Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Tlf Fax færdselsuheld Vejledning Dato 12.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335. færdselsuheld Vejledning Dato 12."

Transkript

1

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Tlf Fax Rapport 277 Indberetning af færdselsuheld Vejledning Dato 12. september 2003 Forfattere Stig Hemdorff Hans V. Lund Berit Taul Udgiver Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Medudgiver Danmarks Statistik ISSN ISBN

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD HVILKE SAGER SKAL INDBERETTES HVORNÅR SKAL DER SKRIVES RAPPORT HVORDAN INDBERETTER MAN FORELØBIG INDBERETNING ENDELIG INDBERETNING UHELDSOPLYSNINGER STEDOPLYSNINGER ELEMENTOPLYSNINGER PERSONOPLYSNINGER... 34

4 2

5 Forord Denne vejledning beskriver, hvordan informationer om færdselsuheld skal indberettes til Vejsektorens Informations System (VIS). Vejledningen erstatter Danmarks Statistiks grønne vejledning (dst /6 fra januar 1997). I forbindelse med overgangen til elektronisk indberetning foreslog Danmarks Statistiks færdselsuheldsstatistikudvalg FUSU, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en revideret vejledning, hvilket blev besluttet på mødet den 14. september Arbejdsgruppen havde følgende sammensætning: Annemette Lindhardt Olsen, fra 1. marts 2001 afløst af Berit Taul, Danmarks Statistik Birgit Kann, Danmarks Statistik Hanne Moltesen, Rigspolitichefens Dataafdeling Jørn Andreasen, senere afløst af Peter Jentoft Ebdrup, Rigspolitichefens Dataafdeling Henrik Antoniussen, Århus Amt Jesper Sølund, Rådet for Større Færdselssikkerhed Lars Klit, fra 1. november 2000 afløst af Hans Lund, Danmarks TransportForskning Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Thomas Gjerulff, Gentofte Kommune Vejdirektoratet har pr. 1. januar 2003 overtaget det grundlæggende arbejde med uheldsstatistikken fra Danmarks Statistik. Vejdirektoratet har derfor tilrettet vejledningen, som på overtagelsestidspunktet næsten var færdiggjort af ovennævnte arbejdsgruppe, således at den er i overensstemmelse med de ændrede forhold for indberetningssystemet. De oplysninger som bliver indberettet til VIS er helt afgørende for det danske trafiksikkerhedsarbejde, og de positive resultater som er opnået indtil nu. Oplysningerne anvendes i mange uheldsforebyggende aktiviteter: - Lovgivningen - Udarbejdelse af nationale, amtslige og kommunale trafiksikkerhedshandlingsplaner - Forskning i udvikling og forebyggelse af trafikulykker - Vejmyndighedernes udpegning af og tiltag overfor uheldsbelastede steder de såkaldte sorte pletter - Prioritering af politiets indsatser, bl.a. ved udpegning af vejstrækninger til automatisk hastighedskontrol - Udarbejdelse af kampagner - Udarbejdelse af trafikundervisning i skoler - Køreudannelserne Det er derfor vigtigt, at de indberettede oplysninger er så korrekte som muligt, så de kan anvendes til at følge udviklingen, sætte ind over for nye problemer og vurdere effekten af de forebyggende aktiviteter. Det er derfor også vigtigt, at tidsfristerne for indberetning af de endelige uheldsoplysninger overholdes. 3

6 I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at uheldsstatistikken i langt de fleste tilfælde godt kan færdiggøres, selvom eventuelle retslige afgørelser ikke er fuldt afklarede. 1. Hvilke sager skal indberettes Vejledningen omhandler alle færdselsuheldssager, som politiet får kendskab til. Det er dog en forudsætning, at 1. Uheldet har fundet sted på vej, plads eller område, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter (jf. færdselslovens 1), 2. Mindst en af de indblandede trafikanter var kørende. Det betyder, at fx nedenstående uheld ikke er omfattet af indberetningen: eneuheld med fodgængere, uheld med fodgængere mod tog, da tog i denne forbindelse er defineret som en forhindring, og der derfor ikke er noget kørende element, uheld med passagerer, der stiger ind i eller ud af et holdende køretøj, uheld i lufthavne på flysiden. 2. Hvornår skal der skrives rapport Når politiet har fået kendskab til et uheld, som omfattes af beskrivelsen i afsnit 1, er der altid adgang til og i en række tilfælde pligt til at optage rapport (jf. Justitsministeriets cirkulære nr. 57 af ) 1. Rapport Rapport skal altid optages hvis 1. Der er sket personskade ved uheldet. 2. Der er sket materiel skade på køretøjer, der skønnes at overstige kr. for hvert motorkøretøj eller kr. for anden materiel skade. 3. Personer, der ikke har fast bopæl i Danmark, er indblandet, og der er fremsat erstatningskrav mod den pågældende. 4. Politiet tilkaldes til et uheld, hvori personer ansat ved politiet er indblandet. 5. Der efter politiets skøn er udvist er sådan tilsidesættelse af færdselslovgivningen, at dette i sig selv bør give anledning til sigtelse. (Fx hvis uheldet har fundet sted i eller ved et fodgængerfelt, ved ændring af færdselsretning og udsving, i forbindelse med en vigepligtsforseelse herunder udkørsel fra ejendom, plads, vej med vigelinie og lignende overhaling, kørsel med for høj hastighed, åbning af vogndøre eller undladelse af at respektere færdselstavler.) Ikke rapport Uheld uden rapport (påkørselskort/ekstrauheld) kan altså kun være materielskadeuheld med ubetydelige skader. Det kan fx være uheld i forbindelse med glat føre, påkørsler ved bakning og lignende manøvrer ved parkering, på tankstationer og under lignende forhold hvor der køres med lav hastighed. Informationerne fra ekstrauheld bruges typisk af vejmyndighederne som supplement til vurdering af uheldsbelastede steder for at give et bredere billede af problemerne. 1 Beløbsgrænser er med dette cirkulære ændret i forhold til det tidligere cirkulære fra

7 3. Hvordan indberetter man Foreløbig og endelig indberetning foregår elektronisk i Politiets Sagsstyrings- System, forkortet til POLSAS, hvorfra foreløbige og endelige indberetninger overføres til VIS (Vejsektorens Informations System). 3.1 Foreløbig indberetning Den foreløbige indberetning skal foretages inden for én uge efter uheldet, Og benyttes bl.a. til Vejdirektoratets månedlige offentliggørelse af de foreløbige tal for færdselsuheld. Ved den foreløbige indberetning registreres de oplysninger som umiddelbart er tilgængelige, typisk information om selve uheldsstedet, samt antallet af dræbte og tilskadekomne personer. 3.2 Endelig indberetning Den endelige indberetning indeholder den fulde information om uheldet, stedet, elementerne og personerne i uheldet. Den endelige indberetning skal være afsendt centralt til VIS senest 5 uger efter uheldet. Det er derfor vigtigt, at indberetningen i POLSAS er gjort færdig inden da. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at det ikke er nødvendigt at afvente eventuelle retslige afgørelser, for at kunne udfylde den endelige indberetning. I de følgende afsnit gives der en vejledning til de enkelte grupper af oplysninger. I afsnit 4 behandles uheldsoplysninger, i afsnit 5 beskrives elementoplysningerne og afsnit 6 omhandler personoplysningerne. Oversigt over arbejdsgang Vejdirektoratet modtager hver uge et udtræk med politiets færdselsuheldsindberetninger centralt fra POLSAS. Hvert udtræk indeholder såvel endelige indberetninger (uheld, som er afsluttet siden sidste udtræk), som foreløbige indberetninger (uheld, der er sket siden sidste udtræk). 5

8 De modtagne oplysninger kontrolleres for overensstemmelser i de indberettede informationer, fx at der findes information om tilskadekomne personer, når der er tale om et personskadeuheld. I tvivlstilfælde eller ved manglende oplysninger kontaktes politikredsen for at få korrigeret informationen. Når en indberetningen bliver markeret som endelig i POLSAS, låses informationerne for yderligere korrektioner. Opdager man hos politiet senere fejlagtige/mangelfulde indberetninger, er det nødvendigt at henvende sig til den systemansvarlige i politikredsen, der evt. sammen med Rigspolitichefens IT- og Teleafdeling kan sørge for at få låst uheldet op så korrektionerne kan foretages og sikre, at de nye informationer kommer videre i systemet. Opdager vejmyndigheden, at informationer bør korrigeres, skal disse korrektioner for personskadeuheld meddeles til Vejdirektoratet. For materielskade- og ekstrauheld kan vejmyndigheden selv foretage korrektionen direkte i VIS. I VIS har vejmyndighederne adgang til information om uheld. Det er også i VIS, at informationerne suppleres med de administrative vejinformationer, der stedfæster uheldene i forhold til vejnettet og dermed muliggør udpegning af særlige uheldsbelastede steder (sorte pletter). Struktur I indberetningssystemet er oplysningerne grupperet i 3 hovedgrupper: Information der vedrører selve uheldet (herunder information om uheldsstedets geografiske placering), information der vedrører de enkelte involverede elementer og information der vedrører personerne i de enkelte elementer. I POLSAS s grunddel arbejder man med et parts-begreb. Informationer om parter er enten en kombination af information om køretøj og fører eller om passagerer. Det betyder, at der ved overførsel af information til uheldsstatistikken sker en opsplitning af parts-informationen i elementinformationer og personinformationer. Den væsentligste skelnen mellem elementer og parter opstår i forbindelse med elementnummereringen, hvor uheldssystemets nummerering af elementer knytter sig nøje til uheldssituationernes nummerering af elementer. Her kan der altså være forskel mellem elementets nummer og partens nummer. Af hensyn til korrekt information om de enkelte elementer er det vigtigt, at man tildeler informationerne ud fra elementets nummer i de enkelte uheldssituationer. Et eksempel kunne være følgende, jf. uheldsteksten: Part 1 påkører den for højresving holdende part 2 bagfra. 311 Påkørsel bagfra af køretøj placeret for højresving Her er der altså tale om uheldssituation 311. Af nummereringen i uheldssituationen fremgår det, at den højresvingende skal angives som element nr. 1 og den ligeudkørende som element nr. 2. Dette er altså stik modsat nummereringen af parterne. Elementnummereringen har alene tilknytning til nummereringen i uheldssituationen og har ikke noget med skyld at gøre. For overskuelighedens skyld er det derfor en fordel at nummerere parterne i overensstemmelse med elementnumrene. 6

9 4. Uheldsoplysninger Antal implicerede færdselselementer Antal personer Her anføres hvor mange færdselselementer, der har været impliceret i uheldet. Altså biler, cykler, knallerter, fodgængere mv. Det anføres hvor mange personer, der har været impliceret i uheldet, fordelt på dræbte, tilskadekomne og uskadte. Som uskadte medtages kun førere og fodgængere ikke passagerer. Som tilskadekomst betragtes en tilstand der normalt kræver egentlig behandling hos læge, tandlæge eller har medført hospitalsindlæggelse, herunder også til observation. Mindre hudafskrabninger, små snitsår eller små "blå mærker" betragtes ikke som personskade. Antal påkørte forhindringer Beskrivelse af uheldet (I POLSAS kaldet sagens genstand) Her anføres forhindringer på eller uden for kørebanen fx afspærringsmateriel, vejtræer eller autoværn. Beskrivelsen skal indeholde: Beskrivelse af parternes kørselsretning før uheldet og før en eventuel svingning ved angivelse af verdenshjørne og gade/stednavn og beskrivelse af den påtænkte manøvre, startende med part 1. CPR-nummer, registreringsnummer, navne og telefonnumre må ikke skrives i teksten. Hvorledes uheldet er sket, dvs. hvordan parterne har ramt hinanden. (Højre side ved forende, bagende, venstre del etc.). Fremhævelse af særlige omstændigheder ved uheldet. (Fx andre færdselselementer i nærheden af uheldsparterne, formodede årsager til uheldet, sådanne omstændigheder ved uheldsstedet, omgivelserne, personerne, som ikke direkte fremgår af de øvrige registreringer). Eksempler på beskrivelse er: "Part 1 kørte ad Søgårdsvej i vestlig retning og bremsede for et dyr, der løb på vejen. Herved mistede han herredømmet over bilen, som skred ud og rullede rundt inden den endte i den sydlige grøft." "Part 1 kørte i lastbil i sydlig retning. I krydset ved Ringvejen kørte han med ca. 40 km/t ud over vigelinien uden at overholde vigepligten, og påkørte part 2 personbil, der kørte ad Ringvejen i østlig retning." Uheldsdato Ugedag 1 Mandag 2 Tirsdag 3 Onsdag 4 Torsdag 5 Fredag 6 Lørdag 7 Søndag Dag, måned og år anføres. Ugedag oversættes her til en talkode (oplysningen beregnes automatisk på baggrund af uheldsdatoen). Klokkeslæt Tidspunktet for uheldet angives her Tidspunktet angives uden specialtegn. 7

10 Føre Føre angiver føret på kørebanen. 1 Tørt 2 Vådt 3 Glat, sne/is 4 Glat i øvrigt Glat i øvrigt kan være som følge af nedfaldne blade, olie på vejen eller lignende. 99 Uoplyst Sigtforhold Sigtforhold på uheldstidspunktet angives her. 1 Sigtbart 2 Nedsat sigt Ved nedsat sigt forstås, at sigtbarheden er under 100 m. 9 Uoplyst Lysforhold 1 Dagslys 2 Tusmørke 3 Mørke 9 Uoplyst Her beskrives lysforholdene, da uheldet skete. Vejrforhold Her angives vejrforholdene, da uheldet skete. 1 Ingen nedbør 2 Regn 3 Tåge 4 Sne-slud-hagl 5 Stærk blæst Ved stærk blæst menes, at vindstyrken er så stærk, at mindst én af parterne er berørt heraf. 23 Regn-tåge 25 Regn -stærk blæst 34 Tåge-sne-slud-hagl 35 Tåge-stærk blæst 45 Sne-slud-hagl-stærk blæst 99 Uoplyst Vejbelysning 1 Findes ikke 2 Tændt 3 Ikke tændt 9 Uoplyst Her beskrives, om der findes vejbelysningsanlæg, og om dette har været tændt eller slukket. Uheldets art For uheldets art anføres der én kode. 1 Personskadeuheld Hvis der er anført personskade under personoplysningerne skal koden være 1, uanset om der tillige er tale om store materielle skader. 2 Materielskadeuheld, hvor Hvis der ikke er sket personskade, men alene materielskade, der på grund af der på grund af skadens omfanget berettiger til optagelse af rapport, anføres kode 2, uanset om der også omfang er optaget rapport. optages rapport af andre årsager. 3 Materielskadeuheld, hvor der er optaget rapport af andre årsager 4 Materielskadeuheld, hvor der ikke optages rapport Hvis der alene er sket materiel skade og omfanget af skaderne ikke berettiger til optagelse af rapport, men hvor øvrige forhold gør, at der er optaget rapport anføres 3. Uheldsart 4 kaldes hos politiet ofte Påkørselskort og hos vejmyndighederne Ekstrauheld. 8

11 Uheld på vej til eller fra skole 1 Ja 2 Nej Hastighedsbegrænsning på den overordnede vej Der afkrydses kun "ja" i skolevejsuheld, når børn og unge under 18 år er impliceret, og disse er på vej til eller fra skole, uanset det benyttede befordringsmiddel. Skolevejsuheld kan normalt kun være sket mandag til fredag mellem kl. 7 og kl. 17. Hastighedsbegrænsningen skal altid anføres, uanset om det er den skiltede eller den generelle. Den skiltede hastighedsgrænse kan også være midlertidig, fx i forbindelse med vejarbejde. I et kryds mellem veje med forskellige hastighedsbegrænsninger anføres den højest tilladte hastighed i krydset, normalt hastighedsgrænsen på den overordnede vej. Derimod anføres ikke vejledende hastighedsgrænser, fx ved hastighedsdæmpet vej og i sving. (Tavlerne E53 og E41). Køretøjsbestemte hastighedsgrænser anføres heller ikke. 010 km/t 015 km/t 020 km/t 025 km/t 030 km/t 035 km/t 040 km/t 045 km/t 050 km/t 055 km/t 060 km/t 065 km/t 070 km/t 075 km/t 080 km/t 085 km/t 090 km/t 095 km/t 100 km/t 105 km/t 110 km/t 115 km/t 120 km/t 125 km/t 130 km/t 999 Uoplyst Byzoneområde 1 Ja 2 Nej 9 Uoplyst Hvis uheldsstedet befinder sig inden for et område afgrænset af tættere bygget område tavle, E55, angives ja ellers nej. Tavlens tekst bør angives under stednavn. Område afgrænset med blå stedtavle, H45, skal ikke angives som byzone. 9

12 Bebyggelse 1 Forretningsgade 2 Industri- eller kontorkvarter 3 Beboelseskvarter med etageejendomme 4 Villakvarter og anden lav bebyggelse 5 Bebyggelse uden direkte adgang til vejen 6 Ingen eller meget spredt bebyggelse 9 Uoplyst Hvis bebyggelsen er blandet, så der kan være tvivl om bebyggelsesformen, angives det laveste nummer. En forretningsgade med etageejendomme kodes altså som forretningsgade. Vejudformning Her skal den generelle vejudformning ved uheldsstedet beskrives, mens den detaljerede beskrivelse for hvert enkelt element findes under gade/vejtype. Ved kryds forstås alle skæringer i niveau mellem veje. Veje som betjener 3 eller færre husstande betegnes dog som ud-/indkørsel. 1 Kryds, 4 ben 2 Kryds, 3 ben 3 Kryds i øvrigt Kryds i øvrigt omfatter kryds med 5 ben og derover. 4 Rundkørsel 5 Kryds mellem vej og selvstændig sti 6 Ud-/indkørsel 7 Flettestrækning Ved flettestrækning forstås strækning, hvor trafikken skal flette sammen på lige vilkår eller flette ind, fx rampetilslutning ved motorvej. 8 Jernbaneoverskæring 10 Kurve 11 Vej, lige 12 Vejudformning, anden 13 Cykelsti, selvstændig Selvstændig cykelsti er en cykelsti, der ikke forløber i umiddelbar tilknytning til en vej 14 Bro, på 15 Bro, under 99 Uoplyst Uheldssituation Uheldssituationen skal give en objektiv beskrivelse af situationen umiddelbart før uheldet, og inden eventuelle afværgemanøvrer er foretaget. Det er væsentligt at bemærke, at elementnummereringen skal følge den angivne i de enkelte uheldssituationer. Uheldssituationsnummer Der er 10 hovedsituationer med tilhørende enkeltsituationer. Elementnumrene i uheldssituationen skal beskrive de pågældende elementers manøvre og/eller placering umiddelbart før uheldet. I hovedsituationerne 1, 2, 3, 4, 5, 6 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. De må ikke være parkerede, men det ene af dem kan evt. holde stille af trafikale årsager. Derudover kan forekomme andre færdselselementer samt forhindringer på eller uden for kørebanen. De nummereres fra 3 og opefter. Der kan forekomme uheld, hvor politiet ikke får kendskab til den af parterne, der har været medvirkende til uheldet, uden selv at være blevet ramt på grund af afværgemanøvre, fx når det drejer sig om en flugtbilist. Denne ukendte part er også element i uheldet, og situationskoden og elementnummereringen er den samme, uanset om parten er kendt eller ej. 10

13 Uoplyst situation Hovedsituationsnummer efterfulgt af 98 bør så vidt muligt undgås og kun anvendes, når det slet ikke er muligt at indplacere uheldet i én af de specifikke uheldssituationer. Er det slet ikke muligt at placere uheldet i en hovedsituation, kan der angives 999. Ved uoplyst situation er det ekstra vigtigt at beskrive hændelsesforløbet i den kortfattede tekst (sagens genstand). 0 Eneuheld I hovedsituation 0 kan der kun forekomme et færdselselement, der altid skal være kørende. Et element nr. 2 kan være en forhindring udenfor kørebanen (elementarterne 91-97). Elementarterne 80 til 89 (forhindringer på eller over kørebanen) kun forekomme som element nr. 3 eller højere, ellers henvises til hovedsituation 9. Hvis en fører mister herredømmet over sit køretøj i forbindelse med en overhaling og derved kører i en grøft el. lign. betragtes uheldet ikke som et eneuheld, selv om det overhalede element ikke direkte er berørt af uheldet (uheldet er et overhalingsuheld, situation 111). Tilsvarende hvis en fører fx presses i grøften af en modkørende, kodes uheldet som et mødeuheld, situation 242. Situationerne 011 og 012 er eneuheld i forbindelse med ligeudkørsel. Uheldsstedet kan godt være et kryds, hvis føreren ville ligeud, men 011 og 012 kan ikke anvendes ved uheld i vejkurver. 011 Eneuheld på lige vej/i kryds ved ligeud kørsel, til højre 012 Eneuheld på lige vej/i kryds ved ligeud kørsel, til venstre Situationerne 021, 022, 023 og 024 er eneuheld i vejkurver. Situationerne skal også anvendes, hvor der på uheldsstedet både er kurve og kryds, hvis føreren ikke havde til hensigt at svinge i krydset Eneuheld i eller efter Eneuheld i eller efter højresvingende kurve, venstresvingende til venstre kurve, til højre Eneuheld i eller efter Eneuheld i eller efter højresvingende kurve, venstresvingende til højre kurve, til venstre Situation 031 benyttes i 3-benede kryds eller indkørsel i rundkørsel, hvor der ikke forsøges foretaget svingning. Der vil typisk være tale om, at føreren har overset krydset. 031 Eneuheld v/ ligeud kørsel i T-kryds, indkørsel, rundkørsel o.l. 032 Eneuheld v/ svingning i kryds, indkørsel, rundkørsel o.l. Situation 032 benyttes, hvis der er tale om en egentlig svingning i forbindelse med vejkryds/rundkørsel eller ind-/udkørsel. 11

14 Situation 040 anvendes for eneuheld uden forbindelse med kurver eller svingning, hvor køretøjet forbliver på kørebanen. Det vil oftest dreje sig om et styrt med tohjulet køretøj. 040 Eneuheld på kørebanen fx styrt med 2- hjulet køretøj Situation 050 anvendes for eneuheld i forbindelse med vending. 050 Eneuheld i forbindelse med vending 098 Eneuheld Uoplyst situation 1 Ligeudkørende på samme vej og med samme kurs I hovedsituation 1 kan uheldene forekomme både på lige vej, i kurver og i vejkryds. I hovedsituation 1 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. Element 1 er et køretøj, der overhaler, indhenter eller ændrer vognbane eller retning. Svingningsmanøvre kan ikke forekomme i hovedsituation 1, der henvises i stedet til hovedsituation 3, 4 eller 6. Situationerne 111 og 112 benyttes i forbindelse med overhalinger, uanset om det er i begyndelsen, under eller i afslutningen af en overhaling. Situationerne bruges også, selv om det overhalede køretøj ikke direkte berøres af uheldet Overhaling venstre Overhaling højre om om mellem ligeudkørende samme retning de samme mellem ligeudkøren- retning 140 Påkørsel bagfra mellem ligeudkørende samme retning 151 Vognbaneskift/ indfletning til venstre samme retning Situation 140 benyttes for uheld ved påkørsel bagfra, og element 2 kan eventuelt holde stille af trafikale grunde. Hvis element 2 derimod er parkeret, hører uheldet hjemme under hovedsituation 7. Hvis element 2 holder stille før højre- eller venstresvingning, kodes i stedet situation 311 eller situation 321. Situation 151 bruges for uheld under vognbaneskift til venstre, herunder start fra højre kantsten, eller under sammenfletning. Hvis det bagfra kommende element umiddelbart før uheldet er trukket til venstre for at overhale, benyttes situation

15 Situation 152 bruges om vognbaneskift til højre, hvis der har været tale om forbikørsel af et eller flere køretøjer. Dette kan kun forekomme på en vej med flere vognbaner i samme retning. 152 Vognbaneskift eller udfletning til højre samme retning Situation 160 benyttes ved uheld, hvor ingen af elementerne har haft til hensigt at skifte vognbane eller flette ind eller ud. Der er altså tale om 2 ligeudkørende, der kommer for tæt på hinanden. 160 Trængning mellem ligeudkørende samme retning Situation 170 benyttes for uheld ved vending foran medkørende. 170 Vending foran medkørende 198 Ligeudkørende på samme vej med samme kurs uoplyst situation 2 Ligeudkørende på samme vej med modsat kurs I hovedsituation 2 kan uheldene forekomme både på lige vej, i kurver og i vejkryds. I hovedsituation 2 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. Element 1 er det køretøj, der overhaler, ændrer vognbane eller retning. (Dog med undtagelse af situation 242) Situation 211, mødeuheld i forbindelse med overhaling, bruges kun, hvis det overhalede køretøj var kørende. Hvis det passerede køretøj var parkeret, kodes uheldet med situation 241 eller situation Mødeuheld ved overhaling 241 Mødeuheld i element 2's kørebanehalvdel 242 Mødeuheld i øvrigt Situationerne 241 og 242 er begge mødeuheld. Hvis det kan afgøres i hvilken kørebanehalvdel uheldet skete, anføres situation 241, og det element, som var i den "forkerte" kørebanehalvdel er element 1. Hvis det ikke kan afgøres, eller hvis uheldet er sket på midten af kørebanen anføres 242, og elementnummereringen er vilkårlig. 13

16 Situation 250 benyttes for uheld ved vending foran modkørende. 250 Vending foran modkørende Situation 270 benyttes kun for bakningsuheld, hvor de 2 elementer kører med modsat kurs. Element 1 er altid den der bakker. 270 Bakning ved kørsel mod færdselsretning 298 Ligeudkørende på samme vej m/ modsat kurs uoplyst situation 3 Kørende på samme vej med samme kurs og med svingning I hovedsituation 3 vil uheldene oftest forekomme i kryds. Hovedsituation 3 kan også forekomme på lige vej, hvis det ene element svinger fx væk fra kørebanen ved ind-/udkørsler. Der skal dog være tale om en egentlig svingning og ikke et vognbaneskift eller vending. I hovedsituation 3 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. Element 1 er altid svingende eller placeret for svingning. 311 Påkørsel bagfra af køretøj placeret for højresving 321 Påkørsel bagfra af køretøj placeret for venstresving I situationerne 311 og 321 er element 1 placeret for enten højre- eller venstresvingning og bliver påkørt bagfra af element 2, som kan være placeret for enten ligeudkørsel eller svingning. Hvis element 1 er ligeudkørende anvendes i stedet situation 140. Situation 311 benyttes også til at angive uheld i rundkørsel i forbindelse med påkørsel bagfra ved udkørsel. I situationerne 312 og 322 foretager element 1 enten højre- eller venstresving ind foran det medkørende element 2. Situation 312 benyttes også til at angive uheld i rundkørsel i forbindelse med udkørsel, hvor element 2 skal fortsætte videre i rundkørslen. 312 Højresving ind foran medkørende 322 Venstresving ind foran medkørende 313 Trængning mellem samtidigt højresvingende samme retning 323 Trængning mellem samtidigt venstresvingende samme retning I situation 313 og 323 foretager elementerne 1 og 2 enten højre- eller venstresving samtidig, ofte i forbindelse med to svingbaner. Situation 313 benyttes også til at angive uheld i rundkørsel i forbindelse med samtidig udkørsel. 398 Kørende på samme vej med samme kurs og svingning uoplyst situation 14

17 4 Kørende på samme vej med modsat kurs og med svingning I hovedsituation 4 vil uheldene oftest forekomme i kryds. Hovedsituation 4 kan også forekomme på lige vej, hvis den ene part svinger fx væk fra kørebanen ved ind-/udkørsel. Der skal dog være tale om en egentlig svingning og ikke et vognbaneskift eller en vending. Element 1 er altid svingende eller placeret for svingning. Element 1 og element 2 skal altid være køretøjer, der kører på samme vej eller sti inden svingningen. I situationerne 410 og 440 foretager element 1 enten venstre- eller højresving foran modkørende element Venstresving ind foran modkørende 440 Højresving ind foran modkørende I situationerne 420 og 430 svinger element 1 og element 2 samtidigt Modkørende højre- og Modkørende begge venstresvingende venstresvingende 498 Kørende på samme vej, m/ modsat kurs og med svingning uoplyst situation. 5 Krydsende køretøjer uden svingning I hovedsituation 5 vil uheldene som regel forekomme i et 4-benet kryds, men kan indtræffe i andre former for kryds eller på lige vej, fx hvis en cyklist krydser en vej fra fortov til fortov og bliver ramt af en bil. I hovedsituation 5 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. 510 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra højre 520 Ligeudkørende, krydsende køretøjer med element 2 fra venstre Ingen af elementerne kan være svingende. Element 1 har i situation 510 modparten kommende fra sin højre side og i situation 520 modparten kommende fra sin venstre side. Bemærk: Elementerne nummereres ikke ud fra evt. skyldsspørgsmål eller fx overtrædelse af vigepligt! Hvis det letter den videre registrering, kan man dog vælge at angive element 1, som det element der har vigepligt. Både element 1 og element 2 skal være ligeudkørende. Hvis der forekommer svingning, hører uheldet hjemme i hovedsituation Krydsende køretøjer uden svingning uoplyst situation Denne situation bør principielt ikke kunne forekomme. 15

18 6 Kørende på krydsende veje med svingning I hovedsituation 6 vil uheldene som regel forekomme i kryds, men kan indtræffe på lige vej, fx hvis en cyklist kommer svingende ud fra en havegang og bliver ramt af en bil. I hovedsituation 6 skal element 1 og element 2 altid være køretøjer. Kørselsretningen for element 1 og element 2 skal altid være krydsende retninger, inden svingning foretages. Element 1 er altid svingende eller placeret for svingning. I situationerne 610 og 620 er element 1 højresvingende eller placeret for højresving, mens element 2 er ligeudkørende. Koden 610 anvendes også i forbindelse med uheld i rundkørsel, når et element foretager en indkørsel i rundkørslen. 610 Højresving ud foran "medkørende" krydsende veje 620 Højresving ud foran "modkørende" krydsende veje I situation 641 til 644 svinger både element 1 og element Højre- og venstresvingende køretøjer på svingende køretøjer på Venstre- og højre- krydsende veje krydsende veje Venstresvingende køretøjer på krydsende veje 644 Højresvingende køretøjer på krydsende veje I situationerne 650 og 660 er element 1 venstresvingende eller placeret for venstresving, mens element 2 er ligeudkørende Venstresving ud foran Venstresving ud foran "medkørende" "modkørende" krydsende veje krydsende veje I situation 670 bakker element 1 om et hjørne, mens element 2 kører ligeud. 670 Bakning om hjørne modpart på krydsende vej 698 Kørende på krydsende veje med svingning uoplyst situation 16

19 7 Påkørsel af parkeret køretøj Hovedsituation 7 bruges, når uheldet sker mellem et kørende og et parkeret køretøj, herunder cykel eller knallert. Element 1 er altid kørende, og element 2 er altid parkeret. Parkerede køretøjer kan i øvrigt forekomme i de øvrige hovedsituationer. Da som element nr. 3 eller højere. Situation 710 benyttes for uheld med køretøj parkeret i højre side af kørebanen, også når uheldet er sket i forbindelse med en overhaling. 710 Påkørsel af parkeret køretøj i højre gade- eller vejside Situation 720 benyttes for uheld med køretøj parkeret i venstre side af kørebanen. Sker uheldet i forbindelse med en overhaling anvendes situation 111, og det parkerede køretøj angives i stedet som element Påkørsel af parkeret køretøj i venstre gadeeller vejside Situation 740 benyttes for uheld ved åbning af vogndør mod kørebane eller mod fortov/cykelsti. 740 Påkørsel af parkeret/holdende køretøj hvor dør åbnes Situation 751 benyttes kun for uheld i forbindelse med skråparkering og ved parkering på parkeringspladser. 751 Påkørsel af parkeret køretøj ved vinkelret- /skråparkering Situation 752 anvendes om øvrige uheld ved parkeringsmanøvre i øvrigt, uanset om element 1 bakker eller kører fremad i uheldsøjeblikket. 752 Påkørsel af parkeret køretøj ved parkeringsmanøvre i øvrigt 798 Parkeringsuheld uoplyst situation 17

20 8 Fodgængeruheld Hovedsituation 8 bruges, når uheldet sker mellem et køretøj og en fodgænger. Køretøjet er altid element 1, og fodgængeren er altid element 2. Fodgængere kan i øvrigt forekomme i de øvrige hovedsituationer, men som element nr. 3 eller højere. På strækning Situationerne 811 og 812 kan kun benyttes, når uheldet er sket på en strækning, men aldrig i forbindelse med et vejkryds. I så tilfælde bruges situationerne Fodgængere fra højre fortov eller rabat i øvrigt 812 Fodgængere fra venstre fortov eller rabat i øvrigt 820 Passagerer til eller fra busstoppested. Situation 820 benyttes kun ved fodgængeruheld i forbindelse med stoppesteder. Det kan dreje sig om påkørsel af en buspassager, der stiger af eller på bussen eller om uheld med en fodgænger, der krydser kørebanen umiddelbart efter udstigningen af en bus eller for at nå en bus. Et typisk tilfælde vil være en cyklist, der påkører en udstigende buspassagerer. Situation 821 anvendes ved ud- eller indstigning fx i bus, dog kun når denne er i bevægelse. Situationen kan fx opstå i forbindelse med fastklemning i dørene. Personen der stiger af/på kodes som fodgænger. Er køretøjet ikke i bevægelse, er der ikke tale om et færdselsuheld. 821 Ud- eller indstigning fra/i et køretøj i bevægelse Situationerne 831 og 832 bruges for uheld med fodgængere, der helt eller delvis skjult af holdende eller parkerede biler, træder ud på kørebane eller cykelsti. Det er dog ikke nødvendigt at give oplysninger om det parkerede køretøj Fodgængere trådt frem Fodgængere trådt frem bagved holdende foran/ud mellem køretøj holdende køretøjer 835 Fodgængere, der opholder sig på kørebanen Situation 835 anvendes for personer, der opholder sig på kørebanen. Det kan fx være børn, der leger eller en fører, der er stået ud af sin bil og opholder sig ved denne. Hvis en fodgænger derimod standser op midt i krydsningen af en kørebane, skal uheldet kodes i overensstemmelse med denne krydsning, 811 eller 812. Situationerne 841 og 851 benyttes ved uheld med fodgængere gående på langs ad kørebanen, henholdsvis i højre eller i venstre side i fodgængerens færdselsretning. 841 Fodgængere gående i vejens højre side 851 Fodgængere gående i vejens venstre side 18

21 Situation 860 bruges ved uheld med fodgængere på fortove eller andre fodgængerarealer, fx gågader. 860 Fodgængere på fortov, helle eller lignende Krydsuheld Situationerne 871 til 878 benyttes ved uheld med krydsende fodgængere i enhver form for vejkryds eller rundkørsel. 871 Fodgængere fra højre før køretøjs passage af kryds 872 Fodgængere fra venstre før køretøjs passage af kryds 873 Fodgængere fra venstre efter køretøjs passage af kryds 874 Fodgængere fra højre efter køretøjs passage af kryds 875 Fodgængere fra venstre efter højresving 876 Fodgængere fra højre efter højresving 877 Fodgængere fra venstre efter venstresving 878 Fodgængere fra højre efter venstresving 879 Fodgængere i kryds i øvrigt Situation 879 benyttes kun i kryds, og kun såfremt de ovenstående situationer ikke kan benyttes. Situation 880 benyttes ved alle uheld, hvor fodgængere bliver ramt af et bakkende køretøj uanset om det er på strækning eller i kryds. Situationen benyttes også, selvom køretøjet svinger i forbindelse med bakningen. 880 Fodgænger påkørt ved bakning 898 Fodgængeruheld uoplyst situation 19

22 9 Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen Hovedsituation 9 bruges, når uheldet sker mellem et køretøj og en forhindring på eller over kørebanen. Element 1 er altid et køretøj, og element 2 er en forhindring på eller over kørebanen (elementarterne 80-89). Elementarterne 80 til 89 kan i øvrigt forekomme i andre hovedsituationer, da som element nr. 3 eller højere, bortset fra hovedsituation 0, hvor det er som element nr. 2 eller højere. Situation 910 bruges i forbindelse med uheld med dyr (elementart 81). Uheld med en hest uden rytter kodes som 910, hvorimod uheld med en hest med rytter kodes med den tilhørende uheldssituation, da en hest med rytter betragtes som et egentligt færdselselement. 910 Dyr på kørebanen Situation 920 benyttes ved uheld med genstande på eller over kørebanen (elementarterne og 85-89). Den anvendes også ved uheld, hvor der tabes genstande, fx fra en lastbil ned på et andet køretøj. 920 Genstande mv. på eller over kørebanen. Situation 930 benyttes ved uheld med afspærringsmateriel på kørebanen (elementart 84). Husk i denne forbindelse at kontrollere, at der er angivet ja under vejarbejde, hvis afspærringen skyldes vejarbejde. 930 Afspærringsmateriel på kørebanen 940 Jernbanetog og køretøj Situation 940 benyttes ved uheld med jernbanetog (elementart 80), såvel i jernbaneoverskæringer som på havneterræn el. lign. Der skal ikke anføres personoplysninger for personer i toget, da jernbanetog betragtes som en forhindring og ikke et færdselselement. Det betyder også, at uheld mellem fodgængere og jernbanetog ikke betragtes som et færdselsuheld. 998 Uheld med dyr, genstande mv. på eller over kørebanen uoplyst situation 999 Uoplyst uheldssituation Såfremt et uheld ikke kan indpasses i én af de ovennævnte situationer, anvendes situation 999. Det er i så fald meget vigtigt at beskrive hændelsesforløbet så udførligt som muligt i uheldsteksten. 20

23 Retning mod hvilken element 1 kørte (før evt. svingning) 1 Nord 2 Nordøst 3 Øst 4 Sydøst 5 Syd 6 Sydvest 7 Vest 8 Nordvest 9 Uoplyst Vejarbejde 1 Ja 2 Nej Retning mod hvilken element 1 kørte (før evt. svingning). Retningen skal vælges for det køretøj, der er element nr. 1 i uheldssituationen. Her anføres om der har været vejarbejde på uheldsstedet. Anvendelse af kørende vedligeholdelsesmateriel med unormalt lav hastighed (fx fejemaskiner) betragtes også som vejarbejde. Ja skal vælges, når en del af det normale færdselsareal (kørebane, cykelsti, fortov) er afspærret på eller ved uheldsstedet. 4.1 Stedoplysninger For at sætte vejmyndighederne i stand til at kunne påføre uheldsoplysningerne administrative vejkoder og kilometreringer, er det nødvendigt med en beskrivelse af, hvor uheldet har fundet sted. Vejkoder og kilometrering er især vigtig i forbindelse med udpegning af de særligt uheldsbelastede steder sorte pletter. Den første del af stedangivelsen tager sigte på den primære vej uheldet er sket på. I forbindelse med uheld i kryds kan der også være tale om at give information om en af de øvrige veje i krydset. I POLSAS betegnes den primære stedsangivelse som Gerningsstedet. Primær vej Kommune Stednavn Vejkode/Adresse Husnummer Kilometer mærke Kommunen angives både med sin kommunekode og navnet. Der er tale om den kommune, hvori uheldet er sket. Denne information anvendes siden hen til at afgøre, hvem hos vejmyndighederne der skal foretage den videre behandling af stedoplysningerne. Hvis uheldet er sket i et område med byzonetavler vil det typisk være navnet på byzonetavlen, man angiver her. I POLSAS er der mulighed for at hente gadenavn og tilhørende vejkode frem fra en kopi af CPR-BBR vejregisteret. Angivelsen er altså vejnavnet med den tilhørende CPR-BBR-vejkode for den primære vej i uheldet. Her angives ud for eller overfor hvilket husnummer uheldet er sket, hvis det sker indenfor bebygget område. På de rutenummererede veje er der langs vejen opsat kantpæle for hver 100 meter med angivelse af kilometer og meter for stedet. Angivelsen på kantpælen skrives her. På kantpælen står kilometeren øverst efterfulgt af en streg og meterdelen i hele hundrede nedenunder. Står der fx 37 og 1 betyder det kilometer 37 og 100 meter. I dette tilfælde skrives 37/100. Det kan forekomme, at der er mere end 1000 meter mellem 2 helkilometerpæle. I disse tilfælde kan der fx stå 46 og 11. Det skrives som 46/1100. Dette er indført for ikke at skulle flytte samtlige kantpæle i forbindelse med omlægning af en vej. 21

24 Lokalitet Her er mulighed for at angive en supplerende beskrivelse af uheldsstedet. Fx Rastepladsen ved Ejer Baunehøj. En anden mulighed kan være frakørselsnumrene på motorvejene. Postnr./By Her angives hvilket postdistrikt uheldet er sket i. Grundpunkt Et grundpunkt benyttes til at placere uheldet mere præcist. Er et uheld fx sket 20 meter nord for et kryds, kan man her skrive Krydset. Informationen om hvilket kryds skal da fremgå af informationerne om primær og sekundær vej. Afstand fra grundpunkt Er afstanden i meter fra grundpunktet, hvor uheldet skete, i eksemplet 20. Mod Sekundær vej Kommune Sekundær vej/adresse Husnummer Er retningen (N, Ø, S, V) i forhold til grundpunktet afstanden skal måles, i eksemplet N. Er uheldet sket i et kryds eller i nærheden af et kryds kan der være tale om at angive information om den sekundære vej. Det er vigtigt kun at anføre disse informationer, hvis der faktisk er tale om et uheld i forbindelse med et kryds. Veje, der fx krydser på en bro skal ikke angives. Dette kan i stedet evt. skrives i lokalitet som Under bro ved Rævehøjvej. Denne vil normalt være identisk med kommunekoden for den primære, men i enkelte tilfælde ved kommunegrænserne kan de være forskel. I lighed med Vejkode/Adresse for primær vej kan denne information slås op i POLSAS. Her er mulighed for tillige at angive et husnummer for den sekundære vej. 22

25 5. Elementoplysninger Element nr. Der anvendes fortløbende nummerering, startende med 1. Husk, at element nr. 1 og 2 skal knytte sig til uheldssituationens nummerering af elementer. Færdselselement Elementart I POLSAS bliver det første bud for de registreringspligtige køretøjer hentet fra Art/anvendelseskoden. Det er derfor vigtig at være opmærksom på om køretøjet fx har været anvendt som skolebus. For udrykningskøretøjer uden udrykning anvendes den elementart, som svarer til køretøjets art. For politibil eller ambulance anvendes fx kode 11. Elementartnummeret kan efterfølges af et bogstav, der har følgende betydning: A Påhængsvogn, sættevogn, køretøj der slæbes, sidevogn og lign. eller fodgænger der trækker cykel B Barnevogn (benyttes kun ved fodgænger) C Campingvogn S Skolebus 01 Hest med rytter 01A Hestevogn 11 Personbil 11A Personbil med påhængsvogn 11C Personbil med campingvogn 11S Personbil anvendt som skolebus 12 Hyrevogn 12S Hyrevogn anvendt som skolebus 13 Køretøj kg under udrykning 13A Køretøj kg under udrykning med påhængsvogn 21 Varebil kg totalvægt 21A Varebil kg totalvægt med påhængsvogn 21C Varebil kg totalvægt med campingvogn 22 Varebil kg totalvægt 22A Varebil kg totalvægt med påhængsvogn 22C Varebil kg totalvægt med campingvogn En parkeret påhængsvogn kodes med talkoden for det køretøj, den normalt trækkes af. Fx kodes en parkeret campingvogn 11C. Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og havde den særlige skolebusafmærkning. Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og havde den særlige skolebusafmærkning. Om en bil er en varebil eller en lastbil afgøres udelukkende af totalvægten og ikke af, om bilen er udstyret med åbent lad eller er en kassevogn. 23

26 Om en bil er en varebil eller en lastbil afgøres udelukkende af totalvægten og ikke af, om bilen er udstyret med åbent lad eller er en kassevogn. 31 Lastbil over kg totalvægt 31A Lastbil med påhængsvogn 31C Lastbil med campingvogn eller skur vogn 32 Forvogn til sættevogn 32A Sættevognstog 33 Rutebus 33A Rutebus med påhængsvogn eller ledbus 33S Rutebus anvendt som skolebus 34 Bus i øvrigt 34A Bus i øvrigt med påhængsvogn eller ledbus 34C Autocamper 34S Bus i øvrigt anvendt som skolebus 35 Bil over kg totalvægt under udrykning 35A Biler over kg totalvægt under udrykning m.påhængsvogn 36 Traktor 36A Traktor med påhængsvogn eller markredskab 37 Motorredskab Kode 37 angiver motorredskaber som gummiged mv. 37A Motorredskab med påhængsvogn 41 Motorcykel 41A Motorcykel med påhængsvogn eller sidevogn eller 4-hjulet motorkøretøj under 400 kg 44 Knallert-45 med konstruktive ændringer 45 Knallert Knallert-30 med konstruktive ændringer 51 Knallert Cykel 61A Cykel med anhænger 61B Cykel med barn i barnesæde 61H Cykel med hund i snor 71 Fodgænger 71A Fodgænger trækkende med cykel, rollator el. lign. 71B Fodgænger med barnevogn el. klapvogn Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og havde den særlige skolebusafmærkning. Kan kun benyttes, hvis køretøjet faktisk kørte som skolebus i uheldsøjeblikket og havde den særlige skolebusafmærkning. Kode 42 benyttes for 3- eller 4-hjulet motorkøretøj under 400 kg, hvortil der kræves kørekort. Kode 44 og 45 refererer til det der i Færdselsloven betegnes stor knallert. Kode 50 og 51 refererer til det der i Færdselsloven betegnes lille knallert. 24

27 72 Fodgænger på hjul, (rulleskøjter, kørestol el. lign.) 79 Flygtet ukendt elementart 99 Uoplyst Forhindringer på eller over kørebanen 80 Jernbanetog 81 Dyr 82 Sten, roer eller lignende løse genstande 83 Jord, grusbunker eller bygningsmateriel 84 Afspærringsmateriel el. lign 85 Hastighedsdæmpende foranstaltninger 86 Container 87 Hul i jorden 88 Forhindringer over vejen, (bro, portal, luftledninger el. lign.) 89 Andet på eller over kørebanen Kode 72 benyttes for en person, der bevæger sig på hjul, uden at der er tale om et egentligt køretøj. Det kan dreje sig om rulleskøjter/-ski, skateboard, kørestol eller legevogn. Hvis der har været anvendt afspærringsmateriel til vejarbejde, skal uheldet kodes som et vejarbejdsuheld jf. afsnit 4. Forhindringer uden for kørebanen 91 Vejtræ (træer i rabat eller på fortov) 92 Træer, andre (i have, mark eller lignende) 93 Autoværn i midterrabat 94 Autoværn i øvrigt 95 Lysmast, vejskilt, hellefyr, rækværk el. lign. 96 Husmur eller vinduesfacade 97 Andet uden for kørebanen Gade- eller vejtype Vejtyperne opdeles efter antallet af kørespor for hele vejen. Man skal ikke tage hensyn til, at en vej fx i nærheden af et kryds er udvidet med ekstra kørespor, svingbaner, midterheller eller lignende over en kortere strækning, men man skal bruge den kode, der beskriver vejtypen før udvidelsen ved krydset. 23 Motorvej 3 spor i alt eller færre 24 Motorvej 4 spor i alt 25 Motorvej 5 spor i alt 26 Motorvej 6 spor i alt 27 Motorvej 7 spor i alt eller flere 31 Motortrafikvej 1 spor i alt Meget smalle asfalterede veje kodes som "vej i øvrigt 1 spor i alt." En motorvej skal være afmærket med tavlen, E42. Motorvejsramper kodes (se nedenfor). En motortrafikvej skal være afmærket med tavlen, E43. Ramper kodes (se nedenfor). 25

28 32 Motortrafikvej 2 spor i alt 33 Motortrafikvej 3 spor i alt 34 Motortrafikvej 4 spor i alt eller flere 41 Rampe ved motorvej eller lignende 1 spor i alt 42 Rampe ved motorvej eller lignende 2 spor i alt 43 Rampe ved motorvej eller lignende 3 spor i alt eller flere 52 Vej med midterrabat 2 spor i alt 53 Vej med midterrabat 3 spor i alt 54 Vej med midterrabat 4 spor i alt eller flere 55 Vej i øvrigt 1 spor i alt Øvrige veje eller gader. 56 Vej i øvrigt 2 spor i alt 57 Vej i øvrigt 3 spor i alt 58 Vej i øvrigt 4 spor i alt eller flere 61 Fartdæmpet vej vejl. hastighed 20/25 km/t Ramper leder trafik til og fra motorveje eller motortrafikveje. Af hensyn til stedfæstelsen er det vigtigt, at det af uheldsteksten fremgår, at mindst ét element kører ad rampen. Hvis uheldet et sket på selve flettestrækningen, skal dette også fremgå af uheldsteksten. Fx en større landevej eller en større bygade. Bemærk, at en midterhelle ved et vejkryds ikke i sig selv regnes som midterrabat. Trafiksaneret gade eller vej med bump, indsnævringer o.lign.. 62 Fartdæmpet vej vejl. hastighed 30/35 km/t 63 Fartdæmpet vej vejl. hastighed 40 km/t eller mere 64 Fartdæmpet vej i øvrigt 71 Opholds- og legeområde Egentligt opholds og legeområde skal være afmærket med tavlen, E Gågade 81 Selvstændig sti udenfor kørebanen 82 Parkeringsplads 83 Plads, havneterræn eller lignende 84 Udkørsel fra/til ejendom/mark/servicestation/p -plads el. lign. Ved selvstændig sti forstås bl.a. en sti, der løber mindst 10 m. fra vejen. 26

29 Cykelstiens udformning 1 Ikke cyklist/ knallertkører 2 Dobbeltrettet cykelsti 3 Enkeltrettet cykelsti 4 Kant-/cykelbane 5 Ingen cykelsti/-bane eller kantbane 9 Uoplyst "Cykelstiens udformning", "cykelstiens forløb ved kryds" og "anvendelse af cykelsti" beskriver cykelstien og den måde, cyklisten eller knallertkøreren har kørt på. Er der ikke tale om en cykel eller knallert, udfyldes disse variable med 1- taller. Cykelstiens udformning beskriver om der findes cykelsti/-bane eller kantbane. En cykelbane er afmærket med cykelsymboler og med status som en cykelsti. En kantbane betragtes som et stykke af vejen. Cykelstiens forløb ved Her beskrives cykelstiens eller cykelbanens forløb ved et evt. kryds. kryds 1 Ikke cyklist /knallertkører 2 Ikke krydsuheld 3 Cykelsti gennem kryds Kode 3 anvendes i de tilfælde, hvor stien er ført ubrudt gennem krydset. Ofte vil stien være hævet, og der kan eventuelt være brolægning. 4 Cykelfelt markeret gennem kryds Kode 4 anvendes i de situationer, hvor der ved punkteret længdeafmærkning eller afvigende belægning (blå, rød, grå eller lignende) helt eller delvist er markeret, hvordan cyklisten eller knallertkøreren bør færdes gennem krydset. 5 Ingen markering for cyklist/knallertkører 6 Afkortet cykelsti Kode 6 skal anvendes, hvis cyklisten eller knallertkøreren har anvendt den eksisterende cykelsti/-bane. Selvom en sti afbrydes eller ophører før et kryds, skal det anføres, at stien er anvendt, hvis cyklisten eller knallertkøreren kom fra stien. 9 Uoplyst Anvendelse af cykelsti 1 Ikke cyklist/ knallertkører 2 Cyklist/knallertkører på fodgængerareal 7 Cykelsti/-bane eller kantbane anvendt 8 Cykelsti/-bane eller kantbane ikke anvendt 9 Uoplyst Her beskrives cyklistens/knallertkørerens anvendelse af cykelsti/cykelbane. Kode 2 anvendes, når der er kørt på fortov, i fodgængerovergang og lign. 27

30 Eksempler på anvendelse af koder for "cykelstiens udformning", "anvendelse af cykelsti," cykelstienss forløb v. kryds. Dobbeltrettet cykelsti bil rammer cyklist Dobbeltrettet sti Cykelstiens udformning Kode 2 dobbeltrettet cykelsti. Cykelstiens forkøb v. kryds Kode 5 ingen markering for cyklist/knallertkører. Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kantbane anvendt. Bil rammer cyklist, der ikke anvender cykelsti Cykelstiens udformning Kode 2 dobbeltrettet cykelsti. Cykelstiens forløb v. kryds Kode 2 ikke krydsuheld. Anvendelse af cykelsti Kode 8 cykelsti/-bane eller kantbane ikke anvendt. Cykelsti afkortet Cykelsti Kantbane Kantbane Cykelbane Dobbeltrettet sti Cykelsti Cykelbane Afkortet cykelsti bil rammer cyklist ved kryds Cykelstiens udformning Kode 3 enkeltrettet cykelsti. Cykelstiens forløb v. kryds Kode 6 afkortet cykelsti. Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kantbane anvendt. Sidevej uden cykelsti/-bane eller kantbane bil rammer cyklist fra sidevej Cykelstiens udformning Kode 5 ingen cykelsti/-bane eller kantbane. Cykelstiens forløb v. kryds Kode 5 ingen markering for cyklist/knallertkører. Anvendelse af cykelsti Kode 8 cykelsti/-bane eller kantbane ikke anvendt. Bil rammer cyklist, der på en vej med kantbane passerer et kryds med kantbanen markeret gennem krydset Cykelstiens udformning Kode 4 kant/cykelbane. Cykelstiens forløb v. kryds Kode 3 cykelsti markeret gennem kryds. Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kantbane anvendt. Bil rammer cyklist, der på en vej med cykelbane passerer et kryds med cykelfelt markeret i krydset Cykelstiens udformning Kode 3 enkeltrettet cykelsti Cykelstiens forløb v. kryds Kode 4 cykelfelt markeret gennem kryds Anvendelse af cykelsti Kode 7 cykelsti/-bane eller kantbane anvendt 28

Indberetning af færdselsuheld. Kodeark. Appendix til rapport 580

Indberetning af færdselsuheld. Kodeark. Appendix til rapport 580 Indberetning af færdselsuheld ark Appendix til rapport 580 Titel Indberetning af færdselsuheld ark Appendix til rapport 580 Dato: November 07 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman Tryk: Vejdirektoratet

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

City køreskolens lille teoribog

City køreskolens lille teoribog City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle

Læs mere

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme

Bekendtgørelse. Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune. Trafik og Ejendomme Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Trafik og Ejendomme Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28, 92, stk. 1, nr.1, bestemmes med samtykke af

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune 1. maj 2009. Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Køge Kommune Teknisk Forvaltning Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk. 1

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 9 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 2000

1. Færdselsuheld med personskade 2000 7 1. Færdselsuheld med personskade 2000 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

1. Færdselsuheld med personskade 1999

1. Færdselsuheld med personskade 1999 7 1. Færdselsuheld med personskade 1999 1.1 Indledning Færdselsuheldsstatistikken er baseret på indberetninger fra politiet og omfatter derfor kun uheld, som politiet har fået kendskab til. Uheldets sværhedsgrad

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Jens Erik Thinggaard 1

Jens Erik Thinggaard 1 Evaluerende 1 Dette program, er en introduktion til evaluerende prøver, hvor prøvernes opbygning, spørgeformer og begreber gennemgås. 2 Der er højre vigepligt i krydset.... Jeg har ubetinget vigepligt...

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2008 Færdselsuheld 2008 Road traffic accidents Færdselsuheld 2008 Udgivet af Danmarks Statistik December 2009 76. årgang Oplag: 300 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave: Pris:

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 10 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

C11_1 C11_2 C12. Højresving forbudt

C11_1 C11_2 C12. Højresving forbudt C11_1 Højresving forbudt Forbuddet gælder kun i det kryds eller ved den indkørsel, hvor tavlen er opsat, medmindre andet er angivet med undertavle. C11_2 Ventresving forbudt Forbuddet gælder kun i det

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Færdselsuheld Road traffic accidents

Færdselsuheld Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Road traffic accidents Færdselsuheld 2007 Udgivet af Danmarks Statistik September 2008 75. årgang Oplag: 325 Printet hos ParitasDigital Trykt udgave: Pris: 55,00 kr. inkl. 25 pct. moms

Læs mere

Bekendtgørelse af færdselslov

Bekendtgørelse af færdselslov Bekendtgørelse af færdselslov Herved bekendtgøres færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 26. juli 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 1316 af 20. december 2000, lov nr. 1318 af 20.

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Bekendtgørelse af færdselsloven 1)

Bekendtgørelse af færdselsloven 1) LBK nr 1386 af 11/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 20. oktober 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2013-84-0319 Senere ændringer til forskriften LOV nr 716 af 25/06/2010

Læs mere

DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN

DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN DE GODE RÅD FØR TEORIPRØVEN De følgende sider er udarbejdet for at give dig nogle af de vigtigste regler at huske før din teoriprøve. Det første indskud du har til at svare er 80 % korrekt og hvis du er

Læs mere

Færdsel - Kørende (fl 14-40)

Færdsel - Kørende (fl 14-40) Færdsel - Kørende (fl 14-40) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: færdsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 9.12.2014 Status: Gældende Udskrevet: 27.12.2016 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Traktor. Færdselsskolen Kim Bille 40 31 25 25

Traktor. Færdselsskolen Kim Bille 40 31 25 25 Færdselsskolen Kim Bille 40 31 25 25 Grundregler m.v. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således

Læs mere

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.

Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)

FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver) Side 1 af 11 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om ansøgeren har erhvervet de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

Statusrapport. - cykelruteplan

Statusrapport. - cykelruteplan - cykelruteplan JANUAR 2011 2 Tønder Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 4 2 STANDARDER FOR CYKELRUTENETTET 5 2.1 Kvalitetskrav for stinettets udformning og sammenhæng 5 2.2 Fysiske krav til

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1058 af 04/11/2008 Gældende (Færdselsloven) Offentliggørelsesdato: 06-11-2008 Justitsministeriet Accession A20080105829 Entydig dokumentidentifikation AA004544 Dato for førstegangsindlæggelse 06-11-2008

Læs mere

Sortpletanalyse

Sortpletanalyse Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139027

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=139027 Side 1 af 51 Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Lovens område m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1047 af 24/10/2011 Gældende (Færdselsloven) Offentliggørelsesdato: 17-11-2011 Justitsministeriet

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune

Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune XX.XX 2010 (UDKAST) Bekendtgørelse Standsning og parkering i tættere bebygget område i Holbæk Kommune Teknik og Miljø Side 2 Standsning og parkering. I medfør af færdselslovens 28 stk. 3, 3. pkt. 92, stk.

Læs mere

Hillerød cyklistprøverute for 6. klasser

Hillerød cyklistprøverute for 6. klasser Hillerød cyklistprøverute for 6. klasser Start og mål Juni 2016 Partnerskab og Forebyggelse 1 Start og mål Juni 2016 Partnerskab og Forebyggelse 2 Højresving ind på kørebanens cykelbane Juni 2016 Partnerskab

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune

Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Undersøgelse af behovet for etablering af venstresvingskanaliseringer på større veje i Fredensborg Kommune Indledning Både i by- og i landområde reducerer anlæg af venstresvingskanalisering især antallet

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSMATERIEL. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel

ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSMATERIEL. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel 15-02-2017 ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSMATERIEL 41-43 Højdekrav 1,0 meter til underkant Højst 2 tavler samt nødvendige undertavler pr. stander Afstanden mellem tavlesnit som i skemaerne på side 42 og 43 42-43

Læs mere

Oversigtskort: 2 af 14

Oversigtskort: 2 af 14 er beliggende i den sydlige del af Hobro. Skolen har ca. 520 elever fordelt på 0.-6. klassetrin. SFO er beliggende ved skolen. Der er udpeget 12 fokuslokaliteter i skoledistriktet. Kort 1 af 14 Skole:

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær

Læs mere

ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel

ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR. Afmærkningsmateriel. Afmærkningsmateriel ANVENDELSE AF AFMÆRKNINGSUDSTYR 41-43 Højdekrav 1,0 meter til underkant Højst 2 tavler samt nødvendige undertavler pr. stander Afstanden mellem tavlesnit som i skemaerne på side 42 og 43 42-43 Mindste

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Udvalgte færdselstavler

Udvalgte færdselstavler Udvalgte færdselstavler 59 6 Udvalgte færdselstavler Advarselstavler Advarselstavler er trekantede med rød kant. Spidsen vender opad. Tavlerne bruges til at advare trafikanterne om farer, som man ikke

Læs mere

Bekendtgørelse af færdselsloven 1)

Bekendtgørelse af færdselsloven 1) LBK nr 38 af 05/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., j.nr. 2015-4380 Senere ændringer

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Trafikulykker og vejarbejde

Trafikulykker og vejarbejde Analyse af ulykker sket ved vejarbejde på motorveje (2006-2010) Puk Kristine Andersson Juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé og konklusion... 3 1 Introduktion...

Læs mere

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt: 21.8374.01 Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Notat Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten

Læs mere

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler

Bilag 4a - Besigtigelser af private skoler Bilag a - Besigtigelser af private skoler Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 20 Bjerregrav Friskole Sted: Viborg Kommune Dato: Man 2/9-09 Tidsrum 7.0 -.00 Besigtiget af: Dorte Vejr: Overskyet

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

CYKELULYKKER

CYKELULYKKER CYKELULYKKER 2005-2014 Dette notat handler om ulykker i trafikken med cyklister involveret. Cykelulykker er defineret som en politiregistreret trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret

Læs mere

Sortpletudpegning 2015

Sortpletudpegning 2015 Sortpletudpegning 2015 Stamblade for uheldsbelastede lokaliteter I forbindelse med uheldsanalysen er der gennemført en udpegning af uheldsbelastede kryds og strækninger. Dette er lokaliteter, hvor der

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2013

HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 2013 HÅNDBOG TAVLEOVERSIGT ANLÆG OG PLANLÆGNING FEBRUAR 201 FORORD Denne håndbog omhandler færdselsregulering af offentlige veje og private fællesveje ved afmærkning med færdselstavler. Vejreglen er en del

Læs mere

M 10 Færge for gående og cyklende. M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer.

M 10 Færge for gående og cyklende. M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer. M 10 Færge for gående og cyklende M11 Færge Angiver færge, der medtage r motorkøretøjer. M 12 Lufthavn Angiver flyveplads, der også må beflyves af taxifly. M 13 Jernbanestation Angiver station for persontog.

Læs mere

Lovbekendtgørelse nr Færdselslov

Lovbekendtgørelse nr Færdselslov Lovbekendtgørelse 2012-11-09 nr. 1055 Færdselslov (*) som ændret ved L 2012-12-18 nr. 1241, L 2012-12-18 nr. 1246, L 2012-12-23 nr. 1389, L 2013-06-12 nr. 626, L 2013-06-12 nr. 627, L 2013-06-12 nr. 630

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport

Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Trafiksikkerhed og adfærd ved motorvejsafslutninger Hovedrapport Center for Trafik og Transport Afleveringsdato: 24. oktober 2005 Eksamensprojekt udført af Rikke Hougaard Sørensen Studienummer: s035101

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2015

Trafikuheld på Frederiksberg 2015 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan... 4 Uheldssituation generelt... 6 Personskader og trafikanttyper...

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé

Sagsbeh: MK Sagsnr.: Notat. By- og Miljøområdet. Teknisk notat for cykelbaner på Sønderjyllands Allé 14-02-2012 Sagsbeh: MK Sagsnr.: 2012-0000069-9 Notat By- og Miljøområdet Teknisk notat for cykelbaner på Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 INDLEDNING OG PRÆSENTATION 2 3 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FORHOLD

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

Trafikuheld på Frederiksberg 2007

Trafikuheld på Frederiksberg 2007 Trafikuheld på Frederiksberg Indholdsfortegnelse Forord side 2 Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan side 3 Uheldssituationen generelt side 4 Personskader og trafikanttyper side Unge side 9 Cyklister

Læs mere

Projekter for bedre trafiksikkerhed

Projekter for bedre trafiksikkerhed Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for Trafiksikkerhed, frigivelse af anlægsmidler, og indeholder 6 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og vejstrækninger

Læs mere

lærervejledning Til prøve a B C KNALLERT sikkert af sted

lærervejledning Til prøve a B C KNALLERT sikkert af sted lærervejledning Til prøve a KNLLERT sikkert af sted Vejledning Ifølge Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 653 af 9. august 1993, 5, skal læreren i den obligatoriske knallertundervisning bruge tre r,

Læs mere

E 42 Motorvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler gælder om kørsel på mo- torvej samt til- og frakørselsvej til motorvej.

E 42 Motorvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler gælder om kørsel på mo- torvej samt til- og frakørselsvej til motorvej. E 42 Motorvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler gælder om kørsel på mo- torvej samt til- og frakørselsvej til motorvej. E 43 Motortrafikvej Angiver en vejstrækning, hvor de særlige regler

Læs mere

Trafikuheld. Året 2006

Trafikuheld. Året 2006 Trafikuheld Året 006 Juni 007 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 3 Postboks 908 0 København K Tlf.: 744 3333 Fax.: 335 6335 Notat: Trafikuheld Året 006 Dato: 8. juni 007 Forfatter: Stig R. Hemdorff Udgiver:

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode

Uheldsrapport 2012 Uheldsperiode Thisted Kommune Uheldsrapport 212 Uheldsperiode 28-212 Juni 213 Thisted Kommune Asylgade 3 77 Thisted Telefon 9917 1717 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning. BAGGRUNDSNOTAT 21. februar 2013 STS/IF UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Uheldskortlægning BAGGRUNDSNOTAT 1. februar 13 STS/IF Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 Uheldsanalyse... 3.1 Datagrundlag... 3 3 Årsag til uheld... 3.1 Uheldsudvikling

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere