Tema: Sproglig fornyelse

Transkript

1 AUGUST 2006 (2HF062-DAA) Tema: Sproglig fornyelse H æfte 1

2 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema Opgaveformuleringer Fællestekster udleveres kl. 9.00: 1. Georg Brandes: Sprogets Behandling Per Vers: City of Dreams Christina Zemanova Ekelund: Hvor er hun dog en totalt svedig struds.. 9 Billede: Side 11: Hergé: Koks i lasten. Tegneserie, Carlsen if. Hæfte 2 Særtekster udleveres kl : 4. Digt af Klaus Rifbjerg 5. Kronik af Frits Bredal 6. Romanuddrag af Henriette Lind og Lotte Thorsen Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet. 3

3 Justering af opgaver fra skriftlig dansk HF august 2006 (2HF062-DAA) (gældende fra sommereksamen 2009) Justeringen (i forhold til udgaven i de trykte sæt) skyldes to ændringer: 1) i antal og typer af opgavegenrer, så der nu er tre genrer: Analyserende oplæg, introducerende artikel og argumenterende artikel, 2) i læserforudsætningerne, så materialet i hæfte 1 ikke forudsættes kendt af læserne. Dette eksamenssæt bruges i Skriftlig dansk i hf i øvelse 58 og 61. Desuden i supplerende eksamensstile. Tema: Sproglig fornyelse Teksterne i hæfte 1 og 2 handler om sproglig fornyelse, f.eks. gennem påvirkninger fra andre sprog, ved nye generationers søgen efter identitet og ved kunstnerisk kreativitet. Opgaveformuleringer Du skal besvare én af opgaverne 1-3. Anfør opgavens nummer, og formuler en overskrift som led i din besvarelse. Opgave 1 Skriv et analyserende oplæg til et HF-hold om sproglig kreativitet. Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke Klaus Rifbjergs tekst (tekst 4) med særlig vægt på, hvordan sproget bruges til at tegne et portræt af en ungdomsgruppe. Du skal inddrage dele af materialet fra hæfte 1. Opgave 2 Skriv en argumenterende artikel til avisen om ændringer i det moderne danske sprog. Som en del af besvarelsen skal du gøre rede for synspunkterne i Frits Bredals kronik (tekst 5). Desuden skal du debattere og perspektivere synspunkterne. Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1. Opgave 3 Skriv til et almenkulturelt tidsskrift en introducerende artikel om sproglige nydannelser i dansk. Som en del af besvarelsen skal du karakterisere Henriette Lind og Lotte Thorsens romanuddrag (tekst 6) med særlig vægt på sammenhængen mellem sprog og personskildring. Du skal inddrage dele af materialet i hæfte 1. Materialet i hæfte 1 og 2 forudsættes ikke kendt af dine læsere

4 1. Georg Brandes: Sprogets Behandling Teksten er et uddrag af en kronik i Politiken 23. februar Georg Brandes ( ), dansk kritiker og litteraturforsker Det synes en ringe Ting, at det danske Sprog stedse oftere og stadigere mishandles. Det er imidlertid ikke saa ringe en Sag, som det synes. Lidt efter lidt udviskes Sprogets Ejendommeligheder, og ved evindelig Gentagelse sætter de styggeste Misbrug sig fast. Det er en Kendsgerning, at yderst faa har Øre for deres Sprog, og da de sprogligt ukyndige og umusikalske Mennesker ustandseligt skriver løs, bliver Sproget stedse mere udansk. Da nu Dansken saa lidt som noget andet Tungemaal er stivnet i faste Former eller Udtryk, saa har Sprogfordærverne altid den Udvej at gentage en Fadæse saa længe, til den er bleven gængs, og saa kan den forsvares med Sprogbrugen. De fleste er saa usikre i Dansken, at de skriver den som et fremmed Sprog uden Kendskab til Talemaaders Betydning. Man skulde forsværge, at de var voksede op med Sproget fra Barnsben af. Intet er almindeligere end Forveksling af Forholdsord, hvorved Meningen forvanskes. Saaledes skrives i den senere Tid stadigt om en Hals, naar man mener paa en Hals.»Om en Hals«betyder»i dødelig Forlegenhed«;»paa en Hals«betyder»helt og holdent«. Meningerne er, som man ser, ret ulige. Ikke desmindre stod der i Berlingske Tidende for et Par Dage siden:»thi Charmeur er Vilhelm Andersen om en Hals«. En Del grimme Ord indføres ved de Halvdannedes Hang til i Tide og Utide at smøre saa tykt paa som muligt, at anvende de stærkeste Udtryk, dette Hang, der ogsaa giver sig Luft i stadig Tyen til Superlativer og i Ord som stor, helt, ganske, alt, bestandig genkommende. Hvem kender ikke den store Fest, der blev afholdt i Hotellets største Sal, for en stor Forsamling af vore fornemste og ypperste Mænd og Kvinder, der var helt optagne af alt, hvad de saá, og ganske glemte Tiden. Et Udtryk for denne Stræben er det græsselige Ord Modstrid, der ikke siger det ringeste mere end Ordet Strid, men er en ren og skær Pleonasme, ikke desmindre er ved at fortrænge det simple og fyldestgørende Ord. Man siger Modstrid af Tilbøjelighed til at mæske Ordene og forsyne dem med Dobbelthage. Snart vil paa Modstrid følge Modkrig: Rusland førte Modkrig mod Japan, og Mexiko er i Modkrig med sig selv. Det uskyldige Ord Modsigelse er Anledningen. Andre grimme Ord og Vendinger skyldes de Halvdannedes Hang til, naar de i et eller andet Sprog, særligt et Nabosprog, finder noget, der er dem nyt og synes dem malende, saa uden videre at optage det i Dansken, klaske det ind i Dansken som med en Murske, selv om det efter dansk Sprogbrug aldrig kan betyde, hvad det i et andet Sprog eller en anden Mundart betyder. En Tid lang var det især fra Norsken, at disse Rædsler toges. Vi har atter og atter set Vendingen Nej, for en Kvinde! skulle betyde: Nej, hvilken Kvinde! mens den efter dansk Sprogbrug aldrig kan betyde andet end, at en eller anden Genstand er noget for en Kvinde, ikke for en Mand. Tysk har som Sprog det store Fortrin for Dansk, at Ordene næsten altid er gen- 5

5 nemsigtige, umiddelbart forstaaelige. Der findes ikke, som i Dansk, skæppevis Ord som Dødbider eller Slobrok eller Forfatter eller Døgenigt eller Andagt, hvis egentlige Mening er ubegribelig for den, som ikke kan et fremmed Sprog. Dog det tyske Sprog, der ved sin overfladiske Lighed med vort, ved sin tusindaarige Fremtrængen paa dets Bekostning, ikke mindre end ved sin helt op i det nittende Aarhundrede beviste Evne til indefra at overvælde det, maa siges at være det eneste, fra hvilket der virkelig truer Dansken Farer, er i vore Dage blevet det, af hvilket Ord og Vendinger, der er aldeles udanske, uafbrudt adopteres. Det græsselige Verbum at udbytte er et Eksempel. Som bekendt betyder at bytte paa Dansk at veksle. Nordmændene bruger det ogsaa i Betydningen at skifte (f. Eks. Klæder). Men det er umuligt at tage det tyske Ord ausbeuten og deraf lave udbytte. Hvad man dermed mener, hedder paa Dansk at udnytte. Allevegne læses dog at udbytte. For en halv Snes Aar siden blev det udanske Udtryk en Enakter første Gang brugt. Ingen, der blot havde noget Øre for dansk Sprog, kunde gentage det. Men det var kort og var rent tysk, den Trolddom lod sig ikke modstaa. Og nu skrives i alle Aviser om Enaktere. For en Snes Aar siden begyndte Tyskerne at bruge Ordet zielbewusst, som er et godt tysk Ord, vel egnet til at anvendes i rosende Omtale. Straks blev det efterlignet og oversat som maalbevidst, en ækel Ordklump. Linje 7: Tungemaal: sprog. Linje 25: græsselig: afskyelig. Linje 26: Pleonasme: forbindelse af ord, der unødvendigt gentager samme betydningsindhold. Linje 42: Slobrok: slåbrok; badekåbe, morgenkåbe. Linje 42: Døgenigt: doven og uduelig person. 6

6 2. Per Vers: City of Dreams Teksten er fra albummet Vers, Per Vers er pseudonym for Per Uldal (f. 1976), dansk rapper Navnet er P-E-R, yeah, V er mit initial la os spurte tilbage til nititallet, kig på uret, nu det digitalt Der ka du aflæse, vi går baglæns til da jeg var bette som en vinterpik Selvbiografisk, har det på min harddisc klart for mit indre blik Jeg var ik et vakkert barn kort i toppen, langt nakkegarn Høj i hatten som Napoleon i timen, men ik i skolegården Indenfor i frikvarteret udenfor til fester Man får ingen fisse hvis man bli r kaldt Fessor Er du rigtig klog? Så du ikke rigtig cool du ska være centerforward men jeg endte i forsvaret På andetholdet, som reserve, vi fik altid tæv og dårlig nerve, men når jeg skrev Stil i dansk, dér fik mit ego plads pil op lissom Legolas Og selvom jeg altid kom for sent om morgenen scorede jeg flere el(le)vere end Aragorn Men den boldgade er en blindgyde hvis det er respekt du vil indgyde Hos de store der røg og drak når man bare er højre back Lisa rendte med venstre wing det en kendsgerning, det svært at ændre ting Omkvæd: Det ikke New York, New York, min by si r snork Råb dit postnummer, hvis din by osse slumrer Tryk på snooze, drøm om høje huse Og syng din blues til denne her City of dreams, uden lyskryds, her helt tystys Så tavs at man får klaus Hvis du ka klare dig her then you can make it anywhere Pigerne fik former, vi fik flade til lade-bal lavede vi ballade 7

7 For man kommer lige lukt i Valhal hvis man dør af druk til halbal Det troede vi da vi var halvvoksne jeg kiggede på da de prøvede alle drugs ene De sad og hørte Final Countdown på vinyl i surround sound Mens de røg tjald, ga mig møgfald pissede på mine højttalere, dissede mit tøjvalg For de gik med spændetrøje men jeg opfangede noget bag antennestøjen Jeg ku ikk bare følge mængden jeg indstillede på bølgelængden Og måtte skrue op, sad klistret som en sugekop til DJ Soulshock it s real hip hop Hver mandag fra til 20 så jeg trykkede på record rigtig hårdt På kassettebånd, for det var før minidisc og jeg følte mig så innercity sk Dér slog et lyn ned: den må du vist længere ind til byen med! Så samme uge som jeg fik min hue studentergave, hva ku du bruge La mig tænke lidt hmmm det ku være kæmpefedt med et singlehit Og en enkeltbillet hen til alt det spændende for er der gang i den her, nænænæ! Har det som en hamster i et dukkehus jeg må over broen ligesom Bukke Bruse Ellers ender jeg i et fugtigt tugthus på flugt, i en evig drukrus Så jeg hasted afsted Det haster la vista, baby! [omkvæd] Det her det var en bagklog dagbog fra en afkrog men nu er jeg nået til min outro Dedikerer det til al sønderjyder mønsterborgere, mønsterbrydere Det home sweet home, homie federe at besøge end at bo i Men jeg O.G., Original Gramster original, ikke en kopi 8 Linje 21: Legolas: figur i Tolkiens Ringenes herre. Linje 23: Aragorn: figur i Tolkiens Ringenes herre. Linje 33: snooze: knap på vækkeur til at udsætte vækningen. Linje 36: klaus: klaustrofobi. Linje 47: disse: diskvalificere, håne. Linje 74: outro: afslutning. Linje 79: Gramster: person fra Gram.

8 3. Christina Zemanova Ekelund: Hvor er hun dog en totalt svedig struds Teksten er en artikel fra Politiken 11. oktober Christina Zemanova Ekelund, dansk journalist Det kan være svært at følge med, når en struds ikke er en fugl, svedigt ikke har noget at gøre med sved, og en sjoller er en wack person. Ungdomssproget breder sig som et luftbårent virus. Det smitter gennem ørerne og sætter sig på tungen. Symptomerne er uforståelig tale for alle, der ikke selv er smittet. Grineren. Ha det svedigt, jeg er på dafferen eller Sikke en svedig struds, lyder nogle af udtrykkene til skræk for mange voksne, der virker immune over for denne sprogvirus. Måske fordi de selv har været ramt af den, dengang de selv var børn. Og forskere på området maner til besindighed.»når voksne siger: De unge har aldrig talt grimmere end i dag, gentager de i virkeligheden bare, hvad deres egne forældre sagde i 1960 erne. Dengang begyndte de unge at sige hej i stedet for goddag, hvilket udløste samme reaktion fra de ældre«, fortæller Ditte Laursen, der forsker i ungdomssprog på Syddansk Universitet. Sproget er, ligesom en bestemt frisure, hårfarve, piercing eller beklædning, en måde at lægge afstand til de voksne på.»de unge forsøger at skabe sig selv og samtidig skabe afstand ved at opføre sig anderledes, se anderledes ud og tale anderledes. Vi har rapporter, der viser, at det også var sådan for år siden. Det er helt naturligt«, siger Ditte Laursen. Slangudtrykkene kan for eksempel opstå på en højskole, hvor en elev er rap i replikken og finder på et ord, der lyder godt. Ordet bliver spredt til resten af landet, når eleverne tager hjem. I dag går udviklingen ekstra stærkt på grund af medier, internet og tv »De unges univers er anderledes end tidligere. Nogle grupper søger meget information på internettet og lærer udtryk fra blandt andet hiphophjemmesider. Det får sprogudviklingen til at gå hurtigere i nogle grupper«, siger Pia Quist, der lige nu forsker i multietnolekt (sproget i et multietnisk samfund) på Stanford Universitet i USA. Sproget blandt danske unge med forskellig etnisk baggrund har hun studeret på Nørrebro i København. Hendes konklusion er, at sproget ofte får en anden betoning. Ord som wallah ( jeg sværger ) finder også vej ind i sproget.»danske unge kan finde på at bruge det af flere årsager. Måske fordi det er indvandrersejt, det er sådan lidt råt at sige. Men det kan også være en måde at sige, at jeg er ligesom jer, og omverdenens problemer med indvandrere lukker vi ude «, forklarer Pia Quist og pointerer, at unges sprogbrug er en gevinst for det danske sprog, fordi det er kreativt. Ditte Laursen tilføjer, at ordene i dag er anderledes opfindsomme end tidligere. I 1960 erne fik unge deres forældre til at stivne ved at bruge udtryk som dødmeget og skidemeget. 9

9 »I dag har de ord mistet deres kraft, og de unge må finde på noget andet. De tager tit et ord, de kender, og bruger det på en ny måde. Et kendt eksempel er ordet hallo, som ældre bruger, når de tager telefonen. I dag bliver det brugt til at sige lyt til mig «, forklarer hun. Andre ungdomsord er nederen, æderen og grineren. Variationer som for eksempel dafferen er også opstået. Fordi et bestemt udtryk kommer frem i de unge kredse, er det dog ikke sikkert, at ordene vinder fast indpas i sproget, som hej og okay har gjort det.»i 80 erne var det knæhøj karse, bred ymer og farveller, der fyldte ungdomssproget. Men det er der jo ikke nogen, der siger mere. Nogle nydannelser opstår og dør ud«, forklarer Ditte Laursen. Linje 2: sjoller: en latterlig eller tumpet person. Linje 27: multietnisk samfund: samfund, som omfatter flere kulturer, racer eller nationaliteter. 10

10 _2HF062-DAA_hft1 04/04/06 12:17 Side 11 Uddrag af Hergé: Koks i lasten,