en opfølgende undersøgelse

Transkript

1 Going concern og en opfølgende undersøgelse Af partner, statsaut. revisor, Anders Bisgaard, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm og formand for FSR s Revisionstekniske Udvalg 1 og seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen, Faglig udviklingsafdeling, Beierholm og ekstern lektor, Institut for Økonomi og Ledelse samt Juridisk Institut, Aalborg Universitet 1. Indledning Denne artikel omhandler en omfattende undersøgelse af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2011, samt resultaterne af denne undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem Beierholm og FSR. Undersøgelsen bygger videre på en tidligere, lignende undersøgelse af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Denne undersøgelse og resultaterne heraf blev omtalt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, 2009 (Bisgaard og Seehausen, 2009). Ud over en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, omfatter den nye undersøgelse også en tilsvarende, tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. Denne stikprøve fungerer som kontrolgruppe. Det overordnede formål med den nye undersøgelse er således dels at undersøge udviklingen sammenlignet med undersøgelsen fra 2009, dels at undersøge forskellene mellem stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. 28 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

2 konkursramte selskaber Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 29

3 Artiklen er struktureret på følgende måde. I afsnit 2 knyttes der generelle bemærkninger til ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern. I afsnit 3 og 4 omtales den nye undersøgelse og resultaterne heraf. I afsnit 5 afsluttes artikler med de overordnede resultater af den nye undersøgelse. I næste nummer af Revision & Regnskabsvæsen bringes der en uddybende artikel, der dels sammenholder resultaterne af den nye undersøgelse med andre undersøgelser fra f.eks. Erhvervsstyrelsen og FSR, dels perspektiverer resultaterne af den nye undersøgelse i forhold til ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern både nu og i fremtiden. 2. Ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern I det følgende knyttes der generelle bemærkninger til ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern. Først omtales ledelsens ansvar og dernæst revisors ansvar Ledelsens ansvar Det fremgår af ÅRL 13, stk. 1, nr. 4, at årsrapporten skal udarbejdes efter den grundlæggende forudsætning, at driften af en aktivitet formodes at fortsætte medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Hvis en aktivitet afvikles, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling. Det fremgår tilsvarende af RV 1 om årsrapporten, dens formål og indhold, at ledelsen ved udarbejdelsen af årsrapporten skal foretage en bedømmelse af virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. afsnit 44. Årsrapporten skal udarbejdes på going concern-basis, dvs. med fortsat drift for øje, medmindre ledelsen har til hensigt at lade virksomheden træde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter til ophør eller ikke har noget realistisk alternativ hertil. Dette fremgår også af regnskabsvejledningen for mindre virksomheder, jf. afsnit 3.3.1, samt IAS 1, jf. afsnit 25, og IFRS for SMV, jf. afsnit Det fremgår desuden af RV 1, at der ved bedømmelse af, hvorvidt årsrapporten kan udarbejdes på going concern-basis, skal tages hensyn til alle givne oplysninger om den overskuelige fremtid for en periode på i det mindste men ikke begrænset til 12 måneder efter balancedagen, jf. afsnit 46. Dette fremgår også af regnskabsvejledningen for mindre virksomheder, jf. afsnit 3.3.1, samt IAS 1, jf. afsnit 26, og IFRS for SMV, jf. afsnit 3.9. Dvs., at der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med ledelsens vurdering af going concern. Dette gælder både efter ÅRL som fortolket i RV 1 og regnskabsvejledningen for mindre virksomheder samt efter IFRS Revisors ansvar I det følgende omtales først revisors vurdering af going concern og dernæst revisors rapportering herom Revisors vurdering af going concern Det fremgår af ISA 570 om fortsat drift, at revisors ansvar er at: Opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at ledelsens anvendelse af forudsætningen om fortsat drift ved udarbejdelsen og aflæggelsen af regnskabet er passende, og at Konkludere, hvorvidt virksomhedens evne til at fortsætte driften er forbundet med væsentlig usikkerhed, jf. afsnit 6. Det fremgår desuden af denne standard, at revisor ved sin stillingtagen til ledelsens vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften skal dække den samme periode, som ledelsen har anvendt ved udførelsen af sin vurdering som krævet i den relevante regnskabsmæssige begrebsramme, jf. afsnit Hvis ledelsens vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften dækker en periode på mindre end 12 måneder efter balancedagen, skal revisor anmode ledelsen om at forlænge vurderingsperioden til mindst 12 måneder efter balancedagen. Dvs., at den tidshorisont, der skal anvendes i forbindelse med revisors vurdering af going concern, skal være den samme som den tidshorisont, der anvendes i forbindelse med ledelsens vurdering af going concern, og at der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med ledelsens og dermed revisors vurdering af going concern. 30 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

4 Revisors rapportering om going concern Tabel 1 indeholder en oversigt over revisors rapportering om going concern. 5 Tabel 1: Revisors rapportering om going concern Væsentlig usikkerhed om fortsat drift Going concern valgt som regnskabsprincip Going concern ikke valgt som regnskabsprincip 1 Relevant valg (enig med ledelsen) Ikke relevant valg (uenig med ledelsen) Relevant valg (enig med ledelsen) Omtale af usikkerhed i årsregnskabet Tilstrækkelig Utilstrækkelig Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Konklusion uden forbehold Forbehold for fortsat drift Afkræftende konklusion Forbehold for manglende oplysninger Konklusion med forbehold eller afkræftende konklusion Forbehold for fortsat drift og forbehold for manglende oplysninger Afkræftende konklusion Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Konklusion uden forbehold 1 Den situation, hvor going concern er valgt som regnskabsprincip, men revisor er uenig med ledelsen i dette valg, er ikke medtaget i tabellen, idet denne situation næppe vil kunne forekomme i praksis. Det fremgår af denne tabel, at revisor i relation til going concern skal tage forbehold i følgende situationer: Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, og revisor er enig med ledelsen i dette valg, men usikkerheden vedrørende fortsat drift ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet. Revisor skal i denne situation tage forbehold for de manglende oplysninger og udtrykke enten en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion, jf. ISA 570, afsnit 20, A23 og A24, jf. generelt også ISA 705 om modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring, afsnit 7, litra a og afsnit 8 samt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1 6 Hvis going concern er valgt som regnskabspraksis, men revisor er uenig med ledelsen i dette valg. Revisor skal i denne situation tage forbehold for fortsat drift og udtrykke en afkræftende konklusion, jf. ISA 570, afsnit 21 og A26 samt erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 2, nr. 4, jf. generelt også ISA 705, afsnit 8 og erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 1. Hvis usikkerheden vedrørende fortsat drift heller ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet, skal revisor som nævnt også tage forbehold for de manglende oplysninger. Der er i denne situation i princippet tale om to særskilte forbehold, men i praksis kan de to forbehold fint sammenskrives til ét samlet forbehold. Det fremgår desuden af tabellen, at revisor i relation til going concern skal give supplerende oplysninger i følgende situationer: Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, og revisor er enig med ledelsen i dette valg, og usikkerheden vedrørende fortsat drift er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet, jf. ISA 570, afsnit 19 og A21, jf. generelt også ISA 706 om supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring, afsnit 6 og erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 1 Hvis going concern ikke er valgt som regnskabsprincip, og revisor er enig med ledelsen i dette valg, jf. ISA 570, afsnit A26, jf. generelt også ISA 706, afsnit 6 og erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 1 7 De supplerende oplysninger skal i begge situationer gives under overskriften Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet, jf. erklæringsbekendtgørelsens 7, stk Hvad med review og assistance? Hvis revisor udfører review også kaldet gennemgang i stedet for revision, finder ISRE 2400 DK om review af regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning anvendelse. Revisors ansvar i relation til going concern er i denne situation i princippet det samme som ved revision både for så vidt angår revisors vurdering af going concern, og for så vidt angår revisors rapportering om going concern. Revisors skal således i relation til going concern tage forbehold og give supplerende oplysninger i de samme situationer, som er omtalt ovenfor, jf. ISRE 2400 DK, afsnit 27 og 27a samt erklæringsbekendtgørelsens 10, stk. 1, jf. 6, stk. 2, og 11, stk Hvis revisor i stedet udfører regnskabsmæssig assistance, finder ISRS 4410 DK om assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning anvendelse. Revisor har i denne situation i princippet intet ansvar i relation til going concern hverken i relation til vurdering eller rapportering. Revisor kan således hverken tage forbehold eller give supplerende oplysninger i en assistanceerklæring. Det fremgår imidlertid af ISRS 4410 DK, at hvis revisor bliver opmærksom på væsentlig fejlinformation, skal revisor forsøge at blive enig med virksomheden om de nødvendige rettelser eller tilføjelser, jf. afsnit 16. Hvis ikke sådanne rettelser eller tilføjelser bliver foretaget i de regnskabsmæssige oplysninger, skal revisor trække sig fra opgaven. Al- Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 31

5 ternativet til et forbehold er således, at revisor trækker sig fra opgaven og dermed ikke afgiver nogen erklæring Sammenfatning af revisors ansvar Det er vigtigt at være opmærksom på, at revisors vurdering af going concern omfatter en vurdering på et bestemt tidspunkt af fremtidige og ifølge sagens natur usikre udfald af begivenheder eller forhold, jf. ISA 570, afsnit Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på følgende: Graden af usikkerhed i forbindelse med udfaldet af en begivenhed eller et forhold stiger betydeligt, desto længere i fremtiden en begivenhed, et forhold eller udfaldet finder sted Enhver vurdering om fremtiden, herunder revisors vurdering af going concern, er baseret på de oplysninger, der er til rådighed på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages, hvilket for så vidt angår revisors vurdering af going concern vil sige tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen) Efterfølgende begivenheder kan resultere i udfald, der ikke er konsistente med vurderingen, der var rimelig på det tidspunkt, hvor den blev foretaget. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at revisor kun skal inddrage historiske forhold i forbindelse med vurderingen af going concern, idet der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med denne vurdering. Denne tidshorisont rækker væsentligt ud over tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen, hvilket indebærer, at revisor også skal inddrage forventede fremtidige forhold i forbindelse med vurderingen af going concern. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisor ikke kan forudse fremtidige begivenheder eller forhold, der kan bevirke, at en virksomhed må ophøre med at fortsætte driften, og at manglende henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift derfor ikke kan betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. ISA 570, afsnit 7. Dette burde være indlysende, idet en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften ikke kan udstedes af nogen hverken revisor eller andre. Nogle regnskabsbrugere har imidlertid en uberettiget forventning om, at manglende henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift er en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften. Dette er naturligvis uheldigt, idet det medvirker til at skabe og opretholde en forventningskløft mellem regnskabsbrugerne og den ydelse, som revisor leverer. 12 den samlede population af konkursramte selskaber og til sidst de to stikprøver dels stikprøven af konkursramte selskaber, dels kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber Dataindsamlingen og gennemførelsen af undersøgelsen Indsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, og selve gennemførelsen af undersøgelsen er beskrevet i boks 1. Boks 1: Dataindsamling og gennemførelse af undersøgelsen Indsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, er foregået på følgende måde: Experian har leveret en liste over, hvilke selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i Denne liste omfatter alle selskaber, om hvilke der i Statstidende er givet meddelelse om konkursdekret i Listen omfatter dog ikke færøske og grønlandske selskaber 500 af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, er tilfældigt udvalgt til stikprøven af konkursramte selskaber. Dette svarer til 14 % af de selskaber, der er gået konkurs i Selskaber, hvor konkursdekretet senere er ophævet, er fjernet fra stikprøven, og et tilsvarende antal yderligere selskaber er udtaget til stikprøven Datoen for konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, er fremskaffet via Statstidende. Selskaber, hvor datoen for konkursdekretet ikke er oplyst, er fjernet fra stikprøven, og et tilsvarende antal yderligere selskaber er udtaget til stikprøve Ud over stikprøven af konkursramte selskaber er der som kontrolgruppe også tilfældigt udvalgt 500 selskaber, herunder både aktieog anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs 1 De seneste årsrapporter for de selskaber, der indgår i de to stikprøver, er fremskaffet via NN Markedsdata. Undersøgelsen er gennemført på følgende måde: Undersøgelsen er baseret på en gennemlæsning af de seneste årsrapporter og erklæringer for samtlige de selskaber, der indgår i de to stikprøver De data, som undersøgelsen er baseret på, er samlet i en database. 1 Det kan naturligvis ikke afvises, at et eller flere af selskaberne efterfølgende er gået konkurs, men selskaberne var ikke gået konkurs eller taget under konkursbehandling på tidspunktet for stikprøvens udtagelse. 3. Den nye undersøgelse I det følgende omtales først indsamlingen af de data, som undersøgelsen er baseret på, og selve gennemførelsen af undersøgelsen, dernæst 32 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

6 Figur 1: Erklærede konkurser (både virksomhedskonkurser og personlige konkurser) januar 2008-oktober Den samlede population konkursramte selskaber Undersøgelsen omfatter som tidligere nævnt de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der gået konkurs i Tabel 2 viser sammensætningen af den samlede population, der består af alle aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i Sammensætningen af den samlede population fra undersøgelsen fra 2009, der bestod af alle aktie- og anpartsselskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, er medtaget til sammenligning. Tabel 2: Sammensætningen af den samlede population af konkursramte selskaber den nye undersøgelse sammenholdt med undersøgelsen fra 2009 Konkursramte selskaber 1 Selskaber i alt: Aktieselskaber Anpartsselskaber Selskaber med årsrapport i alt: Aktieselskaber Anpartsselskaber Selskaber uden årsrapport i alt: Aktieselskaber Anpartsselskaber 2008 og 1. kvartal (100 %) 761 (18 %) (82 %) (100 %) 674 (21 %) (79 %) (100 %) 87 (8 %) (92 %) (100 %) 711 (16 %) (84 %) (100 %) 648 (18 %) (82 %) 874 (100 %) 63 (7 %) 811 (93 %) 2011 Ændring % + 17 % + 31 % + 39 % + 20 % + 57 % -2 % -9 % -2 % 1 Tallene er ekskl. færøske og grønlandske selskaber. 2 Denne kolonne viser ændringen fra 2008 og 1. kvartal 2009 til 2011, hvor 2008 og 1. kvartal 2009 er omregnet til 12 måneder. Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 33

7 Det fremgår af denne tabel, at der er selskaber, der er gået konkurs i Dette kan sammenlignes med 2008 og 1. kvartal 2009, hvor der var selskaber, der gik konkurs. Dette svarer hvis 2008 og 1. kvartal 2009 omregnes til 12 måneder til en stigning på 28 %. Det er således væsentligt flere selskaber, der er gået konkurs i 2011, sammenlignet med 2008 og 1. kvartal Denne stigning er især trukket af anpartsselskaber, hvor 31 % flere selskaber er gået konkurs, men også af anpartsselskaber, hvor 17 % flere selskaber er gået konkurs. Stigningen er desuden udelukkende trukket af selskaber, der har aflagt mindst én årsrapport, hvor 39 % flere selskaber er gået konkurs, hvorimod 2 % færre selskaber, der ikke har nået at aflægge en eneste årsrapport, er gået konkurs. Stigningen er således især trukket af anpartsselskaber, der har aflagt mindst én årsrapport, hvor hele 57 % flere selskaber er gået konkurs, hvorimod 9 % færre aktieselskaber, der ikke har nået at aflægge mindst én årsrapport, er gået konkurs. Det fremgår desuden af tabellen, at 16 % af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, er aktieselskaber, og at 84 % af disse selskaber således er anpartsselskaber. Dette svarer omtrent til 2008 og 1. kvartal 2009, hvor 18 % af de selskaber, der gik konkurs, var aktieselskaber, og 82 % af disse selskaber således var anpartsselskaber. Det fremgår endvidere af tabellen, at 80 % (3.529 af 4.403) af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, har aflagt mindst én årsrapport, og at 20 % (874 af 4.403) af disse selskaber således ikke har nået at aflægge én eneste årsrapport. Dette kan sammenlignes med 2008 og 1. kvartal 2009, hvor 74 % (3.167 af 4.282) af de selskaber, der gik konkurs, havde aflagt mindst én årsrapport, og 26 % (1.117 af 4.282) af disse selskaber således ikke havde nået at aflægge én eneste årsrapport. Dette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, generelt er ældre end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Det fremgår endelig af tabellen, at der er relativt flere aktie- end anpartsselskaber, der har aflagt mindst én årsrapport, og at der således er relativt færre aktie- end anpartsselskaber, der ikke har nået at aflægge én eneste årsrapport. Det fremgår således af tabellen, dels at 18 % af de selskaber, der er gået konkurs i 2011 og har aflagt mindst én årsrapport, er aktieselskaber, og at 82 % af de disse selskaber således er anpartsselskaber, dels at blot 7 % af de selskaber, der er gået konkurs i 2011 og ikke har nået at aflægge én eneste årsrapport, er aktieselskaber, mens hele 93 % af disse selskaber er anpartsselskaber. Dette viser, at aktieselskaber generelt lever længere end anpartsselskaber, hvilket tyder på, at de sikkerhedsforanstaltninger, der findes i aktieselskaber, men ikke i anpartsselskaber, herunder den højere minimumskapital og det forhold, at der i aktieselskaber skal være en bestyrelse eller et tilsynsråd, hvorimod dette ikke er påkrævet i anpartsselskaber, virker efter hensigten, idet der alt andet lige er større sandsynlighed for, at aktieend anpartsselskaber når at aflægge mindst én årsrapport. 13 Der er som nævnt væsentligt flere selskaber, der er gået konkurs i 2011, sammenlignet med 2008 og 1. kvartal Dette fremgår også af figur 1, der viser udviklingen i antallet af erklærede konkurser i perioden januar 2008-oktober Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne figur både omfatter virksomhedskonkurser, herunder selskabskonkurser, og personlige konkurser. Både undersøgelsen fra 2009 og den nye undersøgelse omfatter derimod alene selskabskonkurser Stikprøverne konkursramte selskaber og kontrolgruppen Ud over en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, omfatter undersøgelsen som tidligere nævnt også en tilsvarende, tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. Denne stikprøve fungerer som kontrolgruppe 15 Tabel 3 viser sammensætningen af de to stikprøver dels stikprøven af konkursramte selskaber, dels kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. Sammensætningen af stikprøven af konkursramte selskaber fra undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. Tabel 3: Sammensætningen af stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber den nye undersøgelse sammenholdt med undersøgelsen fra 2009 Stikprøve Selskaber med årsrapport: Aktieselskaber Anpartsselskaber Konkurs ramte selskaber 2008 og 1. kvartal % af (100 %) 168 (21 %) 620 (79 %) Konkursramte selskaber % af (100 %) 88 (18 %) 412 (82 %) Ikke-konkursramte selskaber 2011 (kontrolgruppe) 500 (100 %) 101 (20 %) 399 (80 %) Det fremgår af denne tabel, at stikprøven af konkursramte selskaber består af 500 selskaber svarende til 14 % af de selskaber, der er gået konkurs i Denne stikprøve er lidt mindre end stikprøven af konkursramte selskaber fra undersøgelsen fra 2009, der bestod af 788 selskaber svarende til 25 % af de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Der er dog stadig tale om en ganske stor stikprøve, der sagtens kan anvendes til at generalisere fra stikprøven til den samlede population. Det fremgår desuden af tabellen, at kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber består af 500 selskaber, der ikke er gået konkurs. Sammenlagt er der således udvalgt 500 selskaber 500 konkursramte og 500 ikke-konkursramte. 34 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

8 Figur 2: Antal måneder fra balancedato i seneste årsrapport til dato for afsigelse af konkursdekret 1 1 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage. Det fremgår endelig af tabellen, at 18 % af selskaberne i stikprøven af konkursramte selskaber er aktieselskaber, og at 82 % af disse selskaber således af anpartsselskaber. Dette svarer omtrent til dels den samlede population af konkursramte selskaber, hvor 16 % af selskaberne som tidligere nævnt er aktieselskaber, og 84 % af selskaberne således er anpartsselskaber, dels kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber, hvor 20 % af selskaberne er aktieselskaber, og 80 % af selskaberne således er anpartsselskaber. Dette viser, at der relativt set ikke er væsentligt flere aktie- end anpartsselskaber, der går konkurs. 4. Resultaterne af den nye undersøgelse I det følgende omtales resultaterne af den nye undersøgelse opdelt på følgende områder: Balancedato i seneste årsrapport, dato for årsrapport og dato for afsigelse af konkursdekret (afsnit 4.1) Udvalgte regnskabsposter m.v. i seneste årsrapport (afsnit 4.2) Erklæring på seneste årsrapport (afsnit 4.3) Forbehold og supplerende oplysninger i seneste årsrapport: Forbehold og supplerende oplysninger generelt (afsnit 4.4.1) Forbehold vedrørende henholdsvis going concern og andet end going concern (afsnit 4.4.2) Supplerende vedrørende henholdsvis going concern og andet end going concern (afsnit 4.4.3) Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern samlet set (afsnit 4.4.4) Supplerende oplysning om ledelsesansvar kapitaltab (afsnit 4.4.5) Supplerende oplysninger om ledelsesansvar kapitalejerlån (afsnit 4.4.6) Revisors konklusion (afsnit 4.4.7) Revisors anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten (afsnit 4.4.8) Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern i seneste årsrapport antal måneder fra balancedato til dato for afsigelse af konkursdekret (afsnit 4.5) Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern i seneste årsrapport udvalgte regnskabsposter m.v. (afsnit 4.6) Balancedato i seneste årsrapport, dato for årsrapport og dato for afsigelse af konkursdekret Figur 2 viser antallet af måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber. Det fremgår af denne figur, at der i 21 % af tilfældene går mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og at der således i 79 % af tilfældene går mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet. 16 Der går gennemsnitligt 534 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekret. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor der i 25 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 35

9 % af tilfældene gik mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, mens der i 75 % af tilfældene gik mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og hvor der gennemsnitligt gik 515 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, gennemsnitligt er gået konkurs senere efter balancedatoen i den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Det fremgår desuden af figuren, at der i 68 % af tilfældene går mellem 1 og 2 år fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette tyder på, at aflæggelsen af årsrapporten, der skal foregå i denne periode, hvis indsendelsesfristen skal overholdes, giver anledning til refleksion for ledelsen og overvejelser om mulige tiltag for at sikre selskabets fortsatte drift. Den nye undersøgelse viser endvidere følgende: Der går gennemsnitligt 389 dage fra datoen for den seneste årsrapport, dvs. ledelsespåtegningen, til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor der gennemsnitligt gik 364 dage fra datoen for den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, gennemsnitligt er gået konkurs senere efter datoen for den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Dette hænger naturligt sammen med, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, som nævnt gennemsnitligt er gået konkurs senere efter balancedatoen i den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Der går gennemsnitligt 146 dage svarende til næsten 5 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for selve årsrapporten. 17 Dette svarer næsten fuldstændigt til undersøgelsen fra 2009, hvor der gennemsnitligt gik 147 dage fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for selve årsrapporten. Der er således intet, der tyder på, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, har aflagt årsrapport hverken senere eller tidligere end de selskaber, der gik konkurs 2008 og 1. kvartal Den nye undersøgelse viser imidlertid også, at der for så vidt angår de selskaber, der indgår i kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber gennemsnitligt går 115 dage svarende til næsten 4 måneder fra balancedatoen i årsrapporten til datoen for selve årsrapporten. Dette viser, at konkursramte selskaber gennemsnitligt aflægger årsrapport senere end ikke-konkursramte selskaber. Dette skyldes formentlig, at ledelsen i konkursramte selskaber og revisor for sådanne selskaber ønsker at trække aflæggelsen af årsrapporten og afslutningen af revisionen af årsregnskabet så længe som muligt for at have bedre overblik over selskabets finansielle stilling og fremtidsudsigter. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: I 21 % af tilfældene går der mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. I 79 % af tilfældene går der således mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet De selskaber, der er gået konkurs i 2011, er gennemsnitligt gået konkurs senere efter balancedatoen i den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009 Konkursramte selskaber aflægger gennemsnitligt årsrapport senere end ikke-konkursramte selskaber Udvalgte regnskabsposter m.v. i seneste årsrapport Tabel 4 viser udvalgte regnskabsposter m.v. i den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. 18 Tabel 4: Udvalgte regnskabsposter m.v. i seneste årsrapport Konkursramte selskaber 2011 Ikke-konkursramte selskaber 2011 (kontrolgruppe) Selskabskapital (gennemsnit) kr kr. Egenkapital: Gennemsnit Positiv Negativ Nul Kapitaltab (SL 119): Ikke kapitaltab Kapitaltab kr. 48 % 52 % 0 % 39 % 61 % 19,6 mio. kr. 84 % 16 % 0 % 79 % 21 % Balancesum (gennemsnit) 8,5 mio. kr. 46,6 mio. kr. Egenkapital/balancesum (soliditet) -10 % 42 % Årets resultat (nettoresultat efter skat): Gennemsnit Positiv Negativ Nul -3,7 mio. kr. 24 % 73 % 3 % 1,3 mio. kr. 57 % 41 % 1 % Det fremgår af denne tabel, at de konkursramte selskaber gennemsnitligt har en selskabskapital på kr., mens de ikke-konkursramte selskaber gennemsnitligt har en selskabskapital på kr. Dette tyder på, at konkursramte selskaber gennemsnitligt er mindre end ikke-konkursramte selskaber. 36 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

10 Det fremgår desuden af tabellen, at de konkursramte selskaber gennemsnitligt har en negativ egenkapital af omtrent samme størrelse som selskabskapitalen ( kr.), mens de ikke-konkursramte selskaber gennemsnitligt har en væsentlig, positiv egenkapital (19,6 mio. kr.). For så vidt angår de konkursramte selskaber, har 48 % af selskaberne en positiv egenkapital, mens 52 % af selskaberne har en negativ egenkapital. For så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber, har 84 % af selskaberne en positiv egenkapital, mens 16 % af selskaberne har en negativ egenkapital. Det fremgår af SL 119, at ledelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes senest 6 måneder efter, at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital, dvs. selskabskapitalen, eller mindre end kr. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning. Selskabet befinder sig således i en kapitaltabssituation, hvis egenkapitalen: Udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen, eller Udgør mindre end kr. Det fremgår af tabellen, dels at 39 % af de konkursramte selskaber ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, mens 61 % af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation, dels at 79 % af de ikke-konkursramte selskaber ikke befinder i en kapitaltabssituation, mens 21 % af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation. Dette viser, at væsentligt flere konkursramte end ikke-konkursramte selskaber ikke overraskende befinder sig en kapitaltabssituation. Det viser desuden, at en relativt stor andel af de konkursramte selskaber (39 %) pr. balancedatoen ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, hvilket sammenholdt med det forhold, at en endnu større andel af de konkursramte selskaber (48 %) pr. balancedatoen har en positiv egenkapital tyder på, at der efter balancedatoen og evt. også efter aflæggelsen af årsrapporten og afslutningen af revisionen af årsregnskabet kan være indtruffet en eller flere uforudsete hændelser, der har forrykket selskabets finansielle stilling væsentligt. Det viser endelig, at en relativt stor andel af de ikke-konkursramte selskaber (21 %) befinder sig i en kapitaltabssituation. Dette tyder på, at det forhold, at et selskab befinder sig i en kapitaltabssituation, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator. Det fremgår desuden af tabellen, at de konkursramte selskaber gennemsnitligt har en balancesum på 8,5 mio. kr., mens de ikke-konkursramte selskaber gennemsnitligt har en balancesum på 46,6 mio. kr. Dette viser, at konkursramte selskaber gennemsnitligt er mindre end ikke-konkursramte selskaber, hvilket som nævnt også antydes af det forhold, at de konkursramte selskaber gennemsnitligt har en mindre selskabskapital end de ikke-konkursramte selskaber. Det fremgår endvidere af tabellen, at de konkursramte selskaber gennemsnitligt har en soliditet målt som egenkapitalen i % af balancesummen på -10 %, mens de ikke-konkursramte selskaber gennemsnitligt har en soliditet på 42 %. Det fremgår endelig af tabellen, at de konkursramte selskaber gennemsnitligt har realiseret et resultat på -3,7 mio. kr., mens de ikkekonkursramte selskaber gennemsnitligt har realiseret et resultat på 1,3 mio. kr. For så vidt angår de konkursramte selskaber, har 24 % af selskaberne realiseret et positivt resultat, mens 73 % af selskaberne har realiseret et negativt resultat. For så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber, har 57 % af selskaberne realiseret et positiv resultat, mens 41 % af selskaberne har realiseret et negativt resultat. Denne relativt store andel af ikke-konkursramte selskaber, der har realiseret et negativt resultat, tyder på, at det forhold, at et selskab har realiseret et negativt resultat, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator. Det samme kan som nævnt siges om det forhold, at et selskab befinder sig i en kapitaltabssituation, hvor 21 % af de ikke-konkursramte selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation, og i mindre grad og sammenhængende hermed det forhold, at et selskab har en negativ egenkapital, hvor 16 % af de ikke-konkursramte selskaber har en negativ egenkapital. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: Konkursramte selskaber er gennemsnitligt mindre end ikke-konkursramte selskaber Det forhold, at et selskab har en negativ egenkapital, og sammenhængende hermed det forhold, at et selskab befinder sig i en kapitaltabssituation, er naturligvis indikatorer for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke afgørende indikatorer. Det samme kan siges om det forhold, at et selskab har realiseret et negativt resultat Erklæring på seneste årsrapport Tabel 5 viser, hvilken erklæring revisor har afgivet på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. Tabel 5: Erklæring på seneste årsrapport Konkursramte selskaber 2008 og 1. kvartal 2009 Konkursramte selskaber 2011 Ikke-konkursramte selskaber 2011 (kontrolgruppe) Revisionspåtegning 98 % 90 % 91 % Reviewerklæring 1 % 2 % 2 % Assistanceerklæring 1 % 2 % 1 % Ingen erklæring 6 % 6 % Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 37

11 Figur 3: Antal måneder fra dato for revisionspåtegning eller reviewerklæring på seneste årsrapport til dato for afsigelse af konkursdekret 1 100% 90% 80% 70% 60% 55% 50% 45% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 1% 4% 2% 3% 5% 5% 5% 4% 4% 5% 7% 4% 1% <1 måned 1-2 måneder 2-3 måneder 3-4 måneder 4-5 måneder 5-6 måneder 6-7 måneder 7-8 måneder 8-9 måneder 9-10 måneder måneder måneder <1 år i alt 1-2 år 2-3 år 3-4 år >= 1 år i alt 1 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage. Det fremgår af denne tabel, at for ca. 90 % af både de konkursramte og de ikke-konkursramte selskaber har revisor afgivet en revisionspåtegning på den seneste årsrapport. For ca. 10 % af både de konkursramte og de ikke-konkursramte selskaber er den seneste årsrapport således forsynet med enten en review- eller assistanceerklæring eller slet ikke nogen revisorerklæring. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor for 98 % af de konkursramte selskaber havde afgivet en revisionspåtegning på den seneste årsrapport. Dette viser, at andelen af selskaber, der fravælger revision, er steget i hvert fald blandt de konkursramte selskaber. Der er dog noget overraskende intet, der tyder på, at konkursramte selskaber i højere grad end ikke-konkursramte selskaber fravælger revision. I det følgende fokuseres der på revisionspåtegninger og reviewerklæringer. Selskaber, hvor revisor har afgivet en assistanceerklæring på den seneste årsrapport, og selskaber, hvor der slet ikke er afgivet nogen revisorerklæring på den seneste årsrapport, holdes således udenfor. Dette skyldes, at både revisionspåtegninger og reviewerklæringer er erklæringer med sikkerhed, hvilket gør det muligt at analysere på, både hvilke forbehold revisor har taget, og hvilke supplerende oplysninger revisor har givet. Det er i den forbindelse uden betydning, at en revisionspåtegning er en erklæring med høj grad af sikkerhed, hvorimod en reviewerklæring er en erklæring med begrænset sikkerhed. Assistanceerklæringer er derimod erklæringer uden sikkerhed og indeholder derfor pr. definition hverken forbehold eller supplerende oplysninger. Figur 3 viser antallet af måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber. Det fremgår af denne figur, at der i 45 % af tilfældene går mindre end 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og at der således i 55 % af tilfældene går mindst 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Der går gennemsnitligt 386 dage fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor der i 51 % af tilfældene gik mindre end 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, mens der 38 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

12 Figur 4: Forbehold og/eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (1) 100% 2% 90% 15% 17% 18% 80% 2% 70% 36% 60% 40% Både forbehold og supplerende oplysninger 50% Kun supplerende oplysninger 40% 30% 10% 9% 72% Kun forbehold Hverken forbehold eller supplerende oplysninger ("blank") 20% 40% 10% 26% 0% Konkursramte selskaber 2008 og 1. kvartal 2009 Konkursramte selskaber 2011 Kontrolgruppe 2011 i 49 % af tilfældene gik mindst 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og hvor der gennemsnitligt gik 368 dage fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Dette viser, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, gennemsnitligt er gået konkurs senere efter datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Dette hænger naturligt sammen med, at de selskaber, der er gået konkurs i 2011, som tidligere nævnt gennemsnitligt er gået konkurs senere efter både balancedatoen i den seneste årsrapport og datoen for selve årsrapporten, dvs. ledelsespåtegningen, end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Det er vigtigt, at være opmærksom på, at der som tidligere nævnt skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med revisors vurdering af going concern. Tidshorisonten for revisors vurdering af going concern beregnes således med udgangspunkt i balancedagen og ikke tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller reviewerklæringen. Revisors endelige vurdering af going concern skal dog naturligvis først foretages på tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen eller reviewerklæringen. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: Andelen af selskaber, der fravælger revision, er steget i hvert fald blandt de konkursramte selskaber Der er noget overraskende intet der tyder på, at konkursramte selskaber i højere grad end ikke-konkursramte selskaber fravælger revision For så vidt angår de konkursramte selskaber, går der i 45 % af tilfældene mindre end 12 måneder fra datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. I 55 % af tilfældene går der således mindst 12 måneder fra balancedatoen til datoen for afsigelse af konkursdekretet De selskaber, der er gået konkurs i 2011, er gennemsnitligt gået konkurs senere efter datoen for revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport end de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 39

13 Figur 5: Forbehold og/eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (2) 4.4. Forbehold og supplerende oplysninger i seneste årsrapport Forbehold og supplerende oplysninger generelt Figur 4 og 5 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold og/eller givet supplerende oplysninger i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikkekonkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer omfatter forbehold og supplerende oplysninger generelt og ikke kun forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern. I de efterfølgende afsnit sondres der derimod mellem forbehold og supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og andet end going concern. Det fremgår af figur 4, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 10 % af tilfældene kun har taget forbehold, at revisor i 43 % af tilfældene kun har givet supplerende oplysninger, at revisor i 19 % af tilfældene både har taget forbehold og givet supplerende oplysninger, og at revisor således i 28 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, men afgivet en blank revisionspåtegning eller reviewerklæring. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 10 % af tilfældene kun havde taget forbehold, i 36 % af tilfældene kun havde givet supplerende oplysninger, i 15 % af tilfældene både havde taget forbehold og givet supplerende oplysninger og således i 15 % af tilfældene hverken havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, men afgivet en blank revisionspåtegning eller reviewerklæring. Dette viser, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har givet supplerende oplysninger sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvorimod antallet af forbehold umiddelbart synes at være uændret. Det fremgår desuden af denne figur, at revisor for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber i blot 2 % af tilfældene kun havde taget forbehold, at revisor i 19 % af tilfældene kun have givet supplerende oplysninger, at revisor i blot 2 % af tilfældene både have taget forbehold og givet supplerende oplysninger, og at revisor således i hele 77 % af tilfældene hverken havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, men afgivet en blank revisionspåtegning eller reviewerklæring. Dette viser, at revisor ikke overraskende langt oftere tager forbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikkekonkursramte selskaber, ligesom revisor langt oftere giver supplerende oplysninger. Det fremgår af figur 5, at, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 29 % af tilfældene har taget forbehold (og evt. givet supplerende oplysninger), mens revisor i 62 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger (og evt. taget forbehold). Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 24 % af 40 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

14 Figur 6: Forbehold vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (1) tilfældene havde taget forbehold (og evt. givet supplerende oplysninger), mens revisor i 51 % af tilfældene havde givet supplerende (og evt. taget forbehold). Dette viser ikke blot, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har givet supplerende oplysninger sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvilket også fremgår af figur 4, men også at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har taget forbehold sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvilket ikke umiddelbart fremgår af figur 4. Stigningen i andelen af forbehold fra 2008 og 1. kvartal 2009 til 2011 er på 5 %-point (fra 24 % til 29 %) svarende til 21 %, og stigningen i andelen af supplerende oplysninger er af samme relative størrelse en stigning på 11 %-point (fra 51 % til 62 %) svarende til 22 %. Det fremgår desuden af denne figur, at revisor for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber i blot 4 % af tilfældene har taget forbehold (og evt. givet supplerende oplysninger), mens revisor i 22 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger (og evt. taget forbehold). Dette viser, at revisor ikke overraskende langt oftere tager forbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber, ligesom revisor oftere langt oftere giver supplerende oplysninger, hvilket også fremgår af figur 4. Forskellen i andelen af forbehold mellem ikke-konkursramte og konkursramte selskaber er på 25 %-point (forskellen mellem 4 % og 29 %) svarende til hele 625 %, mens forskellen i andelen af supplerende oplysninger er på 40 %-point (forskellen mellem 22 % og 62 %) svarende til hele 182 %! Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: For så vidt angår de konkursramte selskaber, har revisor i 10 % af tilfældene kun taget forbehold i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport, i 43 % af tilfældene kun givet supplerende oplysninger, i 19 % af tilfældene både taget forbehold og givet supplerende oplysninger og i 28 % af tilfældene hverken taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, men afgivet en blank revisionspåtegning eller reviewerklæring For så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011, har revisor oftere taget forbehold sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, ligesom revisor oftere har givet supplerende oplysninger Revisor tager ikke overraskende langt oftere forbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber, ligesom revisor langt oftere giver supplerende oplysninger Forbehold vedrørende henholdsvis going concern og andet end going concern Figur 6 og 7 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 41

15 Figur 7: Forbehold vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (2) for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer kun omfatter tilfælde, hvor revisor har taget forbehold. I næste afsnit fokuseres der derimod på tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger. I afsnit nedenfor behandles forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern under ét. Det fremgår af figur 6, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 37 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, kun har taget forbehold vedrørende going concern, at revisor i 40 % af disse tilfælde kun har taget forbehold vedrørende andet end going concern, og at revisor således i 23 % af tilfældene både har taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 28 % af de tilfælde, hvor revisor havde taget forbehold, kun havde taget forbehold vedrørende going concern, i 47 % af disse tilfælde kun havde taget forbehold vedrørende andet end going concern og således i 25 % af tilfældene både havde taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern. Det fremgår desuden af denne figur, at revisor for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber i 39 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, kun har taget forbehold vedrørende going concern, at revisor i 50 % af disse tilfælde kun har taget forbehold vedrørende andet end going concern, og at revisor således i 11 % af tilfældene både har taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern. Det fremgår af figur 7, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 60 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, har taget forbehold vedrørende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i 63 % af disse tilfælde har taget forbehold vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). I 23 % af tilfældene har revisor som nævnt både taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 53 % af de tilfælde, hvor revisor havde taget forbehold, havde taget forbehold vedrørende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i 72 % af disse tilfælde havde taget forbehold vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). Dette viser, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 relativt oftere har taget forbehold vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvorimod revisor i relativt mindre omfang har taget forbehold vedrørende andet end going concern. Figur 5 viser som tidligere nævnt, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har taget forbehold sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal Figur 7 viser, at denne stigning udelukkende er trukket af forbehold vedrørende going concern, hvorimod forbehold vedrørende andet end going concern noget overraskende har trukket i modsat retning. Det fremgår desuden af figur 7, at revisor for så vidt angår de ikkekonkursramte selskaber i 61 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, har taget forbehold vedrørende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i 50 % af disse tilfælde har taget forbehold vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). I 11 % af tilfældene har revisor som nævnt både taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern. Dette viser, at den relative andel af forbehold vedrørende going concern 42 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

16 Figur 8: Supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (1) for så vidt angår de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold er omtrent ens for de konkursramte og de ikke-konkursramte selskaber (henholdsvis 60 % og 61 %). Dette er umiddelbart overraskende, men skal naturligvis sammenholdes med, at revisor som tidligere nævnt langt oftere tager forbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber, hvilket fremgår af figur 4 og 5. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: For så vidt angår de konkursramte selskaber, har revisor i 37 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, kun taget forbehold vedrørende going concern, i 40 % af disse tilfælde kun taget forbehold vedrørende andet end going concern og i 23 % af tilfældene både taget forbehold vedrørende going concern og andet end going concern Det forhold, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har taget forbehold sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, skyldes udelukkende, at revisor oftere har taget forbehold vedrørende going concern, hvorimod forbehold vedrørende andet end going concern noget overraskende har trukket i modsat retning Supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og andet end going concern Figur 8 og 9 viser, hvor ofte revisor har giver supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i stikprøverne for henholdsvis konkursramte og ikke-konkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer kun omfatter tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, ligesom figur 6 og 7 kun omfatter tilfælde, hvor revisor har taget forbehold. I næste afsnit behandles forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern under ét. Det fremgår af figur 8, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 16 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, kun har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 60 % af disse tilfælde kun har givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern, og at revisor således i 24 % af tilfældene både har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 12 % af de tilfælde, hvor revisor havde givet supplerende oplysninger, kun havde givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, i 69 % af disse tilfælde kun havde givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern og således i 19 % af tilfældene både havde givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern. Det fremgår desuden af denne figur, at revisor for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber i 18 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, kun har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 67 % af disse tilfælde kun har givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern, og at revisor således i 16 % af tilfældene både har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern. Det fremgår af figur 9, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 40 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, har givet supplerende oplysninger vedrørende going Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 43

17 Figur 9: Supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og/eller andet end going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (2) concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i hele 84 % af disse tilfælde har givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). I 24 % af tilfældene har revisor som nævnt både givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 31 % af de tilfælde, hvor revisor havde givet supplerende oplysninger, havde givet supplerende oplysninger vedrørende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i hele 88 % af disse tilfælde havde givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). Dette viser, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 relativt oftere har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, hvorimod revisor i relativt mindre omfang har givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern. Figur 4 og 5 viser som tidligere nævnt, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har givet supplerende oplysninger sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal Figur 9 viser, at denne stigning udelukkende er trukket af supplerende oplysninger vedrørende going concern, hvorimod supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern noget overraskende har trukket i modsat retning. Det fremgår desuden af figur 9, at revisor for så vidt angår de ikkekonkursramte selskaber i 33 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern (og evt. andet end going concern), mens revisor i hele 82 % af disse tilfælde har givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern (og evt. going concern). I 16 % af tilfældene har revisor som nævnt både givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: For så vidt angår de konkursramte selskaber, har revisor i 16 % af de tilfælde, hvor revisor har givet supplerende oplysninger, kun givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, i 60 % af disse tilfælde kun givet supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern og i 24 % af tilfældene både givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og andet end going concern Det forhold, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har givet supplerende oplysninger sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 2009, skyldes udelukkende, at revisor oftere har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, hvorimod supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern noget overraskende har trukket i modsat retning Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern samlet set Figur 10 og 11 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. Det er vigtigt at være opmærksom på, at begge figurer kun omfatter forbehold og supplerende vedrørende going concern, men ikke 44 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

18 Figur 10: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (1) Figur 11: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport (2) Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 45

19 forbehold og supplerende oplysninger vedrørende andet end going concern. I afsnit ovenfor er der ikke sondret mellem forbehold og supplerende oplysninger vedrørende henholdsvis going concern og andet end going concern. I afsnit ovenfor er der fokuseret på tilfælde, hvor revisor har taget forbehold, mens der i foregående afsnit er fokuseret på tilfælde, hvor revisor giver supplerende oplysninger. I nærværende afsnit behandles forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern derimod under ét. Det fremgår af figur 10, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 41 % af tilfældene har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i 59 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 28 % af tilfældene havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og således i 72 % af tilfældene hverken havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal Stigningen i andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern fra 2008 og 1. kvartal 2009 til 2011 er på 13 %-point (fra 28 % til 41 %) svarende til 46 %. Det fremgår desuden af denne figur, at revisor for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber i 9 % af tilfældene har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i 91 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor ikke overraskende langt oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber. Forskellen i andelen af forbehold eller supplerende vedrørende going concern mellem ikke-konkursramte og konkursramte selskaber er på 32 %-point (forskellen mellem 9 % og 41 %) svarende til hele 356 %! Dette viser samlet set, dels at revisor er blevet bedre til at tage forbehold og give supplerende oplysninger vedrørende going concern i konkursramte selskaber, idet revisor oftere tager forbehold og giver supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med tidligere, dels at revisor tilsyneladende er god til at fokusere på de rigtige selskaber, idet revisor relativt sjældent tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i ikkekonkursramte selskaber. Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt det er rimeligt, at revisor i 59 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern som nævnt er steget med 46 %, hvilket er en ganske markant stigning. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisors vurdering af going concern som tidligere nævnt omfatter en vurdering på et bestemt tidspunkt af fremtidige og ifølge sagens natur usikre udvalg af begivenheder eller forhold, at enhver vurdering om fremtiden, herunder revisors vurdering af going concern, er baseret på de oplysninger, der er til rådighed på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages, hvilket for så vidt angår revisors vurdering af going concern vil sige tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen (eller reviewerklæringen), og at efterfølgende begivenheder kan resultere i udfald, der ikke er konsistente med vurderingen, der var rimelig på det tidspunkt, hvor den blev foretaget, jf. ISA 570, afsnit 5. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, at revisor ikke kan forudse fremtidige begivenheder eller forhold, der kan bevirke, at en virksomhed må ophøre med at fortsætte driften, og at manglende henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift kan derfor ikke betragtes som en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften, jf. ISA 570, afsnit 7. Det er endelig vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er muligt at sige, i hvilken andel af de tilfælde, hvor revisor hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, der er tale om, at revisor ikke har levet op til god revisorskik. Det forhold, at et selskab går konkurs, uden at revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, kan således skyldes to forhold. For det første kan det skyldes, at revisor hverken burde have taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, men at efterfølgende begivenheder har resulteret i udfald, der ikke er konsistente med revisors vurdering af going concern, der var rimelig på det tidspunkt, hvor den blev foretaget, og at revisor således har levet op til god revisorskik. For det andet kan det skyldes, at revisor enten burde have taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således ikke har levet op til god revisorskik. Det er da op til kurator og andre med retlig interesse at tage stilling til, hvorvidt revisor skal indbringes for domstolene og/eller Revisornævnet. Det er blot vigtigt at understrege, at det forhold, at et selskab går konkurs, uden at revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at revisor ikke har levet op til god revisorskik. Det fremgår af figur 11, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 17 % af tilfældene har taget forbehold vedrørende going concern, mens revisor i 25 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette giver (med afrunding) i alt de 41 %, der fremgår af figur 10. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 13 % af tilfældene havde taget forbehold vedrørende going concern, mens revisor i 16 % af tilfældene havde givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. 46 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

20 Dette viser, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har taget forbehold vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal, ligesom revisor oftere har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Stigningen i andelen af forbehold vedrørende going concern er på 4 %-point (fra 13 % til 17 %) svarende til 31 %, mens stigningen i andelen af supplerende oplysninger vedrørende going concern er på 9 %-point (fra 16 % til 25 %) svarende til 56 %. Figur 10 viser som nævnt, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal. Figur 11 viser, at denne stigning både er trukket af forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern, men at de supplerende oplysninger vedrørende going concern har trukket mest. Det fremgår desuden af figur 11, at revisor for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber i blot 2 % af tilfældene har taget forbehold vedrørende going concern, mens revisor i 7 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Figur 10 viser som nævnt, at revisor ikke overraskende langt oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i konkursramte selskaber sammenlignet med ikkekonkursramte selskaber. Figur 11 viser, at dette både gælder forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern, men at især forbehold vedrørende going concern er sjældne i ikke-konkursramte selskaber. Forskellen i andelen af forbehold vedrørende going concern mellem ikke-konkursramte og konkursramte selskaber er på 15 %-point (forskellen mellem 2 % og 17 %) svarende til hele 750 %, mens forskellen i andelen af supplerende oplysninger vedrørende going concern er på 18 %-point (forskellen mellem 7 % og 25 %) svarende til hele 257 %! Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: For så vidt angår de konkursramte selskaber, har revisor i 41 % af tilfældene taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, mens revisor i 59 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern For så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011, har revisor oftere taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal Denne stigning er både trukket af forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern, men de supplerende oplysninger vedrørende going concern har trukket mest Revisor tager ikke overraskende langt oftere forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber Supplerende oplysninger om ledelsesansvar kapitaltab Kapitaltabsreglerne i SL 119 er kort omtalt i afsnit 4.2. ovenfor. Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2, at revisor i revisionspåtegningen skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, dvs. forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at et eller flere medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser, der berører: Virksomheden, Tilknyttede virksomheder, Virksomhedsdeltagere, Kreditorer eller Medarbejdere. Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning. 19 Dvs., at revisor bl.a. skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis kapitaltabsreglerne er overtrådt. Der er tale om Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold, jf. 7, stk. 4. Det er vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis kapitaltabsreglerne er overtrådt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af selskabskapitalen eller mindre end kr., og at selskabet dermed befinder sig i en kapitaltabssituation, idet ledelsen som tidligere nævnt efter at det konstateres, at selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation har 6 måneder til at sikre, at der afholdes generalforsamling, hvor det centrale ledelsesorgan redegør for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stiller forslag om foranstaltninger, der bør træffes, herunder selskabets opløsning Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, i revisionspåtegninger på årsrapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med generelt formål, jf. erklæringsbekendtgørelsens 2). 20 Revisor skal derimod ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i reviewerklæringer, herunder på årsrapporter. Det samme gælder naturligvis, for så vidt angår assistanceerklæringer på årsrapporter. 21 Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, der viser udvalgte regnskabsposter m.v. i den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber, dels at 39 % af de konkursramte selskaber ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, mens 61 % af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation, dels at 79 % af de ikkekonkursramte selskaber ikke befinder i en kapitaltabssituation, mens 21 % af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation. Disse tal omfatter både selskaber, hvor revisor har afgivet en revisionspåtegning på den seneste årsrapport, og selskaber, hvor revisor har Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 47

21 afgivet en reviewerklæring på den seneste årsrapport. I det følgende fokuseres der derimod på selskaber, hvor revisor har afgivet en revisionspåtegning på den seneste årsrapport, idet revisor som nævnt kun skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, i revisionspåtegninger på årsrapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med generelt formål). Tabel 6 viser, hvor ofte revisor har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. 22 Tabel 6: Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisionspåtegningen på seneste årsrapport Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne Konkursramte selskaber 2011 Ikke-konkursramte selskaber 2011 (kontrolgruppe) 4 % 1 % Det fremgår af denne tabel, dels at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i blot 4 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, dels at revisor for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber i blot 1 % af tilfældene har givet sådanne supplerende oplysninger. Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i konkursramte selskaber sammenlignet med ikkekonkursramte selskabet. Det viser imidlertid også, at revisor noget overraskende meget sjældent giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne selv i konkursramte selskaber. Tabel 7 viser, hvor ofte revisor for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber under ét har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport dels i de tilfælde, hvor revisor hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, dels i de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Tabel 7: Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne og forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen på seneste årsrapport Konkursramte og ikke-konkursramte selskaber 2011 Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne Hverken forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern 1 % 7 % Det fremgår af denne tabel, dels at revisor i blot 1 % af de tilfælde, hvor revisor hverken taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, dels at revisor i blot 7 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, har givet sådanne supplerende oplysninger. Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, hvis revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern. Det viser imidlertid også, at revisor noget overraskende relativt sjældent giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, selv om revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette skyldes formentlig, at det forhold, at et selskab befinder sig i en kapitaltabssituation, som tidligere nævnt er en indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator. Man kan således sagtens forestille sig et selskab, hvor revisor vurderer, at selskabet har going concern-problemer, men hvor selskabet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, ligesom man sagtens kan forestille sig et selskab, der befinder sig i en kapitaltabssituation, men hvor revisor ikke vurderer, at selskabet har going concern-problemer. 23 Hertil kommer, at revisor som nævnt kun skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis kapitaltabsreglerne er overtrådt. Revisor skal derimod ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, selv om selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, hvis kapitaltabsreglerne (endnu) ikke er overtrådt. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: Revisor giver ikke overraskende oftere supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte sel- 48 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

22 skabet, ligesom revisor heller ikke overraskende oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, hvis revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern Revisor giver dog noget overraskende meget sjældent supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne selv i konkursramte selskaber, ligesom revisor noget overraskende relativt sjældent giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, selv om revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern Supplerende oplysninger om ledelsesansvar kapitalejerlån Kapitalejerlån er en samlet betegnelse for det, der tidligere kaldtes for aktionær- eller anpartshaverlån. Kapitalejerlån er desuden en samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere eller medlemmer af ledelsen m.v. Der er således vigtigt at være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis er tale om egentlige kapitalejerlån, idet der også kan være tale om ledelseslån, ligesom der ikke nødvendigvis er tale om egentlige lån, idet der også kan være tale om sikkerhedsstillelse. Reglerne om kapitalejerlån findes i SL : 210, stk. 1 indeholder forbuddet mod kapitalejerlån 210, stk. 2 og indeholder undtagelser, herunder til forbuddet mod kapitalejerlån omhandler tilbagebetaling, herunder af ulovlige kapitalejerlån. 25 Disse regler skal ikke omtales yderligere. 26 Revisor skal som tidligere nævnt give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning, jf. erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2. Dvs., at revisor skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis reglerne om kapitalejerlån er overtrådt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, hvis reglerne om kapitalejerlån er overtrådt. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der foreligger et kapitalejerlån, idet kapitalejerlånet kan være omfattet af en af undtagelserne til forbuddet mod kapitalejerlån og dermed være lovligt. Der skal således være tale om et ulovligt kapitalejerlån. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at revisor kun skal give supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån, i revisionspåtegninger på årsrapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med generelt formål, jf. erklæringsbekendtgørelsens 2). Revisor skal derimod ikke give supplerende oplysninger om ledelsesansvar i reviewerklæringer, herunder på årsrapporter. Det samme gælder naturligvis, for så vidt angår assistanceerklæringer på årsrapporter. Tabel 8 viser, hvor ofte revisor har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. 27 Tabel 8: Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån i revisionspåtegningen på seneste årsrapport Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån Konkursramte selskaber 2011 Ikke-konkursramte selskaber 2011 (kontrolgruppe) 18 % 6 % Det fremgår af denne tabel, dels at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 18 % af tilfældene har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån, dels at revisor for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber i 6 % af tilfældene har givet sådanne supplerende oplysninger. Dette viser, at revisor oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskabet. Det er usikkert, hvad dette skyldes, men forskellen er relativt markant. En mulig forklaring kan dog være, at konkursramte selskaber som tidligere nævnt gennemsnitligt er mindre end ikke-konkursramte selskaber, og at kapitalejere og medlemmer af ledelsen i mindre selskaber er mere tilbøjelige til at optage ulovlige kapitalejerlån end kapitalejere og medlemmer af ledelsen i større selskaber. Tabel 9 viser, hvor ofte revisor for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber under ét har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport dels i de tilfælde, hvor revisor hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, dels i de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 49

23 Tabel 9: Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån og forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen på seneste årsrapport Konkursramte og ikke-konkursramte selskaber 2011 Supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån Hverken forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern 10 % 16 % Det fremgår af denne tabel, dels at revisor i 10 % af de tilfælde, hvor revisor hverken taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, har givet supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån, dels at revisor i 16 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, har givet sådanne supplerende oplysninger. Dette viser, at revisor oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån, hvis revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern. Det er usikkert, hvad dette skyldes, men det hænger naturligt sammen med, at revisor som nævnt oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskabet. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således, at revisor oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskabet, ligesom revisor oftere giver supplerende oplysninger om ledelsesansvar som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån, hvis revisor samtidig tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern Revisors konklusion Revisor kan i en revisionspåtegning eller en reviewerklæring udtrykke fire typer af konklusioner: 28 Konklusion uden forbehold Konklusion med forbehold Afkræftende konklusion Manglende konklusion. Tabel 10 indeholder en oversigt over de forskellige typer af konklusioner. 29 Tabel 10: Uenighed med ledelsen og begrænsning i revisors arbejde konklusion uden forbehold, konklusion med forbehold, afkræftende konklusion og manglende konklusion Uenighed med ledelsen Begrænsning i revisors arbejde Uvæsentlige forhold Konklusion uden forbehold Konklusion uden forbehold Væsentlige, men ikke gennemgribende forhold Konklusion med forbehold Konklusion med forbehold Væsentlige og gennemgribende forhold Afkræftende konklusion Manglende konklusion Tabel 1 indeholder som tidligere nævnt en oversigt over revisors rapportering om going concern. Det fremgår af denne tabel, at revisor i relation til going concern skal tage forbehold og dermed udtrykke enten en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion i følgende situationer: Hvis going concern er valgt som regnskabsprincip, og revisor er enig med ledelsen i dette valg, men usikkerheden vedrørende fortsat drift ikke er tilstrækkeligt omtalt i årsregnskabet. Revisor skal i denne situation tage forbehold for de manglende oplysninger og udtrykke enten en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion Hvis going concern er valgt som regnskabspraksis, men revisor er uenig med ledelsen i dette valg. Revisor skal i denne situation tage forbehold for fortsat drift og udtrykke en afkræftende konklusion. Revisor kan derimod ikke udtrykke en manglende konklusion i relation til going concern, medmindre der er andre væsentlige og gennemgribende forhold, der afføder en manglende konklusion, og revisor i den konkrete situation vurderer, at den manglende konklusion er stærkere end den afkræftende konklusion. Tabellen tager udgangspunkt i, at revisor afgiver en revisionspåtegning. Hvis revisor i stedet afgiver en reviewerklæring, er revisors rapporteringsmuligheder i relation til going concern imidlertid de samme som ved revision. Tabel 11 viser, hvor ofte revisor har udtrykt henholdsvis en konklusion uden forbehold, en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

24 Tabel 11: Revisors konklusion i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport Konkursramte selskaber 2011 Ikke-konkursramte selskaber 2011 (kontrolgruppe) Konklusion uden forbehold 73 % 96 % Konklusion med forbehold 13 % 3 % Afkræftende konklusion 10 % 1 % Manglende konklusion 4 % 1 % Det fremgår af denne tabel, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 73 % af tilfældene har udtrykt en konklusion uden forbehold, og at revisor således i 36 % af tilfældene har udtrykt enten en konklusion med forbehold (13 %), en afkræftende konklusion (10 %) eller en manglende konklusion (4 %). Det fremgår desuden af tabellen, at revisor for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber i hele 96 % af tilfældene har udtrykt en konklusion med forbehold, og at revisor således i blot 4 % af tilfældene har udtrykt enten en konklusion med forbehold (3 %), en afkræftende konklusion (1 %) eller en manglende konklusion (1 %). Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere udtrykker en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber. Dette hænger naturligt sammen med, at revisor som tidligere nævnt heller ikke overraskende langt oftere tager forbehold i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber, idet revisor pr. definition kun skal udtrykke en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, hvis revisor tager forbehold. Tabel 12 viser, hvor ofte revisor for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber under ét har udtrykt henholdsvis en konklusion uden forbehold, en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport dels i de tilfælde, hvor revisor ikke har taget forbehold vedrørende going concern, dels i de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold vedrørende going concern. Tabel 12: Revisors konklusion og forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport Konkursramte og ikke-konkursramte selskaber 2011 Ikke forbehold vedrørende going concern Forbehold vedrørende going concern Konklusion uden forbehold 93 % 7 % Konklusion med forbehold 5 % 38 % Afkræftende konklusion 1 % 47 % Manglende konklusion 1 % 9 % Det fremgår af denne tabel, at revisor i 93 % af de tilfælde, hvor revisor ikke har taget forbehold vedrørende going concern, har udtrykt en konklusion uden forbehold, og at revisor således i 7 % af disse tilfælde har udtrykt enten en konklusion med forbehold (5 %), en afkræftende konklusion (1 %) eller en manglende konklusion (1 %). Det fremgår desuden af tabellen, at revisor i 7 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold vedrørende going concern, har udtrykt en konklusion uden forbehold, og at revisor således i 93 % af disse tilfælde har udtrykt enten en konklusion med forbehold (38 %), en afkræftende konklusion (47 %) eller en manglende konklusion (10 %) Dette viser, at revisor langt oftere udtrykker en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, hvis revisor tager forbehold vedrørende going concern. Dette er naturligvis ikke overraskende, idet revisor altid mindst skal udtrykke en konklusion med forbehold, hvis revisor tager forbehold, herunder vedrørende going concern. Det er således mere overraskende, at revisor har udtrykt en konklusion uden forbehold i 7 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold vedrørende going concern, idet dette er i strid med både erklæringsbekendtgørelsen og -standarderne og dermed god revisorskik. Det er derimod ikke nødvendigvis i strid med god revisorskik, at revisor har udtrykt en manglende konklusion i 9 % af de tilfælde, hvor revisor har taget forbehold vedrørende fortsat drift, selv om revisor som nævnt ikke kan udtrykke en manglende konklusion i relation til going concern, idet der kan være andre væsentlige og gennemgribende forhold, der afføder en manglende konklusion, og revisor kan i denne situation vurdere, at den manglende konklusion er stærkere end den afkræftende konklusion. Det er naturligvis heller ikke i strid med god revisorskik, at revisor har udtrykt en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i 7 % af de tilfælde, hvor revisor ikke har taget forbehold vedrørende going concern, idet revisor forudsætningsvis har taget forbehold vedrørende andet end going concern. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således, at revisor ikke overraskende oftere udtrykker en konklusion med forbehold, en Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 51

25 afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber, ligesom revisor heller ikke overraskende langt oftere udtrykker en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, hvis revisor tager forbehold vedrørende going concern Revisors anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten Det fremgår af erklæringsbekendtgørelsens 6, stk. 5, at revisor skal oplyse, hvis et forbehold er af så afgørende betydning, at det fører til, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet. Det fremgår i den forbindelse af erklæringsvejledningen, at en sådan oplysning f.eks. er relevant, hvis revisor vurderer, at virksomhedens ledelse er i stand til at udarbejde et regnskab, der opfylder lovgivningens krav, men ikke har gjort det, jf. afsnit Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis virksomhedens ledelse har valgt værdiansættelsesmetoder, der efter revisors opfattelse fører til, at regnskabet bliver misvisende. Oplysningen kan særligt være relevant, hvis revisor har udtrykt en afkræftende konklusion, eller revisor slet ikke er i stand til at udtrykke en konklusion. Hvis virksomhedens ledelse ikke er i stand til at udarbejde et regnskab, der opfylder lovgivningens krav, vil det derimod ikke være relevant for revisor at oplyse, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet. Dvs., at en oplysning om, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet, særligt kan være relevant, hvis revisor udtrykker en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion. Hvis revisor kun udtrykker en konklusion med forbehold, vil en sådan oplysning derimod næppe være relevant. 31 Det samme gælder naturligvis, hvis revisor udtrykker en konklusion uden forbehold. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en oplysning om, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet, kun er relevant i revisionspåtegninger på årsrapporter (eller andre fuldstændige regnskaber med generelt formål, jf. erklæringsbekendtgørelsens 2). En sådan oplysning er derimod ikke relevant i reviewerklæringer, herunder på årsrapporter. Dette samme gælder naturligvis, for så vidt angår assistanceerklæringer på årsrapporter. 32 Da der normalt vil være tale om en revisionspåtegning på en årsrapport, bør oplysningen formuleres således, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsrapporten, idet det er årsrapporten, ikke (års)regnskabet, der godkendes af generalforsamlingen. Tabel 13 viser, hvor ofte revisor har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. 33 Tabel 13: Anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten i revisionspåtegningen på seneste årsrapport Anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten Konkursramte selskaber 2011 Ikke-konkursramte selskaber 2011 (kontrolgruppe) 2 % 0 % Det fremgår af denne tabel, dels at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i blot 2 % af tilfældene har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten, dels at revisor for så vidt angår de ikke-konkursramte selskaber ikke i et eneste tilfælde har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten. Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere anbefaler generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber. Det viser imidlertid også, at revisor meget sjældent anbefaler generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten selv i konkursramte selskaber. Tabel 14 viser, hvor ofte revisor for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber under ét har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten i revisionspåtegningen på den seneste årsrapport i de tilfælde, hvor revisor har udtrykt henholdsvis en konklusion uden forbehold, en konklusion med forbehold, en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion i revisionspåtegningen. Tabel 14: Anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten og revisors konklusion i revisionspåtegningen på seneste årsrapport Konkursramte og ikke-konkursramte selskaber 2011 Anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten Konklusion uden forbehold Konklusion med forbehold Afkræftende konklusion Manglende konklusion 0 % 0 % 11 % 26 % 52 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

26 Figur 12: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport og antal måneder fra balancedato til dato for afsigelse af konkursdekret 1 1 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage. Det fremgår af denne tabel, dels at revisor ikke i et eneste af de tilfælde, hvor revisor har udtrykt en konklusion uden forbehold eller en konklusion med forbehold, har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten, dels at revisor i henholdsvis 11 % og 26 % af de tilfælde, hvor revisor har udtrykt en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, har anbefalet generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten. Dette viser, at revisor ikke overraskende langt oftere anbefaler generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten, hvis revisor udtrykker en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, end hvis revisor udtrykker en konklusion med forbehold (eller en konklusion uden forbehold). Dette harmonerer fint med erklæringsvejledningen, hvoraf det som nævnt fremgår, at en oplysning om, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet eller årsrapporten, særligt kan være relevant, hvis revisor udtrykker en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: Revisor anbefaler ikke overraskende oftere generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten i konkursramte selskaber sammenlignet med ikke-konkursramte selskaber Revisor anbefaler dog meget sjældent generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten selv i konkursramte selskaber Revisor anbefaler heller ikke overraskende langt oftere generalforsamlingen ikke at godkende årsrapporten, hvis revisor udtrykker en afkræftende konklusion eller en manglende konklusion, end hvis revisor udtrykker en konklusion med forbehold (eller en konklusion uden forbehold) Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern i seneste årsrapport antal måneder fra balancedato til dato for afsigelse af konkursdekret Der skal som tidligere nævnt anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancedagen i forbindelse med revisors vurdering af going concern. Det fremgår som tidligere nævnt af figur 2, der viser antallet af måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, at der i 21 % af tilfældene går mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og at der således i 79 % af tilfældene går mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Det fremgår som tidligere nævnt af figur 10, der viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikkekonkursramte selskaber, at revisor for så vidt angår de konkursramte selskaber i 41 % af tilfældene har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i 59 % af tilfældene hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Figur 12 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 53

27 Figur 13: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport og antal måneder fra balancedato til dato for afsigelse af konkursdekret (konkursramte selskaber 2011) 1 1 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage. selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, dels i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, dels i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. De tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 er medtaget til sammenligning. Det fremgår af denne figur, at revisor i 60 % af de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i 40 % af disse tilfælde hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Det fremgår desuden af figuren, at revisor i 36 % af de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor således i 64 % af disse tilfælde hverken har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, end i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Forskellen i andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern er på 24 %-point (forskellen mellem 36 % og 60 %) svarende til 67 %. Dette understreger vigtigheden af, at der anvendes en afgrænset tidshorisont i forbindelse med revisors vurdering af going concern en tidshorisont, der i ISA 570 er fastsat til mindst 12 måneder fra balancedagen. Dette kan sammenlignes med undersøgelsen fra 2009, hvor revisor i 43 % af de tilfælde, hvor der var mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og således i 57 % af disse tilfælde hverken havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og hvor revisor i 23 % af de tilfælde, hvor der var mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern og således i 77 % af disse tilfælde hverken havde taget forbehold eller giver supplerende oplysninger. Figur 10 viser som tidligere nævnt, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal Figur 12 viser, at dette både gælder i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen 54 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

28 for afsigelse af konkursdekretet, og i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. For så vidt angår de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, er stigningen i andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern på 17 %-point (forskellen mellem 43 % og 60 %) svarende til 40 %. For så vidt angår de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, er stigningen i andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern på 13 %-point (forskellen mellem 23 % og 36 %) svarende til 57 %. Dette viser samlet set, dels at revisor er blevet bedre til at tage forbehold og give supplerende oplysninger vedrørene going concern i konkursramte selskaber, dels at dette både gælder i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Figur 13 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, hvor der er henholdsvis 3-6 måneder, 6-9 måneder, 9-12 måneder samt mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet Det fremgår af denne figur, at revisor i 66 % af de tilfælde, hvor der er 6-9 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 60 % af de tilfælde, hvor der er 9-12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor i 36 % af de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger, hvilket også fremgår af figur 12. Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, desto kortere der er mellem balancedatoen i den seneste årsrapport og datoen for afsigelse af konkursdekretet. 36 Det fremgår dog også af figuren, at revisor i blot 25 % af de tilfælde, hvor der er 3-6 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette er overraskende, idet det umiddelbart måtte forventes, at revisor i mindst 66 % af disse tilfælde svarende til andelen af forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern blandt de tilfælde, hvor der er 6-9 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet havde taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Det skal dog nævnes, at de tal, der ligger til grund for andelen på 25 %, er meget små. Revisor har således taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i blot 1 ud af i alt 4 selskaber, hvor der er 3-6 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. 37 Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: Revisor tager ikke overraskende oftere forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, end i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Revisor tager således ikke overraskende oftere forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, desto kortere der er mellem balancedatoen i den seneste årsrapport og datoen for afsigelse af konkursdekretet Det forhold, at revisor for så vidt angår de selskaber, der er gået konkurs i 2011 oftere har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern sammenlignet med de selskaber, der er gået konkurs i 2008 og 1. kvartal 200, gælder både i de tilfælde, hvor der er mindre end 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet, og i de tilfælde, hvor der er mindst 12 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 55

29 Figur 14: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport og egenkapital 1 1 En stor, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der er større end den gennemsnitlige egenkapital for de selskaber, der har en positiv egenkapital, mens en mindre, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der er mindre end den gennemsnitlige egenkapital for disse selskaber. En stor, negativ egenkapital defineres tilsvarende som en egenkapital, der er mindre, dvs. mere negativ, end den gennemsnitlige egenkapital for de selskaber, der har en negativ egenkapital, mens en mindre, negativ egenkapital defineres som en egenkapital, der er større, dvs. mindre negativ, end den gennemsnitlige egenkapital for disse selskaber Forbehold og supplerende oplysninger vedrørende going concern i seneste årsrapport udvalgte regnskabsposter m.v. Tabel 15 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, hvor den seneste årsrapport udviser en positiv henholdsvis negativ egenkapital, i de tilfælde, hvor selskabet ikke befinder henholdsvis befinder sig i en kapitaltabssituation i henhold til SL 119, og i de tilfælde, hvor den seneste årsrapport udviser et positivt henholdsvis negativt resultat. 38 Tabel 15: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport og udvalgte regnskabsposter m.v. Konkursramte selskaber 2011 Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern Kapitaltab (SL 119) Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern Årets resultat (nettoresultat efter skat) Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern Positiv egenkapital Negativ egenkapital 16 % 64 % Ikke kapitaltab Kapitaltab 12 % 59 % Positivt resultat Negativt resultat 18 % 49 % 56 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

30 Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, der viser udvalgte regnskabsposter m.v. i den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i henholdsvis stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber, at 48 % af de konkursramte selskaber har en positiv egenkapital, mens 52 % af disse selskaber har en negativ egenkapital. Det fremgår i den forbindelse af tabel 15, dels at revisor i 16 % af de tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, dels at revisor i 64 % af de tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenkapital, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenkapital, end i de tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital. Dette tyder på, at det forhold, at et selskab har en negativ egenkapital, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concern-problemer, men ikke en afgørende indikator. Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, at 39 % af de konkursramte selskaber ikke befinder sig en kapitaltabssituation, mens 61 % af disse selskaber befinder sig i en kapitaltabssituation. Det fremgår i den forbindelse af tabel 15, dels at revisor i 12 % af de tilfælde, hvor selskabet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, har Den mobile revisor - et koncept fra Inventio.IT baseret på Dynamics C5 AuditPlus, C5 Online og Hosted Desktop tilpasset revisors behov for effektivitet, fleksibilitet og mobilitet Standard kontoplaner Revisor Eksport Igangværende arbejder Magnus Årsafslutning C5 Online Optimeret kundebogføring Perioderapportering Ressource planlægning Budget C5 AuditPlus anvendes af mere end 2000 revisorer og er et af markedets mest udbredte brancheløsninger. C5 AuditPlus håndterer alt omkring regnskab, klientbogføring, årsafslutning samt den interne timesagsstyring - det er effektivitet. C5 Online er Danmarks mest anvendte økonomisystem. C5 Online sikre både din kunde og dig som revisor adgang døgnet rundt fra enhver PC med internetadgang - det er fleksibilitet. Pris fra 149,-/mdr. Hosted Desktop sikre dig høj stabilitet og sikkerhed til en fast månedlig ydelse. Slip for besværet og overlad driften af din server og programmer til Inventio.IT og få adgang til dine data døgnet rundt uanset lokalitet - det er mobilitet. Se meget mere på eller Simulering Timesag Moms Anlæg Inventio.IT A/S Lyskær 3 EF Tilst Søndervej 136 Tlf Herlev 8381 Tilst Fax info@inventio.it Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 57

31 Figur 15: Forbehold eller supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på seneste årsrapport og årets resultat 1 1 Et stort, positivt resultat defineres som et resultat, der er større end det gennemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et positivt resultat, mens et mindre, positivt resultat defineres som et resultat, der er mindre end det gennemsnitlige resultat for disse selskaber. Et stor, negativt resultat defineres tilsvarende som et resultat, der er mindre, dvs. mere negativt, end det gennemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et negativt resultat, mens et mindre, negativt resultat defineres som et resultat, der er større, dvs. mindre negativt, end det gennemsnitlige resultat for disse selskaber. taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, dels at revisor i 59 % af de tilfælde, hvor selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, end i de tilfælde, hvor selskabet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation, hvilket hænger naturligt sammen med det forhold, at revisor som nævnt oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenkapital, end i de tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital. Dette tyder på, at også det forhold, at et selskab befinder sig en kapitaltabssituation, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concernproblemer, men ikke en afgørende indikator, hvilket som tidligere nævnt også fremgår af det forhold, at en relativt stor andel af de ikkekonkursramte selskaber (21 %) befinder sig i en kapitaltabssituation. Det fremgår som tidligere nævnt af tabel 4, at 24 % af de konkursramte selskaber har realiseret et positivt resultat, mens 73 % af disse selskaber har realiseret et negativt resultat. Det fremgår i den forbindelse af tabel 15, dels at revisor i 18 % af de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et positivt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, dels at revisor i 49 % af de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et ne- 58 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

32 gativt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et negativt resultat, end i de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et positivt resultat. Dette tyder på, at også det forhold, at et selskab har realiseret et negativt resultat, naturligvis er en indikator for, at selskabet har going concernproblemer, men ikke en afgørende indikator, hvilket som tidligere nævnt også fremgår af det forhold, at en relativt stor andel af de ikke-konkursramte selskaber (41 %) har realiseret et negativt resultat. Figur 14 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, hvor den seneste årsrapport udvider henholdsvis en stor, positiv egenkapital, en mindre, positiv egenkapital, en mindre, negativ egenkapital og en stor, negativ egenkapital. 39 Det fremgår af denne figur, at revisor i blot 4 % af de tilfælde, hvor selskabet har en stor, positiv egenkapital, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 18 % af de tilfælde, hvor selskaber har en mindre, positiv egenkapital, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 58 % af de tilfælde, hvor selskaber har en mindre, negativ egenkapital, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor i hele 93 % af de tilfælde, hvor selskaber har en stor, negativ egenkapital, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørene going concern, desto mere negativ egenkapital selskabet har. Figur 15 viser, hvor ofte revisor har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern i revisionspåtegningen eller reviewerklæringen på den seneste årsrapport for de selskaber, der indgår i stikprøven af konkursramte selskaber, i de tilfælde, hvor den seneste årsrapport udvider henholdsvis et stort, positivt resultat, et mindre, positivt resultat, et mindre, negativt resultat og et stort, negativt resultat. 40 Det fremgår af denne figur, at revisor i blot 9 % af de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et stort, positivt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 20 % af de tilfælde, hvor selskaber har realiseret et mindre, positivt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, at revisor i 47 % af de tilfælde, hvor selskaber har realiseret et mindre, negativt resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern, og at revisor i hele 70 % af de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et stort, negativ resultat, har taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern. Dette viser, at revisor ikke overraskende oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørene going concern, desto mere negativt resultat selskaber har realiseret. Sammenfattende viser den nye undersøgelse således følgende: Revisor tager ikke overraskende oftere forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet har en negativ egenkapital, og sammenhængende hermed de tilfælde, hvor selskabet befinder sig i en kapitaltabssituation, end i de tilfælde, hvor selskabet har en positiv egenkapital, og de tilfælde, hvor selskabet ikke befinder sig i en kapitaltabssituation. Revisor tager således ikke overraskende oftere forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, desto mere negativ egenkapital selskabet har Revisor tager heller ikke overraskende oftere forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern i de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et negativt resultat, end i de tilfælde, hvor selskabet har realiseret et positivt resultat. Revisor tager således ikke overraskende oftere forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, desto mere negativt resultat selskabet har realiseret. 5. Afslutning Denne artikel har omhandlet en omfattende undersøgelse af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der er gået konkurs i 2011, samt resultaterne af denne undersøgelse. Undersøgelsen bygger videre på en tidligere undersøgelse af de seneste årsrapporter og erklæringer for en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der gik konkurs i 2008 og 1. kvartal. Ud over en større, tilfældigt udvalgt stikprøve af de selskaber, der er gået konkurs i 2011, omfatter den nye undersøgelse også en tilsvarende, tilfældigt udvalgt stikprøve af selskaber, herunder både aktie- og anpartsselskaber, der ikke er gået konkurs. Denne stikprøve fungerer som kontrolgruppe. Det overordnede formål med den nye undersøgelse har således været dels at undersøge udviklingen sammenlignet med undersøgelsen fra 2009, dels at undersøge forskellene mellem stikprøven af konkursramte selskaber og kontrolgruppen af ikke-konkursramte selskaber. Overordnet viser den nye undersøgelse, dels at revisor er blevet bedre til at tage forbehold og give supplerende oplysninger vedrørene going concern i konkursramte selskaber, dels at dette både gælder i de tilfælde, hvor konkursdekretet afsiges inden for 12 måneder efter balancedatoen i den seneste årsrapport, og i de tilfælde, hvor konkursdekretet afsiges senere end 12 måneder efter balancedatoen i den seneste årsrapport. Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 59

33 Forkortelser erklæringsbekendtgørelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 668 af 26. juni 2008 om godkendte revisorers erklæringer erklæringsvejledningen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vejledning af 24. marts 2009 om bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) IAASB International Auditing and Assurance Standards Board IAS International Accounting Standard (IASB) IASB International Accounting Standards Board IFRS International Financial Reporting Standard (IASB) ISA International Standard on Auditing (IAASB) / international standard om revision (Revisionsteknisk Udvalg) ISRE International Standard on Review Engagements (IA- ASB) / international standard om review (Revisionsteknisk Udvalg) ISRS International Standard on Related Services (IAASB) / international standard om beslægtede opgaver (Revisionsteknisk Udvalg) RV regnskabsvejledning (Regnskabsteknisk Udvalg) SL selskabsloven, bekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 af lov om aktie- og anpartsselskaber med senere ændringer SMV små og mellemstore virksomheder strfl. straffeloven, bekendtgørelse nr af 24. oktober 2012 af straffeloven UR revisionsudtalelse (Revisionsteknisk Udvalg) ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011 af årsregnskabsloven med senere ændringer Standarder og udtalelser RV RV 1: Årsrapporten, dens formål og indhold (ajourført) Regnskabsvejledning for mindre virksomheder Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder (udkast) IAS og IFRS Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber IAS 1: præsentation af årsregnskaber IFRS for SMV ISA ISA 570: Fortsat drift (going concern) (clarificeret) ISA 705: Modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring (ajourført) ISRE ISA 706: Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskab og supplerende oplysninger vedrørende forståelse af revisionen i den uafhængige revisors erklæring (ajourført) ISRE 2400 DK: Review af regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning ISRE 2400 DK: Opgaver om review af historiske regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning (udkast) ISRS ISRS 4410 DK: Assistance med regnskabsopstilling og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning ISRS 4410 DK: Opgaver om opstilling af finansielle oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning (udkast) Revisionsteknisk Udvalgs udtalelser Udtalelse om modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring Udtalelse om supplerende oplysninger i den uafhængige revisors erklæring UR (udgået) UR : Modifikation af den uafhængige revisors påtegning (forbehold og supplerende oplysninger) Litteratur Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2009): Going concern en undersøgelse af de seneste årsrapporter og revisionspåtegninger for konkursramte selskaber, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, pp Bisgaard, Anders og Jesper Seehausen (2012): Ny revisionspåtegning revisionspåtegninger med og uden forbehold og supplerende oplysninger, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 2, pp Kellmer, Peter Thor og Jesper Seehausen (2012a): Kapitalejerlån eksempler på (u)lovlige kapitalejerlån, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 7, pp Kellmer, Peter Thor og Jesper Seehausen (2012b): Kapitalejerlån forbuddet mod kapitalejerlån og undtagelserne hertil, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, pp Seehausen, Jesper (2009a): Going concern (1) ledelsens ansvar i relation til going concern, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6, pp Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

34 Seehausen, Jesper (2009b): Going concern (2) revisors ansvar i relation til going concern (a) revisors vurdering af going concern, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 7, pp Seehausen, Jesper (2009c): Going concern (3) revisors ansvar i relation til going concern (b) revisors rapportering om going concern, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 8, pp Seehausen, Jesper (2009d): Going concern (4) domme og afgørelser i relation til going concern, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 9, pp Seehausen, Jesper (2009e): Going concern og den finansielle krise (1) ledelsens og revisors generelle ansvar i relation til going concern, INSPI, nr. 5, pp Seehausen, Jesper (2009f): Going concern og den finansielle krise (2) betydningen af den finansielle krise for ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern (a), INSPI, nr. 6, pp Seehausen, Jesper (2009g): Going concern og den finansielle krise (3) betydningen af den finansielle krise for ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern (b), INSPI, nr. 9, pp Seehausen, Jesper (2011a): Going concern i retligt perspektiv ledelsens og revisors ansvar, Revision & Regnskabsvæsen, nr. 4, pp Seehausen, Jesper (2011b): Going concern i retligt perspektiv ledelsens og revisors ansvar, København: Thomson Reuters Noter 1 Artiklen er udtryk for forfatternes personlige holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Revisionsteknisk Udvalgs holdninger. 2 Der kan i den forbindelse henvises til Seehausens (2009a, 2009b og 2009c) artikler om ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6-8, Disse artikler kan sammenholdes med Seehausens (2009d) artikel om domme og afgørelser i relation til going concern, der blev bragt i nr. 9, Der kan desuden henvises til Seehausens (2011a) artikel om going concern i retligt perspektiv, der blev bragt i nr. 4, 2011 og er baseret på forfatterens ph.d.-afhandling om samme emne (Seehausen, 2011b). Der kan endelig henvises til Seehausens (2009e, 2009f og 2009g) artikler om going concern og den finansielle krise. 3 Regnskabsteknisk Udvalg har i september 2012 udsendt et udkast til en ny regnskabsvejledning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C. Det er tanken, at denne vejledning skal erstatte samtlige eksisterende regnskabsvejledninger, dvs. RV 1-22 og regnskabsvejledningen for mindre virksomheder. Høringsfristen udløber den 3. januar 2013, og vejledningen forventes at blive udsendt i endelig form i løbet af 1. kvartal Vejledningen ændrer imidlertid ikke på ledelsens ansvar i relation til going concern, jf. afsnit Der henvises i den forbindelse til IAS 1, jf. afsnit A10 med note 11, jf. også afsnit 3, med note 1. 5 Denne tabel er baseret på tabellerne i henholdsvis erklæringsvejledningen, jf. afsnit , og den tidligere UR ; Modifikation af den uafhængige revisors påtegning (forbehold og supplerende oplysninger), jf. afsnit III. UR er erstattet af Revisionsteknisk Udvalgs udtalelse om supplerende oplysninger i den uafhængige revisors erklæring, der oprindeligt er fra januar 2012, men blev udsendt i en ajourført udgave med enkelte præciseringer i juli Denne udtalelse indeholder ikke en tilsvarende tabel. 6 Eksemplerne på forbehold i ISA 570 lægger op til, at en konklusion med forbehold er relevant, hvis årsregnskabet ikke indeholder fyldestgørende oplysninger om usikkerheden vedrørende fortsat drift, hvorimod en afkræftende konklusion er relevant, hvis årsregnskabet slet ikke indeholder oplysninger om denne usikkerhed, jf. afsnit A23 og A24. 7 Den situation, hvor going concern er valgt som regnskabsprincip, men revisor er uenig med ledelsen i dette valg, er ikke medtaget i tabellen, idet denne situation næppe vil kunne forekomme i praksis. 8 Hvis revisor giver supplerende oplysninger, skal de supplerende oplysninger dog gives under overskriften Supplerende oplysninger og ikke Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet, jf. erklæringsbekendtgørelsens 11, stk Revisionsteknisk Udvalg har i november 2012 udsendt et udkast til en ny ISRE 2400 DK vedrørende opgaver om review af historiske regnskaber og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Denne standard træder i kraft med virkning for review af regnskaber for perioder, der slutter den 31. december 3013 eller senere. Standarden ændrer i princippet ikke på revisors ansvar i relation til going concern, men indeholder i modsætning til den eksisterende standard en række særskilte bestemmelser herom, jf. afsnit 53 og Revisionsteknisk Udvalg har i juli 2012 udsendt et udkast til en ny ISRS 4410 DK vedrørende opgaver om opstilling af finansielle oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Denne standard træder i kraft med virkning for erklæringer, der afgives den 1. juli 2013 eller senere. Standarden ændrer imidlertid ikke på revisors ansvar i relation til going concern, idet der stadig er tale om erklæringer uden sikkerhed. 11 Denne bestemmelse vedrører egentlig på ledelsens ansvar i relation til going concern, men det samme kan naturligvis siges om revisors ansvar i relation til going concern. ISA 570 kan i sagens natur ikke anvendes som retskilde, når ledelsens ansvar i relation til going concern skal fastlægges. 12 Forventningskløften kan opdeles i forståelses- og forventningskløften, hvor forståelseskløften relaterer sig til regnskabsbrugerens berettigede forventninger, hvorimod forventningskløften relaterer sig til regnskabsbrugerens uberettigede forventninger. Der er her tale om forventningskløften, idet der klart er tale om en uberettiget forventning, hvis regnskabsbrugerne har en forventning om, at manglende henvisning i revisors erklæring til usikkerhed om fortsat drift er en garanti for virksomhedens evne til at fortsætte driften. 13 Det fremgår af SL 4, stk. 1, at aktieselskaber skal have en selskabskapital på mindst kr., og at anpartsselskaber skal have en selskabskapital på mindst kr. Det fremgår af 111, stk. 1, at aktieselskaber altid skal have enten en bestyrelse eller et tilsynsråd (samt en direktion), hvorimod anpartsselskaber kan nøjes med at have en direktion, jf. også definitionerne af henholdsvis det centrale og det øverste ledelsesorgan i 5, nr. 4 og Denne figur er baseret på data fra Danmarks Statistikbank. 15 Det kan naturligvis ikke afvises, at et eller flere af selskaberne efterfølgende er Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse 61

35 gået konkurs, men selskaberne var ikke gået konkurs eller taget under konkursbehandling på tidspunktet for stikprøvens udtagelse. 16 En måned regnes som 30 dage. Et år regnes således som 360 dage. 17 Det fremgår af ÅRL 138, stk. 1, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B eller C skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter godkendelse og således, at årsrapporten er modtaget hos styrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse D er fristen 4 måneder efter regnskabsårets afslutning. 18 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke udvalgte regnskabsposter m.v. og er derfor ikke medtaget til sammenligning. 19 Der skal desuden oplyses om overtrædelse af strfl. kapitel 28, skatte-, afgiftsog tilskudslovgivningen samt lovgivningen om regnskabsaflæggelse, herunder bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale. 20 Erklæringsbekendtgørelsen definerer et regnskab som (1) en årsrapport, et årsregnskab, et koncernregnskab, en delårsrapport, et delårsregnskab eller et delårskoncernregnskab i henhold til ÅRL samt (2) et andet tilsvarende regnskab, der ikke er omfattet af nr. 1, som i det mindste indeholder en resultatopgørelse, en balance og forklarende noter, og som tjener et generelt formål og retter sig mod en bred kreds af brugere, jf Reviewerklæringer på årsrapporter er omfattet af erklæringsbekendtgørelsens 9-12, og disse bestemmelser omfatter ikke en bestemmelse svarende til 7, stk. 2. Assistanceerklæringer (på årsrapporter) er erklæringen uden sikkerhed og er dermed slet ikke omfattet af erklæringsbekendtgørelsen. 22 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af kapitaltabsreglerne, og er derfor ikke medtaget til sammenligning. 23 Man kan naturligvis også sagtens forestille sig et selskab, der ikke befinder sig en i kapitaltabssituation, og hvor revisor vurderer, at selskabet ikke har going concern-problemer, ligesom man sagtens kan forestille sig et selskab, der befinder sig i en kapitaltabssituation, og hvor revisor vurderer, at selskabet har going concern-problemer. Dette er formentlig de hyppigst forekommende tilfælde i praksis. 24 Undtagelserne i 213 og 214 gælder både i relation til forbuddet mod kapitalejerlån og i relation til forbuddet mod selvfinansiering, jf. 206, stk Reglerne om tilbagebetaling i 215 både gælder i relation til ulovlige kapitalejerlån og i relation til ulovlig selvfinansiering, jf. 206, stk Der kan i stedet til Kellmer og Seehausens (2012a og 2012b) artikel om forbuddet mod kapitalejerlån og undtagelserne hertil samt forfatternes artikel med eksempler på kapitalejerlån, herunder både lovlige og ulovlige kapitalejerlån, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 6 og 7, Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, herunder som følge af overtrædelse af reglerne om kapitalejerlån, og er derfor ikke medtaget til sammenligning. 28 For så vidt angår revisionspåtegninger, kan der i den forbindelse henvises til Bisgaard og Seehausens (2012) artikel om revisionspåtegninger med og uden forbehold og supplerende oplysninger, der blev bragt i Revision & Regnskabsvæsen, nr. 2, Denne tabel er baseret på tabellerne i henholdsvis erklæringsvejledningen, jf. afsnit 5.5, og Revisionsteknisk Udvalgs udtalelse om modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring, dvs. forbehold. 30 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke revisors konklusion og er derfor ikke medtaget til sammenligning. 31 Dette kan også udledes af Revisionsteknisk Udvalgs udtalelse om modifikationer til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring, dvs. forbehold. 32 Reviewerklæringer på årsrapporter er omfattet af erklæringsbekendtgørelsens 9-12, og disse bestemmelser omfatter ikke en bestemmelse svarende til 6, stk. 5. Assistanceerklæringer (på årsrapporter) er erklæringen uden sikkerhed og er dermed slet ikke omfattet af erklæringsbekendtgørelsen. 33 Undersøgelsen fra 2009 omfattede ikke revisors anbefaling til generalforsamlingen om ikke at godkende årsrapporten og er derfor ikke medtaget til sammenligning. 34 Der er i stikprøven ingen tilfælde, hvor der er mindre end 3 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. 35 For overskuelighedens skyld er de tilsvarende tal for undersøgelsen fra 2009 ikke medtaget til sammenligning. 36 Dette fremgik også af undersøgelsen fra I undersøgelsen fra 2009 gjaldt konklusionen om, at revisor oftere tager forbehold eller giver supplerende oplysninger vedrørende going concern, desto kortere der er mellem balancedatoen i den seneste årsrapport og datoen for afsigelse af konkursdekretet, også for de tilfælde, hvor der var 3-6 måneder fra balancedatoen i den seneste årsrapport til datoen for afsigelse af konkursdekretet. 38 Jf. note 18 ovenfor. 39 En stor, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der er større end den gennemsnitlige egenkapital for de selskaber, der har en positiv egenkapital, mens en mindre, positiv egenkapital defineres som en egenkapital, der er mindre end den gennemsnitlige egenkapital for disse selskaber. En stor, negativ egenkapital defineres tilsvarende som en egenkapital, der er mindre, dvs. mere negativ, end den gennemsnitlige egenkapital for de selskaber, der har en negativ egenkapital, mens en mindre, negativ egenkapital defineres som en egenkapital, der er større, dvs. mindre negativ, end den gennemsnitlige egenkapital for disse selskaber. 40 Et stort, positivt resultat defineres som et resultat, der er større end det gennemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et positivt resultat, mens et mindre, positivt resultat defineres som et resultat, der er mindre end det gennemsnitlige resultat for disse selskaber. Et stor, negativt resultat defineres tilsvarende som et resultat, der er mindre, dvs. mere negativt, end det gennemsnitlige resultat for de selskaber, der har realiseret et negativt resultat, mens et mindre, negativt resultat defineres som et resultat, der er større, dvs. mindre negativt, end det gennemsnitlige resultat for disse selskaber. 62 Going concern og konkursramte selskaber en opfølgende undersøgelse

36 GOING CONCERN I RETLIGT PERSPEKTIV LEDELSENS OG REVISORS ANSVAR Af Jesper Seehausen (baseret på forfatterens ph.d.-afhandling) Vurderingen af en virksomheds evne til at fortsætte sin drift going concern er en af de grundlæggende forudsætninger for, at årsrapporten er retvisende. I denne bog analyseres ansvaret for vurderingen af going concern i retligt perspektiv hvor ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsrapporten, og revisor har ansvaret for revisionen. Bogen behandler bl.a. følgende hovedspørgsmål: Hvad er sammenhængen mellem ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern? Hvordan kommer denne sammenhæng til udtryk inden for forskellige retsområder i form af regnskabs- og revisions- samt selskabs-, konkurs- og erstatningsretten? Den danske regulering analyseres og perspektiveres med den fællesskabsretlige, den internationale og den amerikanske regulering. Analysen inddrager desuden en lang række afgørelser og domme. PRIS: kr ,- ekskl. moms ISBN: UDGAVE: 1 /2011 SIDER: 806 Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Bestil Going concern i retligt perspektiv ledelsens og revisors ansvar hos kundeservice på tlf eller via vores onlinebutik på KARNOV GROUP DENMARK A/S NYTORV KØBENHAVN K T: KARNOVGROUP.DK