Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Transkript

1 Jordforureningsloven Undervisningsministeriet Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Natursten Finishhugning af granit 27/ udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Undervisningsministeriet. December Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Cand.Scient. Niels Sejr Schriver, Erhvervsakademi Aarhus. Materialet kan kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Jordforureningsloven, December 2015 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Niels Sejr Schriver, Erhvervsakademi Aarhus.

2 Forord Dette kompendium er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet Boringer på land - Prøvetagning ved jordforurening og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen. Formålet med Uddannelsen er, at hæftet er, at Deltagerne kan vælge og i praksis anvende den optimale boreteknik i relation til de geologiske forhold og forureningens karakter, således at prøvetagningen giver et præcist billede af forureningens udstrækning. Endvidere kan deltagerne vælge og anvende relevante arbejdsmiljø- og miljømæssige forholdsregler, der passer til den givne forureningstype, således at forureningen ikke spredes yderligere ved borearbejdet. Endelig kan deltagerne håndtere den opgravede jord efter forskrifterne og indgå i en eventuel efterfølgende in-situ oprensning på kvalificeret måde. Udvalget takker faglærerne som har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Mål for uddannelsen, målgruppe og varighed Målgruppe: Personer, der har eller søger beskæftigelse, der er omfattet af bekendtgørelse om udførelse og slojfning af boringer og brønde på land. Varighed: 3,0 dage Uddannelsesbevis: Uddannelsesbevis udstedes af skolen til de deltagere, der har bestået en prøve, der er fastlagt af Prøveudvalget for brøndboreruddannelsen. Uddannelsen er en af i alt seks uddannelser i uddannelsesforløbet som ifølge Naturstyrelsens Bekendtgørelse om uddannelse af personer der udfører boringer på land (Bek. nr af 16/12/2015 og senere bekendtgørelser), leder til erhvervelse af h.h.v. A- eller B-bevis, jf. bekendtgørelsens Bilag 1 og 2. For erhvervelse af A-bevis skal følgende uddannelser bestås med tilfredsstillende resultat: Boringer på land Udtagn. og beskr. af boreprøver, Boringer på land Anvendt boreteknik, Boringer på land Prøvetagning ved jordforurening, samt Side 1

3 40489 Boringer på land Geotekniske metoder samt Boringer på land Ledelse af boreopgaver. For erhvervelse af B-bevis skal følgende uddannelser bestås med tilfredsstillende resultat: Boringer på land Udtagn. og beskr. af boreprøver, Boringer på land Anvendt boreteknik, Boringer på land Prøvetagning ved jordforurening, samt Boringer på land Geotekniske metoder samt Boringer på land Vedligeh. af materialer og udstyr. Side 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Mål for uddannelsen, målgruppe og varighed... 1 Indholdsfortegnelse... 3 Jordforureningsloven... 5 Forvaltning... 5 Kortlægning... 5 Kvalitetskriterier... 9 Jordkvalitetskriteriet... 9 Grundvandskvalitetskriteriet Afdampningskriteriet Afskæringskriteriet Værditabsordningen Flytning af forurenet jord Kategorisering Prøvetagning Arbejdsmiljø Arbejdspladsvurdering Foranstaltninger Særlige tekniske sikkerhedsforanstaltninger Personlige værnemidler Personlig hygiejne Instruktion, oplæring og tilsyn Velfærdsfaciliteter Etablering af velfærdsfaciliteterne Bilag Retningslinjer for kategorisering / klassificering og sortering af jord Indledning Kildesortering Analyseparametre Prøvetagning og -emballering Analyseantal Kortlagte arealer Områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer Intakt jord For-klassificering eller klassificering af opgravet jord For-klassificering Klassificering af opgravet jord Jord oplagt i miler Jord oplagt i miljøcontainer Kategorisering / klassificering af jord % -reglen Jordparti Afgrænsning af hot-spot Side 3

5 Naturlige kulbrinter Sortering af jord Jordhåndteringsskitse Miljøtilsyn Jordhåndteringsplan Bilag Analyseparametre ved forskellige virksomhedstyper / aktiviteter Forureningskilder Stoffer, der som minimum skal analyseres for Side 4

6 Jordforureningsloven Den første udgave af jordforureningsloven blev udformet i år Indtil da blev forurenet jord håndteret ifølge miljøbeskyttelsesloven. Siden da er loven revideret et antal gange, senest i 2015 (bekendtgørelse af lov om forurenet jord, nr.895). Lovens formål er at medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskelig sundhed og miljøet i øvrigt. En række bekendtgørelser og vejledninger er siden udformet, for at angive, hvordan lovens formål skal nås i praksis. De vigtigste af disse er: Bekendtgørelse om definition af lettere forurenet jord, nr. 554 fra 2010 Bekendtgørelse om fastlæggelse af indsatsområder for den offentlige indsats overfor forurenet jord, nr fra Jordflytningsbekendtgørelsen nr fra 2007 Bekendtgørelse om værditabsordningen. Nr fra 2006 Restproduktbekendtgørelsen nr fra 2015 I dette kapitel gennemgås jordforureningslovgivningens praktiske gennemførelse, dels i dansk forvaltning, dels i forhold til boligejere og entreprenører og vognmænd, som håndterer jord i det daglige og dels i forhold til de specielle krav, der stilles til udførelse af borearbejde i forurenet jord. Forvaltning Den offentlige forvaltning af jordforurening sker i et samarbejde mellem regioner og kommuner, således at det overordnede ansvar for at kortlægge og registrere forureninger ligger hos regionerne. Med forrige udgave af jordforureningsloven, blev al jord inden for bygrænser defineret som lettere forurenet og det er blevet kommunernes opgave, at screene byområder og i regulativer frikende de områder, der ikke vurderes at være forurenede. Jordforureningsloven omfatter ikke produktionsjord som landbrug eller gartneri, men alene jord som anvendes til rekreation eller bebyggelse. Kortlægning Regionerne samler alle oplysninger om både potentiel og konstateret forurening. Hvis der er mistanke om forurening pga. oplysninger om aktiviteter på grunden, som typisk medfører jordforurening (bilag 1) vil området i første omgang blive kortlagt på vidensniveau 1 (V1), som omfatter grunde der formodes at være forurenede, men hvor dokumentation i form af egentlige forureningsundersøgelser ikke er findes. Side 5

7 Den indledende kortlægning tager oftest udgangspunkt i en gennemgang af lokalhistoriske arkiver, og går ud på at finde grunde, hvorpå der har ligget eller ligger virksomheder, som typisk giver anledning til jordforurening. Typisk gasværker, garverier, kemisk industri, trykimprægneringsvirksomheder, tankstationer og andet tilsvarende. Når egentlige undersøgelser af en grund viser en faktisk forurening, bliver grunden flyttet op på vidensniveau 2 (V2) og der tages stilling til grundens fremtid. Disse undersøgelser involverer næsten altid borearbejde med prøvetagning, ofte opdelt i en indledende screening efterfulgt af en målrettet prøvetagning i de områder screeningen har udpeget som hot spots. Det er selvsagt meget vigtigt, at denne sidste prøvetagning, dels giver nøjagtige prøver og dels undgår at sprede forureningen yderligere. Mere herom senere. Regionernes indsats koncentreres om områder, hvor det vurderes at potentielt drikkevand (osd-områder) eller menneskers sundhed (boliger, børneinstitutioner) er i fare. Uden for disse områder, er en kortlægning på niveau V1 tilstrækkelig, mens der inden for områderne stilles krav om vidensniveau 2 (V2). Jord som er defineret som lettere forurenet pga. placering inden for bygrænsen eller jord, som er konstateret lettere forurenet indgår ikke i kortlægningen, men er underlagt en række restriktioner. Mere herom senere. Side 6

8 Figur 1. Kortlægning af forurenede grunde i region midtjylland. De efterhånden grunde som er registreret som forurenede alene i Region Midtjylland er kommet til regionens kendskab på forskellig vis. Lokalhistoriske arkiver er brugt til at finde grunde, hvor potentielt forurenende aktiviteter som skrothandel, termometerfremstilling, garveri og lignende har fundet sted. Endvidere bliver en del grunde undersøgt ved ejerskifte, ligesom megen forurening opdages ved grave- eller borearbejde, med andet formål end forureningsundersøgelse. Alle som støder på jordforurening har pligt til at standse arbejdet omgående og kontakte kommunen, som i samarbejde med regionen lægger en plan for den nødvendige indsats. Kortlægning på vidensniveau 2 sker, når regionen har sikre oplysninger om, at grunden er forurenet. Lettere forurenet jord kortlægges ikke, med mindre der vurderes at være risiko for forurening af grundvand eller mulige problemer i forhold til indeklima i bygninger på grunden. Ved vidensniveau 2 bliver forureningens udstrækning på grunden vurderet og der tages stilling til en eventuel oprensning. Registreringen opretholdes så længe forureningen vurderes at udgøre en risiko, typisk indtil forureningen er fjernet. Side 7

9 Regionernes budgetter indeholder hvert år et beløb til kortlægning og behandling af de forurenede grunde, som enten truer drikkevand, overfladevand eller menneskers sundhed. Dette beløb er selvsagt ikke stort nok til at fjerne al jordforurening i Danmark og det er regionernes opgave at prioritere indsatsen, således at der fjernes mest for pengene. Typisk bliver hverken helt små eller helt store sager prioriteret. De små fordi de ikke udgør en akut fare og de store, fordi de ville sprænge budgettet. Meget store forureninger som Kærgård plantage eller høfte 42 ved Keminova bliver kun håndteret, hvis de optages særskilt på finansloven. En væsentlig del af regionens budget til jordforurening går til, at løfte grundenes status fra V1 til V2, altså konkret prøvetagning og analyser. Danmarks Miljøportal er det sted på nettet, hvor myndighederne indberetter data om natur og miljø. Portalen gik sidste sommer i luften med databasen DKjord, der giver online adgang til en landsdækkende kortlægning af jordforureningen. DKjord har fået tilføjet en ny funktionalitet, der betyder, at man som borger selv kan finde de ønskede oplysninger i tekst, tal og på kortudsnit og samtidig gemme en jordforureningsattest på sin egen computer. På den måde behøver man, i langt de fleste tilfælde, ikke længere kontakte regionerne, som hvert år besvarer over henvendelser fra borgerne om forurenede grunde. Regionerne og kommunerne opdaterer løbende data, så de informationer, der trækkes over i attesterne vil altid være aktuelle. Hvis man skal søge yderligere oplysninger hos myndighederne vil dette også fremgå af attesterne. Side 8

10 Fig.2 Skematisk fremstilling af myndighedernes ansvarsområder. Kvalitetskriterier Det der afgør om en jord er forurenet eller ej er indholdet af en række grundstoffer eller kemiske forbindelser, som kan skade naturen, grundvandet eller menneskers sundhed. Grænseværdierne for de enkelte komponenter fastsættes af miljøstyrelsen og kan findes ved opslag på styrelsens hjemmeside. (Tab. 2.) Stofferne skal vurderes ud fra følgende kriterier: Jordkvalitetskriteriet Jordkvalitetskriteriet er det niveau, hvor jorden kan bruges frit uden, at det giver skadelige effekter på menneskers sundhed. for eksempel til følsomme anvendelser, som bolig, børneinstitutioner og legepladser, hvor børn kan komme i direkte berøring med jorden. Er forureningen under dette niveau er jorden uforurenet. Side 9

11 Grundvandskvalitetskriteriet Grundvandskvalitetskriterierne fastsætter krav til grundvandet under forurenede grunde, ved offentligt finansierede oprydninger, og ved deponering af restprodukter fra affaldsforbrænding. Kriteriet er svarende til kvalitetskravet til drikkevand. Afdampningskriteriet Afdampningskriteriet oplyser, hvor meget forurening, der må afdampes fra jorden til udeluften eller ind i bygninger på den forurenede grund, og som dermed kan påvirke indeklimaet. Afdampningskriteriet er som udgangspunkt det samme som luftkvalitetskriteriet. Afskæringskriteriet Afskæringskriteriet bruges til at bestemme indsatsen i forbindelse med oprydningen af en forurening. I afskæringskriteriet tages der ud over hvor farligt de forurenede stoffer er, også højde for tekniske, økonomiske og praktiske forhold ved indsatsen. Hvis afskæringskriteriet overskrides, skal jorden kortlægges, og hvis den forurenede jord bliver brugt til skoler, boliger, børneinstitutioner eller andre følsomme anvendelser, skal jorden renses. Stofnavn CAS-nr. Jordkvalitetskriterium mg/kg Afskæringskriterium mg/kg Grundvands - kvalitetskriterium g/ liter Afdampning s-kriterium mg/m3 Acetone ,4 Acrylonitril ,1-0,1 0,00004 Aldrin ,03 - Alkylbenzen e a 0,03b Tabel 1. eksempler på stofkriterier fra Miljøstyrelsens hjemmeside til brug ved inddelingen af jordforurening. Værditabsordningen Findes der en jordforurening på en grund, som en boligejer har købt i god tro og forureneren ikke kan stilles til ansvar, træder værditabsordningen i kraft. Ordningen er beskrevet i lovens kapitel 4 og sikrer, at boligejere på hvis jord der konstateres en forurening, ikke kommer til at stå med hele regningen for andres synder. Hvis ejeren tilmelder sig ordningen skal regionen håndtere forureningen med en maksimal egenbetaling fra ejeren på ,-. Regionen vil vurdere hvad der skal gøres for at ejendommen kan bebos uden fare for menneskers helbred og gennemfører de nødvendige Side 10

12 foranstaltninger således at udgifter ud over de ,- betales af regionen. Da regionen ofte vil vurdere, at en afskærmning af forureningen er tilstrækkelig til at sikre beboernes sundhed, vil en konstateret forurening næsten altid gå ud over ejendommens salgspris og dette dækkes ikke af værditabsordningen. Flytning af forurenet jord Opgravning og flytning af jord fra kortlagte grunde er underlagt 2 bekendtgørelser. Jordflytningsbekendtgørelsen (nr. 1479/2007), som siger, at al opgravning og flytning af jord fra forurenede grunde skal anmeldes til kommunen og restproduktbekendtgørelsen (nr. 1414/2015) som definerer hvad den opgravede jord må bruges til. Flytning af under 1 m 3 jord er ikke anmeldelsespligtig, hvilket har betydning i forbindelse med borearbejde, hvor de op-borede jordmængder typisk tages med fra borestedet. Når jorden er gravet op og flytning er anmeldt, skal jorden indplaceres i én af tre kategorier, som er afgørende for den senere anvendelse. Kategorisering Jordflytningsbekendtgørelsen opdeler jord i 3 hovedgrupper: Kategori 1 jord, kategori 2 jord og jord, der ikke kan henføres til de to kategorier. Kommunen bestemmer, hvordan den sidstnævnte hovedgruppe skal kategoriseres. Tabel 3 angiver grænseværdier for kategori 1 og 2 jord. Er værdierne for kategori 2 overskredet, henvises jorden til kategori 3. Tabel 2. Kategorisering af forureningskomponenter Forureningstype/-komponent (mg/kg TS) Kategorier Kategori 1 Note 2 Kategori 2 Arsen (As) <20 <20 Cadmium (Cd) <0,5 <5 Chrom total (Cr total) <500 <1000 Kobber (Cu) <500 <1000 Kviksølv(Hg) (uorganisk) <1 <3 Bly (Pb) <40 <400 Zink (Zn) <500 <1000 PAH total Note 3 <4 <40 Benz(a)pyren <0,3 <3 Dibenz(a,h)antracen <0,3 <3 Kategori 1-jord vil i de fleste sammenhænge blive opfattet som uforurenet, idet den overholder de humantoksikologiske jordkvalitetskriterier. Jord, der kategoriseres som Side 11

13 kategori 1, kan imidlertid ikke anvendes frit i alle sammenhænge. Der kan være skærpede krav, fx ved placering af jord i naturområder og på landbrugsjord. Kategori 2-jord svarer til lettere forurenet jord, som er beskrevet i bekendtgørelsen om definition af lettere forurenet jord. Denne jordtype anvendes ofte til havneopfyld eller støjvolde. Jordflytningsbekendtgørelsen fastsætter ikke nærmere krav til kategorisering af jord, der indeholder andre forureningskomponenter end de, som er angivet i bekendtgørelsen, eller som er kraftigere forurenet end kategori 2. Kommunen bestemmer, hvordan denne jord kategoriseres. En liste over forureningskomponenter findes i jordflytningsbekendtgørelsens bilag 3. Prøvetagning Når forureningsgraden af en grund skal fastslås, så grunden kan flyttes fra V1 til V2 i regionens registre, sker det på baggrund af konkret prøvetagning med efterfølgende analyser af de indsamlede jordprøver. Prøvetagningen kræver ingen akkreditering, men analysedelen skal foretages af akkrediterede laboratorier. I de tilfælde hvor forureningen vurderes at være overfladenær, vil prøvetagningen oftest blive foretaget ved opgravning, enten med skovl eller gravemaskine. I dybder på indtil 3 meter kan prøvetagningen foretages med håndboregrej (fig. 4). Ved større dybder foretages prøvetagningen altid af motoriseret boregrej, enten i form af en lastbilmonteret kran med borehoved eller med en decideret boremaskine, som kan håndtere flere boremetoder. Ved den motoriserede metode er der krav om uddannelse i form af B-bevis fra brøndboreruddannelsen. Side 12

14 Figur 4. Håndgrej til prøvetagning Inden prøvetagningen skal det fastsættes, hvor og hvordan der skal bores. I miljøstyrelsens vejledning i prøvetagning og analyse af forurenet jord findes en række anvisninger på hvor og hvordan prøver skal udtages. Borearbejde i forbindelse med jordforurening falder ofte i tre tempi: En indledende screening, hvor et net af boringer, kombineret med historiske oplysninger om grundens anvendelse, bruges til at afgrænse hotspots hvor forureningen er koncentreret. En grundig prøvetagning, centreret om de hotspots screeningen har afsløret. Evt. én eller flere afværgeboringer, hvor op-pumpning af grundvand sikrer, at forureningen ikke spreder sig til overfladevand eller drikkevandsmagasiner. Side 13

15 Borebekendtgørelsens vigtigste element er kravet om, at borearbejde ikke må give anledning til at forurening spredes. Ved borearbejde i forurenet jord er det indlysende, at risikoen for at sprede forurening er stor og der er derfor en række forholdsregler, som må tages inden og under arbejdet. Ved boringer i tør jord kan uforet snegl benyttes til prøvetagning, da borehullet må formodes at forblive åbent, således at afpropning kan foretages efterfølgende. Dette gælder både i sand og ler og i begge tilfælde afproppes der med uforurenede materialer, som reetablerer jordens vandstandsende evne. Ved boringer i fugtig eller våd jord er det meget vigtigt, at den uforede snegl ikke gennemborer et finkornet lag i jorden, da jordvandet ofte vil skylle sand ind i borehullet og umuliggøre en efterfølgende afpropning. Ved boring i våd jord med skiftende kornstørrelser skal der derfor benyttes arbejdsrør under hele boringen! Det er den udførende boreformands ansvar, at borearbejdet ikke giver anledning til spredning af forureningen, også selvom den aftalte pris ikke dækker bøvlet med arbejdsrør, så hvis et lerlag påtræffes med uforet boregrej, skal arbejdet standses. Den opborede jord må forventes at være forurenet og skal derfor medtages fra grunden. Da der typisk er tale om mindre mængder, er det ikke nødvendigt at melde jordflytning til kommunen. Boringer, hvor der efterlades filter i jorden er defineret som A-boringer og må ikke udføres uden tilladelse fra kommunen. Arbejdsmiljø Ved miljøboringer skal man som udgangspunkt forvente, at jorden indeholder en større eller mindre mængde af stoffer, som kan skade menneskers helbred og der skal derfor tages en lang række forholdsregler inden arbejdet påbegyndes. Hvis forureningsgraden og de forurenende stoffer er kendt og borearbejdet foregår udendørs, vil foranstaltningerne oftest begrænse sig til handsker, heldragt og åndedrætsværn med partikelfilter, men er forureningen ukendt, skal arbejdet tilrettelægges således at der tages højde for det værst tænkelige scenarie. Fra Arbejdstilsynets vejledning om arbejde i forurenet jord er taget følgende: Arbejdspladsvurdering Arbejdsgiveren skal lave en skriftlig vurdering af arbejdsmiljøforholdene ved arbejde i forurenet jord. Arbejdspladsvurderingen (APV en) skal beskrive de foranstaltninger, der foretages for at overholde arbejdsmiljølovgivningen. En APV kan beskrive jordarbejde ved forskellige arter og omfang af forureninger. Der behøver ikke at være en særskilt APV for hvert jordarbejde. Side 14

16 APV en skal foreligge på dansk. Det anbefales, at APV en også skrives på et andet sprog på de arbejdspladser, hvor der er mange fremmedsprogede medarbejdere, fordi den skal være til rådighed for alle medarbejdere (3). Hvis man under et jordarbejde støder på forureninger, der ikke fremgår af APV en, skal konsekvenserne af de nye fund indgå i ajourføringen af APV en. Foranstaltninger Generelt gælder for arbejde i forurenet jord, at arbejdet skal planlægges og udføres, så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det betyder, at: Påvirkning fra den forurenede jord under arbejdet skal nedbringes så meget, som det er teknisk rimeligt, og Unødig påvirkning fra den forurenede jord skal undgås. Virksomheden skal, inden de begynder på jordarbejdet, iværksætte foranstaltninger for de personer, der udfører arbejdet i den forurenede jord eller opholder sig på den eller i umiddelbar nærhed af den. Særlige tekniske sikkerhedsforanstaltninger Virksomheden skal i det omfang, det er muligt, træffe tekniske foranstaltninger for at undgå påvirkninger fra den forurenede jord. Der kan bl.a. være tale om at overtryksventilere førerkabiner med frisk luft at opstille telte med overtryksventilation at overrisle jorden ved støvende arbejde at etablere membraner og pumper til sikring af, at dampe, væsker mv. ikke trænger ud i udgravningen at begrænse adgangen til det forurenede område. De tekniske foranstaltninger skal nøje overvåges, så eventuelle svigt øjeblikkelig opdages. Arbejde skal så vidt muligt foregå oven for udgravningen, fx svejsning af rør. Personlige værnemidler Medarbejderne skal bruge personlige værnemidler, hvis arbejdet ikke kan udføres forsvarligt på anden måde. For medarbejderne, der arbejder i den forurenede jord, kan der blive tale om at bruge: Åndedrætsværn med friskluftforsyning (4) Side 15

17 Beskyttelsesdragt Beskyttelseshandsker Værnefodtøj, der kan modstå kemikalier (5). For maskinførere kan der blive tale om at bruge: Åndedrætsværn med friskluftforsyning, hvis der ikke er renset overtryk i kabinen Åndedrætsværn med egnet filter i tilfælde af svigt i tilførselen af frisk luft og til brug ved færdsel til og fra maskinen e.l. Beskyttelsesdragt Værnefodtøj, der kan modstå kemikalier Beskyttelseshandsker. Der skal mindst anvendes filtrerende åndedrætsværn med A2P2-filter ved støvende jordarbejde i områder, der er lettere forurenede eller er klassificeret som områder, der kan være lettere forurenede. Generelt gælder følgende om brugen af de personlige værnemidler: Virksomheden skal sørge for at anskaffe, vedligeholde og renholde de personlige værnemidler. Virksomheden skal nøje instruere medarbejderne i brug, vedligeholdelse og rengøring af de personlige værnemidler. Medarbejderne skal bruge værnemidlerne, hvor det er påkrævet. Dragt, handsker og støvler skylles, før de tages af. Det kan være nødvendigt med hjælp fra en anden person for at undgå kontakt med den forurenede jord. Alle værnemidler skal opbevares forsvarligt. Kompressorernes luftindtag til førerhuse og åndedrætsværn skal placeres, så de ikke indsuger forurenet luft. Der skal om nødvendigt indlægges passende pauser i arbejdet. Personlig hygiejne Hudkontakt med forurenet jord skal så vidt muligt undgås. Det er vigtigt, at den forurenede hud renses omhyggeligt. Rensningen skal ske omgående efter kontakt med bl.a. giftige, kræftfremkaldende, ætsende eller allergifremkaldende stoffer og materialer. Side 16

18 Det er desuden vigtigt at vaske ansigt, hænder og underarme før enhver pause også før toiletbesøg. Det kan være nødvendigt at tage bad efter at have arbejdet i den forurenede jord, fx når arbejdsdagen er slut. Instruktion, oplæring og tilsyn Virksomheden skal gøre medarbejderne bekendt med de mulige farer for ulykker og sygdomme, der kan være forbundet med arbejdet. Virksomheden skal sørge for, at medarbejderne får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Virksomheden skal sørge for effektivt tilsyn med, at medarbejderne udfører arbejdet forsvarligt. Velfærdsfaciliteter Arbejdstilsynet betragter normalt arbejde i forurenet jord som arbejde, hvor det for medarbejdernes sikkerhed og sundhed er vigtigt at få fjernet jorden fra huden. Medarbejdere, som arbejder med jordarbejde, skal derfor have velfærdsfaciliteter, fx adgang til toilet, håndvask, brusebad og omklædningsrum. Der skal findes hjælpemidler i nærheden af arbejdsstedet, som fx øjenskylleflaske, håndvask og eventuelt bruser. Medarbejderne skal have mulighed for at vaske sig med både koldt og varmt vand samt med særlige rensemidler. Der skal være stillet brusebad til rådighed, og gangtøj og arbejdstøj skal opbevares adskilt. Hvis jordarbejdet er tilsmudsende, skal medarbejderne altid have adgang til at vaske hænder med koldt og om nødvendigt varmt vand samt egnet rensemiddel i forbindelse med spisepauser, rygning og toiletbesøg. Det kan være nødvendigt, at færdsel til og fra det forurenede område sker gennem en sluse, som er indrettet med vaskeplads til spuling af støvler mv. Side 17

19 Etablering af velfærdsfaciliteterne Velfærdsfaciliteterne skal findes eller etableres i egnede lokaler, der er: 1. Til rådighed under arbejdet på arbejdsstedet eller i umiddelbar nærhed af dette, eller 2. I skurvogne eller andre flytbare enheder. Hvis der er mere end fire personer om at benytte faciliteterne, skal indretningen opfylde kravene i bekendtgørelsen om indretning af skurvogne o.l., eller 3. Etableret af arbejdsgiveren som samlingssted, udgangssted e.l. Virksomheden kan normalt ikke henvise medarbejderne til at benytte velfærdsfaciliteterne i egen bolig, eller på offentlige rastepladser, cafeterier o.l. steder, hvor der er andre end virksomhedens medarbejdere, der benytter sig af de samme faciliteter. Side 18

20 Bilag 1. De fleste kommuner har på deres hjemmesider en gennemgang af retningslinjerne for klassificering og sortering af jord. Nedenfor som eksempel retningslinjerne for Fredensborg kommune: Retningslinjer for kategorisering / klassificering og sortering af jord Indledning I dette bilag findes en uddybende beskrivelse af jordflytningsbekendtgørelsens retningslinjer for kategorisering og sortering af jord, samt retningslinjer for klassificering af jord, som ikke er omfattet af jordflytningsbekendtgørelsens inddeling af jord i kategorier. Retningslinjerne omfatter bestemmelser om antal jordprøver til kemisk analyse, analyseparametre og -metoder, prøvetagning, kategorisering / klassificering og sortering af jord. Der henvises i øvrigt til bilag 1-3 i jordflytningsbekendtgørelsen. Kildesortering Overordnet gælder at jord skal kildesorteres ved opgravningen, således at sammenblanding af forurenet og uforurenet jord undgås. Endvidere skal jord så vidt muligt sorteres i jordtyper med forskellige egenskaber (muld, fyld, sand, ler, intakte jordlag m.v.), således at sortering af jord til genanvendelse, rensning og deponering optimeres. Er der ved opgravningen ikke kendskab til jordens forureningsgrad, bør sorteringen som et minimum omfatte en opdeling i muld, fyldjord/overjord og intakte jordlag. Jord må ikke indeholde affaldsfraktioner, som fx beton, brokker, metal eller slagger. Kan fraktionerne ikke frasorteres, skal jorden håndteres efter Fredensborg Kommunes affaldsregulativer, med mindre fraktionerne forekommer i ubetydelig mængder. (I tvivlstilfælde afgør Fredensborg Kommune, om der er tale om ubetydelige mængder.) Analyseparametre Planlægning af analyseparametre i forbindelse med kategorisering / klassificering af jord skal ske på baggrund af en historisk vurdering af hvilke aktiviteter, der kan have medvirket til en eventuel forurening af jorden. I tabel 1 ses en liste over hvilke analyseparametre, der skal analyseres for ved udvalgte forureningskilder. I tvivlstilfælde skal der rettes henvendelse til Team Miljø, der ud fra foreliggende oplysninger træffer afgørelse om, hvilke parametre, der skal analyseres for. Side 19

21 Opnås der ved udtagning af jordprøver eller ved efterfølgende analysearbejde indikationer på eller kendskab til andre forureningstyper / komponenter, skal der foretages analyse for disse komponenter. Analysemetoder Ved analyse af jordprøver skal krav fastsat til analysekvalitet i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger følges. Prøvetagning og -emballering Jordprøver skal udtages så de er repræsentative for den jord, der skal håndteres. Udtagning af jordprøver skal planlægges ud fra, om prøverne udtages fra boringer eller fra opgravet jord og med udgangspunkt i hvilke forureningskomponenter jorden forventes at indeholde. For at sikre at jordprøver er repræsentative skal prøvetagning, -emballering og opbevaring ske i henhold til Miljøstyrelsens vejledning nr. 13 Prøvetagning og analyse af jord af Af vejledningen fremgår bl.a. at jordprøver, som skal analyses for flygtige nedbrydelige stoffer (fx kulbrinter klorerede opløsningsmidler, cyanider m.m.) skal emballeres i membranglas (fx Redcap- / duranglas). Jordprøver med indhold af stabile stoffer (fx tungmetaller, PAH m.m.) kan udtages i diffusionstæt emballage (fx rilsanposer, syltetøjsglas eller lignende). Enkeltprøver / blandeprøver Jordprøver kan udtages enten som enkeltprøver eller som blandeprøver sammenstukket af flere delprøver (såvel horisontalt som vertikalt). Prøvetagningsmetoden vælges ud fra kendskabet til jordpartiet er det intakt jord eller fyldjord, og er der konstateret forurening ved syn og lugt. Ved undersøgelse af fyldjord, uden synlige tegn på forurening med flygtige komponenter, skal jordprøver udtages som blandeprøver sammenstukket af 5 delprøver, fordelt jævnt over arealet og/eller dybden. Hvis der er kendskab til punktkilder, eller hvis der konstateres forurening med flygtige forureningskomponenter, skal prøver udtages som enkeltprøver. Er intakte jordlag tydeligt identificeret, dokumenteres jorden ved enkeltprøver. Analyseantal Antallet af jordprøver planlægges på baggrund af jordtype, jordens oprindelse og jordpartiets størrelse i ton. Side 20

22 Hvis der ikke er kendskab til jordens aktuelle vægtfylde, kan en vægtfylde for jord på 1,8 ton/m³ benyttes ved beregning af jordpartiets masse. Kortlagte arealer Jord fra kortlagte arealer samt arealer, hvor der er konstateret forurening ud over kategori 2, skal analyseres ved en analysefrekvens på en prøve pr. 30 tons jord. Analyseantallet kan evt. reduceres efter aftale med Team Miljø, hvis der foreligger en plan for jordens håndtering, som taler herfor. Områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer Jord fra områdeklassificerede arealer og offentlige vejarealer kan som udgangspunkt dokumenteres ved en analysefrekvens på 1 prøve pr. 120 tons jord. Hvis jorden ønskes anvendt til formål, der kræver, at jorden er ren, f.eks. områder med følsom arealanvendelse, eller hvis der konstateres forurening udover kategori 2, skal prøvefrekvensen øges til 1 prøve pr. 30 tons jord Hvis der i et område er udtaget jordprøver svarende til 1 pr. 120 ton, og der herefter er behov for at udtage supplerende jordprøver, for at opnå en analysefrekvens på 1 prøve pr 30 tons, skal der altså udtages 4 supplerende jordprøver til dokumentation af jorden. Intakt jord Intakt jord kan dokumenteres ved undersøgelse af den øverste del af de intakte aflejringer, idet der for kortlagte arealer og øvrige arealer, hvor der er konstateres forurening udover kategori 2 i overliggende fyldjord, som minimum udtages én jordprøve til kemisk analyse pr. 50 m² fra den øverste del af jordlaget. Hvis det kan dokumenteres, at alle jordprøver af den øverste del af den intakte jord er ren, kan den dybereliggende intakte jord bortskaffes som ren jord. Det skal under gravearbejdet kontrolleres ved syn og lugt, at den opgravede jord svarer til ren jord. Hvis der under tilsynet konstateres tegn på forurening af den intakte jord, skal der foretages supplerende analyse til dokumentation af jorden og planlægning af jordens håndtering. For-klassificering eller klassificering af opgravet jord Klassificering af jord kan ske enten ved for-klassificering, hvor jorden analyseres inden opgravning eller ved klassificering af opgravet jord. Side 21

23 For-klassificering Ved for-klassificering af jord udtages og analyseres jordprøver inden opgravning af jorden. Jordprøverne udtages typisk fra boringer, som udføres gennem de jordlag, som skal håndteres. Antallet af boringer planlægges ud fra mængden af jord, som skal håndteres, idet området, hvorfra der skal håndteres jord, inddeles i felter med en vis tykkelse, svarende til den prøvefrekvens, som tilstræbes ved dokumentation af jorden. Fordelen ved for-klassificering er, at jorden kan bortskaffes direkte ved opgravning. Klassificering af opgravet jord Klassificering af opgravet jord foretages, når jorden er oplagt i miler eller containere. Jord oplagt i miler Hvis opgravet jord oplægges i miler med henblik på sortering i kategorier / klasser, må milerne ikkevære bredere end 5 m og ikke højere end 2,5 m. På baggrund af den oplagte jordmængde planlægges det, hvor mange prøver der er behov for til at repræsentere jorden i milen. Ud fra antallet af jordprøver, som skal udtages, inddeles milen ved parallelle snit på tværs af milen. Fra hver miledel udtages en repræsentativ jordprøve som blandeprøve sammenstukket af 5 delprøver. Delprøverne udtages jævnt fordelt og som minimum 50 cm inde i milen. Jord oplagt i miljøcontainer Jord som er oplagt i miljøcontainere, kan sorteres på baggrund af analyser fra hver enkelt miljøcontainer. Prøver udtages som blandeprøver sammenstukket af 5 delprøver. Delprøverne skal udtages jævnt fordelt og midt i jordbunken eller som minimum i 50 cm s dybde. Kategorisering / klassificering af jord Kategorisering og klassificering af jord dækker over samme proces, hvor jorden på baggrund af resultat af udførte jordanalyser indplaceres i kategorier eller klasser ud fra de konstaterede forureningsindhold. Ved kategorisering af jord kategoriseres jorden i kategori 1 og 2 i henhold til tabel 2 (som svarer til bilag 3 i jordflytningsbekendtgørelsen). I de tilfælde, hvor et jordparti indeholder højere koncentrationer eller andre stoffer end angivet i tabel 2, benyttes tabel 3 (som er hentet fra Sjællandsvejledningen), hvorefter jorden klassificeres i klasse 0 4 ud fra påviste forureningsniveauer. Side 22

24 I begge tilfælde bestemmes jordens kategori / klasse for hver enkelt analyseparameter, idet den højeste kategori / klasse fastlægger den enkelte prøves samlede kategori / klasse. 50 % -reglen For jordpartier, der er repræsenteret ved mindst 3 jordprøver, kan den såkaldte 50 % - regel anvendes ved kategorisering / klassificering af jordpartiet. Ved anvendelse af 50 % -reglen gælder det, at et jordparti kan kategoriseres / klassificeres samlet, efter den laveste kategori / klasse hvis Gennemsnittet af hver enkelt forureningskomponent ikke overskrider grænseværdien for den pågældende kategori / klasse. Ingen enkeltanalyse må overskride grænseværdien for de enkelte forureningskomponenter med mere end 50 %. Jordparti Ved et jordparti forstås en mængde jord af samme type (muld, fyld, sand, ler, intakt jord m.v.), der stammer fra samme område og indeholder eller forventes at indeholde samme forureningskomponenter, i samme niveau. Afgrænsning af hot-spot Hvis der konstateres et hot-spot i forbindelse med kategorisering / klassificering af jord, bør den kraftig forurenede jord graves væk først. For at sikre, at hot-spot er afgravet, skal der foretages en afgrænsning ved udtagning af jordprøver i gravefronten i felter på max. 15 m2 (fx 2 7 meter) og fra bund af udgravning i felter på max. 50 m2 (f.eks. 7 7 meter). De udtagne jordprøver skal analyseres for den eller de forureningskomponenter, der er udslagsgivende for hot-spottet. Et hot-spot er et jordområde / en jordmængde, hvor der konstateres væsentlig højere indhold af et eller flere forureningskomponenter. I tvivlstilfælde skal der rettes henvendelse til Team Miljø, der ud fra foreliggende oplysninger træffer afgørelse i forhold til, om der er tale om et hot-spot, og om der skal foretages en afgrænsning af den kraftigt forurenede jord. Naturlige kulbrinter I nogle områder og/eller jordtyper, fx tørv, muld eller havneopfyld, kan der være betydelige indhold af naturlige kulbrinter, der stammer fra fx plantedele. Naturlige kulbrinter bidrager ikke til jordens forureningsgrad, og adskiller sig derved fra de petrogene (fossile) kulbrinter. Derfor kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at Side 23

25 kvantificere indholdet af naturlige kulbrinter i jorden, for at fratrække det naturlige indhold af kulbrinter fra totalindholdet. I Miljøprojekt 905 er der beskrevet en metode til bestemmelse af indhold af naturlige kulbrinter i jord. Team Miljø kan godkende at retningslinjerne i Miljøprojektets beskrivelse benyttes ved kategorisering / klassificering af jord med indhold af naturlige kulbrinter. Aftale herom skal træffes med Team Miljø før anmeldelse af jorden. Man kan som udgangspunkt ikke nedklassificere jorden til kategori 1 ved at fratrække naturlige kulbrinter. Sortering af jord På baggrund af den udførte kategorisering / klassificering kan jorden sorteres i forhold til jordens videre håndtering. Hvert felt eller miledel kan håndteres separat ud fra jordens kategori / klasse. Såfremt der er konstateret kategori 1 jord i et område, hvor der overvejende er konstateret kraftig forurening, vurderer Team Miljø, om klassificeringen er forsvarlig, eller om jorden skal opklassificeres. Jordhåndteringsskitse Ved anmeldelse af jordflytninger, hvor der fra samme område / sag skal flyttes jord i forskellige kategorier / klasser, skal der sammen med anmeldelsen som minimum fremsendes en skitse, som ud fra de udførte prøver redegør for sortering af jorden. Miljøtilsyn På grund af de mange regler i forhold til håndtering af jord, bør der som udgangspunkt føres fuldt miljøtilsyn i forbindelse med opgravning/håndtering af jord. Hvis der under tilsynet konstateres afvigelser fra de forventede forhold, skal Team Miljø kontaktes for aftale omkring den videre håndtering af jorden. Jordhåndteringsplan Flytning af jord til et godkendt modtageanlæg kan som udgangspunkt ske umiddelbart efter at jordanmeldelsen er modtaget af kommunen. Ved flytning af jord fra et kortlagt areal, skal Team Miljø dog forinden have godkendt en plan for håndtering af jorden. En jordhåndteringsplan skal indeholde: - situationsplan over lokaliteten med oplysninger om adresse, matrikelnr. og ejerlav, målestok, nordpil, veje og bygninger m.m. - placering af eventuelle nedgravede olietanke og udskillere eller andre forureningskilder. Side 24

26 - oplysning om hvor prøver er udtaget / boringer er placeret. - placering af eventuelle hot-spots med beskrivelse af afgrænsning. - størrelsen af det felt, som hver jordprøve repræsenterer. - angivelse af kategori / klasse (fx ved farvesignatur) for hvert felt. - angivelse af prøvefrekvensen (fx en prøve pr. 30 tons). - beskrivelse af prøvetagningsmetoder. - geologisk beskrivelse af jordlagene. - analyserapporter fra laboratoriet. - redegørelse for jordmængder i de forskellige kategorier / klasser. Det er en fordel, at der laves en graveplan for hvert lag (dybdeinterval), hvor der er udtaget prøver. Side 25

27 Bilag 2. Analyseparametre ved forskellige virksomhedstyper / aktiviteter. Forureningskilder Stoffer, der som minimum skal analyseres for (Andre parametre kan være relevante) Akkumulator/tørelementer: Pb, Cr, Ni, Cd, As Asfalt/tjærevirksomhed: Phenoler, PAH, Olie inkl. BTEX Elværker: Olie, BTEX, chlorerede opløsningsmidler Farve/lakindustri: Chlorerede opløsningsmidler, As, Cr, Cu, Cd, Pb, Zn, Sn, phtalatera Garverier: Chlorerede opløsningsmidler, Cr, Cu, Cd, Ni, As, Zn Gasværker: Phenoler, PAH, olie inkl. BTEX, Cyanid, svovla Galvanisering: Chlorerede opløsningsmidler, Cr, Cu, Cd, Zn, As, Pb, Cyanid Glasuld/glasfiber: Phenoler Industrilakering/overfladebehandling: Chlorerede og vandblandbare opløsningsmidler, olie inkl. BTEX Kemisk råstofindustri: Chlorerede og vandblandbare opløsningsmidler, olie, metaller Korn- og foderstofindustri: Hg, metallerb, evt. pesticider Limfabrikker: Vandblandbare opløsningsmidler, olie Side 26

28 Medicinalvarefabrikker: Chlorerede og vandblandbare -opløsningsmidler, olie Metalstøberier/jern- og stålværker: Chlorerede opløsningsmidler, phenoler, olie inkl. BTEX, Cd, Cu, Ni, Pb, Zn, MoA Olie/ Benzinanlæg: (servicestationer) Olie inkl. BTEX og additiver (MTBE, 1,2- dichlorethan, 1,2- dibromethan), Pb Olie/ benzinoplag: (raffinaderier) Olie inkl. BTEX og additiver (MTBE, 1,2- dichlorethan, 1,2- dibromethan), Pb Pesticidproduktion: Chlorerede og vandblandbare -opløsningsmidler, As, Hg, Cr, Cu, pesticidera Plastindustri: Vandblandbare opløsningsmidler, As, Hg, Cr, Cu, BTEX,Styren, phtalatera Renserier: Chlorerede og vandblandbare -opløsningsmidler, olie-inkl. BTEX Skibsværfter: Chlorerede og vandblandbare -opløsningsmidler, PAH, olie, organotina Skrothandlere: Olie, Cr, Cu, Cd, Pb, Ni Stejlepladser/tjærepladser: PAH, benz(a)pyren Tekstilfabrikker og imprægneringsvirksomheder: Chlorerede og vandblandbare -opløsningsmidler, olie, phenoler inkl. pentachlorphenol, Cr, Cu, Ni Træimprægnering: As, Cr, Cu, Sn, PAH, pentachlorphenol, Phenol, Flour A Trykkerier: Chlorerede og vandblandbare -opløsningsmidler, Cr, Ni,Cu, Hg, Pb Veje, rabatjord m.m.: Olie, PAH, benz(a)pyren, Cd, Cu, Pb, Zn Vulkaniseringsanstalter: Olie, Chlorerede og vandblandbare opløsningsmidler Fyldjord: Olie, PAH, benz(a)pyren, Cd, Cu, Pb, Zn Side 27

29 Diffus forurening: Olie, PAH, benz(a)pyren, Cd, Cu, Pb, ZnPAH - PolyAromatiske Hydrocarboner BTEX - Benzen, Toluen, Etylbenzen og Xylener Chlorerede opløsningsmidler - Chlorerede C1- og C2-alifater (+ chlorbenzener) Opløsningsmidler skal vurderes branchespecifikt Side 28