Uddannelseshistorie 2014 Bilag Elevtimetal i folkeskolens fag fra 1960 til 2014 fra den Blå Betænkning til heldagsskolen
|
|
- Svend Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelseshistorie 214 Bilag Elevtimetal i folkeskolens fag fra 196 til 214 fra den Blå Betænkning til heldagsskolen Af Signe Holm-Larsen Til grund for denne komparative undersøgelse af elevtimetal i folkeskolen ligger udvalgte normaltimeplaner for klassetrin, udsendt af Undervisningsministeriet i perioden Analysen omfatter således ministeriets vejledende elevtimetalsplaner i tilslutning til periodens tre folkeskolelove fra 1958, 1975 og 1993 samt planer udsendt ved større ændringer i elevernes timetal, bl.a. skiftet fra ugentligt lektionstal til årsklokketimetal i 23. Da opgørelsen omfatter klassetrin, har det været nødvendigt at medregne 1. og 2. realklasse i 196- og 197-opgørelserne indtil undervisningspligtens forlængelse fra syv til ni år i Undersøgelsens slutpunkt er folkeskolereformens 214-timetalsfordelingsplan samt den gældende timefordeling umiddelbart op til dette tidspunkt. Præmisser for sammenstillingen Alle timefordelingsplaner i analysen medtager fuld fagrække. Fagenes timetal, der i periodens første del var fastsat som et ugentligt lektionstal og fra 23 som årsklokketimer, er for tydelighedens skyld i tabel 1-7 oplyst som både uge- og årstimetal. Analysens omdrejningspunkt er dog på årstimetallet, idet også den seneste plan fra 214 benytter denne opgørelsesform. Pause-/frikvarterstid er ikke medregnet i denne undersøgelse. Det samme gælder de ekstra lærertimer ved deletimer, der indgik i timefordelingsplanerne ved og 1975-loven, men ikke derefter med den begrundelse, at de halve klasser godt nok gav eleverne mere lærertid, men ikke mere undervisningstid. Sammenstillingen kompliceres af, at mange af fagene har skiftet navn i perioden, fx matematik (med eller uden regning), kristendomskundskab (og/eller religion), fysik/kemi (før naturlære), biologi (før også naturkundskab, naturhistorie), musik (før sang), idræt (før legemsøvelser, gymnastik), madkundskab (før husgerning og hjemkundskab), billedkunst (før formning), håndværk og design (før sløjd og håndgerning, håndarbejde). I tabel 1-6 anvendes dagældende navne og i tabel navnene. Samtidig er nye fag kommet til, fx natur/teknik, og de erstatter eller henter timer fra gamle fag, som udgår på flere klassetrin for så på et tidspunkt eventuelt at komme tilbage, fx geografi og biologi. Undersøgelsen søger at tage højde for dette forhold ved, når det er skønnet relevant, at samle fag gruppevis, fx naturfagene og de praktisk-musiske fag. Endvidere spiller valgmuligheder både med hensyn til skolernes fagudbud og elevernes fagvalg en rolle for sammenstillingen. Således kunne den enkelte skole som 1. fremmedsprog vælge mellem engelsk og tysk indtil 1975, hvor engelsk blev fast 1. og tysk 2. fremmedsprog. Fra 1993 og fremefter kan skolen vælge som 2. fremmedsprog at udbyde tysk og/eller fransk samt valgfagsrækken. Eleverne kan vælge mellem skolens og ungdomsskolens række af valgfag og indtil 1993 også mellem 2. fremmedsprog og valgfag, lige som de indtil 26 kunne vælge, om de ville indstille sig til folkeskolens afgangsprøver, og indtil 214, om de ville have karakteren for deres projektopgave ført på afgangsbeviset. Også kønsproblematikken indvirker på opgørelsen. Omfanget af kønsopdelt undervisning er gradvis aftaget i løbet af perioden, men kan aktuelt stadig forekomme i fx idræt. Siden 1975-loven har timetallene imidlertid været de samme for drenge og piger i de enkelte fag, og en eventuel køns- 1
2 opdeling fremgår derfor ikke af timefordelingsplanerne. I fag, hvor kønsproblematikken har medført forskel på drenges og pigers timetal, jf. tabel 1 og 2, er drengenes timetal her anført før pigernes. Med baggrund i analysens komparative karakter er fagenes rækkefølge i tabel 1-9 for overskuelighedens skyld ensliggjort og fastlagt efter 214-timefordelingsplanen. Procentberegninger er overalt afrundede ordningens timetal i den Blå Betænkning Med 1958-ændringerne af folkeskoleloven, hvor timefordelingsplanen fremgår af den Blå Betænkning fra 196 (BB I s. 3-31), blev både mellemskolens eksamens- og eksamensfrie afdeling erstattet af en deling, som dog kunne undlades i købstadsskoler, efter 5. klasse i almene og boglige klasser på klassetrin efterfulgt af henholdsvis klasse og realklasse. Samtidig bortfaldt såvel den landsbyordnede skole som eksamensmellemskolen, og mellemskoleeksamen blev afløst af en oprykningsprøve fra 2. real. Loven blev primært båret igennem af Julius Bomholt (S), Jørgen Jørgensen (RV) og Poul Hartling (V). Bomholt, som var enhedsskoletilhænger og modstander af eksamensmellemskolen, stod for social udligning mellem by og land, mens den grundtvigianske Jørgen Jørgensen arbejdede for mindre eksamensorientering hen imod en udelt skole, og Poul Hartling var især optaget af at styrke skolen på landet (Holm-Larsen 21 s ). Det var denne kompromispolitik, der blev udmøntet i normaltimeplanerne i den Blå Betænkning, jf. tabel 1. Tabel 1. Den Blå Betænknings normaltimeplan real Fag: r. 2. r. Ugt. lektioner a 5 min Årsklokketimer a 6 min. min i 4 uger Dansk (og skrivning) 1. fremmedsprog (engelsk, tysk) 2. fremmedsprog (tysk, engelsk) Historie Kristendomsundervisning 2/2 2/ Regning og matematik Geografi Biologi Naturlære (fysik/kemi) *Legemsøvelser Sang 2/ *Formning *Håndgerning *Sløjd *Husgerning (-2)
3 I alt ** *Den kønsdelte undervisning i legemsøvelser, formning, håndgerning, sløjd og husgerning er i sammentællingen medregnet som sammenlagt 3, 3, 3, 2, 7, 6 og 2 ugentlige lektioner på klassetrin. I 1. real var der valgfrihed mellem håndgerning og husgerning; de to lektioner er her medregnet under håndgerning. **Latin som adgangsbetingelse til sprogligt gymnasium med 4 ugentlige lektioner på 9. klassetrin var en tilvalgsmulighed, der lå ud over normaltimeplanen, og faget er derfor ikke medtaget her. Ovenstående vejledende normaltimeplan kunne indebære op til 1 lektioner færre på klassetrin i forhold til forgængeren eksamensmellemskolen, hvor det havde været en betingelse for ministeriets godkendelse af timeplaner, at de ikke oversteg 36 ugentlige lektioner (Barfod 195 s. 283). 6 lektioner var dog også efter 196 uændret højeste daglige timetal, og adskillige steder gik man stadig helt op til 36 lektioners loftet (Jensen 1989 s. 73). Til fagene dansk, matematik og idræt, til naturfagene og de praktisk-musiske fag var der således afsat et timetal, som ikke siden er overgået. Femdagesugen og 197-ordningen Læseplansudvalget bag den Blå Betænkning blev videreført som "et stående, rådgivende forslagsstillende udvalg i pædagogiske spørgsmål" og blev bl.a. også inddraget i fx Undervisningsministeriets godkendelse af kommunernes antal normerede lærerstillinger en opgave, som kunne være besværlig nok i en periode med alvorlig lærermangel (Jensen 1989 s ). Udvalget måtte da også i efteråret 1968 "give sig i kast med den ubehagelige opgave at foretage visse justeringer af læseplanerne, så de kom i bedre harmoni med den tid, der var til rådighed efter den uundgåelige indskrænkning af elevernes timetal på de ældste klassetrin" (Jensen 1989 s. 73). Forslag om indførelse af 5-dages-uge blev derfor fremsat i Folketinget 1. marts 197, og tre dage senere udsendte Undervisningsministeriet så Læseplansudvalgets forslag til vejledende normaltimeplan, jf. tabel 2; forslaget blev med lov nr. 235 af 27. maj 197 gældende fra 1. august 197. Tabel 2. Læseplansudvalgets forslag til normaltimeplan real Fag: r. 2. r. Ugt. lektioner a 5 min Årsklokketimer a 6 min. min i 4 uger Dansk Engelsk (eventuelt tysk) Tysk (eventuelt engelsk) *Historie Kristendomskundskab /religion Regning og matematik *Geografi *Biologi Naturlære (fysik/kemi) Legemsøvelser Musik Formning **Håndarbejde
4 **Sløjd (6) (2) Husgerning Valgfag I alt *Historie, geografi og biologi var foreslået som orientering på og klassetrin, men er her for oversigtlighedens skyld fordelt på de tre fag med hver en lektion på og hver to lektioner på klassetrin. **Den kønsdelte undervisning i håndgerning og sløjd indgår i sammentællingen under faget håndarbejde. ***Latin som adgangsbetingelse til sprogligt gymnasium med 4 ugentlige lektioner lå ud over normaltimeplanen og er ikke medregnet her. Alene indførelsen af femdagesugen medførte således et fald på 199 årsklokketimer eller 12,5 % af 196-timetallet et betydeligt fald, selvom antallet af ugentlige undervisningsdage var reduceret endnu mere, nemlig med 16,7 %. Resultatet var derfor, at skoleledelserne skulle have presset 11 lektioner mere end før ind på ugens fem skoledage. Samtidig gennemførtes en række afledte ændringer, bl.a. fastlæggelsen af skoleårets længde til ca. 2 skoledage fordelt på 4 uger med et fælles tidspunkt for sommerferiens begyndelse en bestemmelse, der først bortfaldt i 23. Der måtte som følge heraf ikke mere på lørdage gennemføres undervisning, "der indgår i et fast ugentligt skema", men altså gerne særlige arrangementer som featuredage mv. Lektionerne var dog stadig af 5 minutters varighed. Desuden blev 1. fremmedsprog rykket et år frem til start i 5. ; også musik og formning blev rykket et år frem og kunne herefter afsluttes i 6. i stedet for 7., mens naturlære og husgerning blev udskudt et år til start i 7. Først fra august 197 var håndarbejde i 4. obligatorisk for begge køn og sløjd ikke mere forbeholdt drenge. Værd at hæfte sig ved er i øvrigt, at faget kristendomskundskab her faktisk fik forøget sit timetal med en lektion på 9. klassetrin, men det blev en kort fornøjelse, for med 1975-timeplanen fortsatte fagets timetalsnedgang i takt med samfundets generelle sekularisering. Kortere lektioner og 1975-ordningen En af milepælene på vej mod den udvidede undervisningspligt er Helge Larsens (RV) 9- punktsprogram fra januar 1969 om en niårig undervisningspligtig grundskole og et supplerende alment 1. skoleår. Efter kommunalreformen i 197 kom så læseplansudvalgets "Notat" fra juni 1971, hvor udvalget fulgte op og foreslog en stort set udelt 1-årig skole med niveaudeling i matematik, engelsk og tysk på klassetrin og i fysik-kemi på klassetrin og frivillige afsluttende prøver (Jensen 1989 s. 77). I 1972 blev undervisningspligten så med Knud Heinesens (S) "lille reform" langt om længe udvidet fra 7 til 9 år. De to ekstra skoleår gav for den elevgruppe, som før var gået ud af skolen efter 7. klasse, en betydelig timetalsforøgelse. Men det var sparetider, og i 1973 året for den første oliekrise blev minuttallet for den enkelte lektion med virkning fra august 1974 reduceret fra 5 til 45 minutter; samtidig blev lærernes pligtige ugentlige lektionstal foreslået forhøjet fra 27 til 3, men dog forhandlet ned til 28 (Holm-Larsen 21 s. 22). Reduktionerne i elevernes timetal blev tydelige med 1975-loven, som kom til verden i en tid med mange skift på undervisningsministerposten: Lovforslaget blev først fremsat i 1972 af Knud Heinesen og genfremsat i 1973 af Ritt Bjerregaard (S), men så blev Tove Nielsen (V) undervisningsminister i Poul Hartlings venstreregering fra januar 1974; hun nåede lige at fremsætte sin revision af lovforslaget, før Ritt Bjerregaard igen tog over i december 1974 og gennemførte Tove Nielsens lovforslag med nogle få, mindre ændringsforslag. I store træk lå slutresultatet meget tæt på Heinesens forslag, blot med afgangsprøverne bevaret og forskellige niveauer i de kursusdelte fag regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi. Tabel 3. Timetal 1975-loven klasse 4
5 Fag: Ugt. lektioner a 45 min Årsklokketimer a 6 min. min i 4 uger Dansk Engelsk Tysk Historie * Kristendomskundskab Regning/matematik Geografi * Biologi * Fysik/kemi Idræt Musik Formning Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Valgfag Klassens time I alt *Historie, geografi og biologi var tilrettelagt som orientering på og som samtidsorientering på klassetrin, men er her for oversigtlighedens skyld fordelt på de tre fag med hver en lektion på hvert af de angivne klassetrin. Denne gang var elevtimetalsreduktionen på 827 årstimer svarende til 1,8 %. På 15 år var elevernes timetal altså faldet med i alt 22 %. Elevtimetallet var i 1975-loven fastsat som et ugentligt minimums- og maksimumstimetal med et gennemgående interval på 5-6 lektioner. I lovens gennemførelsescirkulære blev timetalsrammen udmøntet i en vejledende normaltimefordelingsplan ved en såkaldt modelskole med dobbelt klasserække og 22 elever pr. klasse, så kommunerne i forhold til "spareniveauet fra " kunne inspireres til at reducere timeforbruget med yderligere ca. 2 % (Helsted 1979 s. 23 og 21). Samtidig introduceredes begrebet "afledte timeplaner", hvor man ud fra et gennemsnitligt lærerskematimeforbrug pr. elev kunne regne sig frem til, hvor mange lektioner der kunne spares, når en klasse blot havde få elever. Desuden skete der nogle mindre justeringer af fagrækken, idet idræt i 198 fik tilføjet en lektion på 4. og 5. klassetrin og historie en lektion på 8. og 9. klassetrin, mens latin blev marginaliseret med en placering som valgfag på 1. klassetrin i stedet for den hidtidige som status som tilbudsfag på 9. klassetrin. 1 Perioden var præget af økonomisk opbremsning og fokus på styring af kommunernes lærerløntimeforbrug. Samme år indførtes imidlertid bloktilskudsprincippet, hvad der i betydelig grad mindskede statens finansielle interesse i at begrænse folkeskolens lærerskematimeforbrug, men samfundsøkonomiske og arbejdsmarkedspolitiske hensyn begrundede alligevel indtil 199 et loft over kommunernes timeforbrug (Helsted 1979 s. 2). Også en minimumtimetalsgrænse var nødvendig, ikke mindst fordi kommunerne i kraft af tidens decentraliseringspolitik havde fået overdraget beslutningskompetencen vedr. skole- og undervisningsplaner, herunder fastsættelse af skolernes elevtimetal. Man havde i centraladministrationen fantasi nok til at forestille sig, hvordan den kompetence kunne udnyttes lokalt i sparetider. Ressourcestyringens nøgletalstænkning slog hurtigt igennem i kommunernes uddannelsesbudgetlægning, ikke mindst på grund af 198 ernes faldende elevtal og den generelle samfundsøkono- 1 Ved tilbudsfag forstås fag, som det er obligatorisk for skolerne at udbyde, og som er frivillige for eleverne, mens valgfag er frivillige for skolerne at oprette og for eleverne at deltage i. Tilbudsfagbegrebet blev indført med 1975-loven og gled ud igen i
6 miske udvikling, som i disse år var præget af kartoffelkure og på skoleområdet fyringer efter SIFU-princippet ikke mindst det sidste fik langtidseffekt på området gennem fastfrysning og fossilering af folkeskolens lærerstab (Holm-Larsen 21 s. 219). Den udelte enhedsskoles timetal i loven blev forberedt i perioden ved det fireårige 7-punktsprogram med den efter sin tid betydelige økonomiske ramme på 1 mio. kr. årligt. Der blev herved for første gang på grundskoleområdet taget et nyt værktøj i brug til central styring af pædagogisk udvikling, nemlig puljestyringsprincippet, hvor den enkelte skoles motiverede ansøgning skal formuleres inden for udmeldte retningslinjer, hvis man vil være med i opløbet om en ekstra ressourcetildeling. Fremgangsmåden har siden fået betydelig udbredelse. Elevtimetallet blev udvidet lidt, og to nye fag kom til: samfundsfag på 9. klassetrin og natur/teknik på klassetrin, hvoraf sidstnævnte hentede de fleste timer fra geografi og biologi. Engelskundervisningen blev fremrykket fra 5. til 4. klassetrin, tværfaglig undervisning blev hjemlet i 5, stk. 1, og den obligatoriske projektopgave på 9. og 1. klassetrin i 13, stk. 5, lige som princippet om undervisningsdifferentiering blev understreget. Samtidig fastsattes et minimumstimetal med den bemærkelsesværdige tilføjelse, at det ved små skoler og lave klassekvotienter ikke krævede dispensation at gå under minimumstimetallet (Blaksteen et al s. 44) lovens implementering var præget af lærernes kommunalisering samme år, hvor arbejdstidsreglernes opgørelse i U-, F- og Ø-tid samt stadig mere kritiske, internationalt komparative OECD-rapporter satte spørgsmålstegn ved folkeskolens faglige kvalitet. Tilsammen medvirkede alt dette til en kritisk drejning i omverdenens syn på folkeskolens virksomhed med voksende søgning til de private skoler til følge. Tabel 4. Timetal 1993, klasse Fag: Ugt. lektioner a 45 min Årsklokketimer a 6 min. min i 4 uger Dansk Engelsk Tysk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst *Håndarbejde *Sløjd *Hjemkundskab Valgfag Klassens tid I alt
7 * Fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab med de fælles timetal på tr er af opgørelseshensyn her så ligeligt som muligt fordelt på fagene på de nævnte klassetrin. Med 1993-loven vendte udviklingen inden for elevtimetallet. Man var efterhånden klar over, at tidspresset i undervisningen var en væsentlig hindring for elevernes udbytte af undervisningen (Skov 1986 s. 8). Efter den foregående periodes gentagne reduktioner voksede det samlede årstimetal på klasseforløbet endelig på ny, men dog blot med 21 timer eller 3,1 %. Den beskedne timetalsforøgelse satte sig ikke mærkbare spor. Overgang til årstimetal i 23 Folkeskolen fik i løbet af 199'erne stadig større imageproblemer, så efter skiftet i 21 til en borgerlig regering stod der opstramning på folkeskoledagsordenen. I 23 blev folkeskoleloven derfor ændret på flere områder. Et af dem var elevtimetallet, som herefter blev udmeldt som årstimetal med tilhørende minimumsårstimetal i afgrænsede fag og fagblokke. Det planlagte undervisningstimetal skulle årligt indberettes af kommunerne til UNI C Statistik & Analyse, der opgjorde tallene på landsbasis, første gang i 26. Af andre større 23-ændringer kan nævnes, at de vejledende Klare Mål fra 21 blev erstattet af obligatoriske Fælles Mål. Samtidig blev engelskundervisningen igen rykket et år frem, nu med start i 3. klasse, og der blev fastlagt en indholdsbeskrivelse for børnehaveklassen bestående af seks undervisningstemaer med tilhørende mål for elevernes videnstilegnelse leg og udviklende aktiviteter var ikke længere nok. Ulla Tørnæs blev i 25 afløst på undervisningsministerposten af Bertel Haarder, som videreførte regeringens bestræbelser på at øge fagligheden i folkeskolen. Tabel 5. Timetal 23, klasse Fag: Ugt. lektioner a 45 min** Årsklokketimer a 6 min. min i 4 uger Dansk Engelsk Tysk eller fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst *Håndarbejd e *Sløjd *Hjemkunds
8 kab Håndværk og design samt madkundskab Valgfag Klassens tid 3 22,5 22,5 22,5 22, I alt ,5 772,5 772,5 82, * Fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab med de fælles timetal på tr er af opgørelseshensyn her skønsmæssigt og så ligeligt som muligt fordelt på fagene på de nævnte klassetrin. **Ugelektionstallet er medtaget for sammenlignelighedens skyld og omregnet som 3 årstimer = 1 ugelektion. For det samlede timetal betød 23-ordningen en vækst på i alt 27 årstimer eller 3,8 %, men udvidelsen gav alligevel ikke bedre PISA-resultater. I 26 blev timetallet så på ny udvidet, denne gang med en ugentlig lektion i dansk på klassetrin og i historie på 4. og 5. klassetrin. Samtidig blev folkeskolens arbejdsvilkår endnu en gang strammet med indførelse af nationale test, elevplaner, obligatoriske afgangsprøver og kvalitetsrapporter. Status med 21-ordningen Af 21-timefordelingsplanen fremgår den fuldt indfasede timeplan fra 23, inklusive ovennævnte timetalsudvidelser i 26. Planen er dermed seneste gældende timefordeling før 214-ordningen, og den er derfor her medtaget som sammenligningsgrundlag for den aktuelle udformning af heldagsskolen. Tabel 6. Timetal 26/-1, klasse Fag: Ugt. lektioner a 45 min Årsklokketimer a 6 min. min i 4 uger Dansk Engelsk Tysk eller fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst *Håndarbejde
9 *Sløjd *Hjemkundskab Valgfag Klassens tid 3 22,5 22,5 22,5 22, I alt ,5 82,5 82,5 832, * Fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab med de fælles timetal på tr er af opgørelseshensyn her skønsmæssigt og så ligeligt som muligt fordelt på fagene på de nævnte klassetrin. Timetallet steg denne gang med 15 årstimer eller 2 % - men PISA-resultaterne forblev utilfredsstillende. Det var en torn i øjet på den borgerlige regering, som ellers nåede at ændre folkeskoleloven hele 28 gange i sin 1-årige levetid. Bertel Haarder blev som undervisningsminister februar 21 efterfulgt af Tina Nedergaard (V), som i marts 211 blev afløst af Troels Lund Poulsen (V), der fik et halvt år frem til folketingsvalget november samme år (Holm-Larsen 21 s. 11). Efter den borgerlige regering fulgte en S-RV-SF-regering med Christine Antorini (S) i spidsen for et Børne- og undervisningsministerium, der fik tilført -6-årsområdet fra Socialministeriet, mens alle korte og mellemlange uddannelser, herunder læreruddannelsen og pædagoguddannelsen, blev overført til Uddannelsesministeriet. Ved en regeringsrokade august 213 flyttede dagtilbudsområdet tilbage til Social-, Børne- og Integrationsministeriet, da Annette Vilhelmsen (SF) var blevet minister for området, og så fik Undervisningsministeriet sit velkendte navn tilbage. Højt på regeringspartiernes arbejdsseddel stod ønsket om at gennemføre en dybtgående ændring af folkeskoleloven og tilvejebringe en mærkbar forøgelse af elevernes timetal uden at man dog tog det politisk ømtålelige begreb "heldagsskole" i sin mund. Da timetalsforøgelsen var finansieret ved OK 13, kunne den såkaldte folkeskolereform vedtages foråret 214. Der kunne dog ikke opnås enighed med forligspartneren det Konservative Folkeparti om obligatorisk lektielæsning i skoletiden, så indtil førstkommende folketingsvalg er denne lektielæsning stadig frivillig for eleverne. Heldagsskolens 214-ordning Elevtimetallet var her som nævnt et af hovedændringspunkterne, og timefordelingsplanen indgår da også som lovens bilag 1. Værd at hæfte sig ved i den givne sammenhæng er, at man har opretholdt skellet mellem faglig undervisning og andre aktiviteter, som er samlet under det nye begreb "understøttende undervisning". Af tabel 7 fremgår derfor foruden fagtimetallet også pausetid og tid til understøttende aktiviteter samt lovens minimums- og maksimumstimetal. På listen over undervisningsfag dukkede en række nye navne op, fx "håndværk og design" (en fusion af sløjd og håndarbejde), " madkundskab" (før hjemkundskab), "natur og teknologi" (før natur/teknik), "uddannelse og job" (før uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) samt valgfaget "medier" (før "fotolære" og "medier"), jf. tabel 7. Samtidig gennemførtes kompetencemål for alle fag og en række tilsynsstramninger. Tabel 7. Timetal 214, klasse Fag: Ugt. lektioner a 45 min Årsklokketimer a 6 min. min i 4 uger Dansk Engelsk Tysk eller fransk Historie Kristendomskundskab Samfundsfag
10 Matematik Natur/teknologi Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndværk og design samt mad kundskab Valgfag I alt Understøttende undervisning, pausetid (22,22 % af fagtimetal, afrundet) *Understøttende undervisning, andre aktiviteter Max undervisningstid 14 ( 14 b) og minimumstimetal på klassetrin * Her indgår klassens tid, som tidligere havde selvstændigt timetal samt aktiviteter som bl.a. lektiehjælp, 45 minutters daglig bevægelse og transporttid ved ekskursioner mv. ( 16 a ) Denne gang var timetalsforøgelsen til den faglige undervisning noget mere substantiel, nemlig på i alt 42 årstimer eller 5,6 % af det hidtidige timetal. Der er dog et stykke vej igen til 196'ernes timetal. Periodens timetal sammenstillet Årstimetallene i tabel 1-7 er her sammenstillet efter 214-ordningens fagrække, så hvert fags kvantitative udvikling i perioden kan aflæses. Det skal dog lige nævnes, at man ikke dermed med sikkerhed kan sige, hvor mange timer en elev har haft i sin 9-årige skoletid, dels fordi han eller hun kan være begyndt skolen under én timeplan, som så i løbet af skoletiden er blevet afløst af en eller flere andre, dels fordi analysen omhandler vejledende og ikke kommunalt besluttede timetal. Tabel 8. Elevernes årstimetal i fagene klasse Fag: / Dansk Engelsk fremmedsprog (tysk, fransk)
11 Historie Kristendomskundskab Samfundsfag Matematik Natur/teknologi Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd 3- (2-) Hjemkundskab Håndværk og design samt madkundskab Valgfag Klassens tid Vejledende antal klokketimer pr. år til faglig undervisning i klasse (del af understøtt. uv.) Ved sammenstillingen af fagenes årstimetal bliver nogle mere eller mindre åbenlyse udviklingstendenser i de enkelte fag tydelige: Dansk har således til enhver tid været folkeskolens absolutte hovedfag, men hele tiden med en klar afstand til matematik som næststørste fag. Matematik har undervejs i perioden fået en tydeligere matematisk profil, idet regningsdelen er gradvis nedtonet; faget har da også siden 1993 alene heddet matematik. Betydningen af fremmedsprogsundervisning er blevet stadig mere synlig, og engelsk har cementeret sin status som vigtigste kommunikationssprog frem for tysk og fransk. Historie har næsten opretholdt sit timetal, og ses det i sammenhæng med samtidsorientering, har der fundet en opprioritering sted. Det samme kan ikke siges om kristendomskundskab, som var en af grundpillerne i 18-tallets folkeskole. Med 1975-loven blev faget beskåret med en fjerdedel af sit timetal og har siden holdt sig på dette niveau. Også idræt har holdt sin stilling, og ses fagtimetallet i sammenhæng med kravet om mindst 45 11
12 minutters daglig bevægelse på alle klassetrin, hvad der i et vist omfang dækkes ind via den understøttende undervisning, bliver der med 214-ordningen alt i alt mere motion end ved tidligere ordninger. Klassens time/klassens tid, der af nogle har været set som et udtryk for et elevsyn, der prioriterer trivsel over faglig læring, indgår nu i den understøttende undervisning og figurerer ikke længere selvstændigt på folkeskolens fagplan. Hvilke fag og faggrupper gik frem og hvilke tilbage? Timefordelingsplaner er den konkrete udmøntning af de intentioner, lovgivere har ønsket fremmet, når de har skruet på bestemmelserne om folkeskolens virksomhed. Ordvalget i folkeskolelovens formålsparagraf skal derfor spejle tidens værdier og samfundets forventninger til borgerne. Periodens forskydning fra hensynet til fællesskabet over mod det enkelte individs identitetsdannelse kan eksempelvises aflæses af ordvalget i den Blå Betænkning om, at "det er skolens formål at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet ", over for 1993-lovens formulering om skolens medvirken til "den enkelte elevs alsidige personlige udvikling" (Holm-Larsen 213 s ). I tabel 9 er derfor belyst i timetal og procentvis hvilke fag, der i 214 har fået flere timer og hvilke færre, sammenholdt med dels den Blå Betænkning fra 196, dels periodens lavpunkt i Tabel 9. Timetalsfremgang og -tilbagegang i 214 set i relation til 196 og 1975 Fag: Timetalsforskel Procentforskel fra Timetalsforskel Procentforskel fra 1975 Dansk (og skrivning) ,6 % % Engelsk % % 2. fremmedsprog (tysk, fransk) % ,1 % Historie % ,3 % Kristendomskundskab % 3 **Samfundsfag Matematik ,9 % % **Natur/teknologi Geografi % ,6 % Biologi % ,4 % Fysik/kemi % ,7 % Idræt * 14 14,2 % ,5 % Musik ,5 % ,5 % Billedkunst * ,4 % 24 % Håndarbejde, sløjd, - 3-6* 6 13,3 % 39 %
13 hjemkundskab Håndværk og design samt madkundskab 39 - Valgfag % Vejledende antal klokketimer pr. år til faglig undervisning i klasse % ,4 % *Da timetalsforskellen i kolonne 4 ved 196-timetallets kønsopdelte undervisning er beregnet som et gennemsnit af drenges og pigers timetal, forekommer der en difference på 1 time grundet afrunding. ** Samfundsfag og natur/teknik blev indført med 1993-loven. En sammenligning er derfor udeladt her. Det samme gælder valgfag ved 196- sammenligningen. Udgangspunktet for tabel 9 er 214-ordningen. De fag, hvor 214-timetallet ligger lavest, er her markeret med rødt til forskel fra de "hvide" fag, hvor 214-ordningen ligger højest. Når man ser nærmere på, hvilke fag der igennem dette halve århundrede er blevet henholdsvis op- og nedprioriteret, er det værd at hæfte sig ved timetallenes U-formede udviklingskurve. Set i relation til 196-timetallet har alene faget engelsk fået forøget sit timetal, og i alle øvrige fag har eleverne i 214 fået færre timer, dvs. i alt et timetalsfald på 1 %. Sammenlignet med 1975-lovens generelt lave timetal ligger 214-timetallet til gengæld lunt i svinget og kun lavest i tre fag, nemlig geografi, biologi og valgfag, mens eleverne i kristendomskundskab, billedkunst og praktiske fag fået samme timetal som i 1975 og i de øvrige fag flere timer. Alt i alt er timetallet i denne periode således øget med 15,4 %. Et retvisende indtryk kan i visse tilfælde direkte aflæses af timetalsudviklingen i det enkelte fag, fx dansk, matematik og kristendomskundskab. Men når der er tale om beslægtede fag, kan det give et mere fyldestgørende billede at samle fagene i grupper. I tabel 1 er derfor sammenholdt timetal for enkelte fag, der i perioden har været i fokus i den pædagogiske debat, mens andre fag er grupperet sammen med beslægtede fag for at tydeliggøre en samlet udvikling på et fagligt område; det gælder bl.a. naturfagene, hvor faget natur/teknik ved sin oprettelse i 1993 hentede både fagligt indhold og timer fra fagene geografi og biologi. Geografi fremstår i tabel 9 således som en af de store tabere, men ser man på naturfagene under ét, tegner der sig et andet og langt mere positivt billede, jf. tabel 1. Tabel 1. Forskelle i årstimetal i hovedfag og faggrupper klasse 196, 1975 og 214 Udvalgte fag: / Dansk Matematik Kristendomskundskab Engelsk Idræt Faggrupper mv.: 13
14 1. og 2. fremmedsprog i alt Historie og samfundsfag Naturfag (geografi, biologi, natur/teknologi og fysik/kemi) Musiske fag (musik, billedkunst) Praktiske fag (håndarbejde, sløjd, hjemkundskab samt Håndværk og design samt madkundskab) Valgfag Klassens time/tid (del af understøtt. uv.) I tabellen er højeste timetal for hvert fag/gruppe markeret med skygge. Som det fremgår, er det alene fremmedsprogsundervisningen og til dels historie-samfundsfag, som står stærkere i 214 end i tidligere perioder, hvilket harmonerer godt med samfundets internationalisering og tidens individ- og konkurrencefokusering. Også på andre punkter spejles samfundsudviklingen, fx ved og lovens høje prioritering af valgfag og klassens time. Det generelle indtryk er dog, at 196-ordningen står stærkest, ikke alene i boglige fag som dansk, matematik og naturfag, men også i både praktiskmusiske fag og idræt. Sammenfattende må det således konstateres, at indførelsen af femdagesugen i 197, afkortningen af lektionslængden og de senere årtiers stadig stærkere økonomistyring tilsammen har bevirket en så massiv timetalsreduktion på folkeskolens klassetrin, at selv det relativt pæne timetalsløft i 214 ikke har været nok til at opnå samme timetalsniveau som i 196. Litteratur Barfod, Aa. (195): Håndbog i lovgivningen om den danske folkeskole. Gyldendalske Boghandel. Blaksteen, M. og E. Forsberg (1994): Ny folkeskolelov. Kommenteret udgave. 2. udg. Forlaget Kommuneinformation. Bomholt, J. (1955): Balance i Skolebilledet. Forlaget Fremad. Helsted, H. (1979): Lov om folkeskolen af 26. juni 1975 med indledning og kommentarer ved Henrik Helsted, kontorchef i Undervisningsministeriet. 3. udg. (1. udg. 1975). Finn Suenson Forlag. 14
15 Holm-Larsen, S. (21): "Realskolens afskaffelse og videreførelse realskolen og 1. klasse i lovgivning og debat 1958'-21" i Realskolen gennem 2 år kundskaber og erhvervsforberedelse. Bind I. Danmarks Privatskoleforening. Holm-Larsen, S. (213): "Didaktiske udfordringer i dansk uddannelse før og nu" i Didaktik lærerfaglighed, skole og læring. Forlaget U-press. Jensen, H. (1989): "Undervisningsvejledning for folkeskolen specielt om Folkeskolens Læseplansudvalg ". Uafsluttet manuskript gengivet i Med omhu og overblik Hans Jensen og folkeskolen. Udgivet af Selskabet for Dansk Skolehistorie, red. K. Kjersgaard Eskildsen. Odense Universitetsforlag Skov, P. (1986): Skolens indhold og vilkår. Temahæfte nr. 2. Danmarks Skolelederforening. Lovtekster mv. Lovbekendtgørelse nr. 22 af om folkeskolen. Lov nr. 235 af om ændring af lov om folkeskolen (indførelse af 5-dagesugen). Lov nr. 121 af om ændring af lov om folkeskolen (undervisningspligten udvides fra 7 til 9 år). Lov nr. 313 af om folkeskolen (ny folkeskolelov). Lov nr. 243 af om ændring af lov om folkeskolen (udvidelse af timetallet på klassetrin). Lov nr. 435 af om ændring af lov om folkeskolen (afbureaukratisering, deregulering, frit skolevalg). Lov nr. 59 af om folkeskolen (ny folkeskolelov). Lov nr. 191 af om ændring af lov om folkeskolen (Obligatorisk timetal). Lov nr. 413 af om ændring af lov om folkeskolen (ugentligt minimumstimetal og skoledistrikter i modtagelsesklasser). Lov nr. 3 af om ændring af lov om folkeskolen (Overgang fra uge- til årsnorm beregnet i hele timer). Lov nr. 572 af om ændring af lov om folkeskolen (bl.a. om ekstra timer i dansk og historie). Lov nr.164 af (L 51) om forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag). Lov nr.1641 af (L 52) om forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen. (Indførelse af obligatorisk lektiehjælp og faglig fordybelse). Lov nr. 46 af om forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Bekendtgørelse nr. 615 af om muligheden for fravigelse af den ugentlige undervisningstid i folkeskolens klasse. Bekendtgørelse nr. 537 af , ændret ved bekendtgørelse nr. 85 af og videreført som bekendtgørelse nr af om undervisningstimetal i folkeskolen for skoleårene 26/7-21/11 samt efterfølgende skoleår. 15
16 Den Blå Betænkning I (196) og II (1961). Undervisningsministeriet. Den Brune Betænkning (1961). Undervisningsministeriet. Cirkulære nr. 15 af om ændring af folkeskoleloven. Cirkulære af om gennemførelse af lov om folkeskolen. Cirkulære af om udformningen af undervisningsplaner i folkeskolen. Cirkulære af om frikvarterer og spisepauser i folkeskolen. Vejledning af om udarbejdelse af timefordelingsplaner i folkeskolen. Vejledning af om udarbejdelse af timefordelingsplaner i folkeskolen. WWW-adresser Undervisningsministeriets hjemmeside om folkeskolereformen 214. Undervisningsministeriets hjemmeside om elevtimetal. Cirkulærer nr. 21 af og af om midlertidig nedsættelse af antallet af undervisningstimer. Rummer bl.a. Undervisningsministeriets internetpublikationer "Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal" for og for sningstimetal%221%2212.ashx 16
Til folkeskoler, kommuner og amter
Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene
Læs mereTidligere fremmedsprog
Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereSpørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen
Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen Valgfaget Hvilke fag skal skolerne udbyde? Alle elever skal vælge mindst ét toårigt praktisk/musisk valgfag, der afsluttes med en prøve. De praktisk/musiske
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereFolkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter
Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis
Læs mereFolkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1
Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen
LOV nr 564 af 07/05/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 19/02277 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereUdskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling:
Udskoling Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører udskoling: 2.2.1. Bedre mulighed for valgfag Gældende regler I dag har eleverne efter folkeskolelovens 9 mulighed for at vælge valgfag på
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereMANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag
Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters
Læs mereUndervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.
Læs mereDer fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:
Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,
Læs mereLov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
LOV nr 406 af 28/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 036.53M.391 Senere ændringer til
Læs mereDEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Læs mereskolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,
Læs mereca86f5c5-cf1b e-7e9ae632ec10
Elev-kvotienter: Tillagt antal timer 1 1,083 0,04500 1 23,00 23,50 0,50 Antal Antal elever 2 1,128 2 23,00 23,50 0,50 spor fra til antal 3 1,173 3 24,00 24,50 0,50 1 0 25 25 4 1,218 4 26,00 26,50 0,50
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereForældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereVejledning om undervisningstimetal i folkeskolen
Vejledning om undervisningstimetal i folkeskolen Undervisningsministeriet Indholdsfortegnelse: Nye fleksible regler 3 Nye regler 3 Antallet af skoledage og skoledagens længde 4 Minimumstimetal og vejledende
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereJustering af Folkeskoleloven pr. august 2019/1. august 2020
Aftaletekst Ny lovtekst Gammel lovtekst Aftalepartierne er enige om, at der tilføres 90 ekstra fagtimer til prioritering af opstart af 2. fremmedsprog, billedkunst og historie 5, stk. 2 nr. 2 2) Praktiske/musiske
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereDet grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.
Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler
Læs mereNotat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold
Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1
Læs mereNatur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole
Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2018 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Børne- og Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler skal indberette?...
Læs mereStyrelsen for It og Læring. Generel vejledning til skolerne
Styrelsen for It og Læring Generel vejledning til skolerne Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2016 Side 2 af 8 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3
Læs mereÆndring af folkeskoleloven
Ændring af folkeskoleloven Der er i 2018 og 2019 indgået en lang række aftaler mellem Regeringen og et flertal af Folketingets partier, der har betydning for folkeskolen. En række af disse ændringer skal
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereGrundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011
Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereKarakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018
Side 1 af 5 Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 17/1 Resume Det samlede karaktergennemsnit blandt 9. klasseelever i folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 17/1 på 7,3. Beregnes det nye nøgletal
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereGrundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010
Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010 UNI C Statistik & Analyse, 7. februar 2011 Side 1 af 45 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sammenfatning... 4 9. klasse... 4 Fag med bundne prøver...
Læs mereHøring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende
Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende undervisning mv. Generelle bemærkninger KL takker for muligheden for at komme med høringssvar. KL finder det positivt, at der nu
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mere2013 Udgivet den 28. december 2013. 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
Lovtidende A 2013 Udgivet den 28. december 2013 26. december 2013. Nr. 1640. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) VI MARGRETHE
Læs mereSkolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Læs mereUdviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015
Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/2011-2014/2015 Karaktergennemsnittene er især steget i delprøven i dansk retskrivning og i de to delprøver i den skriftlige prøve i matematik. Eleverne
Læs mereNY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.
NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereKompetencedækning i Silkeborg Kommune
Kompetencedækning i Silkeborg Kommune Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereMetode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereRessourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune
Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mere10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1
10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen
2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereAlmindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner
Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene
Læs mereHvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereUndervisningsudvalget L 49 Bilag 1 Offentligt
Undervisningsudvalget 2017-18 L 49 Bilag 1 Offentligt Undervisningsministeriet Oktober 2017 Høringsnotat til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Lempelse af Bindinger i regelsættet om Fælles
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereKompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint
Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Målsætninger for kompetencedækningen i folkeskolen er et politisk omdrejningspunkt ambitionen er, at 95 procent af alle timer i
Læs mere1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSelvevaluering på RpR
Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Indførelse af fællesfaglig naturfagsprøve)
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 273 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen
Læs mereRAPPORT. Indhold. Resultatrapport Nyrup skolen
Resultatrapport Nyrup skolen DATO 2. august 2012 SAGS NR. Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 3 MANGLER - udarbejdes i oktober...
Læs mere23-09-2013 FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.
1 FOLKESKOLEREFORM De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18. september 2013 BAGGRUNDEN Den danske folkeskole står også over for store udfordringer: Det faglige
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
2013/1 LSF 51 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 017.77P.391 Fremsat den 31. oktober 2013 af undervisningsministeren (Christine
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Læs mereOrientering om nye regler for folkeskolen April 2008
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs merePraktisk vejledning til skoler
Praktisk vejledning til skoler Vedrørende: Skrevet af: Indberetning af antal elever og undervisningstimetal til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring Hvilke skoler
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mere