Årsberetning 2009/2010

Transkript

1 Årsberetning 2009/2010

2 Indhold 2 Indledning 3 Økonomi og politk 5 Arbejdsmarked og arbejdsmiljø 6 Rammer for byggeri og anlæg 8 Dansk Byggeri 9 Dansk Byggeris bestyrelse Indledning 2009 var året, hvor bygge- og anlægsbranchen lige som resten af samfundet for alvor blev ramt af den økonomiske krise. Dansk Byggeri fremlagde forslag og tog initiativer, der var med til at sikre kloge investeringer og bevarelse af arbejdspladser, forslag der var med til at afbøde krisen. Dansk Byggeri satte igen i det forløbne år vores tydelige aftryk på samfundsdebatten med forslag og initiativer, der vil virke både nu og på længere sigt. Dansk Byggeri bidrager aktivt til, at Danmark også om 5 og 10 år kan være et velfærdssamfund med høj velstand. Implementeringen af Dansk Byggeris strategi- og handlingsplan, som blev vedtaget sidste år, er i fuld gang. Det har blandt andet resulteret i etableringen af Danske Anlægsentreprenører, et tættere samarbejde mellem områder og lokalforeninger og en række andre initiativer, som vil være med til at sikre Dansk Byggeris indflydelse på de rammevikår, der præger dagligdagen for branchens virksomheder. "Vi kan glæde os over, at regeringen fastholder en krisebevidsthed, som aktuelt handler om at bevare beskæftigelsen og fremadrettet lægger vægt på at investere og sætte gang i økonomien." - Halldór Pall Ragnarsson, formand for Dansk Byggeri Halldór Pall Ragnarsson, Formand, Dansk Byggeri Foto: Ricky John Molloy Lars Storr-Hansen Adm. direktør, Dansk Byggeri Foto: Nicky Bonne 2

3 Kræftens hus moderniseres efter idéer af arkitekt Frank O. Gehry. Foto: Ulrik Samsøe Figen Økonomi og politik Dansk økonomi og bygge- og anlægsbranchen Økonomien blev hårdt ramt af finanskrisen og det internationale konjunkturtilbageslag, som satte ind i I Danmark faldt produktionen, så bruttonationalproduktet i 2009 blev 5,1 % under niveauet året før. Der var store fald i det private forbrug, boligbyggeriet, erhvervsbyggeriet og eksporten. Der er kun udsigt til en svag økonomisk vækst i de kommende år, så vi skal formentlig ind i 2013, før bruttonationalproduktet vil komme op på det samme høje niveau som i 2007, inden krisen satte ind. Bygge- og anlægsbranchen er inde i den værste aktivitetskrise i nyere tid. I 2009 faldt beskæftigel sen med personer efter et fald på i 2008, og vi står også over for fald i 2010 og Tilbagegangen rammer først og fremmest beskæftigelsen ved nybyggeri. Der er også fald i beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse, selvom renoveringspuljen bidrog positivt til aktiviteten i 2. halvår Regeringen og Kommunernes Landsforening aftalte i marts 2009, at kommunerne kunne øge investeringerne, men de positive virkninger af denne aftale udeblev, da kommunerne prioriterede drift frem for anlægsinvesteringer. Samtidig blev indtægterne ved salg af byggegrunde lavere end budgetteret på grund af den vigende efterspørgsel på nybyggeri. Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed faldt i 2009 især på grund af det store fald i kommunernes investeringer i byggemodning. Med den politiske aftale om en grøn transportpolitik blev der i 2009 afsat 500 mio. kr. til ekstraordinær vedlige holdelse af vejene og 125 mio. kr. til reparation af broerne, men fremgangen kunne ikke opveje det store fald på det kommunale område. Regeringens strategi for stimulering I takt med at krisen i løbet af 2009 blev dybere, tog regeringen flere initiativer til at afbøde virkningerne ved en "drypvis" indsats. Dansk Byggeri og BAT-kartellet lancerede i foråret 2009 en vækstpakke med en række forslag, hvor regeringen har gennemført fem ud af seks i løbet af året. Vi arbejder for flere "dryp" selvom det i slutningen af 2009 og gennem første halvdel af 2010 er blevet tydeligt, at den offentlige kasse ikke er bundløs. Vi arbejder også fortsat for, at der igangsættes de renoverings- og vedligeholdelsesarbejder, som mange dårligt vedligeholdte offentlige bygninger trænger hårdt til. Og der er kommet flere initiativer, blandt andet en pulje til energirenovering af statens bygninger og senest to puljer på i alt 4 mia. kr., som kommunerne kan låne af til henholdsvis veje og bygninger. 3

4 Dansk Byggeri og Danske Anlægsentreprenører har arbejdet for at der blev afsat midler til at afhjælpe vedligeholdelsesefterslæbet og i finansloven for 2010 er der afsat 2,7 mia. kr. ekstra til forstærket vedligeholdelse af statsvejene frem til Bankerne sender krisen videre Analyser gennemført af Dansk Byggeri viste, at der er problemer med finansieringen også i sunde virksomheder i branchen både til løbende drift samt projekt- og anlægsaktiviteter. Stramninger i kreditgivningen og risikovilligheden opleves både fra leverandørside og fra pengeinstitutterne en dobbelt kreditklemme. For at sikre de bedst mulige finansieringsvilkår holdt Dansk Byggeri i efteråret 2009 tre medlemsmøder med deltagelse af repræsentanter fra pengeinstitutter, leverandører, revisorer og advokater. I forlængelse af bankpakke I og II har regeringen nedsat et udvalg til overvågning af kreditsituationen. Dansk Byggeri deltager her og holder fokus på bankernes kreditgivning, så den sker på lødige vilkår. De ustyrlige kommuner I forbindelse med kommunevalget i november 2009 lancerede Dansk Byggeri hjemmesiden kommunalperformance.dk. Her findes analyser af byggesagsbehandling, udlicitering, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen og dækningsafgifter. Her kigger vi kommunerne i kortene; gør de det godt nok? Der er potentiale for forbedringer, og for at kommunerne lærer af hinanden og gør som de bedste. Dansk Byggeri har skabt debat om det "ratslør", der ligger i, at kommunerne er det udførende led i mange af regeringens initiativer, men at de ofte mangler at gennemføre dem som aftalt. Med presset økonomi bør kommunerne tvinges til at udlicitere mere, og Dansk Byggeris analyser viser et stort potentiale for økonomiske forbedringer, og at det er muligt. Dansk Byggeris sekretariat støtter aktivt områdernes dialog med kommunerne. Klima og COP15 Efter COP15 står Danmark fortsat over for store udfordringer, hvis vi skal leve op til regeringens ambitiøse mål om at få nedbragt energiforbruget og gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Derfor har Dansk Byggeri deltaget i Klimakonsortiet, og vi har fremlagt analyser og forslag til at høste det bidrag til klimaforbedringerne, der ligger i energiforbedring af bygningsmassen. Problemer med digital tinglysning Overgangen til digital tinglysning har været en ny it-skandale. Dansk Byggeri har kraftigt anbefalet, at dem, der har lidt et økonomisk tab, kompenseres ved reduktion i tinglysningsafgiften. Det vil være administrativt enkelt og ikke kræve langvarige retssager. Når den digitale tinglysning er bragt på skinner, vil den være en stor fordel, men processen må føre til forbedringer i planlægningen af offentlige it-projekter. Protester over multimedieskatten Dansk Byggeris vedholdende protester over beskatning af fri telefon, arbejdsgiverbetalt internet/datatransmission og PC var medvirkende til, at uhensigtsmæssige administrative konsekvenser af skatten blev mindsket kraftigt i forhold til det oprindelige oplæg fra SKAT. Dansk Byggeri fortsætter det politiske arbejde med at reducere følgevirkningerne af multimedieskatten i Murer Jack Jepsen Bak fra Wils Murer og Totalentreprise i Silkeborg og murerfaglærer Steen B. Johansen fra Haslev/EUC Sjælland. Foto: Ricky John Molloy 4

5 Arbejdsmarked og arbejdsmiljø Praktikpladskrise Antallet af indgåede uddannelsesaftaler er som følge af den økonomiske krise og det markante fald i beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen faldet med 35 % i 2009 i forhold til Det betyder, at der i 2009 blev indgået nye uddannelsesaftaler, hvilket er under niveauet i Ad to omgange er der indført praktikpladspræmie til alle virksomheder, der tager lærlinge. I maj 2009 vedtog politikkerne på Christiansborg en præmie på op til kr. pr. lærling og i november hævede de præmien, så en lærling kan udløse op til kr. Dansk Byggeri har påpeget, at flere praktikpladser kræver, at der kommer øget aktivitet i branchen. Men vi anerkender, at det i en krise kan være fornuftigt at belønne virksomheder, der løfter et uddannelsesansvar. Vi har påpeget, at den eksisterende praktikpladspræmie på kr. også til korte uddannelsesaftaler, kan føre til misbrug. Vi ønsker en præmieringsordning, hvor præmien står i forhold til længden på uddannelsesaftalen. Arbejdsmiljøet - bygherrerne og de projekterende I 2009 havde Dansk Byggeri løbende fokus på Arbejdstilsynets manglende opmærksomhed overfor bygherrer og projekterendes efterlevelse af lovkrav på arbejdsmiljøområdet, dels i medierne og dels direkte overfor Arbejdstilsynet. Det førte til, at Arbejdstilsynet præsenterede et nyt reguleringsværktøj rettet mod bygherrerne et såkaldt dialogmøde, hvor bygherren i en tidlig fase i byggeprojektet bliver inviteret til et møde med Arbejdstilsynet med opfordring om at medtage rådgivere, projekterende og entreprenører. Indsats for psykisk arbejdsmiljø i bygge og anlæg Arbejdstilsynet varslede tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø i bygge og anlæg fra foråret For at sikre at forholdene på området var i orden, tog Dansk Byggeri sammen med Branchearbejdsmiljørådet for Bygge og Anlæg en række initiativer, som var med til at forberede virksomhederne på tilsynet. Åbning for skolepraktik I 2009 blev der åbnet for skolepraktik på tømrerområdet. Og i 2010 er der mulighed for skolepraktik på tømrer-, murer-, snedker-, struktør- og malerområdet. Dansk Byggeri har presset på for denne åbning, da vi vurderer, at muligheden for skolepraktik er en nødvendig buffer i den nuværende situation. Ny aftale om sikkerhedsorganisationen Dansk Byggeri deltog i et stort anlagt trepartsforløb om nye regler for sikkerhedsorganisationen. Grundstenen for en mere fleksibel organisering blev lagt, sådan at fokus fremover bliver på, om virksomheden forholder sig til arbejdsmiljø, frem for krav om at der skal afholdes et bestemt antal møder. Adgangsbetingelser i erhvervsuddannelserne Dansk Byggeri har peget på det problematiske i, at alle uanset kompetencer kan starte på en erhvervsskole, hvis de har opholdt sig ni år i folkeskolen. Vores pres har været medvirkende til, at der er gennemført lovændringer, som gør at unge, der ikke er uddannelsesparate, skal henvises til andre uddannelsestilbud end en erhvervsskole. Fælles Danmarksmesterskab Dansk Byggeri har arbejdet for, at visionen om et fælles Danmarksmesterskab inden for erhvervsuddannelserne kan blive til virkelighed, og det første fælles Danmarksmesterskab inden for erhvervsuddannelserne finder sted i januar Meget høj AMU-aktivitet Mange virksomheder har benyttet stille perioder til at efteruddanne medarbejderne. Bygge- og anlægsbranchens Udviklingsfond løb således tør for penge ved udgangen af maj Fonden genåbnede 1. oktober Ændring af Registeret for Udenlandske Tjenesteydere RUT-registeret - der blev etableret i 2008 for at skabe bedre overblik over udenlandske virksomheders aktiviteter i Danmark via kontrol af skattebetaling og arbejdsmiljø - er blevet strammet op efter pres fra blandt andet Dansk Byggeri. Det betyder blandt andet, at også enkeltmandsvirksomheder har anmeldepligt til RUT. De nye regler træder i kraft pr. 1. juni Desuden blev det aftalt, at der skal ske en professionalisering af sikkerhedsrepræsentantens rolle, for at gøre området mere interessant og attraktivt. De nye krav vil træde i kraft pr. 1. oktober Byggepladsrazzia og Arbejdstilsynet Dansk Byggeri har søgt aktindsigt i samtlige påbud givet i forbindelse med bygeepladsrazziaerne. Dansk Byggeris Arbejdsmiljøudvalg har besluttet at opfordre alle sektioner til at forholde sig til de påbud, der falder til sektionens medlemmer for at øge opmærksomheden på arbejdsmiljøet. PCB i bygninger Debatten om PCB i eksisterende bygninger blev flere gang rejst i medierne i løbet af For at følge debatten, udvikle området og drøfte hensigtsmæssige løsninger, nedsatte Dansk Byggeri en arbejdsgruppe på tværs af sektionerne. Samtidigt kom arbejdet med at skrive en branchevejledning om PCB i gang. Vejledningen forventes færdig i foråret

6 Rammer for byggeri og anlæg Aftaler om arbejdsfordeling Den økonomiske krise fik også betydning på det ansættelsesretslige område. Dansk Byggeri indgik i begyndelsen af 2009 aftaler med flere forbund om mulighed for lokalt at aftale arbejdsfordeling, som indebærer, at medarbejderne midlertidigt kan gå ned i tid og få supplerende dagpenge i stedet for de manglende arbejdstimer. Der kom i alt 43 ansøgninger fra virksomhederne langt de fleste i første halvdel af året, hvor det endnu var opfattelsen, at krisen var midlertidig. Først sendte virksomhederne medarbejderne på kursus, så indgik man arbejdsfordelingsaftaler og da der fortsat ikke var udsyn til en snarlig forbedring af beskæftigelsesforholdene, blev medarbejderne afskediget. Kurser i arbejdsret Dansk Byggeris medlemmer efterspurgte i 2009 i stigende grad undervisning i arbejdsret og overenskomster. Også fyraftensmøderne i forbindelse med den ændrede sygedagpengelov var et sandt tilløbsstykke, idet de oprindelige seks udbudte fyraftensmøder meget hurtigt blev overtegnet. Der blev udbudt ti til og det samlede deltagerantal oversteg 450. Ændringer i sygedagpengeloven Som et led i regeringens bestræbelser på at nedbringe sygefraværet blev sygedagpengeloven ændret på en række punkter. Dansk Byggeri var involveret i de trepartsdrøftelser, der gik forud for ændringerne, som blandt andet indebærer den såkaldte mulighedserklæring, som går ud på, at virksomheden og medarbejderen i fællesskab skal beskrive medarbejderens funktionsnedsættelser og eventuelt aftale nogle skåneinitiativer. Herefter skal lægen på baggrund af en samtale med medarbejderen vurdere medarbejderens helbredstilstand og arbejdsmuligheder. nemført uddannelsen. Målet med uddannelsen er, at byggevirksomheder skal kunne give bygningsejere en helhedsorienteret vejledning om energiforbedringsmuligheder. Udviklingen af energivejlederuddannelsen har været støttet af Energistyrelsen. Tilblivelsen af det nye Bygningsreglementet 2010 Dansk Byggeri har på nært hold fulgt tilblivelsen af de første udkast til det nye bygningsreglement, som træder i kraft i løbet af Reglementet sætter stort fokus på energirigtigt byggeri både ved nybyggeri og renovering som en naturlig opfølgning på regeringens handlingsplan på energi- og klimaområdet. Det betyder, at krav til isolering og tæthed skærpes endnu engang. Vi er aktive i forbindelse med høringen af BR2010, hvor også relevante sektioner inddrages i arbejdet. Betaling til tiden fra offentlige og private kunder Det offentlige er fortsat dårlige til at overholde betalingsfristerne. Det viser den seneste analyse gennemført af Dansk Byggeri i december Vi fortsætter derfor dialogen med KL for at sikre, at kommunerne bliver bedre til at overholde betalingsfrister, så ellers sunde virksomheder ikke risikerer at lukke på grund af likviditetsproblemer. Ejerskifte - generationsskifte I 2009 etablerede Erhvervs- og Byggestyrelsen et netværk af aktører, der alle arbejder med at informere eller rådgive om ejerskifte. "EjerskifteDanmark" skal arbejde for, at flere generationsskifter og ejerskifter ender succesfuldt og skaber vækst. Dansk Byggeri er med i netværket. Digitalisering i byggeriet Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyninger under Erhvervs- og Byggestyrelsen har i 2009 lanceret sin vision om "digital håndtering af bygninger fra vugge til grav". Nye fag fik tolerancehåndbøger Dansk Byggeri fortsatte sit arbejde med tolerancehåndbøger, og har i 2009 begyndt arbejdet med et toleranceprojekt for stålkonstruktioner. Håndbogen skal supplere de eksisterende håndbøger inden for beton, letklinkerbeton, træ, murværk og malerarbejde. Indsats på området for CE-mærkning Når det gælder udviklingen i CE-mærkningen, har Dansk Byggeri blandt andet brugt kræfter på at sikre, at de medlemmer, der producerer vinduer nemt og til en fornuftig pris, kunne få deres produkter klar til CE-mærkning, der trådte i kraft 1. februar Vi har desuden fulgt Erhvervs- og Byggestyrelsens indsats i forbindelse med markedsovervågning af allerede CE-mærkede byggekomponenter. Der var i 2009 kontrol af tagpap, betonelementer samt vandinstallationer. Regeringen vil styrke markedsovervågningen i Det er Dansk Byggeri tilfreds med, og vi vil følge arbejdet tæt. Succes for energivejlederuddannelsen I samarbejde med Teknologisk Institut har Dansk Byggeri i slutningen af 2009 udbudt en energivejlederuddannelse. Uddannelsen har været en succes, og mere end 220 personer har til dato gen- Dansk Byggeri indgår konstruktivt i arbejdet med at realisere visionen, der bygger oven på Det Digitale Byggeri. Vi arbejder for, at Det Digitale Byggeri er fuldt udviklet og indført, før man går i gang med nye store udviklingsprojekter. Samtidig er det vigtigt, at nye projekter bygger oven på de aktiviteter, der allerede er i gang, og at erfaringerne fra Det Digitale Byggeri inddrages. Virksomhedernes samfundsansvar I løbet af året har Dansk Byggeri øget fokus på virksomhedernes samfundsansvar (Corporate Social Responsibility - CSR). Vi gennemførte en medlemsundersøgelse, der viste, at en stor del af medlemmerne arbejder med samfundsansvar, og sammen med Dansk Byggeris revisionsfirma udbød vi i efteråret to kurser om afrapportering af CSR i årsregnskabsloven. I øjeblikket er der særligt fokus på at være i dialog med offentlige indkøbere og bygherrer, da der på baggrund af regeringens handlingsplan om samfundsansvar er lagt vægt på, at CSR indgår som en del af kontraktvilkårene. Nedgang i byggevareeksport Finanskrisen ramte den danske byggevareeksport så hårdt, at branchen i 2009 faldt tilbage på 2006-niveau. Eksporten til Stor- 6

7 Fjernbetjening til Brokk-maskine. Foto: Bennie Hansen britannien og Sverige trak mest ned, mens det så relativt bedre ud for eksporten til Tyskland og Norge. Denne tendens kan også tydeligt aflæses i efterspørgslen på Dansk Byggeris vejledninger og seminarer om regler ved arbejde i disse lande. Danske entreprenører øgede eksporten Til trods for en verdensomspændende finanskrise og en svækket byggekonjunktur klarede danske entreprenører sig godt i 2008 med en eksport på 9,3 mia. kr., hvilket svarer til en vækst på 31 % i forhold til Vi forventer at resultatet i 2009 svarer til året før. Eksportprofilen 2009, en opgørelse udarbejdet i fællesskab af Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, viste, at branchens samlede projekteksport er steget med 30 % siden 2006 til 16,6 mia. kr. Resultatet blev, at AB-F skal vedtages, lige som det er tilfældet, når AB-92 aftales. Styrelsen har dog tilkendegivet, at der skal ske en evaluering af erfaringerne med brugen af AB-F om to år. Indholdet i AB-F ligner indholdet i AB 92. Afvigelser er begrundet i, at kunden er forbruger, og han ved de fleste opgaver ikke involverer rådgivere, og at opgaverne typisk er små. AB-F anbefales brugt fra 1. januar Der er blevet afholdt en lang række medlemsmøder om AB-F. Fortsat efteruddannelse Dansk Byggeris medlemmer har også i 2009 efterspurgt de traditionelle åbne kurser, hvor de har haft mulighed for at løfte deres kompetencer inden for ledelse, lovpligtigt arbejdsmiljø, teknik, planlægning og økonomi samt jura og overenskomster. AB-Forbruger I 2007 spillede økonomi- og erhvervsministeren ud med et forslag til nyt aftaledokument, AB-Forbruger (AB-F). Udgangspunktet var, at det skulle gælde, hvis der ikke forelå en anden skriftlig aftale om arbejder på over kr., og at AB-F skulle indeholde centrale ufravigelige forbrugerbeskyttelsesregler. Dansk Byggeri tog initiativ til sammen med Tekniq og Forbrugerrådet at udarbejde et udkast, som vi forelagde for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Vi ønskede ikke ufravigelige bestemmelser, men mente, at regelsættet skulle gælde i det omfang, det blev vedtaget og ellers ikke. Forbrugerrådet ønskede, at det skulle gøres lovpligtigt. De modstående synspunkter gjorde, at Forbrugerrådet gik i pressen og til politikerne. Dansk Byggeri reagerede ved at tage kontakt til politikerne og redegøre for vores synspunkter. Ligesom i 2008 var der efterspørgsel på kurser i lovpligtigt arbejdsmiljø, mens Byggeriets Lederuddannelse var det største trækplaster, når det galt de længere forløb. Året har dog været præget af et mærkbart dyk i aktiviteten. Den største nedgang sammenlignet med 2008 er sket inden for området Planlægning m.v. I slutningen af 2009 relancerede Dansk Byggeri sine konsulentydelser, og en række virksomheder er blevet kontaktet med oplysningsmateriale og tilbud om konkrete udviklingsforløb internt i virksomheden. Dansk Byggeri har stillet en række foredrag gratis til rådighed for lokalforeninger og områder, sådan at der fortsat fokuseres på det nære lokale arbejde. 7

8 Dansk Byggeri Etablering af det første branchefællesskab Med vedtagelsen af Dansk Byggeris strategi- og handlingsplan på repræsentantskabsmødet i 2009, blev det muligt at etablere branchefællesskaber i Dansk Byggeri Unikke Som besøg resultat pr. blev måned Danske på Anlægsentreprenører danskbyggeri.dk etableret som en overbygning på Anlægsentreprenørsektionen, Brolægningssektionen, Kabel- og Ledningssektionen, Kloaksektionen og Vejbygningssektionen Danske Anlægsentreprenører varetager branchens overordnede og fælles interesser på det erhvervspolitiske område, mens de enkelte sektioner fortsat varetager medlemmernes interesser gennem aktiviteter med fokus på faglige emner Når vi sammenligner besøgstallene gennem årene fra 2006 til og med 2009, har vi i 2009 oplevet en synlig vækst i antallet af unikke besøg pr. måned. Unikke besøg pr. måned i gennemsnit Presse og digital kommunikation Dansk Byggeri har i 2009 øget værdien af presseomtalen med cirka 10 % i forhold til 2008, hvor den lå på knap 49 mio. kr. for tilsvarende omtale Blandt sammenlignede erhvervsorganisationer dominerer Dansk Byggeri, DI og Dansk Erhverv pressen med tilsammen ca. 75 % af den samlede presseomtale. DA, Håndværksrådet, Tekniq og Landbrug & Fødevarer står tilsammen for de resterende 25 % af presseomtalen. DI dominerer til gengæld den indbyrdes kappestrid mellem Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og DI. Dansk Byggeri får knap 20 %, når kagen deles mellem "de tre store", mens Dansk Erhverv tegner sig for knap 30 % og DI godt 50 % af presseomtalen. Der er i store træk status quo i forhold til Besøgstallet på Dansk Byggeris hjemmeside fortsatte stigningen fra de øvrige år. Byggeriets Ankenævn I 2009 indkom der i alt 606 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det svarer til et fald på 20 % i forhold til året før. Hvert af de fem nævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulvog malerarbejder, har afholdt 11 møder jævnt fordelt over året. Nævnene afgjorde i alt 633 sager. Klagerne fordeler sig inden for de forskellige fag som tidligere år, og afgørelserne er heller ikke faldet anderledes ud end i de tidligere år. Unikke besøg pr. måned på danskbyggeri.dk Medlemssituation og akkvisition Dansk Byggeri Unikke har besøg mere end pr. måned medlemmer i gennemsnit med en samlet lønsum på godt 25 mia. kr Dansk Byggeri søger gennem en aktiv hverveindsats at fastholde antallet af medlemmer. Byggeriets vanskelige situation har dog betydet, at foreningen mistede ca. 200 medlemmer i Toppen af Ebeltoft - Entreprenørskolen 2009 stod i forandringernes tegn. Entreprenørskolen drives nu som kommercielt hotel og kursuscenter, og flere nye kunder er kommet til Der er fokus på kundetilfredshed og omkostninger. Der blev i 2009 gennemført måling af kundetilfredsheden. Den indsamlede viden danner grundlag for løbende tilpasning af service og drift. Byg Garanti kampagnen 2009 I 2009 har Byg Garanti kampagnen udelukkende kørt i elektroniske medier. Alt i alt har kampagnen været meget tilfredsstillende, og vi har fået meget eksponering for pengene. Der er opnået høj synlighed og mange klik til byggaranti.dk. Navnet er ændret til Toppen af Ebeltoft, hvilket både afspejler den fysiske placering højt over Ebeltoft og målet om høj kvalitet i alle serviceydelser. Navnet Entreprenørskolen videreføres som binavn. 8

9 Nøgletal 2009 Årets resultat efter skat 2009 for Dansk Byggeri udgør 41,5 mio. kr. mod -19,1 mio. kr. i Resultatet er påvirket af positive værdireguleringer på værdipapirer, der i et vist omfang har hentet tabene fra 2008 hjem. Herudover er resultatet positivt påvirket af avance ved salg af kapitalandel i Bygteq it a/s. Resultatet af datterselskaber udgør 22,9 mio. kr. og vedrører de kommercielle aktiviteter i Bygteq it a/s, Byggeriets Beregnerservice A/S, Byggeriets forsikringservice a/s samt Byggeriets Kvalitetskontrol A/S. Dansk Byggeris egenkapital udgør pr ,6 mio. kr., heraf 381,0 mio. kr. i Faglig Hjælpefond. Regnskab for 2009 Mio. kr Kontingentindtægter 123,6 145,3 Medlemsarrangementer 19,2 21,3 Salg af tryksager m.m. 8,5 10,1 Øvrige indtægter 20,8 20,3 Konfliktstøtte -0,1-2,2 Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer -12,0-16,1 Andre eksterne omkostninger -75,3-81,8 Bruttoresultat 84,7 96,9 Personaleomkostninger -92,5-111,1 Af- og nedskrivninger af anlægsaktiver -3,7-2,5 Resultat af primær drift -11,5-16,7 Ordinært resultat efter skat i datterselskaber 22,9 1,8 Finansielle indtægter 33,6 20,1 Finansielle omkostninger -2,3-26,0 Resultat før skat 42,7-20,8 Skat af ordinært resultat -1,2 1,7 Årets resultat 41,5-19,1 Dansk Byggeris bestyrelse Formand Direktør Halldór Pall Ragnarsson E. Pihl & Søn A.S. Næstformand Murermester Hans-Ulrik Jensen Hans Ulrik Jensen A/S Tømrermester Viggo Andersen Vemmelev Tømrerforretning ApS Ingeniør Morten Hansen Entreprenørfirmaet Østergaard A/S Tømrermester Martin Skou Heidemann Skou Gruppen A/S Viceadm. direktør Klaus Kaae NCC Construction Danmark A/S Direktør Michael Lund Kristensen BT Gulve A/S Senior adviser Niels Peter Pretzmann Inwido Production A/S Direktør Johnny Røn Entreprenør Erling Jensen A/S Tømrermester Kurt F. Sørensen KFS Boligbyg A/S Murermester Jørn Vejgaard Jens Jensen Murerog Entreprenør A/S 9

10 Årsberetning 2009/2010 Redaktion: Dansk Byggeri/Martin K.I. Christensen (redaktør), Anja Binderup Opsætning: Dansk Byggeri/ Ditte Brøndum Forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen

11 Vi samler byggeri, anlæg og industri Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med mere end medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at skaffe erhvervspolitisk indflydelse og deltage i den offentlige debat og ikke mindst at yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.