Vejtekniske målinger. aktuel viden om vejens tilstand i hele landet

Transkript

1 Vejtekniske målinger aktuel viden om vejens tilstand i hele landet

2 Kontakt Vores erfarne fagspecialister står til rådighed for at finde de bedste løsninger, der passer til din kommunes behov. Fagkoordinator Fagkoordinatoren er ansvarlig for vejtekniske målinger. Kontakt fagkoordinatoren, hvis I: ønsker tilbud på en opgave har spørgsmål til produkterne vil have et møde om, hvad Vejdirektoratet kan gøre for jer. Peter Smedemark Jensen Fagkoordinator Telefon:

3 Indhold Kontakt 2 Kort om vejtekniske målinger 5 Tilstandsregistrering 7 Vejanalyse med multifunktionskøretøj 8 Vurdering af vejens bæreevne 10 Måling af vejens friktion 13 Jævnhed og sporkøring 14 Billedregistrering af vejmiljøet 16 Komfort på cykelstier 19 Måling af vejbump 21 Indmåling og ajourføring af vejdata 22 Støjmåling 24 Scanning af kant- og vognbanelinjers refleksion 26 Tilsyn med belægningsarbejde 27

4 Her holder Vejtekniske målinger til, med deres målekøretøjer Aalborg Skanderborg Fløng København Middelfart Næstved 4

5 Kort om vejtekniske målinger Med aktuel viden om vejenes tilstand, kan vejforvaltningen bedre optimere og effektivt forvalte vejbudgettet. Vejdirektoratet foretager mange forskellige typer tilstandsmålinger i forbindelse med disse. I dette produkthæfte kan I få et overblik over samt en mere detaljeret information om de enkelte målinger, og hvad I kan bruge resultaterne til i kommunen. Alle vores målingstyper kan tilpasses jeres behov f.eks. som: Rammeaftale Flere årige aftaler Enkeltstående måling Målinger til funktionsudbud Gode data giver retvisende budgetter. Lad Vejdirektoratet assistere med opmåling og inddateringen i vejman.dk og få det optimale udbytte af vejnettets data. Hvorfor vælge Vejdirektoratet? Vejdirektoratet kan tilbyde det nødvendige specialudstyr, og med en stor specialiseret medarbejderstab indenfor målinger kan vi hjælpe med at foretage og kvalificere målingerne. Vi har stor ekspertise på området i kraft af de mange årlige målinger, vi udfører på hele statens vejnet. Vores målingsekspertise dækker derfor hele Danmark. 5

6

7 Tilstandsregistrering Der findes to forskellige tilstandsregistreringsmetoder: Et hovedeftersyn og en registrering efter SAMKOM metoden. En tilstandsregistrering gør kommunen i stand til hurtigt at prioritere deres vedligehold af belægninger, og bedre beregne deres budgetter. Hvad er et hovedeftersyn? Med et hovedeftersyn får kommunen et aktuelt overblik over belægningernes tilstand, således at vedligeholdelsen af kommunens veje og stier kan optimeres. Et hovedeftersyn er en visuel gennemgang af vejens, cykelstiens eller fortovets tilstand. Det indeholder observationer af belægninger, kantsten og rabatter, hvor skader, revner, krakeleringer, rivninger, stentab etc. registreres. Hvad er SAMKOM metoden? Vejdirektoratet kan i stedet for hovedeftersyn, også tilbyde at klassificere kommunes eksisterende sti- og fortovsnet efter SAMKOM metoden. Denne metode er væsentligt billigere end hovedeftersyn, men giver dog heller ikke det samme grundlag for prioritering. SAM- KOM metoden består af følgende 5-trins kategorisering: 1. Meget god 2. God 3. Acceptabel 4. Mindre god 5. Uacceptabel Data er på lige fod med hovedeftersyn tilgængelig i vejman.dk/belægningsoptimering. Fordele for vejman.dk kommuner For vejman.dk kommuner er det en fordel at benytte Vejdirektoratet til at foretage tilstandsregistreringer, da alle registreringer nemt og hurtigt overføres til vejman.dk/ belægningsoptimering af erfarne medarbejdere. Således er resultaterne tilgængelige allerede dagen efter hovedeftersynet. På baggrund af tilstandsregistreringen kan der udarbejdes en strategirapport, hvor resultaterne herfra kan fremlægges direkte for politikere og beslutningstagere i form af en uvildig rapport. Dette kan være medvirkende til at sikre de nødvendige bevillinger til belægningsvedligeholdelsen. Vejdirektoratet kan desuden være behjælpelige med udarbejdelsen af en målestrategi, hvor tilstandsregistrering samt forskellige målinger (f.eks. jævnhed, sporkøring og komfortmåling) planlægges specifikt til den enkelte kommunes vej, sti og fortovsnet. Kontakt Fagspecialist: Peter Smedemark Jensen Telefon: peje@vd.dk 7

8 Vejanalyse med multifunktionskøretøj Med Vejdirektoratets multifunktionelle køretøj Aran, er det muligt at scanne vejen for revner, udføre jævnheds-, tekstur- og sporkøringsmålinger og samtidig optage fotogrammetriske data. Alt i én måling Fremtidens digitale vejforvaltning vil stille større krav om opdaterede og detaljerede data. Det betyder, at man skal anvende måletiden optimalt og have flest mulige vejdata med hjem, så beslutningsgrundlaget bliver så bredt og fleksibelt som muligt. I en drifts- og vedligeholdelsessituation er det vigtigt, at data er så præcise, at det er muligt at målrette vedligeholdelsen. Med ARANs teknologi opnås måleresultater af høj kvalitet og måletiden anvendes optimalt. Derudover følger målingen trafikkens hastighed og giver dermed mindst mulig gene for trafikanterne. Vejdirektoratet anbefaler denne måling på overordnet/rutenummeret vejnet. Kontakt Fagspecialist: Bjarne Schmidt Telefon: bjs@vd.dk Automatisk revnegenkendelse Med ARANs måleudstyr scannes vejen for revner det vil sige, at der udføres et eftersyn på vejen med trafikkens hastighed. Den automatiske revnegenkendelse sker ved hjælp af en linjescanner monteret bagpå køretøjet. Linjescanneren optager billeder af vejoverfladen og revnerne registreres mht. placering, type, udbredelse og alvor for både tværgående og langsgående revner. Resultatet af revneregistreringen indlæses i vejman.dk og indgår i belægningsoptimeringen. 8

9 Jævnhed og sporkøring Jævnhedsmålinger giver et absolut mål for vejoverfladens ujævnhed. Dette mål kan omsættes i et komfortmål for trafikanterne, samt i et brugeromkostningsmål for sliddet på køretøjerne. Ujævnhed fremmer nedbrydningen af asfalten og forhøjer dermed vedligeholdelsesudgiften. Oplysninger om rabatter og kantsten kan også ses ud fra disse måleresultater. Måling af sporkøring er vigtig både af hensyn til trafiksikkerheden (akvaplaning) og vedligeholdelsen. Tekstur Teksturmålinger giver en indikation af, hvor man skal være opmærksom på problemer med friktion. Derudover fortæller teksturen også noget om vejoverfladens dræningsegenskaber (opsprøjt), hvilket er et godt støtteredskab i trafiksikkerhedsanalyser. Flere undersøgelser viser en sammenhæng mel-lem antallet af alvorlige ulykker i vådt føre og vejens middelfriktionskoefficient. Det kan derfor anbefales at opretholde en bedre friktion end vejreglens minimumskrav på steder med: Høj kørehastighed, retningsændringer og krydsende trafik. Digitale billeder og fotogrammetri Bilen er forsynet med et 170 graders widescreen HDTV kamera, der optager billeder med en opløsning på 1920 x 1080 pixels. Kameraet er monteret på taget og er fremadrettet. Der kan optages bille-der for hver 5. meter. Kameraet justerer konstant sig selv, så alle billeder bliver skarpe. Billederne kan indlæses i VIMS og vejman.dk. Stedfæstelse af alt slags vejudstyr Bilen er også udstyret med unikt GPS-udstyr, der muliggør en stedfæstelse af alle målinger helt ned til 10 centimeters nøjagtighed. Ved hjælp af fotogrammetri måling af samme punkt i 2 billeder kan det nu lade sig gøre at stedfæste alle former for vejudstyr, fortove, skilte, læskure m.m. med ca. 10 cm nøjagtighed. Den eneste betingelse er, at vejudstyret er med på billedet og ikke er skjult af andre genstande. Stedfæstelsen foregår med koordinater som kan anvendes i vejman.dk. 9

10 Vurdering af vejens bæreevne Et godt kendskab til vejens bæreevne, hjælper kommunen med at investere i den rigtige belægningsløsning, som dermed sikrer en langsigtet holdbarhed for vejen. Restbæreevnen er et udtryk for den tid, vejbefæstelsen endnu kan trafikeres, inden dimensioneringskriterierne overskrides. En måling og beregning af bæreevnen for vejen er vigtig, når man skal vurdere dens restbæreevne og forstærkningsbehov i forbindelse med belægningsarbejder eller den langsigtede budgettering af belægningsvedligeholdet. Fordele ved en bæreevnevurdering er, at: bæreevnen sikrer investeringens forventede forrentning skader, som tyder på bæreevneproblemer, vurderes korrekt vejens overbelastning bliver imødegået vurderingen giver en præcis dimensionering af vejbefæstelsen og dens forstærkning. Faserne i vurderingen Vejdirektoratet vurderer bæreevnen påfølgende måde: Registrering af trafikbelastningen For at bæreevnen kan vurderes, er det nødvendigt at kende trafikbelastningen på den enkelte strækning, det vil sige antallet af ækvivalente 10-tons aksler, Æ10, der belaster vejen i dag og fremover. Kendes trafikbelastningen ikke, er det nødvendigt at foretage en trafiktælling. Trafiktællingen kan foretages af Vejdirektoratet eller af kommunens egne folk. Hvis trafikken består af specielle køretøjer som trucks, kraner og lignende, skal typen og aksellasterne kendes. Måling af vejbefæstelsens bæreevne Målingen foretages med Vejdirektoratets målebil High Speed Deflectograph (HSD) og med faldlod Falling Weight Deflectogragh (FWD). Kontakt Fagspecialist: Susanne Baltzer Telefon: sub@vd.dk 10

11 En beregning af vejens kvantitative bæreevne Ud fra målingen, kan man nu lave en beregning af vejens kvantitative bæreevne, som danner grundlag for beregningen af forstærkningsbehovet. En beregning af forstærkningsbehovet Når vejens kvantitative bæreevne er kendt, kan det beregnes, hvor stort forstærkningsbehovet er. Det vil sige hvor tykt et asfaltlag, det er nødvendigt at udlægge for at opnå en restbæreevne, der svarer til den krævede dimensioneringsperiodes angivne trafikbelastning. Forslag til belægningsvedligehold Til sidst angives et forslag til valg af forstærknings- og slidlag. Desuden kan der eventuelt gives forslag til supplerende vedligehold, som forlænger vejens levetid, som f.eks. udskiftning af delarealer, afhøvling af rabatter, oprensning af grøfter og lignende. For de større kommuneveje kan det være relevant at bruge målingerne i vejman.dk/belægningsoptimering. 11

12 12

13 Måling af vejens friktion Få en objektiv kortlægning af, hvorvidt vejnettet indeholder glatte veje. Lad Vejdirektoratet måle friktionen både ved etablering af nye anlæg, som løbende kontrol og ved mistanke om belægningsproblemer. Reelle målinger giver større sikkerhed for trafikanterne Friktionsmåling er vigtig, fordi den har betydning for trafiksikkerheden. Glatte belægninger øger standselængden og målingen er derfor et kontrolkrav ved belægningsfornyelse. Friktionen måles derfor også i flere faser af en vejbelægnings liv: Ved nyanlæg kontrolmåles inden entreprenørens aflevering Kontrolmåling ved udløb af garantiperioden Ved planlægning af vedligehold måles friktion regelmæssigt Ved belægningsfornyelse som vedligehold Ved mistanke om utilstrækkelig friktion. Vejdirektoratet kan måle friktionen Målingerne udføres med Vejdirektoratets målebil Viafrik i vognbanens to hjulspor på våd vej. Der måles med konstant slip på 20 % mellem målehjul og vejoverflade, hvilket svarer nogenlunde til opbremsning med ABS-bremser. Krav til friktion Vejens friktion vil opleves forskelligt alt efter hvor hurtigt man kører. Derfor vil kravene til friktionen på veje blive efterprøvet med Vejdirektoratets friktionsmåleudstyr efter de aktuelle hastighedsgrænser. Kontakt Fagspecialist: Bjarne Schmidt Telefon: bjs@vd.dk 13

14 Jævnhed og sporkøring Med et kendskab til vejenes jævnhed og sporkøring kan kommunen planlægge den løbende vedligeholdelse og sikre trafikanterne bedre. Vejdirektoratets profilografmålinger kan både give besparelser og større sikkerhed. Trafiksikkerhed og samfundsbesparelser Med profilografmålinger får man kendskab til vejenes jævnhed og sporkøring, der påvirker trafikanternes sikkerhed. Resultatet fra en profilografmåling er derfor en væsentlig faktor, når der skal foretages prioriteringer af vejvedligeholdelsen. Derudover er jævnheds- og sporkøringsmåling vigtig for kommunen fordi: Manglende jævnhed øger sliddet på vejen Jævnhed har betydning for trafikanternes køretøjsomkostninger og komfort Sporkørte veje øger risikoen for akvaplaning Jævnhed og profil er kontrolkrav ved belægningsfornyelse Måling af jævnhed og sporkøring kan foretages både ved nyanlæg og som en del af den større vedligeholdelsesplan for vejbelægningen. Kontakt Fagspecialist: Bjarne Schmidt Telefon: Sådan måler profilografen Profilografen har 25 lasere monteret under en 2,5 meter tværbjælke foran på vognen. Målingen foregår ved trafikkens hastighed. Vejdirektoratets profilograf måler præcist ved almindelige kørselshastigheder og registrerer objektivt vejens overfladeprofil til efterfølgende jævnhedsberegninger. Måling af vejbelægningsjævnhed og sporkøring En forudsætning for målingen er kendskab til vejstrækningens navn, vejnummer og kilometrering. Målingen foretages ved, at Profilografen i 25 laserlinjer registrerer vejoverfladens profil. Herved fås en tredimensionel model af vejoverfladen som muliggør beregninger af de vejtekniske parametre som jævnhed og sporkøring. Målingen kan ikke udføres på våde overflader, da refleksionen fra en våd overflade ikke giver en tilstrækkelig tilbagekastning af lyset. Derudover er begrænsningerne få og målingen kan udføres på alle arealer, hvor målebilen kan manøvrere ved minimum 40 km/t. Der foretages samtidig en måling af vejens længdefald, sidehældning og horisontalkurve. Behandling og rapportering af måleresultat Ved rutinemæssig måling kontrolleres måledatas stationering mod vejens referencesystem, hvis dette er muligt, 14

15 og præsenteres i tabeller. Desuden angives, hvor et valgt serviceniveau er overskredet. Jævnheden måles i enheden IRI International Roughness Index, der er internationalt anvendt indeks for vejes jævnhed. Jo større tal desto ringere jævnhed. Målingerne eksporteres til vejman.dk, og der kan efter behov beregnes og udskrives tabeller for vejens længdefald, sidehældning og horisontalkurve på grundlag af de indsamlede data. 15

16 Billedregistrering af vejmiljøet Med billedregistreringen af vejmiljøet på en PC kan besigtigelsesarbejdet udføres fra kontoret, hvilket sparer tid både i forvaltninger og tekniske udvalg. Vejdirektoratet kan tilbyde en løsning med et digitalt billedregister, der også er anvendeligt i andre databaser og systemer. Få vejnettet ind i forvaltningen og spar tid og penge En billedregistrering af vejmiljøet på din pc er et besparende alternativ til tidskrævende besigtigelser. Når der skal træffes beslutninger og løses opgaver om forbedring, udbygning og andre problemer på vejene, er der ofte mange mennesker, der skal involveres i processen. For at kunne lette diskussionen om den rigtige beslutning og løsning på problemet skal mange helst kunne se det konkrete sted på vejen. En besigtigelse tager mange menneskers tid og spares med billedregistreringen. Kontakt Fagspecialist: Bjarne Schmidt Telefon: bjs@vd.dk Hurtigere sagsbehandling og bedre borgerbetjening En billedregistrering af vejmiljøet muliggør: Hurtigere og sikrere sagsbehandling Fælles udgangspunkt i diskussioner Vejsyn i mødelokalet Nærværende borgerdialog Bedre borgerbetjening Vurdering af sikkerhed og oversigtsforhold. 16

17 Detaljeret registrering og visuelt overblik med VIMS video Billedregistrering er optagelse med digitalt kamera af vejens forløb og udstyr. Med detaljeret billedregister fås et visuelt overblik over skilte, afmærkninger, gadeudstyr og facadeforhold. I VIMS video er det muligt at fremvise billederne i intervaller af 10 og 20 meter, og man kan vælge at se både højre og venstre side af vejen samtidig. Programmet leveres sammen med billedregistrering og kan fås som: Lokal udgave med Interbase-databaser Client/Server-udgave med Interbasedatabase. 17

18

19 Komfort på cykelstier Jævnhedsmålinger giver kommunen et detaljeret overblik over tilstanden af dens cykelstier og hjælper med at prioritere indsatsen. Få trygge og tilfredse borgere med komfortable cykelstier og spar samtidig kommunekassen for omkostningstunge ulykker, der kunne have været undgået. Hjælp til planlægning af vedligeholdelse De fleste cyklister kender ubehaget ved en cykelsti med lapper, kloakdæksler og huller, der skal manøvreres udenom. Som følge af dårlige cykelstier kommer mange cyklister til skade hvert år med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge. De fleste soloulykker skyldes ujævn belægning i dårlig stand. Ulykker af denne slags kan undgås, hvis belægningen opretholdes til et bestemt komfortniveau. Med en jævnhedsmåling af cykelstierne får kommunen et godt planlægningsværktøj til den løbende vedligeholdelse af stierne samt til kontrol med udførte belægningsarbejder. Måleresultater Kommunen modtager en screening af deres stiers jævnhed, som repræsenteres ved komforttallet. Komforttallet giver et overblik over stiernes tilstand, og gør det muligt at udvælge de stier, der er i dårligst forfatning til en mere detaljeret gennemgang via målerens visuelle observationer. Komforttallet vil kunne vises på et tematiseret kort. Alternativt kan komforttal med tilhørende visuelle observationer trækkes på listeform til f.eks. Excel. Komforttallet er et stærkt værktøj, både når der skal træffes hurtige beslutninger og planlægges fremadrettet vedligeholdelse af stierne. Målingen Målingen foretages på asfalterede, rengjorte stier med Vejdirektoratets mindste målekøretøj Smart-Car. Bilens størrelse gør den særdeles manøvrerbar i byer og på stier. Stibilen er udstyret med to lasermålere, hvis målte værdier kan omregnes til et komforttal. Komforttallet suppleres tillige med fremadrettede billeder taget for hver 10 meter. Samtidig med den objektive måling kan måleren registrere eksempelvis rødder og brønddæksler for at angive årsagen til udsving i målingen af komforten. Kontakt Fagspecialist: Bjarne Schmidt Telefon: bjs@vd.dk 19

20

21 Måling af vejbump Har kommunen valgt at højne trafiksikkerheden med et vejbump, er det vigtigt, at bumpet hverken er for højt eller for stejlt, da det kan skabe forskellige fysiske gener for trafikanterne. Vejdirektoratet kan måle, om bumpet lever op til kravene. Vejbump er en af de mest anvendte og effektive måder at dæmpe trafikkens hastighed på, og samtidig er de forholdsvis billige at etablere. For bl.a. at undgå mulige fysiske gener for trafikanterne skal vejbumpet dog leve op til en række krav, som er beskrevet i Transportministeriets bekendtgørelse nr. 381 af 27. maj Se evt. mere på retsinformation.dk. Måling af kommunens bump Vejdirektoratet tilbyder at kontrolmåle kommunens vejbump. Dette gøres ved at måle G-påvirkningen på føreren af en personbil. Den lodrette accelerationspåvirkning måles ved at fastspænde et servoaccelerometer på førerens bryst. Accelerometeret forbindes til en bærbar computer. På det enkelte bump udføres målingerne i hvert af bumpets vognbaner i vognbanens kørselsretning. vejmyndighederne vælge enten: at ændre den skiltede hastighed til den hastighed, som giver den rette lodrette acceleration at ombygge vejbumpet, så den opfylder kravene for den ønskede hastighed. I kan læse mere om alle godkendte bump i bumpkataloget på vejregler.lov-portaler.dk Hvad gør man, hvis bumpet ikke lever op til kravene? Hvis kontrolmålingen viser, at den lodrette acceleration afviger fra Transportministeriets bekendtgørelse, kan Kontakt Fagspecialist: Lars Ørum Telefon: laum@vd.dk Vejbump er en fællesbetegnelse for permanente, midlertidige og variable fysiske foranstaltninger, der udsætter førere af køretøjer for en lodret acceleration med henblik på at nedsætte deres hastighed. 21

22 Indmåling og ajourføring af vejdata Gode data giver retvisende budgetter. Lad Vejdirektoratet assistere med opmåling og inddateringen i vejman.dk og få det optimale udbytte af vejnettets data. Grundlæggende gælder, at alle veje er registreret og stedfæstet med vejbredde og belægningstype m.m. Hvis de grundlæggende oplysninger om vejnettet er mangelfulde, får I misvisende resultater. Opmåling og inddatering til vejman.dk Vejdirektoratet kan klargøre registrene i vejman.dk i tæt samarbejde med kommunens teknikere. Herved får I: Professionel indmåling og rådgivning Optimalt udbytte af vejman.dk Effektiv sagsbehandling Præcise svar på spørgsmål om vejene. vejman.dk systemet giver mulighed for at planlægge og styre vejopgaverne, herunder budgetter til vejvedligeholdelse. Levering af data til registrene i vejman.dk Vejdirektoratet kan hjælpe kommunen med data til nedenstående tre registre: 1. Administrative oplysninger 2. Tværprofil 3. Belægning Læs mere på vejman.dk eller vd.dk/raadgivning. Ad. 1) Indmåling af vejenes længde samt stedfæstelse Strækningens vejnummer, vejnavn og stationering udgør tilsammen kommunens referencesystem, som alle vejens øvrige data knyttes op på. Derudover indeholder referencesystemet oplysninger om vejstatus, vejklassifikation, restriktioner, vedligeholdsniveauer, vintervedligehold m.m. Vejdirektoratet tilbyder assistance til indsamling af oplysningerne i samarbejde med kommunen. Fra administrative oplysninger kan I udskrive individuelle lister for hele vejnettet, eller I kan foretage opslag for en enkelt vej eller gruppe. Kontakt Fagspecialist: Peter Smedemark Jensen Telefon: peje@vd.dk Ad. 2) Indmåling af bredder på strækningens forskellige tværprofilelementer Tværprofil viser vejens tværsnitsgeometri og andre elementer, der knytter sig til tværsnittet. Vejdirektoratet måler bredden af vejens tværprofilelementer f.eks. rabatter, fortov, cykelsti, kørebane, kantsten samt justeringsarealer det kan være buslommer, vendepladser, svingspor m.m. 22

23 Figuren viser, hvilke tværprofiler der findes på en enkelt strækning. Indmålte data kan vises på kort eller viderebearbejdes i Excel. Tværsnittet er et vigtigt parameter i beregninger hvor arealet indgår. Tværprofil kan også benyttes til enkelt opslag, eller til analyse af specifikke element- eller arealtyper. Det er også herfra belægningsoptimeringsmodulet henter vejens areal. Ad. 3) Vurdering af belægningstype og alder på strækningens forskellige tværprofilelementer Til Belægning indsamles oplysning om belægningstype på tværprofilets elementer og i samarbejde med kommunen inddateres oplysninger om årstal for udlægningen, belægningsentreprenør og eventuelle garantiperioder. Det er vigtigt at kende strækningens øverste slidlag og alder, der anvendes i vejman.dk/belægningsoptimeringens nedbrydningsmodel, således at kommunens vedligeholdelsesstrategi og budgetter er retvisende. 23

24 Støjmåling Støj er et emne, der optager både vejens naboer og dagspressen. Ved at vælge vejens belægning omhyggeligt, kan man reducere trafikstøjen betydeligt. Vejdirektoratet kan hjælpe med at fastlægge belægningens tilstand. Vejbelægningens type og tilstand er væsentlige faktorer for omfanget af trafikstøjen, og det kan derfor betale sig at få kortlagt vejbelægningen. Din vejforvaltning kan få fastlagt hvor støjdæmpende en belægning er ved en måling med Vejdirektoratets CPX-trailer, decibella. ISO/CD som anvendes af mange lande i Europa. Denne metode anvendes med et dansk tillæg i en ny ordning for udbud og dokumentation af støjreducerende slidlag, SRS-systemet. Traileren har to hjul med Effektiv støjmåling CPX-traileren kan måle fra 100 meter til flere kilometer vejstrækning ad gangen. CPX-traileren trækkes af en målebil og registrerer løbende dæk/vejbanestøjen. Målingerne udføres med mikrofoner anbragt tæt på vejen og trailerens dæk. Metoden sikrer effektiv dokumentation af støjdata for lange strækninger. Metoden Der er endnu ikke vedtaget en international standard for målinger med CPX-trailer, men der foreligger et udkast Kontakt Fagspecialist: Jens Oddershede Telefon: jod@vd.dk 24

25 standardiserede dæk. Dæk/vejbanestøjen opfanges af to mikrofoner tæt på hvert dæk. Samtidigt dokumenteres farten og trailerens position (GPS). Det gennemsnitlige støjniveau rapporteres for hver 20 meter kørt strækning. Ny støjklassificering af slidlag En arbejdsgruppe under ledelse af Vejdirektoratet har udarbejdet en metode til at klassificere vejbelægningers støjreduktion i forhold til en referencebelægning. Grundlaget er en CPX-måling og 2. generation af metoden er taget i brug i januar Ideen er, at vejmyndigheden kan bestille en vejbelægning med en specificeret reduktion af trafikstøjen. Vejdirektoratet kan udføre målingen for producenten og rapporten kan efterfølgende danne baggrund for en deklaration af produktets støjreduktion. Efter afslutning af entreprisen kan man med CPX-målingen kortlægge belægningens støjdæmpning. Støjkortlægning af vejbelægninger Den løbende vedligeholdelse af veje og planlægningen af udskiftning af nedslidte belægninger styres ofte med et vedligeholdelsessystem. Ved at foretage en støjmæssig gennemmåling af vejene bliver det muligt at tegne et kort over vejstrækningernes aktuelle støjmæssige tilstand. På denne måde kan det sikres, at støjbelastningen bliver reduceret gennem aktiv inddragelse af støj i planlægningen af vedligeholdelsen af vejene. Vejdirektoratet tilbyder CPX-måling med dokumentationsrapport. 25

26 Scanning af kant- og vognbanelinjers refleksion Vejdirektoratet kan hjælpe med at udføre scanning af kant- og vognbanelinjers refleksion, så vejmyndigheden får kortlagt vejstribernes kvalitet for at vide, hvornår der skal genstribes, men også for at fremme trafiksikkerheden. Ikke bare hvide striber Vejens afmærkning på kørebanen betyder både vejledning til trafikanten om overhalingssigt og synliggørelse af vejens linjeføring om natten og i usigtbart vejr. For at fremme trafiksikkerheden er det derfor væsentligt, at refleksionen kontrolmåles, så genafstribning kan udføres rettidigt. Vejdirektoratet tilbyder automatisk måling og registrering af retrofleksionen af vejens kørebaneaf-mærkning. Resultatet kan lægges ind i Stribeman eller sendes. tilstand. Ecodyn foretager ca. 200 målinger for hver 100 meter. Resultaterne præsenteres både grafisk og som tabel, samt på kort som middelværdier, for eksempel pr. 25 eller 100 meter. Efterfølgende kan strækninger med dårlig retrorefleksion detailmåles med LTL 2000 som specificeret i Vejreglen for afmærkning på kørebanen. Resultater i Stribeman Vi tilbyder at ligge resultaterne i Stribeman eller sende dem til kunden. Scanning af kørebaneafmærkningen betyder: Forbedret trafiksikkerhed Rettidig genopstribning Mere økonomiske rutinemålinger Da målingerne med Ecodyn foretages med trafikkens hastighed, får man et hurtigt overblik over vejmarkeringens Kontakt Fagspecialist: Lars Ørum Telefon: laum@vd.dk

27 Tilsyn med belægningsarbejde det betaler sig Belægningsarbejde er noget, der berører mange. Dette gælder både borgere, beredskab, trafikselskab, politi, bygherre og presse. Ved at have tilsyn fra start til slut, kan man minimere gener for alle parter, og dermed opnå samarbejde om fælles mål, nemlig mest vej for færrest midler. Ved at udføre tilsyn sikres følgende: Vejarbejdet afmærkes korrekt, og dermed øger sikkerhed for både arbejdere og trafikanter Vejarbejdet udføres korrekt og i henhold til det udbudte Der køres ikke med overlæs, så vejnettet unødigt bliver belastet, eller at der sker kompensation for overlæs Opdaterede tidsplaner og rettidig information til berørte borgere Bodsopkrævning hvis bodsgivende frister eller arbejdet ikke overholdes Eventuelle fejl & mangler fanges inden færdiggørelse, og udbedres Korrekt afregning, også ved tillægsarbejde. vigtigt at tilsynet er en løbende proces igennem hele arbejdet. Tilsyn eller efterkontrol Ved tilsyn under udlægningen og prøvning af det udlagte materiale, kan I sikre jer, at kvaliteten af asfaltarbejdet svarer til udbudsgrundlaget og dermed den forventede levetid. Afleveringsforretning /1-års og 5-års eftersyn Den visuelle gennemgang af asfaltarbejder kræver en erfaren asfaltingeniør, der kan følge op på funktionskravene, anført i Vejreglerne. Vejdirektoratet tager også den efterfølgende dialog med entreprenøren om eventuel udbedring af skader. Et korrekt udført arbejde giver optimal levetid for belægning, og mindst mulig gene for trafikanter. Derfor er det Kontakt Fagspecialist: Finn Larsen fila@vd.dk 27

28 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon: vd@vd.dk vejdirektoratet.dk Vejtekniske målinger tilbydes som en del af Vejdirektoratets indtægtsdækkede virksomhed, hvor Vejdirektoratet sælger produkter og rådgivningsydelser blandt andet indenfor områderne: vejman.dk Trafiksikkerhed Trafikinformation Trafikregistrering Vintertjeneste Vej- og brodrift Måling og rådgivning indenfor vej- og trafikdata Læs mere på vd.dk/raadgivning