Dagplejens placering i viften af dagtilbud

Transkript

1 Dagplejens placering i viften af dagtilbud

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Forord... 4 Introduktion... 5 Sammenfatning og fokuspunkter... 7 Antallet af pladser i dagplejen... 8 Gæstepleje og legestuer... 9 Rekruttering af dagplejere Fastholdelse af dagplejere Forældrene og dagplejen Dagplejens udvikling og synlighed Antallet af pladser i dagplejen De 0-årige De 1-årige De 2-årige Har kommunens udgift til en dagplejeplads indflydelse på antallet af dagplejepladser? Udsættes dagplejen for konkurrence fra private dagtilbud? Dagplejens belægningsprocent Gæstepleje og legestuer Rekruttering af dagplejere Hvor i landet er det svært at rekruttere dagplejere? Hvor i kommunerne er der problemer med at rekruttere dagplejere? Hvem søger job i dagplejen? Begrænser kommunerne selv ansøgerfeltet? Hvorfor er der ikke nok, der ønsker at være dagplejere? Hvad har kommunerne gjort for at rekruttere til dagplejen? Virker rekrutteringskampagner? Hvad virker ellers DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Fastholdelse af dagplejere Forældrene og dagplejen Hvordan gøres forældre opmærksomme på dagplejen? Hvorfor ønsker forældre dagpleje? Hvorfor vælger forældre dagplejen fra? Hvorfra har kommunerne viden om baggrunden for forældrenes ønsker? Hvad optager dagplejen i det daglige i forhold til forældrene? Eksempler på inddragele af forældre Dagplejens udvikling og synlighed Nye typer dagpleje? Dagplejernes overenskomst Hvilke pædagogiske visioner er der i dagplejen? Hvordan sikres dagplejen en synlig profil? Hvilke øvrige bud har kommunerne på dagplejens udvikling? DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 3

4 FORORD Forord Dagplejen er med børn det dagtilbud i Danmark, der har flest 0-2 årige indskrevet. Forældretilfredsheden er høj i dagplejen. Samtidig er enhedsomkostningerne generelt lavere pr. plads i dagplejen end i daginstitutionerne. Det er derfor umiddelbart et paradoks, at der siden år 2000 er indskrevet færre 0-2-årige børn i dagplejen, mens der i samme periode er indskrevet flere 0-2-årige børn i daginstitutionerne. FOA Fag og Arbejde og KL har ønsket at undersøge udviklingen i sammensætningen af pladserne i kommunernes dagtilbud og afdække årsagerne til, at der forsvinder pladser i dagplejen. Undersøgelsen er finansieret via personalepolitiske projektmidler og giver et billede af dagplejens placering i viften af dagtilbud og nogle af dens vilkår og udfordringer kort før strukturreformen trådte i kraft. Mange kommuner er godt i gang med at udvikle dagplejen, og rapporten giver inspiration til temaer og fokuspunkter, som kan drøftes, hvis man i kommunen ønsker en nærmere analyse af dagplejens situation. Vi vil gerne sige tak til de mange kommuner, der deltog i spørgeskemaundersøgelse og interviews. Vi er klar over, at der har været meget travlt i lige netop de måneder, hvor undersøgelsen fandt sted. I slutningen af 2007 og starten af 2008 følger vi undersøgelsen op med en ny spørgeskemaundersøgelse og interviews, hvor vi vil undersøge hvad man i de nye kommuner tænker om dagplejens rolle og plads i viften af dagtilbud. Vi håber at det samlede projekt kan give anledning til nogle gode drøftelser i kommunerne. Har dagplejen den plads i viften af dagtilbud den bør have, og hvordan ser dens fremtid ud? Henrik Larsen formand KL s Børne- og Kulturudvalg Jakob Sølvhøj formand FOAs pædagogiske sektor 4 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

5 INTRODUKTION Introduktion Denne rapport er en del af et fælles personalepolitisk projekt mellem FOA og KL, som handler om dagplejens placering og vilkår i den samlede vifte af dagtilbud. Fokus er primært rettet på de 0-2-årige børn, som er dagplejens væsentligste målgruppe. Formålet med projektet er at undersøge udviklingen i sammensætningen af pladserne i kommunernes dagtilbud, herunder hvorfor der forsvinder pladser i dagplejen samtidig med, at der oprettes flere pladser i daginstitutionerne. Rapporten bygger på en forundersøgelse, en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og et antal interviews. I forundersøgelsen er udviklingen i antallet af pladser i henholdsvis dagpleje og daginstitution siden år 2000 undersøgt. I forbindelse med forundersøgelsen har Bureau 2000 i juni 2006 for FOA Fag og Arbejde og KL lavet en rapport om»udviklingen i pladstallet i dagpleje og daginstitution siden år 2000«. Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er foretaget i efteråret 2006 blandt kommunale chefer eller dagplejeansvarlige i kommunerne før strukturreformen trådte i kraft. 221 af 271 kommuner har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 82 pct. Svarprocenten er høj og vurderes at udgøre et repræsentativt udsnit af kommunerne før strukturreformen. Der er i spørgeskemaet blandt andet spurgt til rekrutteringssituationen i kommunen, herunder i hvilket omfang der er problemer med at rekruttere dagplejere, om kommunen har skærpende politikker/krav vedrørende dagplejen, som kan begrænse ansøgerfeltet og til kommunens fastholdelsespolitik. Desuden er der spurgt til, hvordan forældrene gøres opmærksomme på dagplejen som tilbud, og om kommunerne har kendskab til forældrenes begrundelser for at søge dagpleje eller daginstitution til deres 0-2-årige barn. Ydermere er der spurgt til gæsteplejens organisering og legestueforholdene i dagplejen. Endelig er der spurgt til oprettelse af eventuelle nye typer af dagpleje. DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 5

6 INTRODUKTION I de 22 kvalitative interviews er resultaterne af forundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen undersøgt nærmere. Der er i høj grad spurgt til forhold vedrørende rekruttering og fastholdelse af dagplejere. Herudover er især spurgt til forholdet til forældrene, pædagogiske visioner for dagplejen, og dagplejens synlighed, overenskomst og udvikling. I de 22 interviews deltog følgende kommuner: Aalborg, Dragør, Dragsholm, Fredensborg-Humlebæk, Greve, Gentofte, Haderslev, Helsingør, Herning, Hvidovre, Høje Taastrup, København, Nyborg, Næstved, Odder, Odense, Silkeborg, Skanderborg, Sydals, Sønderborg, Vejle og Vordingborg. Kommunerne er valgt på baggrund af størrelse, geografisk placering og særlig indsats i forhold til at rekruttere og fastolde dagplejere. Især dagplejeledere, men også en børne- og kulturdirektør, en dagtilbudschef, en institutionschef og en konsulent er blevet interviewet. Rapporten indledes med en sammenfatning, som indeholder resume af undersøgelsens resultater og opsamling af væsentlige problemstillinger og temaer, som undersøgelsen afdækker. Der er også opstillet en række fokusområder eller spørgsmål til overvejelse, som kan danne grundlag for en dialog i kommunerne om dagplejens vilkår og rolle i kommunens samlede vifte af dagtilbud. De opstillede spørgsmål er tænkt som inspiration til kommunens eventuelle vurdering af dagplejeområdet, og kommunen kan vælge de mest relevante temaer ud. Rapporten er herudover inddelt i følgende afsnit: Antallet af pladser i dagplejen Rekruttering af dagplejere Fastholdelse af dagplejere Forældrene og dagplejen Dagplejens udvikling og synlighed 6 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

7 SAMMENFATNING OG FOKUSPUNKTER Sammenfatning og fokuspunkter I de seneste seks år er der indskrevet godt flere 0-2-årige i dagtilbud. Men i samme periode er antallet af pladser i dagplejen faldet mens antallet af pladser for 0-2-årige i daginstitutioner er steget. Udviklingen skyldes en kombination af flere forskellige faktorer. Undersøgelsen viser især, at mange kommuner i øjeblikket har svært ved at rekruttere dagplejere. Flere kommuner har sat aktiviteter i gang med henblik på at skaffe flere ansøgere til jobbet som dagplejer, men aktiviteterne giver ikke altid det ønskede resultat. Fastholdelse af dagplejere er også et tema i flere kommuner, tiltagene er mangfoldige og spænder blandt andet over kompetenceudvikling og seniorpolitik. Undersøgelsen peger på, at dagplejen i disse år er under markant ændring på flere fronter. Der er ændringer i kravene til kerneydelsen og indholdet i dagplejen, og der er flere tegn på ændringer i både ansøgerprofilen til job i dagplejen og forældrenes krav til dagplejen. På baggrund af undersøgelsen er der opstillet fem forslag til spørgsmål, som kan danne udgangspunkt for en kommunalpolitisk drøftelse om dagplejen, såfremt kommunen ønsker at sætte nærmere fokus på dagplejen. Forslag til kommunalpolitiske overvejelser: Hvilken politisk beslutning ligger der bag kommunens valg af dagtilbudsstruktur, herunder brug af dagpleje? Hvordan ser rekrutteringssituationen i kommunen ud i forhold til ønskerne for dagplejen? Hvilke overvejelser gør kommunen sig om fastholdelse af dagplejere? Kan en fastholdelsespolitik være nyttig? Hvordan er forældrenes tilfredshed med dagplejen i kommunen og hvor er der eventuelt behov for at sætte ind i forhold hertil? Hvordan skal dagplejen organiseres og udvikle sig i fremtiden? DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 7

8 SAMMENFATNING OG FOKUSPUNKTER Antallet af pladser i dagplejen Dagplejen er med indskrevne børn i 2006 det største dagtilbud til de 0-2 årige. Der er til sammenligning indskrevne 0-2 årige børn i daginstitution. For seks år siden var der knap årige i dagplejen og knap årige i daginstitution. et kraftigt fald i antallet af 0-2-årige børn i dagplejen udvikling er vendt i kombination af faktorer dagplejens enhedsomkostninger politisk ønske alsidig vifte af dagtilbud lavere enhedsomkostning Tallene viser, at der i perioden er sket et kraftigt fald i antallet af 0-2-årige børn i dagplejen på knap børn. Inden for samme årrække steg antallet af 0-2-årige børn i aldersintegrerede institutioner eller børnehave med over børn, mens antallet af 0-2-årige børn i vuggestue faldt med knap børn. Det er værd at bemærke, at faldet i antallet af 0-2-årige børn i dagplejen skete i perioden , og at denne udvikling er vendt i , hvor der er indskrevet over flere børn i dagplejen. I samme periode er der dog indskrevet langt flere 0-2-årige børn i daginstitutionerne. Det faldende antal pladser i dagplejen og det stigende antal pladser i daginstitution skyldes en kombination af faktorer, hvoraf de vigtigste er rekrutteringsproblemer i mange kommuner, opfyldelse af pasningsgaranti via bygning af institutioner, og at overgangen fra dagpleje til børnehave i dag sker tidligere i nogle kommuner end for seks år siden. Undersøgelsen giver ikke noget entydigt billede af udviklingen i forældrenes efterspørgsel efter dagpleje, men tyder på den anden side heller ikke på, at efterspørgslen efter dagplejen er faldende. Dagplejen har i langt de fleste kommuner en lavere enhedsomkostning pr. plads end daginstitutionerne. Der er dog stor forskel fra kommune til kommune i størrelsen på dagplejens enhedsomkostninger. I nogle kommuner ligger omkostningerne for de to pasningsformer tæt på hinanden. I disse kommuner er institutionsområdet udbygget i de senere år. Der er typisk tale om storbykommuner, som også har svært ved at rekruttere dagplejere. Der er ikke noget i de gennemførte undersøgelser, der peger i retning af, at der generelt set er et større politisk ønske i kommunerne om, at 0-2-årige børn skal passes i daginstitution frem for dagpleje. Flere kommuner peger på, at dagplejen bidrager til en alsidig vifte af dagtilbud, som sikrer forældrene forskellige valgmuligheder. Samtidig er den lavere enhedsomkostning for en dagplejeplads i forhold til en institutionsplads med til at gøre dagplejen attraktiv politisk set. 8 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

9 SAMMENFATNING OG FOKUSPUNKTER Det er undersøgt, hvilken betydning de forbedrede barselsregler og udviklingen indenfor forskellige private pasningsformer, har haft på antallet af pladser i dagpleje og daginstitution. Bortset fra et dyk i 2003 har de forbedrede barselsregler ikke betydet en lavere efterspørgsel efter dagtilbud samlet set. Tværtimod starter børn i dag typisk i dagtilbud ved 12 måneders alderen. For seks år siden var den gennemsnitlige startalder snarere 13 måneder. forbedrede barselsregler private pasningsformer Heller ikke udviklingen inden for forskellige private pasningsformer, såsom tilskud til privat pasning, tilskud til pasning af egne børn, puljeordninger og privatinstitutioner har spillet den store rolle. Antallet af børn i disse ordninger er enten lille eller udvikler sig langsomt, og kan derfor kun give et beskedent bidrag til en forklaring på faldet i antallet af dagplejepladser. Endelig giver en del kommuner udtryk for, at dagplejens økonomi og pladsbelægning følges mere og mere tæt, blandt andet som følge af en generel stram økonomisk situation. Antallet af pladser i dagplejen økonomi og pladsbelægning følges mere og mere tæt Problemstilling/tema Kommunalbestyrelsen fastsætter dagplejens økonomi og serviceniveau, og skal sikre, at de økonomiske ressourcer til dagplejen anvendes bedst muligt. Fokusområde Hvad skal der til for at opretholde og fortsat øge kvaliteten i dagplejen? Hvad skal der til for at sikre, at dagplejen er en attraktiv arbejdsplads? Er prisen på en plads afgørende for forældrenes ønske om dagpleje? Hvilke nøgletal/dokumentation er det mest relevant for kommunerne at følge med i vedrørende daglejen? Gæstepleje og legestuer Gæsteplejen kan være organiseret på flere forskellige måder inden for den samme kommune. 86 pct. af kommuner havde inden strukturreformen organiseret hele eller dele af gæsteplejen således, at dagplejerne er gæsteplejere for hinanden. 29 pct. af kommunerne havde faste gæsteplejere, som kun har børn i forbindelse med andre dagplejeres fravær. 9 pct. af kommunerne havde et eller flere gæsteplejehuse. 44 pct. af kommunerne havde inden strukturreformen heldagslegestue. 31 pct. havde både heldags- og halvdagslegestue, mens 25 pct. alene havde halvdagslegestue. DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 9

10 SAMMENFATNING OG FOKUSPUNKTER legestue Dagplejen havde legestue i egne lokaler i 26 pct. af kommunerne mens 37 pct. havde legestue i andre lokaler. I 37 pct. af kommunerne blev legestuen afholdt i både dagplejens egne lokaler og i andre lokaler. 80 pct. af kommunerne afholdt legestue 1 gang om ugen eller mere. 18 pct. af kommunerne havde legestue hver 14. dag. Gæstepleje og legestuer Problemstilling/tema Der bliver i undersøgelsen peget på, at gæsteplejen er dagplejens akilleshæl Legestueforholdene skal blandt andet kunne understøtte det pædagogiske arbejde i legestuegruppen. Fokusområde Er det muligt og hensigtsmæssigt at organisere kommunens gæstepleje på en anden måde? Hvilken rolle kan legestuerne spille i den fremtidige kvalitetsudvikling af dagplejen? Understøtter hyppigheden af besøg i legestuen og legestuens rammer arbejdet med de pædagogiske læreplaner og den kollegiale sparring/ planlægning i legestuegrupperne? Rekruttering af dagplejere 72 pct. af kommunerne vurderer, at de ved udgangen af 2006 i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har svært ved at rekruttere dagplejere. Knap halvdelen af de kommuner, der har problemer med at rekruttere, har det i hele kommunen, mens godt halvdelen har det i dele af kommunen. i dele af kommunen skærpende krav, som kan begrænse ansøgerfeltet I de kommuner, hvor det er svært at rekruttere dagplejere i dele af kommunen, er det især svært i byerne eller i boligkvarterer, som enten er karakteriseret ved en høj koncentration af højtuddannede indbyggere eller indbyggere med høje indtægter. Kommunerne stiller i forskelligt omfang en række krav til ansøgerne til en stilling som dagplejer og til ansøgerens hjem. Kravene er indført for at øge kvaliteten i dagplejen eller imødekomme krav fra forældrene, men kan samtidig have en betydning for ansøgerfeltets størrelse og sammensætning. I spørgeskemaundersøgelsen er der derfor spurgt til, om kommunen har skærpende krav, som kan begrænse ansøgerfeltet. 10 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

11 SAMMENFATNING OG FOKUSPUNKTER Rekruttering af dagplejere Problemstilling/tema I mange kommuner er der ikke nok ansøgere til jobbet som dagplejer Fokusområde Vurderes der at være et uudtømt marked for dagplejere i kommunen? Hvem søger job i dagplejen? Er baggrunden for, at der ikke er ansøgere nok, undersøgt? Har kommunen en strategi for at tiltrække ansøgere til dagplejen? Er det tydeligt for potentielle ansøgere, at der er personlige og faglige udviklingsmuligheder i dagplejen? Er det tydeligt for potentielle ansøgere, hvilke muligheder der er for sparring og kontakt med kollegaer i dagplejen? Kan der gøres mere for at skabe gode og udviklende kollegiale netværk i dagplejen? Mange kommuner har forskellige skærpende krav til dagplejerne og deres hjem. Kravene er indført med henblik på at øge kvaliteten i dagplejen og for at imødekomme forældres ønsker. Dagplejens ry er væsentligt i forhold til at tiltrække ansøgere Har kommunen skærpende krav, der begrænser ansøgerfeltet? Er det tilstrækkeligt klart for potentielle ansøgere, at der er et skattefradrag, som kompenserer for udgifter forbundet med at være dagplejer? Er det klart, at dagplejerens arbejdstid er defineret som den tid, dagplejeren står til rådighed for at modtage børn? Dagplejen har ry for at have en lang arbejdstid, og der kan være en opfattelse af, at lønnen er svær at gennemskue. Rekrutteringskampagner har nogle steder givet flere ansøgere end traditionelle tiltag som jobannoncer, hjemmeside og orienteringsmøder. Kender kommunen dagplejens ry? Hvordan kan dagplejens anseelse øges og jobbet som dagplejer»tales op«? Er det fx tydeligt for potentielle ansøgere, at der stilles krav til dagplejerne, og at ikke alle ansøgere bliver godkendt? Er der behov for at tænke mere kreativt i rekrutteringsindsatsen? Vil en rekrutteringskampagne kunne gøre en forskel og hvem er i givet fald rette målgruppe? Fastholdelse af dagplejere Halvdelen af de gamle kommuner har formuleret en egentligt politik i forhold til kompetenceudvikling af dagplejerne, og hver tredje kommune har en senioraftale for deres dagplejere. 16 pct. af de gamle kommuner giver løntillæg for at fastholde medarbejderne. kompetenceudvikling senioraftale løntillæg DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 11

12 SAMMENFATNING OG FOKUSPUNKTER Blandt eksempler på, hvad der kan fastholde dagplejere i jobbet, nævnes værdibaseret ledelse, medinddragelse og indflydelse på egen arbejdssituation, hjælpemidler samt gode gæsteplejesystemer, legestuer og tilsyn/supervision som væsentlige forhold. Fastholdelse af dagplejere Problemstilling/tema Den vanskelige rekrutteringssituation betyder, at det er vigtigt at fastholde de dagplejere, der allerede er ansat i kommunerne. Fokusområde Hvad kan motivere de nuværende dagplejere til at blive længere i deres job? Hvilke overvejelser har kommunen om en seniorpolitik, der kan fastholde seniorer? Er der opmærksomhed på mulighederne efter rammeaftalen om seniorpolitik og rammeaftalen om socialt kapitel? De nye dagplejere har ofte andre ønsker til jobbet, end de dagplejere der har været ansat i mange år. Hvordan sikrer man, at deres ønsker høres? Kan introduktionen til jobbet gøres bedre? Har man i kommunen en fastholdelsespolitik, der kan virke tiltrækkende på potentielle ansøgere til jobbet som dagplejer? I hvilken grad har dagplejerne indflydelse på egen arbejdssituation? Får dagplejerne den faglige supervision og støtte, de har brug for? Hvilke overvejelser har kommunerne gjort sig om børnenes alderssammensætning hos den enkelte dagplejer? Er balancen mellem større og mindre børn den rigtige? Er der noget ved dagplejernes arbejdsmiljø der kan ændres? Forældrene og dagplejen Kommunerne anvender flere forskellige måder at orientere forældrene om dagplejen på. Kommunerne vurderer, at de tiltag, der virker bedst, når forældre skal gøres opmærksomme på dagplejen, er pjecer om dagplejen udleveret til sundhedsplejersker eller i pladsanvisningen. Herefter kommer orientering om dagplejen på hjemmeside og besøg i mødregrupper og barselscaféer. 12 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

13 SAMMENFATNING OG FOKUSPUNKTER Kommunerne mener, at der især er tre årsager til, at forældrene vælger dagpleje: en lille, overskuelig børnegruppe årsager til, at forældrene vælger dagpleje tryghed og nærhed i et hjemligt familiært miljø at barnet har en fast voksenperson, det kan knytte sig til. Men også formindsket smitterisiko i dagplejen, mindre støj og stress, dagplejens beliggenhed i lokalområdet, samt dagplejen som et godt tilbud til nogle grupper af udsatte børn nævnes som årsager. Gæsteplejesystemet topper listen over de årsager, kommunerne angiver til at forældre vælger dagplejen fra. Det er særligt de mange skift både i dagplejer og i fysiske rammer, der er problematiske. Andre meget væsentlige årsager til fravalg af dagplejen er, at forældre ønsker pædagogisk uddannet personale til at passe deres barn, dagplejens forholdsvis korte åbningstid i forhold til institutioner, og at forældrene ønsker aldersintegreret institution til deres børn. årsager til, at forældre vælger dagplejen fra Hertil kommer, at mange forældre ønsker en plads i en institution, fordi der er flere jævnaldrende kammerater til barnet og ingen rygning eller husdyr. Etagebyggeri nævnes også som årsag til, at dagplejen fravælges. Endelig betyder dagplejens omdømme, og om dagplejen anbefales af andre, en del for forældrenes valg. Flere kommuner har lavet egne tilfredshedsundersøgelser blandt forældre til børn i dagplejen for at få indblik i den generelle tilfredshed, og hvor der eventuelt kan sættes ind for at øge den. Mange dagplejeledere giver udtryk for, at de oplever, at forældrene i dagplejen oftere end før er meget engagerede og stiller anderledes krav til dagplejen end tidligere. DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 13

14 SAMMENFATNING OG FOKUSPUNKTER Forældrene og dagplejen Problemstilling/tema Flere kommuner oplever et skift i forældretypen. Der bliver stillet anderledes krav til dagplejen i dag end tidligere. Brugerundersøgelser i den enkelte kommune kan bidrage med konkret viden om tilfredsheden med dagplejen og på hvilke områder, der er behov for at sætte ind. Gæsteplejen er en væsentlig årsag til, at dagplejen vælges fra. God planlægning kombineret med grundig og tidlig information til forældrene om allerede fastlagte fraværsdage er essentiel for forældrenes oplevelse af gæsteplejen. Fokusområde Er der fokus på forældresamarbejdet i kommunens dagpleje? Hvordan er dagplejerne klædt på til at håndtere det daglige forældresamarbejde og samtaler? Hvad er dagplejepædagogernes rolle i forældresamarbejdet? Kan de inddrages på nye/andre måder? Hvor går grænserne for dagplejens støtte til forældre, der fx er usikre på deres forældrerolle? Er dagplejens kvaliteter tilstrækkeligt synlige for nuværende og kommende forældre til børn i dagplejen? Hvordan arbejder kommunen med brugertilfredshed i dagplejen? Er der viden om, hvad forældrene er tilfredse eller mindre tilfredse med i dagplejen? Bruger kommunen tilfredshedsundersøgelser, som led i kvalitetsudviklingen af dagplejen og som et grundlag for at kvalificere dialogen mellem forældre og dagplejen? Hvordan informeres om gæsteplejen? Kan informationen til forældrene om fastlagte fraværsdage ved kursus, ferie og afspadsering forbedres? Er alle forældre klar over, at selvom de ikke selv kender en gæstedagplejer, så kender barnet dagplejeren og dennes dagplejebørn fra legestuen? Er det muligt at forbedre forældrenes kendskab til de øvrige dagplejere og børn i gruppen? Findes der myter om kommunens gæstepleje? Nogle kommuner, som udbygger og modtager mange nye borgere fra større byer, oplever, at forældrene er utilfredse med, at der kun er meget få eller ingen pladser til 0-2 årige børn i daginstitution. Mange forældre bliver dog efterfølgende glade for dagplejen, selvom de ikke ønskede en plads i dagpleje. Har kommunen viden om, hvad der skal til, for at flere forældre vil blive glade for at få tilbudt en plads i dagpleje, selvom de ellers havde ønsket en institutionsplads? Er der fx mulighed for at besøge dagplejeren før man siger ja tak til en plads? Dagplejens udvikling og synlighed Kommunerne arbejder allerede i dag med at udvikle dagplejen. Flere kommuner har indført forskellige nye tiltag og oprettet nye typer dagpleje som fx stordagpleje og særlige tilbud til børn med særlige behov. 14 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

15 SAMMENFATNING OG FOKUSPUNKTER På spørgsmålet om der er barrierer i dagplejernes overenskomst, der hindrer en optimal dagpleje, svares der især: den lange arbejdstid barrierer i dagplejernes overenskomst bortfald af trebørns kontrakter i overenskomsten det begrænsede antal aftenmøder Det er væsentligt for dagplejen at have en synlig profil. Det nævnes som en udfordring for dagplejen i fremtiden. Dagplejens dag, en tæt kontakt til det politiske niveau, markante ledere, god kontakt til pressen, temacafeer og andre særlige aktiviteter, som gør opmærksom på dagplejen i forhold til forældrene, nævnes i den forbindelse. De pædagogiske visioner for dagplejen er centreret omkring opfattelsen af, at dagplejen skal have fokus på en relationsorienteret pædagogik. synlig profil pædagogiske visioner Dagplejens udvikling og synlighed Problemstilling/tema Dagplejernes overenskomst sætter rammen for dagplejens virksomhed. Parterne har mulighed for at fravige overenskomstens regler ved lokal aftale. Dagplejen er ikke altid synlig nok, hverken i forhold til det politiske niveau eller forældrene. Fokusområde Støder kommunen på barrierer i overenskomsten, der hindrer en optimal dagpleje? Er der i givet fald fokus på muligheden for at lave lokale aftaler? Er der behov for, at dagplejen bliver mere synlig overfor det politiske niveau og overfor forældre, der skal vælge dagtilbud? Hvordan kan dagplejen i givet fald blive mere synlig? Hvad skal dagplejen særligt være kendt for i kommunen? Hvilke initiativer kan kommunen tage for at tydeliggøre dagplejens egenart, som adskiller den fra andre dagtilbud? Udviklingen af det pædagogiske indhold i dagplejen spiller en rolle for, at forældrenes tilfredshed med dagplejen kan opretholdes i fremtiden. Dagplejen skal så vidt muligt indrettes efter brugernes behov og kommunernes mulighed for at rekruttere. Hvordan vil kommunen arbejde med at udvikle det pædagogiske indhold i dagplejen? Hvad er dagplejens særlige pædagogik, og hvordan adskiller den sig fra daginstitutionernes pædagogik? Er der i kommunen behov for at oprette nye typer af dagpleje, fx specialdagpleje, stordagpleje, allergidagpleje eller døgndagpleje? DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 15

16 ANTALLET AF PLADSER I DAGPLEJEN Antallet af pladser i dagplejen Dagplejen er med indskrevne børn det største dagtilbud til de 0-2 årige. Der er til sammenligning indskrevne 0-2 årige børn i daginstitution. dagplejen mistede pladser i 2005 og 2006 er udviklingen vendt Dagplejen mistede pladser til de 0-2 årige fra 2000 til ). I samme periode blev der oprettet pladser til de 0-2 årige i daginstitutionerne. Heraf blev de pladser oprettet i aldersintegrerede institutioner. I 2005 og 2006 er udviklingen vendt og dagplejen har fået øget sit antal pladser til 0-2 årige med i alt I 2005 og 2006 er der imidlertid også indskrevet mange flere 0-2 årige børn i børnehave og aldersintegrerede daginstitutioner. Alene i de aldersintegrerede daginstitutioner er der indskrevet flere børn. Vuggestuerne har derimod mistet 651 pladser i 2005 og Udviklingen ses her: Figur 1 1) Danmarks Statistiks Sociale ressourceopgørelse 16 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

17 ANTALLET AF PLADSER I DAGPLEJEN I alt var der flere 0-2 årige børn indskrevet i dagtilbud i 2006 end der var i Tallene stammer fra Danmarks Statistiks Sociale ressourceopgørelse. Der sker imidlertid et databrud i ressourcepgørelsen i 2004, hvor opgørelsen af antal indskrevne børn er flyttet fra foråret til efteråret. Databruddet kan have en betydning, da mange kommuner har vippenormering og/eller flydende dagpleje, således at børnetallet i dagplejen svinger sæsonmæssigt. Antallet af indskrevne er normalt højest om foråret, før skolestart, og lavest om efteråret, hvor børnehaver og aldersintegrerede institutioner har plads til flere af de mindste børn, når skolebørnene er rykket op i skolesystemet. Udviklingen i børnetallet er meget forskelligt fra kommune til kommune. Selvom der i de senere år generelt har været et faldende børnetal, har en del kommuner haft et stigende børnetal. vippenormering udviklingen i børnetallet Kommuner med faldende børnetal og kommuner med stigende børnetal agerer forskelligt. Når børnetallet falder, vil nogle kommuner gennemføre en pladsreduktion i dagplejen, andre i institutionerne. Når børnetallet stiger, vil man i nogle kommuner primært udbygge daginstitutionsområdet, enten fordi man kan have problemer med at rekruttere dagplejere eller af andre årsager. I flere kommuner er dagplejen fortsat enten det eneste dagtilbud til 0-2-årige eller det primære tilbud, idet der kun er relativt få institutionspladser til denne aldersgruppe. Såfremt forældre i alle kommuner fik mulighed for at vælge mellem institution eller dagpleje i deres egen kommune, vil det kunne betyde et fald i antallet af dagplejepladser. At nogle kommuner vælger ikke at tilbyde institutionspladser kan dog hænge sammen med, at der lokalt ikke er den store efterspørgsel efter institutionspladser til aldersgruppen. dagplejen det eneste dagtilbud Da flere gamle kommuner med forskellig dagtilbudsstruktur nu er lagt sammen i nye kommuner, vil sammensætningen af dagtilbud mange steder komme op til fornyet overvejelse. Dette kan også påvirke forældrenes efterspørgsel. De 0-årige Fra 2000 til 2003 blev antallet af 0-årige, der blev indskrevet i dagpleje næsten halveret. Antallet af 0-årige i dagpleje er steget igen, men ligger stadig knap børn under niveauet i år færre 0-årige i dagplejen DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 17

18 ANTALLET AF PLADSER I DAGPLEJEN Vuggestuerne har i perioden fået godt 600 flere 0-årige, mens de aldersintegrerede institutioner har fået knap flere 0-årige. I interviewrunden fortalte mange af dagplejelederne, at de nye barselsregler har betydet, at de får færre 0-årige, men til gengæld er der nu lidt flere børn, der er yngre end tidligere, det vil sige 6-7 måneder gamle. De nye barselsregler har altså ikke betydet, at alle børn får længere tid hjemme hos mor og far inden deres start i dagtilbud. Til gengæld vælger nogle forældre at omsætte den ubrugte barsel til korteudviklingen i indskrivningsprocenter flere 1-årige i dagplejen Udviklingen i indskrivningsprocenter for 0-årige fordelt på kommunetyper 2) viser, at der er sket en tilnærmelse mellem land og by af indskrivningen for 0-årige. For seks år siden blev der indskrevet flere 0-årige børn på landet og i små provinsbyer end i de større byer. Den forskel er siden blevet meget udlignet. Det hænger formentlig sammen med, at det de sidste par år stort set er lykkedes at få afskaffet de sidste ventelister, som især var et problem i byerne. Udligningen mellem by og land er samtidig med til at forklare, at institutionerne har fået en lidt større andel af de 0-årige, end de havde i De 1-årige I 2006 er der indskrevet flere 1-årige end i de foregående år fra Det er altså ikke denne gruppe, der indskrives færre af i dagplejen. For de 1-årige er der da også sket en bemærkelsesværdig stigning i indskrivningsprocenten i dagtilbud fra 69,7 pct. i 2000 til 81,2 pct. i ). Hvis man ser de 0-årige og de 1-årige under ét, betyder den stigning, at børnene i dag i gennemsnit er yngre, når de starter i dagtilbud, end de var for seks år siden. Den gennemsnitlige»startalder«er i dag ca. 12 måneder. For seks år siden var den gennemsnitlige»startalder«i dagtilbud ca. 13 måneder. Den lavere startalder skyldes sandsynligvis både ventelisternes afskaffelse og de nye barselsregler. 2) Udviklingen i antallet af pladser i dagpleje og daginstitution siden år 2000, tabel 8, Bureau 2000, juni ) Udviklingen i antallet af pladser i dagpleje og daginstitution siden år 2000, tabel 9. Bureau 2000, juni DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

19 ANTALLET AF PLADSER I DAGPLEJEN re arbejdsdage eller en ugentlig fridag, når forældrene går på arbejde igen efter endt barselsorlov. Udviklingen i indskrivningsprocenten for 1-årige i henholdsvis storbyområderne (HT-området i hovedstaden og magistratskommunerne i provinsen) og i det øvrige land 4), viser, at andelen af 1- årige, der indskrives i dagpleje, falder i de store byer. Her vokser antallet af indskrevne i daginstitution til gengæld særlig stærkt. I de øvrige kommuner sker der derimod en parallel udvikling i dagpleje og daginstitutioner af indskrivningen af 1-årige. Men generelt er der ikke den store forskel mellem de to grupper af kommuner, hvis vi ser på den samlede indskrivning af 1-årige. En væsentlig årsag til den lavere indskrivning af 1-årige i dagpleje i store byer er, at dagplejen især i storbyområderne har betydelige rekrutteringsproblemer (jf. afsnittet om rekruttering). Derimod har det mange steder været lettere fortsat at skaffe kvalificerede dagplejere uden for storbyerne. Hertil kommer, at det faldende børnetal navnlig har ramt landkommunerne, mens mange bykommuner har haft uændret eller stigende børnetal. De 2-årige Der er knap færre indskrevne 2-årige i dagplejen i 2006 set i forhold til Der er også indskrevet knap færre 2-årige i vuggestuerne. Der er indskrevet flere 2-årige i 2006 i de aldersintegrerede daginstitutioner end i 2000, og godt flere 2-årige i børnehaverne i løbet af perioden. Spørgsmålet er imidlertid, om der er tale om især sæsonmæssige svingninger. færre 2-årige i dagplejen I nogle kommuner tilstræber man, at børnene begynder i børnehave/børnehavegruppe allerede når de for eksempel er mellem to år seks måneder og to år 11 måneder. Men det kan være svært at realisere denne bestræbelse om foråret, hvor daginstitutionerne er helt fyldt op forud for skolestart. Ressourceopgørelserne er netop sket i forårsmånederne. Derimod er ressourceopgørelserne sket i september. Her er det alt andet lige lettere for en kommune at sikre plads i 4) Udviklingen i antallet af pladser i dagpleje og daginstitutioner siden år 2000, tabel 9. Bureau 2000, juni DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 19

20 ANTALLET AF PLADSER I DAGPLEJEN daginstitutionerne til børn i aldersgruppen to år seks måneder til to år 11 måneder. Det kan imidlertid 5) ikke på det foreliggende grundlag afgøres, i hvor høj grad det er forklaringen. stor forskel fra kommune til kommune Har kommunens udgift til en dagplejeplads indflydelse på antallet af dagplejepladser? Generelt er enhedsomkostningen pr. plads for 0-2 årige i dagplejen lavere end i daginstitutionerne. Der er dog stor forskel fra kommune til kommune i størrelsen på dagplejens enhedsomkostninger. I nogle kommuner ligger enhedsomkostningerne for dagpleje og daginstitution tæt på hinanden. I disse kommuner er institutionsområdet udbygget i de senere år. Bureau 2000 peger i sin undersøgelse af udviklingen i antallet af pladser i dagpleje og daginstitution 6) på, at det er sandsynligt, at kommunerne har haft forskelle i enhedsomkostningerne med i overvejelserne, når de i den enkelte kommune har prioriteret, hvilken pasningsform, der skal udbygges. En analyse af udviklingen i indskrivningsprocenter i dagpleje og institution for 1-årige i 60 gamle kommuner, hvor der er forskellig afstand i enhedsomkostninger mellem vuggestue og dagpleje 7), viser, at dagplejen især er gået tilbage i de kommuner, hvor der ikke er nogen væsentlig økonomisk fordel for kommunen ved at satse på dagpleje frem for institutioner. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at det ofte handler om storbyer, hvor det er svært at rekruttere og hvor dagplejepladserne kan være dyrere, fordi dagplejerne for eksempel kun har tre børn fast indskrevet. politisk ønske Der er ikke generelt set i kommunerne et større politisk ønske om, at børn skal passes i daginstitution frem for dagpleje. I mange kommuner er der ligefrem et politisk ønske om at bevare så mange pladser i dagplejen, som muligt. Samtidig lægges der i flere kommuner ikke skjul på, at den lavere udgift til en plads i dagpleje gør den attraktiv rent politisk. I syv af de gamle kommuner er enhedsomkostningen på en plads i dagplejen den samme eller højere end enhedsomkostningen på en 5) Udviklingen i antallet af pladser i dagpleje og daginstitutioner siden år 2000, Bureau 2000, juni ) Se fodnote 5. 7) Er kun opgjort for de 60 kommuner, der har egentlige vuggestuer. Tabel 22 i Udviklingen i antallet af pladser i dagpleje og daginstitutioner siden år 2000, Bureau 2000, juni DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

21 ANTALLET AF PLADSER I DAGPLEJEN plads i daginstitution. Heraf har de fire kommuner i meget høj grad svært ved at rekruttere dagplejere. Samtidig deltog dagplejeledere fra tre af disse kommuner i interviewrunden og gav udtryk for, at politikerne gerne så dagplejen bevaret eller udvidet. I de kommuner, hvor kommunens udgift til en plads i dagpleje er meget lavere end udgiften til en plads i daginstitution, peges der på, at dagplejen risikerer at blive udkonkurreret af daginstitutioner, hvis udgiften til dagpleje stiger. Der angives dog af andre kommuner grunde til, at det ikke nødvendigvis vil ske. Blandt andet vil der fortsat være børn der trives bedst i dagpleje, og børn der trives bedst i daginstitution. For at bevare så mangfoldig en dagtilbudsvifte som muligt og sikre forældrene et frit valg, er der derfor god grund til at tilbyde begge dagtilbud i kommunen. Udsættes dagplejen for konkurrence fra private dagtilbud? Der er ikke indtil videre tegn på, at de private dagtilbud på landsplan tager mange pladser fra dagplejen. Det vurderes, at puljeordninger helt overvejende benyttes af børn over 3 år og at der ikke er sket nogen større ændring i antallet af børn, der er i puljeordninger de sidste fem år 8). Servicelovens 25a åbner mulighed for drift af privatinstitutioner. Muligheden er relativ ny og har endnu ikke den store udbredelse. Ifølge Servicelovens 37 (tidligere 26) yder kommunen tilskud til privat pasning. Forældrene kan fx vælge at benytte tilskuddet til selv at ansætte en privat børnepasser eller til at betale en selvstændig erhvervsdrivende for pasningen. Ordningen kaldes populært»fritvalgsordningen«. puljeordninger privatinstitutioner tilskud til privat pasning En undersøgelse af ordningen ved årsskiftet 2003/2004 9) viste, at tilskud til privat pasning benyttedes til forskellige formål. Ved udgangen af 2003 fik ca børn tilskud og de største grupper var: Ordninger med ung pige, hvor forældrene ansætter en person til at passe et eller flere børn i forældrenes hjem. Ordningerne omfattede ca børn. 8) Udviklingen i antallet af pladser i dagpleje og daginstitutioner siden år 2000, Bureau 2000, juni ) Notat om udbredelsen af privat dagpleje ved årsskiftet 2003/2004, Bureau 2000, januar DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 21

22 ANTALLET AF PLADSER I DAGPLEJEN Ordninger med private dagplejehjem, hvor børnene passes i hjemmet hos en privat dagplejer, der lever af børnepasning. Ordningerne omfattede ca. 425 private dagplejehjem med ca børn i alt. De resterende ca. 600 børn, som blev passet med tilskud fra kommunen til privat pasning, fandtes overvejende i to grupper: Bedsteforældre, der passede børnene mod betaling. Forskellige institutionslignende tilbud, fx pasningsordninger for børn under skolealderen på enkelte friskoler. I 2004 blev børn passet med tilskud til privat pasning fra kommunen. Tallene var børn i 2005 og børn i ). Ordningen synes således at have omtrent uændret omfang. Der er dog ingen tvivl om, at der i nogle få kommuner er mange såkaldte»fritvalg«-dagplejere, og slet ingen i andre kommuner. Fritvalg-dagplejerne kan både være dagplejere, som tidligere var ansat i den kommunale dagpleje, men som af forskellige årsager har valgt at blive selvstændige. Men de kan også være personer, der aldrig tidligere har arbejdet som dagplejere. tilskud til pasning af egne børn belægningsgrader Ifølge Servicelovens 38 kan en kommune beslutte at yde tilskud til forældre, der vælger selv at passe deres barn. I 2004 fik forældrene til 768 børn tilskud til pasning af egne børn fra kommunen. Tallene er 719 børn i 2005 og 716 børn i ). Ordningen har således kun et forholdsvis beskedent omfang. Dagplejens belægningsprocent Kommuner opererer med forskellige belægningsprocenter. Nogle kommuner har en målsætning om belægningsgrader på op til 95 pct. eller 98 pct. Flere og flere steder følges der tæt op på belægningen og årsagerne til en eventuelt lavere belægning afdækkes. Mange steder sker opfølgningen månedligt. Tomme pladser i dagplejen kan have flere forskellige årsager: pasningsgarantien Pasningsgarantien betyder, at der i et vist omfang opereres med/accepteres tomme pladser i dagplejen. 10) Danmarks Statistiks Sociale ressourceopgørelse 22 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

23 ANTALLET AF PLADSER I DAGPLEJEN Når nye dagplejere starter op, har de ikke altid fyldt op med børn fra starten. Det kan have betydning for antallet af tomme pladser i hvilket omfang der tages hensyn til forældrenes ønsker. Flere kommuner nævner, at tomme pladser i et vist omfang opstår, fordi forældre ikke ønsker den tildelte dagplejer, fx på grund af rygning, husdyr eller dagplejehjemmets placering. I forhold til dagplejehjemmets placering kan problemet være, at dagplejehjemmet ligger i et etagebyggeri uden have, at hjemmet ligger i den modsatte retning i forhold til forældrenes vej på arbejde, eller at det ikke ligger i nabolaget. Tomme pladser kan i enkelte tilfælde opstå som følge af, at der tages et særligt hensyn til enkelte dagplejere. Det kan fx være i forbindelse med en dagplejers graviditet eller på grund af at dagplejeren har flere små børn under 12 måneder. Nogle kommuner nævner, at de har fokus på langtidsplanlægning i forhold til tomme pladser, så de i videst muligt omfang kan benyttes til afvikling af ferie, efteruddannelse, gæstedagpleje osv. hensyn til forældrenes ønsker særligt hensyn til enkelte dagplejere langtidsplanlægning DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 23

24 GÆSTEPLEJE OG LEGESTUER Gæstepleje og legestuer gæstepleje gæsteplejere for hinanden faste gæsteplejere gæsteplejehuse kombination af typer af gæstepleje mange variationer Kommunerne er blevet spurgt om, hvordan de har organiseret deres gæstepleje. Kommunerne har haft mulighed for at angive flere svar, da gæsteplejen godt kan være organiseret på flere måder i en kommune. I 86 pct. af de deltagende kommuner i undersøgelsen, var dagplejerne gæsteplejere for hinanden. Det er således langt den mest almindelige måde at organisere gæsteplejen på. Flere kommuner har organiseret gæsteplejen i grupper, således at børnene kommer i gæstepleje inden for den samme gruppe af dagplejere, hvor man i forvejen kender hinanden. Typisk er dagplejerne organiseret i legestuegrupper, hvor børnene og de voksne i en gruppe mødes jævnligt i legestuen. I 29 pct. af de deltagende kommuner har man faste gæsteplejere, som kun har børn i forbindelse med andre dagplejeres fravær. 9 pct. svarende til 20 af de gamle kommuner har et eller flere gæsteplejehuse, som dog ikke nødvendigvis dækker hele kommunens gæsteplejebehov og derfor ofte vil være kombineret med anden gæstepleje. 14 pct. af kommunerne har svaret, at hele eller dele af deres gæstepleje er organiseret på anden måde. Mange kommuner bruger en kombination af forskellige typer af gæstepleje. Samtidig er der inden for hver type gæstepleje mange variationer i indretningen af gæsteplejen. Nogle steder har to dagplejere i hver legestuegruppe alene tre fastindskrevne børn og dermed hver en fast gæsteplads. I nogle kommuner har nogle dagplejere tre fastindskrevne børn og en gæsteplads. Det vil være forskelligt, hvilke dagplejere der har tre børn og en gæsteplads. De fordeles efter behov, som kan være aflastning ved graviditet, efter sygdom m.m. I en kommune har man indrettet sig med et dagplejecenter med en uddannet pædagog, kontorer til ledelse og tilsyn, legestue mm. Her kan børnene også passes ved dagplejeres akutte fravær og fravær, der ikke varer hele dagen. I de tilfælde hvor der er tale om planlagt frihed går børnene i gæstepleje hos en fast gæsteplejer. Dagplejecentret fungerer derfor alene som en sikkerhedsventil, og er med til at sikre at børnene ikke oplever så mange skift. 24 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

25 GÆSTEPLEJE OG LEGESTUE Nogle steder har kommunen fast tilknyttet gæsteplejere til dagplejen. Hvis de er optaget dækkes behovet indenfor den enkelte dagplejegruppe. Kommunerne er blevet spurgt til legestueforholdene i dagplejen. Nedenstående graf viser at 44 pct. af de gamle kommuner har heldagslegestue, 31 pct. har både heldags- og halvdagslegestue mens 25 pct. har halvdagslegestue. legestueforholdene Figur 2 Kommunerne er også blevet spurgt om, hvor legestuen afholdes. Figur 3 Ovenstående graf viser, at i 37 pct. af kommunerne afholdes legestuen både i dagplejens egne lokaler og i andre lokaler. I andre 37 pct. afholdes legestuen i andre lokaler, mens legestuen i 26 pct. af kommunerne afholdes i dagplejens egne lokaler. DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 25

26 GÆSTEPLEJE OG LEGESTUE Endelig er de kommuner, der har legestue, blevet spurgt om, hvor ofte børnene er i legestue: Figur 4 Grafen viser, at i 80 pct. af kommunerne er børnene i legestue 1 gang om ugen eller mere. I 18 pct. er børnene i legestue hver 14. dag. I 1 pct. er børnene i legestue hver 3. uge og i 1 pct. er børnene i legestue 1 gang om måneden. 26 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

27 REKRUTTERING AF DAGPLEJERE Rekruttering af dagplejere Kommunerne er blevet spurgt om, i hvilken grad det er svært at rekruttere dagplejere. Svarenes fordeling er vist her: hvilken grad Procent Det er i meget høj grad svært at rekruttere dagplejere 19 Der er i høj grad svært at rekruttere dagplejere 16 Det er i nogen grad svært at rekruttere dagplejere 37 Det er i mindre grad svært at rekruttere dagplejere 10,5 Det er stort set ikke svært at rekruttere dagplejere 14,5 Det er slet ikke svært at rekruttere dagplejere 3 I alt 100 Svarene viser, at 35 pct. af kommunerne vurderer, at de i høj grad eller i meget høj grad har svært ved at rekruttere dagplejere. 37 pct. havde i nogen grad svært ved at rekruttere. Det betyder, at 72 pct. af kommunerne vurderer, at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad har svært ved at rekruttere, mens 28 pct. af kommunerne vurderer, at de i mindre grad, stort set ikke eller slet ikke har svært ved at rekruttere dagplejere. Hvor i landet er det svært at rekruttere dagplejere? På næste side ses et Danmarkskort, hvor kommunerne er farvelagt efter, hvor svært det er for dem at rekruttere de dagplejere, de har brug for. Kortet viser, at fordelingen ikke er geografisk entydig, men kommuner i Vestjylland, Vestsjælland og på Sydfyn har ikke lige så svært ved at rekruttere dagplejere, som kommuner i og omkring Århus, Odense og Købehavn. ikke geografisk entydigt DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 27

28 REKRUTTERING AF DAGPLEJERE Kommunerne har svært ved at rekruttere dagplejere 28 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD

29 REKRUTTERING AF DAGPLEJERE Hvor i kommunerne er der problemer med at rekruttere dagplejere? Kommunerne er også blevet spurgt om, hvor de har problemer med at rekruttere dagplejere. Godt halvdelen af de kommuner, der har problemer med at rekruttere, har det i dele af kommunen, mens resten har det i hele kommunen. Figur 5 I de kommuner, hvor der kun er problemer med at rekruttere dagplejere i dele af kommunen, er det især i byerne og i boligkvarterer, som er karakteriseret ved en høj koncentration af højtuddannede indbyggere og indbyggere med høje indtægter. i dele af kommunen Bymidten nævnes ofte som et svært sted at rekruttere dagplejere. Flere dagplejeledere mener, at det både skyldes, at det kræver høj indtægt at have råd til at bo i bymidten, men også at boligerne oftest er etagebyggeri, som ikke nødvendigvis kan blive godkendt til dagpleje. Også kvarterer med mange socialt dårligt stillede, pensionister eller indvandrere nævnes som vanskelige steder at rekruttere dagplejere. Hvem søger job i dagplejen?»vi kan ikke bruge din ansøgning i øjeblikket, men må vi beholde den?«det spørgsmål hører fortiden til i dagplejen. Der ligger ikke længere ansøgninger på lager på dagplejekontorerne. Flere dagplejeledere mener faktisk, at markedet måske er udtømt i deres kommuner. Der kommer dog stadig uopfordrede ansøgninger til dagplejen, og mange er højt kvalificerede og gode til at begrunde, hvorfor de søger. Ansøgerne er ofte bedre kvalificerede end dem, der tidligere søgte uopfordret. I mange kommuner ansættes der blandt andet uopfordrede ansøgninger DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD 29

30 REKRUTTERING AF DAGPLEJERE flere pædagoger som dagplejere. Men der kommer også flere ansøgninger end tidligere fra butiksansatte, lærere, fysioterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. En dagplejeleder siger:»for nogle år siden, da der var prikkerunde i bankerne, fik vi mange derfra. Nu får vi mange ansøgere fra social- og sundhedssektoren, og de er en stor succes i dagplejen. Det kan også være godt at få nogen til faget fra andre erhverv. Mangfoldigheden i dagplejen er jo vores force.«øget arbejdspres Mange kommuner mener, at et øget arbejdspres på mange arbejdspladser, fx i butikker, daginstitutioner, skoler, hjemmeplejen, betyder, at nogle vælger at søge job som dagplejer. Flere dagplejelederes erfaring er imidlertid, at flere af dem forlader jobbet som dagplejer igen, fordi det kommer bag på dem, at det faktisk er et krævende job. En dagplejeleder siger:»de sidste fem år har der været rigtigt stor stigning i super kvalificerede ansøgere, som har sagt deres job op for at blive dagplejere. Før var lærere og pædagoger, der blev dagplejere, en undtagelse, men nu har vi cirka 15 af dem.«en anden dagplejeleder siger:»en ny struktur i hjemmeplejen betød, at vi fik otte til ti meget dygtige nye dagplejere. De er nu kørt sur i den lange arbejdstid i dagplejen. De kan jo gå tilbage til hjemmeplejen på 3/4 tid og tjene det samme, hvis de tager aftenvagter.«specialdagpleje ansøgertype ikke slække på kravene At mange kommuner har en specialdagpleje eller dagplejere ansat med specialviden omkring for tidligt fødte, børn med diabetes eller andre børn med særlige behov har fået flere med en uddannelse som sygeplejerske, fysioterapeut, pædagog eller lignende til at søge ind i dagplejen. Især i pendlerkommuner, hvor forældrene har en del transporttid til arbejde siger dagplejelederne, at der er en ny ansøgertype i forhold til tidligere. Det drejer sig om folk, der»står af ræset«. Dagplejelederne er meget bevidste om, at de ikke skal slække på kravene til ansøgerne, hvis dagplejen skal overleve. I en kommune havde borgmesteren udtrykt undren over, at der manglede dagplejere, når der var en del ansøgere. Dagplejelederen svarede, at hvis han ville tage imod klagerne fra forældrene, når de kom, så kunne de da hurtigt ansætte flere dagplejere. Det skulle de så ikke. 30 DAGPLEJENS PLACERING I VIFTEN AF DAGTILBUD