Friluftsrådet, Himmerland-Aalborg, kreds 3.

Transkript

1 Friluftsrådet, Himmerland-Aalborg, kreds 3. Kredsrepræsentantskabsmøde den 18.marts 2013 i Aalborg Sejlklub. Velkomst. Christian Kragh bød velkommen til kredsrepræsentanterne og til skovrider Bendt Egede Andersen fra Naturstyrelsen Himmerland. Præsentation af mødedeltagerne. Bendt Egede Andersen, Naturstyrelsen Himmerland. Kristian Slyk, Danmarks Jægerforbund (slyk@stofanet.dk) Finn Frandsen, Dansk Fritidsfiskerforbund (c-f@mail.dk) Leif Nielsen, Dansk Skytte Union (lndk@pc.dk) Thyge Steffensen, Geografforbundet (steffens@stofanet.dk) Anni Petersen, Dansk Vandrelaug (annipet@hotmail.com) Christian Kragh, Det Danske Spejderkorps (kraghchr@post3.tele.dk) Erich Borup, Dansk Amatørfiskerforening (erich.borup@3f.dk) Randi Stub Petersen, Dansk Islandshesteforening (randistub@mail.dk ) Alice Mortensen, Dansk Vandrelaug (alice.b.mortensen@gmail.com) Vibeke Rasmussen, Dansk Islandshesteforening (vibekebille@gmail.com ) Karin Winther, Naturvejlederforeningen i Danmark karin@naturekspeditionen.dk Karl Johan Clemmensen, Danmarks Jægerforbund (kjclemme@gmail.com) Børge Nygaard, Danske Tursejlere (b.nygaard@fritid.tele.dk) Thorkild Lund, Dansk Ornitologisk Forening (thorkildlund@gmail.dk) Jørgen Pedersen, Dansk Cyklistforbund (jp@nr87.dk) Zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer og revision af driftsplaner. Skovrider Bendt Egede Andersen gav et meget informativt indlæg om zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer mv. Indlægget som PowerPoint vedhæftes dette referat. Friluftsrådets hovedbestyrelse. Dette punkt måtte udgå, da Leif Nielsen fra Friluftsrådets hovedbestyrelse havde meldt afbud på grund af uheld med sin bil. Kredsrepræsentantskabsmøde: DAGSORDEN: 1. Valg af mødeleder, referent og stemmetællere. Anni Petersen blev valgt til mødeleder. Vibeke Rasmussen blev valgt til referent. 2. Kredsbestyrelsens beretning og planer for det fremtidige arbejde. Christian Kragh indledte med en tak til hele kredsbestyrelsen for et godt og hyggeligt samarbejde i det forløbne år og fortsatte herefter med en kort mundtlig beretning, idet kredsbestyrelsens egentlige beretning er udsendt til alle kredsrepræsentanterne og i øvrigt kan ses på 1

2 Under den mundtlige beretning fremhævede Christian Kragh nogle fine oplevelser i det forgangne år 1. En meget interessant orientering af Finn Frandsen om Mariager Saltcenter i forbindelse med kredsbestyrelsesmøde. 2. Et 2 dages regionsseminar ved Slettestrand fælles for region Midtjylland og region Nordjylland med ekskursion i Vejlerne og foredrag om adgang og ophold i naturområder under Aage V. Jensens Naturfond. 3. Sensommermøde på Limfjordsmuseet i Løgstør. Derefter blev kredsbestyrelsens friluftsprojekter kort gennemgået: Kystfriluftsliv Mariager Fjord og Limfjorden er afsluttet og videreføres af Naturstyrelsen. Naturpark Lille Vildmose fortsætter. Thyge Steffensen oplyste, at kriterier for naturparker forventes oplyst i nærmeste fremtid, og at naturparker er kommunale anliggender i modsætning til nationalparker, der er statslige. Grønne og blå korridorer i landskabet og færdsel ad disse. Rekreativt stinet, herunder kløverstier. Højris Mølle. Karin Winther oplyste, at Højris Mølle planlægges som Naturrum, og at Hærvejsruten kommer lige forbi. Herefter blev kredsbestyrelsens beretning godkendt. 3. Kredsbestyrelsens størrelse. Det vedtoges, at kredsbestyrelsen skal være på 7 medlemmer. 4. Valg af medlemmer til kredsbestyrelsen. Antal stemmeberettigede var 12. Der skal vælges 3 medlemmer til kredsbestyrelsen. De 3 på valg var alle villige til genvalg og blev herefter valgt: Thyge Steffensen, Geografforbundet. Leif Nielsen, Danmarks Idræts-Forbund. Børge Poulsen, Danmarks civile Hindeførerforening. 5. Valg af suppleanter til kredsbestyrelsen. Der skal vælges 2 suppleanter. Der blev opstillet nedenstående som blev valgt: Kristian Slyk, Danmarks Jægerforbund. Randi Stub Petersen, Dansk Islandshesteforening. 6. Eventuelt. Randi Stub Petersen forespurgte om, hvordan kredsrepræsentanter udpeges. Christian Kragh oplyste, at det er hovedorganisationerne, der udpeger kredsrepræsentanter og, at kredsrepræsentanter skal være bosiddende i den kreds, de er udpeget til. Det blev bemærket, at Friluftsrådets kredsopdeling ikke altid stemmer overens med organisationernes kredsopdeling. Herefter afsluttede Anni Petersen kredsrepræsentantskabsmødet. Christian Kragh takkede Anni Petersen for mødeledelsen og kredsrepræsentanterne for fremmødet Referat udarbejdet den 7.april 2013 af Vibeke Rasmussen Friluftsrådet Himmerland-Aalborg omfatter Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland Kommune 2

3 Planlægning for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer Oplæg fra Naturstyrelsen mandag d. 18. marts 2013 Oplægsholder: Bendt Egede Andersen,

4 Indhold 1. Friluftsliv som en del af Naturstyrelsens driftsplanlægning 2. Planlægningskonceptet Zonering for friluftsliv 3. Den videre proces DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 2

5 Friluftslivet er en del af Driftsplanprocessen Rammer for planlægningen Indsamling af viden Mål Udarbejdelse af planelementer Endeligt planprodukt Implementering NST retningslinier Ekstern planlægning Fredninger mv. Arealdata Interessenter Fastsættelse af mål og visioner Skovplan Naturplejeplan Plan for friluftsliv mv. Tekst/kort Intranet/hjemmeside Høring Godkendelse Budgetgrundlag Årsplanlægning Opfølgning DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 3

6 Naturstyrelsen arbejder med fem planelementer Landskabsplanen, der viser den langsigtede fordeling mellem bevoksede og ubevoksede arealer Skovudviklingstypeplanen, der viser den langsigtede skovudvikling Naturplanen, der både fastlægger den langsigtede målsætning og konkrete plejeindsatser for de enkelte naturarealer Kulturmiljøplanen, der fastlægger plejen af fortidsminder og sikringen af andre kulturmiljøinteresser Friluftslivsplanen, der fastlægger rammerne og konkrete tiltag for friluftslivet Driftsplanen rækker 15 år frem, men revideres hvert 6. år DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 4

7 Udarbejdelse af driftsplanen Planen udarbejdes i tæt samarbejde med Naturstyrelsen centralt og den lokale Naturforvaltningsenhed Alle planelementer udlægges så vidt muligt på kort Planelementerne skal afvejes mod hinanden på det konkrete areal Den samlede driftsplan godkendes centralt DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 5

8 Formålet med planlægning for friluftsliv er at skabe plads til både natur og mennesker og deres forskellige aktiviteter at fokusere Naturstyrelsens investering i friluftsliv at modernisere og erstatte B-skovbegrebet gennem en ny overordnet styring af aktiviteter, som kræver tilladelse At støtte den daglige drift og forvaltning på Naturstyrelsens enheder At synliggøre forvaltningsgrundlaget DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 6

9 Konceptet indeholder tre zoner Stillezonen - Stillezonen er der, hvor Naturstyrelsen særligt understøtter den stille naturoplevelse. Her gives der som udgangspunkt ikke tilladelser til arrangementer, som kræver tilladelser. Facilitetszonen - Er der hvor Naturstyrelsen prioriterer mulige investeringer i arealindretningen indenfor friluftsliv højt. Friluftszonen - Friluftszonen er som udgangspunkt lige så egnet til friluftsliv som facilitetszonen, men er anden prioritet i forhold til investering i friluftsliv. Ruter og stier er ikke omfattet af konceptet. DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 7

10 Hvilke aktiviteter på NST s arealer kræver tilladelse? Erhvervsmæssige arrangementer Aktiviteter, der kræver mærkning Overnatning på lejrpladser Hundetræning Sejlads på søer og åer Desuden gælder der særlige regler for ridning samt træ- og klippeklatring DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 8

11 Aktiviteter der ikke kræver tilladelse En stilfærdig skovtur, der ikke indebærer afmærkninger eller brug af særligt udstyr, uanset hvor mange I er, må du godt arrangere, uden at der skal søges om tilladelse. Arrangementet må gerne annonceres offentligt. Eksempler på aktiviteter som ikke kræver tilladelse Almindelige skovture Ekskursioner med skoleklasser Naturvejlederture Fugleture Anvendelse af bål- og grillpladser Børnefødselsdag / skattejagt Overnatning på de primitive overnatningspladser Særligt for O-løb gælder, at jf. O-løbsaftalen skal der ikke søges tilladelse til O- løb med under 150 deltagere for løb arrangeret af DO-F eller dettes klubber uanset at disse løb kræver afmærkning DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 9

12 Skematisk sammenfatning af zonerne Definitionen af de enkelte zonetyper er sammenfattet i forenklet form i skemaet herunder. Stillezone Arrangementer som kræver tilladelser Som udgangspunkt gives der ikke tilladelse. Der foretages en konkret vurdering. Faciliteter Ingen faciliteter undtagen stille -understøttende faciliteter f.eks. En bænk hist og her Kriterier for udlægning Mulighed for oplevelsen af uberørthed og vild natur Facilitetszone (1-100 ha) Efter konkret vurdering som hidtil. Mulige investeringer og Bygge på eksisterede brug vedligehold prioriteres her eller oplagt potentiale Friluftszone Efter konkret vurdering som hidtil. Kun ruter prioriteres og vedligeholdes. Øvrigt udfases over tid. Mindre benyttet til facilitetskrævende friluftsliv. DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 10

13 Oplæg til zoneringsproces 1. Målsætning for friluftsliv fastlægges og brugerråd inddrages 2. Første udkast til zonering udlægges på kort for et givet areal 3. Første udkast vurderes i forhold til baggrundskriterierne 4. Udkastet vurderes kritisk og tilrettes eventuelt 5. Den samlede zonering fremlægges og bearbejdes på planlægningsmøde 6. Høring af udkastet til zonering i sammenhæng med de øvrige fire planelementer i enhedens brugerråd 7. Samlet, offentlig høring af driftsplanen. DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 11

14 Baggrundskriterier Regler for adgangen til naturen Naturbeskyttelsesloven Mark- og vejfredsloven Adgangsbekendtgørelsen NST s særlige fravigelser af krav til tilladelser fx. Fri teltning Udpegninger på arealer Lovgivningsmæssigt beskyttede arealer Natura2000 NBL 3-arealer Certificeringsobjekterne (pas på-kort) Fysisk planlægning Kommuneplan Regionplan Landsplandirektiv Nationalparker Samarbejdsaftaler Forsvaret Borgergruppe Brugergrupper NST s overordnede politikker og retningslinier Lokale forhold og det lokale naturgrundlag Publikumsgrundlaget samt tilgængelighed og adgang Lokale borgere Turister Brugergrupper (Ryttere, MTB, DOF m.fl.) Hverdags-, ferie- eller oplevelses natur Adgang til arealet Infrastruktur på arealet Status for understøttelsen af friluftsliv Opgørelse af faciliteter via Pub-Reg Faciliteter linket til Avn_kode DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 12

15 Eksemplet Naturstyrelsen Blåvandshuk DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 13

16 Eksemplet Naturstyrelsen Blåvandshuk DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 14

17 Den videre proces Udløbne driftsplaner skal opdateres 8 planer er påbegyndt i 2012 Planlægning for friluftsliv er et nyt, tiltrængt kerneelement i de kommende planer Zoneringskonceptet har netop været i høring. Naturstyrelsen er i gang med at behandle de modtagne høringssvar. DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 15

18 DRIFTSPLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV I NATURSTYRELSEN SIDE 16