Socialkonstruktivisme som videnskabsteori - Sisyfos videnskab. Søren Barlebo Wenneberg WP 2/2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialkonstruktivisme som videnskabsteori - Sisyfos videnskab. Søren Barlebo Wenneberg WP 2/2002"

Transkript

1 Socialkonstruktivisme som videnskabsteori - Sisyfos videnskab Søren Barlebo Wenneberg WP 2/2002 Januar

2 MPP Working Paper No. 2/2002 January 2002 ISBN: ISSN: Department of Management, Politics and Philosophy Copenhagen Business School Blaagaardsgade 23B DK-2200 Copenhagen N Denmark Phone: Fax:

3 Socialkonstruktivisme som videnskabsteori - Sisyfos videnskab Af Søren Barlebo Wenneberg Socialkonstruktivismen har både et dekonstruerende og et konstruktivt potentiale. For selv om den på den ene side demaskerer det nuværende ideologiske billede af videnskaben, så indeholder den på den anden side samtidig kimen til en ny produktiv forståelse af videnskaben. En forståelse hvor videnskaben ikke er noget endeligt eller en gang for alle etableret. En forståelse hvor videnskab tværtom er lig med en evig stræben og et uendeligt arbejde efter at skabe en umulig vished om virkelighedens dybere sammenhænge. Et billede af videnskaben som egentlig passer godt med videnskabsfolkenes selvforståelse. De søger sammenhænge og vished vel vidende, at de aldrig vil kunne være absolut sikre. Det umulige i projektet og den umiddelbare meningsløshed er netop det der i den sidste ende gør den evige og altfortærende søgen meningsfuld. Hermed er det oplagt at opkalde denne videnskabsforståelse efter Sisyfos, som vi - efter Camus fortolkning må opfatte som lykkelig på trods for hans umiddelbare meningsløse stræben efter at få stenen til at hvile på bjergets top. I denne artikel vil jeg kort forsøge at vise denne dobbelthed - hvordan socialkonstruktivismen både dekonstruerer det traditionelle videnskabsbillede og giver grundlaget for en ny forståelse. Dette vil jeg gøre ved først at vise, hvordan dekonstruktionen foregår. Dernæst vil jeg sandsynliggøre, hvordan der eksisterer mange og meget forskellige socialkonstruktivismer. Derefter vil jeg prøve at give en forklaring på, hvorfor så mange unge forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab vælger socialkonstruktivismen. Dette vil tage form af et glidebane-argument man starter med en uskyldig antagelse og ender i en radikal position uden at vide hvordan man skulle kunne stoppe undervejs. Men netop indsigten i, at man bør stræbe mod at undgå glidningen på trods af at det ikke lader sig gøre, udgør udgangspunktet for Sisyfos videnskab. Den nøgne videnskab Når socialkonstruktivismen dekonstruerer den traditionelle videnskabsforståelse, er det den nøgne videnskab, der står tilbage. En videnskab som ikke er indhyllet i et ideologisk slør. Lad os se hvordan. 3

4 Videnskabens udvikling er og har altid været tæt forbundet med en stigende grad af naturalisering (Collin 2001). Forestillingen har været at videnskaben med sine empiriske metoder kan afdække virkeligheden uafhængig af religiøst og ideologisk slør. Den sidste rest af ikke-naturaliseret territorium har været videnskaben selv. Her var det kun filosoffer og videnskabshistorikere, der havde adgang og ret til at udtale sig. I den sidste halvdel af det forrige århundrede blev dette monopol brudt og netop af de såkaldte socialkonstruktivistiske videnskabssociologer. Videnskabens egne empiriske metoder blev rettet mod videnskaben selv. Med overraskende resultater. En reaktion på disse resultater er at afvise dem med udgangspunkt i, at man som praktiserende videnskabsmand eller som filosof og dermed som ekspert i erkendelse ved bedre. En reaktion der lider under, at man så selv underkender videnskabens metodiske styrke. En anden reaktion er, vi videnskabsfolk må lære at leve med disse resultater, selvom de i første omgang udfordrer vores egne barnetro. Hvad fandt man da ud af? Væsentligst er at en række af de typiske forestillinger blev problematiseret. Lad mig nævne tre som selvfølgelig hænger sammen, men som her skilles ad. Videnskaben som dommer om viden: For det første blev troen på, at videnskaben i den sidste ende kunne være dommer angående forholdet mellem vores samfundsmæssige viden om virkeligheden og virkeligheden selv, problematiseret. Videnskabens projekt har været anskuet, som at finde frem til den sande viden om virkeligheden. Dette har man ikke kunne overlade til almindelige folk selv. De var indlysende ofre for ideologi og en række forvridende interesser og faktorer. Det sociale forurenede så sige erkendelsen. Videnskaben skulle netop undgå denne forurening. Gennem en række metodiske forskrifter kunne objektiv erkendelse opnås og gennem videnskabens lange seje træk kunne sikker viden efterhånden fremelskes. Sandhed blev resultatet. Hvis man skulle forstå videnskab som institution og som proces, skulle man altså sætte sig ind i sandheds-, objektivitets- og metodologi-problematikkerne. Indtil omkring 1970 var det altså filosoffernes gebet at forstå og diskutere, hvad videnskab var og burde være. Videnskabsteori var en del af epistemologien. To diskussioner var de væsentligste at forholde sig til, hvis man skulle forstå videnskaben. For det første sandhedsdiskussionen. Hvordan sikrer man at viden korresponderer med virkeligheden. For det andet objektivitetsdiskussionen. Hvordan sikrer man, at viden afspejler virkeligheden og ikke det subjekt, der formulerer denne viden. Begge diskussioner blev diskuteret meget abstrakt og generelt, som involverende generelle erkendelsesteoretiske og ontologiske spørgsmål. 4

