Schengensamarbejdet. - en del af EU

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Schengensamarbejdet. - en del af EU"

Transkript

1 Schengensamarbejdet - en del af EU

2 Forord Schengen-samarbejdet blev en del af EU den 1. maj 1999, da Amsterdam-traktaten trådte i kraft. Samtidig fik Europa-Kommissionen ret til at foreslå ny lovgivning på området. Vejen frem til dette øjeblik har været lang. Schengen er gået fra målsætning til handling, fra anonymitet til berømmelse og fra at være 5 medlemmer til at være 15. De foreløbigt sidste lande til at indtræde i det praktiske Schengen-samarbejde vil være Danmark og de øvrige lande i Den Nordiske Pasunion, der indtræder ultimo marts Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark ønsker at markere begivenheden med denne pjece. Pjecen er tiltænkt den, der vil vide mere om denne del af det europæiske samarbejde. Den kan samtidig anvendes i undervisningen på gymnasier, handelsskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Peter Stub Jørgensen Direktør Europa-Kommissionen Repræsentation i Danmark 3

3 Indhold Forord Indledning Grænser og samarbejde Baggrunden for det første møde i Schengen Schengen-aftalen Schengen-konventionen Grænsekontrol Kriminalitetsbekæmpelse Grænseoverskridende myndigheder Grænseområder Udlændinge Schengen-informationssystemet SIRENE Schengens specielle forhold til EU Deltagere i Schengen-samarbejdet Amsterdam og Schengen Institutioner Lande med forbehold Ord og begreber

4 Indledning En ny tid bringer nye muligheder og nye udfordringer. Vor tids samarbejde og samhandel over grænserne, muligheder for at rejse, studere og tage arbejde i andre lande, avancerede kommunikations- og transportteknologi, Internettet og liberalisering af rejsemarkederne giver os en masse muligheder for at udforske andre kulturer, blive bedre til sprog og lære af hinanden. Mulighederne bliver imidlertid ikke kun udnyttet af almindelige, lovlydige borgere. Den nye tid får visse typer af kriminalitet til at blomstre. Det store antal rejsende gør det nemmere for smuglere at gemme sig i mængden. Flere muligheder for kommunikation forbedrer vilkårene for organiseret kriminalitet, og det giver sig udtryk i netværk af narko-, våben- og menneskesmuglere, biltyve og momsspekulanter. Schengen-samarbejdet handler om på den ene side at forbedre rejsemulighederne for dem, der bor i de deltagende lande, og på den anden side at prøve at takle nogle af de udfordringer, der følger med. Nærværende pjece beskriver disse bestræbelser, som de har udfoldet sig de sidste godt 15 år. Pjecen er for at fremme læserens overblik forsynet med en forklarende liste over ord og begreber, der optræder i denne del af det europæiske samarbejde. 5

5 Grænser og samarbejde Ifølge menneskets grundlæggende rettigheder, som de f.eks. er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, har man som borger ikke noget egentligt krav på at rejse ind og opholde sig i andre lande end dét land, hvori man er statsborger. Omvendt har et land i virkeligheden kun pligt til at modtage egne statsborgere ved grænsen. Når man derfor i dag relativt uhindret kan rejse mellem landene, er det alene, fordi landene indbyrdes har indgået aftaler, der gensidigt giver deres statsborgere forskellige rettigheder. Det kan f.eks. være retten til at indrejse for en begrænset periode uden visum eller retten til at søge uddannelse eller job og dermed opholde sig på et fremmed territorium i en længere periode. Samarbejdet i EU har gennem tiden indebåret betydelige rettigheder for statsborgere i medlemslandene, og man har nu bl.a. krav på en opholdstilladelse i et andet EU-land, hvis man der har et arbejde eller er studerende eller pensionist. Landene har på den måde forpligtet sig ganske vidtgående i forhold til hinanden og til fordel for deres borgere. Men samarbejdet mellem EUlandene er hverken det første eller eneste samarbejde, der letter adgangen til rejse og ophold for de deltagende landes borgere. For eksempel har Belgien, Holland og Luxembourg, længe før de indtrådte i Schengen-samarbejdet, haft et pas- og grænsesamarbejde. Dette indledtes ved en traktat underskrevet af de tre lande 1. november 1960 og er en del af det alsidige samarbejde mellem Benelux-landene. Et andet og på disse breddegrader meget velkendt eksempel er Den Nordiske Pasunion. Danmark, Finland, Norge og Sverige underskrev i 1954 en protokol om borgernes fritagelse for pas og opholdstilladelse på hinandens territorier. Island underskrev protokollen året efter. I 1957 indgik landene den nordiske paskontroloverenskomst. Protokollen og overenskomsten udgør tilsammen Den Nordiske Pasunion. Pasunionen har siden betydet, at statsborgere i de nordiske lande dels kan rejse frit i Norden, dels ikke behøver opholdstilladelse og 6

6 arbejdstilladelse for at bosætte sig og arbejde i andre nordiske lande, så længe de vil. I paskontroloverenskomsten sondres mellem ydre og indre grænser. Ved de indre grænser mellem de nordiske lande foretages enten slet ikke kontrol eller kun stikprøvekontrol af de rejsende. Ved de ydre grænser skal alle indrejsende kontrolleres, og landene skal afvise alle, der ikke er i besiddelse af de nødvendige rejsepapirer, eller som er udvist med indrejseforbud af et af de nordiske lande. I Den Nordiske Pasunion samarbejder landene desuden om kriminalitetsbekæmpelse, visumpolitik og udlændingepolitik, f.eks. gennem udveksling af oplysninger om udviste personer. 7

7 Baggrunden for det første møde i Schengen Både Benelux-landenes grænsesamarbejde og Den Nordiske Pasunion var forbilleder for Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og Luxembourg, da de mødtes i den luxembourgske grænseby Schengen den 14. juni Baggrunden for mødet og for Schengen-aftalen, der kom i stand ved samme lejlighed, var en diskussion, der på dette tidspunkt udfoldede sig i EF. Landene var uenige om, hvad man præcis skulle forstå ved udtrykket "fri bevægelighed for personer", der diskuteredes i forbindelse med forberedelserne til den europæiske fælles akt. Den fri bevægelighed for personer var sammen med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og til en vis grad kapital grundtanker ved etableringen af fællesmarkedet med Rom-traktaten af I midten af firserne kunne medlemslandene imidlertid konstatere, at disse grundtanker kun i en vis udstrækning var blevet implementeret i EF's lovgivning. Dette gav anledning til, at man med den europæiske fælles akt lancerede "det indre marked", der indebar genoptagelsen af de oprindelige principper for fællesmarkedet. Tanken var at skabe et integreret marked helt uden fysiske eller tekniske grænser, som man ville finde det i f.eks. en nationalstat. Et område, hvor man kunne handle frit, udbyde sine tjenesteydelser eller sin arbejdskraft uden restriktioner. Derved kunne man give de handlende og industrien et "hjemmemarked", der omfattede alle EF-lande og ikke kun deres eget. En del af landene havde den opfattelse, at den fri bevægelighed for personer i det indre marked måtte inkludere, at personkontrollen ved de indre grænser skulle ophøre. De mente, at ophævelse af personkontrollen ved de indre grænser havde en vigtig symbolsk betydning for integrationen mellem de europæiske lande. Samtidig drøftedes også hensyn vedrørende tidsforbruget ved grænsepassager og dettes betydning for bl.a. transportbranchen. De lande, der gjorde sig til talsmænd for denne linje, 8

8 var bl.a. Tyskland og Frankrig, der valgte at manifestere deres holdning allerede i 1984, hvor de indgik Saarbrücken-aftalen om lempelse af deres indbyrdes grænsekontrol. Andre lande, bl.a. Storbritannien, Irland og Danmark, mente imidlertid ikke, at den fri bevægelighed skulle forstås som andet end retten til at tage arbejde og ophold i andre lande. De forbandt således ikke den fri bevægelighed med kontrollen ved grænsen. Der kunne derfor kun opnås enighed om en snæver definition af den fri bevægelighed, hvilket stod klart, allerede før den europæiske fælles akt blev vedtaget i Fem af landene gik derfor enegang og tog med Schengen-aftalen i 1985 det første skridt til at ophæve grænsekontrollen indbyrdes. 9

9 Schengen-aftalen Selve aftalen, som landene nåede til enighed om den junidag i 1985, var delt op i to sæt bestemmelser. Der var dels en række bestemmelser, som landene forpligtede sig til at indføre på kort sigt, dels bestemmelser, som de forpligtede sig til at indføre på længere sigt. Det første sæt regler var beregnet på at lette og forenkle grænsekontrollen, og landene enedes om en målsætning om at koordinere visumpolitikken og forstærke deres politisamarbejde. På lang sigt ønskede landene at gennemføre en fuldstændig afskaffelse af personkontrollen ved de indre grænser. Derudover var de enige om at indføre en række kompenserende og supplerende tiltag for at imødegå de sikkerhedsrisici, der forudsås at være forbundet med ophævelse af personkontrollen. 10

10 Schengen-konventionen For at virkeliggøre de langsigtede målsætninger mødtes landene igen i byen Schengen fem år senere i Resultatet blev Schengen-konventionen. Grænsekontrol Landenes målsætning med samarbejdet var stadig ophævelse af personkontrollen ved de indre grænser. Det blev bestemt i konventionen, at de indre grænser mellem medlemslandene skulle kunne passeres hvor og når som helst uden personkontrol. De ydre grænser skulle som hovedregel kun kunne passeres ved grænseovergange inden for fastsat åbningstid, og der blev vedtaget en række bestemmelser om niveauet for grundigheden af kontrollen af de rejsende ved de ydre grænser. Kriminalitetsbekæmpelse Schengen-konventionen indeholdt desuden en lang række regler om hjælp, samarbejde og informationsudveksling medlemslandene imellem med det formål at bekæmpe kriminalitet og kompensere for den manglende kontrol ved de indre grænser. Eksempelvis fastlagde konventionen regler, der supplerede det hidtidige samarbejde om udleve- 11

11 ring af en person til retsforfølgelse eller afsoning af straf. Konventionen indeholdt også regler, der supplerede de eksisterende, vedrørende gensidig hjælp og overførelse af retten til at straffe dømte kriminelle, således at f.eks. en dansker dømt i Grækenland har mulighed for at afsone sin straf i Danmark. Erkendelsen af at alle europæiske lande kæmper mod samme narkobagmænd, narkorelaterede kriminalitet og samfundsproblemer fik også Schengen-landene til at forpligte hinanden specielt på narkotikaområdet. Konventionen kom til at indeholde bestemmelser om en lang række konkrete tiltag, bl.a. nedsættelse af en tværnational arbejdsgruppe. Grænseoverskridende myndigheder Politiet som institution er tæt forbundet med staten og dens territorium. Det er det, fordi politiet er den myndighed, der håndhæver loven, og loven som udgangspunkt er vedtaget i staten og alene gælder på statens territorium. Politiet er derfor begrænset til at arbejde på dets eget lands territorium og kan ikke uden videre operere i andre lande. Dette, sammenholdt med den meget frie bevægelighed for alle andre mennesker, kan skabe nogle uheldige situationer, som medlemslandene med Schengen-konventionen forsøgte at råde bod på. For det første fik politiet med Schengen-reglerne mulighed for i særligt definerede tilfælde at fortsætte overvågningen (skygningen) af en mistænkt over grænsen til et andet Schengen-land. Reglen er tiltænkt den situation, at en mistænkt i en kriminalsag enten tager et fly til et andet Schengen-land eller kører over en landegrænse. Uden samarbejdet ville politiet opgive overvågningen og i stedet kontakte den anden stats myndigheder for at bede om deres hjælp, hvorved sporet ville kunne tabes. For det andet gav landene med konventionen hinandens politistyrker lov til at fortsætte en igangværende forfølgelse af en forbryder over de fælles grænser. Konventionen opstiller samtidig en række krav til karakteren af sådanne forfølgelser. Dette bli- 12

12 ver populært kaldt "hot pursuit". Uden reglen ville politiet skulle stoppe ved grænsen, og forbryderen ville kunne undslippe på den anden side af grænsen. Landene bestemte samtidig, at pågribelse og anholdelse kun må foretages af det lokale politi på det forfølgende politis opfordring. Ifølge konventionen kan landene fastsætte regler, der begrænser nabolandenes forfølgelse på deres territorium. Danmark har således i tilknytning til bestemmelserne i konventionen fastsat en række yderligere regler, der gælder for tysk og svensk politis forfølgelse i Danmark. 13

13 Grænseområder Schengen-konventionen fastsatte også, at landene i grænseområder indbyrdes kan udveksle forbindelsesofficerer, der kan varetage forbindelserne og lette udvekslingen af information mellem myndighederne på hver side af grænsen. Landene forpligtede endvidere hinanden til at tilstræbe en koordination af deres informationsforbindelser i grænseområder, således at f.eks. indkøb af kommunikationsudstyr kunne samordnes. I det hele taget indeholder konventionen mange muligheder for indgåelse af indbyrdes aftaler om samarbejde i grænseregioner, og i praksis er der også indgået en lang række sådanne aftaler. Udlændinge Udlændingelovgivningen i et land omfatter typisk en udlændings ret til indrejse, herunder visumpolitik og ret til ophold og arbejde, og kontrol med udlændinge på landets territorium, med det formål at imødegå illegal indvandring. Med Schengen-konventionen fastsattes der bestemmelser om dele af udlændingeområdet. F.eks. bestemtes det, at udlændinge med opholdstilladelse i et Schengen-land fik ret til at rejse i resten af Schengen-området på kortere visit i op til tre måneder. Dette var en lettelse for mange udenlandske statsborgere med opholdstilladelse i et Schengenland, der for manges vedkommende før Schengen havde skullet søge visum for at besøge nabolande. Samtidig besluttede man at indføre et ensartet visum med gyldighed for alle Schengen-landenes områder, med ret til frit at færdes der i sammenlagt op til tre måneder. Landene forpligtede derudover hinanden til at søge at samordne praksis på visumområdet. Bl.a. har landene indført fælles regler for, hvilke landes statsborgere der har visumpligt ved indrejse i Schengen-området. Visum til længere ophold og opholdstilladelse reguleres af national lovgivning. Schengen-konventionen indeholder dertil regler om transportøransvar - dvs. et bødeansvar for rejsebranchen både til lands, til 14

14 vands og i luften, hvis de transporterer en udlænding uden fornødent pas og evt. visum ind i Schengen-området. Danmark og de fleste andre europæiske lande har før tiltrædelsen af Schengenkonventionen haft lignende national lovgivning. Konventionen fastlagde også et sæt betingelser for, hvilket land der har ansvaret for behandlingen af en asylansøgning fra en person, der er indrejst i flere af landene. Disse regler er senere blevet erstattet af Dublin-konventionen, der opstiller tilsvarende regler, og i skrivende stund er Dublin-konventionen ved at blive erstattet af en EU-retsakt. Landene forpligtede endelig hinanden til at sikre, at hotel- og kroværter o.l. pålægges at sørge for, at udenlandske gæster udfylder og underskriver en anmeldelse og fremviser gyldig legitimation. 15

15 Schengeninformationssystemet Landene forpligtede sig med konventionen til at oprette Schengen-informationssystemet (SIS). SIS er en efterlysningsdatabase, der indeholder oplysninger om genstande og personer. Oplysninger kan registreres om personer, der er forsvundet eller er efterlyst af hensyn til deres egen sikkerhed, f.eks. børn eller mentalt forstyrrede personer. Der kan også registreres oplysninger om personer, der skal indkaldes som tiltalt eller vidne i en straffesag, og om uønskede udlændinge, hvis de er dømt for kriminalitet, frygtes at ville begå kriminalitet eller er udvist med indrejseforbud. De personoplysninger, der må indberettes til SIS, er meget kortfattede og begrænser sig til navn, fødselsdato, køn, nationalitet, farlighed, eventuelle sikkerhedsmæssige forholdsregler m.m. Der kan optages oplysninger om genstande i SIS med henblik på at få disse beslaglagt af politiet. Genstandene kan f.eks. være stjålne motorkøretøjer eller påhængsvogne, stjålne eller forsvundne skydevåben, identitetsdokumenter eller nærmere registrerede pengesedler. Informationssystemet består af to dele. En national del, som er placeret i medlemslandene, og en central del. Systemet drives af landene i fællesskab og er placeret i Strasbourg. I hvert af medlemslandene er der udpeget en central instans, der har ansvaret for landets del af informationssystemet. Denne instans er den eneste, der må indlæse oplysninger i systemet. Oplysningerne bliver, når de er registreret i systemet, tilgængelige for alle de nationale dele, så disse kan søge på nærmere definerede personer og genstande. Det er samtidig værd at understrege, at medlemslandene ikke er forpligtede til at indberette oplysninger i systemet. De data, der er registreret i informationssystemet, må ikke gøres til genstand for overførsel eller samkøring med andre nationale registre, og oplysningerne i SIS må ikke bruges til andet end det formål, der i overensstemmelse med konventionen lå til grund for indberetningen til SIS. Samtidig er det kun myndigheder med ansvar for grænsekontrol, anden 16

16 politi- og toldmæssig efterforskning, visumudstedelse, opholdstilladelser og administration af udlændingeloven, der har adgang til at søge i SIS. Medlemslandene bærer selv ansvaret for, at de oplysninger, de har indberettet, er korrekte og a- jourførte, og at de er lovligt indberettet, samt for eventuel skade som følge af en forkert indberetning til SIS. Enhver borger har ret til at få at vide, om vedkommende selv er registreret i Schengen-informationssystemet. Dette sker ved at rette henvendelse til det pågældende hjemlands myndigheder, og enhver har ret til at få slettet fejlagtige eller ubegrundede oplysninger om sig selv. Medlemslandene har alle udpeget en tilsynsmyndighed, der skal føre tilsyn med deres nationale del af SIS i overensstemmelse med national lovgivning. I Danmark er Datatilsynet udpeget som tilsynsmyndighed. Tilsynet med den centrale del af SIS føres af en fælles tilsynsmyndighed, der består af repræsentanter for medlemslandenes nationale tilsynsmyndigheder. Den fælles tilsynsmyndighed skal overholde de mange sikkerhedsbestemmelser i Schengen-konventionen og Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger. 17

17 SIRENE De enkelte lande har i tilknytning til deres nationale del af Schengen-informationssystemet oprettet et SIRENE-kontor. SIRE- NE-kontorerne skal opfylde behovet for nemt og sikkert at kunne udveksle supplerende informationer ud over de meget kortfattede oplysninger, der må optages i SIS. Supplerende oplysninger kan være nødvendige i situationer, hvor politiet i et land f.eks. skal tage stilling til den nationale lovgivnings forenelighed med en anmodning om udlevering fra et andet land. Karakteren af de oplysninger, der kan udveksles mellem to kontorer, svarer til andre former for internationalt samarbejde om informationsudveksling, f.eks. Interpol. Oplysningerne kan i øvrigt kun udveksles i overensstemmelse med national lovgivning. Sammen med oprettelsen af SI- RENE-kontorerne har landene vedtaget en manual kaldet SIRE- NE-håndbogen. Håndbogen beskriver, hvorledes kontorerne bør indrettes mht. placering, teknisk opbygning, opgaver, procedurer, krav, der stilles til de tekniske kommunikationsmidler, som anvendes kontorerne imellem, ensartede arbejdsprocedurer, ens regler for opdatering og udveksling af oplysninger, fortrykte formularer til udveksling etc. I øvrigt er indholdet af håndbogen fortroligt. Det stod medlemslandene frit for at bestemme, at vedtagne dokumenter skulle være underlagt fortrolighed. I praksis har landene af sikkerhedshensyn valgt at fortroligstemple dokumenter, der omhandler standarder for officielle papirer, politiets arbejdsmetoder og rutiner etc. 18

18 Schengens specielle forhold til EU Før Amsterdam-traktaten var Schengen-samarbejdet formelt en almindelig mellemfolkelig organisation og ikke en del af EU. Schengen-samarbejdet havde dog alligevel en særlig tilknytning til EU. Dette fremgår af, at det i Schengen-konventionen blev bestemt, at kun medlemmer af EU kunne deltage i samarbejdet. Samtidig bestemtes det, at Schengen-regler viger for regler indgået i EU-regi, dvs. EU's retsakter fik forrang for Schengens retsakter på samme område. I praksis har denne bestemmelse betydet, at en række Schengen-bestemmelser er blevet annulleret i løbet af 1990'erne. Schengen-samarbejdet er på grund af dette blevet kaldt "fleksibilitetens forløber". Dette knytter sig til diskussionen blandt EUlandene om, hvorvidt og i givet fald hvordan samarbejdet i EU skulle udvikle sig i flere hastigheder afhængig af de deltagende landes interesse i hurtig integration. 19

19 Deltagere i Schengen-samarbejdet Efter at de fem første lande underskrev Schengen-konventionen, oplevede samarbejdet en stor tilslutning fra andre lande, og i dag tæller samarbejdet 15 medlemmer. På trods af reglen om, at kun EUmedlemmer kan optages, er to Schengen-lande ikke medlemmer af EU, nemlig Norge og Island. De blev pga. samhørigheden i Den Nordiske Pasunion optaget sammen med Finland, Sverige og Danmark. Storbritannien og Irland har meddelt, at de ønsker at deltage i den del af Schengen-samarbejdet, som ikke handler om ophævelse af grænsekontrollen. Indtil videre er Storbritanniens anmodning blevet imødekommet af de andre medlemslande. I skrivende stund er de fem nordiske lande ikke trådt ind i det praktiske samarbejde, dvs. konventionen er ikke trådt i kraft i Norden endnu. Dette sker efter planen i marts

20 Land Undertegnelse Ikrafttræden Frankrig Juni 1990 Marts 1995 Tyskland Juni 1990 Marts 1995 Belgien Juni 1990 Marts 1995 Holland Juni 1990 Marts 1995 Luxembourg Juni 1990 Marts 1995 Italien November 1990 Oktober 1997 Spanien Juni 1991 Marts 1995 Portugal Juni 1991 Marts 1995 Grækenland November 1992 Januar 2000 Østrig April 1995 Marts 1998 Danmark December 1996 Marts 2001* Sverige December 1996 Marts 2001* Finland December 1996 Marts 2001* Norge December 1996 Marts 2001* Island December 1996 Marts 2001* * Ved redaktionens afslutning var 25. marts 2001 den forventede dato for Den Nordiske Pasunions indtræden i det praktiske Schengensamarbejde. Kilde: Folketingets EU-Oplysning 21

21 Amsterdam og Schengen Da Amsterdam-traktaten trådte i kraft den 1. maj 1999, blev Schengen-samarbejdet en del af EU. Schengen-konventionen var blevet underskrevet af 13 af de 15 EU-lande ved årsskiftet , hvor forhandlingerne, der ledte frem til Amsterdam-traktatens vedtagelse, var i fuld gang. Derfor var der mange, der rejste spørgsmålet om fordelene ved at gennemføre den grænsepolitik, landene var enedes om i Schengen, i stedet for at skulle vedtage ny tilsvarende lovgivning i EUregi. Samtidig ville det betyde, at de central- og østeuropæiske lande, der havde ansøgt om optagelse i EU, ville blive forpligtet til også at deltage i det fælleseuropæiske grænsesamarbejde. Man ville på den måde kunne sikre en ensartet og mere gennemskuelig grænsepolitik i alle EU-landene. Diskussionen endte med, at man enedes om at integrere Schengen i EU. Denne øvelse gik ud på dels at definere, hvilke Schengen-regler der skulle integreres, dels under hvilke kapitler i traktaten reglerne skulle placeres. Sidstnævnte havde stor betydning for, hvilke beslutningsprocedurer landene skulle anvende, og hvilken type retsakter man ville kunne vedtage, når man videreudviklede Schengen-reglerne. Resultatet blev, at en del af Schengen-reglerne blev indskrevet under traktatens kapitler om visum, asyl, indvandring, det indre marked og folkesundhed, der er underlagt det overstatslige samarbejde. Den resterende del blev skrevet ind under traktatens kapitel om politi- og strafferetssamarbejde, der foregår på mellemstatsligt niveau. 22

22 Institutioner Til at varetage opgaverne i forbindelse med Schengen-samarbejdet nedsatte landene oprindelig en eksekutivkomite, der bestod af et medlem fra hver medlemsstat, typisk justits- eller indenrigsministeren. Komiteen traf beslutninger med enstemmighed og havde halvårlige formandskaber efter EU-model. Eksekutivkomiteen kunne nedsætte arbejdsgrupper til at forberede beslutninger. I praksis blev der nedsat mange arbejdsgrupper, primært i forbindelse med Schengen-informationssystemet, politisamarbejdet samt visum- og asylspørgsmål. Det praktiske arbejde i forbindelse med eksekutivkomiteen og arbejdsgrupperne blev udført af Schengen-sekretariatet, der fik til huse hos Benelux-samarbejdets generalsekretariat i Bruxelles. Efter at Schengen-samarbejdet blev en del af EU ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999, nedlagdes også de formelle selvstændige Schengen-strukturer, dvs. eksekutivkomiteen, arbejdsgrupperne og sekretariatet. I stedet sattes de almindelige institutioner i EU til at administrere samarbejdet. Dette betyder, at beslutninger med relevans for Schengen-samarbejdet nu bliver truffet i Rådet for Den Europæiske Union på forslag af Europa-Kommissionen eller en medlemsstat. Europa-Parlamentet skal høres på de fleste områder. Kommissionen fik samtidig rollen som samarbejdets "vogter", hvilket vil sige, at Kommissionen overvåger, at medlemslandene overholder deres forpligtelser i henhold til traktaten. 23

23 Lande med forbehold Danmark, Storbritannien og Irland har alle en særstilling i forhold til Schengen-samarbejdet. For Danmarks vedkommende er særstillingen en direkte konsekvens af Edinburgh-aftalen fra december Aftalen gav Danmark en undtagelse på området retlige og indre anliggender, der betød, at Danmark alene kan samarbejde om disse emner på et mellemstatsligt grundlag i EU. Da Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993, foregik næsten hele samarbejdet om retlige og indre anliggender i EU i mellemstatsligt regi, og undtagelsen fik derfor ikke nogen konkret betydning. Men med Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev asyl, indvandring, grænsekontrol, visumsamarbejde og civilretligt samarbejde rykket over i det overstatslige samarbejde under søjle 1. Dette bragte det danske forbehold i anvendelse. Danmark deltager stadig i det samarbejde, der i dag er mellemstatsligt, men ikke i det overstatslige. Det vil sige, at Danmark deltager fuldt ud i samarbejdet om politi, strafferet, told og EURO- POL, men ikke deltager i vedtagelsen af og ikke er forpligtet af 24

24 de overstatslige regler om asyl, grænsekontrol, indvandring og dele af visumpolitikken. Hvad angår Schengen-reglerne efter Amsterdam-traktatens i- krafttræden, er Danmark stadig forpligtet af de oprindelige regler, der blev indskrevet i Amsterdamtraktaten. Også dem, der blev skrevet ind i det overstatslige samarbejde. Men når det kommer til videreudvikling og ændring af de oprindelige Schengen-regler, deltager Danmark kun i vedtagelsen af de regler, der vedtages som led i det mellemstatslige samarbejde om politi og strafferet, og altså ikke i videreudvikling eller ændring af Schengen-regler i det overstatslige samarbejde om asyl, indvandring, grænsekontrol, visumpolitik m.m. Danmark kan imidlertid vælge at gennemføre de ændringer i Schengen-reglerne, de andre deltagende lande vedtager i det overstatslige samarbejde. Storbritannien og Irland har anmodet om at deltage i de dele af Schengen-samarbejdet, der ikke vedrører nedlæggelse af grænsekontrollen. Indtil videre har de andre medlemslande imødekommet Storbritanniens anmodning, mens Irlands venter på at blive behandlet. 25

25 Ord og begreber Amsterdam-traktaten EU-traktat, der trådte i kraft den. 1. maj 1999 og ændrede Maastricht-traktaten, bl.a. ved at flytte områderne asyl, indvandring, grænsekontrol og civilretligt samarbejde over i det overstatslige samarbejde og ved at indskrive Schengen-samarbejdet i EU. Asylkonvention, EU's Se "Dublin-konventionen". Benelux-samarbejdet Benelux-landene har helt tilbage fra 1940'erne haft et tæt og alsidigt samarbejde. I 1960 indledte de deres pas- og grænsesamarbejde. Dublin-konventionen Konvention indgået mellem EU-landene i 1990, der ved hjælp af et sæt betingelser fastlægger, hvilken medlemsstat der har ansvaret for behandlingen af en asylansøgning indgivet på medlemsstaternes område. Konventionen trådte i kraft i september Edinburgh-aftalen Aftale indgået af EU-landene i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Edinburgh i december Aftalen bevirker, at Danmark står uden for visse af EU's samarbejdsområder, bl.a. overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender. EDU "Europols Narkotikaenhed" var forløberen for EUROPOL. Som navnet antyder, arbejdede EDU primært med narkotikakriminalitet. EIS "Det europæiske informationssystem" er et elektronisk efterforskningssystem placeret hos EUROPOL til brug for bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Europa-Kommissionen EU's embedsmandsapparat, der ledes af p.t. 20 kommissærer udpeget af de 15 medlemslande. Europa-Kommissionen er den institution, der normalt fremsætter forslag til vedtagelse i Rådet for Den Europæiske Union. Kommissionen er samtidig samarbejdets "vogter", dvs. den overvåger, at medlemslandene overholder deres forpligtelser i henhold til traktaten. Europa-Parlamentet EU-institution med p.t. 626 medlemmer, der er direkte valgt af befolkningerne i EU. Parlamentet skal høres, før retsakter kan vedtages på en del af samarbejdsområderne inden for retlige og Indre anliggender. EUROPOL En fælleseuropæisk analyseenhed, der kan yde bistand i forbindelse med efterforskning af international, grænseoverskridende kriminalitet. Europæiske fælles akt, den EF-traktat, der i Danmark blev døbt EFpakken, og som indeholdt 'designet' for det indre marked. Fleksibilitet Ifølge Amsterdam-traktatens artikel 43, stk. 1, kan nogle af medlemsstaterne indlede tættere samarbejde og til dette brug benytte EU-samarbejdets institutioner og procedurer. Der gælder visse krav til et sådant samarbejde, f.eks. må det ikke stride imod principperne i traktatgrundlaget, og det må kun anvendes, når der ikke kan etableres et samarbejde mellem alle EU-landene. Schengen-samarbejdet er blevet kaldt fleksibilitetens forløber. Forbehold - de(t) danske, Se Edinburgh-aftalen. 26

26 Forbindelsesofficerer Politifolk udsendt til en international organisation eller et andet land for at varetage kommunikationen og forbindelserne med hjemlandet. Hot pursuit Populær betegnelse for en situation, hvor myndigheder i en Shengen-medlemsstat forfølger en forbryder over landegrænsen til en anden medlemsstat. Genève-konventionen FN-konvention indgået i 1951 i Genève. Har status som hoveddokument inden for asylretten. Også kaldet FN's Flygtningekonvention. INTERPOL International politisamarbejdsorganisation med i alt 177 medlemslande, der har hovedsæde i Lyon i Frankrig. Samarbejdet har rødder tilbage til London-resolutionerne Fællesbetegnelse for to resolutioner og et sæt konklusioner om asyl vedtaget af EFlandene i London i Maastricht-traktaten Traktat vedtaget af EU-landene, der ved sin ikrafttræden den 1. november 1993 bl.a. introducerede samarbejdet om retlige og indre anliggender, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles valuta. Mellemstatsligt samarbejde Mellemstatsligt samarbejde er karakteriseret ved, at landene ikke har afgivet suverænitet til en fælles myndighed, og at en vedtagelse landene imellem altid skal implementeres i national lovgivning for at få gyldighed i landene. Nordiske Pasunion, Den Den Nordiske Pasunion består af Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark. Pasunionen har rødder tilbage til Overstatsligt samarbejde Overstatsligt eller supranationalt samarbejde indebærer, at flere stater i forening afgiver kompetence (suverænitet) til selv at bestemme deres lovgivning inden for et afgrænset lovområde for at kunne lovgive i fællesskab med virkning for alle landene. Det karakteriserer det overstatslige samarbejde, at en lov vedtaget inden for rammerne heraf ikke skal implementeres i medlemslandenes lovgivning for at få gyldighed i medlemslandene. Personoplysninger De personoplysninger, der må registreres, er efternavn, fornavn og evt. registreret kaldenavn, særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter, første bogstav i andet fornavn, fødselsdato og fødested, køn, nationalitet, oplysninger om, hvorvidt en person er bevæbnet eller voldelig, indberetningsgrund og evt. særlige forholdsregler. Retlige og indre anliggender Fællesbetegnelse for EU-samarbejdet om visumpolitik, asyl, grænsepassage, indvandring, bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, civilretligt og strafferetligt samarbejde samt told- og politisamarbejde. "RIA-Rådet" Rådet for Den Europæiske Union i sin sammensætning af justits- og indenrigsministre. RIA står for "retlige og indre anliggender". Rådet for Den Europæiske Union Den øverste besluttende myndighed i EU. Rådet består af repræsentanter på regeringsniveau, hvilket i praksis vil sige ministre. Saarbrücken-aftalen Aftale mellem Tyskland og Frankrig af 13. maj 1984 om lempelse af den indbyrdes grænsekontrol. 27

27 Schengen En luxembourgsk grænseby, der lagde hus til indgåelsen af både Schengen-aftalen og Schengen-konventionen og derved kom til at lægge navn til samarbejdet. Schengen-aftalen Aftale mellem Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og Luxembourg fra 1985 om at lempe og på længere sigt helt opgive grænsekontrollen ved deres indre grænser. Schengens eksekutivkomite Schengen-samarbejdet blev, indtil det blev en del af EU, ledet af en eksekutivkomite bestående af et medlem fra hver medlemsstat, typisk justits- eller indenrigsministeren. Komiteen traf beslutninger med enstemmighed og havde halvårlige formandskaber efter EU-model. Schengen-konventionen Konvention mellem Tyskland, Frankrig, Belgien, Holland og Luxembourg underskrevet i 1990, der skulle gennemføre de langsigtede mål i Schengen-aftalen. Siden er Italien, Spanien, Portugal, Grækenland, Østrig, Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island tiltrådt. SIRENE-håndbogen Håndbogen indeholder bestemmelser om SIRENE-kontorernes placering, tekniske opbygning, opgaver, procedurer, hvilke krav der stilles til de tekniske kommunikationsmidler kontorerne imellem, ensartede arbejdsprocedurer, ens regler for opdatering og udveksling af oplysninger, fortrykte formularer til udveksling etc. I øvrigt har medlemslandene bestemt, at indholdet af håndbogen er fortroligt. SIRENE-kontorerne SIRENE-kontorerne skal opfylde behovet for nemt og sikkert at udveksle supplerende informationer ud over de meget kortfattede oplysninger, der må optages i SIS. Udveksling af oplysninger mellem kontorerne skal ske i overensstemmelse med national lovgivning. SIRENE står for "Supplementary Information Required for National Entry". SIS Schengen-informationssystemet er et elektronisk register, hvori personer og genstande kan efterlyses. Søjle 1, 2 og 3 Ved introduktionen af Maastricht-traktaten illustreredes traktaten som et græsk tempel med et tag, tre søjler og et fundament. Taget er principperne og de mål, man vil opnå. Fundamentet er de institutionelle bestemmelser. Søjle 1 er det overstatslige samarbejde om indre marked, landbrug, økonomi, handel etc. Søjle 2 er det mellemstatslige samarbejde om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og søjle 3 er samarbejdet om retlige og indre anliggender. TREVI-samarbejdet Samarbejde om bekæmpelse af terrorisme og grov kriminalitet mellem de daværende EF-lande i 1970'erne. Samarbejdet foregik via halvårlige uformelle møder mellem landenes justits- og indenrigsministre. Transportøransvar Ansvar, som den professionelle transportør over land, vand eller i luften ifalder, hvis en passager ved grænsen ikke er i besiddelse af den fornødne rejsedokumentation i form af pas, visum etc. Visumpolitikken EU har siden Maastricht-traktatens ikrafttræden 1. november 1993 haft mulighed for at vedtage fælles regler på visumområdet. Der er ikke sket en harmonisering af kriterierne for at give visum, men derimod er der, på linje med Schengen-bestemmelserne, lavet regler om, hvilke landes statsborgere der skal mødes med visumkrav ved indrejse i EU. 28

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 15 Offentligt Bilag 6 Oversigt over Schengen-relaterede retsakter Retsakt Kategori Hjemmel Forordninger 1. (EF) nr. 1988/2006 af 21. december 2006 om ændring af forordning

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Schengen. Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle SEPTEMBER 2013

Schengen. Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle SEPTEMBER 2013 DA Schengen Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle SEPTEMBER 2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 1 FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER 2 POLITI- OG TOLDSAMARBEJDE 2 De indre grænser 2 De ydre grænser 3

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over vedtagne RIA-retsakter på Justitsministeriets område Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Statsrets- og

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(2019)0336 Listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af visse retsakter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af visse retsakter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.11.2014 COM(2014) 713 final 2014/0337 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af visse retsakter på området frihed, sikkerhed og retfærdighed

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. Stk I 2 a indsættes som stk. 4-9:

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. Stk I 2 a indsættes som stk. 4-9: Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 3 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 1. november 2004 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2004-1670-0138 Dok.: LSJ20498 G R U N D N O T A T forslag til Rådets fælles holdning vedrørende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. 2. juni 2003

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. 2. juni 2003 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2. juni 2003 ARBEJDSDOKUMENT om Schengen-informationssystemet (SIS II): fremtidig udvikling Udvalget

Læs mere

ophold 7107/15 KHO/gj DGD 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2015 (OR. en) 7107/15 Interinstitutionel sag: 2015/0049 (NLE)

ophold 7107/15 KHO/gj DGD 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2015 (OR. en) 7107/15 Interinstitutionel sag: 2015/0049 (NLE) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. april 2015 (OR. en) 7107/15 Interinstitutionel sag: 2015/0049 (NLE) VISA 85 COLAC 20 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Aftale mellem

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne om visumfritagelse for kortvarige ophold

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse. om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne om visumfritagelse for kortvarige ophold EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 189 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Salomonøerne om visumfritagelse for

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 med hensyn til gensidighedsmekanismen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RÅDETS FORORDNING. om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 med hensyn til gensidighedsmekanismen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.7.2004 KOM(2004) 437 endelig 2004/0141 (CNS) RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 med hensyn til gensidighedsmekanismen

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Indvandring, asylpolitik mv. i EU

Indvandring, asylpolitik mv. i EU Indvandring, asylpolitik mv. i EU Tema: Om etableringen af rettigheder for EU s borgere samtidig med, at grænserne mellem EU s lande gradvis forsvinder. Oversigt 1. Rettigheder er ifølge teorien 2. Hvor

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - K(2008) 2976 endelig. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 30. juni 2008 (02.07) (OR. fr) 11253/08 FRONT 62 COMIX 533 FØLGESKRIVELSE fra: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final 2015/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 22.1.2004 KOM(2004) 32 endelig 2004/0009 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater,

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.8.2011 KOM(2011) 516 endelig 2011/0223 (COD) C7-0226/11 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0835 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2018 COM(2018) 835 final 2018/0423 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en protokol til aftalen mellem

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.9.2015 COM(2015) 439 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Peru om visumfritagelse

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Ændringsforslag 3 Claude Moraes for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG *

Ændringsforslag 3 Claude Moraes for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG * 3.4.2019 A8-0047/3 Ændringsforslag 3 Claude Moraes for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning A8-0047/2019 Sergei Stanishev Fastlæggelse af listen over de tredjelande,

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0645 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0645 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0645 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.12.2015 COM(2015) 645 final 2015/0294 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions

Læs mere

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Svar: Ministeren bedes i forlængelse af Europaudvalgets møde den

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

A8-0251/ ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

A8-0251/ ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 20..205 A8-025/ 00-00 ÆNDRINGSFORSLAG 00-00 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Claude Moraes A8-025/205 Ophævelse af visse Schengenretsakter på området politisamarbejde

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.8.2010 KOM(2010)410 endelig 2010/0222 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Føderative Republik Brasilien

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 25. februar 1999 mellem Danmark og Rumænien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge

Bekendtgørelse af aftale af 25. februar 1999 mellem Danmark og Rumænien om tilbagetagelse af egne statsborgere og udlændinge BKI nr 61 af 11/12/2000 Offentliggørelsesdato: 20-12-2000 Udenrigsministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse af aftale af 25. februar 1999 mellem Danmark og Rumænien om tilbagetagelse af egne statsborgere

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

Oversigt over Schengen-relaterede retsakter

Oversigt over Schengen-relaterede retsakter 31 Oversigt over Schengen-relaterede retsakter Bilag 6 Almindelige bestemmelser Retsakt Kategori Hjemmel Forordninger 1. Rådets forordning 1988/2006 af 21. december 2006 om ændring af forordning 2424/2001

Læs mere

Færøernes stilling i forhold til den nordiske pasunion og Schengen-samarbejdet

Færøernes stilling i forhold til den nordiske pasunion og Schengen-samarbejdet Responsum Færøernes stilling i forhold til den nordiske pasunion og Schengen-samarbejdet Professor, dr.jur. Jens Hartig Danielsen 1. Baggrund Færøerne ønsker at overtage udlændingeområdet og grænsekontrollen

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. april 2010 (OR. en) 7763/10 Interinstitutionel sag: 2009/0168 (CNS) AELE 10 SCHENGEN 29 JAI 245

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. april 2010 (OR. en) 7763/10 Interinstitutionel sag: 2009/0168 (CNS) AELE 10 SCHENGEN 29 JAI 245 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. april 2010 (OR. en) 7763/10 Interinstitutionel sag: 2009/0168 (CNS) AELE 10 SCHENGEN 29 JAI 245 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold BKI nr 53 af 21/09/2000 Offentliggørelsesdato: 04-10-2000 Udenrigsministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.10.2014 C(2014) 7594 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 22.10.2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2011) 5500 endelig, hvad angår titlen og listen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET

DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET 2015/0306 (COD) PE-CONS 30/16 Bruxelles, den 23. september 2016 (OR. en) MIGR 126 FRONT 280 COMIX 498 CODEC 1003 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 16 O Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh.: Kristian Braad Jensen Sagsnr.: 2004-5001/21-0020 Dok.: KBJ21227 AKTUELT NOTAT

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2015 COM(2015) 103 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

12097/15 KHO/ks DGD 1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en) 12097/15. Interinstitutionel sag: 2015/0197 (NLE)

12097/15 KHO/ks DGD 1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en) 12097/15. Interinstitutionel sag: 2015/0197 (NLE) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. oktober 2015 (OR. en) 12097/15 Interinstitutionel sag: 2015/0197 (NLE) VISA 307 COLAC 96 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Aftale

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2018 COM(2018) 176 final 2018/0085 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og

Læs mere

Erklæring fra Rådet og Kommissionen

Erklæring fra Rådet og Kommissionen Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. november 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0106 (COD) 14092/1/17 REV 1 ADD 1 REV 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser)

Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) UDKAST Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.2.2019 C(2019) 1210 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af 25.2.2019 om foranstaltninger med henblik på registrering af oplysninger i ind- og udrejsesystemet

Læs mere

Europaudvalget Uddannelse, ungdom og kultur Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget Uddannelse, ungdom og kultur Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 4. november 2005 Med

Læs mere

13708/10 LSG/iam 1 DG H

13708/10 LSG/iam 1 DG H RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. september 2010 (OR. en) 13708/10 Interinstitutionel sag: 2010/0221 (NLE) VISA 216 AMLAT 101 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: AFTALE mellem Den Europæiske

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 20.1.2014 2013/0356(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen

Læs mere

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Konsolideret lovgivningsdokument 11.12.2018 EP-PE_TC1-COD(2018)0371 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 11. december 2018 med henblik på vedtagelse

Læs mere

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold )

Bekendtgørelse af aftale af 27. november 1997 mellem Danmark og Bulgarien om tilbagetagelse af personer uden ret til ophold ) 1. Hver kontraherende part skal på anmodning fra den anden kontraherende part og uden formaliteter tilbagetage personer, som ikke eller ikke længere opfylder de gældende betingelser for indrejse eller

Læs mere

KONSOLIDEREDE UDGAVER AF

KONSOLIDEREDE UDGAVER AF 7.6.2016 Den Europæiske Unions Tidende C 202/1 KONSOLIDEREDE UDGAVER AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION OG TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE (2016/C 202/01) 7.6.2016 Den Europæiske Unions

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

VU1 online Værtsfirmaet virksomheden i Danmark

VU1 online Værtsfirmaet virksomheden i Danmark Side 1/5 Værtsfirmaet virksomheden i Danmark Firmanavn CVR-nummer Firmaadresse i Danmark Branche Firma telefonnummer Firma e-mail Firma hjemmeside Kontaktpersonen for værtsfirmaet Navn Kontaktadresse,

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN L 348/130 Den Europæiske Unions Tidende 24.12.2008 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT VI I EU-TRAKTATEN RÅDETS AFGØRELSE 2008/976/RIA

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. december 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0293 (NLE) 15210/15 VISA 386 CHINE 26 FORSLAG fra: modtaget: 15. december 2015 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. marts 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0406 (CNS) 7118/17 LIMITE PUBLIC FISC 61 ECOFIN 187 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Dato: 16. november 2012 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Lisbeth Sandbjerg Hansen Dok: 608892 6046182012-3080-0006

Læs mere

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1

Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Liste over retsgrundlag der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure i Lissabontraktaten 1 Dette bilag indeholder en liste over de retsgrundlag, på hvilke den almindelige lovgivningsprocedure som

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.2.2019 C(2019) 1220 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) / af 25.2.2019 om fastlæggelse af foranstaltninger vedrørende adgangen til oplysningerne i ind-

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat. Folketingets Europaudvalg Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 185 Offentligt Notat 4. juni 2015 J.nr. 14-5111896 Moms, Afgifter og Told Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til Rådets afgørelse om

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0163 Bilag 1 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 25. april 2014 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anne Ruberg Sagsnr.: 2014-3060-0113 Dok.:

Læs mere

A8-0218/ ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

A8-0218/ ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 7.2.2017 A8-0218/ 001-029 ÆNDRINGSFORSLAG 001-029 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Monica Macovei Styrkelse af kontrollen i relevante databaser ved de ydre

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2014 COM(2014) 382 final 2014/0202 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 604/2013 for så vidt angår fastlæggelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDTALELSE. Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik. 13.

EUROPA-PARLAMENTET UDTALELSE. Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik. 13. EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder, Fælles Sikkerhed og Forsvarspolitik 13. juli 2000 UDTALELSE fra Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder,

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.10.2016 C(2016) 6265 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 3.10.2016 om den fælles overvågnings- og evalueringsramme som omhandlet i Europa- Parlamentets

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.3.2016 COM(2016) 142 final 2016/0075 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.5.2017 COM(2017) 227 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fastlæggelse af Kommissionens holdning som følge af Europa-Parlamentets beslutning

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration 21. august 2008 Oversigt over EU-domme om familiesammenføring og fri bevægelighed Denne note søger at give

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.6.2014 COM(2014) 375 final 2014/0191 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen

Læs mere

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union Ingeborg Gade, Rikke Freil Laulund, Katrine Schjønning og Lykke Sørensen Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union m Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 21 Kapitel

Læs mere

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2019 (OR. en) 10106/19 ADD 1 LIMITE PV CONS 31 JAI 665 COMIX 303 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (retlige og indre anliggender)

Læs mere

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

DIREKTIVER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113, 27.12.2018 L 329/3 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2057 af 20. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en midlertidig anvendelse af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ***II EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument EP-PE_TC2-COD(2002)0132

EUROPA-PARLAMENTET ***II EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument EP-PE_TC2-COD(2002)0132 EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Konsolideret lovgivningsdokument 8.6.2005 EP-PE_TC2-COD(2002)0132 ***II EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved andenbehandlingen den 8. juni 2005 med henblik på vedtagelse

Læs mere

Europaudvalget Almindelige anl. Bilag 7 Offentligt

Europaudvalget Almindelige anl. Bilag 7 Offentligt Europaudvalget 2004 2630+2631 - Almindelige anl. Bilag 7 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. december 2004 Med henblik

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. februar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. februar 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0396 (NLE) 6354/17 SCH-EVAL 63 SIRIS 27 COMIX 126 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet

Læs mere