N OTAT. Referat af 15. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Sags ID: SAG Dok.ID:
|
|
- Erling Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N OTAT Referat af 15. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet blev afholdt den 30. september 2015 i: KL, lokale S-10 Weidekampsgade København S. Den 22. oktober 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: ALB@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/21
2 Indhold 1. Velkommen og siden sidst Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse tværgående patientforløb Rammearkitekturarbejde på naturområdet Lokale rammearkitekturservices Overgang til ny strategiperiode på it-arkitekturstyringsområdet Kommunernes arbejde med åbne data den fremadrettede indsats Integrationsmønstre til Udbetaling Danmark Status på støttesystemer Status på datafællesskabet og den fælleskommunale serviceplatform Scenarier for udfasning af medarbejdersignaturer Eventuelt Fremmøde Eva Minke Andersen, Aabenraa Flemming Nielsen, Aarhus Henrik Brix, Favrskov Kirsten Skovrup, Aalborg Per Aalbæk Nielsen, Høje-Taastrup Ghita Thiesen, KL Pia Færch, KL Pia Hansen, sekretariatet Julie Kristoffersen Bendtsen (referent) Fraværende Anna Schou Johansen, København Steffen Mark Jensen, Odense Peter Egelund, KOMBIT 2
3 1. Velkommen og siden sidst Henrik Brix og Ghita Thiesen Ghita Thiesen indledte mødet med at bemærke, at der i den seneste tid har været politiske udsagn fra statslig side, som bakker op om en modulbaseret tilgang til digitalisering. Blandt andet har Kristian Jensen udtalt om EFI: "Hvis jeg havde vidst dengang, hvad jeg ved nu, så ville vi have lavet et andet system, der var bygget op med nogle moduler ud fra et legoklodsprincip, hvor hvert modul kan stå for sig selv, men hvis man sætter dem sammen, så får man det hele". Det er godt at se anerkendelsen af den tilgang, som også ligger i rammearkitekturen. I den kommende tid afholder KL flere arrangementer med fokus på rammearkitekturen og dens tilgang til digitalisering. Den 21. oktober er der strategisk dialogforum med leverandørmarkedet, hvor der bl.a. vil være fokus på lokale rammearkitekturservices. Den 8. december er der direktionskonference om digitalisering, rettet specifikt mod de kommunale direktioner. Den 9. december inviterer projektet Sager på tværs til seminar om brug af lokale rammearkitekturservices og MOX i kommunerne. Henrik Brix orienterede om, at der er nye hold på kurserne i it-arkitekturstyring på vej. Samtidigt er der dialog med Strand & Donslund om muligheden for at arrangere 1-dages opfølgningsworkhops for tidligere deltagere på både 1- og 3-dages kurserne. Workshoppen vil have vægt på de praktiske erfaringer. Bilag Bilag 6: Videre med arkitekturstyring flyer. 3
4 2. Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse tværgående patientforløb Christian Harsløf, KL Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet tager orientering til efterretning og kommer med evt. input til det videre arbejde. Drøftelse Christian Harsløf orienterede indledningsvist om baggrunden for, og det strategiske sigte med, forretningsarkitekturanalysen: I forbindelse med økonomiaftalen for 2015 aftalte Regeringen, Danske Regioner og KL at undersøge de sundhedsfaglige og økonomiske gevinster ved bedre digitalt samarbejde mellem kommunale plejeenheder, almen praksis og sygehuse om komplekse, tværgående forløb. På den baggrund har målet med arkitekturanalysen været at beskrive en samlet model for datadeling på sundhedsområdet, med udgangspunkt i den viden, arv og gæld, der eksisterer fra tidligere enkeltstående projekter. I en foranalyse var konklusionen, at den nuværende kommunikation er formet til at understøtte en sekventiel række af indsatser og tiltag. Virkeligheden i de komplekse forløb er imidlertid en række parallelle indsatser i forhold til den enkelte borger i en sand spaghetti-struktur. Samtidigt viser et antropologisk studie, workshops med sundhedsaktører og tidligere gennemførte analyser, at de komplekse tværgående forløb er udfordret af utilstrækkelig deling af information, manglende overblik over kontakter, uklarhed om ansvar, manglende fælles mål og utilstrækkelig involvering af pårørende. Eksempelvis har kommunen fokus på, hvad en borger skal kunne med sit liv, mens sygehusvæsenet har fokus på at behandle diagnosen og neddrosle symptomer. Det betyder, at der kan være forskelle i forhold til, hvornår en borger betragtes som færdigbehandlet når borgeren er medicinsk færdigbehandlet, eller når borgeren igen kan føre et normalt liv. På baggrund af de identificerede udfordringer lyder den overordnede vision, at patienter med komplekse forløb og deres pårørende skal møde et samarbejdende sundhedsvæsen, hvor alle involverede i forløbet har digital adgang til oplysninger og hurtig kommunikation om patientens samlede situation. Det er denne vision, som skal understøttes af nye digitale arbejdsgange. Arkitekturanalysen bygger videre på Fælles Sprog III og har identificeret fire grundlæggende forretningsobjekter tilstand, indsats, aktivitet og aktør og opstillet i alt 10 funktionelle krav. Christian Harsløf understregede, at 4
5 der er tale om et målbillede, hvor vi ad åre skal bevæge os i den retning. Kommunerne skal ikke hjem og indkøbe ny it alene for at leve op til denne arkitektur, men målbilledet kan bruges til at styre efter, når man fremadrettet udbygger sine digitale løsninger og anskaffer nyt. Som det er nu, er mange systemer allerede opbygget på denne måde, men med en lille variation. Målarkitekturen skal være et fælles billede, som vi kan migrere over på. It-Arkitekturrådet udtrykte stor opbakning til analysen og bemærkede, hvor vigtigt det er at lave disse grundlæggende analyser, som vejen til at lave bedre løsninger, og tilkendegav samtidigt, at det var meget positivt at se, at dette arbejde er et samarbejdsprojekt på tværs af de offentlige parter. Rådet spurgte ind til opbakningen fra de forskellige parter. Christian Harsløf tilkendegav, at rapporten ikke er endelig godkendt endnu, og at der i første omgang er fokus på samarbejdet med regionerne, hvor han ser to primære udfordringer. Dels oplever sygehuse ikke, at de har brug for kommunale data i samme grad, som kommunerne efterlyser data fra sygehusene, og dels har regionerne investeret store summer i patientjournaler, som ikke nødvendigvis lever op til analysens anbefalinger. It-Arkitekturrådet bemærkede, at forretningsmæssige udfordringer ligner, hvad der er kendt fra andre fagområder, fx socialområdet, hvor It-Arkitekturrådet havde lejlighed til at drøfte den tilsvarende analyse på mødet 29. april Der er stort potentiale for både en bedre og mere sammenhængende service og en tidligere og dermed billigere indsats. Christian Harsløf kvitterede med, at der er lagt vægt på sikre, at modellen er generel og de identificerede forretningsobjekter kan genfindes i rammearkitekturen. Rådet bemærkede videre, at der på tværs af fagområder er den yderligere udfordring, at det ofte er lovgivningen, der hindrer en effektiv datadeling. En måde at adressere tryghedsdiskussionen på er at sikre, at borgerne altid selv har adgang til loggen, så de kan se, hvem der har anvendt data og i hvilken sammenhæng. Christian Harsløf pointerede, at selvom arkitekturanalysen alene har sigte på, at det ikke er teknologien, som skaber barrierer for datadeling, så vil der ikke blive offentliggjort noget, som ikke også adresserer de etiske og juridiske overvejelser. Bilag Bilag 7: Præsentation - Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb 5
6 3. Rammearkitekturarbejde på naturområdet Anna Odgaard, Naturstyrelsen, Morten Bruun og Peter Thrane, KL Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet tager orientering til efterretning og bidrager med evt. input til det videre arbejde. Drøftelse Anna Odgaard og Peter Thrane indledte med at skitsere det overordnede formål for VANDA projektet. Projektet skal dels forbedre datagrundlaget på overfladevandsområdet på tværs af myndigheder samt sikre offentlig adgang til disse data og dels sikre, at forældede systemer og databaser erstattes med nyt fælles fagsystem. Der er i dag 6 forskellige fagsystemer til prøvetagning, analyse og dokumentation af vandprøver i søer, vandløb og hav med hvert sit datasæt. De skal nu erstattes af et nyt system med ét fælles, standardiseret datasæt. Der laves i dag vandkemiundersøgelser mange forskellige steder, undersøgelserne udføres på forskellige måder og lagres forskelligt. Målet er derfor at lave en generel og generisk model, som kan bruges på tværs, men hvor der også er rum til specialisering. Modellen vil ikke bare kunne finde anvendelse på vandområdet, men også i forhold til fx luft eller jord. Modelleringsarbejdet sker i et samarbejde mellem Naturstyrelsen og KL og med udgangspunkt i dels den fælleskommunale rammearkitektur og dels EU direktivet INSPIRE. INSPIRE er et meget grundigt og gennemarbejdet basismateriale, men der er behov for at gøre det tilgængeligt i en dansk kontekst for at det kan finde bred anvendelse. Projektet har en ambition om, at den udarbejdede model opnår status som en standard, og at den bliver en del af rammearkitekturen med nye byggeblokke. Rammearkitekturbegreber som Tilstand og Forventet tilstand er indarbejdet i modellen, dog uden brug af Indsats og Aktivitet. Denne måde at håndtere målinger på kan bruges på mange andre områder i forvaltningsapparatet, som f.eks. ved tilstandsrapporter det er et værktøj, der kan bruges på mange planer. It-Arkitekturrådet gav sin fulde opbakning til arbejdet og tilkendegav, at det er en smuk fortsættelse og anvendelse af rammearkitekturarbejdet. Rådet bemærkede, at de gerne vil være med til at kvalificere fremtidigt udbudsmateriale for det nye system, gennem høring i netværket af kommunale forretnings- og it-arkitekter m.v. 6
7 Rådet spurgte ind til overvejelser i forhold til at dele de data åbent, som vil blive genereret i det nye system da der på dette område netop ikke er tale om sikkerhedsmæssige udfordringer. Projektet tilkendegav, at 16% af de data, man genererer i dag, allerede stilles til rådighed, og at det er ambitionen at stille alle data til rådighed. Bilag Bilag 8: Præsentation - Rammearkitekturarbejde på naturområdet. 7
8 4. Lokale rammearkitekturservices Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune, Erik Helweg-Larsen, KL Indstilling Det indstilles, at It-arkitekturrådet: Drøfter hvilke muligheder LoRa-services giver for kommunerne og for leverandørerne? Giver input til, hvordan vi sikrer, at governance også i fremtiden vil følge videreudviklingen af rammearkitekturen? Giver input til, hvordan vi bedst får udbredt viden om og anvendelsen af de nye fælles services? Drøftelse Marius Hartmann og Erik Helweg-Larsen orienterede indledningsvist om de Lokale Rammearkitekturservices (LoRa). LoRa består af konkrete implementeringer af fire centrale byggeblokke i rammearkitekturen: Organisation, Klassifikation, Sag og Dokument, samt MOX agenter til beskedudveksling, et service interface, et forretningslag i form af en database og sikkerhed. De fire byggeblokke og dermed LoRa bygger på sag- og dokumentstandarderne fra Dermed fungerer LoRa også som referenceimplementering af de bitemporale egenskaber. På sikkerhedssiden er det nyt, at der også er sikkerhed på beskeden d.v.s. at sikkerhed og brugerrettigheder følger data og ikke systemet. LoRa leveres som open source og kan genbruges i en række forskellige sammenhænge. I Frederiksberg implementeres de med henblik på at understøtte Identity Management og vedligehold af de kommende fælles støttesystemer, og der er igangværende dialog med både OS2KITOS og OS2MO. Spørgsmålet er i den sammenhæng, hvordan vi sikrer den rigtige governance i takt med, at de fælles services inkluderes i flere løsninger, så produktmodning og videreudvikling sker inden for de tilladte dimensioner. Omkring governance understregede rådet vigtigheden af, at vi bliver helt specifikke på hvilken kerne af standarder, som vi skal styre på. Det bliver et vigtigt spørgsmål at tage stilling til i forhold til governance i den kommende strategiperiode, og rådet efterspurgte, at KL og KOMBIT spiller en større 8
9 rolle på dette område, også i forhold til behovet for fælles governance af de løsninger og services m.v., som udvikles i mindre fællesskaber som fx OS2. I forhold til LoRa anbefalede rådet, at det nu bliver vigtigt at komme med de gode eksempler og fremhæve den forretningsmæssige værdi samt de mulige risici. Det gælder både i forhold til udbredelsen af LoRa og i forhold til at pege på behovet for governance. Anbefalingen er, at projektet først peger på den konkrete forretningsmæssige værdi og dernæst efterspørger governance. Rådet opfordrede videre til at tænke i pluk-brug-princippet, så de nye services bliver mere tilgængelige for kommuner at implementere. Bilag Bilag 9 - Præsentation - Lokale Rammearkitekturservices 9
10 5. Overgang til ny strategiperiode på it-arkitekturstyringsområdet Pia Hansen, KL Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet drøfter og giver input til: Afslutningsnotater for de tre projekter i programmet for sammenhængende it Fokusområder og prioriteringer i realiseringen af indsatserne relateret til it-arkitekturstyring og rammearkitektur. Redskaber til og modeller for samarbejde omkring rammearkitekturen Kompetenceudfordringer i forbindelse hermed. Drøftelse Pia Hansen indledte med kort at skitsere hovedresultater fra den igangværende strategiperiode, som er skitseret i de tre afslutningsnotater for projekterne i programmet for sammenhængende it, samt de definerede indsatser i den kommende strategiperiode. Spørgsmålet er nu, hvilke krav den kommende periodes indsatser stiller til kommunernes it-arkitekturstyring, både lokalt, fælleskommunalt og i fællesoffentlige samarbejder. It-Arkitekturrådet bemærkede, at afslutningsnotaterne primært forholder sig til en række succeskriterier i den forgangne periode, som viser at vi er på rette vej, men rådet savnede, at notaterne også forholder sig til, hvor langt vi er i forhold til de fem arkitekturmål. Pointen er at vi har opnået rigtigt meget i den foregående periode, og det er vigtigt at arbejde videre på det grundlag, der er skabt. Arkitekturmålene er endnu ikke fuldt realiserede, og de vil fortsat være centrale i den kommende strategiperiode, samtidigt med at de opdateres, så de adresserer den kommende strategis overordnede mål. Enkelte medlemmer af rådet havde videre nogle detailkommentarer til de enkelte notater, og der blev aftalt en bilateral opfølgning med de respektive projektledere. I drøftelsen af vigtige fokusområder i den kommende strategiperiode lagde It-Arkitekturrådet vægt på, at koble arbejdet med it-arkitekturstyring og rammearkitektur til gevinstrealisering. Vi skal tydeliggøre de gode resultater 10
11 og samtidigt lægge vægt på de nødvendige forudsætninger for at skabe resultaterne. Det vil være oplagt at tænke nye samarbejdsformer ind i dette arbejde, hvor en kommune eller gruppe af kommuner kan få en opgave med at udvikle, afprøve og realisere stykke af rammearkitekturen og samtidigt dokumentere gevinstrealiseringsarbejdet. Samtidigt er der nu et øget behov for fokus på den lokale forankring. I den igangværende periode har der været tale om at introducere en ny måde at tænke på, med monopolbruddet som massiv driver. Nu skal vi tænke bredere, hvor it-arkitekturstyring og rammearkitektur bliver en naturlig del af den digitale forretningsudvikling på alle områder. It-Arkitekturrådet efterspurgte øget rådgivning og involvering fra både KL og KOMBIT i det lokale arbejde. Det kan fx være gennem facilitering af netværksaktiviteter og aktiv deltagelse i konkrete lokalt forankrede rammearkitekturprojekter. I forhold til kompetenceudvikling er det en overvejelse værd, om der er behov for egentlig kanoniseret uddannelse og certificeringer på området. Der vil også være et behov for involvering af rådgivende konsulenter, og her er udfordringen, at kommunerne oplever, at de forskellige konsulenthuses tilgang til rammearkitekturen er forskellig, og at det til tider kan være svært at se, at det er den samme problemstilling de adresserer. Spørgsmålet er, hvordan vi finder en model for dialog med konsulenthusene, så vi sikrer, en vis fællesmængde i den viden, der bringes i anvendelse i arbejdet i kommunerne. Et netværk for denne kreds vil formentlig være udfordret af, at konsulenthuse meget nødigt deler viden med hinanden. Afslutningsvist drøftede rådet kort succeskriterierne for den kommende strategiperiode. Opfølgning på kommunernes anvendelse af SKI er en mulighed, men det vil samtidigt kun give et meget begrænset og maskinelt billede af kommunernes brug af rammearkitekturen. Det vil samtidigt slet ikke indfange, de succeser der skabes ved, at kommunerne i stedet for genudbud kan genbruge noget eksisterende. Der skal derfor arbejdes videre med at fastsætte succeskriterierne. Bilag Bilag 10: Præsentation - Overgang til ny strategiperiode 11
12 6. Kommunernes arbejde med åbne data den fremadrettede indsats Henriette Sørensen, KL Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet giver input til, hvilke fælleskommunale aktiviteter, der kan skabe værdi i forhold til kommunernes lokale arbejde med åbne data, og hvorvidt kommunerne ser muligheder i at indgå i strategisk samarbejde med staten på området. Drøftelse Henriette Sørensen indledte med kort at skitsere de strategiske indsatser i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi , som skal være løftestang for at indfri de mulige potentialer for at skabe værdi med data. Én af disse indsatser er, at lokale data skal bidrage til udvikling og vækst ved at flere relevante data stilles til rådighed for borgere og virksomheder. Spørgsmålet er nu, hvordan denne indsats operationaliseres, herunder i hvilket omfang der er behov for fællesoffentlige og/eller fælleskommunale indsatser til at understøtte det lokale arbejde, som allerede spirer i flere sammenhænge, bl.a. Open Data DK. It-Arkitekturrådet tilkendegav, at fra de kommuner, som allerede arbejder med at åbne for data, er der ønske om opbakning fra KL. Samtidigt er der et ønske om, at de lokale ildsjæle får lov til fortsat at være innovative og prøve nogle ting af i praksis frem for at blive bremset af et statsligt initiativ. Der er etableret en række platforme, som også er åbne overfor at udstille andre myndigheders data. Samtidigt viser erfaringer, at det er nemt og billigt at udstille data, så det er vigtigt, at de fælles kræfter bruges på andre mere komplekse områder. På nuværende tidspunkt er en række data allerede gjort tilgængelige, men de gode cases, hvor andre parter har gjort brug af og skabt værdi med kommunale data, mangler. It-Arkitekturrådet lagde derfor vægt på, at der nu er stort behov for kommunikation med og inddragelse af det private erhvervsliv og andre interessenter. Det kan fx ske gennem brancheforeninger, men brancheforeningerne må ikke stå alene der skal også være direkte dialog med nogle af de mindre aktører, som er hurtige og agile i forhold til at generere og omsætte nye ideer. En del af kommunikationsopgaven er simpelt- 12
13 hen at gøre opmærksom på, hvilken mangfoldighed af ikke personhenførbare data en kommune har registreret. Samtidigt vil det være oplagt at samarbejde med uddannelsesinstitutioner og fx tilbyde brug af data til specialestuderende m.v. En anden udfordring er at sikre, at kommunerne lægger data ud på ensartede måder, så det bliver muligt at sammenligne data på tværs af landet og anvende data på en ensartet måde etc. Derfor er standardarder for data, fastlæggelse af krav til metadata etc. et oplagt fælles indsatsområde, gerne koblet til de fælles modelregler defineret i grunddata regi. Open Data DK er etableret som et initiativ, der håndterer denne problemstilling. Et tredje oplagt tema i en fælles indsats er at dykke ned i mulige praktiske, juridiske og etiske udfordringer, som åbne data skaber. Fx hvis en virksomhed baserer sin forretning på data fra kommunerne, vil det så stille krav om en vis opdateringsfrekvens, som ikke tjener andre formål end at understøtte den private virksomhed. Der er behov for at afdække og tage stilling til disse spørgsmål. Afslutningsvist pegede It-Arkitekturrådet på, at der for kommunerne ikke umiddelbart er en business case i at udstille data, og når man sammenligner med udfordringerne i forhold til it-arkitekturstyring, kan åbne data ses som en luksusinvestering. Samtidigt er der dog også i høj grad et demokratisk aspekt i at åbne og udstille offentlige data, så de er tilgængelige for borgerne. Bilag Bilag 11: Præsentation - Offentlige data skal skabe effektivitet og merværdi. 13
14 7. Integrationsmønstre til Udbetaling Danmark Michael Strand, KOMBIT Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet tager orienteringen til efterretning. Drøftelse Michael Strand indledte med at skitsere baggrunden for, at der er udarbejdet en vejledning i brug af integrationsmønstre. Vejledningen er et af resultaterne af en task force, som har haft fokus på de tværgående sammenhænge mellem de fælleskommunale udbud i KOMBIT regi og Udbetaling Danmarks udbud. Udgangspunktet har ikke været at retænke integrationer, men tværtimod at tage udgangspunkt i det kravmateriale, som allerede er udarbejdet og derudfra lave en vejledning i de foretrukne integrationsmønstre. Vejledningen beskriver en række grundformer for integration. De fleste komplekse integrationer vil indeholde to eller tre af grundformerne. Udover en vejledning i brug af integrationsmønstre har task force arbejdet også identificeret et behov for et etablere to services på serviceplatformen: En fordelingsmekanisme, der muliggør at notater og dokumenter kan transporteres, samt en modregningsmekanisme, der understøtter udveksling af modregninger. Behovet er opstået som følge af en række begrænsninger i kravsætningen til Beskedfordeleren, som betyder, at Beskedfordeleren ikke understøtter kvitteringer og angiver en begrænsning på størrelsen af den enkelte besked. Ved fremadrettet udvikling vil det dog være anderledes, da det nu fællesoffentlige aftale beskedformat kan håndtere kvitteringer. Version 1 af Fordelingsmekanismen er leveret, og der arbejdes på en version 2, der kan understøtte udvekslingen af formularer, blanketter og distribution med digital post. I materialet anvendes betegnelsen fælleskommunale arkitekter for KOM- BIT s udmøntning af den fælleskommunale rammearkitektur i monopolbrudsprojekterne. It-Arkitekturrådet spurgte, hvorfor de først inddrages nu, og om der har været tilstrækkelig kommunal faglighed involveret i beslutningerne. Michael Strand tilkendegav, at KOMBIT fremadrettet vil sikre en tidligere kommu- 14
15 nal involvering. It-Arkitekturrådet understregede vigtigheden af en bred dialog med henblik på tidligt at få afdækket de reelle forretningsmæssige behov, og rådet opfordrede til at sikre tilstrækkelig dialog i forbindelse med Version 2 af fordelingsmekanismen, bl.a. med Digital Post, kompetencer og KL s blanketredaktion. Bilag Bilag 12: Præsentation - Integrationsmønstre til Udbetaling Danmark. 15
16 8. Status på støttesystemer Kenneth Møller Johansen, KOMBIT Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet tager status til efterretning. Drøftelse Kenneth Møller Johansen er ny projektleder på de fælleskommunale støttesystemer, og han er samtidigt projektleder for Sagsoverblik/Partskontakt (SAPA). Han introducerede kort status på arbejdet med støttesystemerne. KMD har også netop allokeret ny projektleder til støttesystemsprojektet. Afklaringsfasen er nu afsluttet, og kodningsfasen er i fuld gang. Aktuelt har KOMBIT fokus på dels at få etableret et godt samarbejde og dels at sikre en robust fremadrettet plan. I det aktuelle planudkast er der lagt op til, at KMD leverer i to releases, hvor der i den første release leveres tilstrækkelig grundfunktionalitet til, at et fagsystem kan begynde at teste op imod støttesystemerne. Det bliver formentlig DHUV, som bliver det første fagsystem, der skal testes op imod de fælles støttesystemer. It-Arkitekturrådet opfordrede KOMBIT til at sikre løbende konkrete leverancer fra KMD, så det bliver muligt at følge tæt, hvad der reelt er produceret. Rådet opfordrede i øvrigt til at afsøge mulighederne for genbrug fra arbejdet med de lokale rammearkitekturservices, fx i forhold til testcases. It-Arkitekturrådet spurgte til, om der er god synergi i at samle projektledelsen for SAPA og støttesystemerne. Det bekræftede Kenneth Møller Johansen, at der er, og hans vurdering var, at det også i kommuner af en rimelig størrelse vil give god mening at samle projektledelsen af dels støttesystemerne og SAPA, og dels KY og KSD. 16
17 9. Status på datafællesskabet og den fælleskommunale serviceplatform Sisse Bang og Mette Holm Simonsen, KOMBIT Indstilling Det indstilles, at It-Arkitekturrådet tager den mundtlige status til efterretning for Datafællesskabet og Serviceplatformen. Drøftelse Sisse Bang og Mette Holm Simonsen redegjorde indledningsvist kort for status i henholdsvis det fælleskommunale datafællesskab og den fælleskommunale serviceplatform. 1. juli var en vigtig milepæl i datafællesskabet, hvor fagsystemprojekterne modtog de tekniske integrationsbeskrivelser. Samtidigt er der, af hensyn til kommunernes budgetlægning, allerede nu udmeldt afregningen for I den kommende periode vil datafællesskabsprojektet primært have fokus på at lukke aftaler og tidsplaner med kildeleverandører samt at fastholde momentum på trods af udmeldingerne om udskudte tidsplaner for monopolbruddet. Samtidigt vil der være fokus på at forberede og lægge en tidsplan for kommunernes mulighed for at ibrugtage integrationer, ud over ibrugtagning i forbindelse med monopolbrudsprojekterne. Vedr. Serviceplatformen, så er der nu i alt 60 kommuner, som anvender Serviceplatformen, og de melder flere og flere gode eksempler ind. På leverandørsiden er der 33 leverandører i produktionsmiljøet, og 26 leverandører i testmiljøet. Interessen for testmiljøet ses som positiv, fordi det viser, at kommunerne stiller krav til deres leverandører om at forholde sig til serviceplatformen. It-Arkitekturrådet anbefalede fokus på at indsamle de gode erfaringer og cases fra både kommuner og leverandører, som kan illustrere både den forretningsmæssige værdi ved serviceplatformen, og at serviceplatformen er nem at bruge. Afslutningsvist redegjorde Mette Holm Simonsen for, at både kommuner og leverandører fortsat oplever uklarhed om forskellen på den fælleskommunale serviceplatform og den fællesoffentlige datafordeler. Derfor er der 17
18 nu fokus på en kommunikationsindsats, som tegner fremtidens billede. It- Arkitekturrådet påpegede, at man også kunne forestille sig, at datafordeleren leverer ind til serviceplatformen. På den måde kan kommunerne fortsat bruge de integrationer, som de nu bygger til Serviceplatformen. Bilag Bilag 13: Præsentation - Status på datafællesskabet og den fælleskommunale serviceplatform. 18
19 10. Scenarier for udfasning af medarbejdersignaturer Erik Helweg-Larsen, KL Indstilling Det indstilles, at: It-Arkitekturrådet giver input til analysens foreløbige konklusioner It-Arkitekturrådet drøfter den mundtlige tilbagemelding fra workshoppen med kommunerne d. 22. september. Drøftelse Erik Helweg-Larsen deltog i stedet for Peter Falkenberg, som var blevet forhindret, og Erik Helweg-Larsen indledte med kort at skitsere baggrunden for udfordringerne med udfasning af medarbejdersignatur. Der er ingen arkitekturmæssig grund til en separat medarbejdersignatur det er et spørgsmål om roller og rettigheder knyttet til de forskellige roller. Medarbejdersignaturen er en besværlig løsning, men en løsning, som har været i brug i mange år og på mange steder, og derfor er der nu en række udfordringer med at udfase den. Regionerne har udarbejdet en analyse, som afdækker konsekvenserne ved 4 scenarier, og Digitaliseringsstyrelsen har afholdt en workshop med henblik på at indhente input fra kommunerne. Her havde kommunerne mulighed for at bidrage med input omkring kommunale forhold, fx at kommunerne i vid udstrækning anvender elektroniske login-løsninger med en elektronisk nøglefil frem for papkortet. Kommunerne skal nu sende skriftlige tilbagemeldinger til Digitaliseringsstyrelsen. Det blev på It-Arkitekturrådsmødet aftalt, at kommunernes input også fremsendes til Peter Falkenberg, KL. It-Arkitekturrådet pegede på, at udfordringerne med en udfasning ikke alene er af teknisk karakter på medarbejderplan har man vænnet sig til en separat signatur, og der opleves modstand mod nu at skulle anvende samme signatur arbejdsmæssigt og privat. Rådet talte om, at et godt billede på sammenhængen er den velkendte håndskrevne signatur, hvor en person har samme underskrift, men i nogle sammenhænge anvender den som privatperson og i andre sammenhængen anvender i den forbindelse med sin arbejdsmæssige rolle. 19
20 Bilag Bilag 14: Præsentation - Scenarier for udfasning af medarbejdersignaturer. 20
21 11. Eventuelt Ghita Thiesen spurgte, om der var medlemmer af rådet, som gerne vil give input til dagsordenen for temadag om kommunal brug af MOX. Henrik Brix meldte sig. Ghita Thiesen orienterede om, at KL har ansat en ny arkitekt. 21
Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv
KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 21. oktober 2015 Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv Henrik Brix Fmd for KIT@ Fmd for IT-arkitekturrådet Favrskov Kommune 1 Den fælleskommunale
Læs mereDagsorden for 18. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Mødet afholdes den 2. maj 2016 kl i: Indhold. Lukkede punkter
Dagsorden for 18. møde i Kommunernes It-Arkitekturråd. Mødet afholdes den 2. maj 2016 kl. 10.00 i: KL, lokale S-10. Der er morgenmad fra kl. 09.30 Indhold Side 1 af 7 Indhold... 1 1. Velkommen og siden
Læs mereDagsorden til 15. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd
NOTAT Dagsorden til 15. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet afholdes den 30. september 2015 i: KL, lokale S-10 Weidekampsgade 10 2300 København S. Den 22. september 2015 Sags ID: SAG-2015-00441
Læs mereReferat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd. ALB@kl.dk Direkte Mobil 2939 3723 Weidekampsgade 10
N OTAT Referat af 13. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet blev afholdt d. 25. februar 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S. Lokale S-10 Den 25. februar 2015 Sags ID: SAG-2015-00439
Læs mere1. ordinære møde og social-fagligt døgn i Kommunernes It-Arkitekturråd
R EFERAT 1. ordinære møde og social-fagligt døgn i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet blev afholdt fra onsdag den 7. marts 2012, kl. 14.00 til torsdag den 8. marts 2012, kl. 14.00. 1. Velkomst... 2 2.
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereTemadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL
Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL DAGENS PROGRAM INITIATIVER I DEN FÆLLESKOMMUNALE
Læs mereReferat af 10. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd
R e f e r a t Referat af 10. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet blev afholdt den 8. maj 2014, på Schæffergården, Gentofte Den 6. juni 2014 Sags ID: SAG-2013-07860 Dok.ID: 1867765 Fremmøde...
Læs mereKOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass
KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles
Læs mereR EFERAT. Referat af 8. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd
R EFERAT Referat af 8. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet blev afholdt den 20. november 2013 kl. 10 16 i lokale S-10 i KL-huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S. Fremmøde... 2 1. Velkommen
Læs mereReferat af 12. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd
R e f e r a t Referat af 12. ordinære møde i Kommunernes It- Arkitekturråd Mødet blev afholdt d. 18. december 2014 i: Indhold 1. 2. 3. 4. 5. 7. 8. 9. 10. 11. KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S.
Læs mereRammearkitekturer der hænger sammen
FDA2018 FÆLLESOFFENTLIG DIGITAL ARKITEKTUR Rammearkitekturer der hænger sammen Erfaringer fra udrulning og implementering af rammearkitekturen i kommunerne Henrik Brix Formand for kommunernes it-arkitekturråd
Læs mereRAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE
RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE IT-arkitekturrådet, Den 1. dec. 2015 Kaare Pedersen, projektchef, KL Bevægelse 2010-15 Monopolbrud og strategi KOMBIT 15% af IT-markedet Arkitekturmål Principper
Læs mereKommunale cases: Frederiksberg & VeRA. Marius Hartmann It og forretningsarkitekt Frederiksberg kommune
Kommunale cases: Frederiksberg & VeRA Marius Hartmann It og forretningsarkitekt Frederiksberg kommune Frederiksberg Det eksisterende systemlandskab af ikkerammearkitektur kompatible systemer vil være et
Læs mereP R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 )
P R O J EKTSKITSE ( B I L A G 7. 1 ) Projekt omkring afprøvning af MOXspecifikationen 1. Formål og baggrund Projekter er et delprojekt under Sager på tværs af it-løsninger og organisatoriske skel, der
Læs mereIntroduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...
N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...
Læs mereSAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ
SAPA ARKITEKTURRAPPORT Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: - Rapportens omfang og indhold er dækkende - SAPA-løsningens brug af
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereLoRA lokal rammearkitektur. Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta
LoRA lokal rammearkitektur Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta Hvad er lokal rammearkitektur Frederiksberg Kommune, KL og Magenta om udvikling af en referenceimplementering af rammearkitekturen.
Læs mereBilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser
Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for
Læs mereProgrambeskrivelse. 5.5 Kommunal implementering af grunddata. 1. Formål og baggrund. Juni 2016
Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Programbeskrivelse 5.5 Kommunal implementering af grunddata www.kl.dk Side 1 af 7 1. Formål og baggrund Det fælleskommunale program har til formål, at understøtte
Læs mereBedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb. Dialogmøde den 24. september 2015
Bedre digitalt samarbejde om komplekse, tværgående forløb Dialogmøde den 24. september 2015 ØKONOMIAFTALE FOR 2015 Digitalt samarbejde om komplekse forløb Parterne er enige om at undersøge de sundhedsfaglige
Læs mereSocialanalyse Øget datadeling på socialområdet
Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Præsentation af foreløbige resultater til Arkitekturrådet 29. april 2015 v/projektleder Michal Ingvald Sørensen, Arbejdsgange & It-arkitektur, KL Baggrund
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs mereFremdrift og fælles byggeblokke
INDSATSOMRÅDE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke Forudsætningen for at udvikle et mere nært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen er at sammentænke digitale løsninger og bygge en fælles digital infrastruktur,
Læs mereR EF ER AT. Referat af 4. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd
R EF ER AT Referat af 4. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet blev afholdt tirsdag den 27. november 2012, kl. 9.30 14.30 i KL- Huset, København. Referat af 4. ordinære møde i Kommunernes
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereFølgegruppe for KDF og SP
REFERAT Følgegruppe for KDF og SP Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen, 20. april 2015 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Kommune Flemming Egeriis Hartwich, Sorø/Ringsted Kommune Henrik Brix,
Læs mereFAGCHEFSEMINAR OKTOBER Gruppearbejde - Monopolbrud
FAGCHEFSEMINAR OKTOBER 2017 Gruppearbejde - Monopolbrud 11-10-2017 GRUPPEARBEJDE Formål og output: Sikre at fagcheferne får overblik over projektaktiviteterne herunder KOMBIT versus DIGIT (STS, SAPA, KY,
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereKOMMISSORIUM FOR KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD REVIDERET VERSION, VEDTAGET AF KL S DIREKTION DEN 5. APRIL 2016
KOMMISSORIUM FOR KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD REVIDERET KOMMISSORIUM, VEDTAGET AF KL S DIREKTION DEN 5. APRIL 2016 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Den fælleskommunale rammearkitektur...3 Formål...4 Mandat...4
Læs mereBehov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet
Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering
Læs mereReferat fra Arkitekturrådets 9. ordinære møde 25. februar 2014
R e f e r a t Referat fra Arkitekturrådets 9. ordinære møde 25. februar 2014 Mødet blev afholdt den 25. februar 2014 kl. 10-16 i mødelokale 2-1 2 i KL- Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S. Referat
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016
Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.
Læs mereGENNEMGANG AF FORSLAG TIL REVIDERET KOMMISSORIUM FOR IT- ARKITEKTURRÅDET
GENNEMGANG AF FORSLAG TIL REVIDERET KOMMISSORIUM FOR IT- ARKITEKTURRÅDET 17. Møde i Kommunernes It-Arkitekturråd, fredag d. 4. marts 2016 Vibeke Normann Oversigt over afsnit Baggrund Rammearkitekturen
Læs mereBilag 8: Program for temadag. Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013
Bilag 8: Program for temadag Bilag til dagsordenspunkt 13: Temadag om arkitekturstyring Revideret pr. 10. september 2013 Tidspunkt Strategisk spor Fælles spor Specialist spor Tidspunkt 10.00-10.15 Velkomst
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Læs mereKL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.
Annoncering af opgave vedr. konsulentb i- stand til standardiseret opsætning og b e- handling af digitale underretninger (adviser) i kommunerne. KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt
Læs mereOS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem
OS2KITOS Kommunernes IT OverbliksSystem Formål Leverancer Succeskriterier Moving target, men som de langt hen ad vejen er blevet kommunikeret indtil nu! Idé Fælles kommunal digitaliseringsstrategi Indsatsområde
Læs mereBORGERBETJENING 3.0 NY FÆLLESKOMMUNAL HANDLINGSPLAN BORGERBETJENING. Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi
BORGERBETJENING 3.0 Temadag om ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi DEN KOMMENDE TIMES PROGRAM Hvor er vi i dag hvor skal vi hen Intro til indsatsområderne: Adgang til egne data Digital Post KOMHEN
Læs mereBilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse
Læs mereReferat af 6. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd
R EFERAT Referat af 6. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Den 28. maj 2013 Sags ID: SAG-2013-02250 Dok.ID: 1693681 Mødet blev afholdt den 8. maj 2013 kl. 10-16 i KL-Huset. Fremmøde... 2 1. Velkommen
Læs mereSAMARBEJDE MAJKONFERENCEN 2016 SAMARBEJDE. Majkonferencen 2016, Herlev Medborgerhus, onsdag d. 18. maj 2016
Majkonferencen 2016, Herlev Medborgerhus, onsdag d. 18. maj 2016 Hvad er det fællesoffentlige niveau? Udfordringer, som vi deler på tværs, som alle parter har en fordel af eller hvor det er nødvendigt
Læs mereN OTAT. Dagsorden til 13. ordinære møde i Kommunernes. Mødet afholdes 25. februar 2015 i: KL-Huset. Weidekampsgade København S.
N OTAT Dagsorden til 13. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet afholdes 25. februar 2015 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S. Lokale S-10 Der vil være morgenmad fra kl. 09.30 og
Læs mereRealisering af gevinster på Sag- og Dokumentområdet
Realisering af gevinster på Sag- og Dokumentområdet Baggrund... 2 Formål... 2 Hovedresultater/leverancer og succeskriterier... 2 Vision... 2 Mål (kortsigtet)... 3 Strategi for udførelsen af arbejdet med
Læs mereReferat af 11. ordinære møde i It- Arkitekturrådet
R e f e r a t Referat af 11. ordinære møde i It- Arkitekturrådet Mødet blev afholdt d. 10. september 2014 i: KL-Huset Weidekampsgade 10 2300 København S. Lokale S-10 Den 18. september 2014 Sags ID: SAG-2013-07862
Læs mereEvaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering
Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereBilag 11: Udkast til kommunikationsstrategi for 2013
NOTAT Bilag 11: Udkast til kommunikationsstrategi for 2013 (Bilag til dagsordenspunkt 12: Strategi for udvikling og udbredelse af rammearkitekturen og kommunikationsstrategi for arkitekturrådet) Introduktion...
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd
Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereKOMBITs arbejde med it-arkitektur
KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs mereSTS-KOMMUNENETVÆRK. 5. og 7. april 2016 Kenneth Møller Johansen
STS-KOMMUNENETVÆRK 5. og 7. april 2016 Kenneth Møller Johansen Første kommune er live på Adgangsstyring Og alle står i kø for at få lov til at teste og anvende Støttesystemerne Første bølge i monopolbruddet
Læs mereRACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur
Bilag 8 til pkt. 9 RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Definitioner... 3 Fælleskommunale arkitekturmål:... 3 Forretningsprocesmønstre... 4 Fælleskommunale
Læs mereDen fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018
1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste
Læs mereProjektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund
Projektbeskrivelse 1.2 Adgang til egne data 1. Formål og baggrund Udviklingen på borgerbetjeningsområdet er gået stærkt. I den foregående fælleskommunale strategiperiode har kommunerne flyttet store dele
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereProjektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.
N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital
Læs mereKommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd
Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop
Læs mereKL SEPTEMBER 2019 BORGERBLIKKET GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN!
KL SEPTEMBER 2019 BORGERBLIKKET GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN! 2 GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN! Borgerne skal opleve en kommunal sektor, der skaber tillid og tryghed, hvor borgeren i højere grad oplever gennemsigtighed
Læs mereAftale med KMD om udfasning af KMD Sag
30. april 2014 KMJ NOTAT Aftale med KMD om udfasning af KMD Sag 1. Om dette notat Dette notat er udarbejdet som orientering til kommunerne og distribueres til alle kommuners lokalt udpegede kontaktperson
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER
ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud
Læs mereD A G S ORDEN. 4. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd
D A G S ORDEN 4. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet afholdes tirsdag den 27. november 2012, kl. 9.30 14.30 i KL- Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S, i mødelokale S-06. 1. Velkommen
Læs mereAfbud: Thomas Martinsen, it-arkitekt i Digitaliseringsforening Sjælland (DIGIT) Lasse, KOMBIT, Rikke Vester Nielsen, KOMBIT
Tidspunkt: 19. februar 2019 kl. 10:00-14:00. Mødested: Mødelokale 1.345 på Rådhuset, Rådhustorvet 4, Horsens Mødelokalet er et internt mødelokale, som ligger på den interne gang til højre for trappen fra
Læs mereMødet blev afholdt den 11. september 2013 kl i lokale S-10 i KL-Huset, Weidekampsgade
N OTAT Referat af 7. ordinære møde i Kommunernes It-Arkitekturråd Mødet blev afholdt den 11. september 2013 kl. 10-16 i lokale S-10 i KL-Huset, Weidekampsgade 10, 2300 København S Fremmøde... 3 1. Velkommen
Læs mereMonopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune
Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:
Læs mereBilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse
Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Hvad er din titel? Student senior it-konsulent It-udviklings- og digitaliseringskonsulent Projektleder IKT-driftchef Projektleder enterprise architect Systemadministrator
Læs mereOS2Kravmotor v. Thomas Martinsen / It-arkitekt DIGIT
OS2Kravmotor v. Thomas Martinsen / It-arkitekt DIGIT Agenda Hvad indeholder kravmotoren og hvordan er den bygget op? Overvejelser om at udbrede scope til funktionelle krav. Åbner OS2kravmotor muligheder
Læs mereNOTAT. Brugerportalsinitiativet
NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale
Læs mereStyregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC)
Styregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC) KOMMISSORIUM Basisinformation Titel Dato + version Styregruppe for modernisering af MedCom infrastruktur (POC) 21-09-2018 + version 1.0 (MedCom)
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereVELKOMMEN Kommunernes data- og infrastrukturdag 2019
VELKOMMEN Kommunernes data- og infrastrukturdag 2019 Vi starter 9.00 Skab netværk og brug hinanden Har du hilst på dem, du sidder ved siden af KOMBIT eftersender link til dagens præsentationer VELKOMMEN
Læs mere1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /
F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereFORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN
GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Proces for udarbejdelse af vision og målbillede for rammearkitekturen Fase 1 (november): Afklaring af vision Workshop om
Læs mereRAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA. IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther
RAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther Agenda Intro - hovedbudskaber Kort om rammearkitektur Status for Støttesystemer, Serviceplatform m.v.
Læs mereDEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN
DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende
Læs mereSTØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING
Bilag 8 seneste version af grundfortællingen Pkt. 11 Grundfortælling om støttesystemer STØTTESYSTEMERNE NØGLEN TIL NYE MULIGHEDER OG FREMTIDENS SAGSBEHANDLING 1 HISTORIEN BAG STØTTESYSTEMERNE KMD har monopol
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereKRAVBANK IT-ANSKAFFELSE OG. En foranalyse igangsat under den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi
IT-ANSKAFFELSE OG KRAVBANK En foranalyse igangsat under den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2016-2020 Forankret under programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. Hvem har været involveret?
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale
Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale Der er udbudt følgende delaftaler: Delaftale 1: Digital forretningsstrategi Delaftale 2: It-strategi og governance Delaftale 3: It-konsulenter
Læs mereINFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,
ARKITEKTUR Kaare Pedersen, Projektchef, KL, kaa@kl.dk Agenda Rammearkitekturprogrammet Det fællesoffentligt arkitekturarbejde HVORFOR ARKITEKTUR? Mindst fire gode grunde 1. Monopolbrud og leverandør lock
Læs mereSAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen
SAPA OG STØTTESYSTEMERNE V/ projektleder Kenneth Møller Johansen I dag 1. KMD Sag: Konkurrence hvordan? 2. Kort om SAPA og om Støttesystemerne 3. Samspil med kommunernes sagsbærende løsninger 4. Hvad gør
Læs mere(Bilag til dagsordenpunkt 7, Føderative sikkerhedsmodeller til Sårjournalen og andre nationale it-løsninger på sundhedsområdet)
N OTAT Den 15. december 2014 Bilag 6 opsamling på høringssvar fra netværket til sikkerhedsmodel for sårjournalen (Bilag til dagsordenpunkt 7, Føderative sikkerhedsmodeller til Sårjournalen og andre nationale
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereDIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING
BORGERBETJENING BORGERBETJENING DIGITAL KOMMUNIKATION OG BORGERBETJENING Marianne Mortensen (mjt@kl.dk) og Flemming Engstrøm (flen@kl.dk) STRATEGIEN STRATEGIEN Hvad kan I forvente i dag? Overblik over
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE. EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær KL har gennemført markedsanalyse på selvbetjeningsløsninger i efteråret 2015: Kommuner
Læs mereAnsøgning til rammearkitekturpuljen 2017
1 Ansøgning til rammearkitekturpuljen 2017 Initiativets titel Videreudvikling af OS2kitos til understøttelse af registrering af opfyldelse af kravene i Persondataforordningen Kommune(r) og evt. eksterne
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereProgrambeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning
Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune
Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab
Læs mereTil kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer
UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,
Læs mereRammearkitektur. Konkurrence og sammenhængende digitalisering
Rammearkitektur Konkurrence og sammenhængende digitalisering Agenda Hvorfor er Rammearkitekturen nødvendig? Hvad indeholder Rammearkitekturen? Hvilke støttesystemer bringer KOMBIT i udbud nu? Status og
Læs merePARADIGMESKIFTET - en grundfortælling
PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereProgrambeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT
Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i
Læs mereDHUV ARKITEKTURRAPPORT
DHUV ARKITEKTURRAPPORT Agenda Baggrund for projektet Projektoverblik (incl. rammearkitektur) Høringssvar Evt. DHUV-projektet har til Arkitekturrådet udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver
Læs mere