Indhold. Generelle oplysninger Hoved- og nøgletal / Værditilvækst. omslag. 1 Miljømæssige udfordringer. 2 Samarbejde, ansvarlighed, kompetence

Transkript

1 M I L J Ø R E D E G Ø R E L S E O G G R Ø N T R E G N S K A B

2 omslag Indhold Generelle oplysninger Hoved- og nøgletal / Værditilvækst 1 Miljømæssige udfordringer 2 Samarbejde, ansvarlighed, kompetence 4 Miljøvision, politik og bæredygtighed 5 Aalborg Portlands produkter 6 Overordnet handlingsplan miljømål Miljøledelsessystemet 10 De væsentligste miljøpåvirkninger 14 Stofstrømmen, status 2003 cementfabrikken i Aalborg 18 MiljøInfoSystemet 20 Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken 24 Beton til gavn for miljøet et nordisk netværk 26 Alternative brændsler 27 Miljøvenlig distribution 28 Revisorerklæring / EMAS-registrering 29 Ordforklaring

3 G E N E R E L L E O P LY S N I N G E R Navn og beliggenhed: Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Aalborg Tlf Fax cement@aalborg-portland.dk Internet: Miljøtilsynsmyndighed: Nordjyllands Amtsråd. Branche: Forarbejdning af visse råstoffer mv. Hovedaktivitet: Fremstilling af cement til hjemme- og eksportmarkedet. Listepunkt: B01, cementværker, kalkværker mv. (i) CVR-nummer: P-nummer: NACE-kode: fremstilling af cement. Matrikelnumre: 1a, 1k, 1l, 1m, 1p, 1n, 1o Rørdal under Aalborg Jorder. Væsentlige biaktiviteter: Ingen. Ejerforhold: Aalborg Portland A/S ejes af FLS Industries A/S. Aalborg Portland indgår i forretningsområdet FLS Building Materials, der er et af FLS Koncernens to kerneområder. Væsentligste miljøgodkendelser: 23. oktober 2002 Accept af konvertering af ovn 84 til hvid produktion. 17. oktober 2001 Accept af afbrænding af kød- og benmel (inkl. SRM-mel) på Aalborg Portland. 13. oktober 1999 Samlet miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Se nærmere herom i tekstafsnittet om de væsentligste miljøpåvirkninger. I godkendelsen indgår vilkår for udledning af overflade- og kølevand til Limfjorden. 28. juli 1992 Etablering af privat fyldplads. 29. november 1991 Endelig vandindvindingstilladelse. 29. juni 1990 Tilladelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven til at aflede sanitært spildevand til det kommunale spildevandsanlæg. 31. august 1983 Godkendelse af eksisterende fyldplads. Aalborg Portland er ikke omfattet af miljøministeriets risikobekendtgørelse, der omhandler krav til opbevaring og transport af stoffer, der kan give anledning til alvorlig fare for omgivelserne i tilfælde af uheld. Revisorerklæring/EMAS-registrering: Den af ledelsen aflagte Miljøredegørelse 2003 for Aalborg Portland A/S er gennemgået og kontrolleret talmæssigt af revisionsfirmaet KPMG C.Jespersen og verificeret af Dansk Standard i henhold til EMAS-registreringen. Se revisorerklæring og EMAS-registrering på side 28. Kortfattet kvalitativ beskrivelse: Miljøredegørelse og Grønt Regnskab omfatter moderselskabet Aalborg Portland beliggende Rørdalsvej 44, 9100 Aalborg. Aalborg Portland er en af landets store industrivirksomheder. Fabrikken inkl. kridtgrav dækker et samlet areal på i alt 344 ha, heraf udgør kridtgraven 170 ha. Ud over cementproduktionen er der to interne fyldpladser og en genbrugsplads. Der produceres følgende cementtyper: BASIS, RAPID, LAVALKALI SULFATBESTANDIG, MESTER, ABC samt AALBORG WHITE. Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport. I 2003 blev der produceret 2,5 mio. ton cement. Ca. 47 % af den samlede produktion blev eksporteret. I forbindelse med produktionen udledtes røggasser, affald, spildevand, overflade- og kølevand, som påvirker miljøet. Læs mere herom i afsnittene: De væsentligste miljøpåvirkninger og Stofstrømmen. Miljøredegørelsen omhandler perioden 1. januar december Næste Miljøredegørelse og Grønt Regnskab vil senest blive udsendt i april Investeringer i miljøforbedringer: Aalborg Portland foretager hvert år store investeringer i miljøforbedringer og energioptimering. I perioden fra er der i alt investeret DKK 232,7 mio. i mange forskellige miljøforbedringer. I 2003 er der i alt investeret DKK 107,5 mio. i miljøforbedringer og energibesparende projekter. Investeringerne er foretaget i Aalborg Portland A/S samt via Aalborg Portlands 70 % ejerskab i CemMiljø A/S. Blandt de mange projekter er: Nyt filterrensesystem for kulmølle 7. Befugtning af filterstøv. Kontinuerlig støvmåling på alle ovne. Miljøforbedringer ved cementmølle 5-6. Afstøvning af klinkersiloer. Etablering af afsvovlings- og varmegenvindingsanlæg ved ovn76. Indfyring af kød- og benmel. Etablering af klordræn på ovn 87. Ny skovlhjulsgravemaskine (støjdæmpning m.m.). Udskiftning af pfister på ovn 85. Bygning af motionsrum. Grønne afgifter: De grønne afgifter er på et uændret niveau med DKK 28,5 mio. Affaldsafgifter og CO 2 - afgifter udgør de største beløb. Miljø/BST: Ud over investeringer i miljøforbedringer, driftsomkostninger, grønne afgifter og omkostninger/ressourcer til drift af sikkerhedsorganisationen afholder Aalborg Portland omkostninger til drift af Miljø/BST. I Miljø/BST er der ansat: 1 miljøchef, 1 sekretær, 2 miljøingeniører, 1 arbejdsmiljøkoordinator og 1 bedriftslæge. Driftsomkostninger hertil var på i alt DKK 3,9 mio.

4 H O V E D - O G N Ø G L E T A L / V Æ R D I T I LV Æ K S T HOVED OG NØGLETAL / DKK MIO. VÆRDITILVÆKST / DKK MIO RESULTATOPGØRELSE Nettoomsætning Produktionsomkostninger Bruttoresultat Dækningsgrad 47,1% 46,1% 50,0% Salgs-, adm.-, og dist. omk. samt andre driftsposter Resultat før afskriv., fin. poster og skat (EBITDA) EBITDA ratio 29,4% 33,7% 35,5% Afskrivninger Amortisering Resultat før fin. poster og skat (EBIT) EBIT ratio 20,5% 23,8% 26,0% Andel af dattervirksomheders resultat før skat Andel af associerede virksomheders resultat før skat Finansielle poster, netto Resultat før skat (EBT) EBT ratio 21,8% 22,5% 27,2% Skat af årets resultat Årets resultat PENGESTRØMME Pengestrømme fra driftsaktivitet (CFFO) Pengestrømme fra investeringsaktivitet (CFFI) Pengestrømme fra drift og investeringer Pengestrømme fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider Investering i materielle anlægsaktiver Forrentet nettogæld/-tilgodehavender (-) BALANCE Immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Aktiver i alt Egenkapital Hensatte forpligtelser Gældsforpligtelser Passiver i alt Oversigt over værditilvækst og Aalborg Portlands samfundsnytte fordelt på interessegrupper Nettomsætning inkl. moms 1.534,4 Anvendt materialeforbrug, tjenesteydelser, afskrivninger mv. 708,0 Værditilvækst i alt til fordeling 826,4 Fordeling Det offentlige 398,7 Kapitalindskydere 284,0 Medarbejdere 143,7 Total 826,4 Det offentlige Moms 143,3 Selskabsskat (SAMBI) 123,8 Kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag 90,5 Grønne afgifter 28,5 Øvrige afgifter 12,6 Det offentlige i alt 398,7 Kapitalindskydere Udbytte til aktionærer samt henlæggelser 254,2 Renter af fremmedkapital 29,8 Kapitalindskydere i alt 284,0 Medarbejdere Løn og pension mv. efter kildeskat 143,7 Medarbejdere i alt 143,7 Afkast af den investerede kapital Reguleret nettoresultat efter skat (NOPAT) Gennemsnitlig investeret kapital Afkast af den investerede kapital (ROCE) 15,9% 18,3% 15,5% NØGLETAL Egenkapitalens forrentning 18% 15% 16% Egenkapitalandel 69% 72% 71% Antal ansatte, ultimo Hoved- og nøgletal omfatter moderselskabet Aalborg Portland A/S.

5 Miljømæssige udfordringer LIBERALISERING AF AFFALDSLOVGIVNINGEN Aalborg Portland har de seneste ti år satset og investeret store beløb på at anvende affald som alternativt brændsel til ovnene. Affaldet erstatter kul, petcoke og olie indkøbt ude i verden. For at nå det fastsatte mål om at erstatte traditionelt brændsel med brændbart affald blev der i 2003 importeret ton brændbart affald fra Norge. Det blev oparbejdet til alternativt brændsel af CemMIljø A/S til anvendelse i cementfabrikkens ovne. Aalborg Portland har et mål om i 2004 og fremover at anvende endnu større mængder brændbart affald til cementfremstilling og ønsker derfor i størst muligt omfang at bidrage til den danske bortskaffelse af brændbart affald. Aalborg Portlands nyttiggørelse af affald skal ses som et supplement til de eksisterende offentlige forbrændingsanlæg. Vi ser derfor med forventning frem til resultatet af den liberalisering af affalds lovgivningen, som regering en har sat i gang om bl.a. at ændre den kommunale anvisning af affald, så dansk brændbart affald i langt større grad vil blive anvist til nyttiggørelse som energi forsyning i danske industrivirksomheder, samt at forbrændingsafgiften bliver fjernet, når affaldet nyttiggøres som industribrændsel. MILJØØKONOMI I 2003 har Aalborg Portlands indsats på området koncentreret sig om at følge den udvikling af begreb et miljøøkonomi, som Miljøstyrelsen satte i gang i efteråret 2002, herunder deltagelse i fagmøder med fokus på begrebet. Vi ser nu frem til Miljøstyrelsens afrapportering i foråret 2004 af erfaringerne fra de virksomheder, der har deltaget i projektet. I Aalborg Portland arbejder vi fortsat på at nyttiggøre og inddrage den viden, der fremkommer i miljøarbejdet, herunder at arbejde med energi og arbejdsmiljø i den løbende økonomiske optimering og at fokusere på indtægter og omkostninger i virksomheden. Det er til den videre udvikling af denne optimering, at det igangsatte projekt og de deltagende virksomheders erfaringer med begrebet miljøøkonomi følges med stor interesse. Preben Andreasen Miljøchef April

6 Samarbejde ansvarlighed kompetence Som vinder af titlen Årets bedste miljørapportering i Danmark sendes rapporten videre som deltager i konkurrencen 2003 European Sustainability Reporting Awards under emnet Best Environmental Report. Vinderen kåres ved en ceremoni den 5. april 2004 i Bruxelles. Adm. direktør Søren Vinther og Miljøchef Preben Andreasen modtager diplom for årets bedste miljørapportering. I 2003 har vi indgået en ny, treårig aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Aftalen omfatter yderligere særlige undersøgelser af muligheder for at reducere eller omlægge energiforbruget ved fremstilling af cement og beton. Grundlaget for aftalen er bl.a. den energicertificering efter DS 2403, som vi opnåede i september Aalborg Portlands grundlæggende værdier er samarbejde, ansvarlighed, kompetence og dette gælder også for miljøområdet. I 2003 er der gennemført et omfattende program for projekttræning af medarbejdere for at styrke de tre værdier. Resultatet er, at de medarbejdere, der har deltaget, er trænet i en mere effektiv og værdiskabende samarbejdsform, der målrettet skaber de ønskede resultater. De medarbejdere, der har deltaget i træningen, er nu i stand til at træne kollegerne, så værktøjet bliver brugt i alle afdelinger. Dette betyder, at vi taler samme sprog og derved opnår nogle mere effektive og bedre projektforløb, der integrerer arbejdet med at forbedre miljøog arbejdsmiljøforhold samt minimerer energiforbruget. Aalborg Portland modtog i oktober 2003 diplom for årets bedste miljørapportering uddelt af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Dagbladet Børsen. Diplomet blev givet for: en velstruktureret rapport illustreret med smileys og prædikatet at præsentationen er en nem og tilgængelig måde at kommunikere virksomhedens miljø performance på. Igennem energieffektivisering og omlægning af brændselstyper til bl.a. affald som alternativt brændsel har Aalborg Portland i mange år haft fokus på at minimere emissionen af CO 2. Vi har allerede investeret store beløb i ombygninger og anlæg og er kommet langt i dette arbejde. Vi forventer derfor, at politikere og myndigheder anerkender denne indsats, når cementfabrikken i Aalborg skal have tildelt CO 2 -kvoter efter de nye regler i Kyoto-aftalen, der er udmøntet i EU s og den danske regerings beslutning om reduktion af CO 2 -emissionen. Vi har gennem flere år gennemført en massiv indsats for at reducere antallet af arbejdsulykker. I 2003 er vi glade for, at medarbejdernes indsats bærer frugt, idet vi kan konstatere en nedgang i antallet af arbejdsulykker med 46 % i forhold til Fraværet med baggrund i arbejdsulykker er faldet med 23 % i forhold til Aktiviteter og fokus for at reducere værditabet fra arbejdsulykker såvel menneskeligt som økonomisk vil blive fortsat i de kommende år gennem et målrettet samarbejde på tværs i organisationen. I Aalborg Portland er vi glade og stolte over hæderen, som er med til at udbrede kendskabet til vores miljøprofil med en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med alle vore interessenter. Søren Vinther Adm. direktør April

7 MILJØREDEGØRELSE 2003 MÅLGRUPPE Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt Regnskab er tænkt som en let adgang for interessegrupper til at sætte sig ind i virksomhedens væsentligste miljøpåvirkninger og de tiltag, der gøres for at gennemføre løbende forbedringer. Samtidig gives også et indtryk af, hvordan systemet for miljøledelse benyttes og udvikler sig. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2003 opfylder kravene i bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Interessegrupperne er: Kunder, medarbejdere, leverandører, nuværende og fremtidige investorer, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, myndigheder, naboer, politiske grupper og interesseorganisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organisations). [Miljø- og energigruppen ved den nye røggasskrubber for ovn 76] Fra venstre ses miljøchef Preben Andreasen, økonomi- og finansdirektør Henning Bæk, administrerende direktør Søren Vinther, underdirektør Research and Development Jesper Sand Damtoft og produktions- og forsyningsdirektør Frands I. Grex. 3

8 Miljøvision, politik og bæredygtighed MILJØVISION Aalborg Portland vil være en ansvarlig virksomhed, der fremmer en bæredygtig udvikling. MILJØPOLITIK Politikken gælder for cementfabrikken i Aalborg, siloanlæg og transport i Danmark. Aalborg Portland definerer miljø som eksternt miljø, energi og arbejdsmiljø. Aalborg Portlands miljøpolitik er: at overholde gældende lovkrav og relevante myndighedskrav. Hvis en overskridelse konstateres, vil vi underrette myndighederne og udarbejde handlingsplaner for afhjælpning. at fremme en bæredygtig udvikling og renere teknologi under hensyn til det økonomisk ansvarlige. at sætte offensive mål for den fremtidige indsats og revurdere vores mål én gang om året på Group Managements målsætningsseminar. at sikre, at vores produkter bidrager til, at vores kunder kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus. at beskytte miljøet, herunder reducere emissioner og forbrug af energi og råstoffer pr. ton cement for de enkelte cementtyper ved bl.a. energieffektivisering og -styring. at stille miljøkrav til vores leverandører og underleverandører. at vores arbejdsmiljø er det bedst mulige for at fremme sundhed på arbejdspladsen. gennem personalepolitikken at bidrage til det rummelige arbejdsmarked. at indtage en aktiv og åben holdning til information, viden og dialog med kunder, medarbejdere, myndigheder, naboer, organisationer og andre samarbejdspartnere. at uddanne og motivere medarbejderne for at sikre, at vi lever op til kravene i politik, mål og handlingsplaner. at undgå yderligere konkurrenceforvridende grønne afgifter og reducere det eksisterende afgiftstryk. For at sikre ovenstående forpligter vi os til at: opretholde og udvikle et miljø-, arbejdsmiljø- og energiledelsessystem. Systemet er certificeret efter ISO 14001, OHSAS 18001, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, DS 2403 og Energistyrelsens tillægskrav hertil samt registreret efter EMAS-forordningen. synliggøre vores politik, mål, handlingsplaner og resultater på området ved årligt at udarbejde og offentliggøre en Miljøredegørelse og Grønt Regnskab. udarbejde og bruge miljøindikatorer som styringsredskab til at nå fastsatte mål. vurdere vores produkter, anlæg og større ombygninger i relation til miljøpolitikkens område. være en aktiv samarbejdspartner i den danske miljø- og energipolitik ved at udnytte alternative råmaterialer og brændsler. forebygge arbejdsulykker og helbredsskader gennem arbejdspladsvurderinger (APV), incl. kortlægning af arbejdsmiljøet og handlingsplaner. BÆREDYGTIG UDVIKLING Aalborg Portland ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ud fra følgende: Miljø skal være en integreret del af udviklingen i virksomhedens aktiviteter. Miljøindsatsen skal forankres gennem deltagelse af alle medarbejdere og i dialog med omverdenen. Produktion og økonomisk fremgang skal ske uden relativ stigning i energiforbrug, emission, kemikalieforbrug, affald og øvrigt ressourceforbrug for de enkelte produkter. Miljøindikatorer skal synliggøre en bæredygtig udvikling. Ressourceeffektivitet skal fremmes ved bl.a. substitution af ikke-fornyelige ressourcer og indførelse af nye teknologier. Det globale perspektiv inddrages bl.a. ved handel med kvoter for emission, Joint Implementation og Clean Development Mechanism. 4

9 Aalborg Portlands produkter Cement fremstilles ved brug af kridt og sand, der udgør de centrale råstoffer i produktionen af alle cementtyper hos Aalborg Portland. De to naturligt forekommende råstoffer udvindes i henholdsvis virksomhedens kridtgrav og ved Hals Barre og Løgstør Rende, hvor sandsugningen samtidig tjener til at holde Limfjorden farbar. ET KVALITETSPRODUKT Det færdige resultat er cement, der er klar til at indgå i store og små bygningsopgaver i Danmark og udlandet. Et kvalitetsprodukt, som er let at anvende i beton, mørtel mv., og som overalt tilfører bygninger og konstruktioner styrke, stabilitet og holdbarhed. Aalborg Portland fremstiller både hvid og grå cement. FREMSTILLING AF CEMENT Aalborg Portland producerer grå cement efter semi-tør metoden. I første del af processen slemmes kridtet op med vand i en slemmetromle, mens sandet males i en sandmølle. Herefter blandes materialerne til færdigslam, som sprøjtes ind i tørreknuseren og tilsættes flyveaske. Med varm røggas forvandler tørreknuseren materialet til råmel, der via udskillecyklonen transporteres til cyklonforvarmerne, som varmer råmelet op til 750 C. I kalcinatorerne varmes materialet yderligere op til 900 C, og derved udskilles kuldioxiden, før turen går til den 74 meter lange rotérovn. Her sker der en gradvis opvarmning til C, hvorved materialet brændes til cementklinker, der efter afkøling finmales i cementmøllen med tilsætning af nogle få procent gips. 6 FORSKELLIGE CEMENTTYPER Til det danske marked fremstilles følgende cementtyper: BASIS til generel betonfremstilling RAPID til generel betonfremstilling LAVALKALI SULFATBESTANDIG til konstruktioner, hvor der er risiko for sulfatangreb (havne, moler, broer mv.) AALBORG WHITE til generel betonfremstilling, hvor der ønskes hvide flader (facader, skulpturer mv.) MESTER og ABC til blanding af murermørtler mv. (mure- og pudseopgaver) Herudover fremstilles der andre cementtyper til eksport. 5

10 Overordnet handlingsplan miljømål 2004 MÅL 2003 STATUS 2003 MILJØ- / ENERGILEDELSE Miljø- og arbejdsmiljøcertificeringen samt EMAS-registreringen opretholdes. Fortsætte gennemførelse af de særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering for grå og hvid produktion. Fortsat udbygning af energistyring vha. nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører. Audit er gennemført, og certifikaterne opretholdes. De særlige undersøgelser for denne aftaleperiode er gennemført. Der er arbejdet med nøgletal for gravning og slemning af kridt samt luftmængde pr. ton cement i cementmøllerierne. Der er arbejdet med revurdering af råvareleverandører. På sigt skal 40 % af brændselsforbruget til den grå produktion erstattes med alternative brændsler. I 2003 skal 28 % af brændselsforbruget til grå produktion erstattes med alternative brændsler. Målene er ikke nået, da der er anvendt mindre kød- og benmel og CemMiljø brændsel end planlagt på ovnene. Der er erstattet 17 %. ENERGI Fastholde den opnåede energibesparelse på GJ ved udeklinker anlæg svarende til ton udeklinker. Erstatning af GJ fossilt brændsel ved brug af CemMiljø brændsel svarende til ton. Erstatning af GJ fossilt brændsel ved anvendelse af ton kød- og benmel. Målet er nået. Sparet GJ svarende til ton udeklinker pga. øgede håndteringsmuligheder. Målet er nået. Der er erstattet GJ svarende til ton CemMiljø brændsel. Brændværdien er højere end forudsat ved fastlæggelse af målet. Målet er ikke nået. Sparet GJ svarende til ton kød- og benmel. EKSTERNT MILJØ Deltagelse i forskningsprojekt, der har til formål at fremme bæredygtig udvikling gennem forbedret produktion og anvendelse af beton. Nedbringelse af CO 2 -emissionen med 2 % ved produktion af grå cement i forhold til 2002 emissionen på 850 kg CO 2 /tontce ved øget anvendelse af alternativt brændsel. Nedbringelse af CO 2 -emissionen med 1 % i løbet af 2003 ved produktion af hvid cement i forhold til 2000 emissionen på kg CO 2 /tontce incl. sparet CO 2 fra levering af fjernvarme, ved øget anvendelse af alternativt brændsel. Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NO X -reduktion. Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for Etablering af klor- og alkalidræn for at nå langsigtede mål vedr. anvendelse af alternative brændsler og CO 2 -emission. Aalborg Portland deltager i et fælles nordisk projekt om genoptagelse af CO 2 i beton (recarbonatisering) samt i Miljøstyrelsens produktområdeprojekt om beton. Målet er ikke nået, dog et fald på 0,8 % til 843 kg CO 2 /ton TCE pga. øget brug af alternativt brændsel. Fald på 2 % til kg CO 2 /ton TCE pga. øget brug af alternativt brændsel til den hvide cementproduktion. Foregår løbende. Projekter gennemført. Status for handlingsplan gennemgået og accepteret af amtet. Projektet er gennemført. Ved genvinding af brugt køle- og overfladevand til teknisk vand kan der på sigt opnås en vandbesparelse på m 3 /år. I 2003 spares m 3. Deponerede affaldsmængder reduceres med 2 % i forhold til udgangspunktet i 2002 ( ton) ved gennemførelse af projekter for genbrug i beton, genbrug af støv i skrubbervæske til afsvovling samt anlægsformål. Der er sparet m 3 primært p.g.a. mindre produktion end foregående år, samt færre rørsprængninger og utætheder. Målet er opfyldt. Affaldsmængderne er reduceret med 3 % til i alt ton. ARBEJDSMILJØ Ingen APV er er mere end 3 år gamle. Opfølgning fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. Substituere mindst 5 farlige kemikalier med produkter, der er mindre farlige. Målet er på sigt 0 anmeldte arbejdsulykker. Igangværende aktiviteter fortsættes, og antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 3 % i forhold til udgangspunktet 36 anmeldte i (27 % i forhold til udgangspunktet 48 anmeldte i 2002) Færdiggørelse og idriftsætning af database til registrering af arbejdsulykker. Der skal i 2003 gennemføres 6 miljø- og sikkerhedsinspektioner. Der skal gennemføres aktiviteter i handlingsplanen for sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked. Alle APV er er gennemgået. Ingen er ældre end 3 år. Der er substitueret 5 produkter til mindre farlige. Ultimo 2003: 502 kemikalier. Ultimo 2002: 632 kemikalier Målet er nået. 26 arbejdsulykker er anmeldt svarende til en reduktion på 46 %. Målet er nået, og databasen er sat i drift. Der er gennemført 8 inspektioner. Der er gennemført 9 aktiviteter i handlingsplanen for sundhedsfremme og 2 aktiviteter vedr. det rummelige arbejdsmarked. I 2003 gennemføres 2 ud af de resterende 6 aktiviteter i den reviderede støvhandlingsplan for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden Begge projekter er gennemført. 6

11 MÅL 2004 Opretholde miljø-, energi- og arbejdsmiljøcertificeringen samt EMAS-registreringen. Fortsætte gennemførelse af de særlige undersøgelser i aftalen med Energistyrelsen om energieffektivisering for grå og hvid produktion. Fortsat udbygning af energistyring vha. nøgletalsrapportering. Fortsætte arbejdet med at miljøvurdere leverandører. På sigt skal 40 % af brændselsforbruget i GJ til den grå produktion erstattes med alternative brændsler. I 2004 skal 25 % af brændselsforbruget i GJ til grå produktion erstattes med alternative brændsler. I 2004 skal 6 % af brændselsforbruget i GJ til hvid produktion erstattes med alternative brændsler. Energibesparelse på GJ ved genanvendelse af udeklinker svarende til ton udeklinker. Erstatning af GJ ved brug af CemMiljø brændsel svarende til ton. A A A A A F F F Afdelingshandlingsplaner Foruden den overordnede handlingsplan arbejder alle afdelinger med egne handlingsplaner. Målet er opfyldt Målet er ikke opfyldt I 2003 er 19 ud af 23 mål opfyldt. A F Aktivitetsmål Forbedringsmål Erstatning af GJ fossilt brændsel ved anvendelse af ton kød- og benmel F Deltagelse i forskningsprojekt, der har til formål at fremme bæredygtig udvikling gennem forbedret produktion og anvendelse af beton. Nedbringelse af CO 2 -emissionen med 3 % ved produktion af grå cement i forhold til 2003 emissionen på 843 kg CO 2 /tontce ved øget anvendelse af alternativt brændsel. Ved produktion af hvid cement nedbringes CO 2 -emissionen med 1 %. Målet sættes i forhold til 2003 emissionen på kg CO 2 /tontce incl. sparet CO 2 fra levering af fjernvarme. Fortsætte vurderingerne af teknologiske muligheder for NO X -reduktion. Gennemførelse af projekter i NO X -handlingsplanen for A F F A A Opfylde kommende emissionskrav til forbrænding af affald ved udgangen af Projekt for genbrug af filtratvand gennemføres i I 2004 genbruges m 3, og fra 2005 genbruges m 3 filtratvand pr. år. Deponerede affaldsmængder reduceres med 2 % i forhold til nyt udgangspunkt i 2003 ( ton) ved genbrug i cement og beton samt til anlægsformål. A F F Intern transport (dumpers) kortlægges med henblik på reduktion af støv, støj og omkostninger ved bl.a. erstatning med transportbånd mellem havnen og fabrikken. A Ingen APV er er mere end 3 år gamle. Opfølgning fortsætter kvartalsvist i sikkerhedsudvalgene. Substituere mindst 3 farlige kemikalier med produkter, der er mindre farlige. A F Målet er på sigt 0 anmeldte arbejdsulykker. Igangværende aktiviteter fortsættes, og antallet af anmeldte arbejdsulykker reduceres med 3 % i forhold til udgangspunktet 26 anmeldte i A F Der skal i 2004 gennemføres 6 miljø- og sikkerhedsinspektioner. Der gennemføres 7 aktiviteter i handlingsplan for sundhedsfremme. A A Der gennemføres 2 aktiviteter i handlingsplan for det rummelige arbejdsmarked. A I 2004 gennemføres 3 ud af de resterende 4 aktiviteter i den reviderede støvhandlingsplan for arbejdsmiljøet. Handlingsplanen gennemføres i perioden F Klordræn ovn 87 7

12 Miljøledelsessystemet Aalborg Portlands miljøledelsessystem omfatter alle aktiviteter vedrørende produktion, distribution og udvikling af grå og hvid cement. Alle aktiviteter er miljøcertificeret efter ISO 14001, arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, og energiledelsessystemet er certificeret efter DS 2403 samt Energistyrelsens tillægskrav. Endvidere er fremstilling af cement på fabrikken i Aalborg EMAS-registreret. De bærende elementer i systemet er miljøpolitik, mål og handlingsplaner. LEDELSENS EVALUERING Der sker en løbende ledelsesopfølgning på miljøledelsessystemet ved møder i miljø- og energigruppen. I juni 2003 blev der afholdt målsætningseminar for 2004, hvor miljøpolitik, -mål og -handlingsplaner blev revideret, og i januar 2004 afholdt ledelsen den årlige evaluering af systemet. Under evalueringen blev alle væsentlige hændelser i 2003 gennemgået. Af væsentlige emner fra evalueringen kan følgende nævnes: Fornyet EMAS-registrering blev foretaget i marts. I juni auditerede Dansk Standard miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet med et godt resultat. I august gennemførte Dansk Standard certificering af energiledelsessystemet efter DS Der er som led i opfølgningen på miljøledelsessystemet afholdt 9 møder i miljø- og energigruppen inkl. 3 opfølgninger på status for miljømålene. Aalborg Portland har afholdt 8 interne audits, hvoraf nogle er afholdt som kombinerede miljøog kvalitetsaudits. Ledelsen gennemgik det forløbne års overskridelser og afvigelser, som er indberettet til Nordjyllands amt, herunder klager over støvnedfald. Der er udarbejdet en krisemanual for Aalborg Portland som en udløber af, at fragtskibet M/S Sierksdorf sank ved Aalborg Portlands kaj i december ENERGILEDELSE Der er i 2003 arbejdet med indgåelse af en ny 3-årig aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. Blandt de hovedaktiviteter, som skulle gennemføres i den forbindelse, var følgende: Rapportering af virksomhedens opdaterede energidata. Certificering af virksomhedens energiledelsessystem efter den nye danske standard DS Identifikation af mulige emner til særlige undersøgelser ved opstilling af en screeningsliste. Forslag til et antal særlige undersøgelser med udgangspunkt i screeningslisten. I august var Dansk Standard på certificeringsaudit, og det blev fastslået, at virksomhedens energiledelsessystem levede op til kravene i DS Besøget mundede ud i, at Dansk Standard udstedte et certifikat, som var udgangspunkt for den efterfølgende aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. Den nye 3-årige aftale, som løber frem til den 31. december 2005, blev underskrevet i oktober. En væsentlig del af arbejdet i den kommende periode vil herefter blive gennemførelsen af de særlige undersøgelser, som er blevet opstillet som en del af aftalen. Der vil i den forbindelse blive fokuseret på flere indsatsområder med henblik på at finde muligheder for energieffektivisering. MILJØDIALOG For at sikre og styrke den løbende miljødialog med interessenterne har Aalborg Portland i øjeblikket følgende, væsentlige aktiviteter i gang: Løbende kontakt med centrale og decentrale miljømyndigheder i Danmark og EU, idet der hele tiden foregår udvikling af lovforslag og regler, som vil påvirke virksomheden. Inddragelse af miljøoplysninger fra underleverandører via spørgeskemaer og personlige kontakter. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2003 udsendes medio april Aalborg Portland havde i 2003 besøg af 179 hold svarende til gæster, som bl.a. fik orientering om miljø og havde lejlighed til at stille spørgsmål. 8

13 Aalborg Portlands medarbejdere holder indlæg på eksterne kurser og møder. Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 ligger på Aalborg Portlands hjemmeside. Den er bestilt 138 gange i løbet af Medarbejdere inddrages løbende i miljøarbejdet. Fra 2004 vil miljøteams gennemgå forbedringstiltag i de forskellige afdelinger. Miljøredegørelsen sendes til en lang række interessenter i ind- og udland, bl.a. naboer, ejere, myndigheder, politikere i kommune, amt og Folketing, Danmarks Naturfredningsforening, kunder og leverandører. I alt udsendes ca. 700 eksemplarer. Herudover ligger miljøredegørelsen fremme på 13 interne info-centre, som alle medarbejdere har adgang til. For at sikre den bedst mulige motivation og dialog med vores eksterne og interne interessenter om den indsats, vi gør på miljøområdet, vil vi gerne opfordre alle til at komme med synspunkter og forslag til forbedringer. KRAV TIL LEVERANDØRER Miljøkrav til leverandører er en af fremtidens udfordringer. Aalborg Portland har allerede erfaringer, da området i flere år har været omfattet af virksomhedens miljøcertificering. Det drejer sig i første omgang om, hvorvidt leverandøren opfylder mere generelle miljøkrav, herunder krav til arbejdsmiljø. Har virksomheden indført en systematisk miljøindsats? Har virksomheden en miljøpolitik, der omfatter mål og handlingsplaner? Udarbejder virksomheden en årlig miljøredegørelse eller grønt regnskab? Har virksomheden indført livscyklusvurdering af produkter? Eksempler på miljøkrav til leverandører er: Indeholder produktet kemiske stoffer, der er medtaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer? Har anvendelse af materialet konsekvenser for arbejdsmiljøet eller det eksterne miljø, herunder støj, luft, spildevand og affald? Ved udførsel af arbejde på virksomheden skal leverandøren følge sikkerhedsinstrukser og kemikaliekort for at forebygge arbejdsulykker og sikre et godt arbejdsmiljø. Konkrete tiltag og resultater, der er opnået, er eksempelvis: Udskiftning af spraymaling fra oliebaseret til vandbaseret maling. Reduktion i antallet af produkter, der er faremærket. Anskaffelse af tankbiler, der opfylder EURO-III normerne til motorer med lavere emissioner af partikler, NO X, CO 2 og HC. Brug af miljødiesel. Erfaringer har vist, at det er hensigtsmæssigt at udvælge et mindre antal leverandører, som Aalborg Portland går i dialog med om konkrete problemstillinger. I Miljøhandlingsplan for udvalgte leverandører fastlægges dialogemne og hvilke konkrete forbedringsmål, der ønskes opnået inden for en fastsat tidsramme. Fordelen er, at arbejdet målrettes mod et begrænset antal leverandører, der er udvalgt under hensyn til bl.a., om de er miljømæssigt væsentlige. Dernæst kommunikeres relevante miljøkrav til de udvalgte væsentlige leverandører, afhængig af, om det drejer sig om indkøb af råmaterialer, energi, transport, emballage, tekniske artikler eller serviceydelser. Vurderingen sker, når leverandørerne udvælges og ved en årlig revurdering. 9

14 De væsentligste miljøpåvirkninger Cementproduktionen er præget af et stort forbrug af råstoffer og energi, og dermed vil der også være direkte miljøpåvirkninger i form af røggasser, affald, støj, spildevand mv. UDVÆLGELSESKRITERIER Miljøpåvirkningerne er på baggrund af miljøkortlægninger udvalgt efter følgende kriterier: Stort forbrug/ udgift, vilkår i miljøgodkendelsen og hensyn til naboerne. Denne vurdering ligger til grund for nedenstående afsnit samt stofstrømmen side Et pointsystem har understøttet udvælgelsen og omfatter en vurdering af mængde, spredning og effekt, således at de forskellige miljøpåvirkninger kan sammenlignes. Aalborg Portland anser ikke lugt for relevant pga. produktionsprocessens karakter samt det faktum, at fabrikken er beliggende i stor afstand fra de nærmeste naboer. Der foregår ikke udledning til jorden. MILJØGODKENDELSE Miljøpåvirkningerne er reguleret i den samlede miljøgodkendelse samt en række senere meddelte, mindre delgodkendelser, der stiller vilkår til driften, herunder: Emissionsvilkår for alle væsentlige kilder til luftforurening, der omfatter ovne, cement- og kulmøller, kølerskorsten samt kedelcentral. Vilkår for støj fra fabrikken. Krav til håndtering og indberetning af alvorlige driftsforstyrrelser og uheld. Krav til drift af oplagspladser for råmaterialer og brændsler. Udledning af processpildevand, kølevand, regnvand mv. Overholdelse af kravene i godkendelsen samt det daglige miljøarbejde på fabrikken er med til at sikre, at der ikke er væsentlige gener forbundet med at være nabo til fabrikken. Af nedenstående tabel fremgår de 5 væsentligste kilder til luftforurening, kravene til dem samt Aalborg Portlands nuværende emissionsniveau. Støvemissionen opgøres ved gennemsnit af stikprøvemålinger, NO X og SO 2 opgøres ved gennemsnit af kontinuerlige registreringer. RØGGASSER CO 2 -emission Den totale udledning er faldet af flere årsager. Først og fremmest har det været muligt at anvende en væsentligt større mængde udeklinker, hvorfra der ikke medregnes en CO 2 -emission, da materialet allerede er kalcineret. Opgjort som kg/ttce er udledningen øget, hvilket skyldes en øget hvid cementproduktion. NO X -emission NO X -emissionen er faldet i absolutte mængder i forhold til Den væsentligste årsag er ombygningen af ovn 76 til hvid produktion, der har betydet, at der kun har været ca. 1½ måneds drift på denne ovn i årets løb. På ovn 87 har emissionen dog også været generelt faldende, primært som en følge af øget anvendelse af alternative brændsler, der har en NO X -reducerende effekt. Opgjort i kg/ttce er niveauet uændret. SO 2 -emission Emissionen er steget i forhold til Årsagen er, at der er anvendt et mere svovlholdigt brændselsmix på de hvide cementovne. Det er værd at bemærke, at emissionsgrænseværdierne er overholdt for ovnene trods stigningen. Den mindre driftstid på ovn 76 har virket i modsat retning. 10

15 CO-emission Der er sket en svag stigning i emissionen. Stigningen er udtryk for en vis naturlig variation i emissionerne. Krav til alternative brændsler I forbindelse med anvendelse af alternative brændsler overholdes de krav, der er gældende for cementfabrikker i bekendtgørelse om forbrænding af affald, herunder også dioxin. DRIFTSFORSTYRRELSER Aalborg Portlands håndtering af driftsforstyrrelser og uheld er beskrevet i miljø- og energiledelsessystemet samt fabrikkens samlede miljøgodkendelse. Ved denne fremgangsmåde er det sikret, at alle relevante myndigheder bliver involveret i løsningen af problemerne. Antallet af henvendelser om støvudslip fra Aalborg Portland er faldet markant i det forgangne år. Vi kan dermed konstatere, at renoveringen af ovn 85 s elfilter i 2002 har haft en gunstig effekt i omgivelserne. Det spiller også ind, at der er brugt mange ressourcer på filterrenoveringer i de sidste par år. Endeligt er overvågningen af filtrene udbygget med kontinuert registrerende måleudstyr. Der er registreret tre udslip til Limfjorden. Der har været to udslip af oxyton/serox fra siloer. I det ene tilfælde manglede der en alarm for overfyldning af en silo, mens det i det andet tilfælde drejede sig om, at en alarm ikke virkede. Desuden har der været et tredje udslip, hvor en fremmed chauffør skyllede jernsulfat ud af en transporttank, der via afløb endte i Limfjorden. Endelig er der registreret et udslip af fuelolie p.g.a. revner i en lagertank. Udslippet blev opdaget i tide, således at al olie blev holdt tilbage i tankgården. Der var dog efterfølgende et ret omfattende oprydningsarbejde i tankgården. Kontinuert støvemissionsmåling ovn 85 11

16 D E V Æ S E N T L I G S T E M I L J Ø P Å V I R K N I N G E R AFFALD Affald sorteres så tæt på kilden som muligt ved placering af beholdere, containere samt olie- og kemikaliestationer rundt om på fabrikken. Affaldet bortskaffes til genanvendelse, forbrænding eller deponering i henhold til Aalborg kommunes affaldsregulativer. I 2003 er et nyt initiativ til sortering af affald taget i brug. Opgravet materiale fra bygge- og anlægsarbejde, der tidligere blev bortskaffet på vort eget deponi, sorteres nu i forskellige fraktioner til hovedsagligt genanvendelse som bl.a. vejfyld på interne veje. I 2003 blev ton opgravet materiale sorteret til genanvendelse. Mængde i ton Genanvendelse Bygge- og anlægsaffald Jern og metaller Papir og pap 14 Elektronikskrot og batterier 3 Andet genanvendeligt (ovnsten) Forbrænding 524 Blandet brændbart 485 Dagrenovation 39 Deponering Eget deponi Eksternt deponi 244 Olie- og kemikalieaffald 297 Olie 283 Kemikalier 14 VANDFORSYNING Vandforbruget er faldet med ca m 3 i forhold til den samlede vandindvindingstilladelse, heraf er den indvundne vandmængde fra egne vandværker er faldet med m 3. Der er to årsager til faldet, dels har der kun været produktion på ovn 76 i 1½ måned med deraf følgende mindre vandforbrug til slemning af ovnslam, dels har der været minimalt spild i vandforsyningen p.g.a. omfattende renoveringer af ledningsnettet i de senere år. SPILDEVAND Aalborg Portlands væsentligste spildevandsmængde er filtratvand, der dannes ved udkondensering af vand i varmegenvindingsanlægget. Det er konstateret, at der er et indhold af tungmetaller og kvælstof i filtratvandet, og der er derfor sat arbejde i gang med henblik på at genbruge vandet. Der vil derfor i 2004 blive etableret mulighed for at anvende filtratvand forskellige steder i produktionen, og endvidere etableres en opsamlingstank til vandet. Det er allerede i 2003 i et vist omfang lykkedes at genbruge vandet, hvilket har medført et fald i udledningen på ca m 3. STØJ Aalborg Portlands støjberegninger er opdateret i Støjbidraget i 2003 fra fabrikken i målepunktet ved Sølyst er som følge af dæmpninger samt afmonterede støjkilder en anelse lavere end i Den ældste skovlhjulsgravemaskine er udskiftet i december Det forventes, at der vil opnås en god støjmæssig effekt, men der er endnu ikke gennemført en kontrolmåling af gravemaskinen. MILJØINDIKATORER Aalborg Portlands ledelse har fastlagt miljøindikatorer (KPI) i tabellen på modsatte side. Formålet med at opstille miljøindikatorer har været at opnå et hurtigt overblik over udviklingen i udvalgte miljødata. Der sker en løbende opfølgning på miljøindikatorerne, og de bliver brugt som styringsredskab til brug for planlægning af miljøindsatsen. Opfølgning på mål vedrørende miljøindikatorer sker ved hjælp af den overordnede miljøhandlingsplan, jf. side

17 Mål Miljøindikator Enhed Grå produktion Energi GJ/ton TCE 4,61 4,78 4,70 4,86 4,55 4,55 CO 2 Kg/ton TCE NO X Kg/ton TCE 3,16 3,72 3,18 2,86 2,69 2,64 Hvid produktion Energi * GJ/ton TCE 7,61 6,80 6,91 7,12 7,11 7,11 CO 2 * Kg/ton TCE NO X * Kg/ton TCE 4,33 3,82 5,07 4,75 4,64 4,55 Ulykkesfrekvens ** Ulykker/mio. timer 36,39 25,78 37,40 41,05 23,59 22,88 Ulykkesfravær ** Timer/1.000 timer 4,61 2,64 3,74 3,29 2,70 2,62 Deponeret affald Kg/ton TCE 10,35 15,54 12,32 11,13 11,38 11,15 Vand (eget vandværk) m 3 /ton TCE 0,82 0,89 0,88 0,85 0,88 0,85 * Energiforbrug, CO 2 - og NO X -udledning er korrigeret for genvinding af varme fra røggasserne ved fremstilling af hvid cement. Varmen leveres til Aalborg Kommunes fjernvarmenet. ** Omfatter timelønnede, funktionærer og søfolk ( marts 2002). 13

18 S T O F S T R Ø M M E N, S T A T U S cementfabrikken i Aalborg Målemetoder og beregningsgrundlag for stofstrømmen Aalborg Portland har udgivet Grønt Regnskab siden Stofstrømmen er opstillet for årene 1999 til 2003, hvorved det er muligt at følge udviklingen over en femårig periode. Den basale produktionsaktivitet hos Aalborg Portland er, at virksomheden ved hjælp af råstofferne kridt, sand, vand, alternative råstoffer og brændsler fremstiller cement. Materialerne bearbejdes, blandes og opvarmes til høje temperaturer. En kompliceret proces som ud over cement også resulterer i forskellige reststoffer. En del af reststofferne bl.a. vand, støv og afsvovlingsgips genbruges og indgår dermed i en intern cirkulation. Den øvrige del af reststofferne udledes som røggas, vanddamp, kølevand, spildevand eller affald. MASSEBALANCEN I princippet tilføres produktionsprocessen den samme stofmængde, som efterfølgende afgives som cement eller reststoffer. Der er en balance i regnskabet kaldet massebalancen. Massebalancen er reelt en beskrivelse af, hvilke ressourcer Aalborg Portland anvender i produktionen af cement, hvor meget der produceres samt hvilke udledninger, produktionen medfører. På side 16 og 17 er cementfabrikkens stofstrømme angivet både med absolutte tal og relative værdier. De absolutte mængder er opgjort som ton i våd tilstand. Ved de relative værdier er der taget udgangspunkt i materialer i kg våd til produktion af 1 ton Total Cement Equivalent forkortet ttce. ttce er en standardenhed for produktion, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement. De relative værdier giver således mulighed for at sammenligne massebalancen år for år uafhængigt af eventuelle variationer i cementproduktionens størrelse, bevægelser i klinkerlager og salg af klinker. VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I CEMENTFABRIKKENS STOFSTRØM FOR ÅRENE I 2003 er udeklinkerlageret reduceret væsentligt. Dette har medført et fald i flere forbrug og emissioner samt fald i mange af beregningerne vedr. kg/ttce. Posteringen "klinker" er i 2003 negativ pga. anvendelsen af udeklinker. Recirkulering af vand er steget, da det har vist sig muligt at genbruge filtratvand til bratkølingen i de hvide ovne. Mængden af brændsel i ton varierer fra år til år, da de forskellige brændsler har forskellige brændværdier i GJ/ton, og dermed kræves forskellige mængder for at opnå samme energiinput i ovnene. Vanddamp fra ovnene opgøres i ved måling mod tidligere ved beregning. Dette er forklaringen på et markant fald i niveauet. Kølevand er genberegnet for , da måledata var behæftet med fejl. Dette har medført et markant niveaufald for alle årene. Forbrændingsluft, der afstemmer stofstrømmens ind- og udside, er faldet markant som følge af de omtalte fald i niveauerne for vanddamp og kølevand på udsiden. Den hvide produktion er i 2003 forøget i forhold til den grå produktion som følge af konvertering af ovn 76 til hvid produktion. Dette har medført, at forbrug og emissioner fra hvid produktion vejer tungere ved opgørelsen af fabrikkens samlede forbrug og emissioner. MÅLEMETODER OG BEREGNINGSGRUNDLAG Oplysninger til brug for miljøredegørelsen er fremkommet fra vort MiljøInfoSystem, jf. side 18. Nedenfor er der redegjort for målemetoder i forbindelse med datafangst. Råmaterialer, genanvendelsesmaterialer og brændsler er opgjort efter målepunkter i fremstillingsprocessen i form af flowmålere og vægte. Vandforbrug er målt med vandure. El-forbrug er målt med kwh-målere. Emballage er beregnet ud fra lageropgørelser. CO 2 er beregnet ud fra almindeligt anerkendte metoder. Øvrige luftemissioner samt støv fra ovn 87 s ovnende og køler ved kontinuerlig måling i skorstenene. Støv ved øvrige afkast beregnes på baggrund af stikprøvemålinger. 14

19 Produkter er opgjort ved vejning og beregning. Produktion af fjernvarme er målt med kaloriemåler. Affald er opgjort ved vejning på brovægt. Kølevand er beregnet ud fra princippet om vandbalance dvs. vand ind = vand ud. Mængden af forbrændingsluft er opgjort indirekte og afstemmer stofstrømmens ind- og udside. Arbejdsulykker og ulykkesfravær opgøres ud fra anmeldelser til Arbejdstilsynet. Frem til og med marts 2002 også inkl. anmeldelser til Søfartsstyrelsen. Støjberegning er gennemført ud fra kildestyrkemåling og efterfølgende beregning. Tilføjelser og ændringer i forhold til massebalancen i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2002 er følgende: Askerest er fra april 2002 beregningsmæssigt flyttet fra alternativt brændsel til genbrugsmateriale pga. lavere brændværdi som følge af en mindre restkulandel i asken. Beregning af CO 2 -emissionen fra calcinering er forbedret ved opgørelse af en årstalsbaseret bestemmelse, hvor der tidligere blev anvendt en fast beregningsfaktor. Dette er konsekvensrettet i sammenligningstabellen. Lagerforskydning af ny klinkertype (FKV) i 2001 har ikke tidligere været medregnet i ttce. Der er foretaget konsekvensrettelser for perioden

20 S T O F S T R Ø M M E N, S T A T U S cementfabrikken i Aalborg IND Absolutte tal ton våd Relative tal kg våd / ttce Forbrændingsluft (O 2, N mv.) ,1 346,9 247,6 196,3 123,2 Råmaterialer Kridt , , , , ,3 Vand , , , , ,9 Sand ,5 56,7 49,8 50,4 58,2 Gips ,8 22,7 15,8 13,1 15,1 Andet ,9 5,7 5,9 5,3 7,8 Emballage ,4 1,4 1,3 1,2 1,1 Brændsler 1) ,9 191,6 188,1 190,7 186,1 Genanvendelsesmaterialer 2) ,1 247,0 249,4 247,5 255,5 (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (MWh) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) (kwh/ttce) El ,8 121,7 120,0 123,2 128,7 1) Brændsler Kul ,1 82,4 66,3 64,0 53,1 Petcoke ,6 78,9 90,8 89,8 98,3 Fuelolie ,5 8,1 4,6 5,4 6,1 Alternative ,7 22,2 26,4 31,5 28,6 Total ,9 191,6 188,1 190,7 186,1 2) Genanvendelsesmaterialer Flyveaske ,1 79,5 84,9 79,7 89,9 Sand ,1 82,9 77,8 67,4 73,4 Afsvovlingsgips ,3 19,0 23,2 26,8 26,4 Papirmasse ,2 21,8 18,6 20,1 21,7 Jernoxid ,9 23,5 23,1 25,0 21,9 Andet ,5 20,3 21,8 28,5 22,2 Total ,1 247,0 249,4 247,5 255,5 INTERN RECIRKULATION Fjernvarme fra (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) varmegenvinding ,9 9,1 8,1 9,4 10,6 Støv ,5 45,9 42,8 48,8 44,7 Vand ,5 7,6 4,4 9,1 75,2 Egen afsvovlingsgips ,3 8,9 9,7 10,5 12,9 Genbrug af klinker/råmel ,8 8,3 16,2 17,3 61,0 Genbrug af cement fra silorensning ,2 0,2 0,4 0,4 0,2 16

21 UD Absolutte tal ton våd Relative tal kg våd / ttce Røggasser og andet CO ,4 987,6 961,6 965,2 972,8 Andet 3) ,6 24,3 20,4 17,3 24,9 Emballage ,4 1,4 1,3 1,2 1,1 Produkter Cement ,5 959,1 941,5 948, ,2 Klinker ,7 37,8 57,1 49,5-6,7 Filler Kridtslam til Nordjyllandsværket Total ,2 996,9 998,6 998, ,5 Korrektion ,8 3,0 1,4 1,7-0,5 Total Cement Equivalent , , , , ,0 Vand Vanddamp ,8 874,0 673,7 666,2 587,5 Kølevand, inkl. ovn 85-grundvand ,3 713,3 710,8 716,0 922,5 Grundvandssænkning (ovn 76) ,5 115,6 104,6 63,2 44,2 Spildevand ,9 197,2 185,4 191,3 143,9 Varmegenvinding (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (GJ) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) (MJ/tTCE) til fjernvarme ,7 581,4 502,3 479,2 547,4 3) Andet NO X ,5 3,8 3,6 3,3 3,3 SO ,6 0,4 0,6 0,3 0,4 CO ,3 1,5 1,1 0,4 0,6 Støv 4) ,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Affald * ,1 18,5 15,0 13,2 20,5 Total ,6 24,3 20,4 17,3 24,9 *Affald Genbrug ,2 2,5 2,3 1,8 8,7 Forbrænding ,2 0,3 0,2 0,2 0,2 Deponering ,4 15,5 12,3 11,1 11,5 Olie- og kemikalieaffald ,3 0,2 0,2 0,1 0,1 Total ,1 18,5 15,0 13,2 20,5 4) Ekskl. filterudfald. 17

22 MiljøInfoSystemet Aalborg Portland har etableret en database med henblik på at samle og rapportere miljødata fra fremstillingen af cement. Udviklingen af databasen har medført 4 væsentlige resultater: MiljøInfoSystemet udgør grundlaget for årets stofstrømme på side Registreringer i fabrikkens forskellige databaser er gået efter i sømmene ved opbygning af en Infobase. Datakvaliteten er blevet bedre. I forbindelse med en uvildig gennemgang af Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2003 har MiljøInfoSystemet bidraget med tydelige revisionsspor. Indsamling og behandling af data er lagt i faste rammer. Den større effektivitet har frigjort mere tid til analyse af dataene. Rapportering til forskellige formål, såsom miljøvaredeklarationer, opfølgning på handlingsplaner og SO 2 -opgørelser, tager alle udgangspunkt i det samme datagrundlag. Ordforklaring til figur og tekst Datawarehouse Netværksserver, hvorpå data er placeret og kan hentes til forskellige formål, fx indlæsning i miljødatabasen. Hyperion Betegnelse for programmoduler, som anvendes til indlæsning af data, databehandling og -opbevaring samt rapportering. Infobase Database, som indeholder information om registreringerne i MiljøInfoSystemet, bl.a. om Hvad, Hvor, Hvem, Hvornår og Hvordan data registreres samt oplysninger om dataflow, dataopbevaring mv. Interessenter Kunder, medarbejdere, naboer, nuværende og fremtidige investorer, myndigheder, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, politiske grupper og interesseorganisationer (såkaldte NGO er: Non Governmental Organisations). MiljøInfoSystem Informationssystem, der håndterer miljørelaterede data i forbindelse med fremstilling af cement se også Hyperion. OPSIS Måleudstyr, der kontinuerligt måler røggassens sammensætning i skorstenene ved hjælp af lysbølger. SDR IT-system til styring af processer ved fremstilling af cement, herunder opsamling af procesdata og rapportering. Server Central computer i netværkssystem. X-PLAIN ERP (Enterprise Reporting Processor)-system, der bl.a. understøtter produktion, indkøb og lager. MiljøInfoSystemet 18

23 19

24 Arbejdsmiljø en del af miljøpolitikken Aalborg Portland arbejder løbende på at forbedre indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. I 2003 har sikkerhedsorganisationen arbejdet med ajourføring af handlingsplanerne fra ArbejdsPladsVurderingerne (APV), og 340 medarbejdere har udarbejdet nye APV er. Afdelingssikkerhedsudvalgene har behandlet disse APV er og udarbejdet nye handlingsplaner. Miljø- og sikkerhedsgruppen har foretaget 8 miljøog sikkerhedsinspektioner samt opfølgninger heraf. Kemikalier er substitueret, der er indført vandbaserede spraymalinger, sundhedsskadelige renseprodukter er erstattet af mildere produkter, og arbejdsopgaver med støbning med bly er udgået. Desuden er alle stoffer og materialer gennemgået, og derved er 130 produkter udgået. Det løbende arbejde omfatter også sundhedsfremme og det rummelige arbejdsmarked. SUNDHEDSFREMME Indsatsen vedr. sundhedsfremme skal inspirere medarbejderne til en sundere livsstil. Kost I det forløbne år har der været afholdt et fyraftensmøde for store medarbejdere, hvor en kostvejleder gav gode og realistiske råd om, hvordan kosten kan omlægges til at være kalorielet og stadig velsmagende og mættende. Kantinepersonalet har ligeledes holdt fyraftensmøde, hvor en diætist fra Center for Sunde Arbejdspladser fortalte, hvor vigtigt det er, at kantinepersonalet selv går ind for, at den mad, de fremstiller, skal være velsmagende, indbydende at se på, grøntsagsrig og kalorielet. Der har i årets løb været afholdt temauger med grøntsagsrige retter, og der kan altid købes salat og kalorielet smørrebrød. Kantineudvalget har i slutningen af året iværksat en spørgeskemaundersøgelse på hele virksomheden. Den skal belyse medarbejdernes ønsker og holdninger til den kost, de kan købe i kantinerne. Rygning Afdelinger såvel i administration som i produktion har udarbejdet retningslinier for rygning i lokaler, som benyttes af flere medarbejdere. Ingen skal ufrivilligt udsættes for andres tobaksrøg. Via Inettet har alle medarbejdere, som har ønsket at stoppe med rygningen, fået tilbudt en startpakke med nikotinerstatning samtidig med rygestop-vejledning. Flere medarbejdere har taget imod tilbuddet, og nogle holder fast ved rygestoppet. Motion Der er i 2003 bygget et ny motionscenter, der er 3 gange så stort som tidligere, og der er i den forbindelse også blevet indkøbt flere nye motionsmaskiner. På Inettet er medarbejdere blevet opfordret til at bruge motionscentret. Der har været afholdt fyraftensmøde for store medarbejdere, hvor en fysioterapeut har tilrettelagt individuelle træningsprogrammer. Aalborg Portland støtter både medarbejderes deltagelse i Limfjordsløbet og Vi cykler til arbejde. 20

25 Det rummelige arbejdsmarked Aalborg Portland arbejder til stadighed på at efterleve sin politik for det rummelige arbejdsmarked. Der blev således indgået en partnerskabsaftale med Aalborg Kommune. Formålet hermed er dels ved udsigt til langvarigt fravær for en medarbejder at forebygge dette i samarbejde med kommunen, dels at fastholde medarbejdere, der pga. sygdom eller af sociale årsager er fraværende fra arbejde. Aalborg Portland tilstræber at have veluddannede medarbejdere, som trives og har de rigtige kompetencer til det arbejde, de skal udføre. Det er derfor planen, at samtlige medarbejdere på Aalborg Portland skal have en årlig personaleudviklingssamtale (PU-samtale) med deres leder. I PU-samtalen indgår bl.a. medarbejderens og lederens ønske om kompetencegivende efteruddannelse og planer for gennemførelsen. Herudover drøftes samarbejde og trivsel. I 2003 har alle funktionærer fået tilbud om PU-samtaler, og der er gennemført over 80 % af samtalerne, men målet er 100 %. I 2004 vil også de timelønnede få tilbud om PU-samtale. ARBEJDSMILJØUGEN PÅ AALBORG PORTLAND Uge 44 var den Europæiske Arbejdsmiljøuge, hvor temaet i år var FÅ STYR PÅ FARLIGE STOFFER. På Aalborg Portland valgte Miljø- og sikkerhedsgruppen at markere ugen med fokus på arbejdsmiljøet og sundhedsfremme i dagene den oktober. Aalborg Portland blev arbejdsmiljøcertificeret i I den forbindelse skal der løbende gennemføres tiltag vedrørende sundhedsfremme. Nogle af aktiviteterne i uge 44 havde derfor fokus på sund kost, helbred og motion. De øvrige aktiviteter var emner, som tit og ofte drøftes i sikkerhedsudvalgene fx kemikalier, støj, farten på køretøjer og lys på cyklen. For at øge interessen for aktiviteterne blev Aalborg Portland s egne skrabelodder udleveret, der var chance for gode gevinster. Hele ugen blev der udsendt spots på Inettet om dagens emne, ligesom der blev ophængt plakater på plakatsøjler rundt om på fabrikken. Der blev fokuseret på følgende: Sundhed Hele ugen var der lagt vægt på kosten. I kantinerne var der dagligt mulighed for et stk. gratis frugt. Menuerne blev sammensat af magre produkter og grøntsager primært med opskrifter fra kogebog fra Kræftens Bekæmpelse. Smørrebrødet var med magert pålæg pyntet med grønt. I kantinerne var der plancher både ophængt og lagt på bordene som dækkeservietter med eksempler på sund kost. Helbred Medarbejdere, som var interesseret i at vide noget om deres vægt i forhold til deres normalvægt, kunne få beregnet deres Body Mass Index (BMI) og målt deres fedtprocent. Denne aktivitet blev et tilløbsstykke. Motion Tirsdag den 28. oktober holdt Aalborg Portland officiel åbning af det nye motionslokale med flere nye motionsredskaber. Motionslokalet har mange medlemmer og bliver flittigt brugt af medarbejdere og deres familier. Kemikalier På Aalborg Portland har sikkerhedsorganisationen gennem årene haft fokus på stoffer og materialer. Antallet af kemikalier er minimeret, farlige kemikalier substitueret, og opbevaring og bortskaffelse er sat i system. På basis af Aalborg Portlands kemikaliemappe er der udviklet en kemikaliedatabase, som findes på Inettet. I arbejdsmiljøugen blev der foretaget uanmeldte kemikalieinspektioner og taget fotos af, hvordan kemikalier i afdelingerne opbevares og håndteres. Personlige værnemidler I 2003 blev der udarbejdet et nyt maske- og handskehæfte, som illustrerer de forskellige typer åndedrætsværn og beskyttelseshandsker, som Aalborg Portland stiller til rådighed for medarbejderne. I arbejdsmiljøugen satte Miljø- og Sikkerhedsgruppen fokus på, om medarbejderne brugte personlige værnemidler i de arbejdssituationer og arbejdsområder, hvor det er påkrævet. 21

26 A R B E J D S M I L J Ø en del af miljøpolitikken Støj Det kan være vanskeligt, at bedømme om støjniveauet er over 80 db(a), som er Aalborg Portlands grænse for brug af høreværn. Der er sat påbudsskilte med høreværn de steder, hvor støjniveauet er over 80 db(a). I arbejdsmiljøugen blev der opstillet et SoundEar, som viser støjen med et GRØNT, GULT eller RØDT øre. Grønt øre viser et støjniveau under grænsen, gult øre indikerer, at støjen er tæt på grænsen, og rødt øre indikerer, at støjen er over grænsen. Hastighed På Aalborg Portland er det påpeget, at der køres for stærkt på fabriksområdet, og at farten ikke afpasses efter forholdene. Ved indkørslen til Aalborg Portland er der opsat påbudskilt med hastighedsbegrænsning på max 30 km/t på fabriksområdet. I arbejdsmiljøugen blev der opstillet en fartviser forskellige steder på fabriksområdet. Cykellygter På Aalborg Portland er der ca. 400 cykler, og manglende lys på cyklen er et problem i den mørke tid, selvom der udleveres cykellygter. I arbejdsmiljøugen blev der udleveret skrabelodder til de cyklister, som havde lys på. ARBEJDSULYKKER Målet i 2003 var at reducere antallet af anmeldte arbejdsulykker til max 35. Målet blev nået. Ved udgangen af 2003 var der anmeldt 26 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, hvilket er en reduktion på 46 % i forhold til antallet i I 2003 var der 402 fraværsdage, hvoraf de 146 fraværsdage skyldes to arbejdsulykker i Dette er en reduktion på 23 % i forhold til FOREBYGGELSE AF ARBEJDSULYKKER Effekten af flere års arbejde med fokus på forebyggelse af arbejdsulykker har nu vist sig positivt i De områder, der særligt er arbejdet med, er følgende: En database er udarbejdet i Alle rapporter på arbejdsulykker både med og uden fravær de sidste 3 år er indtastet i databasen. Databasen skal bruges til at målrette indsatsen til specifikke produktionsområder, faggrupper, produktionsanlæg, tidspunkt, vagthold etc. Databasen har synliggjort de indsatsområder, der er væsentlige. Grundigere behandling af arbejdsulykker i sikkerhedsudvalgene og synliggørelse af handlingsplanen med de tiltag, der skal foretages for at forebygge gentagelse af en arbejdsulykke. Artikler på Aalborg Portlands Inet om hændelser, der har ført til en arbejdsulykke. Artiklerne er med til at skabe debat og åbenhed således, at lignende ulykker undgås. Desuden er der bragt artikler med information om sikkerhed og sundhed. Udskiftning af sikkerhedshjelmen med en ny sikkerhedshjelm med indbygget øjenvisir. Medarbejderne er meget tilfredse med den nye hjelm. I forvejen er der høreværn monteret på hjelmen, og alle har en indpakket støvmaske i hjelmpulden. Derved er beskyttelse af øjne, ører og åndedræt lige ved hånden, hvis der opstår en situation, som nødvendiggør hurtig beskyttelse. Sikkerhedsplakater med aktuelle emner for at skærpe medarbejdernes opmærksomhed. I 2003 har emnerne været sundhedsfremme, stigekontrol, alarmering, vis hensyn til cyklister og gående samt lys på cyklen. FREMMEDE HÅNDVÆRKERE I forbindelse med den store ombygning af ovn 76 til hvid produktion har sikkerhedsorganisationen haft meget fokus på information til fremmede håndværkere og inspektion på byggepladserne. Den enkelte projektleder har i samarbejde med en sikkerhedsrepræsentant foretaget en daglig inspektion på byggepladsen, og Miljø- og Sikkerhedsgruppen har foretaget inspektioner for løbende at sikre, at byggepladsen var sikkerhedsmæssig forsvarlig. Formålet var at påvirke medarbejderne fra de fremmede firmaer til en sikker adfærd. Der arbejdes i øjeblikket på en procedure, som skal sikre, at alle fremmede håndværkere har set Aalborg Portlands sikkerhedsfilm, inden de påbegynder arbejdet på virksomheden. 22

27 23

28 Beton til gavn for miljøet et nordisk netværk af underdirektør, udviklingschef Jesper Sand Damtoft HVORFOR ET NORDISK NETVÆRK? I Aalborg Portlands miljøpolitik fremgår det bl.a. at vi vil: fremme en bæredygtig udvikling og renere teknologi under hensyn til det økonomisk ansvarlige og sikre at vores produkter bidrager til, at vores kunder kan nå deres miljømål, bl.a. ved at gennemføre og medvirke til udvikling af miljørigtige cement- og betonprodukter, som forbedrer betons livscyklus. For at opnå dette er det vigtigt at beskæftige sig med anvendelsen af cement i beton og de bygningsværker, hvori betonen anvendes. Miljøpåvirkningerne er også grænseoverskridende, og der skal derfor et internationalt perspektiv i miljøarbejdet. Her er det nordiske samarbejde specielt vigtigt, fordi vi i Norden har fælles holdninger til miljøet, og fordi lovgivningen i Norden ofte følger de samme linier. Der er derfor stor fordel i at udveksle erfaringer på nordisk plan og større mulighed for at påvirke udviklingen i positiv retning på internationalt plan, når vi taler med samme tunge. Der blev derfor i januar 2001 oprettet et nordisk netværk med deltagelse af de nordiske cementindustrier og betoninstitutter. Netværket blev finansieret med 50 % af Nordisk Industrifond, og projektledelsen blev forestået af Teknologisk Institut i Danmark. Aalborg Portland stod for formandskabet i styregruppen. Bevillingen løb i 3 år, og netværksprojektet er derfor afsluttet ved årsskiftet 2003/4. MÅLSÆTNING Under forberedelsen af netværket viste det sig, at man til trods for lighederne i de nordiske lande ikke nødvendigvis har den samme opfattelse af, hvad der forstås ved miljøvenlig beton. Det stod derfor hurtigt klart, at et vigtigt mål for netværket var at: "Opbygge en fælles forståelse for, hvad der er miljømæssigt bæredygtige betonkonstruktioner og formulere kriterier for dette." Det viste sig også, at der var behov for at synliggøre de gode miljømæssige egenskaber ved beton. Egenskaber, der ofte er blevet overset, men som kan bidrage til at forbedre samfundets bæredygtighed fx gennem lavere energiforbrug til opvarmning og nedkøling af bygninger eller simpelt hen ved, at beton er et holdbart materiale, der kan anvendes til at fremstille konstruktioner, der har lang levetid. Derfor blev det også besluttet, at netværket skulle have til formål at: "Understøtte udvikling og anvendelse af miljømæssigt bæredygtige betonkonstruktioner og fremme anvendelsen af beton til gavn for miljøet." RESULTATER Blandt netværkets resultater er: Et seminar i Stockholm i april 2002, hvor arkitekter, entreprenører, bygherrer, betonproducenter og forskere diskuterede betons miljømæssige image og udfordringer. Et nyhedsbrev, der beskriver netværkets arbejde og miljøforhold i cement- og betonsektoren. En database over nordiske miljøprojekter. Et forslag til et udviklingsprojekt, der skal kvantificere, hvor meget CO 2, der opsuges af beton og dermed bidrager til at reducere drivhuseffekten. Et seminar i Oslo i november 2003, der fokuserede på miljøtiltag i cement- og betonindustrien samt mulighederne for at udnytte beton til at forbedre miljøforholdene i samfundet som helhed. FÆLLESNORDISK DEFINITION AF MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED AF BETON Et af netværkets vigtigste resultater er, at det nu er lykkedes at nå frem til en fælles nordisk forståelse for, hvad der forstås ved miljømæssig bæredygtighed af beton. Med udgangspunkt i denne definition kan der nu med større vægt peges på de miljømæssige fordele ved at anvende beton i byggeriet. Norden kan optræde med en fælles holdning i spørgsmål om cement, beton og miljø, og der er lagt et fundament for nye projekter til udnyttelse og forbedring af miljøegenskaberne i beton. Den fælles definition har baggrund i begrebet bæredygtig udvikling. Definitionen tager endvidere udgangspunkt i, at man skal betragte miljøpåvirkningen over hele bygningsværkets levetid. Det vil sige, at man skal medtage påvirkninger fra udvinding og produktion af delmaterialer (herunder cement), anlæg af bygningsværket, drift, vedligehold og til slut nedbrydning, bortskaffelse og eventuel genanvendelse af materialerne. Generelt er de vigtigste miljøpåvirkninger tilknyttet brugen af bygningsværket. Eksempelvis er energiforbruget til opvarmning og belysning langt højere end forbruget af energi i produktionen af delmaterialerne. 24

29 På denne baggrund var der enighed blandt partnerne om følgende definition: "Et miljømæssigt bæredygtigt bygningsværk i beton opfylder kriterierne for bæredygtig udvikling ved at være designet, bygget, renoveret, vedligeholdt eller genanvendt således, at de anvendte ressourcer udnyttes på den mest effektive måde set over hele bygningsværkets livscyklus. Dette opnås ved at udnytte de iboende miljøfordele ved beton, nemlig materialets høje styrke, gode holdbarhed og høje varmekapacitet. Bygningsværket af beton skal designes og produceres således, at det er skræddersyet til anvendelsen fx til en specificeret levetid, bæreevne, miljøpåvirkning, vedligeholdelsesstrategi, behov for opvarmning osv. den rigtige beton til den rigtige anvendelse." HVAD SKER DER NU? Deltagerne i netværket er enige om, at samarbejdet har været en succes og bør fortsætte efter, at det støttede projekt er ophørt. Det er derfor besluttet at mødes årligt for at drøfte miljømæssige udfordringer og planlægge nye initiativer. Projektet om opsugning af CO 2 i beton er blevet til virkelighed og er startet i slutningen af Det er hensigten, at projektet skal give et klart billede af, hvor meget CO 2,der opsuges i beton i brugsfasen og efter nedbrydning. Hermed kan dette medregnes, når man skal beregne samfundets udledning af CO 2. Og måske kan man i stigende grad udnytte betons evne til at opsuge CO 2. Der er sat et antal kriterier op for, at et bygningsværk i beton er miljømæssigt bæredygtigt. Disse omfatter: Bygningsværket skal konstrueres på en sådan måde, at miljøpåvirkningen gennem hele bygningsværkets livscyklus, inklusiv daglig brug, skal reduceres til et minimum. Betonen, der anvendes skal: bruge tilslag, der er udvundet på en miljømæssig ansvarlig måde. bruge cement, der er fremstillet ved brug af moderne teknologi, genanvendte råmaterialer og alternative brændsler. fremstilles på betonfabrikker, hvor miljøpåvirkningen er minimeret fx ved at genbruge betonindustriens egne restprodukter, herunder blandevand og stenmel. have et optimalt klinkerindhold i forhold til den ønskede styrke og holdbarhed. ikke være ophav til miljøproblemer som fx udvaskning af tungmetaller. Alt efter anvendelse og tilgængelighed kan miljømæssig bæredygtighed af beton yderligere øges gennem at: genanvende restprodukter som fx microsilica og flyveaske. udnytte betonens gode holdbarhed til at øge levetiden af bygningsværket. bruge styrken til at reducere mængden af beton. udnytte betons varmekapacitet til at reducere energiforbruget til opvarmning og afkøling af bygningen og sikre et godt indeklima. Ved at følge nedenstående link kan der findes yderligere oplysninger fra seminaret i Oslo i november DokumentID=1135 DELTAGERE I NETVÆRKET Aalborg Portland (DK) Cementa (SE) Finnsementti (FI) Norcem (NO) Elkem ASA Materials (NO) Teknologisk Institut, Beton (DK) Cement and Concrete Research Institute, CBI (SE) Icelandic Building Research Institute, IBRI (IS) FORCE (DK) Norwegian Building Research Institute, NBI (NO) Luleå University of Technology (SE) Swedish National Testing and Research Institute, SP (SE) SINTEF (NO) Støttet af Nordisk Industrifond BÆREDYGTIG UDVIKLING Bæredygtig udvikling indebærer, at vi skal tage vare på de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. De kommende generationer skal have mindst lige så gode muligheder for et godt liv, som vi har. Vi skal sikre en sund økonomisk udvikling, der er socialt afbalanceret, og som ikke har negativ virkning på menneskers sundhed og miljøet. Kilde: Miljøstyrelsens hjemmeside,

30 A LT E R N A T I V E B R Æ N D S L E R Klare miljømæssige fordele Indsatsen for øget brug af alternative brændsler på Aalborg Portland har også i 2003 været koncentreret om to områder: Øget forbrug af CemMiljø brændsler og anvendelse af kød- og benmel. I Danmark betragtes alternative brændsler som CO 2 -neutrale. I forbindelse med fastlæggelse af CO 2 -kvoter i energistyrelsen, indgår der bl.a. overvejelser om der fremover skal opdeles i alternative brændsler og biobrændsler. Denne sondring er der ikke taget højde for i Miljøredegørelse og Grønt Regnskab, da den endelige definition endnu ikke er fastlagt. Kød- og benmel vil være et biobrændsel. Udviklingen i forbruget fordelt på vores indsatsområder ses af figuren foroven. MILJØMÆSSIGE FORDELE Der er klare, miljømæssige fordele ved at erstatte fossile brændsler med alternative. De alternative brændsler betragtes som CO 2 -neutrale, og de reducerer derfor CO 2 -emissionen. Endvidere udnyttes de ikke brændbare dele som råmateriale i den producerede cement, og dermed dannes der ikke nye restprodukter. Cementovnenes høje temperatur, gode turbulens, røggassens lange opholdstid samt det basiske miljø sikrer tilsammen en miljømæssig god udnyttelse af ressourcerne. Derved kan Aalborg Portland reducere energiomkostningerne og mindske indkøbet af fossile brændsler og aflaste de traditionelle affaldsforbrændingsanlæg. NYT KLORDRÆN I juni 2003 blev et nyt klordræn til ovn 87 sat i drift. Klordrænet har været et led i målet om at erstatte en stadig stigende del af brændselsenergien i de grå ovne med alternative brændsler. fjerner kloridholdigt støv fra ovnen. Fra ovnsystemet udtages en delstrøm af røggassen i et punkt, hvor der er en stor koncentration af klordampe. Delstrømmen bliver bratkølet med kold luft fra et køletårn, hvorved klordampene kondenserer på røggassens støvpartikler. Røggassen ledes herefter igennem et elektrofilter, hvor støvpartiklerne udskilles, mens den rensede røggas ledes videre og tilbage til ovnsystemet. De grove støvpartikler, som har en relativ lav klorkoncentration, sendes tilbage til ovnsystemet. De fine støvpartikler, som har en relativ høj klorkoncentration, deponeres. CEMMILJØ BRÆNDSLER I Aalborg Portlands ovne anvendes der brændbare restprodukter og sorterede affaldsprodukter leveret fra den 70 % ejede virksomhed CemMiljø A/S, som er ISO certificeret. I løbet af året blev der hos CemMiljø opført en ny produktionslinie til fremstilling af alternativt brændsel. Investeringen på ca. DKK mio. 12 bringer produktionskapaciteten op på ton pr. år afhængigt af, hvor behandlingskrævende affaldet er. I den nye produktionslinie er det muligt at behandle blandet affald fra virksomheder og kommunale indsamlingsordninger, som ikke er helt fri for uorganisk affald som metaller, sten og glas. Det er dog stadigvæk CemMiljøs mål at få tilført affald, som er kildesorteret og fri for fremmedlegemer i form af uorganisk affald. Anlægget blev indviet i juli 2003 af miljøminister Hans Christian Schmidt. Efter etableringen af klordrænet ved Aalborg Portland og den nye produktionslinie har det været muligt at øge anvendelsen af CemMiljø brændsel. I de kommende år forventes andelen yderligere øget, jf. den overordnede handlingsplan. 26 I ovn 87 anvendes alternative brændsler, såsom CemMiljø brændsel, kød- og benmel samt tørret spildevandsslam. Der er dog en grænse for hvor store mængder alternative brændsler, der kan indfyres. Dette skyldes primært materialernes indhold af klor, som har en kemisk og teknisk uheldig indvirkning på ovnen. Klor akkumuleres i ovnsystemet og giver anledning til både driftsforstyrrelser og forringet levetid af ovnforingen. Derudover er der en kvalitetsmæssig grænse for hvor meget klorid, der må være i cement. For at afhjælpe dette problem har Aalborg Portland i samarbejde med F.L.Smidth projekteret og installeret et klordræn til ovn 87. Kort fortalt er et klordræn et dræn, som separerer og I løbet af efteråret 2003 er der etableret volde til afgrænsning af oplagspladsen for ubehandlet CemMiljø brændsel. Dette har givet en bedre afgrænsning og mindsket generne i området fra spild af affald. CemMiljø A/S udarbejder grønt regnskab, som kan bestilles ved henvendelse til virksomheden. KØD- OG BENMEL Anvendelsen af kød- og benmel er på samme niveau som i Anvendelsen foregår rutinemæssigt. Efter etablering af nye anlæg til indfyring af materialet i ovnene i efteråret 2003 forventer Aalborg Portland at kunne bruge væsentligt større mængder i 2004.

31 M I L J Ø V E N L I G D I S T R I B U T I O N Stor miljøbevidsthed på transportområdet Distributionen af cement omfatter håndtering af 2,5 mio. ton cement og klinker, der udgør et stort volumen, der skal transporteres til eksport- og hjemmemarkedet. Vores indflydelse på transporten til eksportmarkederne er hovedsageligt afgrænset til valget af skibstransport, og denne del af transporten kan dermed betegnes som en indirekte miljøpåvirkning. Al cementfremstilling foregår i Aalborg, og herfra udskibes den største del af produktionen til virksomhedens 8 siloanlæg, som er strategisk placeret rundt om i landet. Fra siloanlæggene køres cementen ud til kunderne i de forskellige områder. Ud over egne tankvogne har vi endvidere entreret med eksterne vognmænd til tankvognskørsel, og denne kørsel er også omfattet af miljøledelsessystemet. Vi undgår dermed meget lange vejtransporter med tunge cementtankvogne og har en gennemsnitlig transportafstand fra siloanlæggene til kunderne på 55 km. I Nordjylland forsynes kunderne direkte fra Aalborg. Distribution af alt pakket cement foregår også fra Aalborg. På hjemmemarkedet har vi derimod bedre muligheder for at øve indflydelse på transportpåvirkningerne på miljøet i form af emissioner af røggasser, belastning af veje mv. Vi har derfor også et ansvar for at gennemføre vores transporter miljøbevidst. Siloanlæg i Danmark Kolding, Korsør, Køge, Odense, Redhavnen, Rønne, Aabenraa, Århus Til stort set hele verden foregår eksporten med skibe. 27

32 Revisorerklæring Vi har efter aftale udført en gennemgang af den af ledelsen udarbejdede Miljøredegørelse og Grønt Regnskab for 2003 for Aalborg Portland A/S aktiviteter i Aalborg. Aalborg Portland A/S ledelse er ansvarlig for miljøredegørelsen og det grønne regnskab. Vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at afgive en konklusion om miljøredegørelsen og det grønne regnskab. DEN AFTALTE GENNEMGANGS FORMÅL OG OMFANG Vores gennemgang er udført med det overordnede formål at vurdere, om regnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningen om grønne regnskaber, herunder at undersøge hvorvidt kvantitative data og oplysninger er pålideligt opgjort og præsenteret i overensstem melse med den af ledelsen valgte regnskabspraksis, herunder beskrivelsen i afsnittet om må lemetoder og beregningsgrundlag på side hvorvidt regnskabet overholder informationskravene i lovgivningen om grønne regnskaber. Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om erklærings opgaver med henblik på at kunne afgive en konklusion med moderat grad af sikkerhed. Den anvendte grad af sikkerhed er sædvanlig praksis for revisors gennemgang af denne type rapportering. Under vor gennemgang har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlag og dokumentation for de i regnskabet anførte data og oplysninger. Vort arbejde har blandt andet omfattet analyser, forespørgsler, gennemgang af data, oplysninger og underliggende dokumen tationsmateriale samt kontrol af, om de anførte målemetoder og beregningsgrundlag er anvendt. Vi har regnskabsanalytisk efterprøvet sammenhængen til det finansielle årsregnskab og foretaget en selvstændig vurdering af den valgte regnskabspraksis. Vi har anvendt miljøfaglige specia lister ved opgavens udførelse. KONKLUSION PÅ DEN UDFØRTE GENNEMGANG Vi kan erklære, at vi under vor gennemgang af Miljøredegørelse og Grønt Regnskab ikke er blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at regnskabet opfylder kravene i lovgivningen om grønne regnskaber og at de talmæssige informationer er dokumenteret og opgjort i overensstemmelse med den beskrevne regnskabspraksis. Aalborg, den 16. marts 2004 KPMG C.Jespersen Statsautoriseret revisionsinteressentskab Svend Skov Statsaut. revisor Jens Frederiksen Statsaut. revisor EMAS-registrering På grundlag af en gennemgang af ovennævnte miljøredegørelse og miljøledelsessystem indbefattende miljøpolitik, miljøprogrammer og procedurer for miljørevision erklærer DANSK STANDARD hermed, at miljøpolitikken er udformet, så den opfylder kravene i artikel 3 og relevante krav i bilag I i den anførte forordning, at der er indført et miljø program og et miljøledelsessystem, som opfylder relevante krav i forordningens bilag I, at miljørevisionen er udført i overensstemmelse med relevante krav i forordningens bilag I og II, at data og oplysninger i miljøredegørelsen er pålidelige og fyldestgørende dækker alle væsentlige miljøspørgsmål inden for virksomhedens anlægsområder i over ensstemmelse med relevante krav i forordningens bilag III, VI og VII, samt at virksomhedens industrielle aktiviteter svarer til ovenanførte NACE-kode og brancheområde. 28

33 Ordforklaring Afsvovlingsgips Gips dannet ved afsvovling af røggasser. Alkali På Aalborg Portland drejer det sig om natrium og kaliumforbindelser. Alternative brændsler Brændbare, organiske affaldsprodukter, der betragtes som CO 2 -neutrale. Cementklinker Mellemprodukt efter brænding af slam i ovnene. Formales til færdig cement. Cementmølle Formaler cementklinker til cement. Clean Development Mechanism Emissionsbegrænsning ved fælles projekter mellem industrilandene og u-landene for nedbringelse af CO 2 -emissionen. CO Kulilte. Fremkommer ved ufuldstændig forbrænding af fossilt brændsel. Omdannes i atmosfæren til CO 2. CO 2 Kuldioxid. Dannes ved afbrænding af fossilt brændsel og calcinering af kridt. CO 2 beregnes efter nøgleværdier: Fossilt brændsel CO 2 -emissionsfaktorer for kul, olie og petcoke ved industriel forbrænding er henholdsvis 95 kg/gj, 78 kg/gj og 92 kg/gj. Brændværdier analyseres løbende af laboratorium. Calcinering CO 2 -emissionsfaktor for alle cementtyper er gennemsnitligt 538 kg pr. ton cement. db(a) Støj måles i db(a), som er en logaritmisk skala. Som eksempler kan nævnes, at støjen fra blade, der rasler i vinden, er omkring 20 db(a). Støjen i en normal opholdsstue er omkring 40 db(a), på kontorer db(a), en vej med normal trafik db(a) og et trykluftbor udsender ca. 100 db(a). DS 2403 Dansk Standard omhandlende retningslinier for opbygning af energiledelsessystemer. EMAS Den europæiske forordning til registrering af miljøledelsessystemer. Emission Udledning af støj eller stof. Ved udledning af røggasser måles mængderne kontinuerligt med måleudstyr, bortset fra CO 2, som beregnes se herom under CO 2. Filtratvand Overskudsvand, der dannes i varmegenvindingens varmevekslere ved udkondensering af vand fra røggasserne. Flyveaske Materiale, der fremkommer ved rensning af røggasser med et elektrofilter. Fossilt brændsel Kul, petcoke, olie og naturgas. GJ Energienhed. Giga Joule = MJ. HC Kemisk betegnelse for kulbrinte. Inet Aalborg Portlands Intranet ISO Den Internationale Standardiserings Organisations standard omhandlende retningslinier for opbygning og vedligeholdelse miljøstyringssystemer. Jernoxid Jernholdige restprodukter fra fremstilling af svovlsyre og stål. Kisaske Se Jernoxid. Kyoto aftalen Aftale om bl.a. nedbringelse af emissionen af drivhusgasser ved handel med kvoter udarbejdet ved klimakonferencen i Kyoto i Japan. Livscyklusanalyse (LCA) En metode til vurdering af et produkts miljømæssige og andre påvirkninger af omgivelserne i tidsrummet fra indvinding af råstoffer til og med bortskaffelse af produktet. Miljø- og energiledelsessystem Aalborg Portlands system, der sikrer at håndteringen af miljø-, energiog arbejdsmiljøforhold på virksomheden foregår ensartet og i overensstemmelse med miljøpolitik, mål, givne retningslinier og regler. NO X Kvælstofilter. Dannes ved forbrænding af fossilt brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn. OHSAS International retningslinie for opbygning og vedligeholdelse af arbejdsmiljøstyringssystemer. Petcoke En koksrest fra raffinering af råolie til benzin. Petcoke har et lavt askeindhold. Råmel Cementklinker og råmaterialer, der ikke er brændt færdig. Råmel opstår eksempelvis ved ovnstop. SO 2 Svovldioxid. Dannes ved forbrænding af fossilt brændsel. Medvirker til dannelse af syreregn. Substitution Erstatning. Her brugt i forbindelse med erstatning af et råstof med et restprodukt, eksempelvis ler erstattet med flyveaske. ttce ton Total Cement Equivalent. En standardenhed for produktionen, som fremkommer ved beregning af den ækvivalente cementtonnage, hvis alle klinker var forarbejdet til cement. Udeklinker Betegnelse for fejlproduktioner der ikke lever op til de ønskede kvalitetskrav men dog kan genbruges. 29

34 Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Aalborg Telefon Telefax Internet: Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2003 Redigeret og udgivet af Aalborg Portland A/S Miljø/BST Rørdalsvej 44 Postboks Aalborg Tlf Fax Ansvarshavende redaktør Miljøchef Preben Andreasen Tlf Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2003 er trykt på svanemærket trykkeri. Design og produktion: Hegnet IDD Copyright: Gengivelse af Miljøredegørelse og Grønt Regnskab 2003 er tilladt med kildeangivelse. Aalborg Portland A/S