Fodring af økologiske malkefår og opdræt af gimmere.

Transkript

1 Slutrapport Græsrodsforskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Fodring af økologiske malkefår og opdræt af gimmere. Af Annette Holmenlund Landbrugets Rådgivningscenter Journalnr. Janni Andersen Skoulund Hesselvej 65, Skovbakker 9640 Skovbakker Projektet afsluttet 30. september 2001

2 A) Projektets baggrund og målsætning Malkefår er en ny nicheproduktion i dansk landbrug og de danske pionerer, der har arbejdet med malkefår har dels benyttet viden fra malkekvæg, dels fra udenlandsk malkefårehold som baggrund for afprøvning i egen produktion. Målet med dette projekt har været at opsamle erfaringer med disse afprøvninger. Alle afprøvninger har været foretaget under hensyntagen til de på afprøvningstidspunktet gældende regler for økologisk mælkeproduktion, således at resultaterne kan anvendes af økologiske fåremælksproducenter. Malkefårenes krav til energi og proteinforsyning er undersøgt i en økologisk malkefårebesætning for at kunne fastlægge malkefårenes fodernormer til energi (FE) og protein (AAT og PBV). Det har også været målet at se på fodringens indflydelse på mælkens protein og fedtindhold, og der er opsamlet data som måske bliver mulig at behandle i et senere projekt. Opdrættet af gimmerlam til indsættelse i den økologiske malkefårebesætning sker ved hjælp af mælkeerstatning og økologisk komælk. Det har været meget vigtigt at få erfaringer på dette område så vi kunne finde metoder, der medfører bedst mulig velfærd for lammene og samtidig giver god tilvækst på mindst muligt mælkeforbrug. Der er derfor foretaget vejninger af gimmerne undervejs i forskellige mælkefodringssystemer og der er foretaget sundheds og adfærdsobservationer for de kunstigt mælkefodrede lam. Målet har også været at undersøge om opdrætningsmetoderne kunne have indflydelse på dyrenes senere mælkeydelse, men resultaterne må findes i et senere projekt idet de opdrættede lam maksimalt har gennemført 1 mælkeproduktionsperiode på tidspunktet for projektperiodens udløb. Der er dog opsamlet ydelseskontroldata for alle besætningens dyr så dette kan gøres i fremtiden. B) Projektets udførelse Forsøg med malkefår Der har i 3 år været foretaget afprøvninger af 2 forskellige foderblandinger i indefodringsperioden fra februar til maj, dvs de første 3 laktationsmåneder. Derefter er fårene lukket sammen på græs og har fået ens fodring. Resultaterne har været gjort op i form af Endags FoderKontrol og Ydelseskontrol. De 2 hold malkefårs ydelser er blevet sammenlignet og effekten af de 2 foderplaner er blevet sammenlignet. I foderplanlægningen har ejendommens egne fodermidler været hovedparten, men der er desuden tilført uøkologiske rapskager som maksimalt i 1999 måtte udgøre 25 % af foderets energi-indhold. I 2000 måtte rapskagerne kun udgøre 15 %, hvilket udelukkede mulighederne for at lave den ønskede forskel på forsøgs og kontrolholdene, samtidig med en optimal fodring. Desuden var proteinsammensætningen i den hjemmeavlede foderandel uheldig og forsøget i 2000 blev derfor afbrudt midtvejs idet fodringen ikke medførte den ønskede ydelse. Vi fik dog mistanke om at en forkert proteinsammensætning kan hæmme mælkeproteinsyntesen hos malkefårene. I 2001 var regler for økologi ændret en gang til således at kravet var 90 % økologisk foder i og 50 % grovfoder. Vi planlagde forsøgene således at proteinsammensætningen blev bedre takket være en bedre sammensætning i det hjemmeavlede foder og indkøb af økologiske kraftoderblandinger. Der er således brugbare resultater for forsøgene i

3 Forsøg med gimmere Forsøgsår hold på 15 gimmerlam fik henholdsvis 0,75 liter varm jerseymælk 4 gange daglig eller kold jerseymælk efter drikkelyst begge hold fik mælk i lammebar. Holdene blev vejet hver uge indtil 6 ugers alderen og deres tilvækst blev beregnet. Lammene er igen blevet vejet ved 16 uger. Et andet stort hold fik mælkeerstatning efter drikkelyst fra patteautomat. Adfærd og sundhed blev registreret. Lammene blev dog ikke vejet. Forsøgsår hold på henholdsvis 10 og 9 gimmerlam fik henholdsvis kold RDM-komælk efter drikkelyst contra varm RDM-komælk, fodret restriktivt 0,5 liter 3-4 gange dagligt. Lammene er blevet vejet ved fødslen samt en gang om ugen indtil fravænning ved 6 uger og foderforbruget er gjort op med hensyn til mælkefoder og kraftfoder. Studietur I forbindelse med projektet rejste Janni Andersen sammen med en medarbejder og 2 konsulenter til Holland hvor hun besøgte Leo De Voss, der har en højtydende malkefårebesætning med østfriesiske malkefår. Her mødte vi hollandske rådgivere og konsulenterne fik beregnet endags foder kontrol for den hollandske fårebesætning, så vi kunne se, at Leos får blev fodret efter samme niveau og ydelse, som tilsvarende danske dyr. Vi så desuden opdræt af gimmerlam med mælkeerstatning i patteautomat. c) De opnåede resultater Malkefår. Forsøgsår 1999 Fodringsforsøgene har vist, at malkefår som vejer ca. 80 kg i gennemsnit har et vedligeholdsbehov på ca. 1,5 FE og kræver 0,4 FE pr. kg EKM. Det første år fik vi justeret vedligeholdsnormen op til 1,5 FE idet ydelsen ikke kunne nå op til et passende niveau, hvis vi som oprindeligt satte vedligeholdsbehovet til 1FE. Proteinholdet fik højere ydelse end kontrolholdet, men det skyldes muligvis en højere koncentration af foderet 1,13 kg / FE for proteinholdet imod 1,17 kg /FE for kontrolholdet, hvilket gav et højere foderoptag og en højere mælkeydelse til proteinholdet. Første år var AAT- indholdet for begge hold mere end 100 g pr. FE og PBV lå mellem 15 og 34 g / FE. Mælkeydelsen lå på henholdsvis 3.9 kg EKM for proteinholdet og 3,6 FE for kontrolholdet i februar og den faldt til henholdsvis 3,4 og 3,2 kg EKM. Det første års ydelser var generelt høje, fordi der var gode muligheder for at give koncentreret foder i form af rapskage og fiskemel. Forsøgsår 2000 Fodringen bestod af kløvergræs, bygærtehelsæd og byg+ modne ærter- ca 1 Fe af hver. hos kontrolholdet og proteinholdet fik 0,45 FE byg/ært erstattet med 0,45 FE rapskager. kontrolholdet fik 3 Fe med 81 g AAT pr. FE og 30 g PBV pr. FE. Proteinholdet fik 3 FE med 86g AAT og 41 g PBV pr. FE. Begge hold gav meget lave ydelser, ca. 2,6 kg EKM. Dette skyldtes blandt andet en lavere proteinprocentpå 4,25-4,5 i modsætning til 5 der blev opnået i

4 Alt tydede på, at fårene manglede AAT og det blev besluttet at skaffe dyrene en kraftfoderblanding, med mere AAT som højnede ydelsen. Den nye foderplan blev ikke kontrolleret med Endags FoderKonkontrol, men ydelsen steg og mælkens indhold af fedt og protein kom op på niveau med Forsøgsår 2001 I 2001 var foderplanlægningen minutiøs og vi havde lært af de 2 foregående år: Der er udførtes 3 ydelseskontroller og endagsfoderkontroller i februar, marts og april på malkefår, der alle havde læmmet mindst en gang før og startede laktationen i løbet af januar. Fårene er delt op i 2 hold. Kontrolholdet var på cirka 80 malkefår og forsøgsholdet var på 40 malkefår. Begge hold skulle efter planen tildeles lige mange FE. Ydelsen var planlagt til at være at være 3,75 kg EKM og der blev tildelt 3 FE pr. dag. PBV*-niveauet for kontrolholdet Lav PBV var 16 g pr FE. PBV*-niveau for forsøgsholdet, Høj PBV, var på 34 g pr. FE idet holdet fik 0,6 FE i C- blanding. AAT**- niveauet er ens for holdene, nemlig 100g pr. FE. Lav PBV Høj PBV Februar Marts April Februar Marts April PBV/FE FE/Dag 3,2 2,8 2,7 3,3 2,8 2,8 Kg EKM*** /dag Kg EKM/FE 4,0 3,1 2,9 3,9 3,5 3,2 1,27 1,13 1,05 1,18 1,25 1,14 Tabel 1 : Foderoptag, og ydelse målt i kg EKM, hos malkefår fodret med forskelligt niveau af PBV tildelt i form af 0,6 FE i økologisk C-blanding. *AAT er gram aminosyrer, fåret absorberer i tyndtarmen **PBV er protein balancen i vommen. En positiv PBV skyldes et højt niveau af proteiner, der bliver opløst i vommen. F. eks fra kløver og ærter. For høj PBV kan give overskud af kvælstof, som fåret skal bruge energi på at udskille. For lav PBV giver for lav produktion af bakteriel protein i vommen. *** EKM er energikorrigeret mælk omregnet til 4% fedt og 3,4 % protein. Normalt har malkefårene en fedtprocent på 6 og en proteinprocent på 4,5-5. Derfor er EKM ca 25 % større end fårenes mælkeydelse målt i liter. Ydelse i græsningsperioden Opfølgning af fårene efter forsøgsperioden viste at den lavere mælkeydelse på grund af et lavt lavere energi- og proteinindtag blev udjævnet efter udbinding. 4

5 Gennemsnitlige ydelser for de 2 hold ses i tabel 2 ydelse EKM målt i kontrolhold lav PBV Februar Marts April Maj Juli 4 3,1 2,9 2,8 2,6 Forsøgshold Høj PBV 3,9 3,5 3,2 2,8 2,3 Tabel 2. mælkeydelse hos malkefår tildelt lavt eller højt PBV niveau. Foderplanerne for 2001 gav lidt højere ydelse først i laktationen da den anvendte byg/ærthelsæd var god og fårene blev malket 3 gange dagligt. Det viste sig at være svært for fårene at gå over til en nyere og grovere ensilage, hvilket gav ydelsesfald, værst for kontrolholdet, der ikke kunne kompensere den manglende ensilage med kraftfoder. Resultater af de mange forsøg med fodring og ydelseskontrol er Konlusioner på forskellige AAT og PBV-niveauer i foderet. Så længe AAT-niveauet kan holdes oppe på 100 vil øget PBV kun give respons, hvis der er lavt PBV i grovfoderet og kraftfodertildeling contra korn er kun givtig hvis grovfoderet er af dårlig kvalitet. Derfor skal indkøb af kraftfoder contra ren byg/havre overvejes så snart grovfoderanalyseresultaterne foreligger. Forsøget tyder på at PBV skal være PBV skader ikke selv om den er oppe på næsten 30, men 45 er muligvis for høj. Det vigtigste foder i den økologiske malkefårebesætning er Let fordøjeligt helsæd eller majsensilage med lavt kg ts. pr FE og højt AAT- indhold Fin kløvergræsensilage med lavt kg ts pr FE og højt PBV-indhold Gode grøntpiller med højt AAT- indhold Foreløbige fodernormer Skoulunds malkefår har produceret ca 1,2 kg EKM pr tildelt foderenhed. Det vil sige at der forbruges lige over en FE pr produceret liter fåremælk. Energibehovet for et 80 kg malkefår er 1,5 Fe til vedligehold. Energibehovet til mælkeproduktion er 0,4 FE pr. kg EKM som for malkekvæg. AAT-indholdet pr. FE bør være 100 PBV-indholdet pr. FE bør være

6 Resultater af forsøg med opdræt Forsøgsår 1999 Tildelign af med kold mælk ad. lib. contra 0,75 l varm mælk 4 gange daglig gav følgende resultater (se tabel 3). Tabel. 3.Gennemsnitsvægt og daglig tilvækst hos 2 hold på hver 15 gimmerlam. Tildeling af foder var hhv. max 3 liter varm mælk pr. dag eller kold komælk ad. lib fra fødsel til fravænning ved 14 kg. alder uger Varm mælk max 3 liter Kold mælk ad lib Lamme vægt i kg Varm mælk max 3 liter Tilvækst indtil slut-alder Kold mælk ad lib Tilvækst indtil slut-alder Gram pr. dag. Gram pr. dag ,4 7, ,8 8, ,8 10, ,7 12, ,6* 15,0 314** ,1* 17,7 355** til 16 34,9* 34,2* 246** 243** * Forsøgsholdet er ikke fuldtalligt, derfor kan vægte og tilvækster ikke sammenlignes. **Tilvækster kun beregnet for dyr, der er vejet med i begge vejninger. Deltaljer om fodring kan findes i Projekt Skoulund del 1, Kunstig mælkefodring af lam. Der var ikke væsentlig forskel på gennemsnittet i de 2 hold, men ad libitum fodring giver stor forskel i væksten indenfor holdene. Den forbrugte mælkemængde var høj- ca 90 liter pr lam. Der blev anvendt jerseymælk fordi det ligner fåremælk mere end komælk fra de store racer, men den var dyrere at skaffe. Derfor kostede det 475 kr at give en lam økologisk jerseymælk efter drikkelyst.. Det blev besluttet at forsøge at nedætte den tildelte mælkemængde næste år og samtididig kunne en nabobesætning levere billigere økologisk RDM-komælk. 6

7 Forsøgsår 2000 med kold mælk efter drikkelyst contra varm mælk gav følgende resultater. Tabel 4 :Foderplan til flaskelam Fodringsstrategi for opdræt af lam med henholdsvis kold og varm komælk/mælkeerstatning. Alder dage Kold mælk* Varm mælk* 0-2 Råmælk Råmælk 2-14 Varm komælk og mælkeertatning max 0,5 liter 4 gange dagligt Varm komælk og mælkeerstatning max 0,5 liter 4 gange dagligt Kold komælk blandet med mælkeerstatning ad libitum ca 2.5 liter pr dag Varm komælk og mælkeerstatning max 0,5 liter 4 gange dagligt ,5 liter 3 gange dagligt Brat fravænning 0,5 liter 2 gange dagligt ,5 liter 1 gang dagligt dage Hø + byg ærtensilage Hel byg/ært kerne Rapskage Fåremineral Alt efter ædelyst 90- udbinding max 500 g hel bygært+rapskage ikke mere end det kan ædes på 15 min 2 gange dagligt, hø, ensilage ad lib Begge hold har hø og kraftfoder efter ædelyst i hele perioden. Kraftfoder 0-21 dage 1/3 valset havre 1/3 hel byg/ ært blanding Fiskemel Mineraler Valset havre er erstattet af hel byg/ært og fiskemel er blevet erstattet af rapskage når lammene bliver over 3 uger. 7

8 Tabel 5. vægt og tilvækst hos lam opfodret med mælkeerstatning Dato Alderdage gns koldmælk Vægt i gns Daglig tilvækst til næste vejning Varmmælk Vægt i gns Daglig tilvækst jan Fødsel 6, , jan 9 dage 7, , jan 16 dage 10, , feb 23 dage 12, , feb 30 dage 14, , feb 37 dage 16, , feb 44 dage 17, , marts 51 dage 19 19,4 Tabel 6 : Kraftfoderoptagelse hos spædlam Dato Alder dage i gennemsnit for holdet Kold mælk efter drikkelyst Gram kraftfoder pr lam Mælkemængde liter Varm mælk, max 0,5 liter pr fodring max 4 gange daglig Gram kraftfoder pr lam Mælkemængde liter pr. dag jan Fødsel 2,0 2,0 24.jan 9 dage 2,0 2,0 31. jan 16 dage 20 2,5 22 2,0 7.feb 23 dage 35 2,5 44 1,5 14. feb 30 dage Diarre fravænning 94 1 Tabellen viser henholdsvis mælkemængde og kraftfoderoptag for de 2 hold. Den viser at restriktiv fodring øger lammenes lyst til at æde kraftfoder og mindsker risikoen for diarre. Diarreen der opstår i 3-4 ugersalderen hos de største lam der fik kold mælk ad lib. bevirkede, at tilvæksten gik ned for holdet. Lammene der fik styret mælkefodring med varm mælk havde en højere tilvækst på mindre mælk idet de åd dobbelt så meget kraftfoder. Ved fravænning åd de næsten 100 g pr. dag. 8

9 I alt drak koldmælksholdet 30 liter mælk pr lam og åd 375 g kraftfoder imens Varmmælksholdet drak 26 liter mælk og åd 800 gram kraftfoder. Den sparede mælkemængde svarer til en værdi af ca 12 kr. Til gengæld er der en stor arbejdsbyrde forbundet ved styret fodring idet mælken skal varmes og man skal ud 4 gange dagligt. I forhold til forsøgsåret 1999 var mælkeforbruget pr. lam betydeligt lavere, og det viste sig at komælk fra de store racer er udmærket mælk til lam. Adfærdsobservationer (se rapporten 1999) viser at lam der drikker af automat er mere aktive og leger mere end lam, der får tildelt mælk 4 gange i døgnet. Økologisk mælkepulver er dog for dyrt og derfor er drikkeautomater ikke aktuelle for økologiske lam. Automaterne som her i forsøget gav mælk ad. lib. giver desuden risiko for diarre grundet for højt optag. Konklusion på forsøg med kunstig opdræt af gimmere Gimmerlam kan med fordel opdrættes med økologisk komælk. Fodringen skal være restriktiv og mælken bør gives 37 grader varm 0,5 liter pr. lam udfodret 3-4 gange om dagen. Systemet er arbejdskrævende på grund af opvarmning af mælk. Men dyrene vokser mere ensartet. Lammene vokser ca 380 gram om dagen i 2-3 ugersalderen hvilket ikke er optimalt, men nok. Ugentlig vejekontrol og flytning af lam der vokser for hurtigt eller langsomt i forholdet til holdet på 8-10 lam er en fordel. Der skal gives ca 2 liter i de første 3 uger og herefter nedtrappes til 1 fodring, når lammene er 6 uger, hvor det er lovligt at fravænne økologiske lam Når lammene vejer 14 kg skæres mælkemængden ned til 0,5 liter pr. dag, som f. eks gives i 5. og 6. leveuge. Fravænning sker enten når lammet vejer 14 kg eller når det har passeret 4. leveuge. 9

10 d) Diskussion af resultater i forhold til målsætning Projektet har været gennemført således at vi har opnået viden om de emner som det var formålet at belyse. Der er dog stadig mange uafklarede spørgsmål omkring fodring af malkefårene. Vi vil stadig gerne vide mere om forskellige fodertypers indflydelse på mælkeydelsen. Vi mangler også en generel viden om hvordan struktur, protein og fedtsyrer i foderet influerer på mælkens fedt og proteinprocent. Ydelseskontrollen har givet mulighed for at frasortere får med høje celletal, men det er meget interessant at undersøge om problemet med høje celletal eventuelt kan formindskes via fodringen. I forsøget har der været lagt stor vægt på at undersøge hvilke AAT og PBV-niveauer, der skal bruges i foderrationer til malkefår, men vi er ikke kommet ind på tyggetid, fedtsyreindhold, træstof/struktur, som også kan have indflydelse på resultaterne. Dette ligger over forsøgets niveau og formåen. Forsøgsresultaterne kræver løbende opfølgning for at få mere viden i fremtiden. E) Resultaternes praktiske og videnskabelige betydning Vi har konkrete anvisninger på kunstig mælkefodring af lam, hvilket er af stor betydning for både malkefår- og malkegedebesætninger og for andre, der opdrætter flaskelam og kid. Vi ved mere om fodernormer og proteintildeling til malkefår, som kan bruges i praksis og også i forsøg. Vi kan udfra normerne lave foderplaner til malkefår og afprøve forskellige fodermidler i forsøgsøjemed og i praksis. F) Hvilke problemstillinger projektet eventuelt har afdækket. Huldregulering Vi har fået mistanke om at fede får har en mindsket foderoptagelse, som giver problemer med at opretholde en høj mælkeydelse. Vi vil gerne have opklaret hvorledes man bedst kan regulere huldet via fodersammensætningen. Er det ved at nedsætte stivelsesindholdet eller ved at nedsætte proteinindholdet. Janni tror at et højt stivelsesindhold bevirker en fedtdeponering imens mere protein stimulerer ydelsen, men vi ved det ikke. Tidspunktet for hvornår får helst skal huldreguleres er ikke fastlangt. Hos malkekvæg reguleres huldet 3-6 måneder efter kælving- inden næste drægtighed, men får bliver senere drægtige og kan måske vente til 5 måneder efter læmning?? Celletal Hvordan holder vi en høj ydelse samtidig med en høj yversundhed kan vi fodre os til en bedre yversundhed? 10

11 Opdræt af gimmerlam Skal gimmerne tilskudsfodres i græsningsperioden. Gavner det den senere mælkeydelse at give 100g tilskudsfoder pr. dag. Hvordan opdrætter man bedst gode malkefår? Nye ideer der også kunne undersøges er Hvordan sikrer vi en optimal mineral- og vitaminforsyning i økologisk malkefårehod? Kan vi anvende urter i græsmarken til at bekæmpe parasitter? 11

12 Se endvidere de allerede afleverede rapporter 1. Annette Holmenlund Projekt Skoulund Del 1 Kunstig mælkefodring af lam 1999 Inklusive Jana Clausen: Registrering og vurdering af lammevelfærd hos tidligt fravænnede lam under projektet Fodring af økologiske malkefår og opdræt af gimmere. 2. Skoulund år 2000 Kunstig mælkefodring af lam og diskussion af foderplanerne til malkefårene. 3. og vedlagte Endags Foderkontrol for Skoulunds malkefår januar til maj

13 Mælken serveres 37 grader varm 4 gange dagligt. Lammene får 0,5 liter 3-4 gange i døgnet i de første 3 uger. Suttebar til 8 lam flyttes fra lammehold til lammehold. Når lammene vejer 14 kg tappes de ned til 1 mælkefodring i døgnet. Lammene får mælk indtil de er 6 uger. 13

14 Lammene får råmælk det første døgn hos moderen. De fleste kan lære at drikke af lammebar uden træning af sutteflaske. 14