Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte"

Transkript

1 Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2008

2 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger om miljøforhold... 5 Vand- og energiforbrug... 5 Forbrug af råvarer og emballage... 8 Giftige og/eller miljøfarlige stoffer... 9 Spildevand Affald Urinstof (Urea) Udledninger til luft Ekstern støj Udslip Vilkårsoverskridelser Naboklager Tilsynsmyndighedens udtalelse Kommentarer til bilag Bilag 1A: Miljødata for Novo Nordisk i Gentofte.18 Bilag 1B: Miljødata 2007 fordelt på geografiske områder..19 Bilag 2: PRTR data 2007 for Novo Nordisk i Gentofte..20 Bilag 3: Supplerende oplysninger.21 Virksomhed: Novo Nordisk A/S Hagedornsvej 1 & Brogårdsvej Gentofte Tlf.: CVR-nr.: P-nr.: & Kontaktperson: Johnny Henriksen Miljøafdelingen Sauntesvej Gentofte Tlf.: johe@novonordisk.com Holdingselskab: Novo A/S Krogshøjvej Bagsværd Tlf.: CVR-nr.: af 27

3 Basisoplysninger Introduktion Novo Nordisk i Gentofte fordeler sig på flere geografisk adskilte områder. Produktion og forsøgsanlæg er placeret på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Desuden har vi forskningslaboratorier, bl.a. det anerkendte Hagedorn Research Institute, og diabeteshospitalet Steno Diabetes Center på Niels Steensensvej. Hertil kommer Lagergårdsvej og Sauntesvej, hvor der er administration, lagre og laboratorier. Novo Nordisk har i alt ca medarbejdere i Gentofte. Det grønne regnskab omfatter primært beskrivelse af miljøforhold og udviklinger på de to fabriksområder, Hagedornsvej og Brogårdsvej, og den del af Product Supply, der hedder Pharmaceutical Site Gentofte, PSG. Miljødata i bilag 1 og 2 omfatter dog alle Nordisk s aktiviteter i Gentofte. Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisk i Gentofte fremstiller tre typer lægemidler: Faktor VII (NovoSeven ), humant væksthormon (Norditropin ) og glukagon (GlucaGen ). NovoSeven, som anvendes til behandling af bløderpatienter, formuleres, fyldes på glas, frysetørres og pakkes på Hagedornsvej. Det aktive stof, faktor FVIIa, produceres ved hjælp af genmodificerede pattedyrceller på Novo Nordisk's fabrik i Kalundborg. Humant væksthormon med produktnavnet Norditropin, anvendes til mennesker, der ikke selv er i stand til at danne tilstrækkelig væksthormon. Produktionen af væksthormon foregår på Hagedornsvej og omfatter gæring ved hjælp af en genmodificeret mikroorganisme efterfulgt af en række oprensningstrin, der afsluttes med formulering, påfyldning og pakning af det oprensede lægemiddel. GlucaGen anvendes til behandling af diabetikere i forbindelse med insulinchok. Det aktive lægemiddel, glukagon, gæres og grovrenses på Novo Nordisk s fabrik i Kalundborg, mens resten af produktionsprocessen finrensning, formulering, påfyldning og pakning - foregår i Gentofte. På Hagedornsvej ligger produktionsanlæg til gæring og oprensning af humant væksthormon. Her findes også anlæg til formulering, påfyldning og pakning af NovoSeven, Norditropin og GlucaGen. Derudover er der laboratorier og forsøgsanlæg, der bruges til udvikling af nye gærings- og oprensningsprocesser for proteiner og peptider. Hertil kommer forsyningsanlæg, vedligeholdelsesværksteder og kontorer. På Brogårdsvej oprenses glukagon, og der er et mindre forsøgsanlæg samt laboratorier. Miljøforhold generelt Vand og energi er miljømæssigt set de vigtigste ressourcer. I vores produktions- og forsøgsanlæg bruges desuden forskellige råmaterialer til gæring og oprensning, herunder glukose (sukkerstof), filtermaterialer, sprit, urinstof, uorganiske salte, baser og syrer. I vores gæringsprocesser anvendes genetisk modificerede mikroorganismer (GMO), der er modificeret i forhold til deres oprindelige form, så de kan producere det peptid eller protein, der er det aktive stof i lægemidlet. De anvendte mikroorganismer er ikke skadelige for mennesker eller natur. Spildevand, der indeholder disse mikroorganismer, varmebehandles for at slå organismerne ihjel, inden det udledes til offentlig kloak. Vores fabrikker arbejder efter certificerede ledelsessystemer, herunder ISO 9001 for kvalitetsledelse og ISO for miljøledelse, der fastlægger procedurer for håndtering af alle væsentlige kvalitets- og miljøforhold. Endvidere er aktiviteterne på vores fabriksområder godkendt og reguleret af en spildevandstilladelse, miljøgodkendelser og genteknologiske godkendelser, der fastsætter grænser for vores belastning af det omgivende miljø. Myndighederne, som godkender og kontrollerer vores miljøforhold, er Gentofte Kommune (spil- 3 af 27

4 devand til offentlig kloak og affaldsbortskaffelse incl. forurenet jord), Miljøstyrelsen (genetisk modificerede organismer i produktionsanlæg), Arbejdstilsynet (genetisk modificerede organismer i laboratorier og forsøgsanlæg) og Miljøcenter Roskilde (øvrige miljøforhold). For nærmere oplysninger om miljøgodkendelser m.v. henvises til bilag 3. Ledelsens redegørelse Novo Nordisk s miljøpolitik I Novo Nordisk vil vi konstant forbedre vores indsats for miljøet. Dette betyder, at vi vil: fremme miljøforståelse og integrere miljøhensyn i vores forretningsprocesser udvikle og anvende bæredygtige processer og produkter reducere vores forbrug af ressourcer og bestræbe os på at forebygge forurening overvåge og evaluere vores miljømæssige indsats i hele forsyningskæden indgå i dialog og partnerskaber med interessenter og rapportere om vores indsats overholde miljølovgivningen og relevante krav Novo Nordisk i Gentofte arbejder målrettet på at efterleve Novo Nordisk s miljøpolitik med den overordnede målsætning at sikre en bæredygtig udvikling. For at sikre dette har vi indført miljøledelse efter ISO standarden i alle vores fabrikker. Bureau Veritas Certification (BVC), der er vores certificeringsorgan for ISO 14001, har i 2007 gennemført miljøaudit af PSG i Gentofte. Vi fik ingen afvigelser, og vi fik ros for vores miljøarbejde, bl.a. med hensyn til miljøbevidste medarbejdere, vores fokus på energibesparelser i alle områder og vores brug af Novo Nordisk s IT system EnviroEasy til registrering og opfølgning på miljøaktiviteter. Vi er efter ISO standarden bl.a. forpligtet til at forebygge forurening og sikre løbende forbedringer på alle væsentlige miljøområder. Dette arbejder vi målrettet på ved hvert år at fastsætte mål på miljøområder, hvor vi giver anledning til en væsentlig miljøpåvirkning, og hvor vi kan gøre det bedre. Arbejdet med miljøforbedringer foregår dels som løbende procesoptimeringer i vores fabrikker, dels som rene miljøtiltag/- projekter og dels i højere og højere grad som integreret del af vores clean aktiviteter. clean er et Novo Nordisk koncept, der bygger på LEAN-filosofien, hvor c står for "current". Med clean, der kort fortalt går ud på at eliminere alle former for spild, arbejder vi løbende med effektivitetsforbedringer i vores fabrikker, hvilket ofte resulterer i forbedringsprojekter, der også har positiv indflydelse på miljøet. Som led i vores miljøledelsessystem foretager vi via Novo Nordisk s centrale indkøbsfunktion, Strategic Sourcing - miljøvurdering af vores leverandører for at sikre, at disse lever op til myndighedskrav og Novo Nordisk s minimumskrav på miljøområdet. Omfanget af miljøvurderingen afhænger af om en leverandør risikoklassificeres som lav, mellem eller høj, hvilket igen afhænger af leverandørens geografiske placering, dennes miljømæssige standard samt hvor kritisk leverancen er for Novo Nordisk. Alle nye/eksisterende leverandører informeres om Novo Nordisk s miljømæssige minimumskrav, der indarbejdes i en eventuel kontrakt. Informationer om leverandørernes miljøforhold indsamles årligt via spørgeskemaer evt. suppleret med en miljøaudit af leverandøren, hvis dette er nødvendigt. For at sikre ledelsens opbakning og medarbejdernes engagement er de vigtigste miljømål lagt ind i Novo Nordisk s Balanced Scorecard, hvor der følges op på målene mindst hvert kvartal. Dette gælder f.eks. mål for reduktion af vand- og energiforbrug, Novo Nordisk s klimastrategi, der skal sikre at virksomheden har reducereret CO 2 udledningen med 10% i 2014 i forhold til 2004, samt minimering af antallet af vilkårsoverskridelser og udslip. For at kunne gøre dette i praksis har vi etableret en miljøorganisation med en miljøkoordinator for vores miljøcertificerede afdelinger i Gentofte, der støttes af miljøansvarlige i de enkelte afdelinger. Hertil kommer den 4 af 27

5 centrale miljøafdeling, der bistår med rådgivning og myndighedskontakt. Alle medarbejdere trænes i miljøforhold og -procedurer, der er vigtige for deres arbejde, således at de er klar over, hvordan de skal leve op til Novo Nordisk s miljøpolitik, herunder på hvilken måde deres arbejde påvirker miljøet, og hvad de kan gøre for at begrænse miljøpåvirkningen. Miljøtræning af medarbejderne har i 2007 haft fokus på en ny kvikguide for miljø- og arbejdsmiljøarbejde i Novo Nordisk. Vi lægger vægt på at sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere samtidig med, at vi målrettet arbejder på at mindske belastningen af det eksterne miljø. For at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for såvel vores medarbejdere og eksterne håndværker, der arbejder på vores områder - har vi formuleret en arbejdsmiljøpolitik, etableret en arbejdsmiljøorganisation med et Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljørepræsentanter (AmR) fra de enkelte områder samt udarbejdet værktøjer og procedurer for arbejdets udførelse, hvor dette er nødvendigt. Dette indebærer bl.a., at den enkelte arbejdsplads skal indrettes og arbejdet udføres på en måde, der sikrer et sundt og sikkert arbejdsmiljø - såvel fysisk, kemisk og psykisk. Endvidere, at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for alle anvendte kemiske stoffer og produkter, og at der så vidt muligt anvendes de mindst farlige stoffer og produkter. Udviklingen i arbejdsmiljøet følges løbende via årlige arbejdspladsvurderinger (APV) i de enkelte afdelinger. For yderligere at styrke indsats og resultater på arbejdsmiljøområdet er vi p.t. i fuld gang med at indføre arbejdsmiljøledelse efter OHSAS i alle vores fabrikker, der forventes certificeret i løbet af På miljøområdet har vi i 2007 generelt haft fokus på og sat mål for vandbesparelser, energi- og CO 2 - reducerende tiltag som led i virksomhedens klimastrategi samt reduktion af antallet af udslip med risikovurdering af udvalgte anlæg. Vi har især opnået gode resultater på vand- og energiområdet i Her skal kort fremhæves, at vores vand- og energiforbrug på trods af øget produktion er reduceret med henholdsvis 12% og 7% i forhold til 2006 som følge af en række vand- og energibesparende projekter. Disse tiltag har tillige medført en væsentlig forbedring af ressourceudnyttelsen pr. produceret enhed med 18% for vand og knapt 13% for energi. Endvidere er vores samlede CO 2 udledning reduceret med 9% i forhold til 2004, hvilket betyder, at vi som geografisk område er tæt på klimastrategiens målsætning om 10% reduktion af CO 2 udledningen i forhold til Da vi forventer en stigende produktion i de kommende år vil det dog fortsat være en udfordring at nå målet. Med hensyn til overholdelse af miljølovgivning og -krav skal nævnes, at vi i 2007 har haft 17 vilkårsoverskridelser af grænseværdier, heraf 15 for ph i spildevand. Dette er naturligvis ikke tilfredsstillende, og vi vil derfor fortsat arbejde målrettet på at reducere antallet af vilkårsoverskridelser. Endelig skal nævnes, at vi siden 2006 har reduceret antallet af udslip fra 22 til 17, hvilket dels skyldes, at vi har udskiftet de gamle køleanlæg på Brogårdsvej og dels, at vi har ombygget og forbedret driften af neutraliseringsanlægget for spildevand på Brogårdsvej. Selvom antallet af udslip stadig er for højt, er vi på rette vej og vi vil også i det kommende år have fokus på udslip, således at vi kan bidrage til Product Supplys overordnede mål om, at antallet af udslip skal være reduceret med 50% i 2010 sammenlignet med Resultaterne af vores miljøarbejde i 2007 er nærmere beskrevet på de følgende sider. Oplysninger om miljøforhold Vand- og energiforbrug Vores største ressourceforbrug er knyttet til forbrug af vand og energi. Vandforbruget er faldet med 12% fra m 3 i 2006 til m 3 i 2007, hvilket skyldes vandbesparende projekter. Tilsvarende er energiforbruget faldet fra GJ i 2006 til GJ i 2007, et fald på 7%. El- og gasforbrug er faldet med 5 af 27

6 henholdsvis 6% og 4 % i forhold til 2006 takket være energispareprojekter. Fjernvarmeforbruget er faldet 15 % primært pga. en mild vinter. Udviklingen i vand- og energiforbruget fra 2003 til 2007 fremgår af nedenstående figurer: Vandforbrug m År Energiforbrug GJ Energi (total) Ekstern produktion Intern produktion År Fokus på vand- og energiforbrug Novo Nordisk har i mange år haft fokus på vand- og energiforbrug og arbejdet målrettet på at reducere forbruget af de to ressourcer. Til det formål har vi indført en miljøindikator EIR (Eco Intensity Ratio) til at måle de enkelte produktionsområders forbrug af vand og energi per produceret enhed. Som led i vores miljøledelsessystem sætter vi såvel årlige som langsigtede mål for de enkelte produktionsområders forbrug af vand og energi. Målene for de enkelte produktionsområder konsolideres til koncernniveau for at sikre, at ledelsen på alle niveauer gøres ansvarlig for at målene nås, herunder at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed. For Product Supply, der omfatter alle vores produktionsområder over hele verden, er målet en gennemsnitlig årlig forbedring af EIR for vand og energi på 2% i perioden For at sikre at dette mål nås, har de enkelte produktionsområder i Gentofte identificeret og iværksat en række vand- og energibesparende tiltag, dels i forbindelse med procesoptimeringer og clean aktiviteter og dels som specifikke miljøforbedrende projekter. De væsentligste vand- og energibesparende tiltag er nærmere beskrevet nedenfor. Vores mål var at fastholde det gode niveau for udnyttelse af energi fra 2006 og forbedre udnyttelsen af vand, og de mål har vi mere end opfyldt, som det fremgår af nedenstående tabel. Der er opnået følgende besparelser per produceret enhed fra 2006 til 2007 målt som den procentuelle udvikling i EIR (- indikerer øget effektivitet og en bedre ressourceudnyttelse): 6 af 27

7 Område Vand Energi PSG * - 18,2% - 12,7% * Omfatter alle afdelinger på Hagedornsvej og Brogårdsvej. Klimastrategi og energibesparelse Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en klimastrategi og tilsluttet sig Verdensnaturfondens Climate Savers program. Virksomheden har i den forbindelse forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 10% i 2014 i forhold til Dette mål skal nås ved dels energibesparende projekter og dels ved at skifte til vedvarende energikilder såsom biomasse og vindenergi. I den forbindelse har Novo Nordisk i 2007 indgået et partnerskab med Dong Energy om udbygning af vindenergi i Danmark og hjælp til at identificere muligheder for energibesparelser på virksomhedens danske fabrikker. Arbejdet med energiscreeninger og identificering af energibesparelser blev påbegyndt i 2006 og vil fortsætte i de kommende år i samarbejde med Dong Energy. Sammensætning af energikilder til energiforsyning af Novo Nordisk i Gentofte (for ) fremgår af nedenstående figur. I perioden blev 7% af energiforbruget dækket af biomasse og affald, der regnes for at være CO 2 neutrale. Perioden , er den periode, der har dannet grundlag for fastlæggelse af emissionsfaktorerne for beregning af energirelaterede udledninger i Se endvidere afsnittet Kommentarer til bilag for nærmere forklaring. Fordeling af energikilder El, kul 24% El, olie 38% El, naturgas 20% 2% 5% 5% 6% El, biomasse El, affald m.v. Fjernvarme, fossile brændsler m.v. Intern energiproduktion, naturgas For oplysninger om udledning af CO 2 henvises til afsnittet Udledninger til luft. Vand- og energibesparende projekter Der er i 2007 gennemført en række vand- og energibesparende projekter. De vigtigste er omtalt i det følgende. Procesoptimeringer med clean I flere produktioner har vi øget batch størrelsen (mængde produkt, der produceres samtidigt), så vi bedre udnytter produktionsanlæggene med stort set samme forbrug af vand og energi. Det betyder også mindre rengøring og dermed også mindre ressourceforbrug. Desuden arbejder vi på at øge produktionsudbytter, dvs. få mere produkt ud af hver proces, og på at reducere omfanget af rengøring efter hver batch, og begge dele vil betyde yderligere ressourcebesparelser fremover. Vand- og energibesparelser på produktion af WFI I vores produktion anvendes ultra rent vand, såkaldt WFI (Water For Injection), der anvendes i vores produkter og processer samt til rengøring af procesudstyr. Vi blødgør og destillerer vandet, og disse processer bruger både meget energi og vand. På grund af ekstremt høje kvalitetskrav og for at forebygge urenheder i 7 af 27

8 vandsystemet, skal alle tanke og rør jævnligt gennemskylles med kogende vand eller damp. I 2007 ombyggede vi vores centrale vandsystem, så vi nu kan opsamle det meste af skyllevandet og dampkondensatet, og genbruge det til produktion af damp i vores dampkedler. I alt en daglig besparelse på ca. 20 m 3 vand, og en mindre energibesparelse. Mindre miljøbelastende køling Installation af tørkølere på Brogårdsvej i I 2007 afsluttede vi et stort projekt med at nedtage alle gamle vandkølede køletårne og freon-kølemaskiner på Brogårdsvej. Freon-maskinerne er nu erstattet af nye og mindre energibelastende ammoniakkølemaskiner. De udendørs vandkølede køletårne er erstattet af såkaldte tørkølere, der er luftkølede, og derfor hverken bruger kølevand eller miljøskadelige kemikalier. De årlige besparelser er beregnet til ca kwh el, m 3 vand samt sparede kemikalier til vandbehandling, svarende til en samlet økonomisk besparelse på i alt ca. 1 mio. kr/år. Elbesparelsen giver samtidig en årlig CO 2 reduktion på ca. 450 tons svarende til ca. 2,5% af den samlede CO 2 udledning fra Novo Nordisk i Gentofte i Trykluft efter behov Vi bruger meget trykluft i produktionen, bl.a. til at åbne/lukke ventiler. Trykluft er energimæssigt ineffektivt at producere, dvs. der går meget el-energi tabt. I 2007 sammenlagde vi vores trykluftanlæg på Hagedornsvej, og fik mulighed for bedre behovsstyring af anlæggene. Det har givet en årlig besparelse på ca kwh og 350 tons CO 2. Elbesparelser i laboratorier I 2006 kortlagde vi energiforbruget i laboratorier på Hagedornsvej, foretog optimeringer og indførte retningslinier for behovsstyret brug af stinkskabe, der gav årlige besparelser på ca kwh. I 2007 har vi ombygget laboratorier og indbygget bl.a. bedre mulighed for energirigtig styring af stinkskabe og lignende ventilerede anlæg med højt energiforbrug. Forbrug af råvarer og emballage Forbruget af råvarer og emballage er samlet set faldet fra 852 tons i 2006 til 756 tons i 2007; et fald på 11%. Forbruget af råvarer udgjorde 541 tons, hvilket er uændret i forhold til 2006, på trods af en øget produktion af væksthormon. Forbruget af emballage er faldet med 31% fra 310 tons til 215 tons, hvilket skyldes, at vi har flyttet en del af pakkeriet fra Gentofte til Værløse. Sammensætningen af råvareforbruget for 2007 er vist i nedenstående figur: 8 af 27

9 Råvaresammensætning 2007 Rengørings- /desinfektionsmidler m.v. 10% 2% 7% 8% Device materialer og komponenter 2% Næringsstoffer Filter materialer og tilbehør 18% Uorganiske kemiske forbindelser 53% Andre organiske forbindelser Organiske opløsningsmidler Giftige og/eller miljøfarlige stoffer Mindre end 0,01% af det samlede forbrug af råvarer og hjælpestoffer i produktionen i Gentofte er klassificeret som giftige og/eller miljøfarlige, hvilket er et fald på ca. 80% i forhold til Dette skyldes, at Benglusan, der udgjorde ca. 90% af denne stofgruppe, ikke længere er med i opgørelsen, da produktet ikke opfylder kriterierne, der er listet nedenfor. Forbruget af giftige/miljø-farlige stoffer omfatter hovedsageligt phenol og zinkklorid, der udgør 92% af forbruget af disse stoffer. Fordelingen på de nævnte faregrupper fremgår af nedenstående figur: Giftige og miljøfarlige stoffer ,008% 0,007% 0,006% 0,005% 0,004% 0,003% 0,002% 0,001% 0,000% 0,007% 0,004% 0,003% 0,0004% 0,0001% T N T&N LOUS / A-stof Total Gruppen af giftige og/eller miljøfarlige stoffer er udvalgt efter følgende kriterier: T = Stoffer/produkter, der er mærket med T (giftig) eller Tx (meget giftig) N = Stoffer/produkter, der er mærket med N (miljøfarlig) T&N = Stoffer/produkter, der er mærket med både T/Tx og N LOUS = Stoffer, der står på listen over uønskede stoffer A-stof = Stoffer, der er klassificeret som A-stof og uønsket i spildevand. Opgørelsen omfatter ikke produkter, der indeholder stoffer med ovennævnte fareklassificeringer i så lave koncentrationer, at produktet efter gældende klassificeringsregler ikke selv er klassificeret efter de listede kriterier. 9 af 27

10 Spildevand Spildevand fra Novo Nordisk i Gentofte udledes til det offentlige kloaksystem og behandles på rensningsanlægget Lynetten inden det rensede spildevand ledes ud i Øresund. Den udledte spildevandsmængde er faldet fra m 3 i 2006 til m 3 i 2007, et fald på 10%, hvilket skyldes et lavere vandforbrug. Udledningen af COD, kvælstof (N) og fosfor (P) er faldet med henholdsvis 38%, 15% og 33% i forhold til Disse markante fald skyldes dels en mindre spildevandsmængde og dels ændringer i produktionerne. Udledningen af de tre stofgrupper i perioden fremgår af nedenstående figur: Udledning af COD, N og P Tons År COD Kvælstof Fosfor Der er i 2007 udledt 20 tons kvælstof og 1,4 tons fosfor, hvilket er væsentligt mindre end de tilladte mængder på henholdsvis 55 tons og 5,5 tons. Affald Vi håndterer og bortskaffer affald i overensstemmelse med Gentofte Kommunes affaldsregulativer. Det indebærer bl.a., at affaldet skal sorteres med henblik på størst mulig genanvendelse. Ikke-farligt affald, der ikke kan genanvendes, sendes til forbrænding på I/S Vestforbrænding eller til deponering på godkendt deponi. Farligt affald som kemikalieaffald sendes som hovedregel til kontrolleret destruktion hos Kommunekemi i Nyborg. Novo Nordisk har i 2006 vedtaget en affaldsstrategi, der omfatter alle virksomhedens fabriksområder over hele verden. Affaldsstrategien omfatter perioden og har som hovedmål at reducere: mængde og farlighed af affaldet miljøpåvirkning ved bortskaffelse af affald Arbejdet med reduktion af affaldsmængder foregår for en stor dels vedkommende som en integreret del af de igangværende clean aktiviteter, hvor der er fokus på at nedbringe spild af ressourcer. For at kunne understøtte vores affaldsstrategi er affald nu opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode. Udviklingen i mængden af affald i perioden 2003 til 2007 fremgår af nedenstående figur. 10 af 27

11 Affaldsmængder Tons Affald, total Farligt affald Ikke-farligt affald År Som det fremgår af figuren, er der sket et markant fald i den samlede affaldsmængde fra 2003 til Denne positive udvikling ses i store træk hos såvel farligt affald som ikke-farligt affald. Den aftagende affaldsmængde skyldes hovedsageligt fald i mængden af bygningsaffald og forurenet jord. Endvidere er forurenet jord inkluderet i farligt affald for , hvorefter denne affaldstype er registreret under ikkefarligt affald til specialbehandling. Dette forklarer dels faldet i farligt affald fra 2005 til 2006 og dels stigningen i ikke-farligt affald i samme periode. Mængden af bygningsaffald varierer meget fra år til år i takt med omfanget af byggeaktiviteter, mens mængden af forurenet jord afhænger af omfanget af gravearbejder på Hagedornsvej, idet grunden ligger på et område, hvor der tidligere har været losseplads, hvilket betyder, at der skal bortskaffes forurenet jord, hver gang der er gravearbejde på grunden. Fra 2006 til 2007 er den samlede affaldsmængde faldet med 13% fra 796 tons til 694 tons. I samme periode er mængden af farligt affald steget med 12% fra 154 tons til 172 tons, mens mængden af ikke-farligt affald er faldet med 19% fra 642 tons til 522 tons. En af hovedårsagerne til faldet i den samlede affaldsmængde fra 2006 til 2007 er, at vi i 2007 ikke havde deponering af forurenet jord, idet der ikke var gravearbejder i modsætning til 2006, hvor vi måtte deponere 75 tons forurenet jord. Stigningen i mængden af farligt affald skyldes øget produktion, men også at der var mindre solventaffald fra forsøgsanlæggene på Hagedornsvej i 2006 på grund af ombygning. Endelig skal bemærkes, at almindeligt affald til forbrænding er faldet 17% fra 2006 bl.a. fordi vi i 2007 har frasorteret mere papir og pap samt bygningsaffald. Affald fordelt på bortskaffelsesform i 2007 er vist på nedenstående figur: Bortskaffelse af affald % 47% 18% 7% 3% Farligt affald, specialbehandling Farligt affald, genanvendelse Ikke-farligt affald, deponering Ikke-farligt affald, forbrænding Ikke-farligt affald, genanvendelse Som det fremgår af nedenstående tabel, er vi i Gentofte godt i gang med at realisere Novo Nordisk s affaldsstrategi, idet andelen af farligt affald er faldet fra 49% i 2004 til 25% i af 27

12 Affald total i tons Farligt affald, % af total Farligt affald, genanvendelse i % Ikke-farligt affald, genanvendelse i % Genanvendelse i % af total affald Endvidere ses, at genanvendelse af farligt affald, der har svinget meget fra år til år, er faldet fra 32% i 2006 til 29% i Genanvendelse af ikke-farligt affald er i samme periode steget fra 24% til 32%, hvilket er et resultat af vores bestræbelser på bedre sortering af affaldet. Genanvendelse af plast Vi begyndte i 2006 at frasortere tre nye plastfraktioner til genanvendelse. Det var prøveflasker og tragte af PP/PE fra laboratorier, plastdunke af PE/PP fra vores væksthormon produktion, samt PET folie fra vores pakkeafdeling. Ordningen fungerer godt, hvilket ses af, at plast til genanvendelse er øget med 35% fra 3,4 tons i 2006 til 4,6 tons i Vægtmæssigt er det relativt lidt, men meget i volumen. Urinstof (Urea) Fra vores oprensning af væksthormon på Hagedornsvej fremkommer en flydende spildstrøm med højt indhold af urinstof, der er en kvælstofforbindelse. Denne spildstrøm opsamles og anvendes som gødning på landbrugsjord eller tilsvarende formål. Mængden af urinstofholdigt affald er steget med 39% fra 528 tons i 2006 til 734 tons i Mængden af kvælstof er tilsvarende steget med 36% fra 70 tons til 95 tons. Dette skyldes øget væksthormonproduktion. Udledninger til luft De væsentligste udledninger til atmosfæren omfatter røggasser i form af CO 2, SO 2 og NO x fra intern og ekstern produktion af energi. Hertil kommer mindre udledninger af organiske opløsningsmidler samt udslip af kølemidler. Udledning af støv fra vores fabrikker er minimal, da luftafkast fra støvende processer er forsynet med effektive støvfiltre. Vores fabrikker giver ikke anledning til lugtgener. Vi arbejder målrettet på at reducere udledningen af CO 2 fra energiproduktion som led i Novo Nordisk s klimastrategi, der har som mål at reducere virksomhedens samlede CO 2 udledning med 10% i 2014 sammenlignet med af 27

13 Hovedparten af de energirelaterede røggas-udledninger stammer fra ekstern energiproduktion, dvs. kraftværker. I 2007 udgjorde ekstern energiproduktions andel af de samlede røggas-udledninger 76% for CO 2, 100% for SO 2 og 86% af NO x. Udledning af røggasser fra intern energiproduktion stammer fra vores gasfyrede dampkedler. På trods af øget produktion er udledningen af CO 2 samlet set faldet med 6% fra tons i 2006 til tons i 2007 som følge af et tilsvarende fald i energiforbruget. Set i relation til Novo Nordisk s klimastrategi er CO 2 udledningen faldet med 9% fra 2004 til 2007, og vi er således som geografisk område tæt på at nå klimastrategiens målsætning om 10% reduktion af CO 2 udledningen sammenlignet med Den samlede udledning af CO 2 i perioden fremgår af nedenstående figur. CO2 udledning Tons År For de andre røggasser SO 2 og NO x er der fra 2006 til 2007 sket et fald på 13%, som følge af dels faldet i energiforbruget og dels forbedret røggasrensning på kraftværkerne. Udledningen af organiske opløsningsmidler omfatter primært sprit (ethanol), der stammer fra desinfektion i sterilområder og i mindre grad fra oprensning af glukagon og væksthormon samt forsøgsanlæg. Udledningen af sprit er steget fra 3,2 tons i 2006 til 5,5 tons i 2007, en stigning på 72%. Stigningen skyldes dels øget produktion og dels, at opgørelsen er baseret på indkøbte mængder og ikke forbrug, hvilket kan give anledning til relativt store udsving fra år til år. Endelig skal nævnes, at udledning af ozonlagsnedbrydende kølemidler som følge af utætheder i vores køleanlæg, hovedsageligt HCFC 22, er faldet fra 110 kg i 2006 til kun 9 kg i Denne markante reduktion skyldes bl.a., at vi i 2007 har udskiftet alle gamle køleanlæg på Brogårdsvej med nye ammoniak-anlæg. Ekstern støj Novo Nordisk i Gentofte er underlagt støjkrav i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Ekstern støj, der hovedsageligt stammer fra ventilationsanlæg og køleanlæg, ligger på et tilfredsstillende niveau, der ikke er generende for vores naboer. Vi har aldrig modtaget klager over støj. Udslip Ledelsen i Product Supply har siden 2005 haft særlig fokus på udslip i almindelighed og på udslip af kølemidler i særdeleshed, da disse tegner sig for langt den største del af Novo Nordisk s udslip. Dette har bl.a. resulteret i en mere systematisk og forbedret registrering af kølemiddeludslip, hvilket desværre har medført en stigning i antallet af udslip siden Der er i 2007 registreret 17 udslip, hvilket er en forbedring i forhold til 2006, hvor der var 22 udslip. Heraf skyldes 9 udslip af kølemidler fra køleanlæg. Vi registrerer som led i vores miljøledelsessystem tab af køle- 13 af 27

14 midler fra køleanlæg som udslip, hvis tabet overstiger 10% af anlæggets fyldning på det tidspunkt, hvor tabet konstateres. Tre gange har vi haft gasformige udslip af ammoniak fra køleanlæg. Udslippene er sket via anlæggets sikkerhedsventiler på grund af en fejl i styresystemet, som nu er rettet. Desuden har der været 6 mindre udslip af andre kølemidler (HCFC 22 o.a. blandingskølemidler) fra køleanlæg til atmosfæren. Defekte anlæg er i alle tilfælde blevet repareret umiddelbart efter, at tabet af kølemiddel er opdaget. For at reducere antallet af kølemiddeludslip er der foretaget en gennemgang og risikovurdering af større køleanlæg med henblik på at identificere, udbedre og forebygge utætheder, der hovedsageligt skyldes utætte ventiler, samlinger og pakninger. Overvågning og vedligeholdelse af køleanlæg er intensiveret, således at større køleanlæg efterses mindst hver anden måned. Endvidere har vi i 2007 som nævnt ovenfor - nedlagt alle gamle køleanlæg på Brogårdsvej, og erstattet dem med nye ammoniak-køleanlæg. Udover kølemiddeludslip har der i 2007 været 6 udslip af uneutraliseret spildevand fra Hagedornsvej og Brogårdsvej, idet vi p.g.a. driftsproblemer har været nødt til at lede spildevandet udenom vores neutraliseringsanlæg og direkte i kloakken. Udslippene er sket over korte perioder, og det vurderes, at de ikke har medført nogen væsentlig skadevirkning på kloaksystemet eller haft nogen miljømæssig effekt. Dette er en betydelig forbedring sammenlignet med 2006, hvor der var 11 udslip af uneutraliseret spildevand. Reduktionen skyldes især, at vi i 2007 har ombygget og forbedret driften af neutraliseringsanlægget på Brogårdsvej, så det nu kører mere stabilt. Endelig har der været to andre udslip af: Sprit til kloak p.g.a. strømsvigt på forsyningsanlæg i forbindelse med sommerlukning. 50 liter base (NaOH) til kloak i f.m. test af et anlæg på Brogårdsvej p.g.a. personfejl. Der er i alle tilfælde af udslip oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til udslippet samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle udslip. Vilkårsoverskridelser Vi har i 2007 haft 17 vilkårsoverskridelser af grænseværdier, heraf 15 overskridelser vedrørende ph-vilkår for spildevand, det samme antal som i En del af disse vilkårsoverskridelser er uden væsentlig miljømæssig betydning, og vi har derfor ansøgt Gentofte kommune om en lempelse af ph-vilkåret i vores spildevandstilladelse. Gentofte kommune har i slutningen af 2007 ændret ph-vilkåret, således at ph-udsving af mindre betydning fremover ikke skal registreres som vilkårsoverskridelser. Desuden har vi haft to vilkårsoverskridelser vedrørende suspenderet stof i spildevand, én på Hagedornsvej og én på Brogårdsvej. Disse hændelser betragtes som enkeltstående. I modsætning til tidligere har vi ikke i 2007 haft vilkårsoverskridelser af grænseværdien for temperatur på 50 C i udledt spildevand fra Hagedornsvej, der tidligere kunne være op til 70 C varmt. Problemet opstod da vi gennemførte et vandspareprojekt, der reducerede spildevandsmængden, hvilket mindskede udligningen af temperatur-toppe i spildevandet. Nu er temperaturen atter bragt under de tilladte 50 C. Dette er sket ved at ændre vores vandanlæg, så vi enten undgår varmt spildevand eller samler det op til genanvendelse i dampkedlerne, hvor det er muligt. I alt er der herved sparet m 3 varmt spildevand dagligt. Ligesom med udslip, er der i alle tilfælde af vilkårsoverskridelser oprettet en afvigelse i vores miljøledelsessystem. Endvidere er der foretaget en årsagsanalyse for at finde årsagen til overskridelsen samt iværksat korrigerende og forebyggende handlinger for så vidt muligt at mindske miljøpåvirkningen og risikoen for gentagelse. Miljømyndighederne er informeret om alle vilkårsoverskridelser. 14 af 27

15 Naboklager Vi har i lighed med sidste år ikke modtaget klager over gener fra Novo Nordisk s aktiviteter i af 27

16 Tilsynsmyndighedens udtalelse Miljøcenter Roskilde har modtaget grønt regnskab for Novo Nordisk A/S i Gentofte for regnskabsåret Udtalelse Oplysningerne i grønt regnskab 2007 er i overensstemmelse med vores oplysninger om virksomheden. Vi har ikke oplysninger om andre væsentlige forhold, som efter vores opfattelse burde have været medtaget i det grønne regnskab. Klager Det skal i øvrigt bemærkes, at Miljøcenter Roskilde ikke modtaget væsentlige klager over Novo Nordisk A/S i det pågældende regnskabsår. Grundlag for udtalelse Udtalelsen forholder sig til følgende oplysninger i det grønne regnskab: Basisoplysninger Det eller de listepunkter virksomheden er miljøgodkendt under Oplysning om de væsentligste af virksomhedens miljøgodkendelser, herunder oplysninger om recipient for direkte udledning af spildevand samt om tilslutningstilladelser til offentlige spildevandsanlæg Dato for seneste revision af virksomhedens miljøgodkendelse(r) Den korte, kvalitative beskrivelse af de væsentligste ressource- og miljømæssige forhold, der kendetegner virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter Ledelsens redegørelse En redegørelse for, hvad virksomheden i regnskabsåret har gjort for at afhjælpe skete vilkårsovertrædelserne og for at forebygge eventuelle gentagelser Oplysninger om miljøforhold Oplysninger om virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer Oplysninger om væsentlige arter og mængder af forurenende stoffer, som indgår i produktionsprocesserne) udledes af virksomheden til luft, vand og jord indgår i virksomhedens produkter indgår i virksomhedens affald Oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og -håndtering, herunder oplysninger om den samlede affaldsmængde hvilke mængder der heraf går til genanvendelse, forbrænding og deponering opdeling af affaldsmængden på væsentlige fraktioner virksomhedens indsats til sortering af affaldet Oplysninger om støj-, støv- og lugtforhold Oplysninger om evt. miljøforhold i 7, stk. 1, der ikke er relevante for virksomheden Resumé af egenkontrol Resumé af resultaterne af virksomhedens egenkontrol, der på en oversigtlig form viser, hvordan virksomhedens måleresultater forholder sig til godkendelsens vilkår Susanne Andreasen, Miljøcenter Roskilde 16 af 27

