Socialkonstruktivisme som videnskabsteori - Sisyfos videnskab. Søren Barlebo Wenneberg WP 2/2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialkonstruktivisme som videnskabsteori - Sisyfos videnskab. Søren Barlebo Wenneberg WP 2/2002"

Transkript

1 Socialkonstruktivisme som videnskabsteori - Sisyfos videnskab Søren Barlebo Wenneberg WP 2/2002 Januar

2 MPP Working Paper No. 2/2002 January 2002 ISBN: ISSN: Department of Management, Politics and Philosophy Copenhagen Business School Blaagaardsgade 23B DK-2200 Copenhagen N Denmark Phone: Fax:

3 Socialkonstruktivisme som videnskabsteori - Sisyfos videnskab Af Søren Barlebo Wenneberg Socialkonstruktivismen har både et dekonstruerende og et konstruktivt potentiale. For selv om den på den ene side demaskerer det nuværende ideologiske billede af videnskaben, så indeholder den på den anden side samtidig kimen til en ny produktiv forståelse af videnskaben. En forståelse hvor videnskaben ikke er noget endeligt eller en gang for alle etableret. En forståelse hvor videnskab tværtom er lig med en evig stræben og et uendeligt arbejde efter at skabe en umulig vished om virkelighedens dybere sammenhænge. Et billede af videnskaben som egentlig passer godt med videnskabsfolkenes selvforståelse. De søger sammenhænge og vished vel vidende, at de aldrig vil kunne være absolut sikre. Det umulige i projektet og den umiddelbare meningsløshed er netop det der i den sidste ende gør den evige og altfortærende søgen meningsfuld. Hermed er det oplagt at opkalde denne videnskabsforståelse efter Sisyfos, som vi - efter Camus fortolkning må opfatte som lykkelig på trods for hans umiddelbare meningsløse stræben efter at få stenen til at hvile på bjergets top. I denne artikel vil jeg kort forsøge at vise denne dobbelthed - hvordan socialkonstruktivismen både dekonstruerer det traditionelle videnskabsbillede og giver grundlaget for en ny forståelse. Dette vil jeg gøre ved først at vise, hvordan dekonstruktionen foregår. Dernæst vil jeg sandsynliggøre, hvordan der eksisterer mange og meget forskellige socialkonstruktivismer. Derefter vil jeg prøve at give en forklaring på, hvorfor så mange unge forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab vælger socialkonstruktivismen. Dette vil tage form af et glidebane-argument man starter med en uskyldig antagelse og ender i en radikal position uden at vide hvordan man skulle kunne stoppe undervejs. Men netop indsigten i, at man bør stræbe mod at undgå glidningen på trods af at det ikke lader sig gøre, udgør udgangspunktet for Sisyfos videnskab. Den nøgne videnskab Når socialkonstruktivismen dekonstruerer den traditionelle videnskabsforståelse, er det den nøgne videnskab, der står tilbage. En videnskab som ikke er indhyllet i et ideologisk slør. Lad os se hvordan. 3

4 Videnskabens udvikling er og har altid været tæt forbundet med en stigende grad af naturalisering (Collin 2001). Forestillingen har været at videnskaben med sine empiriske metoder kan afdække virkeligheden uafhængig af religiøst og ideologisk slør. Den sidste rest af ikke-naturaliseret territorium har været videnskaben selv. Her var det kun filosoffer og videnskabshistorikere, der havde adgang og ret til at udtale sig. I den sidste halvdel af det forrige århundrede blev dette monopol brudt og netop af de såkaldte socialkonstruktivistiske videnskabssociologer. Videnskabens egne empiriske metoder blev rettet mod videnskaben selv. Med overraskende resultater. En reaktion på disse resultater er at afvise dem med udgangspunkt i, at man som praktiserende videnskabsmand eller som filosof og dermed som ekspert i erkendelse ved bedre. En reaktion der lider under, at man så selv underkender videnskabens metodiske styrke. En anden reaktion er, vi videnskabsfolk må lære at leve med disse resultater, selvom de i første omgang udfordrer vores egne barnetro. Hvad fandt man da ud af? Væsentligst er at en række af de typiske forestillinger blev problematiseret. Lad mig nævne tre som selvfølgelig hænger sammen, men som her skilles ad. Videnskaben som dommer om viden: For det første blev troen på, at videnskaben i den sidste ende kunne være dommer angående forholdet mellem vores samfundsmæssige viden om virkeligheden og virkeligheden selv, problematiseret. Videnskabens projekt har været anskuet, som at finde frem til den sande viden om virkeligheden. Dette har man ikke kunne overlade til almindelige folk selv. De var indlysende ofre for ideologi og en række forvridende interesser og faktorer. Det sociale forurenede så sige erkendelsen. Videnskaben skulle netop undgå denne forurening. Gennem en række metodiske forskrifter kunne objektiv erkendelse opnås og gennem videnskabens lange seje træk kunne sikker viden efterhånden fremelskes. Sandhed blev resultatet. Hvis man skulle forstå videnskab som institution og som proces, skulle man altså sætte sig ind i sandheds-, objektivitets- og metodologi-problematikkerne. Indtil omkring 1970 var det altså filosoffernes gebet at forstå og diskutere, hvad videnskab var og burde være. Videnskabsteori var en del af epistemologien. To diskussioner var de væsentligste at forholde sig til, hvis man skulle forstå videnskaben. For det første sandhedsdiskussionen. Hvordan sikrer man at viden korresponderer med virkeligheden. For det andet objektivitetsdiskussionen. Hvordan sikrer man, at viden afspejler virkeligheden og ikke det subjekt, der formulerer denne viden. Begge diskussioner blev diskuteret meget abstrakt og generelt, som involverende generelle erkendelsesteoretiske og ontologiske spørgsmål. 4

5 Men hvis videnskabsfilosofiens udvikling fra positivismen til socialkonstruktivismen over Popper, Kuhn, Lakatos og Feyerabend viser noget, er det at sandhedsproblematikken ikke er så simpel igen. Ja faktisk er hele måden at begribe problemstillingen på problematisk. For det fundamentale skel mellem vores viden og virkeligheden er ikke let at opretholde. Det er i hvert fald ikke videnskabens udgangspunkt og grundlag. Tværtimod er dette skel hvis det overhovedet er muligt resultatet af videnskabens udvikling og aktivitet. Videnskaben flytter løbende grænsen mellem vores ideologiske og samfundsmæssige viden og virkeligheden selv. En gang havde vi både viden om hekse og hekse i virkeligheden. Nu indeholder virkeligheden ikke længere hekse, der er kun viden om hekse. Allerede Kuhns paradigmebegreb og hans inkommensurabilitetstese peger tydeligt i den retning, at skellet mellem vores forestillinger om virkeligheden og virkeligheden ikke er simpelt (Kuhn 1973). Nu kunne man vælge at sige, at videnskaben ikke beskæftiger sig med virkelighedens beskaffenhed, men kun med justificering af videnspåstande. Dette er dog heller ikke uden problemer. For Wittgensteins arbejde med sprogspil og regelfølge vanskeliggør hele forestillingen om, at regler kan fortolkes uden at være forankret i en social praksis (Wittgenstein, 1994). Nu kunne man så hævde at den videnskabelige praksis (habitus) netop var objektiv og fri af forvrængende sociale interesser. Men netop socialkonstruktivisternes casestudier af konkrete videnskabelige arbejder vanskeliggør denne idealistiske forestilling. Videnskabsmænd er mindst lige så interesseladede som alle andre måske endda mere end gennemsnittet. Socialklasser, religiøse overbevisninger, politiske tilhørsforhold og professionelle interesser spiller ind på de videnskabelige aktiviteter. Videnskabsteoriens forskrifter om objektivitet og værdifrihed kan meget nemt falsificeres med empiriske studier. Eksempler er studier af områder som man tidligere opfattede som videnskabelige: f.eks. frenologien og statistik (MacKenzie, 1981). Interessant er også Shapins bog A social history of truth (1994). Hans pointe i denne bog er, at den moderne videnskab institutionaliseres i 1600-tallets England. Dette sker via de engelske gentlemen, som via deres sociale praksisser passer godt til at være pålidelige sandhedsvidner for virkeligheden (Shapin, 1994). Disse gentlemen levede således ofte af afkastet fra deres godser, som de ikke havde den store interesse i, men som alligevel sikrede deres økonomiske situation og muliggjorde konstruktionen af udstyr. Denne økonomiske, sociale og politiske situation sikrede således deres interesseløse position som man efterfølgende har kaldt objektiv. Videnskabens grænser: Den anden forestilling som er blevet problematiseret er forestillingen om grænser. Videnskabens grænser. Ideen om en grænse mellem videnskaben og andre former for vidensskabelse f.eks. religiøse eller politiske kommer frem som en ide om, at selvom man måske ikke kan bevise en videnspåstand, så kan man da i hvert fald se om den er opstillet på en videnskabelig måde. På denne måde kunne man stadig skelne mellem videnskabelige viden og anden form for viden. 5

6 Positivisternes bud på en grænse var ideen om et demarkationskriterium. Deres konkrete bud på et demarkationskriterium var meningskriteriet at udsagn kunne ledes tilbage til empiriske observationer. Demarkationstanken er vigtig, fordi den understøtter ideen om, at videnskab er en hel speciel aktivitet, som kan afgrænses fra andre aktiviteter ved at blive udøvet på en helt speciel facon. Demarkationstanken er også tilstede hos Karl Popper. Popper tog et anderledes udgangspunkt end positivisterne. I stedet for at se induktionsproblemet som et problem, man skal forsøge at løse eller at råde bod på, så han det som et vilkår man ikke kan ændre. Induktion er en logisk ugyldig slutningsform og kan derfor ikke være basen for videnskaben, som skal være sikker og objektiv. Løsningen bestod i at vende problematikken om. Man skal ikke søge at begrunde og verificere udsagn, men forsøge at falsificere hypoteser. Det er videnskabens grundlag, og demarkationskriteriet for al god videnskab er således, hvorvidt et udsagn lader sig falsificere empirisk. Udsagn, viden, hypoteser eller teorier, der ikke lader sig falsificere empirisk, er uvidenskabelige. Forestillingen om et demarkationskriterium det være sig positivisternes meningskriterium eller Poppers falsifikationskriterium er dog ikke nem at opretholde i dag. Selv en mere sofistikeret falsifikationisme som Lakatos er hverken særlig rammende som en beskrivelse af, hvad der rent faktisk foregår i praksis, eller særlig foreskrivende for, hvordan god videnskab burde praktiseres. Grænsen mellem videnskab og ikke-videnskab er heller ikke nem at genfinde i praksis. Socialkonstruktivisternes historiske studier viser, at denne grænse mere har form af en efterrationalisering ud fra nutidige kriterier for, hvad der er god videnskab. Frenologi og eugenik var, da de blev praktiseret, indbegrebet af god videnskab. Det er kun i bakspejlet, at man kan se en tydelig ikke-videnskabelighed. Ligeledes er grænserne mellem videnskab og samfund, vidensproduktion og vidensanvendelse, samt mellem grundvidenskab og anvendt videnskab blevet problematiseret (Gibbons m.fl. 1994; Nowotny m.fl. 2001). I stedet for at se disse grænser som naturlige og eksisterende, ses de som resultatet af boundary work (Gieryn, 1999), der netop har politiske bevæggrunde. Resultatet er, at videnskaben ikke længere kan ses som et bestemt fysisk og rumligt territorium, men i stedet må ses som en social institutionel aktivitet, der hele tiden har behov for at skabe en forestilling om det andet (det samfundsmæssige, det anvendte, det ikkevidenskabelige osv.). Videnskab som abstrakt system Troen på videnskaben som et abstrakt system er den tredje forestilling, som er kommet under angreb. Ofte har et svar på de foregående socialkonstruktivistiske problematiseringer været, at det kan da godt være, at videnskaben er fyldt med forskere med interesser, at objektivitet og sandhed er problematisk at finde i praksis, at grænserne er flydende osv., men videnskaben er netop andet og 6

7 mere end summen af de praktiserende forskere. Man løfte så at sige videnskaben op på et højere niveau. Videnskaben er eksempelvis hos Polanyi (1974) et spirituelt system, og hos Popper tales der om knowledge without a knower (hans tredje verden), eller man taler mere generelt om et view from nowhere. Ligesom markedet har en usynlig hånd, har videnskaben også række funktionelle sociale institutioner, der producerer et overgribende system. Mertons CUDOS-normer er et godt eksempel på denne forestilling. Merton anskuede sociale systemer ved at se om deres dele er funktionelle eller dysfunktionelle i forhold til systemets overordnede funktion. Dette perspektiv styrede også hans syn på videnskaben, som han så som et overordnet system med det formål at producere bekræftet og kumulativ viden. Og i dette perspektiv er CUDOS-normerne funktionelle. De understøtter systemets overordnede funktion og så betyder det ikke så meget, at de enkelte forskere ikke følger normerne, hvis bare konsekvensen for systemet som helhed er, at det opfylder sin funktion. Tankegangen kan sammenlignes med Adam Smiths usynlige hånd. Den enkelte følger muligvis ikke normerne, men den samlede effekt af alle de individuelle handlinger, når de løber sammen, er et abstrakt system, der ser ud til at fungere, som om normerne var gældende. Hermed er Mertons udgangspunkt at gå væk fra den enkelte videnskabsmand/kvinde (ligesom Popper) og hans eller hendes individuelle dyder - og i stedet se videnskabens sociale orden og autoritet som bestemt af upersonlige normer og institutionelle balancer og ordener (Merton 1938; Merton 1957). Videnskaben bliver til en abstrakt størrelse, der ikke er afhængig af de enkelte forskere. I stedet er det sociale faktorer, der holder dette abstrakte system i gang. Nu er det sociale pludselig ikke forurenende faktorer for videnskaben, men de faktorer der holder den virkelige videnskab videnskaben som abstrakt system oppe. Denne tanke er også blevet vanskeligere at opretholde. Både som følge af naturaliseringen af videnskabsforståelsen selv og som en følge af udviklingen inden for moderne samfundsteori. I stedet for abstrakte systemer synes der mere at være tale om lang række sociale institutioner med historier og løbende legitimeringsdiskurser. Og netop her kommer en anden socialkonstruktivistisk position også ind i forståelsen af videnskaben f.eks. gennem forfattere som Foucault, Derrida og Deleuze. Hermed bliver der også en tendens til at se mere traditionelle videnskabsforståelser som ideologier der måske nok ikke er særlig beskrivende for den faktiske aktivitet, som de plæderer at beskrive, men yderst samfundsmæssige funktionelle. Resultatet af disse tre problematiseringer er altså et mere nøgternt syn på videnskaben, der lidt nøgen står tilbage som en række sociale institutioner, der på ingen måde adskiller sig radikalt fra andre sociale institutioner. Videnskaben har intet privilegeret udgangspunkt, nogen selvindlysende 7

8 grænse eller særlig ophøjethed over sig. Den består i den sidste ende også af en række sociale institutioner, der ikke kan begrunde sig selv. En typologi over socialkonstruktivismer Inden vi skal se på, hvad denne socialkonstruktivistiske demaskering af det traditionelle videnskabsbillede medfører, er det vigtigt at kunne mellem forskellige former for socialkonstruktivisme. I det følgende vil ikke mindre end ti former for socialkonstruktivisme blive fremlagt af disse ti er otte af dem beskrevet mere udførligt i (Wenneberg 2000). Den mest udbredte og mindst prætentiøse form for socialkonstruktivisme er det kritiske perspektiv (soc. 1) Her er pointen, at man udelukkende siger, at man er kritisk overfor naturligheder eller noget man tager for givet. Eksemplet kunne være, at man ikke opfatter sorg-adfærd udelukkende som en naturlig kropsreaktion, men som også kulturelt påvirket. Det er ofte denne form for socialkonstruktivisme, som folk finder tillokkende. Den siger, at man ikke skal tage overfladen det naturlige for givet, men lede bagved efter de oprindelige/faktiske mekanismer og sammenhænge. Som detektiven der finder det rette mønster bag ved det falske ydre. Ofte rettes denne form for socialkonstruktivisme mod områder, som menes være bestemt af naturen eller det fysiske, og som i stedet afsløres som socialt bestemt. Når det kritiske perspektiv rettes mod et område, så opløser de vante strukturer og konturer sig. Virkeligheden bliver så at sige flydende. Måske vil man pege på noget socialt bag ved de vante strukturer, men dette sociale kan selv udsættes for det kritiske perspektiv. Man kan håndtere dette ved, at man igen fæstner virkeligheden i en teori for det sociale. Denne teori genindfører så en ny fast grund, hvor virkelighedens elementer er fastlagt af teoretisk vej. Denne teori kan selvfølgelig se ud på meget forskellig måde, og behøver absolut ikke være socialkonstruktivistisk, men kan være det. En socialkonstruktivistisk samfundsteori (sociologisk teori) vil lægge vægt på, at samfundet er udtryk for en menneskelig konstruktion. Denne kan forekomme i forskellige versioner: en hvor det sociale skabes på en grund af materialitet (soc. 2) (Marx-traditionen og ses hos Berger og Luckmann), og en hvor det sociale skaber sig selv (soc. 3) (ses f.eks. hos Foucault). Der kan også være forskelle angående hvorvidt det sociale skabes via enkeltindividerne eller er kollektivt i udgangspunktet. Som det ses hos Berger og Luckmann (1966) kan man forsøge at differentiere sin samfundsteori fra den epistemologiske diskussion, der følger af, at man anvender en af de konstruktivistiske samfundsteorier på vidensinstitutionen selv. Men den epistemologiske diskussion følger naturligt. Den epistomologiske socialkonstruktivisme siger således, at også viden er konstrueret socialt og dermed skal udsættes for sociologisk forklaring. Denne socialkonstruktivisme findes i to varianter en der fokuserer på viden om den sociale verden (soc. 4) (sociale fakta) og en der fokuserer på viden 8

9 om den fysiske verden (soc. 5) denne findes typisk i den version, som blev skitseret i det ovenstående, hvor det handlede om en socialkonstruktivistisk videnskabsteori (soc. 6) hvor vægten ligger på den videnskabeligt producerede viden om det fysiske. Som en naturlig konsekvens og forlængelse af den epistemologiske diskussion om socialkonstruktivisme begynder man også at diskutere problemstillingens ontologiske side. Hvorvidt ikke bare viden om verden, men verden selv er socialt konstrueret. Denne udgave af socialkonstruktivismen findes også i to former. Den ene siger, at den sociale verden er socialt konstrueret (soc. 7) f.eks. i betydningen at al menneskelig handlen har et videnselement knyttet til sig. Den anden siger, at den fysiske verden er socialt konstrueret (soc. 8) igennem vores erkendelse af den en idealistisk position. En socialkonstruktivistisk position kan også bestemmes ved at tage udgangspunkt i, at vi er med til at konstruere vores virkelighed ikke bare gennem ubevidst evolution. Men også gennem bevidst refleksion. Denne indsigt bringer også en etisk refleksion (soc. 9) med sig. At vi må engagere os, være kritiske og tage ansvar for vores sociale konstruktioner. En sidste socialkonstruktivisme, som måske nok allerede ligger i soc. 3 (at det sociale skaber sig selv), men som eksplicit kan udfoldes til at være en filosofisk verdensanskuelse og dermed mere end en sociologisk teori, er den socialkonstruktivisme, der afviser, at der uden for de sociale konstruktioner er nogen fysisk realitet. Det er den totale socialkonstruktivisme (soc. 10). Den kan udtrykkes forskelligt, men i dag udtrykkes den ofte i diskursanalytiske termer. Ikke alene skaber det sociale det sociale, men vi er bundet til det sociale i en sådan grad, at vi ikke alene er henvist til det sociale i praksis, men også i tænkningen. Vi kan end ikke tænkes os noget uden for det sociale. Den socialkonstruktivistiske glidebane Når nu socialkonstruktivisme-typologien er på plads, kan vi bedre forstå, hvorfor så mange unge forskere bliver socialkonstruktivister. Og hvordan det hænger sammen med den nøgne beskrivelse af videnskaben. For netop disse to indsigter har tilsammen omsiggribende konsekvenser for videnskabens vidensmæssige autoritet. Ikke mindst inden for samfundsvidenskaberne. Naturaliseringen og dens opgør med troen på et privilegeret udgangspunkt kaster forskeren ud på epistemologisk glatis. Lad mig kort gennemgå hvordan dette sker i tre trin. Den gode samfundsforsker er altid kritisk overfor naturligheder og selvfølgeligheder. Man skal forsøge at aflure virkeligheden og afsløre naturligheder som falske. En god kritisk samfundsforsker opløser så at sige den naturlige virkelighedsopfattelse. På den måde er alle gode samfundsforskere opdraget til at være socialkonstruktivist af type 1 slagsen. Dette er første trin, og så langt er der ingen problemer. 9

10 Men samtidig efterlader den gode samfundsforsker vores virkelighedsopfattelse i en noget udflydende form. Når de naturlige kategorier er væk, flyder virkeligheden ud. Når vores oplevelse af sorg som noget privat, individuelt og kropsligt opløses og dekonstrueres, hvad er sorg så? Og hvad er der nedenunder dette epi-fænomen? Det er i denne situation, at den gode samfundsforsker begynder at teoretisere. Virkeligheden lægges igen fast gennem en række teoretiske forudforståelser. De findes i mange udgaver. Nogle socialkonstruktivistiske (soc. 2 og soc. 3), andre ikke. Berger og Luckmanns teori er et eksempel på en blanding. Her er sorg en internaliseret social institution. Dette er det andet trin, og her er der heller ikke nogen problemer. Måske kan man være uenighed om, hvorvidt en sådan socialkonstruktivistisk social teori er korrekt, men den er absolut ikke udtryk for dårlig videnskab eller andet slemt tvært om. Disse teorier om det sociale kan så rettes mod den sociale institution, vi kalder viden. Hermed bliver viden til eksempelvis internaliserede objektiverede og legitimerede eksternaliseringer af menneskelig adfærd (soc. 4 og soc. 5). Dette er i og for sig uproblematisk forudsat, at man kan opretholde en distinktion mellem det vi i samfundet kalder viden og så viden i sin filosofiske og epistemologiske forstand, som viden om virkeligheden ( justified true belief ). Dette er præcis, hvad Berger og Luckmann gør i deres bog. Men det er lige her, at problemerne begynder. For den instans, der skulle opretholde og indfri dette skel mellem det vi opfatter som viden og så rigtig altså sand viden, er netop videnskaben. Og vel at mærke en privilegeret videnskab, der kan levere den objektive sandhed. Den videnskab der er behov for, for at lave dette skel, er ikke bare en helt almindelig social institution. Der er behov for en instans, der hæver sig op over det menneskelige og det sociale. Som Popper, Polanyi og Merton gerne ser videnskaben. Men det er netop dette videnskabssyn som de socialkonstruktivistiske videnskabssociologer gør op med. Den nøgne videnskab kan ikke levere dette guddommelig bidrag. En af de væsentligste konsekvenser af dette er, at videnskabelig viden også må ses som en social institution (soc. 6), der i den sidste ende ikke er begrundet gennem andet end troen på den og dens fortsatte tilstedeværelse. Det klassiske videnssociologiske relativismeproblem dukker hermed op. Videnskabelig viden er ikke særligt begrundet, og har i den sidste ende ingen epistemologisk fortrinsret over for f.eks. pseudo-videnskabelige videnspåstande. Man starter som god kritisk samfundsforsker og ender som relativist. Det er, hvad jeg kalder den socialkonstruktivistiske glidebane. Den er ingen naturlige steder, hvor man kan hoppe af undervejs. I hvert fald ikke, når videnskaben ikke længere kan skelne mellem samfundsmæssige viden og rigtig (videnskabelig) viden. Ja faktisk kan glidebanen fortsætte længere endnu. Man kan også på baggrund af videnskabsforståelsens seneste udviklinger få så store problemer med at skelne mellem viden og virkelighed, at man ender i en ontologisk idealisme, hvor også virkeligheden selv er socialt konstrueret (soc. 7, soc. 8 og soc. 10). 10

11 Hvad kan vi lære af dette? For det første kan vi bruge det til at forstå, hvorfor så mange unge forskere ubekymret bekender sig til socialkonstruktivismen. De starter forståeligt og acceptabelt nok på toppen af glidebanen (soc. 1), og så glider de lidt ned af banen. Det er faktisk formålet med videnskaben at opløse nogle af de traditionelle forestillinger. Førhen ville de dog så stoppe netop fordi de var videnskabelige. Videnskaben i sig selv ville levere et grundlag, som ikke kunne relativeres. Men det er netop dette uproblematiserede grundlag der nu er væk. Derfor er der ikke længere nogen naturlig stoppeklods, der gør at man undgår at havne i en relativistisk position. Mange af socialkonstruktivismens tilhængere har på grund af de mange forskellige socialkonstruktivismer ikke lige øje for skellet mellem det uproblematiske udgangspunkt og den radikale erkendelsesteoretiske relativisme, som de ender i, og derfor erklærer de ubekymret deres socialkonstruktivistiske ståsted. For det andet kan vi bedre forstå, hvad det er, der gør socialkonstruktivisterne så udskældte, at man ligefrem er endt i en science war, hvor alle gode videnskabsfolk og filosoffer har samlet sig for at protestere imod denne demaskering af videnskaben. Socialkonstruktivismen har med deres empiriske studier fjernet det traditionelle uproblematiserede grundlag som sikrede, at videnskaben kan levere det grundlag den gerne skulle levere. Så reaktionen er forståelig, men samtidig selv noget undergravende, da man i den sidste ende gør sig klogere end dem, der har studeret videnskaben med videnskabelige metoder. Videnskab som Sisyfos-arbejde Jeg er af den overbevisning, at videnskabens privilegerede status er tabt. Den bundede i et ideologisk videnskabssyn, som vi ikke længere kan opretholde. På den anden side må vi også indse, at relativismen er et stort problem. For videnskabens funktion i samfundet som vi inden for videnskabsstudierne også er begyndt at få øjnene op for (Gibbons m.fl. 1994; Nowotny m.fl. 2001) er netop at levere viden, der er tillid til og som derfor er social robust. Og en videnskab der hele tiden leverer to modstridende svar på alle spørgsmål er ikke tillidsvækkende (i hvert fald ikke indtil videre). Vores retssystem har f.eks. ikke plads til denne ambivalens. Relativismen skal altså håndteres. Men ikke som et filosofisk problem, men som et socialt. Vores samfund, specielt dets ekspertkultur og professionsbasering er baseret på, at vi kan finde et svar, der er tillidsvækkende. En videnskab, der ikke kan finde et svar, er ikke en brugbar videnskab. Hvis der findes flere videnspåstande, som alle kan være lige gyldige, vil de institutioner, der er baseret på den videnskabelige viden, blive handlingslammede. De er baserede på, at de netop ikke arbitrært og viljesmæssigt skal tage stilling, men at de kan basere deres handlinger på viden og fornuft. Det er lige præcist her, at socialkonstruktivismen byder sig til på konstruktiv vis. Den er ikke bare med til at rive videnskaben ned fra piedestalen, den kan også være med til at opretholde 11

12 videnskaben som social funktionel. For socialkonstruktivismen indeholder en opbyggelig pointe i sig: vi kan skabe de sociale institutioner, som vi har behov for. Videnskaben er ikke bare en social institution der evolutionært udvikler sig den. Den kan også designes intentionelt, så den kan opfylde vores samfundsmæssige behov. Sociale konstruktioner skal altså designes således, at vi kan håndtere relativismen. Vi må skabe sociale rum, hvor sandhed som regulativt ideal stadig er gældende som en social norm, og hvor objektivitetsnormen kan bruges til at diskvalificere forvrængende sociale interesser, hvis de kan identificeres. Sociale rum fyldt med kritik og tillid bliver hermed videnskabens grundlag. Kritik af noget, som kun er muligt fordi man samtidig har tillid til noget andet, som man så kritiserer ud fra. Ved at være baseret på sådanne designede sociale institutioner, som indsocialiseres gennem forskeruddannelse og lignende, kan videnskaben håndtere relativismen. Den kan som social institution designes på en sådan måde, at den stadig kan levere troværdig viden til samfundet. Hvis vi ved, at videnskaben er baseret på en tro på sandheden er opnåelig, og hvis vi ved, at videnskaben som institution er det aktuelt bedste forsøg på at indfri denne tro, så risikerer vi at have tillid til den. Men det kræver konstant arbejde. Stædigt må vi hele tiden forsøge at komme op ad glidebanen vel vidende at det principielt ikke lader sig gøre. Men selv om det filosofisk er absurd, er det samfundsmæssigt tilstrækkeligt til at være funktionelt. Og som Camus siger, må vi betragte Sisyfos som lykkelig. Den moderne oplyste forsker bærer sin relativistiske byrde med et smil. Den nye videnskabssyn ser altså videnskaben som en social institution hverken mere eller mindre. Men det er den sociale institution, hvor man gjort mest for at sikre, at vidensproduktionen ikke kun er en afspejling af egne sociale interesser. At man kan tage ved lære af egne fejl, og at institutionen hele tiden udsætter sig selv for kritik og reflekterer over sin egen rolle. Moderne videnskabsforskning studerer netop hvordan dette foregår. Den ser på forskernes tænkning, de sociale strukturer (normer, stratifikation osv.), økonomiske ressourcer, politiske agenda osv. Den ser heller ikke videnskaben som isoleret fra resten af samfundet, men tværtimod som en central samfundsmæssig institution, der på utallige måder altid-allerede er bundet op i en konkret samfundsmæssig kontekst. Tilbage står en videnskabsforståelse, der ikke længere har andet tilbage i sig end kravet om en uendelig åbenhed over for kritik og refleksion. Videnskabeligheden er bundet til denne åbenhed, som aldrig kan stilles endegyldigt tilfreds. Den må hele tiden fornys som stenen der ruller ned på den anden side af bjerget. 12

13 Referencer Berger, Peter L. og Luckmann, Thomas (1966): Den samfundsskabte virkelighed, Lindhardt og Ringhof. Collin, Finn (2001): Oplæg til filosofiforeningens årsmøde. Gibbons, Michael m.fl. (1994): The new production of knowledge. Sage. Gieryn, (1999): Introduction and Epilogue of: Cultural Boundaries of Science: Credibility on the Line. In Cultural Boundaries of Science: Credibility on the Line. University of Chicago Press. Kuhn, Thomas S. (1973): Videnskabens revolutioner. Fremad. Oprindeligt MacKenzie, D.A., (1981): Statistics in Britain The Social Construction of Scientific Knowledge. Edinburgh University Press. Merton, Robert K. (1938): Science, Technology and Society in Seventeenth century. Howard Eertig. Merton, Robert K. (1957): Social Theory and Social Structure, specielt kap. XIV. XVIII og XX. Free Press, Glencoe. Nowotny, Helga m.fl. (2001). Re-Thinking Science. Polity Press. Polanyi, Michel (1974): Personal knowledge. University of Chicago Press. Popper, Karl (1995): The Logic of Scientific Discovery. Routledge. Oprindeligt Shapin, Steve (1994): A social history of truth. University of Chicago Press. Wenneberg, Søren (2000): Socialkonstruktivisme positioner, problemer og perspektiver. Samfundslitteratur. Wittgenstein, Ludwig (1994): Filosofiske undersøgelser, Munksgaard/Rosinante. 13

Jeg forsker, ergo praktiserer jeg - om min socialkonstruktivistiske sejlads ud i videnskaben. Søren Barlebo Wenneberg WP 3/2003

Jeg forsker, ergo praktiserer jeg - om min socialkonstruktivistiske sejlads ud i videnskaben. Søren Barlebo Wenneberg WP 3/2003 Jeg forsker, ergo praktiserer jeg - om min socialkonstruktivistiske sejlads ud i videnskaben Søren Barlebo Wenneberg WP 3/2003 March 2003 MPP Working Paper No. 3/2003 March 2003 ISBN: 87-91181-39-9 ISSN:

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Socialkonstruktivisme

Socialkonstruktivisme var et magtmiddel imod dem. Den havde en art illusionsskabende virkning, især gennem sin karakter af objektivitet og værdifrihed. den nymarxistiske kritik af videnskaben fik dog hurtigt følgeskab af en

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme

Videnskabsteori. Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter. To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Videnskabsteori Hvad er Naturvidenskab (Science)? - Fire synspunkter To synspunkter på verdens mangfoldighed: Darwinisme Kreationisme Hvorfor videnskabsteori? Bedre forståelse af egen praksis (aktivitet)

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Risikostyring i Asset Allocation 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Agenda Faglig profil: Jan Bo Jakobsen Introduktion Paradigmer Asset Allocation & Risikostyring Afslutning 2 Jan Bo Jakobsen, cand.oecon.,

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik

Redigeret af Kirsten Hyldgaard. Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER PÆDAGOGISKE UMULIGHEDER Psykoanalyse og pædagogik Redigeret af Kirsten Hyldgaard Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Hvad står øverst fysik eller metafysik?

Hvad står øverst fysik eller metafysik? og så var den logisk organiseret. Som en organiseret helhed kunne videnskaben opfattes som en enhed, der leverede al den viden i verden, der var at levere. Alt andet var meningsløshed eller overtro. I

Læs mere

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab

SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Tema: Universitet, humaniora og videnskab Emne: Universitetet, viden og videnskab SG 2015 Læsevejledning 1. mødegang side 1 Læsevejledning til læsevejledningerne Du kan ikke være sikker på at få læsevejledninger som denne til alle kurser, og det er ikke noget, du har krav på. Nogle

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik

Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Kompetencer og kaos Et forundret svar på noget det vist er en kritik Af Jeppe Bundsgaard Niels Jakob Pasgaard diskuterer i Nyt Dansk Udsyn nr. 9, april 2015 en kompetencetilgang til undervisningsindholdsudvælgelse.

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet?

Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet? Den sociale virkelighed konstruktion eller realitet? En undersøgelse af den socialkonstruktivistiske socialontologi i forhold til den kritiske realismes socialontologi Afleveret d. 20/12 2004 Indhold Indledning

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

VIDEN OG VIDENSBEGREBER

VIDEN OG VIDENSBEGREBER VIDEN OG VIDENSBEGREBER Temadag om forskning og udvikling 7. Oktober 2009 Palle Rasmussen Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi, Aalborg Universitet INDHOLD Al den snak om vidensamfund Videnøkonomi

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Sammenligning af metoder

Sammenligning af metoder Sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne? Den ideelle metode Generelle frameworks (NIMSAD/Andersen) Wood-Harper framework til sammenligning Problemer med sammenligning af metoder Hvorfor sammenligne?

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl;

Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne; logisk slutning; syllogismer; videnskabsideal: matematik René Descartes ( ); metodisk tvivl; Logisk videnskab: Rationalisme: Empirisme: Hermeneutik: Semiotik: Strukturalisme: Positivisme: Fænomenalisme: Kritisk rationalisme: Paradigmeteori: Videnskabsanarkisme: Grækerne f.eks. Euklid, skolastikerne;

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Efterløn et forældet gode?

Efterløn et forældet gode? Efterløn et forældet gode? Asbjørn Sander Loua Casper Broskov Sommer Casper Nikolaj Funch Kofoed Lise Fauerby Louise Linnea Kron Kristina Bille Nielsen Efterløn - et forældet gode? I hvor høj grad er

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere