Problemfelt Afgrænsning Begrebsafklaring Det offentlige system, dagpengesystemet, systemet Håndteringsstrategi...

Transkript

1 INDHOLD Problemfelt... 4 Afgrænsning... 7 Begrebsafklaring... 8 Det offentlige system, dagpengesystemet, systemet... 8 Håndteringsstrategi... 8 Diskursbegrebet... 8 En introduktion til feltet... 9 Ret og pligt i et historisk perspektiv... 9 Den danske arbejdsmarkedsmodel i dag Regler for bevilling af dagpenge Videnskabsteori Kort præsentation af vores socialkonstruktivistiske tilgang Videnskabsteoretiske overvejelser om teoretikere Goffman - Interaktionistisk konstruktivisme Luhmann erkendelsesteoretisk konstruktivisme Projektets validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Metode Senior Erhverv Metodiske overvejelser for indsamling af egenempiri Formål Undersøgelsesdesign og metode Etiske overvejelser De tre interviewsituationer Bearbejdning af interviews Informantgruppens sammensætning Teori Præsentation af Goffman Stigma

2 Social identitet Den moralske karriere Kritiske bemærkninger Præsentation af Luhmann Reduktion af kompleksitet Tillid og forudsigelighed Mistillid Kritiske bemærkninger Præsentation af cases Case 1 - Irene Case 2 Nis og Leif Case 3 - Sussi Analyse Analysestrategi og læsevejledning Analysedel 1) Det er jo samtlige ledige, det er gået ud over Tab af personlig identitet Stigmatisering Informanterne skaber en moddiskurs Informanterne profilerer sig Ansvarlighedsdiskursen sætter grænser for informanternes modstand Selvtillid, selvværd og værdighed Opsamling på analysedel Analysedel 2) Altså prøv lige at hør : Jeg er en person! Kategorisering af arbejdsløse i systemet Mistillid forstærker stigmatiseringen Indsatsen er ineffektiv Tid er en overset faktor Systemets uigennemsigtighed Det menneskelige møde gør en forskel Systemet opfattes som en modstander ikke en hjælper Opsamling på analysedel

3 Analysedel 3) - Der er nogle, der forstår frustrationerne Senior Erhverv er et netværk af ligeværdige Initiativ og aktiv deltagelse som håndteringsstrategi Informanterne distancerer sig fra passivitet Opsamling på analysedel Diskussion Stemplingen af de arbejdsløse og den manglende støtte fra systemet Mistillid og tillidsrelationer mellem arbejdsløse og systemet Ansvarlighedsdiskursens paradoks Systemets funktion under en lavkonjunktur De arbejdsløses håndteringsstrategier Konklusion Perspektivering Litteraturliste Elektroniske kilder Litteratur fra projektfaget: Medborgerskab, Deltagelse og Magt Camilla og Troels Litteratur fra projektfaget: Velfærd, solidaritet og social sammenhængskraft Jonas og Kasper Litteratur fra projektfaget: Arbejde, etik og mangfoldighed Naja og Daniel

4 PROBLEMFELT Nærværende projekt udspringer af en interesse i velfærdstaten og de forandringer, den gennemgår. Vi er særligt interesserede i den måde, hvorpå der i disse år i højere grad end tidligere bliver fokuseret på den enkeltes ansvar for egen situation. Dette ser vi som et udtryk for, at der er sket en ændring i samfundsdiskursen, og at der i den forbindelse er sket drastiske ændringer i velfærds- og beskæftigelsespolitikken. Ændringerne udfordrer den danske velfærdsmodel og øger presset på særligt udsatte grupper. I den forbindelse ønsker vi at fokusere på en sådan udsat gruppe, nemlig arbejdsløse. Det er især relevant i de krisetider, som vi oplever nu, hvor antallet af arbejdsløse er stigende, samtidig med at der finder nedskæringer sted i både kontanthjælp og dagpenge. Vi er interesserede i at få et indblik i de arbejdsløses egenoplevelse af deres situation for at skabe et indblik i konsekvenserne af samfundsdiskursen om arbejdsløshed. Vi har i denne forbindelse fokus på, hvordan diskursen er med til at påvirke de arbejdsløses situation. I denne forbindelse har vi fundet det relevant at trække på lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, Søren Juul. Han peger på, at der i de senere år er sket en ændring i den samfundsmæssige diskurs om velfærdsstaten, den måde vi forstår forholdet mellem rettigheder og pligter og forståelsen af, hvad der er samfundets og hvad der er den enkelte borgers ansvar. Han beskriver, hvordan man i 1970'erne opfattede arbejdsløshed som en konsekvens af konjunktursvingninger og noget, der som følge heraf kunne ramme alle. Ifølge Søren Juul åbnede en velfærdsstatslig krise senere op for en kritik af det velfærdsstatslige projekt, og nyliberale strømninger kom, ifølge Juul, til at præge velfærdsstatens grundlæggende værdier og udvikling (Juul 2010: 303). Tiltag, som i Juuls optik bekræfter dette, er blandt andet halveringen af dagpengeperioden med den bagvedliggende tanke om, at det skal øge incitamentet til at tage et arbejde. Således bygger disse tiltag på en tanke om, at mennesker selv har et valg i forhold til arbejdsløshed, og det er ifølge Juul denne tanke, som er med til at skabe en diskurs, hvori de arbejdsløse ikke yder det, de kan, for at komme i arbejde. Samtidigt har nyliberalismen, via gennemførelse nye styringsrationaler i form af eksempelvis New Public Management, forsøgt at effektivisere måden, som arbejdsløshedssystemet fungerer på. Således holdes der fokus på målrationaler og kontrol. Nyliberalismen er styret af forestillingen om det rationelle nyttemaksimerende menneske. Denne tænkning har ikke blot vundet udbredelse indenfor den økonomiske teori, men også i de øvrige

5 samfundsvidenskaber i form af den såkaldte public choice-teori, der opfatter mennesket som styret af egeninteresse. Juul taler om, at der med afsæt i denne tænkning, er sket et paradigmeskift i arbejdsmarkeds- og velfærdspolitikken fra det keynesianske konjunkturparadigme, hvor arbejdsløsheden betragtedes som følge af dårlige konjunkturer, til et nyliberalistisk paradigme, hvor arbejdsløshed i stigende grad knyttes til egenskaber ved den ledige selv, som f.eks. manglende motivation og/eller kompetencer (Juul 2010: 309). Hvor løsningen på arbejdsløshedsproblematikken tidligere var fokuseret på, hvordan staten kunne stimulere efterspørgslen og give markedet en hjælpende hånd, ses løsningen i stigende grad som et spørgsmål om at øge de arbejdsløses incitament til at søge arbejde ved at indføre en lavere dagpengesats (Juul 2010: 309). Disse forandringer i velfærdsstatens værdigrundlag og ligeledes i den politiske retorik, udmøntes, ifølge Juul, i lovgivningen i velfærdsinstitutionerne og sætter sig igennem i form af ændrede dømmekraftsformer og dermed i måden, hvorpå lovgivningen implementeres i velfærdsinstitutionerne, og hvordan systemet møder den arbejdsløse borger (Juul 2010: 296). De nyliberalistiske tanker kommer ligeledes til udtryk på beskæftigelsesområdet i aktuelle politiske tiltag. Således kan halveringen af dagpengeperioden og beskæringer i kontanthjælpen ses som tiltag, der skal øge de økonomiske incitamenter og derved gøre det mere attraktivt for den enkelte at arbejde. Udover de økonomiske incitamenter er der desuden fokus på øget opkvalificering af ledige gennem uddannelse. De ledige skal altså gøre en aktiv indsats for at forbedre egen mulighed for at erhverve sig et arbejde. En LO mand udtaler i 1995 således: Vi var på et tidspunkt lidt bekymrede for at begynde at stille krav til vores egne medlemmer, men sådan ser jeg det slet ikke mere. Man opdager også, når man har med ledige at gøre, at der er nogle menneskelige faktorer, der gør, at det en gang imellem er nødvendigt med et lidt mere håndfast skub for at få folk ud af apatien. Jeg vil ikke kalde det pisk over nakken, det er for hårdt, men lad os bare kalde det en effektiv motivation (Torfing 2004: 202). Vi ser altså, at den nyliberale forståelse af arbejdsløshed rækker helt ind i fagbevægelsen og således er meget bredt accepteret. Ifølge Søren Juul kan disse tendenser ses som udtryk for, at den traditionelle forestilling om forsørgelse og kompensation af de borgere, der ikke kan forsørge sig selv, er blevet afløst af et nyt paradigme der handler om, aktivering, beskæftigelsespolitik og fokus på borgernes ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Ifølge Juul er den fremherskende politiske dømmekraft og ansvarlighedsdiskurs i dag baseret på en noget for noget tankegang eller en belønnings- og 5

6 sanktionstankegang, som han grundlæggende mener, drejer sig om disciplinering frem for anerkendelse (Juul 2010: 321). På trods af en samtidig modgående brugerinddragelsesdiskurs, der bygger på anerkendelsestanken med fokus på vigtigheden af, at synliggøre det enkelte menneske og behandle det som moralsk autoritet og kommer til udtryk blandt andet i Retssikkerhedsloven, sætter ansvarlighedsdiskursen sig ifølge Juul igennem som den dominerende dømmekraft og overruler således brugerinddragelsesdiskursen (Juul 2010:148). I lyset af disse perspektiver finder vi det interessant at se på, hvordan at den velfærdsstatslige diskurs om arbejdsløshed opleves af de arbejdsløse. At vi har udvalgt, at beskæftige os med de arbejdsløses oplevelse af konsekvenserne bunder i, at man som arbejdsløs i forvejen er udsat. Der ses blandt andet en tendens til at arbejdsløse i stigende grad oplever psykiske problemer i forbindelse med deres arbejdsløshed. Ifølge en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 er halvdelen af alle ledige eksempelvis ramt af stress. Undersøgelsen peger også på, at arbejdsløshed i dagens Danmark i højere grad opfattes som et personligt ansvar frem for et statsligt ansvar (Larsen 19. januar 2012). En særlig udsat og marginaliseret gruppe af arbejdsløse er, ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet, arbejdsløse i alderen år. Denne gruppe arbejdsløse har i højere grad end andre grupper svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når først de er røget ud. Derfor finder vi det særligt interessant at fokusere på denne konkrete målgruppe som vores genstandsfelt i projektet (Pedersen og Breck 27. januar 2011). Ovenstående problemstillinger danner rammen om den undersøgelse, som vi ønsker at arbejde med. Således finder vi det interessant og relevant at foretage en kvalitativ undersøgelse, der belyser konsekvenser vores informanter oplever af diskursen. Formålet er således at undersøge de arbejdsløses egne oplevelser i mødet med det offentlige system og at undersøge, i hvilken grad de oplever, at samfundsdiskursen har betydning for deres situation. Disse perspektiver leder os frem til følgende problemformulering: Hvordan påvirker den dominerende arbejdsløshedsdiskurs arbejdsløse, og hvilken betydning har det for, hvordan de håndterer deres situation som arbejdsløse?

7 Vi har valgt at undersøge, hvordan problemstillingen gør sig gældende inden for tre sfærer i informanternes liv: 1) den personlige sfære, hvor vi fokuserer på deres selvfølelse, 2) den formelle sfære, hvor vi belyser deres oplevelse af mødet med dagpengesystemet og 3) den uformelle sfære, hvor vi undersøger betydningen af deres aktiviteter i det uformelle netværk Senior Erhverv. Vi har valg at benytte os af Erving Goffmans stigmabegreb og Niklas Luhmanns tillidsbegreb i vores arbejde med at besvare problemformuleringen. AFGRÆNSNING I nærværende projekt har vi fokus på en specifik gruppe af arbejdsløse, nemlig den ældre generation over 50 år. Alle vores informanter er forholdsvis højtuddannede og de modtager alle dagpenge. Det medfører at gruppen af informanter er forholdsvis homogen og at de problemstillinger, der gør sig gældende for denne gruppe, ikke nødvendigvis er de samme som i andre grupper af arbejdsløse. Målet med projektet er at belyse, hvordan informanterne oplever det at være arbejdsløse, og hvordan de håndterer denne situation. Derfor afgrænser vi os fra at sige noget generelt om arbejdsløse som fænomen, ligesom vi afgrænser os fra at sige noget om, hvorvidt der i forbindelse med velfærdstatens og samfundsdiskursens udvikling også er sket en udvikling i måden, de arbejdsløse oplever og håndterer deres situation på. Vi beskæftiger os derfor ikke med hvordan det var at være arbejdsløs tidligere, men fokuserer udelukkende på, hvordan de oplever det i dag. I projektet undersøger vi blandt andet de arbejdsløses oplevelse af mødet med det offentlige system, herunder a-kassen og jobcenteret. Da vi har fokus på de arbejdsløses perspektiver, fokuserer vi udelukkende på de arbejdsløses oplevelser af mødet, og afgrænser os således fra at undersøge, hvordan det opleves af systemets forvaltere. Derfor har vi også fravalgt at gå dybere ind i mere økonomiske og lovgivningsmæssige aspekter, som danner rammen om den praksis, der udføres indenfor systemet. Vi inddrager udelukkende dele af disse aspekter for at give et indblik i, hvilke regler og rammer der er gældende for vores informanter og som har betydning for deres situation og møde med systemet. Løbende gennem projektet anvender vi diskursbegrebet, da det kan være med til at give et indblik i hvilke betingelser, som de arbejdsløse bliver påvirket af, men vi afgrænser os fra at lave en decideret diskursanalyse. Vi vil eksplicitere, hvordan vi forstår og anvender begrebet i begrebsafklaringen. 7

8 BEGREBSAFKLARING Vi gør i vores projekt brug af en række centrale begreber og betegnelser, som kan have en flertydig betydning. Følgende er derfor en kort præcisering af den forståelse, som vi tillægger disse begreber, og hvordan de anvendes i projektet. Visse af begreberne vurderer vi dog som så centrale, at de har brug for en mere udførlig begrebsafklaring, hvorfor de vil blive ekspliciteret i vores teoriafsnit. De begreber, som her vil blive uddybet er; Det offentlige system, hvilket også vil blive refereret til som dagpengesystemet og bare systemet; Diskursen vedrørende hvordan de arbejdsløse opfattes i samfundet. Dette begreb anvendes i problemformuleringen og løbende gennem projektet. DET OFFENTLIGE SYSTEM, DAGPENGESYSTEMET, SYSTEMET I projektet benytter vi os af forskellige betegnelser for det system, som vores informanter møder når de bliver arbejdsløse. Vi benytter os af begreber som systemet, det offentlige system, dagpengesystemet som samlebetegnelse for a-kasserne og jobcenteret. Da vores informanter ikke klart skelner mellem a-kasse og jobcenter, og vi heller ikke ser det som essentielt i forhold til hvad der bliver udtrykt, finder vi det forsvarligt at gøre. Samtidigt er det tydeligt, at det, der møder informanterne, er regler og sagsbehandlere fra både kommune og a-kasse. Hermed ser vi det system, som de arbejdsløse skal bevæge sig indenfor, være præget af både af den ene og den anden part. Derfor vælger vi at bruge disse samlebetegnelser for det felt den arbejdsløse træder ind i. HÅNDTERINGSSTRATEGI Når vi bruger begrebet håndteringsstrategi, henviser vi ikke kun til bevidste handlinger, men især til de ubevidste metoder, som informanterne lader til at benytte sig af for at håndtere deres situation som arbejdsløse. DISKURSBEGREBET I projektet benytter vi os af diskursbegrebet og vi har i den forbindelse fundet det relevant at uddybe vores brug af dette. Det er vigtigt at understrege, at projektet ikke er en diskursanalyse, og derfor vil vi ikke bruge mange kræfter på at fastsætte, at diskursen eksisterer. I stedet vil projektet læne sig op ad det diskursbegreb, som Jacob Torfing præsenterer i sin bog Det stille sporskifte i Velfærdsstaten (Torfing 2004). Torfing definerer diskursen som en form for strukturel magt, der er

9 med til at fastlægge betingelserne for aktørernes ageren (Torfing 2004: 14). Dette sker fordi sprog, betydninger og forestillinger har indflydelse på beslutningsprocessers form og indhold. Diskursen ses dog ikke som skabt af faste betydninger og forestillinger om et givent emne. Diskursen formes af den institutionaliserede diskurs. Alt efter hvordan denne bliver påvirket af forskellige aktører, og hvor meget magt de givne aktører har i forhold til dette, ændrer diskursen sig. Således bliver aktørerne ikke bare discourse takers, men også discourse makers (Torfing, 2004: 14). Det er dog ikke alle, der har mulighed for at have indflydelse på en given diskurs, da der kan være hindringer. Disse hindringer skabes gennem magtrelationer, hvor folk, der enten taler imod diskursetikken eller er uenige i den herskende fortolkning af diskursens indhold, ikke har samme indflydelse (Torfing, 2004: 15). Man kan altså, i forhold til vores projekt, forstå det således, at den herskende samfundsdiskurs overfor de arbejdsløse har en betydning i forhold til de beslutninger der bliver taget og det syn, der møder dem. Disse beslutninger har så igen en effekt i forhold til diskursen omkring de arbejdsløse. Aktørerne må her ses som politikere, arbejdsløse, folk på arbejdsmarkedet og de ansatte, der i deres dagligdag har en relation til de arbejdsløse. Pressen spiller, i Torfings optik, også en væsentlig rolle i forhold til diskursen, da denne er styrende for hvilket billede der bliver tegnet af de arbejdsløse (Torfing, 2004: 153). Når vi henviser til den dominerende arbejdsløshedsdiskurs, som vi redegør for i problemfeltet, bruger vi betegnelserne: samfundsdiskursen, ansvarlighedsdiskursen, den dominerende arbejdsløshedsdiskurs og nyliberale diskurs om arbejdsløshed som udtryk for samme fænomen. EN INTRODUKTION TIL FELTET Formålet med dette kapitel er at klargøre, hvilke regler der gælder for modtagere af dagpenge i Danmark og hvilke grundlæggende tanker, der ligger bag lovgivningen. Det har vi fundet relevant at inddrage for at kunne diskutere de regler, som de arbejdsløse skal leve op til og for at skabe en bedre forståelse af, hvilke mekanismer der gør sig gældende på området. Herigennem vil det også skabe grundlag for vores diskussion af de arbejdsløses oplevelser af deres møde med det offentlige system. RET OG PLIGT I ET HISTORISK PERSPEKTIV For at skabe en forståelse af, hvilke grundlæggende tanker der præger måden, hvorpå man fra samfundets side forholder sig til arbejde og arbejdsløse, har vi fundet det relevant at starte med en 9

10 historisk redegørelse for, hvordan synet på de arbejdsløse er opstået. Dette er gjort for at skabe en forståelse af de historiske betingelser, der har været med til at konstruere synet på arbejdsløse i Danmark. Den danske arbejderbevægelse har siden dens dannelse haft et fokus på ret og pligt i forbindelse med arbejde. Således skrev man i Den Internationale Arbejderforening for Danmark generalstatutter fra 1871 at kongressen anser det for en pligt at forlange de borgerlige menneskelige rettigheder ikke alene for sit eget parti, men for enhver, der opfylder sine pligter. Ingen rettigheder uden pligter, ingen pligter uden rettigheder (Christensen, 2002). Denne formulering var især vendt mod overklassen, som man mente havde rettigheder og ingen pligter modsat arbejderne, som havde pligter, men ingen rettigheder. Arbejderbevægelsen krævede, at staten måtte spille en aktiv rolle i indfrielsen af disse krav. Således stillede arbejderbevægelsen blandt andet krav om, at staten regulerede arbejdstiden og sikrede ordentlige arbejdsforhold. Modsat ville arbejderbevægelsen sørge for, at man stod til rådighed for arbejdsmarkedet. Under opbygningen af velfærdstaten fra omkring 1930'erne blev et øget fokus for arbejderbevægelsen at kæmpe for retten til lønarbejde og arbejde mod fuld beskæftigelse. Retten til arbejde blev markeret som en ny rettighed alle danskere havde, da man ændrede grundloven i Dog danner denne lovbestemmelse kun ramme for et mål og stiller ikke krav om, at den arbejdsduelige skal garanteres et job i den offentlige sektor. I velfærdsstatens storhedstid i 1960'erne og 1970'erne var forventningerne om forholdet mellem ret og pligt, at man havde ret til lønarbejde, mens staten havde en forpligtelse til at tilstræbe fuld beskæftigelse. Denne målsætning om fuld beskæftigelse hang tæt sammen med pligten til selvforsørgelse i Grundloven. Slækkede man på opfyldelse af målet om fuld beskæftigelse, måtte man ligeledes slække på opfyldelse af målet om kravet til selvforsørgelse (Christensen 2002). Således kan dette ses som et udtryk for, at man anså konjunktursvingninger som tæt forbundne med antallet af beskæftigede, og at staten havde en større forpligtelse over for borgerne i tider med meget arbejdsløshed, mens borgerne omvendt var forpligtede til at arbejde i tider med meget arbejde. DEN DANSKE ARBEJDSMARKEDSMODEL I DAG På baggrund af den historiske introduktion til forståelsen af forholdet mellem ret og pligt vil vi nu give et indblik i, hvilke særlige kendetegn der kan findes ved den danske arbejdsmarkedsmodel. Dette er relevant for projektet, da det er med til at skabe et indblik i, hvilke grundlæggende tanker, der ligger bag systemet for derigennem at give en forståelse af tankerne bag de krav, der stilles til de arbejdsløse. Det danske arbejdsmarked er i de senere år blevet kendt i en international sammenhæng for at have en unik kombination af høj fleksibilitet i form af en lav grad af individuel ansættelsesbeskyttelse, og en høj grad af sikkerhed i form af en relativ høj kompensation ved

11 ledighed og en relativ lang dagpengeperiode (Scheuer 2011: 150). Grundtanken i den danske model er således, at sikkerhed på arbejdsmarkedet ikke er lig med en livslang ansættelse i den samme virksomhed, men at sikkerheden består i gode sociale ydelser ved ledighed og tilbud om opkvalificering og aktivering, hvis man har svært ved at finde et job selv (Scheuer 2011: 157). Denne måde at forstå arbejdsmarkedet på, er ofte blev kendetegnet med begrebet flexicurity, som er en sammentrækning af ordene flexibility (fleksibilitet) og security (sikkerhed). I flexicuritymodellen findes muligheden for, at kombinere den fleksibilitet, som præger de angelsaksiske arbejdsmarkeder, med de kontinentaleuropæiske landes høje sikkerhedsniveau (Scheuer 2011: 150). Siden 1990'erne har man suppleret fleksibilitet og sikkerhed med en aktiv arbejdsmarkedspolitik i form af aktivering og uddannelsestilbud (Scheuer 2011: 151). Tankerne bag det var, at sikre sig mod at især lavindkomstgrupperne, grundet det høje kompensationsniveau, mister det økonomiske incitament til at arbejde og bliver fanget i langtidsarbejdsløshed (Scheuer 2011: 152). Målet med den danske flexicurity-model er således, at man kan øge fleksibiliteten og skabe et dynamisk arbejdsmarked gennem den relativt lave grad af sikkerhed i ansættelsen kombineret med et relativt omfattende niveau af støtte ved arbejdesløshed (Scheuer 2011: 151). Baggrunden for, at ville opnå et dynamisk system, hvor de fleste der bliver afskediget har mulighed for at finde et nyt arbejde hurtigt er, at man herigennem sætter flere job i spil og skaber en større jobrotation. Det gøres for at mindske den såkaldte insider-outsider-effekt (Scheuer 2011: 151). Ideen om insideroutsider-effekten kommer fra arbejdsmarkedsteorien, hvor insiderne er et udtryk for de økonomisk priviligerede ansatte i virksomhederne, som kan bevare de gode lønninger, på trods af betydelig ledighed i samfundet, hvorimod outsiderne er dem, der står udenfor og kun i begrænset omfang har mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet (Scheuer 2011: 151). Outsiderne opstår på grund af de høje omkostninger, som virksomheden har ved ansættelse og afskedigelse, eksempelvis gennem lovbestemte lange opsigelsesperioder eller oplæring af nye ansatte (Scheuer 2011: 151). Meningen med at sikre en høj fleksibilitet i det danske system er, at man således kan mindske inside-outsidereffekten ved at sikre, at virksomhederne ikke har større problemer med at fyre medarbejdere, hvorfor de er mere åbne for at ansætte, samtidig med at dem, der står uden for arbejdsmarkedet kortvarigt, opkvalificeres gennem uddannelse og aktivering. Den stærke fleksibilitet i det danske system understreges af, at landet har et af de højeste niveauer af arbejdsmarkedsmobilitet blandt landene i OECD (Scheuer 2011: 152). 11

12 Et andet vigtigt element i den danske model, som i denne sammenhæng er relevant at knytte et par ord til, er arbejdsløshedsforsikringen. I Danmark har man som lønmodtager siden 1907 kunne forsikre sig mod ledighed gennem en af de statsanerkendte arbejdsløshedskasser (a-kasser) (Scheuer 2011: 153). For den danske model gælder der det særlige, at arbejdsløshedsforsikringen er frivillig og organiseret via private organisationer i modsætning til andre europæiske lande, hvor den er obligatorisk og offentligt organiseret (Scheuer 2011: 154). Gennem a-kasserne kan man dermed modtage understøttelse i form af dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs. Understøttelsen bliver, på trods af a-kassernes status som private organisationer, i betydeligt omfang statsfinansieret og den reguleres også i høj grad af staten (Scheuer 2011: 154). For at opnå udbetaling fra a-kassen kræver det, at man opfylder en række kriterier, som vi går i dybden med i næste afsnit (jf. afsnit om regler for aktivering og lov om aktiv beskæftigelsespolitik). Det er i en dansk kontekst blevet påpeget, at den danske model i stigende grad forsøger at styrke fleksibilitet på bekostning af sikkerhed og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, således at man kommer tættere på en angelsaksisk model med høj grad af fleksibilitet og lav grad af sikkerhed. Dette er blandt andet blevet påpeget i forbindelse med forkortelse af dagpengeperioden (Cevea, 2010), hvor der bliver argumenteret for, at man ved at forkorte dagpengeperioden mindsker graden af sikkerhed, hvorved den danske flexicurity-model afvikles (Cevea, 2010). Hvorvidt det er tilfældet kan diskuteres, men udviklingen de senere år har ledt til et fald i kompensationsgradens realværdi, hvorfor det er relevant at snakke om, at modellen er blevet mere fleksibel end sikker (Scheuer 2011: 156). REGLER FOR BEVILLING AF DAGPENGE Det følgende afsnit handler om de regler og love, der gælder for ledige, som ønsker at modtage dagpenge. Afsnittet skal hjælpe med at skabe klarhed og give et indblik i de regler, der er aktuelle for vores informanter. Da alle vores informanter modtager dagpenge, er det især reglerne for modtagelse af dagpenge vi går i dybden med, og vi afgrænser os således fra at gå i dybden med regler for eksempelvis kontanthjælp og sygedagpenge. Afsnittet vil derfor tjene det formål at skabe et grundlag for, at vi i analysen kan tolke og forstå, når informanterne udtaler sig om deres oplevelser i forbindelse med modtagelsen af dagpenge og de krav der medfølger. Som nævnt i ovenstående afsnit er det overordnede mål med den danske beskæftigelsesindsat at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved hurtigst muligt at få ledige tilbage i arbejde (Lov om

13 en aktiv beskæftigelsespolitik, 1). Denne aktive beskæftigelsesindsats er bundet op på den grundlæggende opfattelse af ret og pligt, der er beskrevet i vores problemfelt (Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik 84). Man har som medlem af en a-kasse ret til at modtage en ydelse ved arbejdsløshed, men man har også pligt til at gøre sit bedste for at komme i arbejde igen ved at tage imod de tilbud, man får. Da dagpengene gives som en valgfri forsikring, er der nogle krav for modtagelsen. Man skal have været medlem af en a-kasse i mindst et år for at være berettiget til dagpenge, og der findes ligeledes et krav om optjening, hvor man skal have været beskæftiget i minimum 52 uger inden for de sidste tre år som fuldtidsforsikret og mindst 34 uger som deltidsforsikret. Herunder er der krav om, at man som dagpengemodtager skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket betyder at man har pligt til at søge og tage arbejde (Borger.dk 2013). Desuden skal man bekræfte sin jobsøgning hver uge på jobnet.dk (Borger.dk 2013). Dagpengeperioden er på nuværende tidspunkt på to år, men der er en ændring på vej i forhold til dette. Ledige, der modtager dagpenge, skal desuden deltage i et kontaktforløb med a-kassen. Kontaktforløbet består af CV-samtaler, jobsamtaler og rådighedssamtaler. Disse tre typer samtaler skal opkvalificere den ledige for herigennem at styrke mulighederne for at komme i arbejde. Hvis der ikke umiddelbart er mulighed for beskæftigelse, bliver samtalerne afholdt med henblik på aktiviteter, der kan fremme beskæftigelse i fremtiden (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2013). Den første lovpligtige samtale som de ledige skal deltage i er CV-samtalen, der skal afholdes inden for de første tre ugers ledighed (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2013). Målet med denne er at alle arbejdsmarkedsparate skal have udarbejdet og godkendt et CV, der som minimum skal indeholde uddannelsesbaggrund og tidligere beskæftigelse samt et beskæftigelsesmål, hvor der som minimum skal sigtes efter én jobtype inden for et erhverv med gode beskæftigelsesmuligheder. CV'et skal godkendes af a-kassen. Herefter følger en såkaldt jobsamtale, som alle ledige skal deltage i, hvor der er fokus på konkrete job og jobsøgning samt beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Derefter følger, at man som modtager af dagpenge som minimum hver tredje måned skal komme til samtale, dog skal man komme hyppigere, hvis der søges beskæftigelse inden for et område, hvor der mangler arbejdskraft, eller der er tvivl om den lediges rådighed overfor arbejdsmarkedet, samt hvis jobcenteret skønner at, der er risiko for, at personen ikke selv er i stand til at finde beskæftigelse. Oven i disse forløb skal der også foretages en rådighedssamtale med dagpengemodtagere hver tredje måned. Denne samtale har fokus på, hvad den ledige aktivt har gjort for at komme i job og hvilken plan, der skal gælde fremover (Arbejdsmarkedsstyrelsen 2013). Det er yderst vigtigt, at 13

14 dagpengemodtagerne lever op til de ovenstående krav, da de ellers risikerer at miste retten til dagpenge. VIDENSKABSTEORI I vores projekt undersøger, vi hvordan den dominerende arbejdsløshedsdiskurs påvirker informanterne, og hvilken betydning det har for, hvordan de håndterer deres situation som arbejdsløse. Det har vi valgt at gøre i et socialkonstruktivistisk perspektiv. I dette afsnit giver vi et indblik i, på hvilken måde socialkonstruktivismen har haft betydning for vores projekt og hvilke overvejelser vi har gjort os om projektets to hovedteoretikere Goffman og Luhmanns videnskabsteoretiske ståsted. Til slut vil vi gå i dybden med vores overvejelser omkring projektets reliabilitet, validitet og generaliserbarhed. KORT PRÆSENTATION AF VORES SOCIALKONSTRUKTIVISTISKE TILGANG I socialkonstruktivismen er fokus på, at virkeligheden på afgørende vis præges og formes af vores erkendelse af den (Rasborg 2009: 349). Hermed er det centralt at samfundsmæssige fænomener ikke er evige og uforanderlige, men derimod er blevet til gennem historiske og sociale processer, hvorfor de altid er stærkt kontekstafhængige. Der ligger hermed i socialkonstruktivisme et opgør med realismens opfattelse af, at virkeligheden udgør en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den (Rasborg 2009: 349). Socialkonstruktivismen understreger samtidig sprogets store betydning, og at sproget kommer før tænkning. Dette betyder, at vores opfattelse af verden ikke kommer fra en objektiv verden derude, men kommer til os gennem sproget. Sproget bliver således set som en social handling, hvori det at sige noget bliver det samme som at gøre noget, hvorfor sproget bliver konstituerende for virkeligheden (Rasborg 2009: 351). Hermed bliver fokus i socialkonstruktivismen også på, hvordan den sociale interaktion mellem mennesker er afgørende fremfor den enkeltes personlighed. Det er afgørende i forhold til vores projekt, hvordan de arbejdsløse i samspil og interaktion med omverdenen, i form af mødet med a-kassen, samfundsdiskursen, Senior Erhverv, familien og andre, konstruerer en identiteter som arbejdsløse og således, hvordan denne konstruktion bliver særdeles magtfuld og styrende for dem. I vores projekt er der et afgørende fokus på, at erkendelsen af virkeligheden altid er præget af den sociale kontekst, og vi beskæftiger os således ikke, som andre mere radikale socialkonstruktivister, med hvorvidt virkeligheden slet ikke eksisterer uden vores erkendelse af den (Rasborg 2009: 353). At

15 projektet bygger på socialkonstruktivistiske tanker kan blandt andet kan ses på vores forståelse af, at samfundsdiskursen har en indflydelse på de arbejdsløses oplevelser og den måde hvorpå de håndterer deres situation. Hermed er vi opmærksomme på sprogets aktive betydning for, hvordan der tilskrives mening til det at være arbejdsløs. Desuden betyder vores socialkonstruktivistiske indgangsvinkel, at vi ikke interesserer os for, hvad der foregår inden i det enkelte individ. Derfor er det relevant at bemærke, at når vi i analysen skriver at de arbejdsløse oplever eller føler noget, er det et udtryk for deres konstruerede fortællinger og ikke en forestilling om, at vi ved hvad der foregår inden i de enkelte individer. At vi har en forståelse af den sociale virkelighed som konstrueret betyder, at verden ikke kan forstås uafhængigt af de mennesker der deler den, men at den derimod kontinuerligt konstitueres gennem de forhandlinger om betydninger, forståelser og viden, der konstant foregår mellem mennesker, hvilket tydeligt ses i vores analyse, hvor forhandlingerne om kategorien arbejdsløs skinner klart igennem. VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER OM TEORETIKERE GOFFMAN - INTERAKTIONISTISK KONSTRUKTIVISME Goffman kan placeres videnskabsteoretisk som interaktionistisk konstruktivist (Rasborg 2009: 365). Den interaktionistiske konstruktivisme har et fokus på, at det er gennem relationen til og i interaktionen med andre mennesker, at konstruktionen af identiteten finder sted. Goffmans udgangspunkt er en mikrosociologisk analyse af det senmoderne hverdagsliv, hvori identiteten skabes og reproduceres via den sociale interaktion, sådan som den konkret udspiller sig mellem mennesker (Rasborg 2009: 365). Goffman er interesseret i, hvordan selvet opretholdes i de konkrete ansigt-til-ansigt relationer mellem mennesker (Rasborg 2009: 365). Han beskriver, via en teatermetaforik, hvordan vi som individer bestandigt forsøger at opretholde et billede af os selv over for omverdenen (Rasborg 2009: 365). I vores teoriafsnit redegør vi for Goffmans begreber om faktisk og tilsyneladende social identitet. Disse begreber kan også knyttes an til at anskue Goffmans videnskabsteoretiske position. Idet at den tilsyneladende identitet kan siges at være den der bliver konstrueret i nuet og som eksistere i samhandlen mellem mennesker. Her ligger Goffman sig opad en konstruktivistisk forståelse af selvet som konstrueret i relationen med andre. Men hans begreb om den faktiske identitet kan anskues som, at der hos Goffman bliver åbnet op for at individet har et selv der er mere ægte end det er konstrueret. Således beskriver Goffman den faktiske identitet som den identitet, individet rigtigt tilhører. I den interaktionistiske konstruktivisme er det herfor ikke 15

16 muligt som menneske at forstå sig selv og andre uafhængigt af hinanden, hvorfor viden konstrueres i interaktionen med andre og således bliver ansigt-til-ansigt interaktionen mellem mennesker det interessante at undersøge. LUHMANN ERKENDELSESTEORETISK KONSTRUKTIVISME Luhmann betegnes som værende præget af en erkendelsesteoretisk socialkonstruktivisme (Collin 2010:256). Luhmanns videnskabsteoretiske forståelse er præget af en opfattelse af at det moderne samfund, som et funktionelt differentieret system (Hagen, 2007: 390). Hermed består samfundet af en række delsystemer såsom økonomi, videnskab, politik og så videre, som hver især opfylder en specialfunktion for samfundet (Hagen, 2007: 391f). Systemerne tjener det formål at indoptage de inputs, det bliver konfronteret med i sin omgangsverden og give disse mening ud fra systemets forståelse. Eksempelvis kan det være et økonomisk system, der omsætter forskellige ting, det sættes i berøring med til økonomisk værdi, som når f.eks. en fødevareforretning bestemmer dets produkters økonomiske værdi. Den proces hvori systemet indtager inputs fra omverdenen og omsætter dem til dets egen forståelse, kaldes i Luhmanns terminologi for en oversættelse (Collin, 2010: 257). Luhmanns oversættelse kan overføres til menneskets erkendelse af omverdenen. De inputs mennesket får, bliver indoptaget og omsat gennem oversættelsen til en menneskelig forståelse af handlingerne. Eksempelvis kan der være tale om en mand, der oplever en fysisk berøring af en kvinde. Manden indtager kvindens handlinger i sit system og via oversættelsen forstås berøringen som et tegn på kærlighed. Luhmann beskriver at mennesket består af to systemer: det biologiske og det psykologiske, som i samarbejde med det sociale system udgør individet. I eksemplet med manden og kvinden er det det biologiske system, der gør, at kroppen oplever at få berøring og herved et input. Det psykologiske system er så det, der giver inputet en værdi og tilskriver det betydning (Collin, 2010: 257). I vores projekt har vi afgrænset os fra at gå i dybden med det biologiske system. Grunden til at vi undlader det biologiske er, at vi ikke kan sige noget om de fysiske reaktioner vores interviewpersoners krop måtte have på baggrund af dagpengesystemet. Vi kan eksempelvis ikke måle deres kortisonniveau for at sige noget om deres stressniveau, det er ikke relevant for os. Det vi kan sige noget om, er hvordan deres psykologiske system forvalter konsekvenserne af at være arbejdsløs og modtage dagpenge. Igennem det psykologiske system giver vores informanter udtryk

17 for hvordan de bliver påvirket af at være arbejdsløse. Eksempelvis taler de om kontrol, hvilket ifølge Luhmann er den made, hvorpå deres psykologiske systemer bestemmer, hvordan de forstår kontrollen. Mennesket konstruerer således dets egen opfattelse af verden, ved det psykologiske system, ved at indtage inputs og give dem forståelsesværdi. Her læner Luhmann sig op af den måde hvorpå vi bruger socialkonstruktivismen. Vi anvender socialkonstruktivismen ud fra en forståelse af, at samfundsmæssige fænomener er foranderlige og bliver skabt i en social og historisk kontekst. Her kan trækkes en parallel til Luhmanns individ- og systemopfattelse, hvor individet konstrueres gennem det psykologiske system, der giver fænomener værdi. Ligeledes er der inden for systemer en værdibestemmelse af objekter efter systemets egne koder. Mennesket og systemer tillægger objekter værdi ud fra deres egen forståelse af dem, denne forståelse ligner meget den måde hvorpå socialkonstruktivismen påpeger at samfundsfænomener er skabt i en social og historisk kontekst. Den sociale og historiske kontekst er skabt af individers forståelse af fænomenet ligesom Luhmann siger, at individet og systemet tillægger fænomener værdi efter dets egen forståelse af fænomenet. PROJEKTETS VALIDITET, RELIABILITET OG GENERALISERBARHED Projektet bygger på en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk indgangsvinkel, hvor al data er produceret og det ikke er muligt at finde objektive sandheder om sociale fænomener. Derfor kan man hurtigt få den tanke, at alle data må have samme gyldighed og være lige sande, og at man således ikke kan foretage en kvalitetsvurdering af den kvalitative empiri, da man ikke opfylder den kvantitative forsknings krav om generaliserbarhed, validitet og reliabilitet (Pedersen & Land 2001: 35). Det er dog langt fra rigtigt, men man må i stedet udsætte den kvalitative data for nogle anderledes kvalitetskriterier end kvantitative data. Kvalitetsvurderingen i den kvalitative undersøgelse handler i højere grad om at vurdere udsagn, holdninger og tolkninger, hvorimod det i den kvantitative forskning handler om at vurdere noget målbart (Pedersen & Land 2001: 35). Når man taler om validiteten i et projekt, der benytter sig af kvalitativ empiri, handler det om at vurdere den generelle overensstemmelse mellem det teoretiske og empiriske begrebsplan (Pedersen & Land 2001: 36). Således er det yderst vigtigt at klargøre, hvilke valg vi gennem projektet har truffet for at skabe højst mulig troværdighed gennem gennemsigtighed for valg af metoder og teori. Vi har gennem projektet været meget opmærksomme på at styrke gennemsigtigheden af vores valg og fravalg. Dette ses blandt i afsnittene metode, analysestrategi og præsentation af teoretikere, hvor 17

18 vi klart gør rede for, hvorfor vi har valgt netop disse til at analysere på de arbejdsløse oplevelser. Desuden har vi valgt at vedlægge en transskription af vores interviews som bilag til projektet, for på den måde at gøre det klart, hvilket grundlag vi bygger vores analyse på, hvorved validiteten styrkes. Reliabilitet handler om, i hvilken grad projektets resultater er pålidelige og troværdige, altså i hvilken grad de data, som vores konklusioner bygger på, er sande og korrekte (Pedersen & Land 2001: 36). Det at vi arbejder inden for en socialkonstruktivistisk ramme betyder, at vi ikke mener, at det er muligt at indsamle en endelig sand viden, da dette ville forudsætte at viden fandtes uafhængigt af den interaktion, som vi i den givne situation havde med vores informanter. Herved er det givet, at data ville have set anderledes ud, havde den været produceret af andre, med andre informanter eller under andre omstændigheder. Spørgsmålet om reliabilitet i projektet må derfor i højere grad undersøges ved et spørgsmål om metodeklarhed og en troværdig fremlægning af resultater (Pedersen & Land 2001: 36). Dette har vi blandt andet forsøgt at sikre ved at lægge vores interviewguide med som bilag for således at skabe et indblik i vores måde at spørge på. Når vi tager udgangspunkt i egenproduceret kvalitativ empiri, der bruges til at undersøge det kontekstafhængige sociale fænomen, som arbejdsløshed er, giver det ikke mening at snakke om generaliseringer, der er universelt gældende (Pedersen & Land 2001: 36). Dette er således heller ikke målet med den kvalitative empiri at sikre en generaliserbar repræsentativitet, men at belyse de arbejdsløses oplevelser, og deres måder at håndtere disse på. Derfor har vi i vores valg af antallet af interviewede ikke haft for øje, at resultaterne skal ses som et udtryk for en generel viden, hvor repræsentativitet skulle sikres gennem at interviewe så mange som muligt. I stedet har målet været at interviewe indtil vi nåede et mætningspunkt, hvor vi oplevede at der ikke længere blev tilført ret meget ny viden (Pedersen & Land 2001: 37). Det er svært at afgøre hvornår man rammer et sådant mætningspunkt, hvorfor det kan diskuteres hvorvidt vi har nået mætningspunktet i vores interviews. Dog kan vi konstatere, at vi gennem vores interviewes oplevede at det var mange af de samme pointer som interviewpersonerne satte i spil, hvorfor vi valgte, at stoppe efter tre interviews med fire informanter. Således kan projektets resultater bruges til at give et billede af, hvilke oplevelser de arbejdsløse selv italesætter, mere end det skal ses som et forsøg på at opnå en objektiv fremstilling af forholdet mellem den offentlige diskurs og de arbejdsløse generelt.

19 METODE I dette kapitel vil vi først præsentere Senior Erhverv, som danner grundlag for vores empiriindsamling og herefter redegøre for, hvilke metoder vi har brugt til udarbejdelsen af projektet. Derudover vil vi forklare, hvilke etiske overvejelser vi har haft i forbindelse med udførelsen af vores interviews, samt redegøre for sammensætningen af informantgruppen. SENIOR ERHVERV Senior Erhverv er et netværk for jobsøgende over 50 år, som ønsker at komme tilbage til arbejdsmarkedet og herigennem ønsker at tilegne sig bedre jobmuligheder (Senior Erhverv Danmark). Senior Erhverv er en landsdækkende forening under Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Foreningen består af 24 selvstændige, lokale foreninger rundt om i landet med i alt ca medlemmer (Senior Erhverv Danmark - brochure). Grundlaget for Senior Erhverv er en frivillig og aktiv medlemsindsats, som støttes økonomisk gennem statslige puljer, ligesom medlemmerne betaler kontingent (Senior Erhverv Danmark). Det bærende element i Senior Erhverv er selvaktivering og hjælp til selvhjælp, og foreningens medlemmer er med til at tilrettelægge aktiviteterne i foreningens arbejdsgrupper. Medlemmerne skal ud fra denne selvaktiveringstanke, være med til at oparbejde efterspørgsel på deres kompetencer og erfaring gennem en frivillig indsats. De skal desuden være med til at afsøge markedet for jobs, hvor de værdsættes og aflønnes i forhold til de kompetencer og den erfaring de besidder. Senior Erhverv fungerer således som formidlere mellem foreningens medlemmer og virksomheder, ligesom det fungerer som database, hvor virksomheder gratis kan søge og rekruttere medarbejdere. Senior Erhvervs målsætning er grundlæggende at skaffe job til så mange som muligt og tilføre erhvervslivet manglende arbejdsreserver (Senior Erhverv Danmark). I forhold til medlemmerne er målsætningen at skabe et socialt miljø, som er motiverende og aktiverende (Senior Erhverv Danmark - brochure), ligesom det er: -at skabe efterspørgsel for seniorernes arbejdskraftressourcer -at motivere og opmuntre ledige seniorer til genansættelse på arbejdsmarkedet -at tilskynde ledige seniorer til fortsat uddannelse og opgradering af kvalifikationer 19

20 -at skaffe spændende og udfordrende jobs til seniorerne -at højne seniorernes selvværd, selvudvikling og økonomiske muligheder I forhold til virksomhederne er Senior Erhvervs målsætning: - at levere veluddannet og kompetent arbejdskraft til både det private erhvervsliv og den offentlige sektor - at levere arbejdskraft der er fleksibel og forandringsvillig med hensyn til jobindhold, arbejdsmetoder og tid - at kombinere den rette medarbejder med det rette job Og i forhold samfundet er formålet: - at indsluse flest mulige af de ledige seniorer på arbejdsmarkedet for at få gavn af den ekstra arbejdskraftreserve - at reducere antallet af erhvervsduelige personer på offentlig forsørgelse (Senior Erhverv Danmark). METODISKE OVERVEJELSER FOR INDSAMLING AF EGENEMPIRI Vores empiri er indsamlet via tre kvalitative interviews, med tre medlemmer fra organisationen Senior Erhverv, og et ikke-medlem som uventet dukkede op til interviewet med den ene af informanterne. Derfor er to interviews foretaget som enkeltmandsinterviews. Det tredje interview var planlagt som et enkeltmandsinterview, men da der var en uventet informant, der deltog uden at det var planlagt, har dette interview karakter af et mindre gruppeinterview. Den metodiske fremgangsmåde i forbindelse med forberedelsen, udførelsen og bearbejdningen af de tre interviews er foretaget med udgangspunkt i Steinar Kvales faser for interviewundersøgelse (Kvale og Brinkmann 2009: 119). FORMÅL Formålet med de tre interviews er at få et indblik i de fire informanters oplevelser af det at være arbejdsløs. Her søger vi specifikt at få indblik i hvordan informanterne selv oplever måden de

21 bliver italesat på i den samfundsmæssige diskurs, og hvorvidt de oplever, at denne diskurs stemmer overens med deres selvopfattelse. Vi søger desuden, at få et indblik i de fire informanters oplevelser af velfærdssystemets mekanismer ud fra deres position som arbejdsløse, og hvordan disse konkrete samfundstendenser præger informanternes forhold til systemet og dem selv. UNDERSØGELSESDESIGN OG METODE På baggrund af undersøgelsens formål har vi vurderet at det individuelle, kvalitative forskningsinterview er den bedst egnede undersøgelsesmetode for at opnå den tilsigtede viden. Dette er gjort, da denne interviewform netop sigter mod at fremdrage interviewpersonens oplevelse, opfattelse, viden eller mening om et bestemt emne (Kvale og Brinkmann 2009: 17-18). Vi har endvidere valgt, at anvende det semistrukturerede interview, da metoden giver mulighed for en mindre fast interviewstruktur og mulighed for, at inddrage og udforske nye relevante temaer, som måtte dukke op undervejs i interviewet. Dermed undgås også at interviewet fastlåses og kun omfatter de på forhånd formulerede spørgsmål (Kvale 1997: 44-50). Den semistrukturerede interviewguide består af fem overordnede temaer, som vi på forhånd ønskede at få belyst. Under hvert tema er en række spørgsmål, der skulle lede interviewpersonerne til, at tale om de overordnede temaer, men samtidig holdt vi muligheden for at stille yderligere spørgsmål åben. I starten af interviewguiden blev der udformet nogle enkle spørgsmål for at åbne op for samtalen og skabe en god kontakt og fortrolighed mellem interviewere og informanter med det formål, at samtalen, inden de mere relevante spørgsmål, blev fri og flydende. De indledende spørgsmål har desuden til formål, at opnå nogle grundlæggende informationer om informanternes situation. Det gælder eksempelvis spørgsmål vedrørende alder, uddannelsesbaggrund, tidligere jobs og nuværende tilknytning til systemet (Kvale og Brinkmann 2009: ) (jf. evt. bilag 1). Rekrutteringen af informanter er foregået ved, at projektgruppen tog kontakt til Senior Erhverv Hovedstaden, som kort blev informeret om at projektets fokus - de jobsøgendes forhold til systemet. Senior Erhverv Hovedstaden var meget imødekommende og interesserede i at hjælpe. De hjalp med at videresende vores mail til deres medlemmer. I mailen blev det udelukkende oplyst, at vi var en projektgruppe fra Roskilde Universitet, som ønskede interviewpersoner til vores undersøgelse af jobsøgendes forhold til systemet, samt vores kontaktoplysninger, så de selv kunne henvende sig til os hvis de ønskede at deltage i et interview. Vi fik tre henvendelser pr. mail. Alle informanter blev efterfølgende kontaktet af os telefonisk, hvorved de blev informeret omkring interviewets forløb, og de fik mulighed for at stille spørgsmål. Desuden blev rammerne for 21

22 interviewet aftalt med hver af informanterne, som individuelt kunne bestemme hvor de ønskede at interviewet skulle foregå, således at de kunne føle sig så trygge som mulig. De fik hver muligheden for, at vælge om interviewet skulle foregå i et mødelokale på CBS eller hos dem selv. Her valgte én informant at møde os på CBS, mens de to øvrige informanter valgte deres egen bopæl som mødested. Under telefonsamtalen blev informanterne desuden spurgt ind til, om vi måtte optage interviewet med diktafon, hvilket alle gav samtykke til. Alle interviews er således blevet optaget, for at give interviewerne frihed til at kunne koncentrere sig om interviewet og undgå tab af vigtigt materiale. Desuden blev de informeret om at deres navne kun ville optræde i anonymiseret form i projektet. ETISKE OVERVEJELSER Vi har valgt at lade informanterne blive anonymiseret i projektet, da det at tale om sin arbejdsløshed kan være et følsomt emne for informanterne. Det at lade informanterne forblive anonyme kan således bidrage til, at de i højere grad fortæller frit om, hvordan de føler og oplever deres situation uden at skulle frygte for repressalier eller lignende. Informanternes rigtige navne er derfor ikke anvendt i projektet, men udskiftet med fiktive navne. Desuden har vi vurderet, at det ikke har betydning for interviewmaterialets brugbarhed, hvorvidt informanternes rigtige navne optræder i projektet. Af hensyn til de andre informanter vil informanterne desuden ikke få adgang til hele det færdige projekt, men til dele af det hvis de ønsker det, ligesom de har mulighed for, at stille alle de spørgsmål de ønsker at få besvaret. Vi har desuden snakket med informanterne om, at fortælle mere om projektet hos Senior Erhverv. Af etiske hensyn har vi desuden valgt, at spørge informanterne om samtykke til at måtte optage vores interviews med dem. I forhold til interviewsituationen er vi opmærksomme på at informantens arbejdsløshedssituation kan være et følsomt emne at berøre og at det kan blive nødvendigt at stoppe op og give informanten den plads han eller hun har behov for, for at besvare spørgsmålet eller at vi kan være nødt til at gå videre til et andet spørgsmål. Som tak for hjælpen fik alle interviewpersoner en flaske vin eller en æske chokolade efter interviewet. Vi har desuden fundet det relevant, at knytte et par kommentarer, til de etiske overvejelser vi gjorde os, mens vi udformede spørgeguiden. Vi var her meget opmærksomme på, at bruge de rette ord i