5 Men hvis videnskabsfilosofiens udvikling fra positivismen til socialkonstruktivismen over Popper, Kuhn, Lakatos og Feyerabend viser noget, er det at sandhedsproblematikken ikke er så simpel igen. Ja faktisk er hele måden at begribe problemstillingen på problematisk. For det fundamentale skel mellem vores viden og virkeligheden er ikke let at opretholde. Det er i hvert fald ikke videnskabens udgangspunkt og grundlag. Tværtimod er dette skel hvis det overhovedet er muligt resultatet af videnskabens udvikling og aktivitet. Videnskaben flytter løbende grænsen mellem vores ideologiske og samfundsmæssige viden og virkeligheden selv. En gang havde vi både viden om hekse og hekse i virkeligheden. Nu indeholder virkeligheden ikke længere hekse, der er kun viden om hekse. Allerede Kuhns paradigmebegreb og hans inkommensurabilitetstese peger tydeligt i den retning, at skellet mellem vores forestillinger om virkeligheden og virkeligheden ikke er simpelt (Kuhn 1973). Nu kunne man vælge at sige, at videnskaben ikke beskæftiger sig med virkelighedens beskaffenhed, men kun med justificering af videnspåstande. Dette er dog heller ikke uden problemer. For Wittgensteins arbejde med sprogspil og regelfølge vanskeliggør hele forestillingen om, at regler kan fortolkes uden at være forankret i en social praksis (Wittgenstein, 1994). Nu kunne man så hævde at den videnskabelige praksis (habitus) netop var objektiv og fri af forvrængende sociale interesser. Men netop socialkonstruktivisternes casestudier af konkrete videnskabelige arbejder vanskeliggør denne idealistiske forestilling. Videnskabsmænd er mindst lige så interesseladede som alle andre måske endda mere end gennemsnittet. Socialklasser, religiøse overbevisninger, politiske tilhørsforhold og professionelle interesser spiller ind på de videnskabelige aktiviteter. Videnskabsteoriens forskrifter om objektivitet og værdifrihed kan meget nemt falsificeres med empiriske studier. Eksempler er studier af områder som man tidligere opfattede som videnskabelige: f.eks. frenologien og statistik (MacKenzie, 1981). Interessant er også Shapins bog A social history of truth (1994). Hans pointe i denne bog er, at den moderne videnskab institutionaliseres i 1600-tallets England. Dette sker via de engelske gentlemen, som via deres sociale praksisser passer godt til at være pålidelige sandhedsvidner for virkeligheden (Shapin, 1994). Disse gentlemen levede således ofte af afkastet fra deres godser, som de ikke havde den store interesse i, men som alligevel sikrede deres økonomiske situation og muliggjorde konstruktionen af udstyr. Denne økonomiske, sociale og politiske situation sikrede således deres interesseløse position som man efterfølgende har kaldt objektiv. Videnskabens grænser: Den anden forestilling som er blevet problematiseret er forestillingen om grænser. Videnskabens grænser. Ideen om en grænse mellem videnskaben og andre former for vidensskabelse f.eks. religiøse eller politiske kommer frem som en ide om, at selvom man måske ikke kan bevise en videnspåstand, så kan man da i hvert fald se om den er opstillet på en videnskabelig måde. På denne måde kunne man stadig skelne mellem videnskabelige viden og anden form for viden. 5

6 Positivisternes bud på en grænse var ideen om et demarkationskriterium. Deres konkrete bud på et demarkationskriterium var meningskriteriet at udsagn kunne ledes tilbage til empiriske observationer. Demarkationstanken er vigtig, fordi den understøtter ideen om, at videnskab er en hel speciel aktivitet, som kan afgrænses fra andre aktiviteter ved at blive udøvet på en helt speciel facon. Demarkationstanken er også tilstede hos Karl Popper. Popper tog et anderledes udgangspunkt end positivisterne. I stedet for at se induktionsproblemet som et problem, man skal forsøge at løse eller at råde bod på, så han det som et vilkår man ikke kan ændre. Induktion er en logisk ugyldig slutningsform og kan derfor ikke være basen for videnskaben, som skal være sikker og objektiv. Løsningen bestod i at vende problematikken om. Man skal ikke søge at begrunde og verificere udsagn, men forsøge at falsificere hypoteser. Det er videnskabens grundlag, og demarkationskriteriet for al god videnskab er således, hvorvidt et udsagn lader sig falsificere empirisk. Udsagn, viden, hypoteser eller teorier, der ikke lader sig falsificere empirisk, er uvidenskabelige. Forestillingen om et demarkationskriterium det være sig positivisternes meningskriterium eller Poppers falsifikationskriterium er dog ikke nem at opretholde i dag. Selv en mere sofistikeret falsifikationisme som Lakatos er hverken særlig rammende som en beskrivelse af, hvad der rent faktisk foregår i praksis, eller særlig foreskrivende for, hvordan god videnskab burde praktiseres. Grænsen mellem videnskab og ikke-videnskab er heller ikke nem at genfinde i praksis. Socialkonstruktivisternes historiske studier viser, at denne grænse mere har form af en efterrationalisering ud fra nutidige kriterier for, hvad der er god videnskab. Frenologi og eugenik var, da de blev praktiseret, indbegrebet af god videnskab. Det er kun i bakspejlet, at man kan se en tydelig ikke-videnskabelighed. Ligeledes er grænserne mellem videnskab og samfund, vidensproduktion og vidensanvendelse, samt mellem grundvidenskab og anvendt videnskab blevet problematiseret (Gibbons m.fl. 1994; Nowotny m.fl. 2001). I stedet for at se disse grænser som naturlige og eksisterende, ses de som resultatet af boundary work (Gieryn, 1999), der netop har politiske bevæggrunde. Resultatet er, at videnskaben ikke længere kan ses som et bestemt fysisk og rumligt territorium, men i stedet må ses som en social institutionel aktivitet, der hele tiden har behov for at skabe en forestilling om det andet (det samfundsmæssige, det anvendte, det ikkevidenskabelige osv.). Videnskab som abstrakt system Troen på videnskaben som et abstrakt system er den tredje forestilling, som er kommet under angreb. Ofte har et svar på de foregående socialkonstruktivistiske problematiseringer været, at det kan da godt være, at videnskaben er fyldt med forskere med interesser, at objektivitet og sandhed er problematisk at finde i praksis, at grænserne er flydende osv., men videnskaben er netop andet og 6

7 mere end summen af de praktiserende forskere. Man løfte så at sige videnskaben op på et højere niveau. Videnskaben er eksempelvis hos Polanyi (1974) et spirituelt system, og hos Popper tales der om knowledge without a knower (hans tredje verden), eller man taler mere generelt om et view from nowhere. Ligesom markedet har en usynlig hånd, har videnskaben også række funktionelle sociale institutioner, der producerer et overgribende system. Mertons CUDOS-normer er et godt eksempel på denne forestilling. Merton anskuede sociale systemer ved at se om deres dele er funktionelle eller dysfunktionelle i forhold til systemets overordnede funktion. Dette perspektiv styrede også hans syn på videnskaben, som han så som et overordnet system med det formål at producere bekræftet og kumulativ viden. Og i dette perspektiv er CUDOS-normerne funktionelle. De understøtter systemets overordnede funktion og så betyder det ikke så meget, at de enkelte forskere ikke følger normerne, hvis bare konsekvensen for systemet som helhed er, at det opfylder sin funktion. Tankegangen kan sammenlignes med Adam Smiths usynlige hånd. Den enkelte følger muligvis ikke normerne, men den samlede effekt af alle de individuelle handlinger, når de løber sammen, er et abstrakt system, der ser ud til at fungere, som om normerne var gældende. Hermed er Mertons udgangspunkt at gå væk fra den enkelte videnskabsmand/kvinde (ligesom Popper) og hans eller hendes individuelle dyder - og i stedet se videnskabens sociale orden og autoritet som bestemt af upersonlige normer og institutionelle balancer og ordener (Merton 1938; Merton 1957). Videnskaben bliver til en abstrakt størrelse, der ikke er afhængig af de enkelte forskere. I stedet er det sociale faktorer, der holder dette abstrakte system i gang. Nu er det sociale pludselig ikke forurenende faktorer for videnskaben, men de faktorer der holder den virkelige videnskab videnskaben som abstrakt system oppe. Denne tanke er også blevet vanskeligere at opretholde. Både som følge af naturaliseringen af videnskabsforståelsen selv og som en følge af udviklingen inden for moderne samfundsteori. I stedet for abstrakte systemer synes der mere at være tale om lang række sociale institutioner med historier og løbende legitimeringsdiskurser. Og netop her kommer en anden socialkonstruktivistisk position også ind i forståelsen af videnskaben f.eks. gennem forfattere som Foucault, Derrida og Deleuze. Hermed bliver der også en tendens til at se mere traditionelle videnskabsforståelser som ideologier der måske nok ikke er særlig beskrivende for den faktiske aktivitet, som de plæderer at beskrive, men yderst samfundsmæssige funktionelle. Resultatet af disse tre problematiseringer er altså et mere nøgternt syn på videnskaben, der lidt nøgen står tilbage som en række sociale institutioner, der på ingen måde adskiller sig radikalt fra andre sociale institutioner. Videnskaben har intet privilegeret udgangspunkt, nogen selvindlysende 7

8 grænse eller særlig ophøjethed over sig. Den består i den sidste ende også af en række sociale institutioner, der ikke kan begrunde sig selv. En typologi over socialkonstruktivismer Inden vi skal se på, hvad denne socialkonstruktivistiske demaskering af det traditionelle videnskabsbillede medfører, er det vigtigt at kunne mellem forskellige former for socialkonstruktivisme. I det følgende vil ikke mindre end ti former for socialkonstruktivisme blive fremlagt af disse ti er otte af dem beskrevet mere udførligt i (Wenneberg 2000). Den mest udbredte og mindst prætentiøse form for socialkonstruktivisme er det kritiske perspektiv (soc. 1) Her er pointen, at man udelukkende siger, at man er kritisk overfor naturligheder eller noget man tager for givet. Eksemplet kunne være, at man ikke opfatter sorg-adfærd udelukkende som en naturlig kropsreaktion, men som også kulturelt påvirket. Det er ofte denne form for socialkonstruktivisme, som folk finder tillokkende. Den siger, at man ikke skal tage overfladen det naturlige for givet, men lede bagved efter de oprindelige/faktiske mekanismer og sammenhænge. Som detektiven der finder det rette mønster bag ved det falske ydre. Ofte rettes denne form for socialkonstruktivisme mod områder, som menes være bestemt af naturen eller det fysiske, og som i stedet afsløres som socialt bestemt. Når det kritiske perspektiv rettes mod et område, så opløser de vante strukturer og konturer sig. Virkeligheden bliver så at sige flydende. Måske vil man pege på noget socialt bag ved de vante strukturer, men dette sociale kan selv udsættes for det kritiske perspektiv. Man kan håndtere dette ved, at man igen fæstner virkeligheden i en teori for det sociale. Denne teori genindfører så en ny fast grund, hvor virkelighedens elementer er fastlagt af teoretisk vej. Denne teori kan selvfølgelig se ud på meget forskellig måde, og behøver absolut ikke være socialkonstruktivistisk, men kan være det. En socialkonstruktivistisk samfundsteori (sociologisk teori) vil lægge vægt på, at samfundet er udtryk for en menneskelig konstruktion. Denne kan forekomme i forskellige versioner: en hvor det sociale skabes på en grund af materialitet (soc. 2) (Marx-traditionen og ses hos Berger og Luckmann), og en hvor det sociale skaber sig selv (soc. 3) (ses f.eks. hos Foucault). Der kan også være forskelle angående hvorvidt det sociale skabes via enkeltindividerne eller er kollektivt i udgangspunktet. Som det ses hos Berger og Luckmann (1966) kan man forsøge at differentiere sin samfundsteori fra den epistemologiske diskussion, der følger af, at man anvender en af de konstruktivistiske samfundsteorier på vidensinstitutionen selv. Men den epistemologiske diskussion følger naturligt. Den epistomologiske socialkonstruktivisme siger således, at også viden er konstrueret socialt og dermed skal udsættes for sociologisk forklaring. Denne socialkonstruktivisme findes i to varianter en der fokuserer på viden om den sociale verden (soc. 4) (sociale fakta) og en der fokuserer på viden 8

9 om den fysiske verden (soc. 5) denne findes typisk i den version, som blev skitseret i det ovenstående, hvor det handlede om en socialkonstruktivistisk videnskabsteori (soc. 6) hvor vægten ligger på den videnskabeligt producerede viden om det fysiske. Som en naturlig konsekvens og forlængelse af den epistemologiske diskussion om socialkonstruktivisme begynder man også at diskutere problemstillingens ontologiske side. Hvorvidt ikke bare viden om verden, men verden selv er socialt konstrueret. Denne udgave af socialkonstruktivismen findes også i to former. Den ene siger, at den sociale verden er socialt konstrueret (soc. 7) f.eks. i betydningen at al menneskelig handlen har et videnselement knyttet til sig. Den anden siger, at den fysiske verden er socialt konstrueret (soc. 8) igennem vores erkendelse af den en idealistisk position. En socialkonstruktivistisk position kan også bestemmes ved at tage udgangspunkt i, at vi er med til at konstruere vores virkelighed ikke bare gennem ubevidst evolution. Men også gennem bevidst refleksion. Denne indsigt bringer også en etisk refleksion (soc. 9) med sig. At vi må engagere os, være kritiske og tage ansvar for vores sociale konstruktioner. En sidste socialkonstruktivisme, som måske nok allerede ligger i soc. 3 (at det sociale skaber sig selv), men som eksplicit kan udfoldes til at være en filosofisk verdensanskuelse og dermed mere end en sociologisk teori, er den socialkonstruktivisme, der afviser, at der uden for de sociale konstruktioner er nogen fysisk realitet. Det er den totale socialkonstruktivisme (soc. 10). Den kan udtrykkes forskelligt, men i dag udtrykkes den ofte i diskursanalytiske termer. Ikke alene skaber det sociale det sociale, men vi er bundet til det sociale i en sådan grad, at vi ikke alene er henvist til det sociale i praksis, men også i tænkningen. Vi kan end ikke tænkes os noget uden for det sociale. Den socialkonstruktivistiske glidebane Når nu socialkonstruktivisme-typologien er på plads, kan vi bedre forstå, hvorfor så mange unge forskere bliver socialkonstruktivister. Og hvordan det hænger sammen med den nøgne beskrivelse af videnskaben. For netop disse to indsigter har tilsammen omsiggribende konsekvenser for videnskabens vidensmæssige autoritet. Ikke mindst inden for samfundsvidenskaberne. Naturaliseringen og dens opgør med troen på et privilegeret udgangspunkt kaster forskeren ud på epistemologisk glatis. Lad mig kort gennemgå hvordan dette sker i tre trin. Den gode samfundsforsker er altid kritisk overfor naturligheder og selvfølgeligheder. Man skal forsøge at aflure virkeligheden og afsløre naturligheder som falske. En god kritisk samfundsforsker opløser så at sige den naturlige virkelighedsopfattelse. På den måde er alle gode samfundsforskere opdraget til at være socialkonstruktivist af type 1 slagsen. Dette er første trin, og så langt er der ingen problemer. 9

10 Men samtidig efterlader den gode samfundsforsker vores virkelighedsopfattelse i en noget udflydende form. Når de naturlige kategorier er væk, flyder virkeligheden ud. Når vores oplevelse af sorg som noget privat, individuelt og kropsligt opløses og dekonstrueres, hvad er sorg så? Og hvad er der nedenunder dette epi-fænomen? Det er i denne situation, at den gode samfundsforsker begynder at teoretisere. Virkeligheden lægges igen fast gennem en række teoretiske forudforståelser. De findes i mange udgaver. Nogle socialkonstruktivistiske (soc. 2 og soc. 3), andre ikke. Berger og Luckmanns teori er et eksempel på en blanding. Her er sorg en internaliseret social institution. Dette er det andet trin, og her er der heller ikke nogen problemer. Måske kan man være uenighed om, hvorvidt en sådan socialkonstruktivistisk social teori er korrekt, men den er absolut ikke udtryk for dårlig videnskab eller andet slemt tvært om. Disse teorier om det sociale kan så rettes mod den sociale institution, vi kalder viden. Hermed bliver viden til eksempelvis internaliserede objektiverede og legitimerede eksternaliseringer af menneskelig adfærd (soc. 4 og soc. 5). Dette er i og for sig uproblematisk forudsat, at man kan opretholde en distinktion mellem det vi i samfundet kalder viden og så viden i sin filosofiske og epistemologiske forstand, som viden om virkeligheden ( justified true belief ). Dette er præcis, hvad Berger og Luckmann gør i deres bog. Men det er lige her, at problemerne begynder. For den instans, der skulle opretholde og indfri dette skel mellem det vi opfatter som viden og så rigtig altså sand viden, er netop videnskaben. Og vel at mærke en privilegeret videnskab, der kan levere den objektive sandhed. Den videnskab der er behov for, for at lave dette skel, er ikke bare en helt almindelig social institution. Der er behov for en instans, der hæver sig op over det menneskelige og det sociale. Som Popper, Polanyi og Merton gerne ser videnskaben. Men det er netop dette videnskabssyn som de socialkonstruktivistiske videnskabssociologer gør op med. Den nøgne videnskab kan ikke levere dette guddommelig bidrag. En af de væsentligste konsekvenser af dette er, at videnskabelig viden også må ses som en social institution (soc. 6), der i den sidste ende ikke er begrundet gennem andet end troen på den og dens fortsatte tilstedeværelse. Det klassiske videnssociologiske relativismeproblem dukker hermed op. Videnskabelig viden er ikke særligt begrundet, og har i den sidste ende ingen epistemologisk fortrinsret over for f.eks. pseudo-videnskabelige videnspåstande. Man starter som god kritisk samfundsforsker og ender som relativist. Det er, hvad jeg kalder den socialkonstruktivistiske glidebane. Den er ingen naturlige steder, hvor man kan hoppe af undervejs. I hvert fald ikke, når videnskaben ikke længere kan skelne mellem samfundsmæssige viden og rigtig (videnskabelig) viden. Ja faktisk kan glidebanen fortsætte længere endnu. Man kan også på baggrund af videnskabsforståelsens seneste udviklinger få så store problemer med at skelne mellem viden og virkelighed, at man ender i en ontologisk idealisme, hvor også virkeligheden selv er socialt konstrueret (soc. 7, soc. 8 og soc. 10). 10

11 Hvad kan vi lære af dette? For det første kan vi bruge det til at forstå, hvorfor så mange unge forskere ubekymret bekender sig til socialkonstruktivismen. De starter forståeligt og acceptabelt nok på toppen af glidebanen (soc. 1), og så glider de lidt ned af banen. Det er faktisk formålet med videnskaben at opløse nogle af de traditionelle forestillinger. Førhen ville de dog så stoppe netop fordi de var videnskabelige. Videnskaben i sig selv ville levere et grundlag, som ikke kunne relativeres. Men det er netop dette uproblematiserede grundlag der nu er væk. Derfor er der ikke længere nogen naturlig stoppeklods, der gør at man undgår at havne i en relativistisk position. Mange af socialkonstruktivismens tilhængere har på grund af de mange forskellige socialkonstruktivismer ikke lige øje for skellet mellem det uproblematiske udgangspunkt og den radikale erkendelsesteoretiske relativisme, som de ender i, og derfor erklærer de ubekymret deres socialkonstruktivistiske ståsted. For det andet kan vi bedre forstå, hvad det er, der gør socialkonstruktivisterne så udskældte, at man ligefrem er endt i en science war, hvor alle gode videnskabsfolk og filosoffer har samlet sig for at protestere imod denne demaskering af videnskaben. Socialkonstruktivismen har med deres empiriske studier fjernet det traditionelle uproblematiserede grundlag som sikrede, at videnskaben kan levere det grundlag den gerne skulle levere. Så reaktionen er forståelig, men samtidig selv noget undergravende, da man i den sidste ende gør sig klogere end dem, der har studeret videnskaben med videnskabelige metoder. Videnskab som Sisyfos-arbejde Jeg er af den overbevisning, at videnskabens privilegerede status er tabt. Den bundede i et ideologisk videnskabssyn, som vi ikke længere kan opretholde. På den anden side må vi også indse, at relativismen er et stort problem. For videnskabens funktion i samfundet som vi inden for videnskabsstudierne også er begyndt at få øjnene op for (Gibbons m.fl. 1994; Nowotny m.fl. 2001) er netop at levere viden, der er tillid til og som derfor er social robust. Og en videnskab der hele tiden leverer to modstridende svar på alle spørgsmål er ikke tillidsvækkende (i hvert fald ikke indtil videre). Vores retssystem har f.eks. ikke plads til denne ambivalens. Relativismen skal altså håndteres. Men ikke som et filosofisk problem, men som et socialt. Vores samfund, specielt dets ekspertkultur og professionsbasering er baseret på, at vi kan finde et svar, der er tillidsvækkende. En videnskab, der ikke kan finde et svar, er ikke en brugbar videnskab. Hvis der findes flere videnspåstande, som alle kan være lige gyldige, vil de institutioner, der er baseret på den videnskabelige viden, blive handlingslammede. De er baserede på, at de netop ikke arbitrært og viljesmæssigt skal tage stilling, men at de kan basere deres handlinger på viden og fornuft. Det er lige præcist her, at socialkonstruktivismen byder sig til på konstruktiv vis. Den er ikke bare med til at rive videnskaben ned fra piedestalen, den kan også være med til at opretholde 11

12 videnskaben som social funktionel. For socialkonstruktivismen indeholder en opbyggelig pointe i sig: vi kan skabe de sociale institutioner, som vi har behov for. Videnskaben er ikke bare en social institution der evolutionært udvikler sig den. Den kan også designes intentionelt, så den kan opfylde vores samfundsmæssige behov. Sociale konstruktioner skal altså designes således, at vi kan håndtere relativismen. Vi må skabe sociale rum, hvor sandhed som regulativt ideal stadig er gældende som en social norm, og hvor objektivitetsnormen kan bruges til at diskvalificere forvrængende sociale interesser, hvis de kan identificeres. Sociale rum fyldt med kritik og tillid bliver hermed videnskabens grundlag. Kritik af noget, som kun er muligt fordi man samtidig har tillid til noget andet, som man så kritiserer ud fra. Ved at være baseret på sådanne designede sociale institutioner, som indsocialiseres gennem forskeruddannelse og lignende, kan videnskaben håndtere relativismen. Den kan som social institution designes på en sådan måde, at den stadig kan levere troværdig viden til samfundet. Hvis vi ved, at videnskaben er baseret på en tro på sandheden er opnåelig, og hvis vi ved, at videnskaben som institution er det aktuelt bedste forsøg på at indfri denne tro, så risikerer vi at have tillid til den. Men det kræver konstant arbejde. Stædigt må vi hele tiden forsøge at komme op ad glidebanen vel vidende at det principielt ikke lader sig gøre. Men selv om det filosofisk er absurd, er det samfundsmæssigt tilstrækkeligt til at være funktionelt. Og som Camus siger, må vi betragte Sisyfos som lykkelig. Den moderne oplyste forsker bærer sin relativistiske byrde med et smil. Den nye videnskabssyn ser altså videnskaben som en social institution hverken mere eller mindre. Men det er den sociale institution, hvor man gjort mest for at sikre, at vidensproduktionen ikke kun er en afspejling af egne sociale interesser. At man kan tage ved lære af egne fejl, og at institutionen hele tiden udsætter sig selv for kritik og reflekterer over sin egen rolle. Moderne videnskabsforskning studerer netop hvordan dette foregår. Den ser på forskernes tænkning, de sociale strukturer (normer, stratifikation osv.), økonomiske ressourcer, politiske agenda osv. Den ser heller ikke videnskaben som isoleret fra resten af samfundet, men tværtimod som en central samfundsmæssig institution, der på utallige måder altid-allerede er bundet op i en konkret samfundsmæssig kontekst. Tilbage står en videnskabsforståelse, der ikke længere har andet tilbage i sig end kravet om en uendelig åbenhed over for kritik og refleksion. Videnskabeligheden er bundet til denne åbenhed, som aldrig kan stilles endegyldigt tilfreds. Den må hele tiden fornys som stenen der ruller ned på den anden side af bjerget. 12

13 Referencer Berger, Peter L. og Luckmann, Thomas (1966): Den samfundsskabte virkelighed, Lindhardt og Ringhof. Collin, Finn (2001): Oplæg til filosofiforeningens årsmøde. Gibbons, Michael m.fl. (1994): The new production of knowledge. Sage. Gieryn, (1999): Introduction and Epilogue of: Cultural Boundaries of Science: Credibility on the Line. In Cultural Boundaries of Science: Credibility on the Line. University of Chicago Press. Kuhn, Thomas S. (1973): Videnskabens revolutioner. Fremad. Oprindeligt MacKenzie, D.A., (1981): Statistics in Britain The Social Construction of Scientific Knowledge. Edinburgh University Press. Merton, Robert K. (1938): Science, Technology and Society in Seventeenth century. Howard Eertig. Merton, Robert K. (1957): Social Theory and Social Structure, specielt kap. XIV. XVIII og XX. Free Press, Glencoe. Nowotny, Helga m.fl. (2001). Re-Thinking Science. Polity Press. Polanyi, Michel (1974): Personal knowledge. University of Chicago Press. Popper, Karl (1995): The Logic of Scientific Discovery. Routledge. Oprindeligt Shapin, Steve (1994): A social history of truth. University of Chicago Press. Wenneberg, Søren (2000): Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver. Samfundslitteratur. Wittgenstein, Ludwig (1994): Filosofiske undersøgelser, Munksgaard/Rosinante. 13

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Efterløn et forældet gode?

Efterløn et forældet gode? Efterløn et forældet gode? Asbjørn Sander Loua Casper Broskov Sommer Casper Nikolaj Funch Kofoed Lise Fauerby Louise Linnea Kron Kristina Bille Nielsen Efterløn - et forældet gode? I hvor høj grad er

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Videnskabelig udvikling

Videnskabelig udvikling Videnskabelig udvikling - evolutionær eller revolutionær? Eksamensopgave i videnskabsteori E2010 ved Finn Olesen Afleveret d. 12. januar 2011 Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Naturvidenskabens væsen - og naturfagsundervisning i folkeskolen

Naturvidenskabens væsen - og naturfagsundervisning i folkeskolen Naturvidenskabens væsen - og naturfagsundervisning i folkeskolen Af Keld Conradsen Abstract Naturvidenskaben er en grundpille i den moderne civilisation. Borgere i et demokratisk, sekulariseret samfund

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale

Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Videnskabsteori og etik for fysikere 2008 Kursusmateriale Kurt Møller Pedersen April 2008 Indhold Kursus-uge 1: Videnskabelige revolutioner og introduktion 1 1 Stig Andur Pedersen, Paradigmeskiftets fader,

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558

Virkeligheden under overfladen? Sociologiens videnskabsteori Eks.nr.: 2563 & 2558 Indholdsfortegnelse INDLEDNING (2563 & 2558)...2 PROBLEMFORMULERING (2563 & 2558)...3 VALG AF TEORETIKERE (2563 & 2558)...3 LÆSEVEJLEDNING (2563 & 2558)...4 VIRKELIGHEDSOPFATTELSEN HOS KRITISK REALISME

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Argumentation og begrundelse

Argumentation og begrundelse Argumentation og begrundelse Indledning Begrundelse og argumentation o Erkendelsesteori o Begrundelse. o Slutningsformer. o Et indlæg vedrørende praktisk argumentation. Forelæsningsnote i videnskabsteori

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA

Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Den eksistentialistiske kop kaffe Eksistentialisme i globaliseringens tid. Af Claus Elholm Andersen, dansk lektor, University of Minnesota, Minneapolis, USA Da jeg forleden morgen, som enhver anden, stod

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program.

Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. Forelæsninger om it i det færøske sundhedsvæsen. Program. 19:30 Velkomst og præsentation 19:40. Oplæg v/lektor 20:15 **** Spørgsmål 20:25 Kaffepause 20:50 Effektmåling. Oplæg v/ Lektor Povl Erik Rostgaard

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION

INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION Indholdsfortegnelse INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING HERMENEUTIK GADAMER ONTOLOGISK HERMENEUTIK FORSTÅELSE VIRKNINGSHISTORIE FORNUFT OG TRADITION HABERMAS KRITISK HERMENEUTIK KOMMUNIKATIV RATIONALITET

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE

AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE AT VÆRE KØN ELLER IKKE AT VÆRE DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE BASISSTUDIUM HUS 19.1, 3. SEMESTER 2011 AFLEVERET 21-12-2011 GRUPPE 5: AF: JOSEFINE SKOVGAARD HANSEN, SEBASTIAN BRERUP, RONNI F. NORDSTRØM, MAJA

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse. Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Kulturopbygning og nærværsfremmende ledelse Sammen om en bedre kommune Høyanger, 29. april 2014. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 20

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere