Dåbens engel Af Susanne Torgard side 2. Englelyd og englebud Af Anita Hansen Engdahl side 4. Den blivende engel Af Erik A.

Transkript

1 Vor Frue kirke 7. Å R G A NG NR. 1 dece m be r f e bru a r Engle Dåbens engel Af Susanne Torgard side 2 Englelyd og englebud Af Anita Hansen Engdahl side 4 Den blivende engel Af Erik A. Nielsen side 6 En engel uden vinger Af Jesper Stange side 16 side 8 5 Gudstjenester side 9 5 Musik side 12 5 Arrangementer side 14 5 Natkirken side 15 5 Adresser m.m. sct. andreas kirke

2 Dåbens engel Af Susanne Torgard, kirke- og kulturmedarbejder, mag. art. I Biblens fire evangelier beskrives det, hvordan Jesus opsøger Johannes Døberen for at bliver døbt. Fra bredden af Jordanfloden, går han ligesom de andre, der er forsamlede, ud i vandet til Johannes, men da han steg op af vandet, så han himlene flænges og Ånden dale ned over sig som en due, og der lød en røst fra himlene: Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!. Gud forkynder højt, at Jesus er den frelser, Johannes har banet vejen for. Der er folk på bredden, men der er altså ingen engle, der flyver rundt, hvis man skal holde sig til teksten. I billedkunsten derimod er det anderledes. Her står englene på flodbredden, eller de kommer svævende ned fra himlen. Engle er oftest Guds budbringere, men nu er de desuden også vidner til dåben, og de assisterer Jesus og Johannes. De har klæder med for at kunne tørre Jesus og en kjortel med at give ham på. Fra tidlige romerske katakombemalerier, på byzantinske ikoner og op gennem middelalderen er englene voksne og påklædte, rolige og fattede. I barokkens svulmende overflod når antallet af assisterende engle det utællelige, og man ser de nøgne, buttede babyengle, de såkaldte putti, der 2 Dåbsfad fra 1689, nu i Trinitatis Kirke. svæver over, under og omkring Jesus og Johannes. De musicerer og synger, er med som fyld eller for at holde skyer og draperier oppe. Den barokke udvikling er på smagens og kunstens betingelser, ikke på teologiens. Vor Frue kirke og Dåbens engel Bertel Thorvaldsen fik den store opgave med at skabe apostelfigurerne til den nyopførte Vor Frue kirke, og allerede n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke under københavneropholdet i 1820, hvor udsmykningen blev aftalt, modellerede han relieffet med Jesu Dåb, der skulle hænge i dåbskapellet. Barokkens engleoverflod lå ham fjernt, han var gennemført klassicist, og relieffets komposition er enkel og stram. Men englene er med. På bredden bag Jesus står en menneskegruppe. De er vidner til dåben og selv ivrige efter at følge ham. Moderen må, med en hånd på drengens skulder, holde ham lidt tilbage, han er allerede ved at tage sin dragt af. Faderen vender sig og griber det mindste barn, det skal også med, som om chancen for dåb kun gives et kort øjeblik. På den modsatte bred, bag Johannes Døberen står to nøgne englebørn med et stort klæde, og fra himlen svæver to voksne, påklædte engle. De er omslyngede, og den ene rækker sigende armen ud mod Johannes, der er lige ved at øse vand over Jesu hoved. Englene har substans, og de synes at ville være til stede for at være vidner, ikke blot medens Jesus døbes, men også når faderen om et øjeblik går ud i Jordan med sine børn. Vor Frue kirke havde en lille døbefont af træ, med englehoveder som pynt og et smukt gammelt dåbsfad, som nu er i Foto: Peter Skov Friis brug i Trinitatis kirke. I bunden af fadet står Jesus i Jordan, Johannes knæler og en engel, der lige er landet, bærer Jesu kjortel frem. Der var oprindeligt ikke tale om at skifte font og fad ud, men Thorvaldsen ville det anderledes, og han skabte en ny døbefont, Dåbens engel, som en gave til Vor Frue kirke. Bertel Thorvaldsens store, hvide Dåbens engel er lige landet. Der er endnu vind i kjortlens lette stof og vingerne er ikke helt faldet til ro. Englen ligger på venstre knæ og den ser op med opmærksomme øjne, lige i højde med det menneske, der vil nærme sig. Den bærer en stor muslingeskal. Muslingeskallen har siden antikken været symbol på genfødsel og har ganske naturligt båret den symbolik videre i den kristne kunst. En døbefont er aldrig tidligere set i den form, men dåbsengle med muslingeskaller kendes, og Thorvaldsen kan godt have kendt til den danske og nordtyske traditionen med at lade store engle i træ svæve ned fra kirkeloftet, enten med en muslingeskal i hånden eller med et låg til døbefonten. Eller han kan have kendt den mandsstore, stående dåbsengel, der endnu stod i Skt. Petri kirke i København indtil branden i 1807, og han har helt sikkert set de to store engle med vievandskar i St. Agostino i Rom. Thorvaldsen arbejdede også med en stående engel, men han lod den flyve lidt videre for at lande midt i kirkens akse, så vejen til Kristus bogstaveligt går gennem dåben. Der er ingen vej udenom. Assisterende engel Hvis vi tager skridtet videre fra billedkunstens assisterende engle ved Jesu dåb og ser englene som vidner ved mennesket dåb, kan det næppe beskrives bedre og mere sigende end ved at lade englen bære vandet frem og dermed bevidne pagten mellem den døbte og Gud, akkurat sådan som det sker i Vor Frue kirke, hver gang en voksen bøjer sig over vandet eller et barn bæres til dåb. n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke 3

3 Englelyd og englebud Af Anita Hansen Engdahl, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Ude som inde kæmper engle og nisser om, hvem der bedst signalerer julens komme, men det er egentlig en voldsom og forholdsvis moderne kamp. I tidligere tider huserede nisserne ved juletid i stalde, stadsstuer, spillemandsmusik, butiksvinduer og i folkelige julehistorier, mens englehæren havde magten i de opbyggelige historier, kirkerum og ikke mindst i salmesangen. Igennem de seneste år har englene imidlertid vundet mere og mere terræn. Nu er de så stærke, at de ikke blot har besat gaderne i indre by, de er også i hjemmene: hænger på træerne, kravler i lysekronerne, vælter ud af højtalerne, sætter sig på honninghjerterne, stearinlysene og bakser ud af servietten, når man vil fjerne resterne af æbleskiven fra mundvigen. Julen har mere end nogensinde englelyd. Englene fylder imidlertid også meget resten af året. Spirituelle terapeuter, forfattere og foredragsholdere har i dag engle som deres levebrød og den katolske kirke formidler - som den altid har gjort - sin kristne englelære (angelologi) med oprejst pande. Derimod har folke- 4 kirken siden 1900-tallets begyndelse været sært blufærdige, når talen faldt på kristendommens bevingede væsener og reserveret fortællinger om dem til børn og barnlige ældre. Det er af flere grunde ærgerligt. For det første svigter man udlægningen af Bibel, bekendelse og kirkens egen tradition, hvis man ikke vil svare på den forventning, som befolkningen berettiget har til, at kirken da må vide noget om emnet. For det andet åbner man en ladeport for spekulative og ikke-kristne tydninger af de bibelske sendebud. Eller sagt på en anden måde: jo mindre kirken siger fra sin talerstol, desto mere siges der på Strøget og i de små hjem. Biblens engle Når man åbner Biblen, er englene ikke til at overse. De er som alfa og omega for bogen som helhed og for Det Nye Testamente i særdeleshed. Bibelen begynder således med, at Guds sætter to mægtige keruber med lysende flammesværd som vagter foran indgangen til livets træ og slutter med at Kristus engel binder n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke Jo mindre kirken siger fra sin talerstol, desto mere siges der på Strøget og i de små hjem djævelen og med en guldstav opmåler det himmelske Jerusalem for derefter at vise mennesker hen til livets vand og livets træ. Alene den ramme angiver, at englene har en uhyre vigtig funktion i kristendommen. I Det gamle Testamente optræder englene mere end 120 gange og er af mange slags. Undertiden er det Gud selv, der gæster jorden i skikkelse af en engel formet som et menneske, andre gange er englen blot Guds bevingede sendebud. Fælles er dog, at det aldrig er englen i sig selv, men derimod alene dens budskab, der har betydning. Ud over disse sendebud er der en række engle, som ikke nærmere beskrives, men som i Jakobs drøm har til opgave at holde himlen åben eller måske snarere fungere som tegn på, at der er så tæt for- bindelse mellem Gud og mennesket, at det svarer til, at der er rejst en stige mellem himmel og jord, hvor englene kan gå ned og mennesket gå op. Med Jesus rejses med Johannesevangeliets billedsprog denne stige mellem himmel og jord. Det menneske, der følger Jesus og bliver hans discipel i lære og gerning, vil komme til at se himlen åben og Guds engle stig op og stige ned over Menneskesønnen. Evangelisk-luthersk engleliv Den evangelisk-lutherske forståelse af engles væsen er, at efter Jesus fødsel behøver englene ikke længere være Guds sendebud eller vogtere af det hellige. De skal i stedet pege og lovsynge om, at Gud nu til alle tider er iblandt mennesker, og at engleliv er dér, hvor Guds gerninger sker mellem mennesker ved mennesker. Denne erfaring afspejler sig i sproget. Mennesker, der hjælper os ud af vores afmagt og sætter os i bevægelse kalder vi engle. Det samme navn sætter vi på den, der lytter til vores klage og sorg, deler vores glæde, mætter den sultne og læsker den tørstende, besøger den fangne og syge. Denne form for engleliv er vi rigtigt gode til i december. Kristendommens tekster viser, at det engleliv skal gælde til alle tider, alle steder, alle mennesker. Hvad så når vi ikke optræder som engle overfor hinanden? Ja, da har Gud også en engel at sende til den svigtede, forladte, ensomme og bange. Derfor var der en engel i Gethsemane Have den torsdag aften. Alle engles dag I oldkirken og middelalderen voksede der i Romerkirken en righoldig englelære frem, som var både smuk og fascinerende, men som mere og mere fjernede sig fra de bibelske skrifter og inddrog meget ikke-bibelsk legendestof og spekulationer. Da Martin Luther fremsatte sine reformatoriske tanker i 1517 var det ikke englene han ville afskaffe, men Kristus i Gethsemane, Carl Bloch han ønskede at vende tilbage til den forståelse af engle, han så afspejlet i bibelen. Han satte således særligt pris på forståelsen af, at englene var hos den dødende og døde. Derfor bevarede reformatorerne også fejringen af ærkeenglen Mikael den 29. september. Dagen blev kaldt S. Mikkels dag eller Alle engles dag og i følge den danske kirkelov skulle alle præster den dag prædike om engles væsen, for at menigheden kunne lære Guds velgerninger og englenes væsen og opgaver at kende. Helt frem til 1770 prædikede alle præster i Danmark og Norge om engle på den dag. Derpå blev helligdagen fjernet. Ikke af kirken selv men af staten og i rationalismens navn. På prædikestolen døde talen om engle ud. Men heldigvis var de stadigvæk overalt at se og høre i kirkerummets billedkunst og musik. Og få årtier senere digtede Grundtvig sine salmer, som er rige på englebilleder. Med hans salmer fik vi på den måde igen et sprog om engle. n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke 5

4 Enhver, der har set en engel og adskillige af dem, der ikke har det ved, at der strømmer et blændende lys ud fra disse himmelske sendebude Den blivende engel Af Erik A. Nielsen, professor emeritus, dr.phil. & dr.theol. Enhver, der har set en engel og adskillige af dem, der ikke har det ved, at der strømmer et blændende lys ud fra disse himmelske sendebud, og at dette lys er så intenst-helligt, at ingen kan se det uden at blive voldsomt oprevet. Mødet med det hellige er chokerende, og engle må derfor altid forsikre dem, de viser sig for, om, at de ikke skal frygte noget skønt det er omvæltende budskaber, de bringer med sig fra det høje. To af de tre højeste engleordener, keruberne og seraferne, er henholdsvis blå og røde. De blå keruber er indsigtens lysende engle, og de røde serafer er væsener, der brænder med kærlighedens lyskraft. Lys og varme er altså disse stærke væseners vigtigste egenskaber. De berømteste engle i Det Nye Testamente er vel Gabriel, der må berolige den unge Maria, da den meddeler hende, at hun er udset til at føde Guds søn, 6 en udmærkelse så skræmmende, at få har oplevet noget tilsvarende. Og derefter julenattens engel, der på tilsvarende måde må berolige markens hyrder, før den forkynder den store glæde, at det guddommelige barn er født i stalden, hvorefter hele himmelrummet fyldes af lovsyngende englestemmer. Og som den tredje: den engel, kvinderne ved graven ser inde i Jesu gravhule, hvorfra han selv er forsvundet. Mattæus fortæller om denne engel (kap 28,3): Hans udseende var som lynild, og hans klædning hvid som sne. Også dette jo med et bestyrtende budskab om en henrettet mand, der er gået levende ud af sin grav. Alle disse engle, som man ikke kan forestille sig lysende nok, efterlader sig budskaber, der uigenkaldeligt forandrer menneskers vilkår i verden. Men og det er vigtigt de vender altid tilbage til deres himmelske herre, når deres n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke mission er udført. Englebesøg kaldes det karakteristisk nok. De er bebudelsens, julens og påskens ædle gæster, og kun hvis man har forsøgt at opfatte deres skræmmende herlighed, forstår man, hvad der foregår i beretningen om pinsedagen, en af de mest hemmelighedsfulde fortællinger i hele Det Nye Testamente. Så hemmelighedsfuld, at moderne mennesker har vanskeligheder ved at huske, hvad der overhovedet er pinsens særlige begivenhed og derfor tillader sig at mene, at der ingen begivenhed er. Men en begivenhed er der, og tilmed en af en rækkevidde, vi til denne dag ikke har overskuet og måske aldrig overskuer. Hvad der sker på pinsedagen (Apostlenes gerninger kap. 2), afslører noget af sin mening, hvis det opfattes i forlængelse af julens og påskens englebesøg. Der lyder den dag et sus fra him- melrummet og de tilstedeværende flammer op, fordi der sætter sig ildtunger på deres skuldre og hoveder, og også i deres mund. Hvis englene har udstrålet lys og varme, så er pinsens begivenhed, at nu er det menneskene selv, der lyser og varmer. De flammer op, som om åndepustet fra himlen har blæst på en sovende flamme i dem. Pinsen er Helligåndens festdag. Hvad der for utallige mennesker ikke siger ret meget. Men måske åbner det til en forståelse, hvis man kalder Helligånden: DEN BLIVENDE ENGEL. Den engel, der ikke er på besøg og ikke vender tilbage til sit hjemsted efter at have overbragt sit budskab. Den engel, som har et langt og uafsluttet jordisk ærinde. Det budskab betyder, at mennesker selv er væsener, der kan stråle med visdommens lys og udstrømme kærlighedens varme. Ligesom der ligger energi bundet i et stykke træ eller en kærte, Bamberger bibel o indtil den ved en temperaturstigning pludselig springer i lue, sådan ligger der helt fra skabelsen bundne energier gemt i (alle) mennesker. Helligånden er det temperaturspring, der kalder lyset og varmen frem. På latin kaldes det moment, hvor et materiale pludselig springer i flammer, eller det øjeblik, hvor havet giver sig til at skumme, for æstus. Et fascinerende fysisk fænomen, enhver kan bevidne og forstå. Men i pinsen afsløres det, at men- nesket selv også er skabt med en latent æstus. For ordet kan iflg. den latinske ordbog også bruges om sindet, og betyder da: Heftig opbrusning, sindsbevægelse, lidenskab. Ofte forbundet med uro og angst, som mennesker indimellem må føle det, når de pludselig skal være den himmelfarne Jesus jordiske stedfortrædere, vise visdom og varme i en verden, der ofte hverken har det ene eller det andet. n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke 7

5 indre by I gudstjenester indre by I Arrangementer Søndag den 30. november Onsdag den 24. Søndag den 11. Fredag den søndag i advent Juleaften 1.s.e. Helligtrekonger : Jesper Stange : Musikgudstjeneste ved Stine Munch : Anders Gadegaard : Julevesper ved Jesper Stange : Stine Munch : Anders Gadegaard : Jesper Stange : Stine Munch Torsdag den : Musikmeditation December Juledag Tirsdag den : Dåbsgudstjeneste ved Eva-Maria Schwarz Søndag den 8. Seksagesima : Peter Skov-Jakobsen Torsdag den : Bettina Christiansen : Stine Munch : Lysgudstjeneste peter skov-jakobsen Fredag den 26. Fredag den 16. Tirsdag den 10. Anden juledag : Stine Munch Torsdag den : Eva-Maria Schwarz : Stine Munch Søndag den : Musikmeditation Tirsdag den 2. Fredag den : Signe Malene Berg Lørdag den : dåbsgudstjeneste ved Stine Munch Søndag den søndag i advent : Eva-Maria Schwarz : Stine Munch Søndag den 28. Julesøndag : Stine Munch : Peter Skov-Jakobsen Torsdag den 22. Tirsdag den : Musikmeditation Onsdag den 31. Nytårs aften : Stine Munch Januar Fredag den : Anders Gadegaard : Luciagudstjeneste ved Eva-Maria Schwarz Søndag den søndag i advent : Peter Skov-Jakobsen Tirsdag den : musikmeditation Torsdag den 18. Fredag den : Stine Munch Søndag den søndag i advent : Stine Munch : Krybbespil ved Jesper Stange : Jesper Stange 2.s.e. helligtrekonger : Stine Munch : Peter Skov-Jakobsen Torsdag den 11. Torsdag den 1. Nytårsdag : Jesper Stange : Eva-Maria Schwarz : Susanne Christiansen Fredag den 2. Fredag den : Jesper Stange Søndag den 25. Sidste s.e. helligtrekonger : Eva-Maria Schwarz : Jesper Stange Tirsdag den : Musikmeditation Lørdag den : Dåbsgudstjeneste ved Jesper Stange Søndag den : Signe Malene Berg Søndag den 15. Fastelavn : Stine Munch : Fastelavnsgudstjeneste for børn ved Jesper Stange : Anders Gadegaard Torsdag den : Susanne Christiansen Fredag den : Jesper Stange 1.søndag i fasten Fredag den : Anders Gadegaard : Jesper Stange : Ole Jensen Tirsdag den : Signe Malene Berg Februar Torsdag den 26. Søndag den 1. Septuagesima Torsdag den 8. Tirsdag den 3. Fredag den 9. Fredag den 13. Søndag den : Jesper Stange : Nytårskur og Jesper Stange : Christina Mertz Fundrup : Festgudstjeneste, Det Mellemkirkelige Råd 25 år ved Peter Skov-Jakobsen : konfirmandgudstjeneste ved Christian Monrad og Eva-Maria Schwarz : Stine Munch Helligtrekongers søndag Torsdag den 12. Torsdag den : Jesper Stange : Eva-Maria Schwarz : Børnegudstjeneste ved Stine Munch Torsdag den 5. 8 Lørdag den 7. n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke Fredag den : Anders Gadegaard Morgenandagt Hverdage & lørdage Efter Radioavisen kl Andagten kan høres på DR K (direkte og tekstet), DAB-radio og via DR s hjemmeside. Advents arrangement JULETRÆSFEST FOR ALLE Pilestræde 67 VOR FRUE KIRKE Torsdag den 18. december Eftermiddagen er afslutningen på efterårets foredrags- og sangeftermiddage. Den begynder med andagt og Luciaoptog i Trinitatis kirke. Derefter går vi i Sognehuset. Med en blanding af både sang og foredrag i julens tegn og et udvidet kaffe-kage bord, håber vi at alle kommer godt ind i julemåneden. Søren Christian Vestergaard sidder ved flyglet men resten skal være en overraskelse. Det er nødvendigt at melde sig til denne dag. Det sker på kordegnekontoret mellem den 27. november og 15. december. Tekstrækken Søndag den 28. december Vi indbyder til julefrokost og dans omkring juletræet efter højmessen i Rotunden. Vi håber, at både unge og ældre har lyst til at deltage i julehyggen med sang, spil og juleeventyr m.m. Selvfølgelig spiser vi ris á l Amande til dessert - med mandelgaver til de heldige. Tilmelding til kirkekontoret på telefon eller kontor@domkirken.dk senest den 23. december kl. 12. Pris: 50 kr. alt inklusive. 1. søndag i advent begynder det nye kirkeår. Så vender vi bunken af bibelske tekster og læser forfra i 1. tekstrække. De tekster, der læses ved gudstjenesten, er fastlagt ved noget så fornemt som kgl. resolution. Præsten vælger altså ikke frit, hvilke tekster, der skal læses og hvilket evangelium, der skal prædikes over. Præsten slår teksterne til kirårets søndage op i Alterbogen. Det kan enhver kirkegænger erkyndige sig om ved et opslag bag i salmebogen, hvor alterbogens tekster er optrykt søndag efter søndag. Læsningernes historie er langt ældre end den kongelige resolution og fortaber sig i oldkirkens gudstjenestepraksis, men der har sandsynligvis oprindeligt været tale om en kontinuerlig læsning af Jesus historie fra fødsel til død og opstandelse, himmelfart for så at nå Helligåndens sendelse i pinsen. Resten af året lærte man om, hvad det vil sige at være kristen menighed i verden. I slutningen af 1800-tallet blev denne læserække suppleret med endnu en række tekster til et helt år. Det skete ud fra det princip, at denne 2. tekstrækkes tekster skulle matche den oprindelige 1. tekstrækkes. I de år, hvor det meste af kirkeåret falder i et ulige kalenderår, læser vi efter 1. tekstrække. Vi begynder 1. søndag i advent. JS Lucia Fredag den 12. december Ligesom de sidste par år markerer vi også i år Luciadagen med en musikgudstjeneste. Børn fra 4. klasserne på Zahles Skole samt Vor Frue Kantori under ledelse af Morten Bech medvirker ved musikgudstjenesten. Sognepræst Eva-Maria Schwarz og folk fra menigheden står for læsningerne ved denne stemningsfulde gudstjeneste. Børne- og familie gudstjenester gaver. Efter gudstjenesten er der mere hygge-komsammen i Rotunden. Alle er velkomne. Kyndelmisse gudstjeneste Englene forrest Søndag den 21. december Tirsdag den 3. februar Jesper Stange vil fortælle den fantastiske historie om Jesus, der blev født i stalden, om hans mor Maria og om Josef og om alle hyrderne og de vise mænd, der kom med fine Børne- og familiegudstjeneste ved Stine Munch. Der er spisning efter gudstjenesten, så meld jer gerne til hos Stine Munch på stm@km.dk Fastelavn så for katten Søndag den 15. februar Først er der gudstjeneste, hvor Jesper Stange fortæller om forklædning og forvandling. Efter gudstjenesten er alle inviteret ud i Rotunden, hvor vi skal slå katten af tønden, spise fastelavnsboller, drikke saft og kaffe og se om vi kan finde hinanden blandt prinsesser, drager, postkasser, rumvæsner og engle. n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke 9

6 indre by I Arrangementer indre by I Arrangementer Fotos: Max Boschini Foredrags e ftermiddage Kvinder Pilestræde 67 Torsdage Foråret byder på fire foredrag om og af kvinder. Anledningen er vedtagelsen af 1915-grundloven, som indførte stemmeret til Rigsdagen for kvinder. Vi fejrer 100-året for den grundlov, som har samme, eller måske endda større betydning i danske forfatningshistorie end 1849-grundloven. Vedtagelsen af loven blev således et vigtigt skridt på vejen til ligestilling mellem kvinder og mænd. I forårets foredragsrække sætter vi fokus på kvinders historie i et kønspolitisk, bibelsk og kirkehistorisk perspektiv. Deltagelse er gratis. Der betales kr. 10 for kaffe og kage. Foredragsrækken er tilrettelagt i samarbejde med Trinitatis Kirke. Kvinder i præstekjole Birte Andersen, Fhv. sognepræst, forfatter Torsdag den 8. januar 10 Birte Andersen var ikke blandt de første kvindelige præster men blandt de første, der tog deres kvindelige identitet med på arbejde og på den måde blev rollemodel - og det ikke alene for deres kvindelige kolleger. Hvilken rolle spiller disse kvinder som fortolkningsfigurer? Og hvad indebærer kønssymbolikken for karakteristikken af Jesus som Kristus? Den sørgende jomfru og den utro kone: Kvindebilleder og kvinde roller i Det Gamle Testamente Har videnskab køn? Bente Rosenbeck, Prof. ved Institut for Nordiske Studier og sprogvidenskab Torsdag den 12. februar I 1875 fik den første kvinde lov til at studere ved Københavns Universitet, efter at mænd i næste 400 år havde haft eneret. I toppen af uddannelsessystemet har kvinderne stadig trange kår. Bente Rosenbeck har set på historien bag og udgav i september bogen Har videnskab køn? Kvinder i forskning. Køn og kvinde- figurer som Kristusfortolkning Lone Fatum, Fhv. lektor i Det Nye Testamente Torsdag den 12. marts I evangeliernes skildring af Jesus optræder få, men markante kvindefigurer. Nogle ved navn som Maria Magdalene, Martha og Maria; andre anonymt som den blødende kvinde og skøgen, der salver Jesus. Anne Katrine de Hemmer Gudme Professor i Bibelsk Eksegese ved Kbh s Universitets teologiske fakultet Torsdag den 9. april Det Gamle Testamente er en samling af tekster, der er skrevet af mænd til mænd, og derfor skal man ofte lede længe og grundigt for at finde kvinderne i teksten. De fylder ikke meget, de gammeltestamentlige kvinder, og de kommer sjældent til orde, men de er der: den perfekte hustru, den uskyldsrene jomfru, den tapre skøge og den snu forførerske. Sangeftermiddage Pilestræde 67 Torsdage Vi bliver ganske enkelt i godt humør, når vi synger sammen. Og når vi alligevel i evighedernes evighed n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke skal synge, så kan vi ligeså godt øve os, mens vi er her. Det gode humør er vel heller aldrig spild af tid. Vi fortsætter samarbejdet med Trinitatis kirke og arrangerer en række sangeftermiddag, hvor vekslende forsangere introducerer de tolv-femten sange, vi synger. Det sker gennem et personligt engagement og derfor med en biografisk indfaldsvinkel. Deltagelse er gratis, kaffe og kage kan købes for kr. 10,-. Leif G. Christensen Sognepræst ved Helligåndskirken Torsdag den 22. januar Louise Skovbæch Kirke- og kulturmedarbejder, sanger og musikproducent Torsdag den 26. februar Gerd Sinding Dommer, mediator og korrespondent Torsdag den 26. marts Signe Adrian Lektor, billedkunstner og musiker Torsdag den 23. april Fotoudstilling i forhallen Fra den 2. december til udgangen af februar 2015 Om Bibelselskabets arbejde med hiv-ramte børn i Swaziland, hvor 40 % af de gravide kvinder har hiv. Bibelselskaberne i Danmark og Swaziland har sammen med en række kirkeledere, lærere og mødre besluttet sig for at skabe forandring igennem oplysning om hiv, sjælesorg og hjælp til at dyrke jorden og opdrætte kyllinger. Fotograf Adam Garff har i flere omgange besøgt projekterne i Swaziland sammen med Bibelselskabets internationale chef, Synne Garff, og hans billeder beretter om det lille, smukke land med de store sorger. Den 1. december udgiver Det Danske Bibelselskab cd en Lydspor fra Bibelen. Her har 12 kendte musikere hver fortolket en tekst fra Bibelen, og cd en indeholder numre af bl.a. Anne Linnet, Hymns from Nineveh, Dicte, Per Vers og Sys Bjerre. Ved salget af hver cd går 10 kroner til støtte for projekterne. Foto-udstillingen støttes af AIDS FONDET. Kirkekaffe Hver søndag efter højmessen har en af kirkens frivillige sørget for varm kaffe og te og en småkage eller to. Kaffen serveres i forhallen. Fredagskaffe kirkerummet og så trækker vi os op i de højere luftlag, på 2. pulpitur, og skåler med hinanden. Der er plads til alle og store hatte! Gæsteprædikanter Fredag den 6. og 20. februar Efter fredagens andagt inviteres alle til at fortsætte samværet og samtalen over en kop kaffe og en håndmad. Følg blot strømmen ud i Rotunden. Åbent tårn Søndag den 8. februar Denne dag er det muligt at komme helt op i tårnet og skue ud over byen. Man går i eget tempo, og på de forskellige etager, vil en tårnvært tage imod med en god historie. NYTÅRSKUR Søndag den 4. januar hånden og går sammen ind i det nye år med en festlig nytårskur med sang, musik, opbyggelig tale, lystige toner og kølig champagne. Aftenen begynder med en andagt i På denne Hellig 3 Kongers søndag tager dag- og natkirke hinanden i Vor Frue kirke tæller blandt sine mange gæster også teologer og præstekolleger, som ikke er ansat i præstestilling, men som med mellemrum har forestået gudstjenester. Det drejer sig om undervisere ved de højere læreanstalter og organisationsansatte. Deres indsats har i perioder med ledighed blandt kirkens faste personale været af stor praktisk betydning, således at de mange gudstjenester i Vor Frue kirke altid har kunnet udbydes som en palet med mange nuancer. Gæsteprædikanterne har til inspiration for kirkens personale og til glæde for mange af deres faste kirkegængere trofast taget 17-tjenester, og studerende og foreningsmedlemmer har haft en kærkommen lejlighed til at lytte til deres lærere og chefer. Men med sammenlægningen af Vor Frue og Sct. Andreas kirker samt biskop Peter Skov-Jakobsens ønske om tæt tilknytning til Vor Frue udmøntet blandt andet ved regelmæssige gudstjenester i Domkirken er der blevet trængsel på prædikestolen. Det betyder, at kirkens faste præster og biskoppen nu forestår samtlige gudstjenester i Vor Frue kirke med undtagelse af fastetidens 17-tjenester, hvor vi har en gammel tradition for at invitere undervisere fra Det teologiske Fakultet på prædikestolen. I år vil vi benytte fastetidens 17-tjenester til at tage afsked med nogle af kirkens fastere gæsteprædikanter gennem årene. Den første af disse afskedsgudstjenester finder sted søndag den 22. februar og forestås af professor emeritus Ole Jensen. Efter gudstjenesten vil menighedsrådet være vært ved et afskedsarrangement. JS n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke 11

7 indre by I Musik indre by I Musik Foto: Peter Skov Friis Der er gratis adgang til koncerterne, hvis ikke andet er angivet. Vinterens orgelmatinéer Lørdage i december og februar I december og februar er der matiné hver lørdag kl. 12 med orgelmusik, kormusik og sangsolister. John Andert & Lauritz Jacob Thomsen Lørdag den 6. december To af Vor Frue Kantoris unge sangere, tenoren John Andert, oprindeligt fra USA, men uddannet ved Det kongelige danske Musikkonservatorium og barytonen Lauritz Jacob Thomsen, der er opvokset i Københavns Drengekor og nu studerer på konservatoriet sideløbende med sit arbejde som sanger i Domkirken og 12 i Musica Ficta. Ved denne matiné akkompagneres de af Morten Bech på orgel i værker af bl.a. Leon Boëllmann, Gabriel Fauré og Giulio Caccini. Hanne Kuhlmann Lørdag den 13. december Domorganist Hanne Kuhlmann byder på kendt og mindre kendt advents- og julemusik af bl.a. Bach, Pietro Yon og Charles Ives. Kammerkoret HYMNIA Lørdag den 20. december Kammerkoret HYMNIA dirigeres af Flemming Windekilde. Koret synger julen ind ved denne matiné i Domkirken. Mads Granum Lørdag den 27. december Mads Granum er uddannet som jazzpianist på Berklee College of Music og som organist på Sjællands Kirkemusikskole. Han arbejder som komponist og kapelmester, og i de senere år har han også i høj grad slået et slag for undervisningen af organister i rytmisk kirkemusik. Det er indenfor denne genre, han vil udfolde sig ved matinéen. Karin Viller Hansen Lørdag den 7. februar Karin Viller Hansen, organist ved Silkeborg Kirke, varetager kirkens rige musikliv, ikke mindst i form af korarbejde med mange børn og unge. Hun er også aktiv som klokkenist og som kammermusiker, men det er i rollen som orgelsolist, hun kan høres ved matinéen. Hanne Kuhlmann Lørdag den 14. februar Domorganist Hanne Kuhlmann spiller et program, der under temaet kærlighed indeholder værker af bl.a. Edward Elgar, Joseph Bonnet og Paul Ayres. n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke Dan Kær Nielsen Lørdag den 21. februar Solisten ved denne matiné hedder Dan Kær Nielsen. Han er organist ved Ordrup Kirke og har tidligere gæstet Domkirken med sit følsomme orgelspil. Denne gang medbringer han et spændende værk af Giles Swayne: RIFF-RAFF. Foto: Peter Skov Friis Koncert i orgelsamlingen Bachs JULEORATORIUM - OPFØRELSE nr. 100 Fredag den 19. december Michael Due Lørdag den 28. februar Organist Michael Due har kirkemusikalsk diplomeksamen fra 1980 og har siden haft en alsidig karriere, ikke blot som orgelsolist i ind- og udland, men også som sangsolist og akkompagnatør, og han har assisteret i operakorene i både Århus og København. Siden 1999 har han været organist ved Sct. Pauls Kirke i København. Til koncerten denne dag medbringer han værker af J.P.E. Hartmann og den mindre kendte H. Amberg. Københavns Drengekor Yuzuru Hiranaka Sct. Andreas Kirke Tirsdag den 3. februar Yuzuru Hiranaka, organist ved Sankt Johannes Kirke og lærer ved orgellinien på Musikkonservatoriet i København, trakterer orgelsamlingens små, historiske landsbykirkeorgler. Efter koncerten kan orglerne studeres nærmere og der serveres en forfriskning i festsalen. Københavns Drengekor og Copenhagen Phil. Denise Beck, sopran; Elisabeth Jansson, alt; Andrew Staples, tenor/ evangelist og Petri Lindroos, bas. Ebbe Munk dirigerer. Pris inkl. gebyr: kr. 215,- / ung u. 25 kr. 105,-. Grupperabat 25 % ved køb af mindst 10 billetter. Billetter købes på JULEVESPER Onsdag 24. december Københavns Drengekor Ebbe Munk, dirigent Anders Gadegaard, liturg Johann Sebastian Bach n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke 13

8 indre by I adresseliste indre by I natkirke Ugeskema X Torsdag kl Nadveraften X Sct. Andreas Kirke Musik fra kl Nadverandagt og prædiken kl Midnatsbøn med velsignelse kl Gothersgade 148, 1123 Kbh. K Kontor Hjem Mobiltelefon Fax Hjemmeside Fredag kl Liturgisk laboratorium Stille time kl Musik fra kl ca Søndag kl SANG- og SSCHH!AFTEN 1. søndag i måneden TaizéAften. Kl. 19: Sangworkshop for alle og enhver. Sted: foran alteret. Kl. 20: HEAVENLY HOUR - sang, andagt og meditation. Fra kl TAIZÉ BY HEART omkring lysgloben - Vi synger natten ind til improviserede meditative taizé indtil stemmerne forsvinder i mørket. (Aflyst søndag den 4. januar pga. Nytårskur). 2. søndag i måneden STRESS-A. En halv times guidet meditation kl: 20 & kl. 21 ved afspændingspædagog og stressekspert Klaus Kornø Rasmussen. 3. søndag i måneden Gospel/sangandagt kl. 20. Åben workshop foran alteret kl. 19. NB. Bemærk nyt tidspunkt! 4. søndag i måneden ChillOut Night med elektronisk drømmende musik kl og gendigtede bibelhistorier kl. 20, 21 og 22 Evt. 5. søndag i måneden ChillOut ReLive elektronisk drømmende musik kl For yderligere oplysninger og undtagelser vedr. de enkelte aftener samt evt. ændringer i programmet: eller facebooksiden NATKIRKEN I KØBENHAVNS DOMKIRKE. Åbne sangworkshops i Natkirken Søndag den 1. december GOD BLESS YOUR MIND - Musikmeditation ChillOut Night - balsam for sjælen Lad dagens genvordigheder og irritationer ligge for en stund, læn dig tilbage på kirkebænk eller sækkestol, kig op eller luk øjnene og flyd hen i en lille stor fortælling med meditativ orgelmusik. En halv times åndelig virkelighedsløft i ulvetimen så er du klar til aftenen! Søndag den 28. december Søndag den 25. januar Søndag den 22. februar Tirsdag den 16. & 30. december Tirsdag den 13. & 27. januar Tirsdag den 10. & 24. februar Se Facebook: God Bless Your Mind GOD GOES DEEP Fredag den 5., 12. og 26. december & Tidens førende dj s vil spille musik, der passer til Natkirkens kontemplative rum. DJ's, turntables og hundredevis af stearinlys. Smid dig på kirkebænken og lyt til de dybe toner. Nærmere program på flyers i kirken og på facebookgruppen GOD GOES DEEP. Drømmende ambient elektronika ved Dreamhub ( og gendigtede bibelhistorier hver hele time kl. 20, 21 og 22 ved teolog i Natkirken, Christian Monrad. STRESS-A Stresset? Spændt i skulderen? Søndagsbange? - eller bare brug for en slapper? Så kom til gratis guidet meditation i Natkirken: Søndag den 14. december Søndag den 11. januar Søndag den 15. februar & Alle søndage er der 2 gange en halv times guidet meditation ved afspændingspædagog og stressekspert Klaus Kornø Rasmussen. Der er mulighed for samtale og spørgsmål til Klaus Kornø Rasmussen efter hver meditation. Taizéaften den 1. søndag i måneden, hvor man kan lære at synge de særlige meditative sange fra klosterfællesskabet i den franske landsby Taizé. Der er først åben workshop kl i kirken omkring dåbsenglen, hvorefter der holdes Heavenly Hour kl med sang, andagt & meditation under ledelse af Liselotte Wiemer og Elisabeth Ørsnes Gadegaard. Fra kl er der Taizé By Heart omkring lysgloben, hvor vi synger natten ind ved med improviserede taizésange til stemmerne forsvinder i mørket. Udover den 1. søndag i måneden er der workshop torsdagen inden kl i Rotunden (indgang fra Fiolstræde, kirkens bagindgang). Sangleder: Elisabeth Ørsnes Gadegaard, tlf , e_orsnes@yahoo.dk Kom og vær med til Gospel/sang og andagt den 3. søndag i måneden! Workshop kl (Bemærk dette nye tidspunkt!), hvor man øver en gospel, en salme og en popsang. Vi er i kirkerummet omkring dåbsenglen. Workshoppen slutter med en andagt kl. 20 ved Liselotte Wiemer og Iben Vestergård. Sangleder: Iben Vestergård, tlf , ibenvestergaard@pbhome.dk Man kan møde op til både workshop og andagt uden tilmelding. X Kirkekontor Sognepræst Stine Munch Frederiksborggade 41, 2. tv København K stm@km.dk Træffes alle dage undt. mandag. Nørregade 8, 1165 Kbh. K Natkirkepræst Signe Malene Berg pastorberg@domkirken.dk Træffes i Natkirken torsdag. I øvrigt efter aftale. Domprovst Anders Gadegaard Fiolstræde 8, København K abg@km.dk Træffes hverdage: undt. mandag Natkirkepræst Christian Monrad christian@natkirken.dk Domorganist Hanne Kuhlmann kuhlmann@domkirken.dk Sognepræst Jesper Stange Fiolstræde 8, st København K jst@km.dk Træffes hverdage: undt. fredag 2. organist Morten Bech bech@domkirken.dk Organist Lindy Rosborg rosborg@pc.dk Københavns Drengekor Domkantor Ebbe Munk em@kdk.dk Sognepræst Eva Maria Schwarz ems@km.dk Træffes på tlf. hverdage: undt. mandag Pilestræde 67, 1112 Kbh. K Tlf.: ÅBNINGSTIDER Hverdage: Torsdage: MAIL TIL KONTORET Vedr. Sct. Andreas Kirke kani@km.dk Vedr. kontor@domkirken.dk Foto: Peter Skov Friis Kirke- og kulturmedarbejder Susanne Torgard susanne@domkirken.dk Natkirke- og kulturmedarbejder Liselotte Wiemer liselotte@domkirken.dk Infomedarbejder Else Fergo else@domkirken.dk Kirketjenere Vor Frue & Sct. Andreas ktj@domkirken.dk Træffes bedst: Menighedsrådsformand Ole Ehlers Violinvej Herlev ole@domkirken.dk Menighedsrådsnæstformand Anne Dorte Schwarz-Nielsen Kløverbladsgade Valby ando@mail.dk Kirkeværge Vor Frue Jakob Knudsen Nørre Søgade 9A, 4. tv 1370 København K jakob@knudsen.info HJEMMESIDER koebenhavnsdomkirke Natkirken natcms Den Sorte Gryde DenSorteGryde Kirkeværge Sct. Andreas Geert Madsen Gothersgade 155, 3.tv København K geert.madsen@gmail.com Museets åbningstider frem til den 20. december Onsdag - lørdag: KANTORI KIRKERNES ÅBNINGSTIDER Sct. Andreas Kirke Åben efter aftale Åben alle ugens hverdage: Torsdag fredag tillige: Søndag: Kirken er lukket for turistbesøg under gudstjenester og kirkelige handlinger. indre by ˇ kolofon Udgives af: Vor Frue Sogn ANSV. RED.: Jesper Stange SEKRETÆR: Dida Grundtvig TRYK: Eks-skolens trykkeri Mediebureauet Monsun Fotograf: Peter Skov Friis LAYoUT: Forsidebillede: MORGENANDAGTEN: Hverdage og lørdage efter Radioavisen kl på DR K (direkte og tekstet), DABradio/P2 og via dr.dk. Ønsker du at få Kirkemagasinet tilsendt i et år? 14 n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke Indbetal kr. 100,- på reg.nr. 2991, konto nr Husk at oplyse navn og adresse ved betaling. Gaver til s menighedsarbejde kan doneres til Menighedsplejen på reg.nr. 2991, konto nr Bidrag til kirkens indsamlinger kan gives på MobilPay

9 Birkerød Kirke. Foto: Peter Skov Friis En engel uden vinger Engle har vinger. Det ved enhver. Engle kendes på lyden og på vingerne. Englene hilser os i evangelierne med opfordringen til at slippe frygten. Frygt ikke, siger englene. Og da deres opfordring ikke forklares af omstændig hederne, - jomfruen er gravid og graven er tom, må den komme ovenfra. Det er her vingerne kommer ind i billedet. Vores forestillinger om engle stammer ikke mindst fra kirkekunsten. Men det er ikke alle engle, som udstråler samme forsonlige opfordring til frygtesløshed. Jeg har i en årrække som præst ved Birkerød kirke stået og prædiket ansigt til ansigt med ærkeenglen Mikael, som fra 1300-tals hvælvets kalkmaleri stod og vejede sjæle. Mikael er sjælevejeren, som på dommens dage skal kontrollere, om vi kan 16 veje vores synder op. Til det formål anvender Mikael en vægt med to skåle, som vi kender den fra fordums købmandsbutikker. I den ene skål lægger englen alle vores synder, i den anden skål lægger han vores sjæl. Udfaldet ville være givet på forhånd, hvis ikke Mikael forsigtigt listede en hånd frem under sin kåbe og lagde den på den fortabte sjæls vægtskål. Ud af egen godhed hjælper han os, der ellers ville være vejet og fundet for lette. Nåde går for ret, hvis ellers kalkmaleren kunne huske denne evangeliske pointe. Den havde han glemt i Birkerød kirke, hvor enhver på vej ud af kirken kunne se, at på dommens dag var der ingen snyd på vægten. Med den ene hånd holder Mikael vægten og med den anden signalerer han, at her er ikke noget at komme efter. Alt går retfærdigt til. n Indre by Kirkemagasin december februar 2015 n n Sct Andreas Kirke Hvor rigtigt det end lyder, er det ikke just evangeliet om den ufortjente godhed, vor Herre har vist os ved at tage os til nåde hver og en. Med Jesu forkyndelse har vi lært at betragte hvert eneste menneske som noget særligt, hvorfor hver og en også skal behandles som sådan. Hvert menneske sin dom. Men Mikael vejer sjæle i bundter. Havde det ikke været for Maria, som moderligt hjælper med vægten af sin overstrømmende godhed for at samle os under sin kappe, kunne man forlade kirken med indtrykket af Gudsriget som en anden bananrepublik. Denne ærkeengel trænger til at læse i sin Bibel, hvis han vil udstyres med de vinger, der viser os forskellen på det, der kommer fra os og det, der kommer ovenfra. JS