Højhuskonsekvensanalyse

Transkript

1 Højhuskonsekvensanalyse Kilens Kvarter - Østre Havn Udarbejdet for Enggaard a/s af Nellemann & Bjørnkjær Lsp. November 2012

2 Projektredegørelse Projektbeskrivelse... 5 Højhusprojektets baggrund... 5 Bebyggelsen... 5 Trafik... 8 Illustrationer... 9 Projektets beliggenhed og forhold til omgivelserne Beliggenhed og omgivelser Miljømæssige forhold Bæredygtighed i projektet Konsekvensanalyse Byarkitektur Skyline Arkitektur i nærmiljøet Byrum Forplads ved Musikkens Hus Havnepromenaden Stuhrsvej / Østerå Senior Resort Hørfrøgade Konsekvenser for byens liv og de omkringliggende byrum Klimaforhold Vind Sol- skyggeforhold Bilag Force Technology; Aalborg Østre Havn. Desktop Study - Wind Environment Side 2

3 Læsevejledning Der ønskes etableret bygninger på Østre Havn, "Kilens Kvarter" med en højde på op til 45 m. Ifølge Aalborg Kommuneplan retningslinie nr "Højhuspolitikken" defineres bygninger over 11 etager/35 m som et højhus, hvor der skal gennemføres særlige konsekvensstudier, hvad angår skygge, vind, byrum m.v. inden etablering. Østre Havn er i Aalborg Kommuneplan udpeget som et af de områder, hvor der kan planlægges for højhuse. Ifølge retningslinien skal lokaliseringen ske på baggrund af en "projektredegørelse", der uddybes og konkretiseres i en "konsekvensanalyse" - projektredegørelse og konsekvensanalyse er her samlet i ét dokument "Højhuskonsekvensanalyse - Kilens Kvarter, Østre Havn". I redegørelsen beskrives bl.a. baggrund samt selve højhusprojektet. I konsekvensanalysen går man tættere på projektet og dets arkitektoniske og byplanmæssige indpasning i byen. Set i relation til eksisterende forhold bliver emner som byarkitektur, byrum, klima og trafik analyseret med henblik på en afklaring af projektets konsekvenser for området. I relevante afsnit er der afslutningsvis bemærkninger eller "opmærksomhedspunkter", dvs. emner der bør være særlig fokus på i den videre bearbejdning og detailprojektering af projektet. Side 3

4 Oversigtskort Højhusprojektets beliggenhed på Aalborg Havnefront og Østre Havn Side 4

5 Projektredegørelse Projektbeskrivelse Højhusprojektets baggrund Højhusprojektet er en del af byomdannelsesområdet Østre Havn. Området er omfattet af lokalplan for Østre Havn. Lokalplan blev godkendt i Aalborg Byråd d gelse. Aalborg Kommune var dog positiv indstillet overfor en mindre dispensation fra lokalplanen for bebyggelsens højde på dette hjørne, forudsat at projektet efter en konsekvensanalyse jf. højhuspolitikken samlet set kunne anbefales. På daværende tidspunkt var der allerede tanker om at etablere en højere bygning på hjørnet af Stuhrsvej/Havnepromenaden mod Musikkens Hus området, for at få en stærkere byarkitektonisk markering af dette hjørne. Projektet er i den mellemliggende periode blevet konkretiseret, således at der nu foreligger et gennemarbejdet projekt, der kan danne grundlag for en konsekvensanalyse. Det var ikke tidsmæssigt muligt, at få udarbejdet et projekt der kunne danne baggrund for konsekvensanalysen før lokalplanens endelige vedta- I forhold til de oprindelige skitser, der blev udarbejdet ifm. lokalplanen er der ikke sket en forøgelse af etageantal, men alene bygningernes højder. Udover den ønskede markering af "stedet", skyldes den øgede højde også rent tekniske forhold, således er etagehøjden øget fra ca. 3 m til ca. 3,5 m. pga. særlige brandkrav, og elevatortårnets "top" er givet en højde, der svarer til en fuld etage. Bebyggelsen Tankerne bag det foreliggende projekt er bl.a. at skabe en markant bymæssig og arkitektonisk helhed, der mod Stuhrsvej og Musikkens Hus giver modspil og medspil til de øvrige unikke byggerier langs Havnefronten. Projektet omfatter en bebyggelse, der fremstår som en sluttet randbebyggelse i basen, der afskærmer indre gårdrum og hvis ydre afgrænsning indgår i det omkringliggende byliv. Bebyggelsen opføres med varierende højder og med elementer af markant højere bygninger, hvoraf de to højeste står med "foden" på Havnepromenaden. Projektområde Snit af bebyggelsen set fra Havnepromenaden / Limfjorden Herunder: Bebyggelsen opføres med varierede facadelinjer, der giver mulighed for ophold, nicher mv. Bebyggelsen opføres som sluttet bebyggelse i basen med afskærmede interne gårdrum Side 5

6 Projektredegørelse Bebyggelsen opføres med hvid/lys facade med store glaspartier, altaner i træ mv., der bryder de store flader. Bebyggelsen etableres på en plint (parkeringskælder), med en højde på 1,25 m. over det omgivende terræn. Se beskrivelse af udformning og anvendelse mv. af plinten i afsnittet "opholdsarealer". Med navnet Kilens kvarter, refereres til Karolinelundskilen som har sin udmunding ved områdets vestlige side langs Stuhrsvej, hvor ligeledes Østerå planlægges fritlagt. Kilens Kvarter skal derfor være det "grønne kvarter" hvor åens og kilens landskabelige træk videreføres i arealerne på plinten. Kantzonen, dvs. plinten og bebyggelsens overgang til de offentlige byrum ved Havnepromenaden og Stuhrsvej/Østerå, indrettes med opholdsmuligheder på trapper, nicher mv. Bebyggelsens omfang De 2 højeste bygninger (se illustration på foregående side) opføres med henholdsvis max. 11 etager og 45 m. og max. 10 etager og 42 m. Øvrige bygninger indenfor projektområdet udføres med varierende højder mellem 18 og 40 m. Parkering etableres under terræn i parkeringskælder. Kælderen udformes således, at plinten over kælderen ligger ca. 1,25 m. over det omgivende terræn og således, at der kan etableres fællesarealer ovenpå dette forhøjede terræn. Anvendelse Området vil blive anvendt til større attraktive ejerlejligheder på m 2. Bebyggelsen forventes at tiltrække beboere, der ønsker en større bolig i midtbyen; med kulturelle tilbud, byliv, forretningsområder samt arbejdspladser indenfor nærområdet. Højhusbebyggelsen Illustration med angivelse af bygningernes højder Etablering af ejerboliger vil være med til at skabe et varieret boligudbud både på Østre Havn og generelt i Aalborg Midtby, hvor der i disse år primært bygges ungdomsboliger og støtte byggeri. Den enkelte bolig besidder store kvaliteter med udsigt til både fjord og by. Boligerne har som udgangspunkt alle orientering mod mindst tre verdenshjørner. Derfor vil boligen i løbet af dagen fyldes med dagslys fra forskellige retninger i løbet af dagen. På trods af bebyggelsens tæthed tilgodeses både privatliv og udsigtsforhold. Illustration af bebyggelsens kantzone, dvs. sammenhæng mellem bebyggelsens private og halvprivate opholdsarealer og Havnepromenadens offentlige byrum. Kantzonen etableres med opholdsmuligheder, nicher mv. Side 6 Opholdsarealer og byrum Opholdsarealer indenfor Kilens Kvarter er opdelt i 3 forskellige typer; private opholdsarealer, fælles friarealer samt offentlige byrum og pladser. Private opholdsarealer etableres som altaner, med direkte udgang fra boligerne. Alle boliger bliver forsynet med min. 2 altaner på samlet mellem ca. 19 m 2 og ca. 38 m 2 pr. bolig. erne etableres således, at der til alle boliger er både øst- og vestvendte altaner. De bliver lige-

7 Projektredegørelse Snit af bebyggelsen set fra henholdsvis Hørfrøgade (herover) samt Stuhrsvej. Der etableres gårdrum afskærmet af bebyggelsen men med adgang og sammenhæng til de offentlige byrum; Havnepromenade, Stuhrsvej/Østerå mv. ledes forskudt lodret i forhold til hinanden, således at de så vidt muligt ikke skygger for hinanden. Fælles friarealer etableres som grønne gårdrum internt i bebyggelsen. Bebyggelsen afskærmer gårdrummene således, at de bliver velegnede til ophold og således, at der fremstår en række små nicher og forskellige varierende opholdsmuligheder. Gårdrummene er primært for beboerne, men der bliver mulighed for interaktion og sammenhæng mellem friarealerne og det offentlige område ved Havnepromenaden. Plintene behandles som grønne felter (græsplæne), hvor stier og opholdsmuligheder er udsparede. Stierne forbinder plintenes trappeanlæg og punkthusenes baser. Principper for sammenhæng og grønne strøg I "græsplænen" etableres kummer, plantebede mv. med enkeltstående træer, planter og blomster med reference til kyst- og ålandskabet; græsser, pil, siv mv. Der er et samlet koncept for hele Østre Havn under udarbejdelse. Konceptet præciserer udformning, beplantning, inventar, belysning mv. af opholdsarealer, gårdrum og offentlige byrum, således at der skabes helhed og sammenhæng. Omkring højhusprojektet findes en række offentlige byrum og pladser; Havnepromenaden, Hørfrøgade og Stuhrsvej/Østerå. Side 7

8 Side 8 N 6.3 m² v/t Køkken 32,6 m² Toilet 3,6 m² Walk-in closet 6,5 m² Soveværelse 12,2 m² 6,9 m² Bryggers 2,7 m² Soveværelse 14.0 m² 6.1 m² v/t Entré 11.1 m² Værelse 15.2 m² 4.8 m² Bygning C, lejlighedstype 1 (4 etager) m² 5,6 m² Køkken 32,3 m² Soveværelse 14,9 m² Entré 12,9 m² Toilet 3,6 m² 8,1 m² 2,7 m² Værelse 10,3 m² Stue 29,1 m² 26,2 m² 2,7 m² v/t 6.4 m² Stue 31.3 m² Køkken 26.5 m² 7.9 m² Bygning C, lejlighedstype 2 (2 etager) 0.0 m² Soveværelse 14.0 m² Gæsteparkering Walk-in closet 6.9 m² Toilet 5.0 m² Entré 7.5 m² Værelse 11.8 m² Bygning A, lejlighedstype 3 124,5 m² Fælles-/ fordelingsareal 20.4 m² Bygning A, lejlighedstype 2 132,4 m² v/t Entré 5,4 m² Fælles-/ fordelingsareal 68,2 m² Stue 26.8 m² Køkken 30.7 m² Stue 32,6 m² Værelse 9,7 m² Elevator 4,2 m² 26,8 m² 20,1 m² 6,1 m² Entré 14,6 m² Bryggers 6,8 m² Køkken 31,8 m² v/t e1 Soveværelse 16,6 m² Bygning A, lejlighedstyp 151,9 m² Walk-in closet 5,0 m² Værelse 9,7 m² Værelse 6,8 m² Stue 31,9 m² Gæsteparkering 2,7 m² 26,2 m² 10.9 m² Stue 26.8 m² Køkken 31.0 m² 7.9 m² Bygning D, lejlighedstype 1 (8 etager) m² 20,1 m² Fælles pavillion 32.5 m² Entré 4.3 m² Værelse 14.4 m² 4.8 m² 5.6 m² Soveværelse 14.0 m² v/t 20,1 m² Soveværelse 16,6 m² Stue 26.2 m² Køkken 25.6 m² 7.9 m² v/t v/t Entré 14,6 m² 5.0 m² Walk-in closet 6.5 m² 5,6 m² Køkken 32,3 m² v/t v/t Entré 11.1 m² Værelse 12.6 m² Bygning B, lejlighedstype 2 132,4 m² Køkken 32,6 m² Toilet 3,1 m² Walk-in closet 6,5 m² Soveværelse 13,5 m² 6,9 m² Soveværelse 14,9 m² Entré 12,9 m² Toilet 3,6 m² Bryggers 2,4 m² v/t Stue 31.3 m² Køkken 26.1 m² Værelse 10,3 m² Stue 29,1 m² 2,7 m² 26,2 m² 10.9 m² Bygning B, lejlighedstyp e3 124,5 m² 7.9 m² 8,1 m² 2,7 m² Bygning E, lejlighedstype 2 (5 etager) m² Soveværelse 14.0 m² 4.8 m² 6.1 m² Entré 5,4 m² Fælles-/ fordelingsareal 68,2 m² Fælles-/ fordelingsareal 20.4 m² Stue 32,6 m² Værelse 10,4 m² Elevator 4,2 m² 26,8 m² 6,1 m² Soveværelse 14.0 m² 6.4 m² Køkken 31,8 m² Bryggers 6,8 m² Entré 7.5 m² Værelse 10.9 m² Bygning B, lejlighedstype 1 151,9 m² Walk-in closet 5,0 m² Bygning E, lejlighedstype 1 (3 etager) m² 6.3 m² Trappe og elevator til P-kælder 2,7 m² Værelse 6,8 m² Stue 31,9 m² Værelse 9,7 m² 26,2 m² Nedkørsel Projektredegørelse Kantzonen - dvs. overgangen mellem bebyggelsen og de offentlige byrum - etableres med varierende opholdsmuligheder, nicher, trapper mv. således at kanten ikke opleves som en barriere, men som en "mulighed". Illustration med placeringen af ankomstzoner (rød pil) og passagemuligheder mellem de offentlige byrum og det afskærmede gårdrum (grøn pil). Illustration dobbelt parkeringskælder Sivemuligheder og ankomstzoner De steder hvor mennesker mødes er ofte i zonerne, hvor man kommer til og fra sin bolig/ejendom samt områderne, hvor man som fodgænger siver gennem et område. Illustrationen til venste viser bebyggelsens ankomstzoner (rød pil), hvor man som beboer i området, passerer dagligt og hvor der er mulighed for at skabe liv og mødesteder. Sivemuligheden eller passagen mellem de offentlige byrum og det afskærmede gårdrum (grøn pil) illustrerer, hvor der igen kan skabes mødesteder, men også vigtige "punkter", hvor man med fordel, i den videre bearbejdning af udformningen af friarealerne, kan koncentrere elementer og anlæg til ophold. Trafik Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan udarbejdet Miljørapport med bl.a. en vurdering af de trafikale konsekvenser for udbyg- ningen af Østre Havn, samt hvilke anlæg der skal etableres. Da der ikke etableres flere boliger vil der ikke være ændringer ift. de oprindelige beregninger og forudsætninger. Parkering etableres i kælder med nedkørsel fra Hørfrøgade. Der etableres parkering svarende til én p-plads pr. bolig i kælderen. Kælderen etableres i 2 niveauer. Parkeringskælderen vil, udover til det aktuelle projekt, rumme p-pladser til Senior Resort. Derudover forberedes kælderen til udvidelse således at der kan skabes sammenhæng til den kommende parkeringskælder for området syd for Hørfrøgade. Der gøres opmærksom på, at endelig godkendelse af et vejprojekt sker gennem Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune, Vejmyndighed. Disse beregninger og vurderinger vil ikke blive ændret ved realiseringen højhusprojektet.

9 Projektredegørelse Illustrationer Udover de illustrationer, der vises under de enkelte afsnit i redegørelse og konsekvensanalyse, vises her illustrationer af den kommende bebyggelse set sammen med konturerne af Musikkens Hus. Illustrationer af den kommende bebyggelse set sammen med konturerne af Musikkens Hus. Side 9

10 Projektredegørelse KMD Østre Havn Projektområdet Utzon Centret Musikkens Hus (under etablering) Jomfru Ane Parken Ungdomsboliger mv (højhusprojekt) Vor Frue Kirke Budolfi Side 10 Nordkraft Markus Kirken

11 Projektredegørelse Projektets beliggenhed og forhold til omgivelserne Beliggenhed og omgivelser Højhusprojektet er placeret på Østre Havn på hjørnet af Stuhrsvej og Havnepromenaden - i umiddelbar kontakt med Musikkens Hus. Bebyggelsen markerer overgang fra de enkeltstående markante bygninger langs havnefronten - Musikkens Hus, Ungdomsboligerne, Utzoncentret mv. - til det nye tætte byområde "Lille Manhatten". Østre Havn ændrer karakter i disse år - fra industriområde til en ny bydel. Industrihavnens kulturhistorie skal "genfortælles" i de nye bygninger, både med hensyn til materialer og bevaring af detaljer men også med variation og storskala byggeri. Det aktuelle højhusprojekt skal derfor ses som en del af det kommende kvarter, og ikke kun som en isoleret bebyggelse. Højhusene vil indgå som en del den nye havnefronts skyline, både når man ser isoleret på området omkring Musikkens Hus, men også når man der det i det store perspektiv fra Nørresundby siden, Limfjordsbroen mv. Illustration af pladsen foran Musikkens Hus. Kilde: Visioner for arealer omkring Musikkens Hus i Aalborg" Side 11

12 Projektredegørelse Miljømæssige forhold Syd for Hørfrøgade ligger 2 siloer - siloerne er p.t. udlejet til Vattenfall og benyttes til oplag af flyveaske, lejekontrakten udløber senest med udgangen af Siloerne forventes på sigt nedrevet og arealet anvendt til boliger. Der er i afsnittet "Klimaforhold" under beskrivelsen af skyggeforhold vurderet 2 scenarier, dels forholdene i perioden, hvor siloerne vil blive stående, og situationen hvor anvendelsen er ændret til boliger. Bæredygtighed i projektet Bæredygtighed tænkes i bredeste forstand, som en afvejning mellem miljø, natur, sociale hensyn, lokale værdier og økonomi. Byfortætning Byfortætning er optimalt i forhold til at minimere byens arealforbrug. Kompakt etagebebyggelse har desuden mindre varmetab end fx parcelhuse. Udover de beskrevne klimaforhold giver den nuværende anvendelse igen miljømæssige problemer. Den senere nedrivning kan forbigående give støjog støvgener for de nye boliger i højhusprojektet. Nedrivning og støjende bygningsarbejder er midlertidige aktiviteter, der er omfattet af miljølovgivningen. I forbindelse med tilladelsen til nedrivnings- og renoveringsarbejder kan der blive stillet krav til de foranstaltninger, der skal foretages til forebyggelse eller afhjælpning af forurening eller gener for omgivelserne. Solorientering Boligernes udformning sikrer masser af sol og lys i de primære opholdsrum. Cykel og kollektiv trafik Placeringen af boligerne tæt på midtbyen minimerer transportbehovet og fremmer cyklisme og kollektiv trafik. Lokale værdier - attraktive uderum Der sættes fokus på den menneskelige skala, samt på vind og skygge, på opholdsarealerne og de offentlige byrum. Illustration af bebyggelsens hovedform - kileform. Orienteringen mod vandet/nord giver fordele mht. solindfald i bebyggelsen. Social Bæredygtighed På Østre Havn etableres en lang række forskellige boliger; ungdomsboliger, seniorboliger mv. I dette projekt etableres større attraktive ejerboliger, således er de med til at skabe et varieret boligudbud og en varieret beboersammensætning på Østre Havn. Eksempel på 2 boligtypers primære opholdsrum og hvorledes de sikres solindfald en stor del af dagen. Side 12

13 BROHUSET Toldbodgade Ungdomsboliger LEGE- PLADSEN 100 m Hotel ELBJØRN JOMFRU ANE HAVEN TOLDBODEN BIKUBEN KOLLEGIET FRIIS FRIIS Nørregadeforbindelsen Ungdomsboliger Nedkørsel til p-kælder Østerbro 4 3 A Østerå ØSTRE HAVN Østerbro Konsekvensanalyse I konsekvensanalysen beskrives højhusprojektets påvirkning af byen; arkitektur og byliv. Konsekvenserne beskrives løbende under de enkelte temaer. Derudover vurderes klimaforhold i og omkring projektet med hensyn til sol/skygge og vindforhold. Nord I relevante afsnit er der afslutningsvis bemærkninger eller "opmærksomhedspunkter", dvs. emner der bør være særlig fokus på i den videre bearbejdning og detailprojektering af projektet. Limfjordsbroen Havnepromenaden Vesterbro HAVNEHUSET Strandvejen AKTIVITETSOMRÅDET HAVNEBADET Vesterå Aalbor g Havnef r ont Stranden Ved Ved Stranden SLOTSPLADSEN TOLDBOD PLADS Slotspladsen Østerågade Lille Kongensgade UTZON CENTER AALBORGHUS SLOT Havnepromenaden UTZONPARKEN SLOTSTORVET Nyhavnsgade Slotsgade STRØYBERGS PALÆ Gammel Havn Hotel Rendsburggade Universitet Plinten Fjordgade Ungdomsboliger Stuhrsvej Nytorv Rendsburggade Nyhavnsgade Ungdomsboliger MUSIKKENS HUS MEDBORGERHUSET Østerbro Løkkegade KJELLERUPS TORV Nørregade NORDKRAFT B C D E F TEGLGÅRDS PLADS Karolinelundsvej Side 13 Kjellerupsgade Brettevillesgade Kanalstien KAROLINELUND

14 Konsekvensanalyse Byarkitektur Aalborg Havnefront, inkl. Østre Havn, skifter karakter i disse år. Konsekvensanalysen beskriver derfor primært udgangspunkt i de igangværende og planlagte projekter. Skyline Havnefrontens skyline er et identitetsskabende element i Aalborg, der nyfortolkes under udviklingen af Østre Havn og de øvrige markante bygninger på Havnefronten; Musikkens Hus og Nordkraft, ungdomsboliger, Utzoncentret mv. Bygningshøjderne og det sammensatte udtryk har stor betydning for områdets identitet, og disse kvaliteter fremhæves er ligeledes indarbejdet i det nye projekt. (se illustration). Det nye byggeri er markeret, og som det ses, er dette byggeri ikke ude af proportion med de øvrige igangværende projekter ved Havnefronten. Arkitektur i nærmiljøet Projektets arkitektur skal ses i sammenhæng med den øvrige omdannelse af havnefronten - Musikkens Hus, Nordkraft, Senior Resort mv. samt de nye områder på selve Østre Havn. Bebyggelsen gives et skulpturelt, slankt og vertikalt præg, der står fint i samspil med tørretårnet og den generelle industrikulturelle arv på Østre Havn. Se yderligere beskrivelser i afsnittet "Byrum". Byrum I byrumsanalysen i det følgende beskrives de vigtige byrum; Forpladsen ved Musikkens Hus og Havnepromenaden, Stuhrsvej med og uden fritlagt Østerå, Hørfrøgade samt området ved Senior Resort. Byrummene beskrives både med hensyn til det visuelle, samt de klimaforhold, der kan forventes på pladserne (sol/skygge og vind). De eksisterende bygninger og det igangværende og planlagte byggeri etableres i varierende højder KMD Markus Kirken Øgade-kvarteret Tidligere industribygninger på Østre Havn Nordkraft Aalborg eksisterende skyline - set fra Limfjorden Nybyggeri øst for Havnebassinnet Volumenstudier af planerne for Østre Havn Højhusprojekt i Kilens Kvarter Musikkens Hus Ungdomsboliger Fremtidig skyline, med ny bebyggelse på Aalborg Havnefront - set fra Limfjorden Side 14

15 Konsekvensanalyse Skitse med angivelse af byrum og illustrationer. 1: Forplads - Musikkens Hus 2: Havnepromenaden 3: Passage til internt gårdrum 4: Stuhrsvej / Østerå 5: Senior Resort 6: Hørfrøgade 5 Man fornemmer tydeligt overgangen fra de store pladser og åbne rum til det nye tætte byområde "Lille Manhatten". Fortætningen skaber noget "bymæssigt" og en forventning om tæthed, variation og aktiviteter. Arealer foran og omkring Musikkens Hus mv. er under bearbejdning, den endelige udformning ligger dog ikke fast endnu. Men de forelødige skitser viser at der kan forventes en del afskærmende beplantning mv. på de åbne områder (se illustration s. 11), dette vil i en vis grad ændre de viste illustrationer af bebyggelsen set fra vest. Sol / skygge diagrammerne på s viser at højhusprojektets påvirkningen på pladsen vil blive meget begrænset - og alene i de meget tidligere morgentimer, hvor søgningen til pladsen under alle omstændingheder vil være begrænset. Højhusprojektet vil ikke have betydning for vindforholdene på pladsen, modsat vil udformning af pladsen og området ved Stuhrsvej og Østerå kunne få indflydelse på og bidrage til at skabe læ ved Kilens Kvarter (dog i mindre grad). Forplads ved Musikkens Hus Forpladsen ved Musikkens Hus kan forventes at blive et samlingpunkt både for besøgende til aktiviteterne i og ved Musikkens Hus men også for folk, der nyder livet langs havnen og Havnepromenaden. Illustrationerne herunder viser Østre Havn inklusiv højhusene i Kilens Kvarter set fra Havnepromenaden / forpladsen ved Musikkens Hus. Bebyggelsen markerer overgang fra de enkeltstående markante bygninger langs havnefronten - Musikkens Hus, Ungdomsboligerne, Utzoncentret mv. - til et igen mere bymæssigt varieret område. Med bebyggelsen "trækkes" Ø-gadekvarterets ned mod havnen. Illustration nr. 1: Havnepromenaden / forpladsen ved Musikkens Hus. Side 15

16 Konsekvensanalyse Havnepromenaden Set fra Havnepromenaden rejser højhusene sig som høje steler på kanten / plinten. Som illustration nr. 3 viser, virker kanten og bygningerne, på trods af deres markante højder, ikke som en barriere mod Havnepromenaden. Tværtimod indbyder de til ophold og til at udforske området mellem bygningerne. Den store variation i facade og facadelinjer giver mulighed for at udforske og afdække området, samt muligheder for at finde nicher, læ og mindre varierede byrum til leg og ophold. Sol- og skyggediagrammerne på s viser at området vil blive påvirket af skygger, men der vil være mulighed for at finde solbeskinnede "pletter", særlig midt på dagen og i aftentimerne om sommeren. Vindforholdene har altid stor betydning ved fjorden, og har betydning for hvordan man benytter pladserne der dannes langs Havnefronten. Området er ikke overraskende kraftig påvirket af vind fra både østlig og vestlig retning. Hvis vinden drejer i sydlig retning vil bebyggelsen give en vis grad af læ på havneområdet. Højhusprojektet vil i mindre grad øge vindhastigheden ved det nordvestlige hjørne. Opmærksomhedspunkter Passagen mellem Havnepromenaden og gårdrummet er udformet som nicher eller tilbagetrukket ift. facadelinjen, og kan dermed give områder med læ. Der bør dog stadig i den viderebearbejdning af projektet og detailplanlægningen af friarealerne være fokus på vind i disse særlige punkter. Illustration nr. 3: Havnepromenaden ved Højhusene med gennemgangen til det interne gårdrum centralt i billedet - set fra øst mod vest. Illustration nr. 2: Havnepromenaden ved Højhusene - set fra vest mod øst. Side 16

17 Konsekvensanalyse Stuhrsvej / Østerå Arealet mellem højhusene og Musikkens Hus ændres på sigt, således at den del, der ligger tættest på højhusene bliver omdannet til åbent vandløb - Østerå. Derfor er der vist 2 illustrationer for Stuhrsvej; dels situationen med åbent vandløb, dels et mere åbent område i den mellemliggende periode. Området nærmest Musikkens Hus er ikke vist på illustrationerne, da de ikke er endelig fastlagt på nuværende tidspunkt, men området vil indgå som en del af helhedsplanen for arealerne omkring Musikkens Hus, ungdomsboligerne mv. Stuhrsvej forlægges således at afstanden fra højhusene til vejen bliver ca. 30 m. Selve vejen bliver forholdsvis trafikeret og etableres i eget tracé i den vestlige del af pladsen op mod Musikkens Hus På kanten mellem Østerå og højhusene bliver varierende opholds- og siddemuligheder. Bebyggelsen er på dette sted tilbagetrukket ift. plintens kant, derfor bliver der en række muligheder for etablering af attraktive opholds- og ankomstpunkter langs kanten. Den endelige udformning af kanten er ikke fastlagt. Området kan forventes at blive en attraktiv passagemulighed til havnen fra hele Øgadekvarteret, men også fra Nordkraft forventes at en del besøgende sive ned til havnen og havnepromenaden. Indtil å-en fritlægges vil arealet mellem Stuhrsvej og højhusene blive etableret med nicher, beplantning mv. tildels i stil med kanten mod Havnepromenaden. Sol- og skyggediagrammerne viser, at området er solbeskinnet fra middag og hele eftermiddagen, Illustration nr. 4: Pladsen mellem Højhuset og den fritlagte Østerå - set fra syd mod nord. om vinteren vil Musikkens Hus dog kaste skygge fra sidst på eftermiddagen. Området er forholdsvis kraftig påvirket af vind fra vestlig retning, fra østlig retning vil der dog være mulighed for at finde moderat læ tættest på bygningerne (dvs. mellem Østerå og Plinten). Opmærksomhedspunkter Da hjørnet mellem Østerå/Stuhrsvej og Hørfrøgade er kraftig påvirket af vind fra vestlig retning er det umiddelbart ikke det mest oplagte område for længerevarende ophold. Der bør i stedet være fokus på at lede fodgængere mv. ind i det afskærmede gårdrum. Oversigtlig illustration af højhusbebyggelsen set i sammenhæng med Musikkens Hus ved Stuhrsvej uden fritlagt Østerå- set fra syd mod nord. Side 17

18 Konsekvensanalyse Senior Resort I den østlige del af Kilens Kvarter planlægges etableret en boligbebyggelse - Senior Resort - i det oprindelige tørretårn. Denne bebyggelse er i sig selv et højhus. De 2 bebyggelser harmonerer i proportioner og arkitektur. Placeringen af Senior Resort øst for højhusbebyggelsen. På pladsen foran Senior Resort planlægges etableret et område med mulighed for udeservering. Fordi kajkanten og Havnepromenaden drejer og slår et mindre sving ved Stuhrsvej vil det nye højhusprojektet ikke hindre udsigten til den vestlige del af havnefronten og Limfjorden set fra pladsen foran Senior Resort. Pladsen mellem de 2 bygninger vil være påvirket af skygge i store dele af dagen. Til gengæld vil der være områder, hvor der bliver mulighed for at finde læ for den kraftigere vind, der hersker ved Havnepromenaden og langs Hørfrøgade. Pladsen foran Senior Resort vil ligge i skygge store dele af dagen. Udover højhusprojektet skyldes skyggen dog både det planlagte byggeri længere mod øst men også selve bygningen Senior Resort. Højhusprojektet vil give en læ for vestenvinden på pladsen. Illustration nr. 5 viser bebyggelsen set fra øst og med Senior Resort i forgrunden. Side 18

19 Konsekvensanalyse Hørfrøgade Hørfrøgade bliver den nye gennemgående vej gennem Østre Havn. Vejen adskiller det aktuelle projekt og en senere etape mod syd. Indtil etape 2 realiseres vil der syd for Hørfrøgade stå 2 siloer med en højde på ca. 40 m. Der forventes langs gaden etableret sideparkering for handicap- og korttidsparkering. Hørfrøgade giver indblik til Stjernepladsen fra Stuhrsvej og Musikkens Hus. Gaden er påvirket af skygge undtagen i sommerperioden. Hørfrøgade bliver desuden kraftig påvirket af vind - både fra vest og øst. Opmærksomhedspunkter Denne del af Hørfrøgade forventes ikke at få funktionen som det aktive og oplevelsesrige gadeforløb, hvor man slentrer fra det ene punkt til det næste. Ved at fremme passagemuligheden gennem bebyggelserne kan forgængerne i stedet ledes nemt og "behageligt" væk fra den vindbelastede Hørfrøgade til de afskærmede gårdrum eller andre interessepunkter. Illustration nr. 6 viser bebyggelsen omkring Hørfrøgade - både med nyt byggeri og med de eksisterende siloer syd for vejen. I den viderebearbejdning bør der derfor være fokus på passagemulighederne. Side 19

20 Konsekvensanalyse Konsekvenser for byens liv og de omkringliggende byrum Med bebyggelsen skabes en synlig overgang til det tætte nye byområde "Lille Manhatten" fra de store åbne områder og enkeltstående markante bygninger langs Aalborg Havnefront. "Sivemuligheden" fra Ø-gadekvarteret, Nordkraft mv. gennem Østre Havn og/eller via Stuhrsvej og Østerå vil her møde Havnepromenaden og Havnefronten, derfor er det vigtigt at der skabes gode rammer for ophold og læ. Derfor er i projektet indarbejdet en række muligheden for forhold på "kanten" af højhusene - plinten. På trods af bebyggelsens højder og dominans virker den ikke som en barriere, men indbyder til at udforske nicher, gårdrum, passager mv. Havnen er et område der er meget påvirket af vind, med projektets afskærmende effekt og nicher, vil den kunne bidrage til opholdsmuligheder, hvorfra livet og havneområdet kan opleves. På illustrationen til højre er vist placeringen af passagemuligheden mellem det offentlige byrum og det afskærmede gårdrum i kombination med "Wind Comfort Map" (nærmere beskrevet på s. 22). Illustrationen viser at der er en lang række muligheder for at "trække" ind i læ fra de mere vindbelastede områder ved Havnepromenaden, Hørfrøgade og Stuhrsvej. Illustrationen viser at der kan forventes acceptable forhold ved ankomstzoner og passagemulighederne gennem bebyggelsen. Side 20 Opmærksomhedspunkter Illustrationen gengiver også de opmærksomhedspunkter, der bør være i fokus i den videre bearbejdning og detailprojektering af "kantzonen" dvs. overgangen og sammenhængen mellem bebyggelsen og de offentlige byrum, herunder udformning af plinten, friarealer og placering af lægivere. Der kan arbejdes med udformning af passagemuligheden, således at fodgængere ledes gennem det afskærmede gårdrum, som alternativ til at spadsere langs f.eks. Hørfrøgade. Illustrationen viser placeringen af ankomstzoner (rød pil) og sivemuligheder (grøn pil) på Wind Comfort Map (for forklaring se s. 22). Klimaforhold Et forhold, der hænger tæt sammen med byrummet ved et højt hus, er det lokale klima omkring bygningen. I det foregående er en kort beskrivelse af klimaforholdene på områdets primære byrum. Dette uddybes i det følgende. Vind Analysen af vindforhold er udarbejdet af Force Technology og er gengivet i sin helhed som bilag. Analysen er udført som et desktop studie baseret på lokale meteorologiske data vedr. de fremherskende vindretninger, samt viden om vindens strømning omkring bygninger. Vind fra vestlig retning For vestenvind er område S1 fuldt eksponeret for den fremherskende vindretning. Musikkens Hus kan give ly for vind fra sydvest, men kan også føre til let øgede vindhastigheder på grund af sammenpresning af luftstrømmen omkring bygningen. Afhængig af indretningen af området med træer/ beplantning (vindskærme) kan dette lokalt give læ. På Østre Havn rammer vinden facaden af de 24 til 45 m. høje bygninger, og vil derfor blive presset over bygningerne (a1) og (a2), rundt om det nordlige hjørne (b) mod Havnepromenaden og gennem den åbne øst-vestlige passage ved Hørfrøgade (c). Havnepromenaden ligger åben for vestenvinden. Derudover vil den sammenpressede vind (b) øge vindhastigheden (d) omkring den vestlige ende. Gårdrummet S2 er helt afskærmet fra vestenvinden og kan generelt anses som egnet for længere ophold. Luftstrømmen, der presses over de høje bygninger (a1), vil på den modsatte facade skabe nedadgående luftstrømme (e). Da området er lille,

21 Konsekvensanalyse sammenlignet med de omgivende bygningshøjder, vil påvirkningen fra (e) på terræn være moderat. Luftstrømme (e) vil derudover være påvirket af luftstrømmen (f) over den lave bygning mellem gårdrummet og Havnepromenaden og ind i gårdrummet. Den kombinerede effekt af (e) og (f) er vanskelig, at vurdere i et desktop studie, men man må forvente en mindre forværring af de ellers gode vindforhold i gårdrummet. Derudover vil vindforholdene i gårdrummet blive påvirket i mindre grad af luftstrømmen mellem de høje bygninger (g). Hørfrøgades øst-vestlige retning vil skabe en vindtunnel effekt (c). Vinden vil næsten uhindret møde vejen og vil endda blive forøget på grund af sammenpresningen af vinden omkring de høje bygninger langs den vestlige kant af bebyggelsen. Vind fra østlig retning Forholdene med østlig vindretning ligner i vid udstrækning dem der er estimeret for vestenvinden. På grund af den planlagte bebyggelse mod øst er luftstrømmen (a) allerede presset op over bygningerne og arealerne mellem bygningerne er generelt beskyttet mod vind. Igen er Hørfrøgade, på grund af sin øst-vestlige orientering, udsat for vindtunnel effekt (c). Gårdrummet S2 er godt beskyttet mod vind. Dog vil nogle luftstrømme blive ledt ind fra promenaden (e) og som nedadgående luftstrømme på den modsatte facade af de mere end 40 m høje bygninger. Derfor vil den vestlige side af gårdrummet S2 have lidt dårligere læ ved østenvind i forhold til det resterende område. Andre påvirkninger kan komme fra strømmen mellem de høje bygninger (d). Vindflow omkring bygningerne med østlig vindretning. Det åbne rum S1 ved Musikkens Hus og Havnepromenaden vil ved østenvind i nogen udstrækning være beskyttet. Imidlertid kan recirkulationen bag de høje bygninger (b), og rundt om hjørnet fra Havnepromenaden (e) medføre påvirkning af vindforholdene. På grund af Hørfrøgades tunneleffekt vil vinden vest herfor være ubehagelig. Der vil formentlig være læ "bag" højhusene mellem plinten og Østerå. Vindflow omkring bygningerne med vestlig vindretning set fra henholdsvis nordvest og sydvest. Side 21

22 Konsekvensanalyse A B C D Wing Comfort Map Analysen afsluttes med en sammenfattende vurdering af pladsers og byrums egnethed til forskellige former for ophold og andre varierende aktiviteter. A lav vindhastighed; egnet til siddende ophold/ aktiviteter i længere tidsrum. F.eks. ophold på terrasse, udendørs servering på café, restaurant mv. B let vind; egnet til stående / siddende ophold over en kort periode. F.eks. aktiviteter i park eller butiksgade, på boldbane mv. C moderat vind; egnet til let bevægelse, spadseretur o.lign. F.eks. på sti/fortov, butiksgade, ved indgangspartier mv. D til tider kraftig vind; egnet til målbevidst rask gang. F.eks. på parkeringsplads, større veje mv. Vurdering Vind fra vest til sydvest Det åbne område mellem Musikkens Hus og Kilens Kvarter vil blive udsat for vestenvinden. Fodgængere vil ofte opleve dette område som "blæsende" og, afhængig af vindforholdene, ukomfortabelt. Beplantning etableret som effektive vindskærme kan lokalt give læ. Havnepromenaden langs vandet vil ligeledes være eksponeret for vestenvinden. Jo mere vinden drejer mod syd vil de omkringliggende bygninger give noget læ. Området kan igen beskrives med "blæsende", men sandsynligvis lidt mindre end det åbne område ved Musikkens Hus. Gårdrummet er godt beskyttet mod vinden og vil generelt være egnet for længere ophold. Dog kan der i den østlige del blæse fra vandsiden og lodret ned langs bygningens facade. Yderligere påvirkning Side 22

23 Konsekvensanalyse kan i mindre grad komme fra åbninger eller passager mellem bygningerne. Området langs Hørfrøgade er udsat for vestenvinden. Afhængigt af de lokale forhold kan vindforholdene være ubehagelige. Beplantning kan forbedre situationen til en vis grad. Vind fra øst Ved østlig vind er Hørfrøgade, på samme måde som med vestenvinden, udsat og afhængigt af de lokale forhold kan vinden være ubehagelig. Beplantning kan forbedre situationen til en vis grad. Vindforholdene i gårdrum og på Havnepromenaden svarer til forholdene ved vestenvind. Det åbne byrum mellem Musikkens Hus og højhusene er ved østlig vindretning i vid udstrækning beskyttet af højhusene. Lævirkningen vil som minimum inkludere området mellem bygningerne og Østerå. Arealerne i nærheden af Havnepromenaden og omkring Hørfrøgade kan blive let påvirket af vind. Sol- skyggeforhold Der er udarbejdet sol/skyggediagrammer for projektet, samt for den situation, hvor de 2 siloer syd for Hørfrøgade fortsat står der. Se de følgende sider. Diagrammerne viser de områder, der ligger i skygge henholdsvis morgen, middag, eftermiddag og aften og igen fordelt på sommer, forår/efterår samt vinter. Diagrammerne viser øjeblikbilleder, man skal forestille sig at skyggen flytter sig fra 1. til 2. diagram osv. i løbet af ca. 3 timer. Tilsvarende når man vurderer hvorledes situationen ændres fra sommer over forår/efterår til vinter. Sommer Om sommeren vil Havnepromenaden og området ved Østerå være i skygge om morgenen, hvorimod solen allerede tidligt når ind i den vestlige del af gårdrummet og de vestvendte altaner. I løbet af formiddagen, når solen kommer højere på himlen, vil efterhånden alle opholdsarealer og byrum være solbeskinnede. Fra middag og i løbet af eftermiddagen drejer solen således, at den om aftenen når ind i den østlige del af gårdrummet. Den sydlige del af Hørfrøgade vil ligge i skygge det meste af dagen, der er alene ubetydelig forskel på situationen med siloer kontra boliger syd for vejen. Der vil komme sol på området ved Stuhrsvej/ Østerå i løbet af formiddagen og resten af dagen. Pladsen mellem den nye bebyggelse og Senior Resort vil være påvirket af skygge fra Senior Resort om formiddagen og højhusene om eftermiddagen. Midt på dagen vil solen kunne skinne ind på pladsen. Forår/efterår Havnepromenaden vil helt eller delvis ligge i skygge formiddag og eftermiddag, mens der midt på dagen og om aftenen vil være gode muligheder for at finde solbeskinnede "pletter". Gårdrummet vil ligeledes være mere påvirket af skygge, men der vil være solbeskinnede områder midt på dagen. Pladsen mellem højhusene og Senior Resort er påvirket af skygge det meste af dagen, kun omkring middagstid vil solen komme ind på pladsen. Boligerne og altanerne vil generelt stadig få en del sol i løbet af dagen. De nederste boliger i bebyggelserne ved Hørfrøgade vil dog blive påvirket af skygge fra siloerne, når disse fjernes vil forholdet blive bedre. Vinter Om vinteren vil Havnepromenaden og gårdrummet ligge i skygge det meste af dagen. Mens området ved Stuhrsvej/Østerå fortsat er solbeskinnet midt på dagen, indtil Musikkens Hus kaster skygge i løbet af eftermiddagen. Boligerne og altanerne vil fortsat få sol på varierende tidspunkter af dagen. Igen skygger siloerne mere for boligerne tættest på Hørfrøgade end den kommende boligbebyggelse. Side 23

24 Konsekvensanalyse Kilens Kvarter/Aalborg/Sol- og skyggestudie Scenarie B Sommersolhverv/21. juni, kl Kl Kl Kl Jævndøgn/21. marts/september, kl Kl Kl Kl Vintersolhverv/21. december, kl Kl Kl Kl Sol- og skyggestudier udarbejdet af schmidt/hammer/lassen architects, sept Alternativ 1 med ny bebyggelse syd for Hørfrøgade. 2/ Side 24

25 Konsekvensanalyse Scenarie A Kilens Kvarter/Aalborg/Sol- og skyggestudie Sommersolhverv/21. juni, kl Kl Kl Kl Jævndøgn/21. marts/september, kl Kl Kl Kl Vintersolhverv/21. december, kl Kl Kl Kl Sol- og skyggestudier udarbejdet af schmidt/hammer/lassen architects, sept Alternativ 2 med de eksisterende siloer syd for Hørfrøgade. 1/ Side 25

26 Konsekvensanalyse Side 26