Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Transkript

1 Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer 2) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Husdyrsundhed og velfærd I det følgende præsenteres udvalgte delresultater fra projektet Sundheds- og velfærdsfremmende produktionssystemer til svin. Hvad er baggrunden for projektet? Skal produktionssystemer, der i højere grad giver søerne mulighed for at udøve naturlig adfærd, vinde udbredelse, er det nødvendigt med en større viden om produktionsøkonomien, dyrevelfærden, arbejdsforholdene og miljøeffekterne i sådanne systemer. Dette er baggrunden for, at førnævnte projekt blev iværksat og, at registreringer vedrørende de nævnte forhold blev påbegyndt. I projektet fokuseres der på hele bedriften, men I dette bilag præsenteres der primært resultater vedrørende drægtige søer. Hvilke gårde deltager i projektet? Projektet gennemføres ved undersøgelser/registreringer på studielandbrug, dvs. private gårde. I nærværende bilag præsenteres resultater fra i alt seks bedrifter, tre bedrifter med udendørs sohold og tre bedrifter med indendørs svineproduktion. I Tabel 1 ses oplysninger om de seks gårdes produktionssystem. I Tabel 2 ses udvalgte produktionsresultater fra de seks gårde i perioden 1. Juli 1999 til 1. Juli Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Udendørs Indendørs Gård Holddrift, interval 2½ uge 3 uger 1-2 uger 3 uger 5½ uge 2 uger Diegivende søer Ude Ude Ude Inde Inde Inde Løsgående Løsgående Løsgående Fikseret Fikseret Fikseret Løbeafdeling Inde/ude Inde Inde Inde Inde Inde Løsgående Løsgående Løsgående Løsgående Løsgående Løsgående Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Drægtige søer Ude/Inde Ude Ude Inde Inde Inde Løsgående Løsgående Løsgående Løsgående Løsgående Løsgående Dynamisk Stabile Stabile Dynamisk Dynamisk Dynamisk Dybstrøelse - - Dybstrøelse Dybstrøelse Dybstrøelse Fodringsprincip v. Restriktiv Restriktiv Restriktiv Restriktiv Ad lib Ad lib drægtige søer (+helsæd i (ESF) (roepille- (pektinvinterper.) blanding) fuldfoder) Indsættelsestidsp. i 0-3 dage e.l. 0-3 dage e.l. 0-3 dage e.l. Ca. 1 uge Et par dage 4 uger e.l. drægtigehedsafd. e.l. e.l. (i starten 8 dage e.l. E.l.: Efter løbning 22

2 Tabel 2. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Udendørs Indendørs Gård * Årssøer inkl. gylte, stk Pct. 1. lægs kuld Fravæn. grise pr. årsso, stk. 21,7 22,7 20,7 23,6 22,6 16,8 Kuldresultater Frav. kuld, stk Diegivningstid, dage Fravænnede, st. pr. kuld 9,4 10,1 9,9 10,4 10,5 10,1 Lvn. fødte, stk. pr. kuld 11,0 11,3 11,5 11,5 12,3 11,8 Dødfødte, stk. pr. kuld 0,5 0,9 0,8 0,9 1,1 1,1 Døde indtil fravæn., pct Total dødelighed, pct Vægt ved fravænning, kg 8,1 8,5 10,2 7,7 8,8 9,1 Reproduktion Omløberprocent Faringsprocent Spildfoderdage per kuld * Fra 1. juli 1999 til 31. december 1999 Tabel 3. Udsætningsprocent, antal udsatte søer, antal døde/kasserede af udsatte samt døde i forhold til antal årssøer i tre frilands- og tre indendørs besætninger i perioden 1. juli 1999 til 1. juli Udendørs Indendørs Gård 2) Udsætningsprocent 1) Udsatte søer + gylte, stk Heraf døde/kasserede, stk Døde/kasserede, pct. af årssøer 2) 3,9 7,9 6,3 12,4 10,1 13,5 Udsatte søer m. frav. som sidste hændelse, stk Udsatte søer m. løbn. som sidste hændelse, stk ) Beregnet som: (antal udsatte/antal årssøer)*100 2) Fra 1. juli 1999 til 31. december ) Beregnet som: ((antal døde + kasserede)/antal årssøer)*100 Udsætningsårsager I Tabel 3 er vist udsætningsprocenten samt antal døde + kasserede søer på de seks gårde. Hver gang, at en so er blevet udsat, har producenten noteret afgangsmåden (sendt til slagtning, aflivet eller selvdød), den udsatte sos huld samt årsagen/årsagerne til udsætningen. I Figur 1 og 2 ses andelen af udsatte søer, der er hhv. sendt til slagtning, aflivet eller selvdød samt søer med ukendt afgangsmåde i de seks besætninger. Det ses, at der i de tre indendørs besætninger har været en relativ stor andel af de udsatte søer, der er aflivet eller selvdøde, i alt 29, 24 og 21 pct. for hhv. besætning 95026, og Det anvendte registreringsskema har gjort det muligt at vægte forskellige udsætningsårsager relateret til produktion, sundhed, alder, størrelse og temperament. Det vil sige, at producenten kan have registreret fx få fødte grise som 50 pct. af årsagen til udsætningen og tempera- 23

3 ment som de resterende 50 pct. af årsagen til udsætningen af den pågældende so. I Tabel 4 er vist, hvor mange søer der er aflivet eller selvdøde som følge af hhv. sygdom, benproblemer, stress, bidskader og/eller bylder i de seks besætninger. Benproblemer har været medvirkende årsag til udsætning hos i alt 42 pct. af de aflivede/selvdøde søer. Især har benproblemer været en hyppigt forekommende medvirkende årsag til aflivning/dødsfald i besætning (23 ud af 36). I Figur 3 og 4 ses andelen af alle udsatte søer, hvor den pågældende årsag er minimum 50 pct. af årsagen til udsætningen. Procent med årsagen ukendt angiver procent udsatte søer, hvor udsætningsårsager ikke er blevet vurderet og noteret. Manglende drægtighed, alder, benproblemer samt få fødte har været de mest hyppigt forekommende udsætningsårsager. Figur 1. Procent slagtede, aflivede og selvdøde af udsatte søer for tre frilandssohold i perioden 1. juli 1999 til 1. juli Afgang, udendørs Slagtet Aflivet Selvdød Ukendt Figur 2. Procent slagtede, aflivede og selvdøde af udsatte søer for tre indendørs besætninger i perioden 1. juli 1999 til 1. juli 2000 (99061: til 31. dec, 1999). Afgang, indendørs Slagtet Aflivet Selvdød Ukendt Tabel 4. Antal aflivede og selvdøde samt antal søer, der har hhv. sygdom, benproblemer, stress, bidskader og bylder som medvirkende årsag til død i hhv. tre udendørs og tre indendørs besætninger Antal, i alt Sygdom (21) Benprob (42) Stress (9) Bidskader (6) Bylder (5) 1) (): Procent af samlet antal Udendørs Indendørs Alle 1) 24

4 Figur 3. søer, hvor den pågældende årsag er minimum 50 pct. af årsagen til udsætningen for søer i tre frilandssohold i perioden 1. juli 1999 til 1. juli Udsætninger, udendørs Bid Stress Benproblemer Sygdom Mangl. drægt. Mangl. brunst Lav mælkeprod. Mange døde e.f. Mange dødf. Få fødte Bylder Ukendt Andet Temperament Afmagret Størrelse Alder Figur 4. søer, hvor den pågældende årsag er minimum 50 pct. af årsagen til udsætningen for søer i tre indendørs besætninger i perioden 1. juli 1999 til 1. juli 2000 (99061: til 31. december 1999). 5 Udsætninger, indendørs Bid Stress Benproblemer Sygdom Mangl. drægt. Mangl. brunst Lav mælkeprod. Mange døde e.f. Mange dødf. Få fødte Ukendt Andet Temperament Afmagret Størrelse Alder Bylder 25

5 Sundhed Én gang om måneden har en forsøgstekniker fra DJF gennemført kliniske undersøgelser af søerne i de seks besætninger. Hver gang er ca. ti søer blevet udvalgt tilfældigt og derefter vurderet m.h.t. huld og sundhed. Der er vurderet i alt 121, 142, 125, 146, 175 og 141 søer i hhv. besætning 96031, 99051, 99052, 95026, og I Figur 5 og 6 ses andelen af de vurderede drægtige søer, der har haft hævelser, sår og/eller bemærkninger til ben. Figur 5. med hhv. hævelser, sår og bemærkninger til ben i tre frilandssohold. Det ses, at i alle besætningerne har en stor del af søerne haft sår på kroppen. I Tabel 5 ses, at en stor del af de vurderede søer, i de to indendørs besætninger og 99061, har haft sår på udbredte dele af kroppen. Figur 7. med bemærkninger til ben i form af hhv. trippen, understillet, svær halt, støtter ikke eller rejser sig nødigt i tre frilandssohold. 3,5 Beskrivelse af bemærkninger til ben, udendørs Sundhed, udendørs 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Trippen Understillet Let halt Svær halt Støtter ikke Rejser sig nødigt Hævelser Sår Ben Figur 6. med hhv. hævelser, sår og bemærkninger til ben i tre indendørs besætninger. Figur 8. med bemærkninger til ben i form af hhv. trippen, understillet, svær halt, støtter ikke eller rejser sig nødigt i tre indendørs besætninger Sundhed, indendørs Hævelser Sår Ben 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 Beskrivelse af bemærkninger til ben, indendørs Trippen Understillet Let halt Svær halt Støtter ikke Rejser sig nødigt 26

6 Tabel 5. Procent af alle vurderede søer, der har haft sår udbredt, dvs. på store dele af kroppen i hhv. tre frilands- og tre indendørs besætninger Ude Inde Gård Sår udbredt, pct. af alle vurderede søer Figur 5 og 6 viser ligeledes, at en stor del af søerne i besætning 99052, og har haft bemærkninger til ben. I Figur 7 og 8 er denne kategori udspecificeret. Det ses, at der især i de to indendørs besætninger og har været en del søer, som har været svær halt, ikke støtter på benene og som nødigt rejser sig (i alt hhv. 6,2 og 5,7 procent af alle vurderede søer). Halmforbrug I Tabel 6 ses registrerede halmforbrug til de drægtige søer i hhv. to udendørs og to indendørs besætninger. Tabel 6. Halmforbrug per so per dag i to udendørs og to indendørs besætninger fra perioden 1. juli 1999 til 1. juli Udendørs Indendørs Gård Forbrug pr. so pr. dag, kg 0,35 0,31 0,96 1,27 Forbruget i de to udendørs besætninger er den mængde halm, der er anvendt som strøelse i drægtighedshytterne. Forbruget i indendørs besætningerne er den halmmængde, der er anvendt til etablering og vedligeholdelse af dybstrøelsesmåtten. Diskussion Foreløbige resultater viser, at benproblemer er en hyppig årsag til udsætning i de besætninger, der deltager i projektet. I denne undersøgelse tyder det på, at benproblemer er et større problem i indendørs besætningerne i forhold til i udendørs besætningerne. Dette er formentlig bl.a. forårsaget af, at der i indendørs systemerne er større risiko for skader i forbindelse med kampe eller opspring søerne imellem. I udendørs sohold slås søerne formentlig også, samt springer på hinanden, men her er der, pga. det væsentligt større areal, bedre mulighed for de svage søer at flygte fra de dominerende søer. Derudover må det forventes, at søer på friland er i bedre kondition og som følge deraf i mindre risiko for udskridninger. Umiddelbart lyder det voldsomt, at mellem 4 og 40 pct. af vurderede søer har sår på store dele af kroppen. Overfladiske sår er imidlertid ikke i sig selv et tegn på dårlig velfærd. De indikerer imidlertid, at der er en del kampe søerne imellem. Ikke overraskende tyder det på, at der er en del opgør i besætningen med ESF med deraf følgende mange søer med sår og benproblemer. I modsætning til de to andre indendørs besætninger fodres søerne her restriktivt uden supplement af fyldende foder. Foderet bliver således en begrænsende ressource, hvilket øger risikoen for, at der især omkring foderstationen opstår en del uro/ kampe. Ydermere har søerne, i ESF-systemet, ikke mulighed for at udøve naturlig ædeadfærd i form af samtidig ædeadfærd. Dette forstærker formentlig risikoen for uro i flokken. Halmforbrug Det er ikke overraskende, at der anvendes langt større mængder halm i de to indendørs systemer med de drægtige søer på dybstrøelse end i udendørs sohold, hvor hytterne kun benyttes i relativt korte perioder i løbet af et døgn og udelukkende som hvileareal. Nye fremtidige aktiviteter i projektet Benproblemer er tilsyneladende et hyppigt forekommende fænomen i nogle systemer med løsgående drægtige søer. Derfor er der i projektet, ultimo 2000, iværksat registreringer med det formål at få udspecificeret kategorien benproblemer med henblik på at få afklaret, hvilke faktorer, der påvirker søernes holdbarhed. I de fulgte besætninger er manglende drægtighed den hyppigst forekommende udsætningsårsag. 27

7 Foreløbige erfaringer indikerer, at reproduktionsniveauet i besætninger med løsgående søer generelt ligger på et lavere niveau end i besætninger med fikserede søer. Dette har foranlediget, at der ved DJF iværksættes undersøgelser, i løbet af 2001, i tilknytning til et ph.d. studium, med henblik på at få afklaret, hvilke faktorer der påvirker reproduktion i systemer med løsgående søer. 28