juletræsfest for søstre og brødres børn fra alle tre loger led desværre samme skæbne, da interessen var for lille.

18 18 Ved logens 6 års fødselsdag 28. november 1987 var medlemstallet steget fra de oprindelige 32 til 52. I denne periode havde brødrene glæde af mange udmærkede indlæg i logen under til bedste for Ordenen, og flere af disse indlæg endte på forsiden af Odd Fellow Bladet. Logen fortsatte sin tradition med en sommerudflugt med damer, som i 1987 gik til Frimurerordenens Stamhus på Blegdamsvej i København og det følgende år til Forskningscentret Risø. Vi besøgte også lokale virksomheder dels som rene virksomhedsbesøg dels som indledning til sommerfesten. På den måde fik vi set Ulstrup Mølle, Røsnæs Fyr, Gyproc, Asnæsværket, Storbæltsbrobyggeriets arbejdsplads i Østhavnen, hvor pylonerne blev støbt, Fællesbageriet og flere andre steder. Logen havde ved en fest markeret sin 5 års fødselsdag og vedtaget, at man ville holde stiftelsesfestfest hver 5. år, Imidlertid fandt en del brødre, at der var for længe til 10 års jubilæet, og man ville også gerne invitere de mange nye brødres koner til fest. Festudvalget arrangerede en midtvejsfest midt mellem 5 og 10 års dagene nemlig den 3. juni En lille loge har naturligt nok en stram økonomi, og vi havde en gentlemen agreement med Loge nr.9, Andreas Holck om at holde os på samme kontingent. I et forsøg på at skaffe midler til vores 10 års jubilæumsfest og andre tiltag startede Festudvalget et madlotteri, hvor gevinsten var aftenens fortæring. Overskuddet gik til festudvalget, som fik samlet nogle få tusind kroner sammen. De blev brugt til at betale musikken ved 10 års stiftelsesfesten. De følgende år gjorde embedsmændene ikke ret meget ud af det, og lotteriet stoppede for at blive genstartet adskillige år senere. Ved installationen i september måned 1989 fik logen sin første hjemmelavede overmester, idet br. Poul Erik Jensen var indviet i denne loge. Han var således helt ude af stand til at drage sammenligninger med forholdene i moderlogen. Vi havde kontakt med vores moderloge gennem den fælles begravelseskasse AH, og vi mødtes til generalforsamlingen i marts måned. I logemødet den 3. jan foreslog br. CM John

19 19 Andersen, at vi i stedet for evt. officielle besøg hos hinanden, fik indføjet et årligt fællesmøde, f.eks. det første møde efter nytår. Ideen blev vel modtaget i Loge nr. 9, Andreas Holck, og det første fællesmøde blev holdt i Loge nr. 111, De Fem Tårne 2. jan 1991 Disse fællesmøder, som ligger fast på første mødeaften efter nytår, er siden fortsat uden afbrydelse, således, at de holdes skiftevis hvert andet år i de 2 loger, og generalforsamlingen i Foreningen AH holdes så af den loge, som ikke har fællesmødet. Disse 2 årlige møder træder i stedet for egentlige officielle besøg hos hinanden. Vi havde i logens første år haft 2 organister, som kunne betjene orglet. Desværre rejste de begge to, og vi har siden måttet klare os med mekanisk musik i logesalen og undvære akkompagnement i det selskabelige. Til at forsyne os med god og relevant musik på bånd havde vi stor gavn og glæde af br. S.G.W. Andersen, loge nr. 66, Sorana, indtil broderen pludselig døde i april For at spare penge til håndværkere lancerede formanden for Bygningsstyrelsen br. Paul Tangbjerg, loge nr. 111, De Fem Tårne den idé, at ordensmedlemmerne selv skulle deltage i vedligeholdelsen af logebygningen. Bygningsstyrelsen organiserede en årlig arbejdsdag, hvor ordenssøskende fra de 3 loger sammen udførte vedligeholdelsesarbejder, som f.eks. maling og opretning af flisegangen i gården. En anden god idé var det oplyste logo på logebygningens østgavl til orientering for vore gæster.. Mange loger har en selskabelig forening i logeregi. Det blev forsøgt i vor loge i 1990 med br.exmester Preben Sentow som primus motor og oldermand. Interessen var desværre ikke stor nok og Tårnbyggerlauget, som det hed, måtte indstille sin virksomhed efter nogle få år. I foråret 1990 startede på br. Exmester Hans Erik Jørgensens initiativ en ny brilleindsamling til Gambia. Indsamlingen blev styret af et udvalg nedsat af husets 3 loger. Foruden brillerne overtog vi brilleglas fra Civilforsvaret. Fællesprojektet stoppede i 1991, og loge nr. 111 fortsatte alene. I september måned 1990 døde br. fung. Exmester Hans Erik Jørgensen. Han havde trods sin ondartede sygdom taget aktivt del i logens liv og arbejde. Han var således proponent for en kandidat, som blev indviet den 26. september Skæbnen ville, at br.

20 20 Hans Erik Jørgensen døde på Kalundborg Sygehus næsten præcis på samme klokkeslæt, hvor logen blev lukket efter at kandidaten Thorkild Petersen var blevet indviet. Ved bisættelsen i Raklev Kirke stod br. Thorkild Petersen æresvagt, og han kom dermed til at yde sit bidrag i sin loge endnu inden han havde været til sit første arbejdsmøde. Ved Landsovermesterforeningens møde i november 1990 på Nonnebakken, Odense havde vi fornøjelsen af at vise vores Venskabsgrad efter indbydelse af foreningens formand, br. Preben Sentow. Den 27. februar 1991 havde br. Exmester Viggo Larsen (Foreningens energiske formand fra 1989 til loge nr. 111, De Fem Tårnes instituering) 40 års ordensjubilæum. Broderen ønskede ikke at få hæderstegnet, og han havde i forvejen besluttet, at det beløb, som tegnet kostede, skulle indsættes på Humanitets- og aktivitetsudvalgets konto. Samtidig afleverede br. Viggo Larsen sit 25 årstegn, som han alligevel aldrig bar. Jubilæet blev naturligvis - endda på selve jubilæumsdagen - på god og festlig vis fejret i logemødet, og broderen drog hjem med en buket blomster. De sidste 2 år af denne periode var br. Erik Kyhnæb overmester. Logens 10 års jubilæum blev markeret med festloge og en meget vellykket festmiddag lørdag den 30. november Ved middagen talte br. Exmester Viggo Larsen for Ordenen og br. Storrepræsentant Carl M. Pedersen for logen. I forbindelse med jubilæet donerede logen kr. til anskaffelse af Tv-apparater til patienterne på Kalundborg Sygehus. Selv efter 10 års jubilæet var logen stadig præget af den gamle pionerånd. Embedsmændene var optaget af at gøre vor loge til en god, attraktiv loge, som kunne tiltrække og fastholde brødrene. Den ret langsomme tilgang skulle opvejedes af, at afgangen var beskeden. Der blev med mellemrum lavet spørgeskemaundersøgelser blandt brødrene, og debatmøder om logens trivsel og interne forhold. Måske gav det ikke så meget lige i øjeblikket, men det var med til at brødrene følte sig engagerede. Også i det selskabelige forsøgte man

21 21 at forstærke fornemmelsen af fællesskab, idet man blandede bbr. ved at lade dem trække nummer til pladserne ved bordene og ved at kaffen blev serveret i dagligstuen. Vi havde ingen bar, idet et forslag om at bruge loge nr. 9 Andreas Holcks bar var blevet stemt ned i logen. Alligevel var det ret almindeligt, at de sidste brødre først gik hjem til midnat, og man kaldte denne del af mødet for 3, halvleg. Gennem årene mange gode foredrag i det selskabelige som regel i de møder, hvor vi havde vore damer med. Ligeledes i en årrække bankospil en gang om året for at samle midler ind til humanitært arbejde. Der blev i perioden holdt adskillige oplysningsmøder, som i alle tilfælde gav nye brødre, men det kneb meget med at komme op over 60 brødre gik br. Mogens Kjærgaard i overstolen, og efter kun 4 måneder i exmesterstolen døde br. Erik Kyhnæb pludselig 3. januar Skrevet af broder ex-storrepræsentant Poul Erik Jensen Efter et hektisk årti er loge nr. 111 De Fem Tårne ved at finde sin form. Mange gode traditioner bliver lagt fast, og man fornemmer at brødrene trives. Der er hyggelige logebesøg både ude og hjemme og et regelmæssigt besøg hos en loge i Odd-Fellow palæet i København, så nye brødre kan opleve det smukke palæ. Men man drager hjem uden følelse af misundelse, for vi har også efter besøgende brødres mening en af de smukkeste logesale. Fortræffelig til det daglige logearbejde, men lidt for lille til større arrangementer, som f. eks. lejrmøder. Vor loges proponenter er flinke til at tage deres kandidater med på logebesøg i andre af distriktets loger for at overvære gradetildelinger af de grader, som de selv har modtaget. I anledning af loge nr. 111 De Fem Tårnes 15 års stiftelsesdag den 28. November 1996 blev der afholdt festloge lørdag den 30. November med efterfølgende festmiddag med damer.

22 22 Dagen blev markeret udadtil ved at logen donerede for 5000 kr. legoklodser til de handicappede børn på fritidshjemmet ved Sigrid Undsetskolen. Logen satte sig nu det mål, at kunne donere kr. til logens 25 års jubilæum. Loge nr. 111 De Fem Tårne kæmpede stadig med at øge tilgangen af nye brødre. Medlemstallet svingede omkring de 60 brødre. Målet er brødre, som kan sikre en stærk loge og som passer til størrelsen af logebygningens faciliteter og til logens flotte gennemsnitlige mødeprocent på over 60 %. Der bliver stadig afholdt debataftner under det selskabelige samvær. Her kan alle frit stille spørgsmål og forslag til logens embedsmænd. Der er heldigvis ingen større tendens til at ville forandre de gamle smukke traditioner. Nok skal ordenen følge med tiden, men der er forståelse for, at man ikke kaster noget gammelt bort, før man har noget bedre at sætte i stedet. En god begivenhed i 1999 var, at det lykkedes husets tre loger, loge nr. 9 Andreas Holck, søsterloge nr. 57 Anne Marie og loge nr. 111 De Fem Tårne at blive enige om en ny og tidssvarende sameje-aftale og ikke mindst en ny aftale om fordelingen af udgifterne til driften af logebygningen. Den gamle fordeling efter forholdstal blev afløst af en mere retfærdig fordeling af udgifterne efter medlemstal. Skrevet af broder storrepræsentant Henry Larsen Broder OM, mine brødre. Sådan er tiltaleformen i vores loge, og disse få ord udtrykker for mig det der kendetegner broderloge nr. 111 De Fem Tårne, nemlig en respekt for vor orden og dens idealer, og respekt for brødrene, en respekt som er gået i arv fra dem som for 25 år siden formede logen. År tusindeskiftet, var på mange måder lige så spændende for Odd Fellow Ordenen og Logerne, som for den øvrige del af samfundet. Vi så både tilbage i tiden, og samtidig rettede vi blikket frem mod den nye tid som skal komme.

23 23 En markant forskel, som alle brødre var, og er enige om er, at samtidig med at vi bliver globaliseret, og dermed kommer nærmere på hinanden, så er der sket en forråelse blandt menneskene. Netop dette faktum berettiger en organisation som Odd Fellow Ordenen, mere end nogensinde. Spørgsmålet er så hvordan vi i logerne formår, at omsætte Thomas Wildeys gode tanker til det nutidige samfunds behov. I broderloge nr. 111 De Fem Tårne var der fra år tusinde skiftet og til dato en tilgang på 20 brødre; men desværre også en afgang i form af 9 dødsfald og 3 udmeldelser, i alt 12 brødre, således havde vi en netto tilgang på i alt 8 brødre, svarende til mindre end 1 broder i gennemsnit pr. år. Skal vi se fremad og vil sikre vores loge og dermed vores orden en fremtid på samme niveau, og med samme berettigelse som da Thomas Wildey lagde grundstenen til vores orden, så er en nettotilgang på mindre end 1 broder pr. år ikke nok til at indfri dette ønske. Vi må, uden at give afkald på vores ordens idealer, træde nye stier og tænke nye tanker for at løfte arven fra Thomas Wildey. I de 7 år som dette afsnit af broderloge nr. 111 De Fem Tårnes historie handler om, er der generelt mange aktiviteter at berette om, og det er bemærkelsesværdigt at netop vores loge gennem årene er den loge i distriktet som har præsteret en mødeprocent helt i top, faktisk gennem mange år en suveræn 1. plads. Ud over gode logemøder, er der blevet en tradition for at brødrene med samlever mødes til selskabeligt samvær, som en årlig sommerfest, en logeaften med foredrag, juleafslutning og ikke mindst teaterture, både lokalt, og på de store scener i København. Disse sammenkomster er om noget med til at styrke sammenholdet blandt brødrene, og deres familier. I erkendelse af, at enighed og sammenhold gør stærk, valgte de 3 loger i logehuset i 2004, at stå sammen om en årlig donation, hvor der bliver doneret kr. til et humanitært formål i lokalsamfundet. Og her er organisationer som Hera døtrene (2004) der tager hånd om voldsramte kvinder og Natteravene (2005) samt i 2006 Frivillighuset som hjælper unge indvandre med lektiehjælp og

24 24 andre praktiske gøremål, blevet begunstiget med en donation på kr. Også denne aktivitet styrker forholdet blandt ordens søskende i de 3 loger, samtidig med at ordnen markeres på en værdig og respektfuld måde i samfundet. I 2003 blev broder Ole Højland fra broderloge 111 de fem tårne valgt som landsformand for foreningen Bruno. En forening hvor et stort antal af logens brødre er medlem. Den seneste aktivitet som blev en kendsgerning for broderloge nr. 111 De Fem Tårne i jubilæumsåret, er etableringen af Taarnbyggerlauget. Dette laug har til formål, at tilvejebringe økonomiske midler til det humanitære arbejde. Ved oprettelsen af lauget påtegnede 25 af logens brødre sig for at ville stå til rådighed. Taarnbyggerlauget har siden oprettelsen i efteråret 2005 stået for serveringen ved selskaber i logebygningen hvorved der allerede i den korte tid er indtjent et betragteligt beløb til logens humanitære arbejde. På Taarnbyggerlaugets stiftende generalforsamling i februar måned 2006 blev det vedtaget, at udvide aktiviteterne i årene der kommer. Skrevet af en menig broder

25 25 Logens aktiviteter Broderloge nr. 111 De Fem Tårne holder ugentlige møder i henhold til logens mødeplan, som udarbejdes for et halvt år ad gangen. Der afholdes ikke møder fra medio maj til ultimo august. Første del af mødet foregår i logesalen under ledelse af den valgte overmester. Møderne afvikles efter en dagsorden, som er fælles for alle Odd Fellow Loger i Danmark. På møderne, som er åbne for alle Odd Fellow brødre, drøftes og besluttes de tiltag, logen skal tage, ligesom egne brødre kan komme med indlæg, tanker og ideer til gavn for logen og ordnen. Ved indvielse og tildeling af de 3 grader anvendes der smukke gamle ritualer. Efter mødet i logesalen afvikles anden del af logemødet under ledelse af den valgte undermester som selskabeligt samvær med en let spisning herefter almindeligt samvær mellem brødrene. Nogle gange om året er der arrangementer med foredrag eller underholdning, hvor brødrenes hustruer/samlevere inviteres med. Ved sådanne arrangementer inviteres også afdødes brødres enker med. Det tilstræbes, at møderne slutter senest kl Logen besøger lejlighedsvis andre loger, ligesom der kommer loger på besøg. Logens udnævnte udvalg Logens stående udvalg som er grundlovsbestemte er: Finansudvalget udarbejder kvartals- og årsregnskaber og drager omsorg for effektiv formueplejning af de midler, der tilhører logen og dens fonde. Revisionsudvalgets opgaver er at revidere kvartalsbalancer og årsregnskab, afstemme bilag og kasserapporter samt at foretage afstemning af logens fonde og likvide beholdninger og værdipapirer efter de retningslinier som er beskrevet i Grundlov for Loger.

26 26 Sygeudvalget har til opgave at være kontaktled mellem logens og dens syge brødre. Anskaffelsesudvalget har til opgave at føre en liste over logens inventar og lignende ejendele samt foranledige de effekter anskaffet, som logen beslutter. Enkeudvalgets opgave er at bevare forbindelsen mellem logens enker, efterlevende samlevere og børn efter afdøde brødre. Instruktionsudvalget har ansvar for instruktion og belæring af nye ordensmedlemmer. Logens særlige udvalg Humanitets- og aktivitetsudvalget behandler ansøgninger fra enkeltpersoner eller organisationer om økonomisk støtte samt komme med indstillinger til logen om donationer, der hovedsagelig ydes til formål i lokalområdet. Bygningsstyrelsen består af to repræsentanter fra hver af de tre loger, som samarbejder om vedligeholdelse og nyanskaffelser til logebygningen samt driften af køkkenet. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale logerne imellem som danner grundlag for dette samarbejde. Festudvalget står for tilrettelæggelsen af festarrangementer. Nogle gange om året inviteres brødrenes hustruer/samlevere samt logens enker med til arrangementer, hvor der fx. kan være foredrag eller underholdning af kræfter, som hovedsagelig kommer udefra. Julestemning afholdes på det sidste møde i efterårsterminen. Sommerfesten afholdes under afslappede former, hvor en broder gerne stiller de ydre rammer til rådighed. Kontaktudvalg til Lejren har kontakten mellem loge og lejr. Kontaktperson til foreningen Bruno har kontakten mellem de logebrødre, som er medlem af foreningen Bruno og logen.

27 27 Teaterudvalget samarbejder med broderloge nr. 9 Andreas Holck og søsterloge nr. 57 Anne Marie og arrangerer fælles teaterture et par gange om året. Et par gange om året afholdes fællesmøder med broderloge nr. 9 Andreas Holck. På det første møde i forårsterminen er der tradition for i det selskabelige, at der serveres kogt torsk og klipfisk. Senere på foråret afvikles generalforsamlingen i AH. Disse møder afholdes på skift i de to loger. Taarnbyggerlauget har til opgave ved forskellige aktiviteter,at skaffe økonomiske midler til den humanitære indsats.

28 28 Embedsmænd og brødre gennem tiden Logens Storrepræsentanter gennem 25 år Periode 1. storrepræsentant 2. storrepræsentant 1981 Børge Samuelsen Gunnar Sørensen 1984 Børge Samuelsen Gunnar Sørensen 1988 Børge Samuelsen Carl Marius Pedersen 1989 Carl Marius Pedersen Gunnar Sørensen 1990 Preben Sentow Carl Marius Pedersen 1994 Carl Marius Pedersen Poul Erik Jensen 1998 Poul Erik Jensen Mogens Kjærgaard (Erik Christensen fra 13/7-01) 2002 Erik Christensen Steen Lefolii 2006 Georg Nordholdt Hansen Henry Edvin Larsen

29 29 Logens overmestre gennem 25 år Carl Marius Pedersen Carl Marius Pedersen Preben Sentow Hans Erik Jørgensen Poul Erik Jensen Erik Kyhnæb Mogens Kjærgaard Erik Christensen Henry Edvin Larsen

30 30 Steen Lefollii Georg Nordholdt Hansen Erling Nielsen Aksel Enevold Sørensen

31 31 Logens valgte embedsmænd gennem 25 år Periode Overmester Sekretær Kasserer Undermester Skattemester Carl M. Pedersen Gottlieb Winkler Preben Sentow Henning Backs Anders Sørensen Carl M. Pedersen Preben Sentow Hans E. Jørgensen Henning Backs Anders Sørensen Preben Sentow Hans E. Jørgensen Poul E. Jensen K.O.L Kristensen Anders Sørensen Hans E. Jørgensen Poul E. Jensen Erik Kyhnæb K.O.L. Kristensen Curt Jespersen Poul E. Jensen Erik Kyhnæb Mogens Kjærgaard K.O.L. Kristensen Curt Jespersen Erik Kyhnæb Mogens Kjærgaard Erik Christensen Steen Lefolii Georg N. Hansen Mogens Kjærgaard Erik Christensen Henry Larsen Steen Lefolii Georg N. Hansen Erik Christensen Henry Larsen Steen Lefolii Aksel Sørensen Georg N. Hansen Henry Larsen Steen Lefolii Georg N. Hansen Aksel Sørensen Niels P. Madsen Steen Lefolii Georg N. Hansen Georg N. Hansen Erling Nielsen Erling Nielsen Halvor Feldthaus Fra 17/8/01 Aksel E. Sørensen Halvor Feldthaus Søren Haue Niels P. Madsen Ole Højland Erling Nielsen Aksel E. Sørensen Johan G. Johansen Jakob Jeppesen Søren Haue Aksel E. Sørensen Johan G. Johansen Hans E. Melchiorsen Jakob Jeppesen Søren Haue

32 32 Logens valgte embedsmænd ved Jubilæet 2006 Set fra venstre Skatmester Sekretær Overmester Undermester Ex. Mester Kasserer Søren Haue Hans E. Melchiorsen Aksel E. Sørensen Johan G. Johansen Erling Nielsen Jakob Jeppesen

33 33 Logens udnævnte embedsmænd ved jubilæet 2006 Set fra venstre. Højre assistent v. UM Venstre assistent v. UM Kapellan Indre vagt Ydre vagt Højre assistent v. OM Inspektør Ceremonimester Højre assistent v. OM Broder Ældste Organist Arkivar Højre assistent v. CM Venstre assistent v. CM Benny B.B. Johansen Knud Axelsen Rud Elmer Larsen Søren Blomqvist Mogens Lundblad Jensen Niels Hedebo Hansen Benny Hansen Peter J. Hermann Jørgen Brandborg Curt Jespersen Stig Lammert Larsen Knud Bendtsen Jens Erling Larsen Ole Huniche Hansen

34 34 Logens brødre på 25 års dagen Nr. Navn Indviet 4 Carl M. Pedersen Jørgen Jensen Paul Tangberg Poul Kargaard Thomsen Hans Erhard Fiirgaard Anders Sørensen Steen Lefolii Poul Erik Jensen Curt Jespersen Erik Christensen Erik Bruun Knud Aage Petersen Knud Bendtsen Ove Andersen Johan G. Johansen Hans Jørgen Boye Georg N. Hansen

35 35 61 Bjarne Hjulmand Aksel E. Sørensen Henry Larsen Thorkild Petersen Jan Østergaard Niels Pasgaard Madsen Rud Elmer Larsen Ole Nielsen Bjarne Jensen Erling Nielsen Vagn Ove Blarke Poul Erik Larsen Ole Højland Hans Erik Melchiorsen Søren Haue Bent Thomsen Torben Zahle Madsen Flemming Nielsen Tommy Bjørn Nielsen

36 36 92 Jens Erling Larsen Axel Saabye Ole Huniche Hansen Niels Riis Christensen Stig Larsen Mogens Lundblad Jensen Jakob Jeppesen Knud Helge Axelsen Rud Freddy Thomsen Benny Peter Hansen Jørgen Brandborg Jensen Peter Johannes Hermann Tommy Jensen Niels Søllested Peter Svend Bengtson Henning Nielsen Jørgen Friis Carl Vilhelm Pedersen Søren Blomqvist

37 Benny B. B. Johansen Niels Hedebo Hansen Ole Jerichow Leif Jørgensen Aksel Birkelund Hansen Mikkel Storm Jensen Finn Grønbæk Jensen Kim Gorm Hansen Efteråret Efteråret Efteråret Efteråret 2006