2. møde i Letbane forum d. 7. maj 2012

Transkript

1 Edvard Thomsens Vej København S Telefon Fax inja@trafikstyrelsen.dk 2. møde i Letbane forum d. 7. maj 2012 Deltagere Ole Sørensen, Midttrafik, Letbanesekretariatet Aarhus Bent Bertil Jacobsen, Cowi (Aarhus Letbane) Gunni S. Frederiksen, Metroselskabet Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet Kristian Thomsen, Østjyllands Politi Færdselsafdelingen Mogens Bruun, Fyns Politi (Odense), Trafiksektionen Arne Martinsen, Nordsjællands Politi Thomas Jørgensen, Københavns Vestegns Politi Hanne Aagaard, Justitsministeriet Carsten Henriksen, Odense Kommune (Odense Letbane) Per Antvorskov, Vejdirektoratet Ole Kirk, Vejdirektoratet Birgit Gerd Knudsholt, Rødovre Kommune Afbud Morten Springdorf, Midttrafik Søren Mose, Odense Kommune (Odense Letbane) Erik Radmer Jensen, Københavns Vestegns Politi Margot Brabrand, Metroselskabet Niels Schmidt, Trafik og veje, Aarhus Kommune Fra Trafikstyrelsen Anders Halkjær Madsen Morten Brok Lone Smith Simonsen Helle Viltoft Lars Mortensen Leif Funch Jesper Rasmussen Side 1 (13)

2 Katrine Görtz Axelsen Dagsorden 1. Godkendelse af referat fra mødet den 6. marts Uddannelse af letbaneførere 3. Sikkerhedsmål 4. Samspil og mulige konflikter i forhold til forskellige regler mellem vej og bane 5. Myndighedsmatrix, v/ Aarhus Letbanesekretariatet 6. Særlige problemstillinger, som skal prioriteres højt i den nærmeste tid/aktionsliste bordrunde 7. Videndeling og opsamling af viden 8. Mødedatoer i efteråret 2012: 30. august og 6. november 9. Evt. Bilag 1: Aktionsliste Bilag 2: Afklarede emner 1. Godkendelse af referat fra mødet d. 6. marts 2012 Metroselskabet gør opmærksom på, at erfaringerne fra Norge, der blev omtalt ved første møde, mangler i referatet. 2. Uddannelse af letbaneførere: Oplæg ved hhv. Aarhus Letbanesekretariat og Metroselskabet Uddannelse er en af de helt store udfordringer for letbaneområdet, og vil være et tilbagevendende punkt på de kommende møder. Aarhus Letbanesekretariat: Aarhus Letbane har hentet inspiration fra flere steder i Europa bl.a. Bergen, Porto og Alicante. Porto og Alicante anvendes i oplægget som cases, da de to byer benytter sig af både tram trains og sporvognsløsninger, som Aarhus har planlagt. Side 2 (13)

3 Aarhus Letbanesekretariat henviser til lovforslag L77 hvoraf det fremgår, at Trafikstyrelsen bestemmer uddannelseskravene med udgangspunkt i buschaufføruddannelsen. Erfaringer fra Porto: Operatøren organiserer selv uddannelsen, som er meget fokuseret på den specifikke strækning. Den endelige førertilladelse udstedes af myndighederne. Meget af personalet var tidligere lokomotivførere og buschaufførerne, der blev omskolet til letbanekørsel. Mange af de omskolede buschauffører er vendt tilbage til buskørsel. Kravene til uddannelsen i Porto er bl.a. helbredskrav, 12 års uddannelse (da næsten alle har dette i området) og 320 timers undervisning. Det diskuteres, hvorvidt chaufførerne skal have kørekort. Erfaringerne fra de andre letbaner er forskellig. Helbredskravene for letbaner drøftes. Der er helbredskrav på jernbaneområdet vedr. den konventionelle jernbane. For så vidt angår busområdet følger helbredskravene af de krav, der stilles i forbindelse med kørekortet. Da letbane kunne anses som en hybrid mellem de to transportformer, undersøger Trafikstyrelsen hvilke helbredskrav, der rimeligvis bør stilles til letbaneførere. Metroselskabet: Metroselskabet vælger ikke at holde et længere oplæg, da mange af deres pointer allerede er blevet nævnt i oplægget fra Aarhus Letbanesekretariat. Metroselskabet har været på inspirationstur i Norge, hvor uddannelsesmodellen i høj grad lignede den fra Porto. 3. Sikkerhedsmål: Oplæg ved Aarhus Letbanesekretariat Grænsefladerne for letbane skal defineres: Transportsystemet forvaltes af Trafikstyrelsen, det der omkranser det varetages af Politiet og det der er udenfor her forvaltes af kommunen. Det er svært præcist at afgøre hvor grænsen går. Sikkerhedsmål: Aarhus Letbanesekretariat opdeler risiko i to former: Transportrisiko: Dem der kommer til skade inden i materiellet. Ulykkesrisiko: Dem der kommer til skade udenfor materiellet. Side 3 (13)

4 Til at udregne sikkerhedsmålet har Aarhus Letbanesekretariatet forsøgt at indsamle data fra forskellige lande. Det har dog været svært at få konsistente data, da der er forskellige variabler i de forskellige lande, herunder forskellige regler fx vigeregler i færdselslovene, forskellige definitioner af, hvornår der er tale om en ulykke m.v. Resultatet af dataindsamlingen fremgår af Aarhus Letbanesekretariats præsentation. Efter oplægget drøftes sikkerhedsmål for letbaner. Trafikstyrelsen understregede, at der er flere formål med sikkerhedsmål. De konkrete letbaneprojekter skal bl.a. bruge et sikkerhedsmål med henblik på deres leverandører. Trafikstyrelsen anvender signalprogrammet som eksempel. Her fik projektet ét sikkerhedsmål - en bid af sikkerhedskagen, dvs. af det overordnede sikkerhedsmål på konventionel jernbane. Det er derefter projektet, som skal føre bevis for, at der bliver lavet en troværdig fordeling af sikkerhedsmålet på de forskellige dele af projektet, ulykkeskategorier m.v. Da Aarhus Letbanesekretariat har brug for et sikkerhedsmål i nær fremtid er der brug for tæt dialog mellem Trafikstyrelsen og Aarhus Letbanesekretariat om emnet. Der var enighed om, at sikkerhedsmålet på letbane bør have lavere acceptniveau end på vej, men til gengæld et højere acceptniveau end på konventionel bane. Trafikstyrelsen arbejder på at udarbejde et forslag til sikkerhedsmål. Det blev aftalt at Letbanesekretariatatet tager initiativ til et møde med Trafikstyrelsen for drøftelse af spørgsmål vedrørende sikkerhedsmål. 4. Samspil og mulige konflikter i forhold til forskellige regler mellem vej og bane: Oplæg ved Vejdirektoratet Udgangspunktet for oplægget er Vejdirektoratets rapport om fysiske forhold omkring letbaner i vejtrafik. Vejdirektoratet understreger, at rapporten illustrerer best pratice og ikke er krav til, hvorledes tingene skal gøres. Kun 10 % følger af bekendtgørelser som fx vejafmærkningsbekendtgørelsen, og er dermed bindende for projekterne. Rapportens formål var at undersøge vejenes status i forhold til implementeringen af letbaner og rejser en række problemstillinger. Side 4 (13)

5 Der er mange kommuner, der ikke ønsker køreledninger, det er dog svært med alternativer, da de er meget dyre og ofte endnu ufærdige løsninger. Metroselskabet uddeler et notat om grænsefladerne fra Statens Vegvesen og Statens Jernbanetilsyn. Trafikstyrelsen vil sørge for at afklare snitfladerne mellem de godkendende myndigheder (TS, Vejdirektoratet, kommuner, politi). Der var enighed om, at processen så vidt det er muligt bliver generisk. Trafikstyrelsen vil dog ikke afvise at det i særtilfælde kan blive nødvendigt med skræddersyede løsninger/godkendelser (af fx et kompleks kryds, særlig passage el.lign). 5. Myndighedsmatrix: Oplæg ved Aarhus Letbanesekretariat Aarhus Letbanesekretariat præsenterer deres matrix (Word skema) over, hvordan de håndterer de pågældende myndigheder, der er involveret i letbaneprojektet. Der opfordres til, at Aarhus Letbanesekretariatet lader sig inspirere af Metroselskabets approval plan, der gør det muligt for den myndighed, der skal ansøges hos at gennemskue processen og tidsplan for projektet. 6. Særlige problemstillinger, som skal prioriteres højt i den nærmeste tid/aktionsliste bordrunde Aarhus Letbanesekretariatet skal lave en prioriteret liste over, hvad der haster på området, der ligger i grænsesnittet mellem vej og bane. Aarhus Letbanesekretariat vil lave et oplæg om konkrete knaster m.v. på vejområdet. Aarhus Letbanesekretariat og Trafikstyrelsen vil afholde bilaterale møder om sikkerhedsmål snarest. Politiet vil tage kontakt til Justitsministeriet med henblik på et oplæg vedr. færdselsloven ift. letbaner på det kommende møde. Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen afholder et bilateralt møde om grænsesnittet mellem de to myndigheder i begyndelsen af juni. Side 5 (13)

6 Der opfordres til, at man sender gode ideer eller dokumenter af relevans til Helle Viltoft, som vil sende det ud til hele Letbaneforum. Odense Kommune foreslår, et oplæg om letbanernes integration med vej ved det 4. møde i Letbaneforum. 7. Videndeling og opsamling af viden Trafikstyrelsen foreslår, at styrelsen i fremtiden vil lægge alle dokumenter fra møderne i et lukket rum på Trafikstyrelsens hjemmeside. Dette vil gøre det nemmere for medlemmerne i fremtiden at finde dokumenter fra møderne. De praktiske oplysninger omkring møderne og eventuelle bilag vil stadig komme pr. mail. 8. Mødedatoer i efteråret 30. august og 6. november 2012 Bemærk, at mødet d. 30. august, er det oprindelige møde fra 28. august, der er blevet flyttet. Mødetiden for d. 30. august og 6. november 2012 vil være med frokost fra kl Evt. Trafikstyrelsen opfordrer til at man viderebringer informationerne og diskussionerne til sit bagland, så vigtig information ikke går tabt. Trafikstyrelsen tager kontakt til Danske Regioner, da de har stor interesse i letbaner. Det overvejes, om de bør deltage i letbaneforum. Side 6 (13)

7 Bilag 1, Aktionsliste Aktion Beskrivelse Status Deadline M1-1-OL M1-1-TS Der er i blandt deltagerne enighed om at KL bør deltage i møderne, da kommuneren er part i projekterne. Søren Mose, Odense Kommune, vil kontakte en person i KL i dette anliggende. Trafikstyrelsen vil også tage kontakt. Lukket Inden møde 2. M1-2-ØP Justitsministeriet forslås også som deltager, da det er dem der har ansvaret for færdselsloven. Kristian Thomsen vil kontakte Justitsministeriet, Rigspolitiet og sine kollegaer i de andre politikredse (Nordjylland, Fyn og Vestegnen). Lukket Inden møde 2. M1-3-AL Myndighedsmatrix oplæg ved Aarhus letbane Lukket Møde 2. M1-4-VD Vejdirektoratets rapport om samspil og konflikter ved Vejdirektoratet. Lukket Møde 2. M1-5-VD VD sender rapporten til TS inden mødet til fordeling. Lukket Inden møde 2. M1-6-OL M1-7-AL Uddannelsesarfaringer i udlandet ved Metroselskabet Uddannelseserfaringer i udlandet ved Aarhus letbane Lukket Møde 2. Lukket Møde 2. M1-8-AL Sikkerhedsmål ved Aarhus letbane Lukket Møde 2. M1-9-TS M2-1-AL M2-2-AL M2-1-TS M2-1-POL M2-2-TS M2-3-TS Tilgængelighed afklaring af myndighedsansvar Aarhus Letbanesekretariatet skal lave en prioriteret liste over, hvad der haster på området, der ligger i grænsesnittet mellem vej og bane. Aarhus Letbanesekretariat vil lave et oplæg om konkrete knaster m.v. på vejområdet. Aarhus Letbanesekretariat og Trafikstyrelsen vil afholde bilaterale møder om sikkerhedsmål. Politiet vil tage kontakt til Justitsministeriet med henblik på et oplæg vedr. færdselsloven på det kommende møde. Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen afholder et bilateralt møde om grænsesnittet mellem de to myndigheder i begyndelsen af juni. Trafikstyrelsen vil udarbejde et forslag til sikkerhedsmål. Åben Åben Møde 3. Åben Møde 3. Åben Åben Møde 3. Åben Primo Juni. Åben Side 7 (13)

8 Bilag 2, Afklarede emner Id Emne Afklaring 1 Godkendelse af infrastruktur M1, den og køretøjer - Principperne i BEK 1030 og 1031 drøftet. Intet behov for detailregulering. 2 Uddannelse af letbanefører M1, den Antal fører skønnet. For lille grundlag til en offentlig uddannelse. M2, den Erfaringer fra udlandet viser at uddannelse af letbanefører tager ca. 8-9 uger. Der kræves typisk et bilkørekort. 3 Tilgængelighed for bevægelseshæmmede personer M1, den Myndighedsansvaret drøftet. 4 Sikkerhedsmål M2, den Vejregler M2, den Der var enighed om at sikkerhedsmål for letbaner skal være lavere end på vej. Baggrundsrapport for vejregelarbejdet med BRT og letbaner drøftet. Side 8 (13)

9 1) Godkendelse af infrastruktur og køretøjer M1, den Den samlede letbane opdeles i delsystemer. Køretøjer godkendes efter bekendtgørelse nr. 1030, og delsystemerne i infrastrukturen efter bekendtgørelse nr Der er fra Trafikstyrelsens side ikke foreskrevet bestemte tekniske krav. Det er op til ansøgeren selv at definere dem ved anvendelse af den fælles europæiske metode for risikovurdering (EU forordning nr. 352/2009). De af ansøger identificerede sikkerhedskrav, og opfyldelsen af disse, skal assesseres. For køretøjer skal der desuden anvendes en sagkyndig, som kan attestere at sikkerhedskravene er opfyldt. Ansøger skal udpege en assessor (assessorteam). Assessor skal godkendes af Trafikstyrelsen. Det er i denne sammenhæng vigtigt at assessor er uafhængig af projektet og tilstrækkelig kompetent. Der skal ansøgers om og udstedes følgende tilladelser: - Typegodkendelse af køretøjer, - Ibrugtagningstilladelse til det enkelte køretøj, - Ibrugtagningstilladelse til de enkelte delsystemer i infrastrukturen. Den dokumentation der skal vedlægges ansøgningerne fremgår af BEK 1030 og Side 9 (13)

10 2) Uddannelse af letbanefører M1, den Uddannelsen af letbaneførere er ureguleret. En letbaneføre skal afhængig af projektet/strækningen kunne køre på sigt i blandet trafik (i by) og på signaler på strækninger med høj hastighed. På landsplan viste en hurtig bordrunde vil der skulle bruges omkring 300 letbanefører, hvilket svarer til, at der skal uddannes ca. 15 om året. M2, den Erfaringer fra udlandet viser at uddannelse af letbanefører tager ca. 8-9 uger. Der kræves typisk et bilkørekort. Side 10 (13)

11 3) Tilgængelighed for bevægelseshæmmede personer M1, den Forordningen om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser) indeholder bestemmelser om tilgængelighed. Side 11 (13)

12 4) Sikkerhedsmål M2, den Det blev drøftet om der skal være ét sikkerhedsmål for letbaner, eller ét mål for kørsel i blandet trafik (kørsel på sigt) og ét for kørsel i eget trasse (kørsel på jernbanesignaler). Der var enighed om at sikkerhedsmål for letbaner i blandet trafik skal være lavere end på vej. Side 12 (13)

13 5) Vejregler M2, den Baggrundsrapport for vejregelarbejdet med BRT og letbaner drøftet. Bagerst i rapporten findes en tabel som sammenfatter identificerede afklaringspunkter i forhold til indarbejdelse af BRT- og letbanesystemer i vejregelsammenhæng. Side 13 (13)