17 Kommentarer til bilag Bilag 1 Bilag 1A omfatter en sammenfatning af miljødata for 2003 til 2007 vedrørende Novo Nordisk s væsentlige miljøforhold i Gentofte. I bilag 1B er miljødata for 2007 opdelt på de to fabriksområder Hagedornsvej og Brogårdsvej samt Øvrige. Der er følgende kommentarer til de rapporterede tal set i forhold til det grønne regnskab for 2006: Affaldsopgørelsen er ændret således, at affald nu er opgjort for de to hovedgrupper: Farligt affald og Ikke-farligt affald, der hver især er underinddelt efter bortskaffelsesmetode: deponering, specialbehandling, forbrænding og genanvendelse. Dette betyder bl.a. at tallene for genanvendelse nu er fordelt på de to affaldsgrupper, hvor de tidligere var samlet under genanvendelse. Energirelaterede emissioner (CO 2, SO 2 og NO x ) er opgjort efter en ny metode, hvilket har medført, at de fleste af disse emissioner og afledte miljøpåvirkninger for er ændret. Efter den nye metode er emissionen af CO 2, SO 2 og NO x beregnet ved at multiplicere energiforbruget med den tilhørende emissionsfaktor, der er beregnet som gennemsnit af de tre foregående år; det vil for 2007 sige Tidligere blev der brugt en emissionsfaktor fra året før. Den ændrede beregningsmetode er indført i forbindelse med Novo Nordisk s klimastrategi for at dæmpe år-til-år variationer i emissionsfaktorer for eksternt produceret energi, og den ændrede metode har således kun betydning for disse udledninger. Opgørelsesmetoden (Målt, Beregnet, Anslået) er i flere tilfælde ændret således, at der er overensstemmelse med Miljøstyrelsens notat fra december 2006 om, hvordan begreberne målt (M), beregnet (B) og anslået (A) skal forstås. Øvrige ændringer: Endvidere er der sket følgende ændringer: Råmaterialer: 2004-tal er ændret fra 591 tons til 587 tons Urinstof: 2006-tal er ændret for Volumen fra 525 m 3 til 528 m 3 og for N fra 68 tons til 70 tons Farligt affald til specialbehandling omfatter farligt affald til Kommunekemi og elektronikaffald. Tallene for omfatter dog også relativt store mængder forurenet jord. Organiske opløsningsmidler til genanvendelse (spritaffald): o : Mængden er opgjort som det totale volumen vand/spritaffald o : Mængden er opgjort som 100% sprit o 2006: Mængden er ændret fra 63 tons til 50 tons, idet de 63 tons reelt var 63 m 3 sprit. Dette betyder, at også mængden af farligt affald og affald total for 2006 er ændret tilsvarende. Ikke-farligt affald til forbrænding: 2006-tal er ændret fra 419 tons til 397 tons. Bilag 2 Bilag 2 sammenfatter data, som vi er forpligtet til at rapportere i h.t. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR) i det omfang, det er relevant. Af bilaget fremgår, at Novo Nordisk i Gentofte overskrider tærskelværdien for rapportering til Miljøstyrelsen og EU for følgende parametre: Udledning til luft: HCFC Affald: Farligt affald. 17 af 27

18 Bilag 3 Bilag 3 sammenfatter oplysninger om virksomhedens egenkontrolmålinger udført i 2007 til brug for vilkårsdokumentation, branchebetegnelse og listepunkt samt en oversigt over de væsentligste miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 18 af 27

19 Bilag 1A: Miljødata for Novo Nordisk i Gentofte Miljødata Metode Enhed Vand Drikkevand M m Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion M GJ Elektricitet M GJ Fjernvarme M GJ Intern produktion (naturgas) M GJ Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m Suspenderet stof M tons COD M tons Kvælstof M tons Fosfor M tons 3,6 2,4 2,1 2,1 1,4 Urinstof Volumen M m Kvælstof M tons Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Genanvendelse M tons Organiske opløsningsmidler (spritaffald) M tons Andet (olieaffald) M tons Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons Specialbehandling M tons Spildevand M tons ,5 0 Forurenet jord M tons Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons Glas M tons Kiselgur M tons Madaffald M tons Metal M tons Papir og pap M tons Plast M tons ,4 4,6 Træ M tons Luftemission Organiske opløsningsmidler M tons 3,0 3,1 4,8 3,2 5,5 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) B kg Kuldioxid (CO 2 ) B tons 21,3 21,6 22,0 20,8 19,6 Kuldioxid (CO 2) fra ekstern produktion B tons 16,6 17,0 17,3 16,0 15,0 Kuldioxid (CO 2) fra intern produktion B tons 4,7 4,6 4,7 4,8 4,6 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 11,0 10,9 10,9 9,7 8,4 Svovldioxid (SO 2) fra ekstern produktion B tons 11,0 10,9 10,9 9,7 8,4 Svovldioxid (SO 2 ) fra intern produktion B tons Nitrogenoxider (NO x ) B tons 32,4 32,5 33,3 31,3 27,1 Nitrogenoxider (NO x) fra ekstern produktion B tons 28,3 28,4 29,2 27,3 23,5 Nitrogenoxider (NO x) fra intern produktion B tons 4,1 4,1 4,1 4,0 3,6 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 21,6 21,7 22,2 21,0 19,8 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 6,2 0,8 5,1 4,4 1,3 Forsuring B tons SO2-ækv Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip M Klager over gener M af 27

20 Bilag 1B: Miljødata 2007 fordelt på geografiske områder Miljødata Metode Enhed 2007 Total Hagedornsvej Brogårdsvej Øvrige Vand Drikkevand M m3 99,0 81,8 10,0 7,2 Energi Energi (total) M GJ Ekstern produktion M GJ Elektricitet M GJ 94,4 70,0 11,7 12,7 Fjernvarme M GJ 44,6 44,6 0 0 Intern produktion (naturgas) M GJ 81,1 46,8 17,1 17,2 Materialer Materialer (total) M tons Råmaterialer M tons Emballagemateriale M tons Spildevand Volumen M m3 89,4 73,9 9,0 6,5 Suspenderet stof M tons 22,1 16,8 3,3 2,0 COD M tons 40,7 30,7 6,5 3,5 Kvælstof M tons 20,2 17,0 2,8 0,4 Fosfor M tons 1,4 1,1 0,2 0,1 Urinstof Volumen M m Kvælstof M tons 95,0 91,5 3,5 0 Affald Affald (total) M tons Farligt affald (total) M tons Specialbehandling (primært Kommunekemi) M tons Genanvendelse (spritaffald) M tons Ikke-farligt affald (total) M tons Deponering M tons 19,3 5,9 12,8 0,6 Forbrænding M tons Genanvendelse M tons Bygningsaffald M tons 29,9 29,9 0 0 Glas M tons 7,1 6,1 0,5 0,4 Metal M tons 35,2 22,9 12,3 0 Papir og pap M tons 85,9 65,5 5,9 14,5 Plast M tons 4,6 4,4 0,2 0,0 Træ M tons 9,3 9,3 0 0 Luftemission Organiske opløsningsmidler M tons 5,5 3,8 1,7 0 Ozonlagsnedbrydende stoffer (HCFC22) B kg Kuldioxid (CO 2) B tons 19,6 14,1 2,6 2,9 Kuldioxid (CO2) fra ekstern produktion B tons 15,0 11,4 1,6 2,0 Kuldioxid (CO2) fra intern produktion B tons 4,6 2,7 1,0 0,9 Svovldioxid (SO 2 ) B tons 8,4 6,4 1,0 1,0 Svovldioxid (SO2) fra ekstern produktion B tons 8,4 6,4 1,0 1,0 Svovldioxid (SO2) fra intern produktion B tons Nitrogenoxider (NO x) B tons 27,1 20,2 3,3 3,6 Nitrogenoxider (NOx) fra ekstern produktion B tons 23,5 18,1 2,5 2,9 Nitrogenoxider (NOx) fra intern produktion B tons 3,6 2,1 0,8 0,7 Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt B tons CO2-ækv. 19,8 14,2 2,6 3,0 Ozonlagsnedbrydning B kg CFC11-ækv. 1,3 1,3 0 0 Forsuring B tons SO2-ækv. 27,0 20,5 3,3 3,2 Eutrofiering B tons NO3-ækv Overholdelse af miljøkrav og klager Vilkårsoverskridelse af grænseværdier M Grænseværdier med gentagne vilkårsoverskridelser M Utilsigtede udslip M Klager over gener M af 27

21 Bilag 2: PRTR data 2007 for Novo Nordisk i Gentofte PRTR data for udledning til luft og rensningsanlæg for spildevand Beregnings/ Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode analyse metode 2007 Kg/år Kg/år CO Luft B ETS NOx Luft B OTH VOC Luft M PER HFC 100 Luft B OTH 0 HCFC 1 Luft B OTH 9 CFC 1 Luft B OTH 0 N-total Rensningsanlæg for spildevand M PER P-total Rensningsanlæg for spildevand M PER TOC = COD/3 Rensningsanlæg for spildevand M PER PRTR data for affald Beregnings/ Parametre Tærskel-værdi Recipient Opgørelsesmetode analyse metode 2007 Tons/år Tons/år Farligt affald 2 Nyttiggørelse (R) M OTH 43 Anden bortskaffelse (D) M OTH 130 Andet affald 2000 Nyttiggørelse (R) M OTH 172 Anden bortskaffelse (D) M OTH af 27

22 Bilag 3: Supplerende oplysninger Dette bilag indeholder supplerende oplysninger om: Resumé af egenkontrolmålinger udført i 2007 til brug for vilkårsdokumentation Branchebetegnelse og listepunkt Oversigt over gældende miljø- og genteknologiske godkendelser m.v. 22 af 27

23 Skema 1: Egenkontrolprogram og måleresultater udført i 2007 som led i virksomhedens vilkårsdokumentation Emissionstype Målepunkt/ Bygning Spildevand Hagedornsvej + Brogårdsvej GMO i spildevand Parameter Grænseværdi Målemetode Måleresultater Antal Målinger Antal vilkårsoverskridelser Vandmængde m 3 /år Måler aflæsning m 3 /år 0 Total-N 55 tons/år Flowprop. 21 tons/år 12 på HA 0 døgnprøver 12 på BR br.2 Total-P 5,5 tons/år Flowprop. døgnprøver 12 på BR br.3 1,3 tons/år 12 på HA 12 på BR br.2 12 på BR br.3 Hagedornsvej Temperatur Max 50 C 1) Kontinuert i C 15 2) 0 Dog 70 C i 10 min prøvedøgn ph 6,5 9,0 Kontinuert i 5,5-> prøvedøgn SS Gns. 500 mg/l Flowprop mg/l 12 1 døgnprøver Nitrifikations- Max 50% Flowprop. <10% 4 0 hæmning døgnprøver Brogårdsvej Temperatur Max 50 C Kontinuert i C 16 br.2 0 (brønd 1, 2 og 3) Dog 70 C i 10 min prøvedøgn 8 br.3 2) ph 6,5-9,0 Kontinuert i < 0,0-12,25 16 br.2 5 prøvedøgn 16 br.3 SS Gns. 500 mg/l Flowprop. 6, mg/l 12 br.2 1 døgnprøver 12 br.3 Nitrifikationshæmning Max 50% Flowprop. døgnprøver < 10-15% 4 br.2 4 br.3 0 Hagedornsvej Kim Max 0 kim Stikprøve HAT 1) Gentofte Kommune har for dele af 2007 givet dispensation fra temperatur kravet i henhold til handlingsplan. 2) Udstyret til temperaturmåling har i enkelte tilfælde fejlet, hvorfor antallet af prøver, efter aftale med Gentofte Kommune, er reduceret i forhold til det planlagte. 0 Side 23 af 27

24 Skema 2: Oversigt over kontrol af HEPA-filtre og sterilfiltre på afkastluft fra forsøgs- og produktionsanlæg i Gentofte i 2007 Der er stillet krav om effektiv rensning (HEPA-filtrering) af luft, der afkastet til det frie fra visse håndteringer af lægemidler og GMO er. I nedenstående skema findes en oversigt over de HEPA-filtre, der blev testet i 2007 sammen med resultatet af testen. Bygning/afdeling Antal filtre på afkast Antal filtre testet Antal filtre faldet i test og udskiftet HAA-hGH HAA-fylde/pakke 2 2) 2 0 HAA + HAD/PuPP HAB-hGH HAB/FPP 6 1 3) 0 HAC 1) ) For 2006 fremgik der kun 3 filtre af tabellen. Ved en nærmere gennemgang af testresultaterne er der identificeret et filter, der tidligere har været kategoriseret som in-line filter, men som rettelig er et afkastfilter. Der er desuden etableret to nye filtre. 2) For 2006 fremgik der kun 1 filter af tabellen. Ved en nærmere gennemgang af testresultaterne er der identificeret et HEPA-filter på en isolator, hvor der alene arbejdes med vandige processer. Filtret har ikke tidligere indgået i denne type opgørelser, men vil for god ordens skyld gøre det fremover. 3) 5 af anlæggets filtre blev ved en fejl ikke testet i 2007, men disse filtre er alle testet i februar 2008 og fundet ok. Side 24 af 27

25 Skema 3: Oversigt over godkendelser meddelt i medfør af miljøbeskyttelsesloven og lov om miljø- og genteknologi til Novo Nordisk i Gentofte Novo Nordisk s hovedaktiviteter i Gentofte er omfattet af punkt D 104 og J 102 i bilag 1 til Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed. Listepunkterne omfatter: D104: Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s) J102: Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelser af produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og genteknologi Nedenstående skema indeholder en oversigt over de enkelte områders miljøgodkendelser, tanktilladelser, affaldsfritagelser mm. med angivelse af dato og godkendende myndighed. Bygning Aktivitet Dato og beskrivelse af godkendelsen/ fritagelsen/ vilkårsændringen m.m. Hagedornsvej HAA Oprensning af humant væksthormon hgh Miljøgodkendelser 11. juni 1999: Kap. 5 godkendelse af oprensningsanlæg, Novo Nordisk A/S, matr. Nr. 8dh og 8cg, Vangede by, bygn. HAA. (KA) HAA Gasfyret varmecentral Miljøgodkendelser 8. september 1997: Miljøgodkendelse af kap. 5-godkendelse af gasfyret varmecentral, bygn. HAA og HAB. (KA) HAA Påfyldning og pakning af Miljøgodkendelser farmaceutiske færdigvarer 27. maj 1998: Kap. 5-godkendelse af fabrik til påfyldning og pakning af farmaceutiske færdigvarer, bygn. HAA. (KA) HAA / HAD PuPP (tidl. RAPPP, PPP og Miljøgodkendelser PrPP) 28. august 2007: Miljøgodkendelse af Purification Pilot Plants (PuPP), bygning HAA og HAD. (MCR) PPP Genteknologiske godkendelser 1. marts 2000: Klassifikation af storskalaanlæg til forsøg med GMO er (AT) HAB Fermenterings Pilot Plant FPP Miljøgodkendelser 9. oktober 2006: Revurdering af miljøgodkendelse af Fermenterings Pilot Plant, Novo Nordisk A/S, bygning HAD (KA) Genteknologiske godkendelser 29. januar 1990: Storskalagodkendelse (AT) Side 25 af 27

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Gentofte...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2010 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Gentofte...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk i Måløv

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk i Måløv Grønt regnskab 27 for Novo Nordisk i Måløv Maj 28 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Måløv... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2014 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Gentofte Grønt regnskab 2008 for Novo Nordisk A/S i Gentofte Maj 2009 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Gentofte... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk i Måløv

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk i Måløv Grønt regnskab 29 for Novo Nordisk i Måløv Maj 21 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Måløv...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger om miljøforhold...5

Læs mere

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk i Måløv

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk i Måløv Grønt regnskab 28 for Novo Nordisk i Måløv Maj 29 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Måløv... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse... 4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2008 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Hillerød... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010 NOVOZYMES A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 26 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Hillerød...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010 Novozymes A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 18 04 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2010 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Hillerød...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Grønt regnskab 2011-2013 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2014 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Bagsværd... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød

Grønt regnskab 2008 for. Novo Nordisk A/S i Hillerød Grønt regnskab 2008 for Novo Nordisk A/S i Hillerød Maj 2009 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Hillerød... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2008 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Bagsværd... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Kalundborg...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Grønt regnskab 2009 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg Grønt regnskab 2009 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2010 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Kalundborg...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010 Statoil Refining Denmark A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 27 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Februar 2014. VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte

Indkaldelse af idéer og forslag. Februar 2014. VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte Indkaldelse af idéer og forslag VVM for Novo Nordisk A/S, Hagedornsvej 1 i Gentofte Februar 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg Ikke teknisk resume VVM redegørelse Sammenfattende

Læs mere

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Grønt regnskab 2007 for. Novo Nordisk A/S i Kalundborg Grønt regnskab 2007 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2008 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Kalundborg... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg

Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Grønt regnskab 2011-2013 for Novo Nordisk A/S i Kalundborg Maj 2014 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 3 Introduktion... 3 Novo Nordisk i Kalundborg... 3 Miljøforhold generelt... 3 Ledelsens redegørelse...

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd

Grønt regnskab 2010 for. Novo Nordisk A/S i Bagsværd Grønt regnskab 2010 for Novo Nordisk A/S i Bagsværd Maj 2011 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger...3 Introduktion...3 Novo Nordisk i Bagsværd...3 Miljøforhold generelt...3 Ledelsens redegørelse...4 Oplysninger

Læs mere

Supplement til miljøgodkendelse af 3. januar 2014

Supplement til miljøgodkendelse af 3. januar 2014 Novo Nordisk A/S Hagedornsvej 1 2820 Gentofte Sendt til: Global EHS, Krogshøjvej 44, 2880 Bagsværd Att. johe@novonordisk.com Virksomheder J.nr. MST-1270-01600 Ref. suand/majli Den 15. juli 2015 MILJØGODKENDELSE

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Grønt regnskab 2012. Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk Grønt regnskab 2012 Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn,

Læs mere

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Randers Affaldsterminal, Romalt Boulevard 64, 8960 Randers SØ Branchebetegnelse 382110 Behandling

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010 DONG Energy Power A/S Svanemølleværket Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 16 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009 HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 24 02 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2012 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2012 oplevet et mindre fald i mængder og besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011

Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2011 Indledning Allerød Genbrugsplads har fra 2010 til 2011, igen oplevet en stigning i affaldsmængder og besøg, efter et fald i perioden 2009-2010. Kommentarer og

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010 DONG NATURGAS A/S Kærup Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 25 08 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Side Virksomhedsoplysninger Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Mål, indsats og resultater Miljødata Noter. Genbrugsstationer.

Side Virksomhedsoplysninger Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Mål, indsats og resultater Miljødata Noter. Genbrugsstationer. Grønt regnskab 2011 Indhold Side Virksomhedsoplysninger Basisoplysninger Ledelsens redegørelse Mål, indsats og resultater Miljødata Noter 2 4 5 6 8 11 Genbrugsstationer Hammel Fjernvarme Feltengård Losseplads

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen)

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune. (Højvangen) Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune (Højvangen) Miljøberetning 2011 Indledning Besøgstal og mængder er for Højvangens vedkommende steget en smule, hvor imod tallene for

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Grønt regnskab 2010 Feltengård Losseplads

Grønt regnskab 2010 Feltengård Losseplads Grønt regnskab 2010 Feltengård Losseplads 1 1. Basisoplysninger. Virksomhedsoplysninger Adresse Feltengård Losseplads, Randersvej 65, 8370 Hadsten Branchebetegnelse 382110 Behandling og bortskaffelse af

Læs mere

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009 DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Revurdering af anlæg til fermentering af humant væksthormon, bygning HAB i Gentofte

Revurdering af anlæg til fermentering af humant væksthormon, bygning HAB i Gentofte Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-430-00148 Ref. suand/ joafa Den 14. juli 2008 Revurdering af anlæg til fermentering af humant væksthormon, bygning HAB i Gentofte Begrundelse for afgørelsen

Læs mere

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2012 Indledning Besøgstal og mængder er for Bakkegårdsvej og Højvangens vedkommende faldet en smule i 2012, efter en mindre

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

STENLILLE NATURGASLAGER

STENLILLE NATURGASLAGER Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...

Læs mere

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli

Miljøtilsynsplan juli 2013, opdateret november Miljøtilsynsplan , Herning Kommune 30. juli Miljøtilsynsplan 2013-2017 juli 2013, opdateret november 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund for tilsynsplanen 3 2 Geografisk område 4 3 Væsentlige miljøproblemer 5 4 IED-virksomheder og -husdyrbrug

Læs mere

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars

Miljøredegørelse. Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 Lantmännen Danpo i Aars Miljøredegørelse 211 - Aars Indholdsfortegnelse: Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Miljøhandlingsplan 211... 4 Miljøhandlingsplan

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE

FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN GENTOFTE KOMMUNE NATUR OG MILJØ FORSLAG TIL PLAN FOR MILJØTILSYN 2017-2020 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige

Læs mere

CVR-nr P nr

CVR-nr P nr Miljørapportering 2017 CVR-nr. 26 68 11 11 P nr. 1001856087-1 - Indholdsfortegnelse Side: Virksomhedsoplysninger 3 Fakta vedr. miljø 4 Affald og restprodukter 4 Klager / vilkårsoverskridelser 4 Egenkontrol

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2008 Indledning Denne ottende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2008. Allerød Genbrugsplads har i 2008, for

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2008 Indledning Den 1. juli 2008 overtog Nordforbrænding formelt driftsansvaret for Rudersdal Kommunes Genbrugsplads Blokken,

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Supplement 2015 CSR. redegørelse CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Indkaldelse af Ideer og forslag

Indkaldelse af Ideer og forslag Indkaldelse af Ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals ApS Januar 2010 Indkaldelse af ideer og forslag Udvidelse af produktionen af antibiotika på Axellia Pharmaceuticals

Læs mere

Novozymes A/S. Grønt koncernregnskab. Miljøberetning 2010 for Novozymes A/S. CVR nr.10 007127 Novozymes. P. nr. 10 07 67 56 70 Kalundborg

Novozymes A/S. Grønt koncernregnskab. Miljøberetning 2010 for Novozymes A/S. CVR nr.10 007127 Novozymes. P. nr. 10 07 67 56 70 Kalundborg Novozymes A/S Grønt koncernregnskab Miljøberetning 2010 for Novozymes A/S CVR nr.10 007127 Novozymes P. nr. 10 07 67 56 70 Kalundborg P. nr. 10 07 67 54 76 Hillerødgade P. nr. 10 07 67 56 46 Bagsværd Marts

Læs mere

3q3kQ6s9Rx. Grønt regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø

3q3kQ6s9Rx. Grønt regnskab Miljø- og Energiforvaltningen Miljø 3q3kQ6s9Rx Grønt regnskab 2016 Miljø- og Energiforvaltningen Miljø Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2016 Sagsnr.: 2017-001800

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Foto: Genbrugspladsen Blokken efter ombygning Miljøberetning 2010 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser

Læs mere

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune Miljøberetning 2008 Indledning Efter at have sat både besøgs- og mængderekord i 2007 er både besøgstal og mængder faldet i 2008. De registrerede

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere