Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi"

Transkript

1 Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald for 28 Den postmoderne psykologi de fleste. Indtil da definerede individet sig nemlig ud fra strukturelle forhold som køn og social herkomst var man kvinde vidste man godt, at hverdagen gik med opretholdelsen af et ordentligt og anstændigt hjem og var man mand, var det rollen som forsørger og udearbejdende, det gjaldt. Ligeledes forekom det kun sjældent, at folk brød med deres sociale bånd: Landmandssønnen blev landmand, mens godsejersønnen forblev inden for sin sociale klasse. Rammerne for ens identitetsdannelse var således givet på forhånd og blev holdt intakt stort set hele livet igennem. Mange livsforhold var således styret af traditioner, vaner og normer omkring ægteskab, uddannelse, beskæftigelse og familiens funktion, så identitet var en statisk egenskab hos mennesket, der kun i særlige tilfælde lod sig forandre. I dag er dette forankrede billede imidlertid vendt på hovedet. Den postmoderne opfattelse er i stedet, at de tidligere traditioner og strukturer er gået i opløsning, så man ikke længere kan forklare vores identitet ud fra f.eks. social baggrund. En økonomisk velstandsstigning, et stærkt ændret familiemønster og massemediernes stigende indflydelse på individet har ændret fundamentalt ikke bare på børn og unges, men også voksnes hverdagsliv. Vi tilbringer i dag mindre tid sammen med familien og i stedet mere tid på arbejdspladsen, på uddannelsesstedet, i institutionen og i fritidsaktiviteter. Vi udsættes derfor livet igennem for langt flere og ikke altid lige grundfæstede påvirkninger om, hvem vi er, hvordan vi bør være, og hvor lang tid ad gangen vi skal være det. Selviscenesættelse?

2 De kulturelt frisatte 30 Den postmoderne psykologi Forskere inden for den postmoderne tænkning snakker derfor om, at vi mennesker er blevet kulturelt frisatte. Dvs. vi aldrig før har haft så mange muligheder for at skabe vores eget liv og identitet som nu. I stedet kan man i højere grad selv vælge, hvem man vil være eller ikke være. Identitet er blevet ens personlige livsprojekt noget, som individet løbende må tage op til overvejelse, evaluere på og selv handle ud fra, alt efter om man er tilfreds eller ikke tilfreds. Man kan også sige, at vores identitet er blevet fragmenteret, så vi nu selv står med opgaven om at skulle bygge den op. Vi bliver selv kastet ud i en proces af vedvarende søgning efter det gode liv samt overvejelser om egne valg. Og må i denne sammenhæng selv tage stilling til, hvem vi er, og om vi nu kan lide den livssituation, som vi er placeret i. Kan jeg affinde mig med gymnasiet, eller skal jeg i stedet forfølge drømmen om at blive model i Paris?, Skal jeg starte på hf til sommer, eller skal jeg satse 100 procent på fodbolden? Alt dette finder individet kun ud af ved at sammenligne og spejle sig i andre, samtidig med at det oplever et væld af situationer, der kræver hver sine personlige forudsætninger. Vi afprøver nemlig livet igennem en hel række muligheder: uddannelsestilbud, jobtilbud, udenlandsophold, venskabsrelationer, parforhold, familieformer osv., som man på egen hånd skal forsøge at navigere sig igennem. Iscenesættelse Ser man nærmere på det mere almindelige hverdagsliv, bliver det her nødvendigt at tage stilling til sin egen livsstil og artikulere sin identitet ved at fortælle historier om sig selv. Alt imens man iscenesætter sig selv ved hjælp af rekvisitter som tøjsmag, musikvalg, de steder man kommer, de emner man interesserer sig for, den uddannelse man er i gang med, eller stedet hvor man bor. Kort sagt: Den livsstil man har valgt.

3 Konteksten bestemmer identitet Forklaring på rygning Men de signaler, man vælger at sende til omverden om, hvem man er, afhænger også i vid udstrækning af det sociale rum, som man befinder sig i. Retningen siger, at det er kontekstbestemt. Hver situation kræver nemlig hver sin særlige adfærd eller valg af rolle, hvilket igen bevirker, at den tilbagemelding, man får på sin person, kommer fra vidt forskellige arenaer. Der er altså ikke længere blot tale om dannelsen af en, men mange former for identitet. Man kunne således tænke sig, at man opførte sig på en måde i skolen, på en anden måde sammen med kammeraterne i sportsklubben og på en helt tredje facon, når man var på diskotek med veninden. Projektet for det enkelte individ bliver så at få alle disse forskellige identiteter til at fungere side om side, samtidig med at det lever i bevidstheden om at rumme mange og modsatrettede oplevelser af sig selv. Hvilket tilsammen giver en lang og rigt facetteret fortælling om mig. Individualitet Denne udvikling med at skabe sig selv understøttes i øvrigt af tidens tendens til en større grad af individualitet, hvor det hos den enkelte forekommer uhyre vigtigt at fremhæve egne personlige særpræg. Og da alt kan gøres til genstand for en udskiftning, er det også samtidig nødvendigt, at man bestandig viser sig villig til at løbe en risiko at opbryde sit eget liv for dermed hele tiden at fortælle omverdenen, at man sætter sin egen udvikling i højsædet. Den postmoderne retning kunne f.eks. finde på at spørge, om der overhovedet er nogle nyansatte i DSB, som finder det interessant at blive der de næste 30 år? Som postmodernist ville svaret her være et klart nej! Cigaretten kan ifølge den postmoderne psykologi opfattes som den rekvisit, individet iscenesætter sig selv med i en given situation. Den kunne være det, der markerer et tilhørsforhold til en bestemt gruppe i den arena, man færdes i, eller den rekvisit, der fortæller en bestemt historie om en. Altså en identitetsmarkør, der kan forvaltes uhyre forskelligt lige fra den hårdtpumpede, seje rockmusikers kæderygning af filterløse, amerikanske cigaretter med et meget højt nikotinindhold til den nydelige, midaldrende kvinde, der iført spadseredragt tænder en tynd filtercigaret fra et guldkantet etui efter frokosten i stormagasinets restaurant. Rygning kan også være noget, der indgår på mange forskellige måder i folks bevidsthed om sig selv. Vi har storrygere, kæderygere, hjemmerullere, selskabsrygere, hyggerygere, nikotinvrag, lightrygere og så dem, som ryger andres cigaretter. Ja, røg er ikke længere bare røg, men noget der underbygger folk i deres løbende identitetsudvikling. I forlængelse heraf kan den enkelte ryger se sig selv på mange forskellige måder eller have ret forskellige opfattelser af sig selv som cigaretbruger. F.eks. kunne man opfatte sig selv som ikkeryger, når man er på besøg hos tante Ingrid, og andre gange som stornikotinforbruger, når man sidder med sine storrygende venner og åbner Kingspakke nummer tre, alt imens man fortæller om de piger, man skal ud og score den aften. 31

Unges socialisering i det senmoderne samfund

Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorgruppe: PS08FBACH-06 Unges socialisering i det senmoderne samfund Bachelorrapport d. 8. juni 2012 Emne: Unges socialisering i det senmoderne samfund Forfattere: Mie Grøn Borup 116108, Gry Sand

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid

Prokrastineringsformlen i praksis. Afviklet arbejde. Udnyttet tid Figur fra Dansen på deadline side 52 slut Afviklet arbejde halvdelen Udnyttet tid om prokrastineringsformlen bliver det forhåbentlig lettere for dig at undersøge, hvad det er, der skaber problemer, når

Læs mere

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed

Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed KAPITEL 5 MÆND OG KVINDER ER FORSKELLIGE OGSÅ SOM JOBJÆGERE Jeg blev ikke skilt af at være arbejdsløs. Jeg blev skilt, fordi vi ikke formåede at håndtere min arbejdsløshed sammen, som par. Citat fra mand

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale

Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale Social kompetence - pædagogisk praksis med fokusering på det sociale - bidrag til en antologi for Ministeriet for familie- og forbrugsanliggender i forbindelse med indføring af pædagogiske læreplaner for

Læs mere

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research

De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Syddansk Universitet Michelle Møller Afleveringsdato: Campus Esbjerg 19.12.2013 De mange valg - Unge i det senmoderne samfund. Levevilkår og livsformer Samfundsanalyse og Research Jeg erklærer på tro og

Læs mere

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN

BØRNS EGEN STEMME. hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN BØRNS EGEN STEMME hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING EGMONT FONDEN Børns egen stemme hvordan det opleves, når mor og far går hver til sit Center for familieudvikling

Læs mere

I den danske sundhedspolitik har der igennem

I den danske sundhedspolitik har der igennem 45 ER SUNDT OGSÅ GODT? Af Ulla Hariet Jensen Der er i disse år stort fokus på danskernes sundhed. Det står klart, at oplysning i sig selv ikke får befolkningen til at ændre sundhedsadfærd; derfor fokuseres

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Krop og ydre. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 8 Krop og ydre Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 119 1. Indledning Nutidens unge vokser op omgivet af perfekte kroppe. Hvor de end befinder sig, er der billeder af veltrimmede,

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV

DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV DE PRØVER AT GØRE DET SÅ NORMALT SOM MULIGT ET INDBLIK I 113 ANBRAGTE BØRN OG UNGES LIV 2 FORORD 4 INDDRAGELSE, MEDBESTEMMELSE OG RETTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE OG TILSYN 14 PÆDAGOGER OG INSTITUTIONER 20

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011

Co-kreér dig selv og din verden Professionsbachelorprojekt 2011 Liv Berger Madsen 30281011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kapitel 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 4 1.2 Læsevejledning... 4 Kapitel 2. Begrebsafklaring og teoretiske udgangspunkt... 5 2.1 Kreativitet

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse

Jeg kommer heller ikke i dag. om støtte af sårbare unge i uddannelse Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2010 Jeg kommer heller ikke i dag om støtte af sårbare unge i uddannelse Hallur Gilstón

Læs mere

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE

AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE AT VÆRE SIG SELV 6. - 7. KLASSE TEMAMATERIALE TIL LÆRERNE INDHOLD AT VÆRE SIG SELV. TEMAMATERIALE TIL 6.-7. KLASSE................................. 3 1. HVEM ER VI? ICEBREAKER.................................................

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere

Det var godt, I kom!

Det var godt, I kom! Det var godt, I kom! om barrierer i forældrenetværk Af Jesper Schwartz & Mette Svejgaard, forebyggelseskonsulenter Vi ved, at forældrenetværk skaber trivsel blandt børnene i en klasse eller gruppe. Det

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere