Arnbjörg Eiðsdóttir og Kristín Jóhannesdóttir. Grammatik. Námsgagnastofnun

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arnbjörg Eiðsdóttir og Kristín Jóhannesdóttir. Grammatik. Námsgagnastofnun"

Transkript

1

2 Arnbjörg Eiðsdóttir og Kristín Jóhannesdóttir Grammatik Námsgagnastofnun 1

3 Grammatik ISBN Arnbjörg Eiðsdóttir og Kristín Jóhannesdóttir Ritstjóri: Ellen Klara Eyjólfsdóttir 1. útgáfa 2005 NÁMSGAGNASTOFNUN Reykjavík Umbrot og útlit: NÁMSGAGNASTOFNUN Prentvinnsla: Viðey ehf. Öll réttindi áskilin. Bók þessa má eigi afrita með neinum hætti, svo sem með ljósmyndun, prentun, hljóðritun eða á annan sambærilegan hátt, að hluta til eða í heild, án skriflegs leyfis útgefanda.

4 Grammatik

5 Efnisyfirlit Lýsingarorð... 5 Fornöfn Sagnorð Nafnorð Töluorð Ýmsar tímaákvarðanir Forsetningar EFNISYFIRLIT

6 Lýsingarorð Adjektiver Lýsingarorð lýsir því hvernig eitthvað eða einhver er. Et stort barn. Bilen er gammel. Hun er glad. Lýsingarorð geta verið án endingar. Bilen er gul. Lýsingarorð geta fengið -t endingu. Hu set er gult. Lýsingarorð geta fengið -e endingu. Husene er gule. Den gamle mand. Min gode ven. Y F I R L I T LÝSINGARORÐ 5

7 LÝSINGARORÐ Y F I R L I T Lýs ing ar orð lagar sig að því orði sem það lýs ir. En gul bil mange gule biler. Et gult hus mange gule huse. Alle eleverne har røde trøjer på. Barnet er meget dygtigt. Lýsingarorð stigbreytast. stærk stær kere stær kest Tómas er stærk. Ellen er stærkere end Tómas. Tómas er stærk, Ellen er stærkere men Peter er stærkest. 6

8 Eintala lýsingarorða Lýsingarorð er endingarlaust þegar það stendur með nafnorði/fornafni í samkyni eintölu. Hun har en gul bil. De har en gammel ven. Þegar lýsingarorð stendur með nafnorði/fornafni í hvorugkyni í eintölu þá bætist -t oftast aftan við lýsingarorðið. Pet er bor i et gult hus. Jeg har et rødt halstørklæde. Undantekningar Lýs ing ar orð sem enda á -sk bæta ekki við sig -t. Et dansk flag. Et tragisk skuespil. Lýs ing ar orð sem enda á -s bæta yfirleitt ekki við sig -t. Et gammeldags køkken. Lýs ing ar orð sem enda á sérhljóða bæta ekki við sig -t. Barnet er lille. LÝSINGARORÐ 7

9 LÝSINGARORÐ At hug ið að orð sem enda á -å og orð in ny og fri fá -t endingu. Et blåt halstørklæde. Et nyt halstørklæde. Et frit land. Fleirtala lýsingarorða Flest lýsingarorð fá -e í fleir tölu. Mange gode bøger. Tolv danske kroner. Lýsingarorð sem enda á sérhljóða eru endingarlaus í fleirtölu. To blå biler. Þetta á þó ekki við um lýsingarorðin ny og fri. Fleirtalan af lille er små. To nye huse. Frie og glade mennesker. Athugið að fleirtalan af lille er små. Flest lýs ing ar orð sem enda á -s eru end ing ar laus í fleir tölu. Vand rehjemmet har to fælles badeværelser for gæst erne. 8

10 Ákveðinn háttur lýsingarorða Lýsingarorð fá einnig -e end ingu þeg ar á und an þeim fer: Ákveðinn greinir lýsingarorða Den gamle mand er død. Han bor i det gule hus ved siden af bibliot eket. Jeg har købt de sorte blyant er du snakk ede så meget om. Ábendingarfornafn Denne store dreng er min søn. Dette gule hus blev bygget af min far. Eignarfornafn Jeg kan godt lide din røde trøje. Jeg kan godt lide dit gule halstør klæde. Nafnorð í eignarfalli Pigens gode ven. Lýsingarorð sem enda á -el, -er, eða -en fella -e niður, þegar -e er bætt aftan við orðið. En doven pige mange dovne piger. En gammel mand mange gamle mænd. En munt er elev mange muntre elever. LÝSINGARORÐ 9

11 LÝSINGARORÐ Stundum tvöfaldast endasamhljóðinn á undan -e endingu. En flot taske mange flotte tasker. En smuk pige mange smukke piger. Ef eintala endar á -et, breytist endingin þegar -e bætist við og verður -ede. En langhåret pige. Tre langhårede piger. Stigbreyting lýsingarorða Lýsingarorð stigbreytast. Mið stig er not að þeg ar við erum að bera eitt hvað sam an við ann að. Miðstigi fylgir því samanburðartengingin end. Hans er stærkere end Klaus. Filmen er mere spændende end bogen. Efsta stig er not að við sam an burð, oft ast þeg ar bor ið er sam an við hóp. Ef efsta stig stend ur með nafn orði er not að ur á kveð inn grein ir (den, det, de) og lýs ing ar orð ið bæt ir við sig -e. Jeg er den stærkeste i min familie. Jeg sy nes dansk er det mest spændende fag i skolen. Lýsingarorð sem eru eitt atkvæði stigbreytast með -ere og -est. Kjolen er dyr, neder delen er dyrere end kjolen, men pel sen er dyrest. 10

12 Mörg lýs ing ar orð sem enda á -ig og -som stig breyt ast með -ere og -st. Peter var heldig, da han fik jakken til ti kroner. Irma var heldigere end Peter, fordi hun vandt i lott eriet. Per var heldigst fordi han blev rask igen. Anja er morsom. Benjamin er morsommere end Anja. Karen er morsomst. Sum lýs ing ar orð stig breyt ast ekki en þess í stað er mere sett fyr ir framan þau í mið stigi og mest fyr ir fram an þau í efsta stigi. Þetta eru: Lýs ing ar orð sem eru fleiri en eitt at kvæði. Bogen er interessant. Filmen er mere interessant. Skuespillet er mest interessant. Takið eftir að lýsingarorðið sjálft breytist ekkert. Mörg orð sem enda á -ende, -et, -isk, -en og -s. Filmen er spændende. Bogen er mere spændende end fil men. Skuespillet er det mest spændende. Drengen er mere langhåret end pigen. Filmen er tragisk. Bogen er mest tragisk. Pigen er mere doven end drengen. Jakken er mere gammel dags end frakken. LÝSINGARORÐ 11

13 LÝSINGARORÐ Við stigbreytingu verður stundum tvöföldun á samhljóðum. flot flottere flottest Tvöfaldur samhljóði má aldrei standa á undan samhljóða. langsom langsommere langsomst Nokkur lýsingarorð hafa óreglulega stigbreytingu: ung yn gre yngst gammel ældre ældst god bedre bedst ond værre værst slem værre værst mange flere flest meget mere mest lidt mindre mindst få færre færrest stor større størst lille mindre mindst lang læn gere længst 12

14 Notaðu lýsingarorð! Klipptu úr blaði mynd af mann eskju. Skráðu nið ur þau orð sem koma fyrst upp í hug ann þeg ar þú sérð mynd ina. Skrif aðu nú stutta lýs ingu þar sem þú lýs ir persónueinkennum og útliti manneskjunnar á myndinni. Skoð aðu mynd fé laga þíns með an hann les fyr ir þig lýs ingu sína á myndinni. Berið nú munnlega saman persónurnar á myndunum. Keppt um and heiti. Vinn ið sam an í hóp um. Sá hóp ur sem fyrst ur finn ur 15 andheiti sigr ar. Dæmi um and heiti: heldig uheldig, stor lille o.s.frv. Orða orm ur. Teikn aðu orm og skráðu inn í hann eins mörg lýs ing ar orð og þú getur. G O D E J L I G A M M E L Lýstu munn lega ein hverj um skemmti leg um stað í heima bæ þín um sem vert er að heim sækja, reyndu að nota sem flest lýsingarorð. LÝSINGARORÐ 13

15 FORNÖFN Y F I R L I T Fornöfn Pronominer Fornöfn eru notuð í stað nafnorða, oft til þess að forðast endurtekningu. Der er kommet en ny dreng i klas sen. Han hedd er Ole. Persónufornöfn Jeg har fået en ny jakke. Eignarfornöfn Det er min nye taske. Ábendingarfornöfn Jeg synes denne trøje er den smukk este. Afturbeygð fornöfn Karin skynder sig. Du skynd er dig. 14

16 Spurnarfornöfn Hvad siger du? Hvornår kommer du? Óákveðin fornöfn Der er nogen, der har stjålet min jakke. Ingen af dem kunne komme i går. Gagnverkandi fornafnið hinanden Vi hjælper hinanden. De kend er godt hinanden. FORNÖFN 15

17 FORNÖFN Persónufornöfn Í dönsku samsvarar and lags fall þol falli og þágu falli á ís lensku. And lags fall get ur einnig kom ið í stað eign ar falls. Eignarfall persónufornafna eru eignarfornöfn. Eintala 1. p. 2. p. 3. p. (ég) (þú) (hann, hún,) (það) nefnifall jeg du han hun den det andlagsfall mig dig ham hende den det eignarfall/eignarfornöfn min din hans hendes dens dets Fleirtala 1. p. 2. p. 3. p. (við) (þið) (þeir, þær, þau) nefnifall vi I de andlagsfall os jer dem eignarfall vores jeres deres At hug ið að 2. per sóna fleir tala (I = þið) er alltaf skrif uð með stórum staf. Persónufornöfnin han og hun eru ein göngu not uð um persónur. Jeg kan godt lide Peter. Han er så sød. Jeg kan godt lide Katrin. Hun er min bedste veninde. 16

18 Orðin den og det eru not uð um allt ann að t.d. dýr og hluti. Den er not að með orðum í samkyni og det er not að með orð um í hvorugkyni. Jeg har lige læst en bog. Den var meget god. Jeg har købt et hus. Det er meget stort. Sagnirnar að vera (at være) og að verða (at blive) taka með sér andlagsfall í nútíð og þátíð ef þær standa með det. Det er hende, du skal snakke med. Det var ham, der syntes at manden var fræk. Det bliver dig, som vind er løbet. Det blev dem, der fik al rosen. Eignarfornöfn Eintala 1. p. 2. p. 3. p. min (bil) din (bil) hans, hendes, sin (bil) mit (hus) dit (hus) hans, hendes, sit (hus) mine (venn er) dine (venn er) hans, hendes, sine (venn er) Fleirtala 1. p. 2. p. 3. p. (okkar) (ykkar) (þeirra) vores (bil) jeres (bil) deres (bil) vores (hus) jeres (hus) deres (hus) vores (venner) jeres (venner) deres (venner) FORNÖFN 17

19 FORNÖFN Ábendingarfornöfn Samkyn eintala: denne (þessi) Denne mand kan godt lide at spise. Hvorugkyn eintala: dette (þetta) Dette tog er forsinket Fleirtala: disse (þessir/þessar/þessi) Dis se blom st er er de smukk este jeg nog ens inde har set. Afturbeygt fornafn Afturbeygða fornafnið sig er eins í öllum myndum 3. persónu, eintölu og fleirtölu. Børnene vaskede sig. Hun købte sig et par bukser. Í 1. og 2. persónu eru notuð andlagsföllin af persónufornöfnunum (mig os) og (dig jer) Jeg glæder mig til jul. Du glæder dig til jul. Vi glæder os til jul. I glæder jer til jul. 18

20 Spurnarfornöfn og spurnarorð Hvem hver (hvor). Hvem er að eins not að um per són ur. Hvem er du? Hvem af jer tog blyanten? Hvad hvað. Notað um annað en persónur. Hvad hedd er du? Hvilken hvaða Hvil ken sang kan du bedst lide? Hvilket hvaða (hvorugkyn eintala) Hvil ket tog kører til København? Hvilke hvaða (fleirtala) Hvil ke bøger har du købt? Hvor hvar, hvað an, hve, hversu Hvor lig ger Købmagergade? Hvor kommer du fra? Hvor gammel er du? Hvor længe har du ventet på mig? Hvad for en/et hvaða (not að í tal máli) Hvad for en bil vil du helst have? Hvad for et hus kan du bedst lide? FORNÖFN 19

21 FORNÖFN Hvor for hvers vegna / af hverju Hvor for kommer du for sent? Hvornår hvenær Hvornår kommer du? Hvordan hvernig Hvor d an bager man en kage? Notaðu fornöfn! Búðu til 10 spurningar og leggðu þær fyrir félaga þinn munnlega. Taktu við tal við vitni sem sá inn brots þjóf að störf um. Spyrðu um ald ur, hæð, vaxt ar lag og klæðn að þjófs ins. Spyrðu einnig um tíma, stað og at burða rás. Hver eru per sónu fornöfn in í dönsku? Sýndu dæmi um notk un þeirra í setningum. 20

22 Sagnorð Verber Sagn ir segja til um hvað gert er. Nafn hátt ur end ar oft ast á -e og er ým ist not að ur með nafn hátt armerkinu at eða án þess. Jeg kan godt lide at læse. Vil du læse bogen? Boð hátt ur mynd ast með því að -e end ing nafn hátt ar fell ur burt. Læs bogen! Nú tíð sagna mynd ast með því að bæta -r við nafn hátt Han læser i en bog. Y F I R L I T SAGNORÐ 21

23 SAGNORÐ Í þá tíð enda sagn ir ým ist á -ede, -te eða eru end ing ar laus ar. Hun købte maleriet. Han savnede hende meget. Barnet sov hele natten. Lýsingarháttur þátíðar myndast með hjálparsögn og -et eða -t endingu. Jeg har fundet nøglen! Har du læst dag ens avis? Y F I R L I T Sumar sagnir hafa óreglulega beygingu og kallast því óreglulegar sagnir. Kasper drak et glas vand. Jeg slog mig. Nina tog sin jakke på og gik ud. Boðháttur Boð hátt ur mynd ast með því að -e end ing nafn hátt ar fell ur burt. Boðhátt ur fel ur oft í sér eins kon ar skip un eða upp hróp un. Hjælp mig! 22

24 Nútíð sagna Ekki er hægt að segja: ég er að lesa á dönsku. Þess í stað not um við nú tíð og segjum jeg læser. Nokkrar sagnir eru óreglulegar í nútíð. at have har at være er at gøre gør at vide ved Nú tíð sagna mynd ast með því að bæta -r aft an við nafn hátt. Hvad laver du? Jeg ser tv. Jeg spiller fod bold om mandagen. Jeg kommer i morgen. Þátíð Í þá tíð enda sagn ir ým ist á -ede, -te eða eru endingarlausar. Jeg lavede lekti er i går. Damen kørte bilen i fredags. Jeg skrev et brev i går. SAGNORÐ 23

25 SAGNORÐ Lýsingarháttur þátíðar Lýsingarháttur þátíðar myndast með -et eða -t. Hjálp ar sagnir eru at have, at være og at blive. Jeg har skrevet brevet. Bussen er kørt. Toget er blevet forsinket. Núþálegar sagnir nafnháttur nútíð þátíð lýsingarh. þt. at kunne jeg kan kunne kunnet at skulle jeg skal skulle skullet at ville jeg vil ville villet at måtte jeg må måtte måttet at burde jeg bør burde burdet at turde jeg tør turde turdet kunne skulle ville måtte burde turde Núþá leg ar sagn ir taka alltaf með sér sögn í nafn hætti án nafnháttarmerkis. Per vil ikke hjælpe Karen. Han skulle rejse i tirs dags. Du bør hjælpe din mor. Hun tør ikke løbe over broen. Han måtte ikke gå ud i aftes. Jeg kan des værre ikke komme i aften. 24

26 Óreglulegar sagnir Sumar sagnir hafa óreglulega beygingu. at bede bad har bedt at betyde betød har betydet at bide bed har bidt at binde bandt har bundet at blive blev er blevet at bringe bragte har bragt at bryde brød har brudt at byde bød har budt at bære bar har båret at d rikke drak har drukket at dø døde er død at falde faldt er faldet at finde fandt har fundet at flyve fløj har/er fløjet at fryse frøs har frosset at følge fulg te har fulgt at få fik har fået at gide gad har gidet at give gav har givet at gribe greb har grebet at græde græd har grædt at gøre gjor de har gjort at gå gik er gået at have havde har haft SAGNORÐ 25

27 SAGNORÐ at hedde hed har heddet at hjælpe hjalp har hjulpet at holde holdt har holdt at knibe kneb har knebet at komme kom er kommet at lade lod har ladet at forlade forlod har forladt at le lo har let /leet at lide led har lidt at ligge lå har ligget at lyde lød har lydt at lyve løj har løjet at lægge lagde har lagt at løbe løb er/har løbet at nyde nød har nydt at rive rev har re vet at ryge røg har røget at række rakte har rakt at se så har set at sidde sad har siddet at sige sag de har sagt at skride skred er skredet at skrige skreg har skreget at skrive skrev har skrevet at skyde skød har skudt at skære skar har skåret 26 at slå slog har slået at slippe slap har sluppet

28 at smide smed har smidt at smøre smur te har smurt at snyde snød har snydt at sove sov har sovet at springe sprang har sprunget at spørge spurgte har spurgt at stå stod har stået at stikke stak har stukket at stinke stank har stinket at stjæle stjal har stjålet at svinge svang har svunget at synes syntes har syntes at synge sang har sunget at synke sank er/har sunket at sælge solgte har solgt at sætte satte har sat at tage tog har taget at tie tav har tiet at træffe traf har truffet at trække trak har trukket at tvinge tvang har tvunget at tælle talte har talt at vide vidste har vidst at vinde vandt har vundet at vælge valgte har valgt at være var har været SAGNORÐ 27

29 SAGNORÐ Notaðu sagnir! Flettu upp þýðingum núþálegu sagnanna á blaðsíðu 24. Sýndu notkun þeirra með dæmum. Flettu þess um sögn um upp í orða bók og skráðu hjá þér hvern ig þær beygj ast í kennimyndum. Lave sige beslutte bestemme lege gå tage træf fe bru ge vente lukke besøge. Búðu til sagna próf og leggðu fyr ir fé laga þinn. Leið réttu og gefðu ein kunn. Semdu ljóð á dönsku þar sem þú not ar a.m.k. sex sagn ir. Ljóð ið á að vera í nútíð. Vinn ið sam an í hóp um og skrá ið átta skip an ir sem hægt er að fram kvæma í skólastofunni. Hópurinn notar síðan sínar skipanir til þess að segja öðrum hópum fyr ir verk um og öf ugt. Flokkaðu óreglulegu sagnirnar eftir beygingum. 28

30 Nafnorð Substantiver Kyn nafn orða eru tvö, sam kyn og hvor ug kyn. Sam kyn sam svar ar karl kyni og kven kyni í ís lensku. Flest orð í dönsku eru í sam kyni. Ó á kveð inn grein ir nafnorða er en og et. Jeg kender en pige. Jeg bor i et hus. Ákveðinn greinir myndast þannig að -en eða -et bæt ist aft an við nafnorð ið standi það í ein tölu. Jeg kender pigen. Jeg bor i huset. Ákveðinn greinir myndast þannig að -ne eða -ene bæt ast aft an við nafnorðið standi það í fleirtölu. Jeg kender pigerne. Vi bor i husene. Y F I R L I T NAFNORÐ 29

31 NAFNORÐ Y F I R L I T Fleirtala nafnorða myndast: með -e með -r et brev mange breve en pige mange piger með -er en måned mange måneder án endingar en ting mange ting Eign ar fall í dönsku mynd ast með því að bæta -s aftan við nafnorðið. Þá snýst orða röð in einnig við mið að við ís lensku. Alle Oles venn er kommer fra Rand ers. Allir vinir Óla eru frá Randers. 30

32 Óákveðinn greinir Við not um ó á kveð inn greini með nafn orð um í ein tölu. Hann er ekki til í fleir tölu. Óákveðinn greinir í dönsku er en í sam kyni og et í hvorugkyni. En mand, et barn, et hus, en dreng, en pige. Óákveðinn greinir er ekki notaður með starfs- og þjóðaheitum þegar þau standa með sögn un um at være og at blive. Han er dansker. Hun er skuespiller. Ef lýs ing stend ur með nafn orð inu á þessi regla ekki leng ur við. Han er en berømt dansker. Hun er en god skuespiller. Han er en lærer som alle eleverne respekterer. Flest nafn orð í dönsku eru sam kyns. Ef orð eru karl kyns eða kven kyns í ís lensku eru þau oft ast sam kyns í dönsku. Þau orð sem eru hvor ug kyns í ís lensku eru það oft ast líka í dönsku. NAFNORÐ 31

33 NAFNORÐ Hér eru þó nokk ur dæmi um al geng orð sem eru hvor ug kyns í dönsku en ekki í ís lensku. et skab et vindue et menn eske et sted et bogstav et måltid et billede et spejl et arbejde et tog et supermarked et kys et program et slot et kamera et spørgsmål et fly et flag et besøg et gardin Nokk ur orð sem eru hvor ug kyns í ís lensku eru sam kyns í dönsku. en blomst en cykel en sommer en løve en eksamen en avis en næse en plakat en pande en radio 32

34 Ó á kveð inn grein ir er yfirleitt ekki not að ur með orð um sem tákna eitt hvað sem ekki er hægt að telja eins og t.d. efna heiti, safn heiti og hug læg orð. vandet sukkeret sandet tøjet vejret kaffen teen luften sneen smørret Þau orð sem eru hvorugkyns í íslensku eru það oft ast líka í dönsku. Ákveðinn greinir Á kveð inn grein ir í ein tölu er -en og -et í samkyni en -n og -t í hvorugkyni ef orð ið end ar á e. en dreng drengen et barn barnet en næse næsen et billede billedet Á kveð inn grein ir í fleir tölu er -ne og -ene ef nafnorðið er endingarlaust í fleirtölu. Han går med aviser. Man find er biografann oncer i aviserne. Hun har fire børn. Børnene leger i haven. NAFNORÐ 33

35 NAFNORÐ Fleirtala nafnorða Endingar í fleirtölu geta verið á eftirfarandi hátt: -e, -er eða -r bætast við eintöluna en dag mange dage en måned mange måneder en uge mange uger Án endingar et år mange år Nafn orð sem eru að eins eitt at kvæði og enda á sam hljóða mynda fleirtölu ýmist með -e eða -er. en dreng mange drenge et hus mange huse en dag mange dage en bil mange biler en fest mange fest er en blomst mange blom st er Notaðu alltaf orðabókina þeg ar þú ert í vafa um beygingu nafnorða. 34

36 Nafn orð, oftast atvinnu- og þjóðaheiti sem enda á -er fá -e í fleir tölu. en svensker flere svenskere en dansker flere danskere en lærer flere lærere en bager flere bagere en danser flere dansere en tj ener flere tj enere At hug ið vel að þeg ar á kveð inn greinir bæt ist við í fleirtölu fell ur fleirtöluendingin niður. svensker ne dansker ne lærer ne bager ne danser ne tj ener ne Orð sem enda á -e fá -r í fleir tölu. en pige flere pi ger en uge flere uger en maskine flere maskiner et æble flere æ bler et værel se flere værelser et billede flere billeder en skole flere skoler et menn eske flere menn esker NAFNORÐ 35

37 NAFNORÐ Flest orð sem eru fleiri en eitt at kvæði mynda fleir tölu með -er. en lejlig hed flere lejlig heder et måltid flere måltider en appelsin flere appelsiner en elev flere el ever en avis flere aviser en plakat flere plakater en måned flere måneder Orð sem enda á sér hljóða öðr um en -e fá einnig -er endingu. en by flere byer et træ flere træer et sted flere steder en nabo flere naboer en bi flere bier Sum orð hafa ó reglu lega fleir tölu. et barn flere børn en mand flere mænd en gås flere gæse en søn flere sønner en fod flere fødder en tand flere tænd er en bog flere bøger en nat flere nætt er en ko flere køer en and flere ænd er en hånd flere hænd er en tå flere tæer 36

38 Sum orð eru eins í ein tölu og fleir tölu. Taktu eftir að flest orðanna eru líka eins í eintölu og fleirtölu á íslensku. et ord flere ord et fag flere fag en fejl flere fejl et sprog flere sprog et æg flere æg et kys flere kys et glas flere glas et lys flere lys en fisk flere fisk et år flere år et dyr flere dyr en sko flere sko en ting flere ting Athugaðu einnig fleirtölu þessara nafnorða. en kar toffel flere kar tof ler en cykel flere cykler en søster flere søstre en sommer flere somre en vint er flere vin tre en finger flere fingre en skuld er flere skuldre en far flere fæ dre en mor flere mødre en bror flere brødre en datt er flere døtre et øje flere øjne en kop flere kopp er en bus flere buss er Brottfall: Stundum fella orð sem enda á -el, -en og -er, e-ið niður þegar ending bætist við þau. Tvöföldun verður á endasamhljóðum þegar beygingarending sem hefst á sérhljóða er bætt aftan við einfaldan samhljóða. NAFNORÐ 37

39 NAFNORÐ Eignarfall Bøger Dansk Skoletaske Geografi Fag Sløjo Eign ar fall í dönsku mynd ast með því að bæta -s við nafnorðið. Lises nye cykel ko stede mange penge. Lars nye ven hedd er Thom as. Drengenes lærer hedd er Søren. Orða röð in snýst við mið að við ís lensku, eins og sjá má af þess um dæm um. Endi orð ið á -s er sett úrfellingarkomma aftan við -s í eignarfalli. Notaðu nafnorð! Skolen Lærer Líttu í kring um þig og skráðu nið ur alla þá hluti sem þú sérð. Þú átt að skrifa á dönsku. Búðu til orða vef (orða blóm) út frá ein hverju þess ara orða: en rejse skolen sport et værelse en teenager mad Búðu til danska orða bók þar sem þú safn ar sam an eins mörg um nafn orð um og þú get ur. Rað aðu orð un um skipu lega upp, skrif aðu ís lenska þýð ingu þeirra og dæmi um notkun þeirra í setningu. Láttu gjarn an skýr ing ar mynd fylgja hverju orði. 38

40 1 Tölu orð Tal 0 nul 1 en, et 2 to 3 tre 4 fire 5 fem 6 seks 7 syv 8 otte 9 ni 10 ti 11 elleve 12 tolv 13 tretten 14 fjorten 15 femten 16 seksten 17 sytten 18 atten 19 nitten 20 tyve 21 enogtyve 22 toogtyve 30 tredive 40 fyrre 50 halvtreds 60 tres 70 halvfjerds 80 firs 90 halvfems 100 hundrede 200 to hund rede 1000 tusind 2800 to tus ind otte hundrede en milli on TÖLUORÐ 39

41 8 TÖLUNORÐ 6 7 Töluorð Frum töl ur eru not að ar t.d. um verð og til að segja til um tíma. Verð Det bliver 1,50 kr. = hal vanden kro ne 3,50 kr. = tre en halv 12,75 kr. = tolv femoghal vfjerds Klukkan Den er 8.10 = otte ti / ti minutt er over otte 8.15 = otte fem t en / kvart over otte eller et kvarter over 8.30 = otte tredi ve / halv ni 8.45 = otte femogfyrre / kvart i ni eller et kvarter i ni 8.55 = otte femoghal vtreds / fem minutt er i ni

42 Raðtölur 1. f rste 2. anden 3. tredje 4. fjerde 5. femte 6. sjette 7. syvende 8. ottende 9. niende 10. tiende 11. elvte 12. tolvte 13. trettende 14. fjortende 15. femtende 16. sekstende 17. syttende 18. attende 19. nittende 20. tyvende 21. enogtyvende 30. tredvte Thom as bor på 3. sal. Han går i 8. klasse. (på tredje sal) (i ottende klasse) Dagsetningar Jeg er født den 1. sept em ber Jeg er født den 1/9 (den første sept em ber) (den første i niende) TÖLUORÐ 41

43 ÝMSAR TÍMAÁKVARÐANIR Ýmsar tímaákvarðanir Tids-udtryk Vikudagar mandag tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag søndag Mánuðir januar juli februar august marts september april oktober maj november juni december Nútíð I dag í dag 42

44 Þátíð i mor ges í morg un i går í gær i forgårs í fyrra dag i man dags á mánu dag inn var i week enden síð asta helgi for et ø jeblik siden fyr ir stuttri stundi Taktu eft ir að ef orð ið end ar á -s þá er ver ið að tala um lið inn tíma. i torsdags (sl. fimmtu dag) i aftes (í gær kvöldi) Framtíð i morgen á morg un i mor gen af t en ann að kvöld i overmorgen ekki á morg un held ur hinn på tirs dag á þriðju dag inn kem ur (þ.e.a.s. næsta þriðju dag) til sommer næsta sum ar i week enden um helg ina om et ø jeblik eft ir augna blik om en uge eft ir viku om mor genen á morgn ana om tors dagen á fimmtu dög um om vinteren á vet urna om af tenen á kvöld in i week enden um helg ar ÝMSAR TÍMAÁKVARv ANIR 43

45 FORSETNINGAR Forsetningar Præpositioner Y F I R L I T Forsetningar eru notaðar með nafnorðum og sögnum. For setn ing ar stýra and lags falli í dönsku þegar þær standa með persónufornöfnum, ann ars stýra þær ekki falli. Algengar forsetningar eru på (i)mod med om efter over for til hos ved fra af i Aðrar forsetningar eru t.d. ad mellem foran før bagved forbi siden 44

46 Forsetningar Taktu eftir því hvernig forsetningarnar eru notaðar í þessum dæmum. på Per vent er på Maria. med Kommer du med i biografen? eft er Jeg har ledt længe eft er min bog. for Hun boede i Rand es for mange år siden. hos Jeg bor hos min most er. fra Er Lotte kommet hjem fra skole? i Jeg spillede hånd bold i tor sdag. imod Har du noget imod at Søren kommer med? om Hvad handler bogen om? under Katten ligger under sofaen. over K lokken er kvart over to. til Jeg rejste til Spanien sidste sommer. ved Han har stået ved vindu et hele dagen. af Bogen er skre vet af Klaus Rif bjerg. Aðr ar for setn ing ar eru t.d. ad, mellem, for an, før, bag ved, forbi, siden. FORSETNINGAR 45

47 FORSETNINGAR At hug aðu notkun forsetninga í eftirfarandi orðasamböndum. at være interesseret i at tale/ snakke med at være glad for at være sikk er på at være vred på at være træt af at tæn ke på at for tælle om at have svært ved at have nemt ved at vente på at stole på at tro på at høre på at hil se på at se på at kalde på at være bange for 46

48 Notaðu tölur, tímaákvarðanir og forsetningar! Tölu orð eru al geng og þau er gott að æfa munn lega. Spyrðu 2 3 fé laga þína um fæð ing ar dag og síma núm er. Þeir eiga að svara á dönsku. Vinn ið sam an í hóp um og spil ið bingó. Einn stjórn ar leikn um og skrá ir niður 20 töl ur sem hann sýn ir hin um. Leik menn búa til bingóspjald með því að teikna kassa með 16 reit um á blað. Leik menn á kveða umbun sig ur veg ara. Hver leik mað ur vel ur svo 16 töl ur af lista bingóstjór ans og skrá ir eina í hvern reit. Bingóstjór inn les nú upp töl urn ar. Leik menn krossa við ef þeir hafa töl una sem les in er. Sá sigr ar sem er fyrst ur til að fylla spjald ið með kross um. FORSETNINGAR 47

49 Vinn ið sam an tvö og tvö. Búið til orða kort. Skrif ið 20 mis mun andi tíma á kvarð an ir nið ur á spjöld. Drag ið eitt orða kort í einu úr bunk an um og búið til setn ing ar um ykk ur sjálf þar sem þið not ið tíma á kvarð an irn ar. Dæmi: Jeg lavede lekti er i aftes. i aftes i morgen i dag i går Þýddu eftirfarandi texta á dönsku. Ég bý hjá for eldr um mín um í fjöl býl is húsi á annarri hæð. Hús ið er við hlið ina á skól an um. Besti vin ur minn, Per, býr á þriðju hæð og það er ég mjög á nægð ur með. Ég tala við Per á hverj um degi. Per hef ur á huga á fót bolta en ég er alltaf að hugsa um hand bolta. Klukk an 8.20 á morgn ana för um við í skól ann. Eft ir tvær vik ur er páska frí. Við hlökk um mik ið til þess. Ann að kvöld ætl um við að fara í bíó með fleiri vin um okk ar úr bekkn um. Ég er hrædd ur um að við þurf um að bíða eft ir John. Hann kem ur alltaf of seint. 48

50

TIL NEMANDA. Bók nr. Tekin í notkun. Skóli. Útlán: dags. Skil: dags. Nemandi/bekkur

TIL NEMANDA. Bók nr. Tekin í notkun. Skóli. Útlán: dags. Skil: dags. Nemandi/bekkur Grammik TIL NEMANDA fiessi bók er eign skólans flíns og flú hefur hana a láni. Bækur eru d rar og flví mikilvægt a fari sé vel me flær. Gættu fless vel a skrifa ekki í flessa bók. Bók nr. Skóli Tekin í

Læs mere

Sådan er jeg. Spil og leg 14 Følelser

Sådan er jeg. Spil og leg 14 Følelser Spil og leg 14 Læsebog side 40 41 Opgavebog side 68 Tegund: Samtalsæfing Form: Hópleikur Markmið: Að þjálfa orðaforða sem snýr að tilfinningum, persónueinkennum og útliti. Undirbúningur: Prenta út opgaveblad

Læs mere

GRAMMATIK 2. Verkefni í danskri málfræði fyrir grunnskóla

GRAMMATIK 2. Verkefni í danskri málfræði fyrir grunnskóla * Verkefni í danskri málfræði fyrir grunnskóla 1. útgáfa 2006 2. útgáfa 2007 Verkefni 1 15 Nafnorð = Substantiver 16 37 Lýsingarorð = Adjektiver 38 43 Forsetningar = Præpositioner 44 46 Persónufornöfn

Læs mere

GRAMMATIK 1. Verkefni í danskri málfræði fyrir grunnskóla

GRAMMATIK 1. Verkefni í danskri málfræði fyrir grunnskóla Kristín Jóhannesdóttir Arnbjörg Eiðsdóttir 1 Verkefni í danskri málfræði fyrir grunnskóla 1. útgáfa 2005 2. útgáfa 2006 Búið að laga villur í verkefnum 3a, 3b, 4, 10, 24, 32, 42, 43 og 44 6276 Ritstjóri:

Læs mere

EKKO NÁMSGAGNASTOFNUN 09850

EKKO NÁMSGAGNASTOFNUN 09850 EKKO NÁMSGAGNASTOFNUN 09850 EKKO MÁLNOTKUNARÆFINGAR Höfundar: Ásdís Lovísa Grétarsdóttir og Erna Jessen Teikningar: Böðvar Leós Ritstjórn: Ellen Klara Eyjólfsdóttir Útlit og umbrot: NÁMSGAGNASTOFNUN Námsgagnastofnun

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Grammatik Blandet - Opsamling

Grammatik Blandet - Opsamling Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN

SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du bruge

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

Talæfingar með. Námsefni í dönsku fyrir unglingastig grunnskóla.

Talæfingar með. Námsefni í dönsku fyrir unglingastig grunnskóla. Tænk Talæfingar með Námsefni í dönsku fyrir unglingastig grunnskóla. Höfundar: Ásdís Lovísa Grétarsdóttir og Erna Jessen Teikningar: Þórey Mjallhvít Ómarsdóttir Yfirlestur og ráðgjöf: Astrid Juul Poulsen

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Lærervejledninger LIVSSTIL. Í þemanu er m.a. unnið með orðaforða: Hugmyndir að kveikju:

Lærervejledninger LIVSSTIL. Í þemanu er m.a. unnið með orðaforða: Hugmyndir að kveikju: Í þemanu er m.a. unnið með orðaforða: tengdan lífsstíl um neyslu ungs fólks á Norðurlöndum um ofnotkun á hreinlætisvörum og orku Hugmyndir að kveikju: Umræður um neyslu ungs fólks í dag. Fjallað um myndina

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

6.5.2 Útgáfa 1.2 Dags Frágangur handlista. Leiðbeiningar. Leiðbeiningar. Mannvirkjastofnun. Í grein í byggingarreglugerð segir:

6.5.2 Útgáfa 1.2 Dags Frágangur handlista. Leiðbeiningar. Leiðbeiningar. Mannvirkjastofnun. Í grein í byggingarreglugerð segir: . gr. byggingarreglugerðar, nr. 112/2012, sbr. rgl. nr. 1173/2012, 350/2013, 280/2014, 360/2016 og 666/2016 Lög um mannvirki, nr. 160/2010 Frágangur handlista Í grein í byggingarreglugerð segir: Handlistar

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

START. Spil og leg. Start Spil og leg Námsgagnastofnun 2011 9942

START. Spil og leg. Start Spil og leg Námsgagnastofnun 2011 9942 START Spil og leg 1 Spil og leg 1 Hvem er jeg? Hvad hedder du? Læsebog side 3 Opgavebog side Tegund: Samtals- og hreyfileikur Form: Hópleikur Markmið: Að læra að kynna sig. Undirbúningur: Finna bolta eða

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

REVIDERET SPROGVURDERINGSSKEMA

REVIDERET SPROGVURDERINGSSKEMA REVIDERET Til sprogvurdering af børn i børnehaveklassen 1 Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du

Læs mere

Gólfhitagrind FHF. Hægt er að stýra hverjum loka með vaxmótorum, sem síðan er stjórnað af hitastilli í viðkomandi rými.

Gólfhitagrind FHF. Hægt er að stýra hverjum loka með vaxmótorum, sem síðan er stjórnað af hitastilli í viðkomandi rými. Notkun FHF gólfhitagrindin er notuð til að stjórna vatnsrennsli í gólfhitakerfum. Hvert rör í kerfinu er tengt gólfhitagrindinni sem gerir kleift að stjórna vatnsrennsli í hverri rás og hita í hverju rými

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Facitliste. PIRANA - DANSk 0

Facitliste. PIRANA - DANSk 0 Facitliste PIRANA - DANSk 0 Facitliste Dette er facitlisten til Pirana - Dansk 0. De fleste opgaver i bogen har indlagt diverse tjek, så de rettes direkte i bogen. Løsningen til de opgaver er ikke her

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a

Betingelsen kan også udtrykkes med en imperativ: / / / / / 4c) Kom en plastikpose over sadlen! Så bliver den ikke våd. v s a Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: så som konjunktion (so that): / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a

Læs mere

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1

Lærereksemplar. kun til lærerbrug. Mit navn: Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato. Så mange år er jeg: år 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Mit navn: Så mange år er jeg: år 0 9 8 7 6 5 Min klasse: Min skole: Jeg har fødselsdag måned og dato Datoen for børnenes fødselsdag skrives ind i månedsfeltet. Tegn dig selv. Tegn mønstrene færdige og

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne

flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne et værelse værelset (1) værelser værelserne 9 Min lejlighed 3 Substantiver III ental ubestemt en et ental ubestemt -en -et flertal ubestemt gruppe 1: (e)r gruppe 2: -e gruppe 3:? en altan altanen (1) altaner altanerne flertal bestemt gruppe 1: -erne

Læs mere

Snak med din makker Nauðsynlegt er að nemendur læri litina utan að og noti síðan samtalsæfinguna til að festa þá i minni.

Snak med din makker Nauðsynlegt er að nemendur læri litina utan að og noti síðan samtalsæfinguna til að festa þá i minni. Tøj og farver Í þemanu er fjallað um: Föt, liti og fylgihluti. Markmið er að nemendur: læri helstu liti. læri grunnorðaforða um föt. skilji þegar talað er um föt og liti á dönsku á einfaldan hátt. geti

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

1VÆLG DET RIGTIGE ORD

1VÆLG DET RIGTIGE ORD 36894_laer_oeve_skriv_korrekt 01/07/03 16:29 Side 5 1VÆLG DET RIGTIGE ORD Ad eller af? At eller og? Nogle eller nogen? Ad eller af? Denne lektion handler om at vælge ord. Vi har valgt at fortælle om tre

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

"AFSKED" CLARA KOKSEBY

AFSKED CLARA KOKSEBY "AFSKED" Af CLARA KOKSEBY AFSKED (TIDL. ENGLEFJER) RODEN 1, STATION NEXT Endelige manuskript 1. EXT. KIRKEGÅRD - FORMIDDAG (6) og hendes far (34) står sammen med ca. 7-10 mennesker klædt i sort rundt om

Læs mere

EKKO. Samtaleøvelser NÁMSGAGNASTOFNUN 09850

EKKO. Samtaleøvelser NÁMSGAGNASTOFNUN 09850 EKKO NÁMSGAGNASTOFNUN 09850 EKKO SAMTALSÆFINGAR Höfundar: Ásdís Lovísa Grétarsdóttir og Erna Jessen Teikningar: Böðvar Leós Ritstjórn: Ellen Klara Eyjólfsdóttir Útlit og umbrot: NÁMSGAGNASTOFNUN Námsgagnastofnun

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

START. LytteØvelse. Start Lytteøvelse Námsgagnastofnun 2011 9944

START. LytteØvelse. Start Lytteøvelse Námsgagnastofnun 2011 9944 START LytteØvelse 1 START Lytteøvelser i opgavebog 2011 Ásdís Lovísa Grétarsdóttir 2011 Erna Jessen Ritstjóri: Sigrún Sóley Jökulsdóttir Öll réttindi áskilin 1. útgáfa 2011 Námsgagnastofnun Kópavogi Umbrot

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

4 Et adjektiv bruges til at beskrive et verbum 5 Et adjektiv bruges bl.a. til at beskrive mennesker eller ting.

4 Et adjektiv bruges til at beskrive et verbum 5 Et adjektiv bruges bl.a. til at beskrive mennesker eller ting. Hvad er et adjektik? 1. Navn: 2. Et adjektiv kaldes også på dansk for et 1 udsagnsord 2 navneord 3 tillægsord 4 småord 5 biord 3. Sæt kryds ved de rigtige påstande 1 Et adjektiv bruges til at beskrive

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Familien Fortunas Tivoli Valdemar har glædet sig, vildt og længe. Den by, han bor i, er så kedelig, den er alt for lille, alt for stille og alt for pæn. Valdemar elsker lys og larm, fest

Læs mere

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

SMART. Spil og leg. Smart Spil og leg Námsgagnastofnun 2011 9942

SMART. Spil og leg. Smart Spil og leg Námsgagnastofnun 2011 9942 SMART Spil og leg 1 Spil og leg 1 Tallene Tæl til hundrede Læsebog side 7 Opgavebog side 11 Tegund: Hermileikur Form: Hópleikur Markmið: Hlusta og einbeita sér. Að æfa tugina. Undirbúningur: 1. Nemendur

Læs mere

Journal i Den var kun i avisen om søndagen. Knold og Tot var

Journal i Den var kun i avisen om søndagen. Knold og Tot var Radiserne Tegneseriens historie. Man ved ikke, hvilken der var den første tegneserie i verden. En af de første tegneserier hed Knold og Tot. Det var en mand fra USA, som tegnede den. Han tegnede den til

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B

STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var

Læs mere

Test din viden om Adverbier

Test din viden om Adverbier Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Áður en farið er að vinna með kaflann er mælt með að tölurnar verði rifjaðar upp þar sem tölur koma við sögu í umfjöllun um t.d. verð og stærðir.

Áður en farið er að vinna með kaflann er mælt með að tölurnar verði rifjaðar upp þar sem tölur koma við sögu í umfjöllun um t.d. verð og stærðir. Tøj og tilbehør Í þemanu er fjallað um: mismunandi tegundir af fötum og fylgihlutum. hvað er í snyrtitöskunni. föt og tísku frá mismunandi tímabilum. stuttar fréttir og staðreyndir sem tengjast fötum.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt)

Verbernes former. Jeg lå i sengen uden at sove. (= Jeg var vågen) Jeg kørte på arbejde uden at have sovet. (= Jeg var træt) Verbernes former Der er to slags verbeformer på dansk: de, der beskriver en situation, som den ser ud, mens den er der; og de der beskriver resultatet eller betydningen af situationen på et senere tidspunkt

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe)

Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) Registreringsskema børnehaveklasse (gruppe) BØRNEHAVEKLASSE (GR.) > REGISTRERINGSSKEMA > RIM 1 Rim Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets lydlige opmærksomhed.

Læs mere

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn.

LÆS BARE LØS. A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist. 2. Det er en tiger. 3. Dette er ikke en klovn. LÆS BARE LØS A. Sæt ring om tallet ved de to sætninger, der passer til tegningen - som vist.. Han maler en lille ko.. Her er en glad lille pige. 2. Hun maler en ko. 2. Han råber vist noget. 3. Hun maler

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere