55-6>6l_>01'^X. - - r!.,v -'n',.

Transkript

1

2

3

4 55- k- 6>6l_>01'^X * l' - - r!.,v -'n',.

5 --..» -»»

6

7 Havebog fo r Landbostand ved 2. Hentzien, Gartner. Kjobenhavn. Fr. Woldikes Forlags-Erpcdition

8 Bianco LunoS Bogtrykkeri ved F. S. M u h le.

9 I n d h o l d. Pag. Indledning Om Havens Beliggenhed og Sterre'.se Om Jorden i Haven og dens Forbedring Om Loe og Hegn for Haven Om Jordens Behandling Om Anlceg af Gangene og Inddeling af H a v e n Om de nødvendigste Haveredskaber og Brugen af dem Om G jedning Om U dkrud Om Dyrkning af de forskjellige Grenselsager De graadige Kjokkenurter... Kaalsorterne... Agurker S p in a t... S e lle r i Porrer... L e g... k) Rodurterne, som dyrkes paa Stk. N r. 2 eller det, som fik Gjedning i f j o r...29 Gulerod P e rs ille... Pastinak.... Redbeder Rcrddiker... Roer... Kaalraber... Kartofler K je rv e l ) Kjekkenurter, som dyrkes paa tredie Aars gjedel Jo rd. LErter... i... B e n n e r......

10 Pag. v) K ryd d e ru rte r IH) Forskjellige Kjskkenvcexter...35 S yre r Peberrod... - Kommen Humle S ennep Cichorie... - Jord b cer l 8 9. Opbevaring af Kjykkenurter om Vinteren Hvormeget Fry man bruger til et bestemt Stykke Jord ( 11. H vor lceuge F ry af de forskjellige S orter kan gjemmes, uden at tabe S p irekraften G Z 12. Hvilke Sorter Kjykkennrter man byr foretrcekke til Dyrkning Om nogle af de for Haver skadelige og nyttige D yr l 14. Om Jordbund og Lce for Frugttroeer...46! Om Behandling as Jorden fyr Plantningen...47 ' Om Valget af Trceer og Sorter til P lantningen...49 l Om Plantningstideu Om Frugttræernes Rygt efter P la n tn in g e n ^ Om Afplukning og Opbevaring af Trcefrugt Om Benyttelse af Jorden under Frugttrceer...58 ^ Om Formering af Frugttrceer Om Benyttelse af Trcefrugt Om Dyrkning af Frugtbuske Hvad der kan gjyres til en Bondehaves Forskjynnelse Om Trceplantning paa Laudet til Nytte og Forskjynnelse.. 72 ^ c b

11 Indledning. <I-t Havedyrkningen hos de mindre Jordbrugere i Danmark ikke har vundet den Indgang, som man maa onste, derom faaer man altfor mange Vidnesbyrd i Landsbyhaverne. I hvilken forsomt Tilstand trceffe v i ikke mangfoldige af dem; der er In te t gjort for at staffe dem det saa nodvendige LE, Vinden huserer derfor uhindret i dem, og dens stadelige In d flydelse sees paa den kummerlige Tilstand, hvori de enkelte FrugttrEer, som ere plantede i nogle af dem, befinde sig. For Jordens Forbedring, dens Forsyning med Gjodning osv. gjores der ogsaa som oftest Lidet eller slet In te t, og derfor trives naturligviis heller ikke de Kjokkenvoexter, som dyrkes deri, og de indstrenke sig da i Reglen til Gronkaal, Gulerodder, Kaalraber og nogle faa andre S orter. M en hvad er nu vel Grunden hertil? E r den danste Jordbund og det danste Klima da saa ugunstigt, at det derfor ikke kan lonne sig at befatte sig med Havedyrkning? Nei ingenlunde. Markerne give jo NEsteu aarlig et godt Udbytte af Korn, G r«s osv., og v i see jo desuden i enkelte Bonderhaver, saavelsom i Kjobenhavns store Kjokkenhave paa Amager, ganske fortrinlige Kjokkenurter. O g hvor meget god Frugt hostes der ikke i Haverne ved de storre Landeiendomme? D er maa altsaa vere andre Grunde dertil og dem sinde v i hos Bonden selv; det er den Fordom, han i Almindelighed endnu har imod Havedyrkning, fordi den efter hans Mening ikke kan bringe ham nogen Nytte eller Fordel, og hvorfor stal han saa anvende Tid og Arbeide paa den. Havedyrkning er Noget, hvormed kun den mere Velhavende stal befatte sig til sin Behagelighed og Fornoielse. M en heri tager han storlig feil, Erfaringen har

12 beviist det i andre Lande, hvor Jorderne ere blevne udstykkede som Folge af en stcerk Tiltagen af Befolkningen; der har Noden ligefrem tvunget mangfoldige mindre J o rd brugere t il at dyrke det Stykke J o rd, de have beholdt t i l bage, som Have istedetfor som Agerjord. Markdyrkning er bleven t il Havedyrkning, Spaden har fortrcengt P lo ven, og hvorfor? Fordi et Stykke Havejord, hvorpaa der dyrkes Kjokkenurter og Frugttroeer, giver langt flere Noeringsprodukter end et lige saa stort Stykke M a rk ; en Grund, der er lige vigtig for den Fattige og for den Rige. J a men, v il mangen Bonde indvende, det behoves ikke hos os at bringe saa Meget ud af Jorden, v i have jo Nok af den, og den har hidtil bragt vore Forceldre og os, hvad v i behove. Vel sandt, men naar nu Udstykningen af Jorden tiltager, naar der skal leve maafree 4 Fam ilier paa den samme J o rd, der for kun har skullet skaffe een Underhold, behoves det da heller ikke at bringe mere ud af den? O g v il Udstykningen ikke efterhaanden udbrede sig over hele Landet? M e n, v il der vistnok ogsaa blive sagt, scct nu, at Forholdene tvinge de smaa Jordbrugere til at dyrke deres Lod mere som Have end som M a rk, og at den derved giver dem et rig t Udbytte af P ro dukter, hvor skulle de da kunne faae disse afsatte? Hvad nu fo r det Forste Trcefrugten angaaer, da v il det ikke voere fo r bundet med nogen Vanskelighed at soelge den, thi der er jo alt nu saa stort Forbrug for den her i Landet, at der indfsres meget, og det v il stige med den forogede Produktion. Hoste de smaa Jordbrugere forst gode Frugter i Moengde i deres Haver, da v il der snart indfinde sig Opkjsbere hos dem, som ville skille dem af med hvad de ikke selv kunne forbruge. M ed S alget af Kjokkenurter v il det maaskee nok gaae noget vanskeligere, men til enkelte S orter som Log og Kartofler v il der dog altid let findes Kjsbere, og derhos behover Bonden jo heller ikke at udstroekke Dyrkningen af disse t il en storre Moengde, end han omtrent kan forbruge selv. O g Erfaring v il lid t efter lid t loere ham, hvor meget han ved et foroget Forbrug af Kjokkenurter, som Kaalraber, Noer osv., kan spare paa B rod og altsaa ogsaa paa Soed. En anden Indvending, man ligeledes ofte horer, naar man taler med Bonden om Havedyrkning, er den, at den krcever fo r megen Arbeidskraft; han har andet at give sine Folk at

13 bestille end lade dem gaae i Haven. M en hvem er det vel der i Danmarks storste Kjokkenhave paa Amager visenligst saaer, luger og passer de store S trik n in g e r med Kjokkenvipter? D et er Konerne og Dottrene i Huset. D er er derfor heller slet In te t til Hinder fo r, at Bondens Kone og D sttre saavelsom de andre B o rn kunne passe det langt mindre Sthkke J o rd, han anvender til Dyrkning af disse Urter. T il de bedst passede Bonderhaver, jeg har seet her i Landet, hore nogle paa Lolland i Kjobelov S o g n, og det var Konen og Dottrene i Huset, der passede dem. Her er altsaa et Epempel, som beviser, at dette Arbeide ikke overstiger Fruentimmernes K ris te r og hvortil de kunne faae T id. Bornene kunne jo ogsaa yde en D el Nytte i Henseende til Havens Renholdelse, og Bestjistigelsen dermed v il v ire til Gavn for dem, thi hvad man lir e r i Ungdommen, glemmer man ikke i Alderdommen. V in n e s de til at holde nogle Bede i Haven rene og ordentlige, t il at bringe Ukrudet osv. hen paa sin bestemte Plads osv., da ville de gjore de Samme, naar de ikke lin g e r ere B o rn, og de ville da ogsaa i andre Retninger vise den samme Sands for Orden. M en foruden den N ytte, et forbedret Havebrug kan og v il yde den lille Eiendomsbesidder paa Landet, er der ogsaa en anden G rund, hvorfor man bor stribe at vikke og noere Sandsen for et Saadant, og det er den moralste Indflydelse, det har paa en Befolkning. S yslen med Havearbeider bidrager til at forhindre Lediggang, S v ire ri og vikke Sands for noget LEdlere. Jeg har selv seet et flaaende B eviis herpaa i Belgien. Jeg har opholdt mig der i lingere T id og med V illie valgt min B o lig i Nirheden af og daglig omgaaedes med den Klasse af Befolkningen der, hvis stringe og ubehagelige A r beide vistnok synes at maatte vikke ringe Lyst til at sysle med Plantedyrkning, Kulgraverne. De ere ivrige Nellikedyrkere, og naar de, sorte som Negere, stige op af deres underjordiske Virksteder, stjoenke de deres kjoere Nelliker, som de have staaende i Urtepotter i deres tarvelige B o lig e r, den omhyggeligste Pleie, og Tilfredsstillelsen, de fole derved, er oiensynlig. Paa et andet Sted i Belgien, i Omegnen af Byen Vervieres, har jeg seet Nelliker dyrkede med samme Interesse af de talrige Arbeidere i de dervirende Toifabriker; de smukke Nelliker synes for dem et visentlig M iddel til at gjore Hjemmet hyggeligere og at knytte Familiebaandet fastere. O g i begge Egne ere

14 disse Klasser almindelig anerkjendte som den flittigste og soedeligste D el af Befolkningen. En saadan foroedlende Virkning af at sysle med Plantedyrkning i Fritiden v il ogsaa vise sig hos den Klasse af Befolkningen i vort Land, som jeg her har for O ie, Landalmuen. V el begyndt er halv fuldendt, siger Ordsproget, og det gjelder ogsaa i denne S ag. Begynder den lille Jordbruger forst at dyrke sin Have paa en fornuftig Maade og med O m hu, da v il Interessen for denne Beskjoeftigelse snart voxe hos ham, og han kommer da snart til at opdage, at det er et Arbeide, der nok lsnner Umagen, naar han mcerker, at der forbruges mindre Sced til B ro d, naar han faaer en lille Jndtoegt hvert Aar af de Frugter, han kan soelge af sin Have, naar hans Kone scetter Grontspiser paa B o rd e t, han fo r aldrig har kjendt, og naar han paa H e llig dagene seer sine B o rn og Tyendet samles om ham i Haven, istedetfor at gaae t il Kroen fo r at spille K o rt og drikke. Efter nu at have sogt at vise, at Dyrkning af G rontsager og Trcefrugt virkelig kan voere til Fordel og til F oroedling for den lille Jordbruger, og at de bor opgive den Fordom, der h id til har afholdt dem fra at beskjceftige sig dermed, skal jeg nu gaae over til at soge at give en kort, men dog tyd e lig, og paa E rfa rin g grundet Vejledning t i l, hvorledes en Have, passende for den lille Ejendomsbesidder paa Landet, bor anlcegges, hvilke Planter han helst bor dyrke deri, og hvilken Behandlingsmaade disse kroeve. Lceserne ville af det Sidste see, at dertil ingenlunde behsves stor Konstfoerdighed, men kun nogen Paapassenhed. i. Om Havens Beliggenhed og Stsrrelse. A f mange Grunde er det fordelagtigste at loegge Haven toet udenfor Huset, og Pladsen ved de Eiendomme, v i her have for O ie, tillader heller ikke noget andet V alg. Tilstede Forholdene at loegge Haven paa den sydlige Side af Huset, da bor denne ubetinget foretroekkes, og har Jordoverfladen lid t Hceldning imod denne S id e, er det saa meget desto bedre; men

15 man kan dog ogsaa godt benytte et Stykke J o rd, som vender imod O st eller Vest, naar det blot er fritliggende. E r P la d sen til Haven nu bestemt, bliver det noeste Sporgsm aal, der stal besvares, hvor stor den stal vcere? Herpaa v il jeg imidlertid ikke svare: den stal vcere saa og saa mange Alen bred og lang, men kun, at enhver mindre Jordbruger paa Landet ikke bor vcelge et storre Stykke t il H ave, end han kan overkomme at holde i god Orden ved Hjcelp af den Arbeidskraft, Fam iliens egne Medlemmer og Tyendet kunne afgive. 2. Om Jorden i Haven, dens Forbedring. D a, som alt bemcerket, Valget af Havepladsen tildels er afgjort ved Husets Beliggenhed, kan man ikke altid tage saa meget Hensyn som det er onsteligt t il Jordbundens B e skaffenhed, stjondt den er af stor Vigtighed for den fremtidige Dyrkning af Haven. E t Held er det derfor, at v i have M id le r til at forbedre en af Naturen mindre god J o rd, og v i skulle nu see, hvilken Bonitet der maa kaldes den bedste og hvilke ringere. Den bedste Havejord, man kan onste sig, er en noget leerblandet M u ld jo rd, thi den er frugtbar, holder ikke paa Vandet, men torres dog heller ikke for stcerkt ud. Ved at bedomme, om et Jordstykke er mere eller mindre godt til Have, er det imidlertid nodvendigt at tage Hensyn ikke blot t il det overste, omtrent */2 Alen tykke, Lag, den egentlige Agerkrumme, men ogsaa til det Lag, der er derunder og som man kalder Undergrunden; thi det nytter kun lid t at den forste'er af bedste B onitet, naar den sidste er enten stivt, koldt Leer eller ufrugtbart Sand. E r nu Undergrunden af den B landing, jeg har betegnet som den bedste Havejord, er det heldigst, men det er som oftest lige saa fordelagtigt at den bestaaer af sandblandet Mergel. Uheldigt er det derimod, naar den er svcert Leer, thi det er koldt og holder altfor meget paa Fugtigheden, og det medforer mange Ulemper; for det Forske kan man ikke komme t il at grave Jorden paa et saadant Underlag forend seent om Foraaret, og P lanter, som gaae dybere med deres Rodder, trives ikke frodigt paa den, som Folge af at de ikke faae tilstrcekkelig Varme, men for megen Fugtighed omkring Rodderne. M en en saadan Undergrund kan forbedres ved at staffe Vandet A flo b, og dette kan bevirkes enten ved

16 Hjcelp af aabne G ro fte r, som dog stjcele for megen Jord og derfor ikke ere at anbefale, eller ved dcekkede Afløbsrender, der maa loegges saa dybt, at der er et tilstrækkeligt tykt Jordlag over dem; en Dybde af 14/s 2*/? Alen og en Brede foroven af 1 A len, v il vcere den mest passende for dem. M a n har tidligere fyld t dem med de saa kaldte Fastiner, der bestaae af sammenbundne Grene, men disse vare i Reglen ikke lcenger end i 5 6 Aar og benyttes derfor nu ikke mere; man bor foretrcrkke stsrre og mindre Stene, af hvilke de forste dog ikke maa have over en Haands Storrelse; der loegges et Tommer tykt Lag af dem paa Bunden af Groften og de doekkes med Groestorv saaledes, at Gronsvceren vender nedad. M en den Udtorringsmaade, jeg dog v il tilraade at benytte fremfor den sidstnoevnte, er at lcegge Udtorrin g s rs r, de saakaldte D ra in ro r, der jo nu faaes paa flere Teglbrænderier her i Landet, ned i Jorden; thi de ere det billigste og varigste M ateriale, man kan benytte, og at de kunne suge tilstroekkeligt Vand af Jorden, det har E rfa ring jo fuldkommen beviist baade i Udlandet og paa mange Steder hos os. D et er derfor en Udtorringsmethode, der ikke noksom kan anbefales A lle, hvis Jorder lide af for megen Fugtighed, saa meget mere som der endnu er gjort en altfor sparsom Anvendelse af den her i Landet, hvilket vel noermest hidrorer fra urigtige Anskuelser om den. Nogle frygte for, at disse R o r ikke have nogen varig Virksomhed, men at de lid t efter lid t forstoppes af Jord og Andet, som troenger ind i dem; men dette mvdbevises af de aarige Anlceg, der endnu virke med den samme Regelmcessighed, som de viiste i Begyndelsen; andre frygte fo r, at Rorene troekke altfor megen Fugtighed bort fra Jorden, og at Planterne paa den komme til at lide as Torke; men Erfaring har ogsaa viist, at disse N o r kun fore det overflodige Vand b ort, ja at J o rd, der er g jort to r paa den M aade, lider mindre af Torhed i torre A a r end den, der ikke er drainet. H a r denne M aade paa enkelte Steder ikke svaret til Forventningerne om den, da kommer det ene deraf, at man ikke har forstaaet at benytte den rigtig eller har vceret stjodeslos ved Rorenes Lcegning. V il man draine et Stykke Jord ved at lcegge R o r i det, bor man forst og fremmest skaffe sig Vished om, at man kan give Vandet tilstrækkeligt Aflob t il en dyb G r o ft, og kan

17 man det, er det nceste Punkt, man noie bsr iagttage, at Rsrene komme mindst 1*/s 2 Alen dybt ned i Jorden, saa at de komme til at ligge i Leret; ved at lcegge dem saa dybt sikkrer man sig den stoerkeste Virkning af dem, og det er det billigste; thi man kan da lade vcere et storre M ellem rum im ellem Roekkerne af dem og derved sparer man jo baade paa Gravning af G rsfter og paa Anskaffelsen af R e r; man sikkrer sig derved end videre for at de tilstoppes; er der et tyndere Jordlag over dem, da kan Regn- eller Overfaldsvandet lettere fere Jord og S navs med sig ind i dem; men skal det troenge dybere ned for at naae dem, bliver det langt bedre renset for disse Dele, hvad man ogsaa kan see paa det V and, der strommer ud af dybt lagte R sr. N aar Rsrene kun lcegges lid t under Agerkrummen, hvori v i jo bringe Gjsdningen ned, kunne de let bidrage til at udtoere Jorden; Vandet oploser nemlig de forfkjellige noerende Dele af Gjsdningen, og har det nu kun en kort V e i'a t gaae, inden det naaer Rsrene, skyller det let nogle af disse Dele bort til Skade for de Vcepter, v i dyrke paa Jorden; men det skeer ikke, naar Vandet har en loengere Vei at lsbe til Norene, thi paa den afscettes da en D el af de oploste Næringsstoffer i de Jordlag, hvorigjennem det gaaer. M en i det v i lcegge vor Jord tor paa denne Maade, gjsre v i den ogsaa varmere, thi Luften kan da lettere trcenge ned i de smaa Mellemrum imellem dens Dele, der tidligere vare fyldte med Vand. V i have saaledes seet, hvorledes man Paa bedste Maade forbedrer en stiv, vaad Leerundergrund, og skulle nu gaae over til at see, hvad der er at gjsre ved det Modsatte af den, en, der bestaaer af S and. E r dette dens eneste Bestanddel i betydelig Dybde, da egner den sig ikke til Havebrug, thi den er da aldeles ufrugtbar og det v il voere uoverkommeligt og for dyrt at forsyne den med en tilstrækkelig Mcengde Nceringsstof; den v il derhos tsrres saa stoerkt ud, at ingen Planter kunne leve paa den. E r dens storste D el derimod S and, men der dog ogsaa findes lid t Leer imellem dette, da kan man ved i loengere T id at bringe Gjsdning og mere Leer ned i den, naar der graves dybt, gjsre den ret tjenlig til D yrkning, i det Mindste af en D el Planter. Bestaaer Underlaget af Stene eller A h l, da maa al Dyrkning af Planter paa den derimod reent opgives. E r Underlaget M osejord, da kan man gjsre

18 denne frugtbar ved at fkaffe Vandet Astob, ved at grave Jorden dybt, saa at den udscettes for Luften og ved at blande G jodning, iscer Kalk, M ergel, Aske osv. i den. Langt lettere er det at gjore en af N atur mindre god Agerkrumme t il brugbar H avejord; thi er den fo r stiv og bindende, kan man efterhaanden gjore den stjsr ved jevnlig at forsyne den med et godt Lag halmet Hestegjodning, et tykt Lag Feieskarn eller Torvesm uld, grovt S a n d, Kalk eller Kalkmergel og det, der skrabes af steenlagte Veie, samt ved at grave den dybt om Efteraaret og lcegge den i hsie Rygge, for at Frosten ret kan trcenge ind i den. Den sandede Agerkrumme maa derimod have andre Tilsætninger, der kunne gjvre den frugtbarere og mere vandholdende, hvortil fornemlig horer Leer eller Leermergel og Kogjodning. 3. Om Lcr og Hegn for Haven. D a, som alt bemcerket, Husets Beliggenhed som oftest bestemmer H avens, maa man i mange Tilfcelde vcelge et Stykke Jord til denne, som mangler Lce eller Beskyttelse iscer imod nordlige og vestlige Vinde; men en saadan er i vort nordligt beliggende og blcestfulde Land en nodvendig Betingelse for en frodig Vcept af dyrkede Vcexter, og den maa derfor staffes tilveie, hvor den mangler. Det kan stee ved Plantning af haardfore Trceer. E r det til Haveplads bestemte Jordstykke saa stort, at man kan undvcere en Strcekning af det paa den nordlige og vestlige Side af 6 Alens Brede, da benytter man disse Sidestykker til saa kaldte Lcebelter, det v il sige, man planter derpaa to Rcekker P opler, helst kanadiste, med et Mellemrum af 2 Alen. Denne Trcesort er meget hurtigt vovende og haardfor, og kraftige unge Planter af den ville derfor snart skyde saa hoit i Veiret, at de bidrage til at bryde Vinden; men da de med Tiden ville blive for store og maa borthugges, gjor man derfor rettest i at scette nogle Almetrceer, Ahorn, den gule P il og den caspiste P il og N aur derimellem. Hvad der v il gjore en saadan Lceplantning endnu bedre derved at den yder Bestcermelse imod Blcesten ogsaa om Vinteren, er at plante en D el G ran, iscer H vidgran, i den. M en for at forhindre Rodderne af disse Trceer, iscer de forstncevnte P o p le r, som strcekke sig la ng t, fra at lobe ind i Haven

19 til Skade for de deri dyrkede Planter, bor man grave en G ro ft omtrent 1^/2 Alen fra den Rcekke Loetroeer, der staaer noermest Haven, og gjore den 1^/2 Alen bred med fkraa S ider og 1^/2 Alen dyb. For at holde Lceplantningen tilstrækkelig toet, stevner man aarlig nogle af Troeerne i den af ved Roden, hvad der skeer om Vinteren; de skyde da nceste Foraar en Deel kraftige Grene fra Roden eller Stappen, der er bleven tilbage, og Plantningen bliver saaledes toet. Jeg v il ogsaa tilraade at scette nogle Hyldebuske imellem de andre Trceer, da de ere haardfore, voxe rask og Blomsterne af dem kunne benyttes t il Hyldethee og Frugterne t il at koge Suppe af. M en naar man ikke har den fornodne Jord til en saadan Plantning at undvoere, maa man hjoelpe sig paa andre Maader. Den letteste er vel at plante en Hoekke omkring Haven, og den kan man danne af A lm ; man voelger t il Plantning unge kraftige P lanter, som soettes i to Fod dybt. gravet Jord med 8 10 Tom. M ellem rum ; de vope rask og give temmelig hurtigt en hoi Hoekke, og passer man at klippe denne hvert A ar, bliver den toet, isoer naar man fletter S kuddene ind i hverandre eller binder dem korsvis over hverandre. Avnboge give en endnu tcettere Hoekke, men det varer loengere inden den bliver h o i, som Folge af denne Trcesorts langsomme Voext. Den behandles som Almhoekker. Tresårige Planter ere de bedste. Hvidcel og P il kunne ogsaa benyttes. E t fo rtrin lig t Loe skaffer man sin Have ved at plante en Hoekke af G ran omkring den, thi denne bliver saa toet, at Bloesten ikke let gaaer igjennem den., Hvidgranen er bedst til dette B ru g, fom Erfaring paa flere Steder her i Landet har viist; planter man kraftige treaarige Planter med 8 Tom. Mellemrum fra hinanden paa kulegravet J o rd, da faaer man efter nogle Aars Forlob en fo rtrin lig Beskyttelse for Bloesten omkring Haven. En saadan Hoekke beskoeres regelmoessigt hvert Aar efter S t. Hansdag, men man begynder dog ikke derpaa, forend efter at den er bleven saa hoi, som man v il have den. Den bedste Plantetid fo r en Granhcekke er September, medens den for de andre S orter er Slutningen af October November. M en lige saa nodvendigt det er at holde Bloesten ude fra et Havestykke, lige saa vigtigt er det ogsaa at sikkre det fo r at D y r kunne komme derind og gjore Skade. D e t maa

20 derfor indhegnes. E t Stendige er vel et godt Hegn, men d y rt; en Jordvold kan meget vel benyttes og holder ogsaa godt, naar den gjores tilstrækkelig bred i Bunden, omtrent 2 Alen, og 2 Alen foroven; Siderne doekkes med Groesto rv ; for hsi bor man dog ikke gjore den, da den saa torrer for hurtig ud t il Skade for de P lanter, der ere satte derpaa t il at danne Hcekke. Kan man nu grave en G ro ft paa den udvendige Side af D iget, skaffer man sig derved en bedre Fred og man har strax Jord ved Haanden til Diget. M en hvormed skulle v i nu beplante et saadant Dige? D et bedste og varigste Hegn, man kan scette derpaa, er en Tjornehcekke, og den eneste Indvending, der med Grund kan gjores imod den, er den, at det varer en D e l Aar inden den bliver tilstrækkelig h o i; men har man Taalmodighed til at vente og kan anbringe et Risgjoerde som m idlertidigt Hegn, faaer man ogsaa et for Mennesker og D y r uigjennemtroengeligt Vcern, der holder sig toet i mangfoldige A a r, naar man blot passer det aarlig med Klipning. I D v rig t er det ingenlunde en Nodvendighed at have et D ige, naar man v il soette en Tjornehcekke om sin Have, man kan meget godt plante den paa den flade J o rd ; ja dette v il jeg endog langt foretrcekke paa alle Steder, hvor Jorden er af en los B onitet, thi Planternes Rodder komme da ikke saa let t i l at lide af Torke som oppe paa J o rd volden. T i l P lantning staffer man sig i October det t i l strækkelige Antal, helst toaarige, Hvidtjornsplanter, studser lid t af Rodderne paa dem og scetter dem nu i den i Forveien gravede J o rd, i en Rcrkke, med 8 Tommers Mellemrum imellem Planterne, trceder dem lid t fast med Foden og sorger fo r, at der bliver en lille Fordybning i Jorden langs med dem, eller at denne straaner lid t ned fra Kanten t i l P la n terne. E r Plantningen uoverkommelig om Efteraaret, kan den ogsaa foretages om Foraaret, saasnart Jorden er optset og noget te r, men det er dog heldigst at plante saadanne haardfore T in g om Efteraaret. I den forste S o m mer efter Plantningen er der flet In te t at gjore ved disse P lanter, men noeste V inter erstatter man de udgaaede med ny og studser dem, der ere lykkedes, paa omtrent 3 Tommers Hoide. De i den paafolgende Sommer fremkomne Skud studses om Vinteren derpaa; det bidrager betydeligt t il at gjore Hcekken toet, naar man fletter de unge Skud ind i hver

21 andre. D et eneste Arbeide, man fra nu af har at gjere ved Tjornehcekken, er at beskoere den med en Havesax om V in teren, men det maa heller ikke forsemmes, naar man v il have en god Hcekke; de unge Skud studses stoerkt ind og stcerkest i Toppen af Hcekken, saa at den faaer en spids Form, hvorved den sikkrest holder sig toet fo r neden. V il man ikke gjsre Udgift til Hvidtjernsplanter, som dog nu kunne kjobes b illigt hos enhver Handelsgartner, kan man ogsaa benytte andre Planter t il Hcekke, men de give ikke saa godt et Vcern. M an kan saaledes plante Alm eller Hvidgran, som jeg alt har om talt; endvidere kan man soette P il, som v i jo see paa saa mange D ig e r, isser Graapilen og Baandpilen, Hassel og Hvidcel; de ere vel mere aabne og lettere at komme igjennem end Tjernene, men de have den Fordel, at de kunne stevnes af hver 6 8 A ar og saaledes give noget Brcendsel. M indre men dog ret gode Hcekker kan man faae ved at plante Hybentorne eller Hybenr'oser, Berberisser, Liguster og Stikkelsbærbuske. 4. Jordens Behandling. N aar der nu er plantet Lce og Hegn fo r Haven, kunne vi forst begynde at bearbeide Jorden i den. Paa hvad Maade det bor gjeres, beroer dels paa hvortil den tidligere har vceret benyttet, dels paa dens Bonitet. Staaer der Trceer paa den, eller er den fuld af R edder af saadanne, som tidligere have staaet der, eller er den en Grcesmark, da er det absolut nedvendigt at kulegrave den eller at omarbeide den i en Dybde af omtrent 1 Alen. Fig. 1. a s s IL d d b Dette Arbeide udfores saaledes. Efter en S nor, som spcendes over Stykket, deles det i to, eller, hvis det er sterre, i 4 eller endnu flere Afdelinger, som u lr vise, og de afstikkes med Spaden; derefter udspoendes Snoren paa den anden Led over Stykket, to Alen fra den ene Ende af det; efter den afstikkes der en Linie e 6 og derefter afscettes der paa samme og

22 afstikkes med Spaden 2 Alen brede S trim le r e <Z over det S v rig e af det. En M and begynder nu at grave Jorden ud af Rummet N r. 1 og lcegger den ved 6. Naar han har gravet saa meget Jord op, at der er begyndt at blive en G ro ft, skovler en anden den lose Jord op og lcegger den paa samme S ted, hvor den forst opgravne er lagt. Naar den forste M and er naaet til Enden med det forste Spademaal af G roften, begynder han i den modsatte Ende af den at grave det andet Spademaal ud, som han lcegger lid t fra det fsrst opgravne, og naar den anden Arbeider er foerdig med O p - skovlingen efter det forste Spademaal, begynder han at skovle op efter det andet. Udgravningen af Groften begyndes altid rigtigst paa den laveste Ende af Stykket. Naar nu den forste G ro ft er fcerdig, afsoettes der atter en to Alen bred S tr im mel, og Jorden af den kastes i den forste G ro ft; Opskovlingen af den lose J o rd, som den, der graver, ikke faaer med, finder ogsaa Sted her. Paa den Maade vedbliver man nu at afsoette og udgrave og opskovle to Alen brede Afdelinger over Stykket, in d til det Hele er kulegravet, og den sidste G ro ft fyldes med den J o rd, man har taget op af den forst udgravne og lagt t il Siden, hvorved man undgaaer det besvoerlige Arbeide at flytte Jord. Skeer Kulegravningen om Efteraaret eller Vinteren, hvad der er bedst, jevner man ikke Stykket men lader Jorden i hver G ro ft ligge saa hoit som mulig, saa at der bliver dybe Furer imellem Grofterne, for at Frosten ret kan troenge ind i den og virke skjornende paa den. E r Grundstykket bredere i den Ende, hvor man slutter Kulegravningen, maa Grofterne altid gjores noget smalere, for at der ikke stal blive nogen Jord tilovers, hvorimod de efterhaanden maa gjores bredere, naar Stykket bliver smalere. M a n maa i det Hele rette Grofterne efter Jordstykkets mere eller mindre regelmoessige Form. Fordelen af en saadan Behandling af et Stykke Jord er ikke blot, at den derved losnes i betydelig Dybde og saaledes lader Planterodderne udbrede sig med Lethed deri, men ogsaa den, at den giver god Leilighed til at forbedre Jordens B onitet enten ved at blande den fra den forste G ro ft med den, der faaes af den anden, hvis en af dem er let sandet, og den anden svoer, eller ved at blande Jorden med Sand, K alk, lang Hestegjodning, Torvesmuld o. s. v., hvis den er

23 leret, og med Kalk, Leer, Dynd fra Parker o. s. v., hvis den er sandet. D et er en S elvfolge, at alle stvrre Stene, man stsder paa ved Kulegravningen, tages op; ganske smaa i ringe Mcengde ere derimod aldrig til Skade for en svcerere Leerjord. E r Havestykket god M u ld jo rd i et P a r Alens Dybde, der hviler paa et lest Underlag, og er den fr i for Ukrud og Troeredder, da kan det, forsaavidt man kun v il benytte det til Dyrkning af Kjvkkenurter, vcere tilstrækkeligt at reolploie det dybt; men jeg v il dog foretrække at kulegrave det; det foregede Arbeide v il betale sig godt. V i ere nu fcerdige med de Arbeider, der maa gaae forud for Inddelingen og Beplantningen af Haven, og kunne saaledes begynde disse. O m dette kan fkee Foraar eller Efteraar, er vistnok som oftest afhcengigt af Forhold, hvorover man ikke altid er Herre, og.det er da egentlig heller ikke af stor Betydning. Kan man komme dertil om Efteraaret, i S e p tember October, er det saa meget desto bedre. 5. Om Anllkg af Gangene og Inddeling af Haven. A t gjvre et konstigt Anlceg i saadanne Haver, som v i her have med at gjvre, de mindre Jordbrugeres, der vel i Reglen ikke ere over 2 3 Skjepper Land store, v il vcere ufornuftigt, da i dem kun det Nyttige bvr vcere Formaalet, og Pladsen derfor bvr benyttes saa godt som mulig. Desuden v il Pasningen af et mere konstnerisk Anlceg krceve en stvrre Anvendelse af T id og mere Kjendfkab til G artneri, end den Samfundsklasse har. Hele Arbeidet ved Anlceget v il kun komme t il at bestaae i at asscette Hovedgangene og Sidegangene, der bsr vcere 1?/2 2 Alen brede og lige. E r Haven lang og smal, er det tilstrækkeligt at lcegge en saadan Gang langs med de tre S ider af den og en noget bredere paa den, der lsber langs med Huset, derved vinder man stvrst P la d s; er den bredere, trcekker man en Hovedgang fra B y g ningen igjennem M idten af den og fra denne en eller to Tvergange, eftersom Stykket er stsrre eller mindre. D et eneste Tilfcelde, hvori det kan vcere rig tigt at afvige noget fra den lige Form af Gangene, er, naar Stykket er af en noget uregelmcessig F ig u r paa en eller flere af S iderne; ved

24 paa et saadant at anloegge lige Gange overalt, v il der blive enkelte Spidser og smaa Stykker J o rd, som ikke kunne komme i Forbindelse med de regelmæssige Qvarterer, og i sacr Fald v il denne M islighed mulig kunne afhjelpes ved at give en eller flere af Gangene en rund eller buet Form. A t afsatte disse lige Gange og Qvarterer er ikke vanskeligere, end at Enhver kan gjore det ved Hjelp af en 3 Alen lang M aalestok og en S n o r, en saakaldt Havesnor, som bliver omtalt imellem de til Havedyrkning uundvcerlige Redskaber. V il en Gaardmand anvende et S torre Stykke Jord til Have og onster det smukt anlagt, som v i see paa nogle Steder i Fyen og Lolland, hvor der jo endog er nette Gronplainer med Blomsterbede, da gjor han rettest i at faae en Gartner ellev en duelig Havemand til at besorge Anlceget. M a n begynder med at afscette den brede Gang ved Huset, derefter M id te r gangen, som deler Haven i to Dele, derpaa Gangene langs med Siderne af den, og tilsidst Tvergangene, hvis Pladsen er stor nok til saadanne. E t Hovedhensyn, man altid bor tage ved at bestemme Gangene i en Have, der stal anvendes til Dyrkning af Kjokkenurter, er at der stal staffes tre Stykker eller Q v a r terer for disse tilveie, af hvilke eet stal gjodes hvert Aar, thi da kunne v i lettest anvende en Vexeldrift i Haven, ligesom Landmanden bruger Scedstiftet i M arken, og det er G ru n d laget for al god K ultur. Vilde man nemlig bestandig dyrke de samme Vcexter paa det samme Stykke J o rd, blev Udbyttet, selv om man gjodede godt, ringere end det, man faaer ved at vexle med forstjellige Stykker, hvorved der baade spares paa Gjodningen og v i bedst kunne tilfredsstille Planternes Fornodenheder; nogle af disse, som vi kalde graadige, f. Ex. Kaalsorterne, ville have nygjodet J o rd, andre, som Gulerodder og andre R odurter, helst J o rd, der har faaet Gjodning Aaret i Forveien, og atter andre, som 8 E r- ter, Bonner o. fl., J o rd, som er gjodet for to Aar siden. Naar Gangene ere afsatte og afstukne efter Snoren, skraber man lid t af Jorden fra Siderne hen imod M idten af dem, fo r at de der kunne blive lid t hoiere, og jevner dem derpaa med Riven. Langsmed M id te r- og Sidegangene afmaaler man nu og afstikker med Spaden 2 Alen brede S tr im ler, saa kaldte Rabatter, der altsaa komme til at indeslutte de Stykker J o rd, hvorpaa Kjokkenurterne skulle dyrkes. S a a-

25 danne Rabatter bor ikke savnes i nogen Bondehave, da de ere saa anvendelige; paa dem er der nemlig en fortræffelig Plads for Frugttræer, og af disse bor der findes nogle selv i den mindste Have, af Grunde, jeg skal omtale senere, hvor jeg omhandler Frugttræer; ve maa plantes med 8 12 Alens M ellem rum ; endvidere til R ib s-, Stikkelsboer- og S o l bærbuske, som plantes med 3 Alens Mellemrum og, om de end ikke yde nogen synderlig Jndtoegt, dog ere saa kjcerkomne for Familiens yngre Medlemmer; og endelig opnaaer man derved den store Fordel, at de t il Kjokkenurter bestemte Q v a r terer blive f r i fo r Troeer, en nodvendig Betingelse fo r at P la n terne paa dem skulle kunne trives godt. Paa Rabatterne kan man ogsaa anbringe de Kjokkenvoexter, hvoraf man kun bruger meget lidt og som man derfor ikke v il give Plads paa et scereget Bed paa et af Qvartererne, og endelig bliver der paa dem Plads til nogle faa Blom ster, hvoraf de unge Piger i Huset kunne forsyne sig selv og deres Naboer t il P y n t, naar de skulle t il Bryllupsgilder eller anden Stads. D et v il bidrage ikke lid t t il at give hele Havepladsen et net Udseende, naar disse R a batter indsattes med forstjellige P lanter; paa Kanten af en eller to af dem kan man plante S y re r, hvis Blade jo give en behagelig Gronspise, paa andre Lavendler eller S alvie eller d)sop eller T him ian, af hvilke de tre forste er Planter, som Apothekerne bruge, og hvoraf man altsaa kan skaffe sig en Jndtoegt ved at soelge dem til disse. Den bedste Plante, man kan bruge til Indfatning, er im idlertid Buxbom, som dog v il blive dyrere end de andre, naar man ikke kan faae det tilstrækkelige Forraad af Planter fra Naboer og Gjenboer, men maa kjobe det hos en Handelsgartner. E r Havestykket nu anlagt og beplantet med Frugttroeer og Buste om Efteraaret, lader man Jorden ligge u ro rt V in teren over, graver den godt igjennem om Foraaret med en Spade, piller alt Ukrud, isoer Senegroes eller Q vik, Lovetand og andre lignende S o rte r, omhyggelig af og river den derpaa, hvorefter man begynder at inddele de t il Kjokkenurter bestemte Afdelinger i 2 Alen brede Bede med */s Alen brede Gange imellem disse. H ar man derimod ikke kunnet blive foerdig med Anloeget af Haven forend ud paa Foraaret, da anseer jeg det for rigtigst at dyrke Kartofler i en D el af den og Kaal i den anden, efter at den har faaet et Lag G jo d-

26 ning, iscer hvis der har vrist sig meget Ukrud i Jorden; thi den H ypning, som disse Planter krceve, bidrager meget til at rense den. 6. Om de nsdvendigste Haveredskaber og Brugen af dem. T il de forfkjellige Arbeider, jeg alt har om talt, og til andre, som forefalde ved Dyrkningen af H aver, behoves der flere Redskaber, og de uundvcerligste af disseere: 1) Spaden; det er en E rfa rin g, man alt lcengst har gjort, Fig. 2. at de engelske Spader ere de bedste til at arbeide med og de varigste, og enhver, der har en Have, bor derfor anskaffe sig en saadan; man har dem af forfkjellig Stsrrelse, men det nceststorste N r. er vistnok det tjenligste til B ru g i mindre Haver. Spaden bruger man som bekjendt t il G ravning, og hver Gang man har benyttet den, bor den gjores reen, inden man scetter den paa sin P lads. Hvad nu selve G ra v ningen angaaer, da er det jo vistnok et saa vel bekjendt Arbeide, at det kunde synes overflodigt at sige noget om det; men naar man seer, hvor daarligt det udfores paa mange Steder, og veed af Erfaring, hvilken gavnlig Indflydelse det har paa Planternes Frodighed at det gjores godt, kommer man t il en anden Mening. Hvad man bor iagttage, naar man graver et Stykke J o rd, er, hver Gang at stikke Spaden temmelig lige og heelt ned til Kanten af den, derncest at gjore hvert Spademaal omtrent lige stort, men dog ikke fo r stort, at loegge Spademaalene saa regelmæssigt som m u lig t ved S iden af hverandre, men dette sidste dog kun ved Foraarsgravning; man skjelner nemlig imellem den og Efteraarsgravning, hvilken sidste foretages, naar A lt er hostet af Jorden, og ved den lader man Jorden ligge i storre K lum per, fo r at den desto bedre kan blive gjennemtroengt af Frosten; endvidere er det rigtigst ikke at begynde at grave Jorden, naar den er meget fu g tig, men forst ester at den er bleven saa to r, at den ikke hcenger for meget ved Spaden men let gaaer itu eller smuldrer hen, naar man slaaer paa den med denne, og endelig at man

27 under Gravningen piller alle Ukrudsrodder og storre Stene op. Naar man begynder at grave et Stykke Jord, udgraver man forst en Fure, omtrent af Spadebladets Dybde, og spreder Jorden deraf ud over Stykket, hvorefter man lcegger det nceste Spademaal i Renden; forsommer man dette, kommer man til at mangle Jord eller faaer Stykket for lavt i den Ende af det, hvor man slutter Gravningen. 2) En firgrenet Greb af Jern. M a n faaer ganske fortrinlige saadanne i Kjobenhavn hos M a r- strands Efterfolger og nu ogsaa hos flere Kjobmcend i de storre P rovindsbyer; de ere forsvarlig t forarbeidede og meget varige; paa svoerere og fugtig Jord ere de langt lettere at arbeide med end Spaden og gjore samme N ytte; til L o s ning af Gjodning og lignende Ting er Greben ogsaa meget nyttig. 3) En S kovl, hvis B lad er af Jern og S kaftet af Afketrce. 4) E t P a r R ive r, en storre med et Hoved af omtrent 1 Alens Lcengde og Teender af Jern eller S o m, der ikke sidde for langt helst IV2 Tomme fra hverandre, og en mindre med Trcetcender. M a n river Jorden efter at den er gravet, for at faae den jevn, men man maa ikke trcekke Riven a ltfo r meget og a ltfo r dybt frem og tilbage over den, da man saa bidrager til at gjore den fast. 5) A f Hakker har man forskjellige S la g s, som S p id s hakker, Ryddehakker 0. s. v., men den S o rt, for hvilken der er meest B rug i Kjobenhavn, er Gaasehalshakken, saaledes kaldet for den B oining, den har. D et er et Stykke Vcerktoi af stor Anvendelighed, som man jevnlig bor bruge hele S o m meren igjennem paa alle Bede, hvor der staaer U rter, for med den at hakke Jordoverfladen imellem disse op; Arbeidet med den gaaer let, en Dreng eller Pige kan gjore det, og det bidrager overordentligt t il at befordre Planternes F ro dighed; naar man saaledes stadig hakker imellem Voexterne, faaer man derved ogsaa al Ukrud bort. Den seer ud, som hosstaaende A fbildning viser den, og kan gjores af enhver

28 Smed. a paa Tegningen er Trceskaftet, b Hakken af Jern. M a n har den med Blade af forskjellig Brede, fra 2 5 Tommer, og med et ganske spidst B lad (Fig. 4 e ) ; med de mindste kan man arbeide imellem temmelig toet staaende P lanter uden at c>. x- beskadige dem. T i l at ' hyppe Kartofler bruger man gjerne en saadan Hakke eller et Hyppejern, fom sees i Figur 5. 6) E t Skuffejern (F ig. 6 ); Bladet u er 8 Tom. br og Skaftet b 2 A l. langt; det er uundværligt til at holde Gangene rene med, men derimod bor det aldrig bruges imel- Fig. 6. lem P lanter, thi dels skuffes der let nogle af disse bort, eller i det Mindste lose i Jorden, og dels gjor det Overfladen af denne fast. Paa hosstaaende Afbildning, er a Jernet og b Skaftet af Troe. 7) En Havesnor, eller et Stykke Reb, der ikke er for tykt og hvis Ender ere bundne til to Stokke af */4 Alens Loengde, er nodvendig ved Afsoetning af Bedene og Gangene. 8) En H julbor, der er ligesaa mmdvoerlig i H a L ven som til alt andet B rug i Stalden og G aarden; men de Skubkarrer, man bruger paa mange Steder paa Landet, ere meget slet indrettede; de gjsre Arbeidet, der skal udrettes med dem, meget besvoerligere end det behover at voere. En god H ju lb o r, saaledes som Enhver bor have den, viser omstaaende Afbildning. D et Fordelagtige ved den er at Armene ere lange og buede og staae i V e ire t, th i derved kommer Byrden eller

29 Fig. 7. Vcegten af det, der t r i l les, t il at hvile mere paa H julet end paa dens A r me, der skyder Boren frem, og han behover heller ikke at bukke sig saa meget forover, som naar Armene ere korte og lige. 9) R ille r til Fro kan man vistnok trcekke med den overste Ende af Riveskaftet efter Havesnoren, men det gaaer lettere med en R illerive eller et saadant Redskab, som hosstaaende Tegning viser. Hovedet a d er af Smedejern, 1 Alen Fig. 8. la ng t, og Toenderne deri e ligeledes af Je rn, men forstaalede, nittede fast i Hovedet og sidde 6 Tommer fra hinanden; Skaftet er 2 Alen langt. N aar man trcekker den henad Bedet, gjsrm an paa een Gang fire R iller, og man kan faae disse dybere eller fladere, eftersom man holder Skaftet hoiere eller lavere. N aar B e dene ere afsatte, spcender man Snoren ud og trcekker efter den de forste R ille r, og efter dem gjores nu de andre. 10) Flydende Gjodning eller G ylle, hvorom jeg senere skal sige noget ncermere, fores beqvemt ud paa Jorden i en B o r af den Form, som sees afbildet i F ig. 9. Fig ) T il at gjore Huller i Jorden for Kaal og andre Voexter, som skulle plantes, bruger man en Plantepind af a omstaaende Form. N aar man med den har gjort et tilstrcek- ' y*

30 stroekkeligt stort og dybt H u l i Jorden, soetter man Planten ned i dette, og lid t fra Kanten af Hullet " stikker man derpaa atter Pinden ned paa Sned, saa at Enden af den kommer hen til Rodderne, og trykker Jorden godt fast t il disse. 12) En Troesav, hvorfor der jo altid kan voere B ru g, er bedst indrettet, naar den har den Form, som hosstaaende A fbildning viser. zo. Fig ) En Havesax behoves til Klipning af Hcekker og kan faaes i de fleste Kjobmandsboutiker i Byerne. 7. Om Gjedning. Jeg har allerede o m ta lt, at et af Stykkerne i Køkkenhaven stal gjodes hvert A a r, men Stikkelsboer- og R ib sb u stene behove ogsaa lid t G jodning, mindst hvert 3 4de Aar, og Frugttræerne troenge ogsaa dertil, naar de begynde at blive oeldre. Havedyrkning kroever saaledes et vist aarligt Forbrug af Gjodning. Jorden maa have nogen Erstatning for de Næringsstoffer, Planternes Redder suge ud af den, og v i ville nu see, hvilke S o rte r v i kunne bruge. Staldgjodning er af alle den bedste, men v i maa stjelne imellem Hestemog og Komog; det Fsrste passer bedst for svcerere Jord, da det gjor den lssere og varmere, foruden at det giver den ny Noering til Planterne; det Sidste er derimod bedst tjenligt fo r let J o rd, som det gjor mere sammenholdende, da det jo er en kloebrig Masse. M a n kan ogsaa blande det med Hestemsg. M o g af Faar og Fjerkroe er en stoerk og hidsende G jodning, men man faaer det jo sjelden i stor Moengde og blander det derfor gjerne i Kompostbunken",

31 som v i snart flulle hore noget mere om. M ed Svinemsget forholder det sig omtrent som med Komoget og det maa helst blandes i Kompostbunken. Menneske-Exkrementer ere en meget kraftig G jodning, men man maa ikke anvende dem friske, da de give iscer flere Rodurter en soerlig bitter S m ag; de maa derfor graves ned i Jorden eller loegges i en Bunke, der blandes med Afle eller Kalk, omtrent til s.8, eller Tørvesmuld, og naar de have ligget der i 1 Aars T id, kan man uden Fare bringe dem paa Jorden; de ere egentlig en for god G jsdfle til at blande i Kompostbunken. En anden M aade, hvorpaa man ogsaa kan behandle dem med Fordel, er at lade dem torres og da tage lid t af dem og stro det ud over de Bede, som flulle have Gjodning. De ere saa kraftige, at omtrent 2 Skjoepper af dem gjore lige saa god Nytte som et Lces Hestemog. H ar man nu Vanskelighed ved at faae tilstrækkeligt af den her ncevnte G jo d n in g, hvad der jo nok kan hoende H u s manden, der foruden Have har en Lod, han dyrker, da er det man isser maa tage de to folgende S orter til Hjoelp. Den Forste er Kompostbunken eller den blandede G jodning; om den har man hidtil bekymret sig altfor lid t, medens der burde findes en stor Bunke af den ved ethvert Hus paa Landet. Den bestaaer af en Blanding af alt det Ukrud, der tages ud af Haven, for. saa vidt det ikke er gaaet i Fro, af alt Feieflarn fra Hus og Gaard, Pinde og Q v a s, B lod og Indvolde af D y r, Blade af Troeer og Buske og andet Affald. Det soettes i en Bunke, hvis Indhold man ogsaa kan foroge med nogle af de forncevnte S orter M o g, hvoraf man kun kan samle lidt. For at faae disse forfljellige Dele til at raadne hurtigere, loegger man lid t ulcedflet Kalk eller ogsaa Kalkmergel imellem Lagene. En saadan Bunke omstikkes 1 2 Gange om Aaret; Ukrudet, der kommer frem paa den, maa ikke faae Lov at gaae i F ro, og man giver den foroget Noeringskraft ved af og til at vande den igjennem med Moddingevand. D et er rigtigst at doekke denne Bunke med et Lag Jord eller Grcestsrv eller Mosetorv, som loegges saaledes, at Grcesset kommer ind til Bunken, da det forhindrer Næringsstofferne i den fra at dunste bort og foroger Massen af den. Moddingevand er ogsaa et saa

32 fortræffeligt Gødningsstof, at det ikke fortjener, at man lader det spildes eller forsmaaer at benytte det, hvad der jo endnu er det Almindelige hos os. Landboerne bortkaste derved sårlig en lille K a p ita l, som vel anvendt vilde bringe dem gode Renter. D et er det bedste S to f t il at fkaffe Planter en for dem tjenlig og kraftig Noering. Jeg skal nu soge at vise, hvori dets Fortrinlighed voesenlig bestaaer, og hvor let det er at skaffe sig det. Enhver Plante har paa Enden af sine stsrre Rsdder nogle finere Rodder, som kaldes Sugerodder, fordi det er dem, der suge Noeringen op i den; de ere altsaa for Planten hvad Munden er for Dyrene. M en for at Næringsstoffet skal kunne komme igjennem de sine smaa Aabninger paa disse Rodspidser, maa det voere flydende; derfor maa de faste G ødningsm idler, v i bringe ned i Jorden, fsrst oploses af Regnen, inden de kunne komme Planterne tilgode. Den fly dende Gjodning kan derimod oieblikkelig optages af dem, og v i kunne saaledes ved Hjoelp af den skaffe vore P lanter Noering netop t il den T id, da de meest behove en saadan. Dette er saaledes det ene F ortrin, flydende Gjodning har; det andet er, at den er kraftigere, det v il sige, den indeholder en storre Moengde af det S to f, som er Hovednoering for Planterne, end den faste G jsdning. Ude paa Landet, hvor de fleste Havedyrkere jo holde Kreaturer, kan man med stor Lethed forskaffe sig dette fo r træffelige Gødningsm iddel. M a n indretter sig en tilstrækkelig dyb vandtoet Grube i Jorden i Noerheden af Msgbunken og lader alt det Flydende fra denne lsbe d e rtil, ligesom man ogsaa samler deri al den U rin af Kreaturer og Mennesker, man kan faae. N aar det nu har henstaaet deri i nogen T id, er det tilstrækkelig forraadnet, og Næringsstofferne, det indeholder, ere da i en saadan T ilstand, at de strax kunne fo r toeres af Planterne. M en en saadan Beholder bor vcere tildcekket; thi ellers dunster der for meget af Gjsdningens K ra ft bort i Luften; men den er da ogsaa et Spisekammer, der altid indeholder Forraad af den Noering, Planterne meest behove, og som v i kunne give dem, netop naar de have bedst B ru g for den. M en om man end ikke selv holder Kreaturer, kan man dog let staffe sig flydende G jodning. H a r man indrettet sig

33 en vandtcet Grube i Jorden, eller gravet et P a r Tjceretonder ned i den, kaster man nogle friske Kokasser deri og fylder Beholderen med Vand. Samles nu tillige deri Vadstevand, Scebevand, U rin o. s. v., foreger man end mere denne G jodnings K ra ft. Naar man nu stal give Planterne noget af den, afhoenaer aldeles a f, i hvad Hensigt man dyrker dem. D e P la n ter, hvoraf v i blot bruge Bladene, af hvilke vi derfor ville have saa mange og saa store som m ulig, som G ronkaal, Kokaal, S a la t o. s. v., have godt af Gjodning lige fra deres tidligste Alder og in dtil de have fuldendt over -/s - af deres Vcext. De Planter derimod, som skulle give os Frugter, have ikke godt af flydende Gjodning, forend de smaa Frugter paa dem begynde at voxe noget, men fra den T id vedbliver man ogsaa af og til at forsyne dem dermed, lige t il Frugterne ere modne. Hvad nu endelig de P lanter angaaer, v i dyrke for Rodens Skyld, som Gulerodder, Runkelroer, Pastinaker o. s. v., da maa de have Gjodningsvand t il den T id deres Blade danne sig, men ikke senere; i S om m ertiden voxe Bladene paa dem rast, men naar det gaaer ad Efteraaret t i l, udvikle de sig ikke mere, men virke da t i l at befordre Roddernes Vcext, som nu forst begynder, og fra den T id skulle disse P lanter ikke lcengere have flydende G jodning. D et er en Hovedregel, at man bor give Planter dette Gjodningsstof, naar Jorden ikke er a ltfo r tor. Endnu maa jeg dog tilfoie det Raad at vogte sig for Overdrivelse i Brugen af dette kraftige Gjodningsmiddel, navnlig ved Rodurterne; kun naar Jorden er mager, bor Gulerodder, Persillerodder og lignende S orter faae noget deraf, og da altid fortyndet. * J o fristere Gjodningen er, desto rigtigere er det at bringe den paa Jorden om Efteraaret og strax grave den ned; Hestemog er det, som bedst kan bruges i ganske frist Tilstand. M en hvor megen Gjodning stal man vel bruge til saadan en lille Have? Det er afhoengigt af Jordbunden i den; sandel mager Jord kan man ikke let give for meget, isser af Kompostbunken; er det kraftigt M o g, man har, da er det nok hvert A ar at lcegge et 2 Tommer tykt Lag paa det Stykke, der stal gjodes.

34 8. Om Ukrud. T il et godt Agerbrug saa vel som til et godt Havebrug horer, at man anvender tilb o rlig O m hu paa at holde J o r den ren. D a jeg forste Gang reiste i England, forbausedes jeg lige meget over Haver og M arker der; thi begge vare lige fr i for Ukrud, ja endog paa Veiene saae jeg meget lrdt deraf. O g Engloenderne ere praktiske F olk, de vilde ikke anvende saa megen Arbeidskraft paa Rengjoringen, naar de ikke fandt, at den betaler sig. Hos os synes man i A lm indelighed taget endnu ikke at vcere kommen t il samme O verbevisning; thi ellers saae man ikke saa meget Agerkaal o. s. v. i Markerne, og i Haverne lod man ikke Tidsler, Honsetarme, S nerler, S to lt Henrikker o. s. v. o. s. v. voxe op imellem de dyrkede P lanter, og iscer lod man dem ikke staae og boere F ro, saa at en Sloegt af dem sees i frodig Opvoext, inden Foraldrene ere dode. M en saaledes at spare paa Arbeidskraft til Hakning og Lugning er en daarlig Okonomi, og jeg skal kortelig vise hvorfor. H vor skadeligt er ikke Ukrudet for de P lanter, imellem hvilke det faaer Lov at voxe op, hvor megen Noering stjoeler det ikke fra dem? D et forhindrer Lys og Luft fra at virke velgjorende paa dem, hvorved de blive sorkjoelede og lobe geilt i Veiret. Hvad hjoelper det at v i have vintergravet vore H aver, naar v i lade Ukrudet tage Overhaand i dem om Sommeren? O g det trives godt, selv om alle andre Planter trykkes af ugunstigt V eir. O g dernoest, hvor langt besvoerligere er det ikke at udrydde Ukrudet, naar det forst har faaet Lov til at gaae ret dybt med sine Rodder. P rsv paa at trcekke en stor Tidsel op, Toppen v il broekkes af, og Rodet! skyde desto flere S p ire r i kort T id ; for aldeles at odelcegge den, maa Roden graves op med Greb eller Spade; men hvor tidspildende og kostbart bliver ikke det. En anden Grund til itide at rydde Ukrud bort er den, at det giver Haven et stygt Udseende og vidner om Skjodesloshed eller Dovenstab hos dens Eier. En Have paa Landet stal yde os Nytte og Behagelighed; den stal staffe os de Urter og Frugter, der bruges i Huset, og v i skulle kunne adsprede os ved at opholde os i den, naar v i ere fcerdige med vor Dagsgjerning eller om Ssndagen; men hvorledes kan man have det hyggeligt, naar man er omgivet af S n a vs

35 paa alle S id e r, naar Bedene ere fulde af Tidsler og Nelder og Gangene bevoxede med Groes? H vor mange og voegtige Grunde altsaa for enhver Havedyrker til stadig at fore Krig med Havernes voerste Fjende Ukrudet. V i skulle nu see, hvilke S o rte r Kjokkenurter eller G ro n selsager, man bor voelge til Dyrkning i en saadan Have, og hvorledes de bor behandles. 9. Om Dyrkning af de forfljellige Grsnselsager. De fleste Kjokkenurter tiltroekkes af Fro og Erfaring har loert, at det er fordelagtigst at saae dette i R ille r eller Rader, og ikke over hele Bedet, da man derved opnaaer folgende Fordele: 1) at alt Froet kommer lige dybt i Jorden, - 2) at man behover mindre F ro, 3) at man faaer storre og kraftigere P lanter, 4) at Gjodningsvandet kan gives Planterne lige ved Rodderne, idet man helder det ud langs med R a derne, 5) at det bliver lettere at losne Jorden imellem P la n terne. Andre Hovedregler, man bor iagttage ved Saaning af F ro ere: 1) at man ikke dcekker det med et a ltfo r tykt Lag J o rd, 2) at man ikke faaer det i altfor tor J o rd ; i torre Foraar bor man derfor vande Rillerne godt igjennem forend Saaningen eller udblode Froet i Vand i 24 Tim er for Udsceden; og 3) at man klapper Jorden med Bagen af en S k o v l efter Udsceden, hvis den er to r og los. Ue graadige Ajskkenycrxtef. Derved forstaaer man alle de S o rte r, som t il deres fro dige Udvikling behsve at dyrkes i nygjodet Jord og altsaa maa anbringes paa det Stykke af Haven, der har faaet G jodning E fter- eller Foraar, og som jeg v il kalde N r. 1. Laal sorterne. Disse ere jo anvendelige til saa mange S lags M a d, at de bor findes i enhver Have; af nogle er det Hovederne, der bruges, af andre Bladene. De Forste kunne benyttes dels om Sommeren, den saa kaldte Sommerkaal, dels om Vinteren, Vinterkaal. T il B ru g om Sommeren dyrker man Spidskaal og

36 i i"' > s k > ^ ^- >,>-»- >-r H i' - Sommersavoikaal, hvoraf man kan have Hoveder, der kunne bruges alt i J u li. D a man i en lille Landhusholdning ikke har B ru g for meget af denne S lags Kaal, v il jeg tilraade at kjobe det ringe A ntal P lanter, man v il soette, hos en Handelsgartner; de plantes i Rader paa S ty k ket N r. 1, med 3/4 Alens Afstand fra Plante til Plante og imellem Roekkerne. Med Plantepinden gjores der et H u l paa ethvert S ted, hvor der skal staae en P lante, denne soettes i Jorden lige til Bladene, trykkes fast med Plantepinden, som det er om talt i 6 og vandes. Hovederne bruges t il O p stuvning i M elk med lid t S m o r efter at vcere kogte i Vand og S a lt. A f Vinterkaal er Hvidkaalen aldeles uundvcerlig i Husholdningen. Dens Anvendelse dels paa Suppe, til H vid- Sobekaal, t il Opstuvning og til Surkaal er vel bekjendt. Frset af den saaes paa et varmt liggende Sted i Haven ferst i A p ril, men tyndt, da Planterne blive svage ved at staae fo r tcet. I M a i scettes de paa. det frist gjedede Stykke i Rader med 1 Alens Mellemrum og med samme Afstand imellem Planterne paa samme Maade som Spidskaalen; nogle Dage derefter erstattes de udgaaede Planter med nye. S aa ofte man kan faae T id dertil, bruger man Hakken imellem Raderne, fo r at staffe Ukrudet bort og losne Jordstorpen. 5 6 Uger efter Plantningen hyppes Kaalen forste Gang og 14 Dage derefter anden G ang; men man maa dog vedblive at hakke Jorden imellem dem saa ofte i Lobet af Sommeren, som der viser sig Ukrnd paa den. Kommer der mange Kaalorme tilsyne, maa man pille dem a f; men man kan bidrage til at forebygge, at de indfinde sig, ved at saae lid t Hampefro imellem Kaalroekkerne. I November rykker man Kaalen op, ryster Jorden fra Rodderne, tager de storste nederste Blade af, nogle af disse kan man rive af alt i October for at give Qvceget dem, og den gjemmes. R o d kaalen, der bruges til Opstuvning, opelskes af Fro og plantes paa samme Maade som Hvidkaalen. Den opbevares. om Vinteren som Hvidkaalen. G u l V in ter-s a voikaa l behandles ogsaa ganske som H vidkaal, og den kan godt overvintres paa F rila n d ; men man bevarer den dog bedst ved at tage den op og soette den tcet sammen paa et Sted i Noerheden af Huset. >.7

37 Gronkaalen, hvoraf man jo koger Bladene t il G ron- Sobekaal og Gron-Langkaal, saaes om Foraaret ligesom Hvidkaalen; den udplantes i M a i, men kan dog ogsaa scettes endnu t il Slutningen af J u n i i Rader med ^/4 Alens M e l lemrum imellem disse og imellem Planterne. Den scettes paa det friskgjodede Stykke, hvis der er Plads t il den paa dette, men ellers kan man anbringe den paa en af Rabatterne eller et andet ubenyttet Sted i Haven, og er Jorden der ikke mager, behover den ikke nodvendigviis at gjodes. Den passes om Sommeren med Rensning af Jorden og kan blive staaende paa sin Plads Vinteren over eller optages og indslaaes som Savoikaalen. De nederste Blade kunne tages af og gives Qvceget. S n itk a a le n ", saaledes kaldet, fordi man fkcerer den a f, naar den er tilstrækkelig hei dertil, saaes tidlig om Foraaret paa et Bed, der ikke behover G jedning, og den bruges da som GrSnkaal t il Opstuvning. Agurker. Disse smage godt til S te g, og for at have dem t il B rug om Vinteren, lcegges de, efter at voere udblsdte en N at over i koldt V and, i en Porcellains- eller Steenkrukke, tilligemed nogle S ka lo tte r, lid t D i l l og spansk Peber, hvorefter der heldes Eddike, som er kogt med Peber og Krydderi, paa dem og der bindes P apir over Krukken. Bedet til dem gjores 2 Alen bredt, og er Jorden svcer eller lavtliggende, gjsr man det noget hoiere ved at skovle lid t J o rd op paa det fra G a n gene, men lader det dog blive lid t hoiere paa Kanterne end i M id te n ; lige midt paa det gjor man en Rende, 2 Tommer dyb, lcegger deri Agurkekjernerne med 2 Tommer Mellemrum og dcekker dem med J o rd, men ikke for tykt. Komme de alle op, maa man tage omtrent hver 2 3die Plante bort. H ar man tilstrækkelig G jodning, lonner det Umagen at grave Bedet ud i M id te n, et Spademaal bredt og dybt, og fylde den Rende, man derved faaer, med G jodning og derover et Lag Jord. For at benytte dette Bed end mere, kan man godt scette nogle S alatplanter paa Kanterne af det. Spinat. A f denne Kjokkenvcext bruger man Bladene t il O pstuvning i Moelk med lid t S m e r. M a n kan saae Froet af den

38 saa tidlig om Foraaret, Jorden er beqvem, paa et Bed paa ' det nygjodede Stykke eller en af Rabatterne, efter at have gjodet den. S p in at skyder hurtigt i Fro, isser i varmt V e ir; man bor derfor kun saae lid t ad Gangen, men gjentagne Gange inden S t. Hansdag; efter den T id lonner det i Reglen ikke Umagen. Sellcric. As denne Plante bruger man dels Toppen til Vidsk paa Suppe, hvorfor man i A p ril saaer noget FrS af den paa et Bed, som ikke kroever anden Pasning end at holdes reent for Ukrud; Knoldene bruger man paa Suppe; for at faae gode store Knolde, maa man sidst i M a i eller i Begyndelsen af J u n i soette Planter, som man enten kjsber eller selv tiltrækker af Fro; dette saaes i A p ril paa et lunt Sted i Haven og tyndt; de opkomne Planter soettes senere paa et Bed af det nygjodede Stykke med ^/4 Alens M ellem rum, efterat der er skaaret lid t af Roden og Toppen paa dem; de maa ikke soettes saa dybt, at der kommer Jord over Hjertet af dem. Hakken bruges hele Sommeren igjennem flittig imellem dem og sidst i October graves de op, pudses paa Roden, men ikke paa T o p pen, og gjemmes paa den Maade, der er omtalt Pag. 39 og 40. Porrer. A t de bruges paa Suppe er vel bekjendt for de Fleste. M a n kjober sig helst Planter hos en Handelsgartner, og i sidste H alvdel af M a i plantes de paa et Bed med 6 T o m mers Mellemrum imellem Roekkerne og Planterne i disse. Vinterporre holder sig bedst om Vinteren, naar de gjemmes saaleves som det er tilraadet Pag. 39 og 40. Nsdlog. Denne Plante behover kraftig J o rd, men der maa dog ikke vcere frist Gjodning i den, da der saa let kommer O rm i Logene, hvorfor man gjor rigtigst i at give den noget af Kompostbunken eller torret Lokumsmog. Froet saaes tidlig om Foraaret, saa snart Jorden er beqvem, enten i R ille r eller over hele Bedet, og dette klappes med Bagen af en S ko vl; har man saaet saa tykt, at Planterne komme t il at staae noermere sammen end 5 6 Tom m er, troekker man nogle af dem

39 op, medens de ere ganske smaae; Jorden imellem dem losnes jevnlig med Hakken, og viser det sig, at nogle af dem voxe for stcerkt i Toppen, trykker man dem ned med Bagen af en R ive. N aar Toppen begynder at blive gul, gjerne i September, tages Lsgene op, torres nogle Dage i Solen og gjemmes derefter paa et tort S ted; om de ogsaa faae lid t Frost om Vinteren, fordcerves de dog ikke derved, naar man blot lader dem toe op af sig selv. Naar man saaer Logfro om F o r- aaret, kan man saae lid t Fro af Radiser og S a la t imellem det, da disse P lanter blive brugelige forend Logene. Lartoffell-g. Denne S o rt kan jeg anbefale som soerdeles god. Logene sidde sammen i en Klump, som deles og hvoraf de smaa Log loegges i September 1 2 Tommer dybt med 8 Tommers Mellemrum. I strceng Frost kaster man lid t Lov over dem; om Sommeren holdes de rene og hyppes som Kartofler. Zchalottctsg og Hvidlog. A f den S lags Log saaer man ikke Fro men loegger unge Leg, som man enten selv har avlet eller kjobt hos en H andelsgartner. De lcegges tidlig om Foraaret, omtrent ^/4 Tomme dybt og med 6 Tommers Mellemrum. De trives bedst i en ikke for svoer Jord, som har faaet nogen Kompostgjodske. Logene optages, naar Toppen visner, og gjemmes som R o d log. Hvidlog dyrkes som Schalotter; i August optages de, Toppen skoeres af dem, og de hcenges op paa et tort Sted. O m planter man dem ikke hvert A ar, blive Logene smaa. P u rlo g, hvoraf Bladene bruges t il AEggekage o. s. v., kan plantes som Indfatning om en af Rabatterne. De smaa Log scettes med 6 8 Tommers Mellemrum og omplantes hvert 3 4de Aar. k. Nodurterne, som dyrkes paa Stykket Nr. 2 eller det, som sik G jgdning isjor. Alle de herhen horende S o rte r, der jo have saa stor Anvendelighed i Husholdningen, saaes rigtigst paa Stykket N r. 2, eller det, hvorpaa der ifjo r blev dyrket Kaal og lig nende Sorter.

40 G u le ro d. Froet saaes i A p ril i Rader med 6 Tommers M ellem rum paa 2 Alen brede Bede og saa tyndt, at der bliver 4 5 Tommer imellem Planterne; komme de toettere op, maa de udtyndes til denne Afstand. Det er lid t vanskelig at saae jevnt, hvorfor man gjor bedst i at blande Froet med lid t Sand eller tor Jord, det gaaer da lettere. O m Sommeren hakkes der flittig t imellem Planterne, og i October optages de; S id e rodderne og det Meste af Toppen pudses af dem, og de gjemmes t il B ru g om Vinteren, saaledes som de andre R odurter, hvad der bliver om talt Pag. 39 og 40. D er er tre S o rte r, som jeg isser v il anbefale at dyrke, det er den hornske, den storre Altringhams Gulerod og den hvide gjennemsigtige. Den Sidste er fo rtrin lig t il Opstuvning, hvortil man dog ogsaa kan bruge de andre saa vel som paa Suppe. Guleroden er ogsaa meget brugelig t il Qvcegfoder, da Koer gjerne oede den grsnne Top imellem andet Foder og Roden ligeledes gjerne sedes af Heste og Koer; man bor derfor altid dyrke et saa stort Stykke dermed, som man kan afsee fra andet B ru g. petersillie ( persille"). M a n bruger to S lags heraf, den saa kaldte Toppersille eller Kruspersille, hvis Blade benyttes til Vidsk paa Suppe og anden M adlavning, og Rodpersille, hvoraf Rodderne bruges paa Suppe o. s. v. A f den Forste bruger man kun lidt, og besaaer derfor kun et mindre Stykke dermed om F oraaret; det holdes rent fo r Ukrud om Sommeren og P la n terne blive staaende paa deres Plads Vinteren over. Den anden behandles aldeles som Guleroden, optages samtidig med denne og gjemmes som den. Ved Optagningen maa man dog ikke gjerne pudse fo r Meget af Toppen paa den. Pastinak. D et er den store tykke Rod af denne Plante, man bruger dels i Kjokkenet t il Opstuvning, til. at komme paa Suppe, i LErter o. s. v., dels til at fodre Qvseget med. Den dyrkes paa samme Maade som Guleroden, men man giver gjerne 10 Tommers M ellem rum imellem Roekkerne.

41 Lsdbede. Roden af den henkoges i Eddike med lid t Peber og' spises til S teg; men den eedes ogsaa gjerne af Kser. Den dyrkes som Guleroden, men der maa voere mindst 8 Tommers Afstand imellem Planterne. Den optages i October og gjemmes som Gulerødderne, hvis man har flere end der strax kan henkoges; man kan da senere efterhaanden benytte dem til Foder for S v in, naar man blander dem med Runkelroer eller andre R odurter og koger dem med en T i l sætning af lid t S a lt, men Svinene maa have dette varm t. klddikcr. Nogle af Sorterne bruges om Sommeren og spises t il S m vrrebrvd, det er Radiserne; v il man have dem spiselige hele Sommeren igjennem, maa man saae Fro af dem hver 2 3die Uge fra om Foraaret af paa en af Rabatterne; om Foraaret bruger man bedst Fro af den runde Maanedsradis, om Sommeren af den lange. Den sorte Vinterroeddike fkceres i Skiver og lcegges paa Smorrebrod, men kan ogsaa benyttes som Legemiddel imod Hoste; dertil udhules den og fyldes med Kandissukker, som oploser sig til en Saft, hvoraf man tager noget flere Gange om Dagen. Froet af den saaes ved S t. Hansdag og Ræddikerne optages i October og overvintres som Persilleroden. Loer. O m Sommeren bruger man M a i- eller Hvideroer t il Opstuvning. De saaes tyndt tid lig t om Foraaret, i Rader med 6 8 Tommers Mellemrum, og ere da brugelige i Ju n i. Den botfeldfke Roe benyttes til Opstuvning om Vinteren, saaes ved S t. Hansdag og gjemmes som Gulerødder. Hakken bruges flittig t imellem dem om Sommeren. Laalraber. Heraf har man to S lags, den underjords, hvoraf den runde gule er den bedste til Opstuvning og til at komme i Suppe, LErter o. s. v., og den overjords, hvis Knolde sidde over Jorden; den sidste er den fineste og bvr derfor foretrækkes til B rug i Kjskkenet; man har hvide og violette Kaalraber; unge P la n te r, som man selv kan tiltrcekke ved at saae

42 noget Fro paa et Sted i Haven i A p ril, udplantes i M a i med '^/4 Alens M ellem rum, holdes rene om Sommeren med Hakken, optages i November, pudses og gjemmes som K a r tofler. Roden og Toppen af den underjords kan man give Qvceget. Den Betydning, Runkelroen som Foderurt nu har for Landmanden, foranlediger mig t il at tilfe ie lid t om D y rk n in gen af den t il Qvcegfoder. T il at saae paa Stedet have Koempe-Pcele-Runkelroen, den flaskedannede og Pohls Koempe viist sig at vcere de fordelagtigste; til Plantning derimod den Sidste, Alberts Koempe og de tykke Qvcegklumper. Paa sandblandet Leerjord, der har faaet rigeligt M o g om Efteraaret eller tidlig om Foraaret, udvikle de sig frodigst, men de give dog ogsaa et godt Udbytte paa J o rd af ringere B o nitet. V il man saae F ro af dem, gjores dette i forste H a lv del af M a i; er Jorden ikke god i synderlig D ybde, oprilles den, det v il sige, ploies op i Rygge eller Kamme med lidt over 1 Alens M ellem rum og i disse saaes Froet med H aanden saaledes, at Frokornene komme til at ligge 1 Tomme dybt i Jorden og ikke toettere sammen end 6 Tommer, senere udtyndes da Planterne til 12 Tommers Afstand. V il man plante dem, maa man have tiltrukket kraftige Planter paa et Frobed, og naar de sidst i M a i eller forst i J u n i have faaet 3 4 B lade, plantes de, saa vidt mulig i fugtigt V eir, i Rader og helst paa opploiede Rygge med 1 Alens M ellem rum og 18 Tommers Afstand fra Plante t il Plante. T u rn ip s, der ogsaa horer t il Roerne, egner sig kun til B ru g paa lette Jorder, sandlerede eller sandmuldede, og naar man ikke itide kan faae Jorden gjort i Stand t il fordelagtigere S orter Roer. Kartofler. S kjo n dt Dyrkningen af denne fo r os noesten uundværlige Plante i de senere Aar ofte er mislykket i hoi G rad, som Folge af den S ygdom, der hjemsoger den, ville de Foerreste dog vistnok opgive den..d et er bekjendt, at tidlige S orter angribes i mindre Grad af Sygdom end sildige, og man bor derfor foretroekke saadanne t il Lcegning; den bedste, hos os mest bekjendte, af disse er den askebladede Nyrekartoffel. S ildigere S o rte r, som have viist sig mindre mod

43 tagelige for Sygdommen, ere de store rode. T il Lcegning bor man kun bruge hele, middelstore, omhyggeligt overvintrede Kartofler, som ikke have for lange S pirer. De lcegges i A p ril i Rader med 1 Alens Mellemrum, 2 Tommer dybt og i en Afstand fra hinanden af */3 Alen. De passes om S o m meren med Rensning og H ypning; den sidste skeer, naar de ere ly? Qvarteer over Jorden, og jo hoiere de hyppes, desto bedre. De optages, naar Toppen er vissen, og Knoldene gjemmes som bekjendt i en Kjelder eller i K uler, som det bliver omtalt S id e 39 og 40. L js rv e l. A f denne Plante bruger man ikke Roden, men kun Bladene paa Suppe, Kaal osv. M a n saaer lid t Fro af den om Foraaret paa en af Rabatterne eller hvor man ellers har P lads, og, for at have den frisk og god hele Sommeren igjennem, et P a r Gange t il i Lobet af denne. 6. Ajskkcnurter, som dyrkes paa J o r d, der har faaet G ydnin g for to lla r siden. M rte r. M a n skjelner imellem Skalcerter, som bcelges, det v il sige, ZErterne pilles ud og bruges, men Boelgene gives til Svinene, og Sukkerærter, hvoraf man ogsaa spiser Boelgene som opstuvede. For at faae tidlige gronne A Z rte r, lcegger man, saa saare Jorden er tjenlig om Foraaret, en god tidlig S o rt paa et 2 Alen bredt Bed. D er trcekkes tre R iller, 1*/2 Tomme dybe, paa Bedet og heri loegges LErterne med 2 3 Tommers M ellem rum ; naar de ere 2 3 Tommer hoie, hyppes der Jord ind t il dem, og naar de ere omtrent 6 Tommer hoie, scettes der R iis t il dem, forst nogle mindre imellem R a derne og derefter de stsrre paa Siderne, men lidt skraat, saaledes at Toppene af dem stode sammen. Sukkerærter loegges sildigere t il B ru g om Sommeren. T i l at loegges om F o r aaret egner sig af Skaloerter bedst D aniel o'd ourke og B i- skopsoerten, til B rug om Sommeren lave M arrow fats og 6 lm ln p io n ok Ln lancl. Lonner. A f disse har man Stangbenner, som blive hoie og behove Stcenger t il at lobe omkring, hvad der gjor D y rk-

44 Y. l-i' >!., s g.i«. 'si '» > - -» i > 'k ^ l! >l ' 7!. ' ningen af dem noget dyrere og besværligere, og Krybbenner, som blive lave og boere sig selv, hvorfor de Fleste vistnok ville foretrcekke dem, isser da nogle S orter af dem ogsaa ere meget brugelige til Snittebenner. En tredie S o rt er de saakaldte Valske Venner eller Hestebenner, der, som stuvede, ere en meget behagelig Spise. M en ogsaa de terre Krybbsnner og Stangbenner kunne spises som stuvede, og de gule Krybbenner kunne tillaves som graa ZErter og ere da en god Ret. Perlebsnnerne blive lavere end Stangbennerne og beheve blot heie R iis til at stette dem. M a n loegger ikke Benner, ferend Kirsebærtræerne blomstre; er det Stangbenner, da soetter man ferst Stoengerne, der maa voere mindst 5 Alen lange, i Kanten paa hver Side af et 2 Alen bredt Bed i 1 Alens Afstand fra hinanden og paa Skraa ind ad mod Bedet; der bindes nu Stoenger langs med dem der, hvor de gaae over hverandre, og omkring hver Stang lcegges der 5 Benner 1*/» Tomme dybt i Jorden; de holdes rene for Ukrud og i Begyndelsen maa man snoe de opkomne unge Planter omkring Stoengerne, siden lebe de opad disse af sig selv. Krybbsnner lcegges i Roekker med Vs Alens Mellemrum paa et 2 Alen bredt B ed, og paa hver halve Alen i Roekkerne loegger man 2 B e nn er, hvoraf den ene borttages, hvis de begge komme op. Senere har man kun at holde Bedet reent. Valste Bonner dyrkes ganske som Krybbsnner, men naar de ferske Benner, de have sat, ere 2 3 Tommer lange, kniber man Spidsen af Planterne, hvorved man forebygger, at de edeloegges af de blaa L u s, der altid plage dem. v. krydderurter. Derved forstaaes de Kjokkenvoexter, hvis F rs eller Blade have en stoerk kryddret Lugt og benyttes ved M adlavning; nogle ere ogsaa Loegedomsurter og bruges ved mange H usraad mod forstjellige Sygdomme. De vigtigste ere: Thim ian og M erian, der bruges til Pelser; Froet af dem saaes i M a i paa et lunt Sted i Haven; Basilikum, der behandles paa samme Maade; disse stoeres af, naar de blomstre, terres og gjemmes t il B ru g om V interen; P o r tulak, der benyttes paa Suppe osv. og dyrkes paa samme M aade; D ill, der bruges til S yltning af Agurker; den saaer sig selv, naar man blot een Gang har saaet lid t F re af den

45 paa en Rabat. De her ncevnte maa saaes hvert A a r, men folgende holde sig derimod i flere A a r: S alvie, hvoraf B la dene bruges blandt andet til S a lvievand, naar man har ondt i Halsen, Lavendel, hvis Blomster bruges til at give god Lugt i Stuerne, M alurten, der soettes paa Broendevin som mavestyrkende, Melisse eller Hjertensfryd, Krusemynte, Kameelblomst, der bruges til Thee imod K olik, og Jsop. A f alle disse planter man unge P lanter, som man faaer ved at dele oeldre, i god ncerende Jord og lade dem staae der i 3 4 A a r, da de saa omplantes og deles. L. /orskjellige A jm u m le r. Syrr. Bladene af denne Plante stuves ligesom Spinatens og spises t il Kjod. D et er en flereaarig P lante, som kan benyttes til Indfatning om en af Rabatterne, hvor den plantes om Foraaret med 12 Tommers Mellemrum og omplantes hvert 3die 4de A ar. Peberrod. Foruden at Roden af den rives, koges og bruges som Sauce t il foersk K jo d, er den ogsaa anvendelig som Legemiddel imod visse Kvægsygdomme. D a den tcerer meget paa Jorden og er vanskelig at faae aldeles udryddet igjen, staaer man sig bedst ved at voelge et Hjorne as Haven til den, hvis man ikke kan afsee et lille Stykke Jord udenfor denne dertil. M a n forskaffer sig det tilstrækkelige A ntal lange, ikke for tykke, Rodder, som skoeres af oeldre P la n te r, afpudser alle fine S id e rødder paa dem og gnider dem dygtig med en ulden Klud, fo r at odelcegge de S p ire r, der maatte vcere paa dem: derefter gjor man med en lang Kjep paa hver Side af et 2 Alen bredt Bed H uller saa fkraat ind i dette, at Rodenden kommer en 3 4 Tommer dybere end Topenden, og stikker Rodderne deri saa dybt, at Toppen er godt dcekket med Jord. Jorden i Bedet maa vlre kraftig og derhos godt gjodet, og for at faae den noget forhoiet kaster man noget Jord fra Gangene op paa det. O m Sommeren holdes Planterne rene, i J u li kradser man noget af Jorden fra Rodderne, saa at de blive blottede t il Halvdelen af deres Loengde, fkcerer alle S id e rodder fra dem og gnider dem atter.m ed en Uldlap. Kan

46 man gjentage dette Arbeide en Maaneds T id senere, bidrager det t il at give tykkere Redder. I November graves Peberroden o p, saaledes at man faaer Redderne i deres hele Loengde. Siderodderne stceres a f, fo r at bruges t il Lcegning nceste F o r a a r, og de gjemmes i S and. Lommen. Freet af denne Plante bruges til forskjellige Spiser, til B red osv., hvorfor man bsr have lid t af den i Haven, og har man Jord tilo ve rs, kan det godt betale sig at dyrke den med Kommen. Den trives i fkjer, ikke for fvcer J o rd, der er i andet A ar efter Gjedningen. Freet saaes om Foraaret i Rader, der have et Mellemrum af ^ A le n, og omtrent Tomme dybt. Komme Planterne for toet op, maa de udtyndes til en Afstand fra hinanden af omtrent 10 Tommer. O m Sommeren holdes Jorden reen med Hakken, og om Efteraaret faaer den et lille Lag halmet G jodning, hvis den ikke er meget kraftig. Nceste Foraar Issnes Jorden med Hakken, og Planterne ville da senere skyde i F ro ; naar det meste af dette er brunt og modent, breder man et gammelt stort Lagen ud ved Bedet, skoerer Stoenglerne af en Haandsbred over Jorden og loegger dem paa Lagenet; Froet aftcerskes nu, hvorefter det gjemmes paa Loftet. M a n kan tage endnu ey Host af et saadant Stykke K om men, da en D e l af Planterne v il give unge Skud og en D el af det affaldne Fro v il spire og give unge Planter, hvoraf man faaer en Host i det andet A ar derefter; men for at staffe dem Noering giver man Bedet samme Behandling som i den forste V in te r efter Udsceden. Humle. V il man dyrke denne Plante inde i Haven, maa det stee paa et Stykke J o rd fo r sig; kan man staffe den P lads udenfor den, maa der voere LE for N ord- og Vesten-Vinden, frugtbar J o rd, og Stykket maa helst vende imod S yd eller Ost. Hoie Trceer maa ikke gjerne vcere det ncermere end Alen. O m Efteraaret reolploies det, om Foraaret gjsdes og reolploies det atter; har man ikke G jodning, kan Jorden gjerne forend Beplantningen besaaes med Boghvede, som nedploies medens den staaer i god Vcept. N aar nu Jorden

47 er jevnet i A p ril, afscetter man Roekkerne til Planterne, 3 Alen fra hinanden, og soetter paa hver 3die Alen i disse en Stok ned, saaledes at Planterne ikke komme til at staae ligeoverfor hverandre ( ^ ^ ^ ^ ), men en imellem to ( ' ) eller 1 Forbund. Paa den nordre Side af Stokkene graver man da H uller, der maa voere saa dybe og brede, at Redderne kunne faae god Plads deri, og den Side af Planten, som har de fleste S p ire r, vendes skraat opad imod Stokken..Er det tort V e ir, maa Planterne strax vandes. I den forste Sommer lader man kun een Ranke lobe opad Stokken, og for at faae Nytte af Jorden i dette A a r, loegger man et P ar Rader Kartofler eller planter Gronkaal eller Kaalraber imellem Humlen. O m Efteraaret asskoeres Rankerne og der loegges et Lag M og paa hver Plante; man soetter 6 8 Alen hoie Stoenger af G ran, F y r, Ask eller A l til Planterne. I det andet A a r omstikkes Jorden om Foraaret, man lader 2 Ranker blive ved hver Plante og scetter et P a r Rcekker Kaalraber imellem Humleplanterne. O m Efteraaret affkceres atter Rankerne og der loegges et Lag langt M o g over hele Stykket. I det tredie Foraar scettes der, efter at' Jorden er omstukket, helst 2 Stoenger af 8 9 Alens Hoide ved hver Plante, omtrent 1 Ovarteer til Siden af denne, og man lader kun 2, hoist 3, Ranker lobe om hver S ta n g ; de bindes til denne, in d til de selv holde sig fast ved den. Jorden imellem Rankerne holdes stadig reen. A f 50 Planter kan man ved denne Behandling avle 9 10 Lpd. Humle. Hvert Foraar borttages de unge Udlobere ved Planterne med en G reb; hvert tredie Foraar graver man imellem H u m len og giver da hele Stykket et 2 3 Tommer tykt Lag G jodning, og om Sommeren sorger man godt for at staffe Ukrudet bort. I September afstceres Humletoppene i tort V e ir; at de ere modne, kjendes paa, at Froet er bleven fast som en Kjerne, at det gule S to v paa Kopperne imellem Bladene ret har udviklet sig, og at Roden begynder at spire som om Foraaret, men med smaa O in e. N aar Humlekopperne ere samlede, udbredes de tyndt paa et Loft, og vendes her 1 2 Gange om Dagen, in dtil de ere torrede, hvilket man kan kjende ved at tage en Haandfuld af dem og knuge dem sammen; falde de nu let

48 fra hverandre, naar man lukker Haanden op, ere de tilstrækkelig tvrre, hvorefter de pakkes i Kister eller Tonder og presses godt fast sammen; Humlen kan da holde sig i flere Aar. En anden M aade, hvorpaa man planter Humle er fo l- gende: I A p ril afscetter man paa Jorden, der maa vcere reolploiet og gjodet som ovenfor om talt, Rader med 5 Alens M ellem rum, og i disse Pladser til Humleplanterne med lige saa stor Afstand. Paa hver Plads afsnores nu ved Hjcelp af en S n o r en saa kaldet Kule eller en Rundkreds, der er 2 Alen bred; den udgraves 1 Alen dybt og der lcegges et tykt Lag kraftig Gjodning paa Bunden af den, hvorefter den atter tilfyldes, saa at Toppen af den faaer en buet Form. N u stikkes der Stokke ned paa Toppen af Kulen, 6 8 Tommer fra Kanten af den, og ved hver S tok scettes der en kraftig Hum leplante saaledes, at Roden kommer lid t paa Skraa i Jorden og mindst 3 Tom m er dybt ned med sin nederste Ende. Den senere Behandling er den samme, jeg har beskrevet. D et er af Vigtighed at have kraftige Planter til Plantning, og dem kan man forskaffe sig ved om Foraaret at plante paa et Bed i sin H ave, der har en god ncerende Jord og er forhsiet med Jo rd fra Gangene, unge Udlobere eller Planter, som blot behove at have to S p ire r, paa samme Maade, man planter Peberrod, med et Mellemrum af */» Alen. De holdes rene om Sommeren og ere da brugelige nceste Foraar. Sennep. Dyrkningen af denne Plante, hvoraf der jo forbruges saa meget, kan godt betale sig for den, der har J o rd, for hvilken han ikke har andet nsdvendigt B rug. Den saaes om Foraaret paa ikke for mager J o rd, og den afflceres, naar det meste af Frvet er modent, da det ellers let falder af. Derefter lader man den ligge i et P a r Dage og aftcerfler den da, hvorefter den renses og gjemmes paa Loftet. Lichorie. Naar man har et Stykke mager sandet J o rd, v il det kunne lonne Umagen at dyrke det med Cichorie, hvoraf der jo aarlig bruges saa meget til Blanding med Kaffebsnner. M en man maa dog gjode til den, i det Mindste i Rakkerne, hvori den saaes. I A p ril afscetter man Rakker med 1 Alens

49 Mellemrum og saaer Froet deri; senere udtyndes Planterne til 8 10 Tommers Afstand fra hinanden, og der holdes reent imellem dem. I October optages Redderne, vaskes og terres i en ikke fo r hed Bagerovn. J o r d li crr. Frugterne af denne Plante benyttes vel ikke meget af den S ta n d, for hvilken jeg har bestemt denne Anviisning til Havedyrkning; men de ere saa behagelige, at den mere velhavende Bonde vistnok v il faae Sm ag for dem, naar han kan lade sine Fruentimmer pille dem i sin egen Have. Den S o rt, han v il staae sig bedst ved at dyrke, er Atkinsons, thi den giver mest. I Maimaaned planter man paa et B ed, der er gravet dybt og gjodet stcerkt, 3 Rcekker unge Planter med */s Alens M ellem rum, saaledes at der ikke kommer Jord over Hjertet paa dem, vander dem, holder reent om dem og b ortskoerer alle de Ranker, der skyde ud. O m Efteraaret loegges der et Lag Hestemog, ikke for fris tt, imellem Planterne, og det lader man blive liggende og raadne. Hvert tredie Aar planter man sig et nyt Bed. 9. Opbevaring af Kj-kkenurter om Vinteren. Paa de storre Gaarde paa Landet har man jo gjerne Kjeldere, og ere disse nogenlunde terre og man kan forhindre, at Frosten trcenger ind i dem, ere de det bedste S ted, hvor man kan overvintre sine Grontsager. M a n staffer sig noget Bakkesand, breder et lille Lag deraf paa G ulvet, derpaa et Lag Rodurter, saa atter et Lag Sand og vedbliver dermed in d til hele Forraadet er gjemt. Hver S o rt stables i en Bunke fo r sig. I en S ta ld eller en anden nogenlunde frostfri Udbygning kan man ogsaa gjemme dem paa samme Maade. M en paa de mindre Eiendomme savnes jo ofte en saadan Kjelder, og man maa da overvintre Rodurterne paa Friland, hvad der ogsaa gaaer godt, naar man bruger lid t Forsigtighed. M an maa da forst voelge et hoit liggende Sted i Haven dertil, helst i Ncerheden af Huset. Her udgraver man nu en Kule 2 Alen bred og Tommer dyb; paa Bunden af den indstaaes Sellerie, Petersillie og P o rre r, saaledes at der bliver et P a r Tommers R um imellem dem, hvilket udfyldes

50 med J o rd, og de scettes saa fast som mulig. S aa loenge det ikke fryser, dcekker man ikke Toppen af dem, men naar Frosten indfinder sig, lcegger man et Lag Tang, hvis man boer i Noerheden af Stranden, eller Blade eller Halm eller Toppen as Skovbregner over dem, og tiltager Frosten, gjvres Laget tykkere; men bliver det T d ve ir, tager man denne Doekning af igjen. Gulerodder, Kaalraber, Pastinaker og Kartofler gjemmer man ogsaa Vinteren over i Kule paa Friland. Naar Kulen er gravet paa et tv rt S ted, og Rvdderne ere lagte deri, dcekker man dem med et Lag Halm eller R v r, hvorpaa der lcegges Jord og derpaa atter B lade, Tang eller H a lm, eftersom F ro sten bliver stcerk eller ringe. Hvidkaalen og Rvdkaalen lader man staae paa deres Voxesteder saa loenge, som Veiret tillader det; men tegner det til Frost, tages de op paa en tor D a g, stilles paa et lu ftig t og tort Sted i Haven med Roden i Veiret, efter at man har taget de underste store Blade a f, og man lader dem staae der et P a r Dage, for at torres. Derpaa stilles de paa samme Maade hen i en K ule, man har gravet, i Roekker og saaledes, at det ene Hoved ikke stoder umiddelbart op til det andet, og saa dybt, at der kommer et Jordlag af omtrent 8 Tommers Tykkelse over dem. Overstaden af dette Jordlag gjores hoiere i M idten end paa Siderne og doekkes med Blade, Tang eller noget lignende, naar Frosten gjor det nodvendigt. E r Stedet ikke hoitliggende og aldeles to rt, er det bedre at opstable Urterne lagviis ovenpaa Jorden, saa at de komme til at ligge i en tilspidset Dynge, der dcekkes med tor Halm og senere med et Jordlag af Tommers Tykkelse. 10. Hvormeget Fro af Kj-kkenurter man stal -ruge til et bestemt Stykke Jord. Af Mairoer og botfeltske '/r Lod til et Bed paa 2 A l. Brede og 4 Al. Loengde. Vinterroeddiker do. til et do. do. og 5 do. Radiser 1 do. t il et do. do. og 3 do. Log do. til et do. do. og 3 do. Spinat '/4 Pd. til et do. 0/ do. og 8 do. Gulerodder Vr Lod til et do. do. og 4 do. ^Zetersillie */2 do. til et do. do. og 4 do. Zastinak '/2 do. til et do. fe do. og 5 do. Rodbeder 1/2 do. til et do. do. og 3 do.

51 A f Agurker giver Lod 150 Planter. Stangbønner giver */r Pd. nok til 50 Stcenger. - Krybbonner '/r Pd. nok til et Bed paa 15 Alen. Skalcerter V- Pd. nok til et Bed paa 15 Alen. l i. Hvor lcruge Fro af de forskjellige Sorter Kjskken- ' urter kan gjemmes uden at tabe Kraft til at spire., Agurker 5 6 A a r, Bonner 5 6 A a r, Gulerodder 3 4 A a r, Kaalsorter 4 5 Aar, M erian og Thim ian 2 Aar, P a stinak 2 A a r, Petersillie 2 3 A a r, P orrer 2 A a r, Rodbeder 4 A a r, Roer 2 3 A a r, Radiser og Rceddiker 3 5 Aar, S a la t 3 A a r, S elleri 2 A a r, S pinat 3 A a r, LErter 3 4 Aar Hvilke Sorter af de forskjellige Kjokkenurter man bor foretrække til Dyrkning. Agurker, den russiske og den chinesifke Slangeagurk. Bsnner, Stangbonner, hvide Svcerd Stangbonner og - hvide Perlebonner. Krybbonner, Pariser- eller gul Sukkerbonne og brune; begge som torre til B rug om Vinteren. W ilm ots Bonne t il Snittebonner og Opstuvning. G r onkaal, lav kruset. ^ Gulerod, tidlig hornsk og Altringham s. Hvidkaal, Centnerkaalen, B runsviger-h vidkaal. H Kaalrabi, den gule underjords, den hvide og violette over- - jords G laskaalrabi. Kjorvel, den krusede. ^ Kartofler, 6 Ugers, tidlig afkebladet, hollandsk Sukkerkartossel, den store rode. Log, hollandske R odlog, Kartofselloget og den lille Vinter - scalotte. M a ir o er, hollandsk hvid. ^ Pastinak, stor lang yerseist... Persille, den dobbelt krusede, og for Rodens S kyld, den j' lange hvide Rodpersille. Porrelog, Vinterporren. Radiser, Becks engelste, hvid og rod, rund og lang M a a - ^ neds - Radise. st

52 Rodbeder, den msrkerode rundagtige med kort Top. Rodkaal, den blodrode hollandske. S alat, tidlig hollandsk og stor guul P ra l. Savo.ikaal, tidlig gren kruset til Sommerbrug og den gule til Vinterbrug. S p id skaa l, tidlig Sukkertop og S t. Hansdagskaal. 8Erter: Skalcerter til ferste Loegning: Daniel o'u ourke og B iskop scerter; til senere B ru g : lave M arrow fats og O tiam pion ok L iiz Ia n ll. 13. Om nogle af de for Haverne skadelige og nyttige Dyr og hvorledes de F-rste -deloegges. En nedvendig Betingelse fo r, at de P lanter, v i dyrke i vore H aver, skulle kunne opfylde vor Hensigt med dem og give os det bedstmulige Udbytte, er at v i alt fra Forsommeren af have et vaagent Dlle med de forskjellige D y r, der indfinde sig ved dem og odelcegge dem enten ved at ssndergnave Redderne eller Bladene og Stcenglerne paa dem, eller ved at rode saa stcerkt op i Jorden, at Redderne lesnes. A f saadanne Fjender have de dyrkede Planter mangfoldige, men jeg skal her blot omtale dem, der ere de farligste og de almindeligst forekommende. Eet af de meest bekjendte og graadigste blandt de skadelige Insekter ere Oldenborrelarverne, der ene leve af Plantencering og ikke, som man tidligere har antaget, af forraadnede Dele af dyrisk G jsdning. De seneste A a r have jo bragt os tilstrækkelig E r faring fo r, hvor odeloeggende de ere for M arker, Skove og Haver. De overgnave ikke blot de finere Planterødder, men ogsaa paa de tykkere Trcersdder anrette de ofte saa stor Skade, at Planterne gaae ud. D et er i det andet og tredie A ar af deres Tilvoerelse i Jorden, at de angribe saa godt som alle Planters Rodder med saa stor Graadighed; i det fjerde blive Larverne til fuldt udviklede Oldenborrer. Disse Larver kaldes, ogsaa Krageklukker eller S toubuttier. M en hvilke M id ler kunne v i anvende til at frie os for disse slemme Gjcester? F or det Forste kunne v i bidrage ikke lidet dertil ved at frede de Dyr, der ere Oldenborrernes og deres Larvers voerste Fjender, og t il disse hore: M uldvarpen, Pindsvinet, Groevlingen, Rceven, M aagerne, Kragerne; de ville fortoere en D e l Larver.

53 Derncest have v i forskjellige M id le r, som v i selv kunne anvende imod dem. V i kunne saaledes hjelpe til at fordrive dem ved at stroe Meelkalk imellem Planterne; vi kunne plante noget S a la t imellem de andre Planter, og naar v i see, at Salaten begynder at visne, tage den op; v i ville da finde en D e l Larver ved dens Rodder og maa sdeloegge dem. M en disse M id le r lade sig kun benytte paa smaa Jordstykker og de virke ikke saa godt som en omhyggelig Opsamling saa vel af Larverne som O ldenborgerne ved Hjcelp af Fruentimmer og B orn. T id lig om Morgenen er den bedste T id til at samle Oldenborrer, thi de ere da dvaske og falde ned ved den mindste Rysten. I n d samlingen maa isoer foretages paa de Steder, hvor man har opdaget at Oldenborrerne samle sig. De samlede Oldenborrer droebes i kogende V and, og de ere en god Svinefode. L a r verne samles bedst, naar Jorden graves eller plsies, og de droebes ligesom Oldenborrerne., M a n maa im idlertid ikke fo r- vexle dem med Skarnbasserne, som man ofte finder i det Sverste Lag af Jorden, thi disse gjore ingen Skade. En anden meget stem Gjoest i vore H aver, isoer naar Jordbunden i den er muldet og sandet, er Jordkrebsen, hvoraf hosstaaende Tegning er en A fbildning. Den viser sig Fig. 12. kun sjelden over Jorden, men borer sig Gange ned i denne */2 1 Alen dybt, og odeloegger Redderne paa alle de Planter, den steder paa under dette Arbeide. Jordkrebsens naturlige Fjende er M uldvarpen, som stadig forfelger den, og man bsr derfor ikke aldeles udrydde dette D y r i Haver, hvor man er plaget af hint, men Muldvarpen formaaer dog ikke ene at fjerne disse besvcerlige Gjoester fra en Have; v i maa komme dem til Hjoelp dermed ved i J u li August at edeloegge Rederne, hvori LEggene eller Ungerne ere. H ar man fsrst opdaget Gangene, dette D y r gjsr i Jorden, hvad der er lettere i fugtigt V e ir efter en Regn, da de saa vise sig lid t op-

54 hsiede over Jordfladen, og man folger dem, stoder man gjerne paa Reden, som man da tager heel og holden op og knuser eller broender. H ar man ikke vceret heldig med at odelcegge Rederne, og man seer, at alle de P la n te r, som staae i Noerheden af dem, visne hen, kan man voere vis paa, at der ligger en D el Unger paa disse Steder; hcelder man nu nogle Spande kogende Vand paa dem, droeber man ganske sikkert Dyrene. E t andet temmelig probat M iddel t il at fange en D el af dem er om Efteraaret at grave Huller i Jorden paa de S teder, hvor de isser have viist sig, omtrent 1 Alen dybe, og fylde dem med frisk Hestemog; Varmen af dette bringer Dyrene til at soge hen til disse H u lle r, og naar man nu atter tager Gjodningen op af dem, kan man droebe en stor Moengde Jordkrebs. N aar M uldvarpen er tilstede i Moengde i en Urtehave, er den en meget ubehagelig Gjcest, da den odeloegger mange Planter ved at grave og skyde op i Jorden, og man kan derfor ikke altid lade den uforstyrret, selv om man veed, at den gjor megen Nytte i Haven ved at odelcegge lige saa mange Orme og Insekter i Jorden som Spurven ovenfor denne. M a n maa, naar den huserer altfor slemt, soge at forjage den fra Urtebedene, og jeg har Erfaring for, at man kan det ved at skcere Grene af Hyldebuske i smaa Stykker og stikke dem ned i dens Gange. V il man fange den, skeer det bedst ved at staae paa Lur efter den paa den T id, den pleier at skyde, og naar man seer, at den begynder at lofte Jorden i Veiret,' da hurtig stikke den op med en Spade. M en at gaae saa vid t i sin Forfolgelse imod den, at man aldeles udrydder den af H aven, bor man dog aldrig. Musene gjsre ofte stor Skade i Haverne og paa de Steder, hvor der gjemmes Grontsager om Vinteren. Det er iscer de smaa M arkm us, der indfinde sig der og gjore Gange i Jorden og om Vinteren i Sneen, hvorfra de lobe ud og begynde at sondergnave alle de P lanter, de stode paa, og hvori ve igjen skjule sig, naar der er Fare for dem paafcerde. Skovmusene, der ikke gjore Gange som de andre, odeloegge iscer Troeer, af hvilke de afgnave Barken, som oftest nede paa Stammen lige ved Jorden, men dog ogsaa paa Rodderne. H ar man sine Urter i en Kjelder eller et lukket Rum, kan man scette Fcelder fo r Musene, og Musefoeller ere jo fo r

55 bekjendte, t il at jeg behover at omtale Indretningen og O p stillingen af dem; men ogsaa der, saa vel som paa de Steder i Haven, hvor Urterne ere indslaaede Vinteren over, kan man anvende et andet ret virksomt M id d e l imod M u s, nemlig at forgive dem. Den bedste G ift, man kan bruge dertil, er Roevekager eller raspede Krageoine, som faaes paa ethvert Apothek, og man blander lidt deraf med M a lt eller M eel og oelter det til en lille Kugle, som loegges hen paa de Steder, hvor Musene gnave. Fosfor blandet med lid t Sukker og M eel kan dog ogsaa bruges i Stedet fo r Krageoine. M yrer ere besværlige Gjoester, naar de indfinde sig i Moengde i en H ave, da de hule Jorden ud og lssne P lanterodderne i den. Ligge Myretuerne ikke altfor ncer ved Planter, kan man sikkert odelcegge dem ved at ose kogende Vand paa dem, men i Noerheden af Planter gaaer dette naturligviis ikke an; der maa man soge at grave hele Tuen med Myrerne og ZEggene op saa reent som m ulig og odelcegge dem, eller man loegger lid t ulcefket Kalk i Myretuen og hoelder Vand derpaa; man kan ogsaa odelcegge en D e l ved at lcegge et Stykke Been med lidt Kjed paa ved Tuen; der samler sig da en Moengde M yre r paa dette og ved hyppig Gjentagelse heraf kan man tilintetgjore en stor Moengde af dem. Snegle. Det er iscer de nogne, eller de, som ikke have Huse, der ere farlige i H aver, da de ofte afgnave hele Bede iscer med yngre Planter. Ere de tilstede i Moengde, maa man soge at formindske dem ved at lcegge udhulede Kaalraber hen paa de Steder, de iscer soge t i l, eller smaa B u n ker Aske eller fiin t stsdt Kalk eller M eel eller Mask. D e hvide Kaalorme kunne gjsre betydelig Skade paa Kaalplanterne, hvis Blade de gnave reent itu. M a n kan bidrage til at forebygge, at de indfinde sig, ved at saae nogle Korn Hampefro paa Kaalstykket, da de Sommerfugle, der lcegge deres 8Eg paa Bladene, ikke kunne fordrage den stoerke Lugt af denne P lante, eller ved at overbruse de unge Planter med Kalk, U rin og gron Scebe, som oploses i Vand. Vise de sig paa Planterne i J u li, maa man pille dem a f, hvis man v il sikkre Kaalen fo r at edeloegges af dem. Jordlopper ere ogsaa en stor Plage for Enhver, der dyrker P la n te r; de hjemsege iscer unge Kaalplanter, Noeddiker

56 osv. D et bedste M iddel til at fordrive dem er at overbruse Planterne M orgen og Aften med koldt V and, hvortil der er sat et Afkog af M a lu rt, og at strse Sod eller Aste over dem; fra Kaalbede holder man dem borte ved at dcekke disse med et tyndt Lag kort Hestemog og loegge smaae Birkeriis derover. Stikkelsboermaalerens Larve er en h vidlig, sortprikket O rm, der undertiden gnaver alle Bladene af R ibs og Stikkelsboerbustene, saa at Frugterne ikke kunne udvikle sig. Kan man overkomme at pille dem af, er det et probat M id d e l; men man bidrager bedst til at forebygge, at de indfinde sig i Moengde, ved om Efteraaret at borttage alle de Blade, der ere faldne ned under Bustene, forend man stikker Jorden o m, th i under dem ligge Larverne om Vinteren. Fuglene gjore forholdsviis mindst Skade paa vore Haveplanter, ja nogle af dem ere endog t i l Nytte. Gærdesmutten, Sidstenen, Meisen, S tillidsen, S purven, Stceren, S valen, Nattergalen og mange andre fortoere en stor Moengde Insekter, da disse ere deres Hovednoering, og den N ytte, de saaledes gjore, opveier langt den Skade, de anrette ved at hakke i Frugterne og tage noget af det F ro, der ikke er kommet dybt nok ned i Jorden, hvorfor vi bor frede dem i Stedet fo r at forjage dem. 14. Om Jordbund og Llk for Frugltmer. A t staffe hver enkelt Frugtsort netop den Jordbonitet, som den synes bedst om, er paa de fleste Steder um uligt, og det er heller ikke nodvendigt t il at faae Troeerne til at voxe frodigt og boere godt; det v il man kunne opnaae ved at plante dem Paa en J o rd, der bestaaer as Leer og M u ld i 1 Alens Dybde med et Underlag, der indeholder en D e l Leermergel og ikke lider af Fugtighed i-b unden. M en jeg maa dog tilfo ie, at Poeretroeet, som Folge af at det gaaer dybere med sine Rsdder end LEbletroeet, trives bedre end dette i en J o rd, der af N atur er noget mere to r, naar den blot ikke er for let, at Kirseboertroeet kroever en let, tor J o rd, og at Blommetroeet er det af alle Frugttræer, som taaler meest Fugtighed i Jorden. P aa la vt liggende side Jordstykker, hvor der samler sig

57 V a n d, eller paa saadanne, som have et saa seigt og fast Underlag, at det overflodige Vand ikke kan troenge ned igjennem det, kunne Frugttræer ikke trives i mange A a r; paa de forske v il det vcere aldeles hensigtslost at plante dem; thi det er dels um uligt dels fo r kostbart at bringe dem i en bedre T i l stand; de sidste kunne derimod gjores tjenlige til Frugttrcekultu r, saa fremt de ikke ere lavere liggende end at der kan staffes Vandet tilstrækkelig Aflob, enten ved dybe, aabne G rofter eller, hvad der er at foretroekke, ved at lcegge Steenfastiner eller Vandafledningsror imellem Raderne af Trceerne i 2 3 Alens Dybde eller faa dybt, at de komme ned i Leret. De dyrkede Frugtsorter stamme fra et sydligt K lim a og behove derfor i vort nordlige Beskyttelse imod de kolde, iscer nordlige, nordostlige og nordvestlige, V inde; vi bor derfor soge at staffe dem denne enten ved at voelge Voxesteder, der have et naturligt Loe af nærliggende Skove, eller ved Beplantninger, som bevoxede Skraaninger imod S yd, eller ved at plante en eller flere tcette Roekker af Trceer, som kunne bryde Vindene noget, saaledes som det er omtalt Pag. 8, hvor Anlceget af Haver er beskrevet. 15. Om Behandlingen af Jorden f-r Plantningen. V il man plante en D el Frugttrceer paa et eget Stykke J o rd, er det nsdvendigt at lade dette reolploie om Foraaret og derefter tilb vrlig rense om Sommeren; er det derimod kun nogle faa Trceer, man v il plante, som paa Rabatterne i en mindre Have, da indstrcenker man sig til at grave et H u l for hvert af dem. M en hvor stort dette stal vcere, det afhcenger dels af Jordens Bonitet og dels af, om der tidligere har staaet et Frugttrce paa det samme Sted eller ikke. I almindelig god Jord graver man et H u l af omtrent 2 Alens Brede og 1 Alens Dybde, som v i see paa Fig. 12 ved 888, 09 lcegger den opgravede Jord ved Siden a f; er derimod kun det overste Jordlag af en saadan Beskaffenhed, men Underlaget mindre godt, da er det rigtigst at gjvre H ullet 1 Alen bredere og */2 Alen dybere, samt at lcegge den gode Jord i en Bunke paa den ene S id e, for siden at bringe den ncermest til Rvdderne, og den daarlige paa den anden, for at bruge den t il Jordvolden eller Krandsen, der bvr scettes omkring

58 ethvert Frugttrce. D et har tidligere voeret Skik og B rug at udgrave meget store H uller for Trceerne, naar den naturlige Jo rd var af eu daarlig B onitet, og fylde dem med en god og lo s, hvorved man troede ret at gjore Trceerne tilgode og sikkre sig en frodig Vcext af dem for mange A a r; men det er i Virkeligheden en Ustik, som man bor afloegge jo for jo heller, og jeg stal kortelig vise hvorfor. F or det Forste v il naturlig v is Vandet stromme til disse Huller og blive staaende i Jorden deri, som derved snart bliver sur, og derncest ville Rodderne hurtig t brede sig ud i den lose, muldede J o rd, hvormed de fyldes, og hurtigt naae t il Udkanten af dem; men her trceffe de paa en anden B o n ite t, der er fastere og koldere, hvorfor de ikke vise stor Lyst t il at gaae ind deri, hvoraf atter folger en Standsning i deres Voext. Kun hvor der i mange A ar alt har staaet et Frugttrce, og dette stal erstattes med et ungt paa den samme P la d s, er det rig tigt at udgrave store og dybe H u lle r, af samme Grund som v i bruge Soedstiftet; men disse bor da fyldes med en J o rd, der ikke er fo r let. D er er endnu E t, som horer med til en hensigtsmæssig P lantning af Troeer, og det er at give dem en passende A f stand, thi et Troe kan ikke holde sig sundt og frugtbart for lcengere T id og bringe velsmagende og fuldkomne Frugter, naar det ikke ved Plantningen har faaet tilstrcekkelig Plads til at udbrede sig paa, og dog er dette et Hensyn, som altfor ofte sees tilsidesat i Haverne, idet Trceerne deri ere satte saa toet sammen, at det enes Rodder bogstavelig stjoele Noeringen i Jorden fra Naboens, og det enes Krone udelukker S o l og Lys fra det noermest staaendes; de komme derved ikke blot til at savne tilstrcekkelig Noering, men Manglen af S o l og Lys forhindrer Grenene fra at blive modne, og kun saadanne give en god Frugthost; derhos bidrager det t il, at Jorden under Trceerne holder sig fugtig, hvad der atter fremkalder M o s og Svampe paa Stammerne og Grenene, som forh in dre Uddunstningen og ere et meget ssgt Skjulested fo r stadelige Insekter. D et kan derfor ikke noksom anbefales Alle, der plante Frugttroeer, at give disse efterstaaende Afstande: halvstammede stoerkt voxende S orter af LEble- og Pceretroeer 20 Alen, for mindre stcerkt voxende A len, lavstammede 8 10 Alen, sode Kirseboer Alen, Blommeog sure Kirseboertroeer A le n, Valnodder 20 Alen.

59 Planter man paa stcerkere Skraaninger, kunne disse Afstande formindskes med */5 eller */4. P lanter man sig en heel F ru g t have, da bor Trceerne soettes saaledes, at de staae fra Nord til Syd, for at Middagssolens S traaler ret kunne trcenge ind imellem dem, og de soettes i saakaldt Forbindelse eller saaledes, at det ene Troe ikke staaer ligeoverfor det andet i nceste Roekke, men midt imellem to ( '. ' ). 16. Om Valget af Traer og Sorter til Plantning. T il Plantning bor man kun vcelge Troeer, som 1) have en Stam m e, der ikke er hoiere end 1*/? A len, fo r- saavidt det er haardferere simplere Frugtsorter, eller saakaldte halvstammede Troeer, eller med */» Alens Stamme eller lavstammede, forsaavidt det er finere, sildigere modnende; 2) som ere tiltrukne her i Landet, thi kun de ere tilstroekkelig haardfore; fremmede, navnlig belgiske og hollandske bor man aldrig benytte; 3) som have en lige blank Stam m e, der er omtrent 14/2 Tomme tyk ved Jorden, og 4 5 kraftige Krongrene; Troeer, som have staaet for loenge i Planteskolen, have meget stcerke eller svage eller mosbegroede Stammer og kun faae tykke Rodder uden Trevlerodder, eller P letter, Knuder eller S a a r paa Stammerne, bor man aldrig benytte. En sikker E r faring er det ogsaa, at Troeer fra Planteskoler, hvori der er meget sandet J o rd, ikke trives godt paa en leret, medens de, som ere tiltrukne paa en saadan, strax voxe frodigt, og at Troeer fra Planteskoler med meget mager Jord i Reglen have faae Trevlerodder og vise kun ringe Livsvirksomhed, hvorfor de staae meget loenge, inden de begynde at voxe ester P la n t ningen. Pceretrceer podede paa Qvoeder ere at foretroekke t il P lantning paa Steder, hvor Jorden ikke er dyb og Underlaget koldt, og paa saadanne Steder trives ogsaa LEbletrceer paa Paradisstammer bedst. Pyramideformede Troeer, h vortil Poererne iscer egne sig, see godt ud og give et i Forhold til deres Stsrrelse godt Udbytte, men de gjore saa store F o r dringer hvad Beskoeringen angaaer, at de ikke kunne anbefales til Plantning uden paa Steder, hvor en erfaren og sagkyndig M and kan passe dem. V il man plante en Moengde Frugttroeer, bor man vogte sig for at voelge a ltfo r mange forskjellige S o rte r og fore- 4

60 s. t li troekke et mindre Udvalg af anerkjendt gode, som Erfaring har viist trives godt hos os. E t Saadant er folgende: S om ni er-a bler, som modnes -paa Trceet og ere spiselige til S lutningen af September, Begyndelsen af O ctober: 1) Rod Astrakaner, 2) engelst Kantceble, 3) Keswick C odlin, et fo rtrin lig t M ad«ble, 4) kasse pom m e blåne eller hvidt Sommerstribceble. Host-A bler, eller saadanne, som behsve 3 6 Uger efter Afplukningen til at modnes og ere spidselige fra October t i l hen i November: 1) Rod H ost-k alville, 2) Hawthornden, 3) Keiser Alexander, 4) Gamle Kjogegaards-September-Rosenoeble, 5) S le s vigsk Jordboercrble. Vinle r-aebler, eller saadanne, som ere spiselige fra November t il ud paa Foraaret: 1) G ron Pearmain, brugeligt baade som T affel- og Madoeble til ud paa Foraaret, 2) Graasteensoeble, kun fo rtrin lig t af S m ag t il henimod N ytaar, lavstammet, 3) Nonnetity, brugeligt hele Vinteren, 4) Adams Pearmain, December M a rts, 5) engelst Skarlagenrod-Pearmain, December-Februar, 6) London P ippin, et godt Madoeble, November M a i, 7) S to r Kasseler Reinette, M a rts M a i, 8) oedelt Prindsesse-ZEble, krin cesse noble, November M a rts, 9) Kanadist Reinette, December M a i, 10) Rod K ardinal, December M a rts. Sommerpoerer, som modnes til Slutningen af September : 1) G u l Sommer-Prindsessepoere, sidst i August, holder sig i 14 Dage, 2) Sommer-Bergamotte, Begyndelsen af September, 3 Uger, 3) G ron Magdalene-Poere (Margrethepcere, Citronpoere), August, lavstammet, 4) Mouillebouche, September, l4 Dage, 5) Comtesse Clara Fays eller Skjensvedpoere, sidst i September, 6) den gode G raa eller Graapcere, sidste Halvdeel af September, 14 Dage, 9) S to r Sommer- Tappoere, Figenpoere, i S lutningen af September. Hostpoerer, som holde sig fra October til Slutningen af November: 1) Colomas Hostpcere, Slutningen af October, holdersig i 14 Dage, 2) Hostbergamotte, Begyndelsen af October, 2 z Uger, 3) Capiaumonts Host-Smorpoere, October,

61 3 Uger, 4) Althorps Crassane, sidst i October, 5) punkteret Som m ertorn, October, 3 Uger. Vinter-Pcerer, som modnes fra November Februar, bor alle dyrkes som lavstammede, paa beskyttede Steder. 1) Napoleons Sm or-pcere, November, holder sig i 3 Uger, 2) Eywood, November, 1 Maaned, 3) Ashton Town, November December, 4) Spcek-Pcere, November. Det er fordelagtigst for Enhver, der v il scelge Frugt af sin Have, at plante meest Host- og V in te rfru g t og mindre Sommersrugt. Sode Kirsebcer: 1) T idlige og 2) dobbelte Maikirsebcer, 3) sorte spanske, 4) Napoleons Hjertekirsebcer. Sure Kirsebcer: 1) Van der N atte, 2) Pundkirsebcer, 3) Bondekirseboer. Blommer: 1) G u l Aprikosblomme, 2) Coes rodplettede Blomme, 3) G u l LEggeblomme, 4) D ronning Claudia (Reine Claude), 5) Svedsteblomme, almindelig og Leipziger. 17. Om den -edste Tid 4il Plantning af Frugttmer, og om hvorledes denne foretages paa den hensigtsmæssigste Maade. Paa god, tilstrækkelig tor Jord er det rigtigst at plante Trceer om Efteraaret, saa saare Lovet er faldet af dem, thi paa den Aarstid er Luften gjerne fugtig, hvad der forebygger, at de nylig plantede Trceer miste noget af deres S a ft ved Uddunstning; dertil kommer, at der paa den T id endnu er nogen Varme i Jorden, hvorved Troeerne foranlediges til at fceste sig i Jorden, danne Sugerodder, strax efter P la n t ningen; Jorden er paa den T id i Reglen ogsaa meget bekvem, det v il sige, den smuldrer godt for Spaden og falder derfor tcet t il Troerodderne, og endelig have v i paa den T id i A l mindelighed ikke saa skarp og torrende Blcest som om Foraaret. E r Jordbunden derimod meget leret, fugtig og kold, da bor man, iscer i fugtige Efteraar, ikke plante forend om Foraaret; men de Trceer, der da scettes, maa indslemmes", det v il sige, naar Halvdelen af den J o rd, der skal dcekke Rodderne, er bragt paa dem, gjennemvandes den meget stcerkt.

62 M en kan man af eller anden Grund ikke plante forend om Foraaret, bor Hullerne dog graves om Efteraaret, for at Jorden kan fkjernes og luftes om Vinteren. Fig. 13. N aar nu Hullerne ere gravede og alt i S tand t il P la n t n ing, tager man Trceerne frem, men dcekker dog Redderne med H alm eller noget lignende, for at Luften ikke skal terre dem. M a n undersoger Redderne, borttager de beskadigede med et glat S n it, der vender ned ad imod Jorden (k), me-

63 dens alle sunde og ubeskadigede Rodder lades ursrte. M a n kaster nu nogle Spademaal af den fra H ullet opgravede gode Jord eller nogle Grcestorv, hvis man kan skaffe sig saadanne, ned paa Bunden af det og stiller Trceet derpaa, saaledes at det staaer midt i Hullet og Livsknuden ( ), eller det Sted, hvor Stamme og Rod stode sammen, staaer */s Tom. over Jorden, da det v il synke noget med den lose Jord og denne D e l af Trceet altid bor staae lige i Jordskorpen. Efter at Rodderne ere bredte ud til Siderne, kaster man Jord paa dem, og ved at ryste Trceet lid t frem og tilbage soger man at faae Jorden ned imellem dem; naar Rodderne ere dcekkede, trceder man Jorden i Udkanten af Hullet fast med Spidsen af Foden, og man bruger nu den J o rd, der er tilbage, til at danne en Krands af 1^ Hoide omkring Trceet som U paa Afbildningen 15 viser; den skal skraane ind ad til Stammen, fo r at Regnvandet kan samle sig deri (v). For at forebygge, at nylig plantede Trceer skulle rokkes af Vinden, forsyner man hvert af dem med en Pcel paa Nordsiden af Stammen, hvortil det dog ikke bindes fast forend nogle Dage efter Plantningen, for at det kan synke med Jorden, som omgiver det. M a n binder det til Pcelen med V idier eller Tcekkegarn, men der maa lcegges M o s imellem Stammen og Pcelen, fo r at den forste ikke skal beskadiges. En anden M aade, paa hvilken man ogsaa kan fastgjore Trceerne, er at nedramme 2 Pcele i iv s Fods > Afstand fra Stammen, paa hver S ide af denne, og t il dem fastgjores den ved V id ie r, som man kan omvikle med lid t M o s eller et Halm baand, fo r at de ikke skulle ^ gnave paa Barken. Pcelene maa naae op t il Kronen. Denne Maade er lid t dyrere end den forst omtalte, men forebygger enhver Beskadigelse af Barken. Paa Steder, hvor Trceerne ere udsatte for Angreb af H arer, Faar 0. s. v., er det en god Forsigtighed at ombinde Stammerne skrap efter Plantningen med T jo rn, 2 Alen hoit. 18. Om Tmernes R-gt efter Plantningen. A t beskcrre Trceerne strax naar de plantes kan gaae an. og jo stcerkere Rodder, de have, desto mindre skcerer man af Topgrenene, dog, det er bedre ikke at gjore dette, men der-

64 imod fsrst i den anden V inter efter Plantningen at indstudse dem stoerkt. Fra det tredie Aar efter Plantningen maa Troeerne bestoeres lid t hvert A a r, i Januar Februar, saaledes at de lcengste Grene, som danne Fortsættelsen af Hovedgrenene, Endestuddene paa disse, indstudses paa 4 6 D ine, eller Led, som det er antydet paa Tegningen (Fig. 13) ved s ; derncest borttages ogsaa de S kud, som voxe ind ad i Kronen eller sidde for toet ved andre; derved virke v i til at staffe Troeet en god Form og foranledige, at dets Krone tiltager i O m fa n g; men v i skulle ogsaa see at befordre dets F rugtbarhed, soge at fremkalde saadanne S kud, som boere F ru g t, og dette skeer ved at indstudse de Sidestud, der have udviklet sig paa Grenene fra forrige og noestforegaaende Aar, t il det Halve eller en tredie D e l af deres Loengde, som det er antydet paa Afbildningen 13 ved b. Denne Bestoering bor fortsattes i de forste 5 6 Aar efter at Troeerne ere plantede, naar man v il have dem godt formede med aabne Kroner; men dog kun for LEble- og Pceretroeerne; sode Kirseboertroeer behove den lige saa lid t som Valnodtroeer, og paa Blommetroeer indskrænkes den til en lille Jndstudsning af Ledegrenene i 2 3 Aar. Alle Rodstud og vilde Skud paa Stammen bortstoeres med et glat S n it toet ved deres Udspring. N aar Troeerne have opnaaet den forncevnte A ld e r, ophorer man med at studse Ledegrenene, og hele Beskæringen af dem indstroenker sig da t il: 1) at horttage de Grene, der sidde saaledes, at de gnides imod hverandre, hvorved der let frembringes Krceft og andre farlige Sygdomme, 2) alle dem, der voxe ind ad i Kronen og derved gjore denne saa toet, at S o l og Lys ikke kunne virke ind i den, 3) alle, som hoenge for langt ud eller ned og forstyrre Kronens F orm, 4) alle saakaldte Vandstud eller stoerke Skud, som skyde ud fra S ta m men eller de oeldste Dele af Krongrenene; kan et enkelt af disse benyttes t i l at udfylde en aaben P lads i Kronen, beholdes det og indstudses til V-r af sin Loengde, 5) alle udgaaede. Jndstudsning anvender man kun ved saadanne, som vise sig meget svage i Voext; stceres de stoerkt ind, eller ligesom forynges, foranlediges de derved t il at skyde kraftigt. Paa Kirseboer- og Valnodtroeer maa man ved en saadan Udpudsning kun borttage det Allernodvendigste. LEbletroeer maa man heller ikke udpudse om Foraaret, naar S aften alt

65 er kommen i Bevcegelse hos dem, thi den flyder da ud af Saarene, gaaer i sur Gjcering og medfsrer Brand. D et er derfor rigtigst ikke blot ved dette Troe, men ved alle F ru g t sorter, at foretage Udpndsningen tidlig Paa Vinteren, ja endog om Efteraaret, selv om Lovet ikke skulde voere faldet af dem. A t borttage Grene paa Troeer i J u li September er mindre farligt end at gjore det i M a rts A p ril. T il Afskoeringen af de storre Grene, bruger man en Trcefav af den Form, jeg har omtalt Pag. 17, og for at Grenen ikke skal spaltes eller Barken flcenges, skcerer man forst lid t med Saven paa den underste S ide af den, inden man overskoerer den fra oven af. S a a rene glattes derefter med en skarp Kniv og de storre af dem dcekkes med Troesalve, der bestaaer af 1 Deel Leer, 1 Deel Kogjodning, der er renset for S traa, Deel Aste, lid t fint Sand og Kohaar, men man kan dog ogsaa benytte Steenkulstjcere, som blandes med lidt Leer eller Sod samt Torveaste og Eltes t il en deigagtig Masse. Naar Trceer have staaet i lcengere T id paa deres Plads, have de ndtoeret Jorden og v i maa derfor soge at skaffe den nye Noering, hvad der kun kan stee ved at forsyne Jorden med G jodning, og efter et rig t Frugtaar er dette Arbeide iscrr nodvendigt. En af Aarsagerne til at vore Frugthaver nu ofte give et saa lidet tilfredsstillende Udbytte er F orsommelsen heraf. V i kunne benytte dertil dels faste dels flydende Gjodningsstoffer; til de forste hore Heste- og Komog, forraadnede Blade, der ere dygtig gjennemvandede med U rin, menneskelige Epkrementer, som have udgjceret og ere blandede med S o d, Trcekul, Torvesmuld og Aste, og den bedste T id til at lcegge dem omkring Trceerne og nedgrave dem med en Greb er Vinteren eller- det tidlige Foraar: t il de sidste hore Mogvand eller G ylle, B lod af D y r, o. s. v., og de virke hurtigst og bedst, naar Trceerne faae dem i J u li.august, thi de give dem da foroget K raft til at bringe det Aars Frugter til Udvikling og forsyne dem med et Forraad af Nceringsstof fo r det nceste. M a n graver en lille Rende omkring Trceerne og helder Gjodningsvandet deri. M en om man end aarlig udpudser og gjoder Frugttrceer, v il der dog paa enkelte af dem scette sig M o s paa Stammerne, og at staffe dette bort horer med til den Rogt, der i Aarenes Lob bor blive Frugttrceer t i l Deel. Vcelger man en m ild

66 fugtig Vinterdag til at foretage Arbeidet, kan man let med en stump Kniv skrabe Mosset a f; ved at stryge Troeerne over med Hvidtekalk, hvori der er udrort noget Leer, for at undgaae det hce^lige hvide Udseende, Kalk alene giver dem, kan man ogsaa staffe det bort. Naar celdre Frugttræer ikke ville til at bcere rigeligt, da kan det komme af, at de voxe for stoerkt, og v i maa da soge at standse dette, ved at grave efter de stcerkeste Rodder og save nogle af disse, isser dem, der gaae lige ned i Jorden, bort; eller v i maa binde de stcerkere Grene ned imod Jorden ved Hjoelp af Tcekkegarn, som gjores fast til Stammen eller nedrammede Psele. En anden Grund til deres Ufrugtbarhed kan voere den, at der ved Siden af Blomsterne fremkommer nogle stserke S kud, som undertrykke Blomstergrenene; det kan v i afhjelpe ved at ringe Troeerne, det v il sige, om Foraaret stoere en R ing af Barken omtrent */s Tomme bred lige ind til Vedet, eller ved at aarelade dem, som bestaaer i forinden Blomstringen at gjore en D el Ridser i Barken paa Stammen lige til Vedet. Ikke altfor store Troeer kan man tage op og plante om, hvorefter de som oftest blive frugtbare. N aar celdre Troeers Frugtbarhed viser sig saa svcekket, at de slet ikke give nogen Host eller kun faa daarlige F ru g ter, maa man forynge dem, det er, lid t efter lid t stoere de celdre Grene tilbage paa det gamle Troe, hvorved man dog bor passe paa, at der bliver siddende en lille Green ved det Sted, hvor de stoeres af, som kan troekke S a ft til sig. Kirsebcertroeer taale dog ikke en saadan Foryngelse. Sam tidig med at forynge dem, maa man ogsaa gjode Jorden omkring dem. T il god R ogt af Frugttroeer horer det ogsaa at have et vaagent S ie med de'kjendetegn paa Sygdomme hos dem, som vise sig paa Barken, thi anvender man itide tjenlige M id le r imod disse, kam man ofte forebygge, at de gribe v i dere om sig. Paa LEbletroeers Bark finder man ikke sjelden rustagtigt udseende Steder; det er Masser af smaa Svam pe, der ere fremkomne som en Folge af Sygdom i Barken og de derunder liggende Lag, det er hvad man i Almindelighed kalder Brand, og den bevirkes gjerne af et altfor fugtigt Voxested, B e skadigelse af Barken o. s. v. I det fsrste Tilfoelde bor man

67 naturligviis snarest mulig skaffe Vandet Aftrcek og dernoest bortftcere alle de Steder paa Barken, som ere sorte, samt det derunder liggende forterrede Ved lige til det friske og derefter finere Trcesalve paa Saarene. E r det kun de yderste Lag af Vedet, der ere terrede b o rt, v il dette M iddel som oftest hjoelpe; er Ondet troengt dybere in d, staaer Troeet ikke mere t il at redde. Svulstagtige Udvcexter paa Stammer og Grene kaldes Kroeft og antyde, at Safterne i Trceet ere fordærvede, hvilket ogsaa kan kjendes paa at der flyder en tyk Vcedske ud af dem. N aar man strax i Begyndelsen af Sygdommen anvender Foryngelse af Kronen, som ovenfor omtalt, og forbedrer J o r den, standses Ondet, men det er dog vistnok um uligt aldeles at helbrede det. Med Kroeft maa im idlertid ikke forvexles de pukkel- eller byldeagtige Udvcexter, der foraarsages af S tik af Insekter og ere terre. De kunne skoeres af uden Skade for Troeet. En soeregen Sygdom for Steenfrugterne, Kirseboer, Blom m er, o. s. v., er G um m iflod, som viser sig i, at der under en stadig Udstromning af Saften fremkommer kroeftagtige S a a r paa Barken og i Vedet, som medfere, at hele Grene gaae ud. Fugtig Bund og stoerk Beskadigelse ere i Neglen Anledningen dertil, og betimelig Udskoering og Rensning af Saarene samt forsget Vandaftroek i Jorden de sikkreste M id le r derimod. Vore Frugttroeer lide ofte meget af forskjellige skadelige Insekter; at fange og drcebe disse er uoverkommeligt, men v i have en god Hjoelp imod dem i forskjellige D y r, isoer Fugle, og saadanne bor derfor Havedyrkerne frede saa meget som mulig. T il de Virksomste hore: Ugler, der fortoere mange M u u s og Rotter, Alliker, der holde meget af Oldenborren og dens Larver, Troepikkeren, Stceren, Meisen, M u svite n, V ip stjerten, Gjogen, Spurvene, S tillitse n og Sidskenen. 19. Om Afplukning og Opbevaring af Tmfrugt. Afplukningen bor ikke finde Sted fsrend Frugterne have opnaaet en vis Grad af Modenhed. Alle Steenfrugter, med Undtagelse af Kirseboer, bor tages af Trceerne 3 4 Dage

68 forend de ere modne. S om Kjendetegn paa, at LEbler og Pcerer ere tjenlige til Afplukning, kan anssres: 1) at den Side af Frugten, der vender fra S olen, bliver g u l, 2) at de losne v illig t fra Grenen, naar de boies lidt opad, 3 ). at Kjernerne begynde at blive brune. Sommerfrugten af LEbler og Pcerer bor plukkes et P a r Dage forend den er spiselig, og de holde sig ikke lcrnge. Hostpcrrerne plukkes i almindelige A ar ved Mikkelsdags T id eller lidt senere, de egentlige Vinterpcerer derimod forst ved M idten af October og for LEbler ere de famme Afplukningstider de tjenligste; det er en stor F e il, man begaaer i mange Haver, at afplukke Frugten altfor tidligt. Safterne i dem ere da ikke saa tilstrækkelig omdannede, at de opnaae deres fulde M odning paa Lageret, og de holde sig ikke godt, men skrumpe sammen eller raadne. Selve Afplukningen bor fkee med Forsigtighed, Frugterne bor plukkes med Haanden og ikke rystes a f, hvorved de stodes i Faldet, faae brune Pletter og raadne. N aar Frugten er plukket, lcegges den paa et lyst og tort Sted, hvor den bliver liggende et P a r Dage for at svede; derefter bringes den hen paa det egentlige Gjemmested, som bor voere frostfrit, morkt og tort. Den bor ikke lcegges i saa tykke Lag, at de trykke hverandre. En frostfri tilstrækkelig tor Kjoelder er et godt Gjemmested for Frugt og i M angel deraf et luftigt, tort og fro ftfrit Vcerelse i Huset. Ovnvarme er aldrig gavnlig fo r den. Z 20. Om Benyttelse af Jorden under Frngttmerne. I mangfoldige, iscer m indre, Haver hos os see v i J o r den imellem Frugttræerne benyttet til Dyrkning af forskjellige andre P lanter; snart er den beplantet med Stikkelsbcer og R ib s, snart benyttes den til Kjokkenurter; men dette er til stor Skade for Frugttrceerne, thi deels beroves de derved altfor megen Noering og deels forstyrres og bestadiges deres Rodder ved den aarlige dybere O m gravning af Jorden, som D y rk ningen af Kjokkenvcexter paa den krcever. Staae Trceerne paa Rabatterne omkring de Stykker, hvorpaa der dyrkes Kjokkenurter, maa man lade en Kreds af 5 Alen omkring hvert Troe vcere aldeles ubenyttet. H a r man derimod en Have, hvori der ikke er andet end Frugttroeer, da bor Jorden imellem dem

69 holdes reen og fr i for andre Planter, saa lcenge Trceerne ere unge, men naar de have opnaaet en saadan Udvikling, at man ikke lcengere behover at bruge Kniven til dem, for at forme dem, v il det voere det hensigtsmæssigste at besaae den med Groes og lade dette ligge saa loenge, in dtil det bliver fu ld t af M o s, da det saa maa fornyes. Grcesset maa im idlertid ikke ligge toet op til Troeerne, men omkring hvert af disse udskoeres der i det en Rundkreds af 3 Alens Gjennemsnit fo r de storre og 2 Alens fo r de mindre, som holdes a l deles fr i for al Groesvcept; hvert Efteraar omstikkes Jorden i disse forsigtigt med en Greb i ikke fo r stor Dybde og fo r synes med G jodning, naar Trceerne viser sig troengende dertil. 21. Hvorledes man formerer Frugttræer ved Podning eller Impning. Naar man v il plante Frugttræer, staaer man sig i Reglen bedst ved at kjobe saadanne, som jeg ovenfor har anbefalet som de tjenligste, hos en Handelsgartner, thi man undgaaer da at vente den lange T id, som behoves til at faae Troeerne saa store, at de kunne plantes paa deres Pladse, og kan hurtigere komme til at hoste Frugter as dem. M en for at gjsre denne lille Bog saa fuldstoendig som m ulig, har jeg dog troet at burde meddele en kort Anviisning til at forcedle Troeer paa en saadan Maade, at Arbeidet ikke bliver vanskeligere end at Enhver, der v il lcese min Beskrivelse af det noiagtig igjennem, oed Hjoelp af den tilfoiede Tegning let kan lccre det. O g jeg har troet, at en saadan Beskrivelse saa meget mindre burde savnes heri, som der ikke sjelden mover to Tilfcelde, hvori det er meget velkommen at forstaae sig paa at pode. Det Forste er, naar man har nogle vilde Frugistammer staaende i sin Have eller udenfor denne, og de komme jo ikke sjelden op af F ro, som tilfoeldigviis er kallet ud; det andet er naar man har et Troe staaende i sin Have, som er sundt og frodigt, men bcerer en S o rt Frugt, der er daarlig eller som ikke er afsoettelig eller brugelig i Huset. M a n kan ikke altid til rette T id faae fat paa en Gartner eller en Havemand, der kan pode det om med en bedre S o rt, og derfor opsoettes det fra Aar til Aar, hvad der ikke v il skee, naar man kan hjcelpe sig selv. O g det at pode Troeer er ogsaa et morsomt Arbeive, som de unge Karle

70 burde loegge sig efter. E r det en ung Stamme, man v il foroedle, boerer man sig ad dermed paa folgende Maade. T id lig t om Foraaret, naar Knopperne paa den begynde at bryde, lvsner Barken meget let fra Vedet under den; man afskoerer derfor paa den T id Stammen i den bestemte Hvide, hvori man v il have den, og gjvr med en saa kaldet Podekniv, der seer ud som hosstaaende F i gur 14, paa hvilken n er et Stykke flat og glat Been, et S n it Fig. 14. paa langs i Barken paa det everste af Stammen, (a paa hosstaaende Afbildning 15); med Enden af Knivskaftet svger man nu at faa Barken aaben paa det Sted, hvor S n itte t i den er gjort. M en i Forveien maa man have skaffet sig en ung Q vist af den S o rt, man v il have paa det ny Troe, skaaret den af paa 2 3 Lsine og tilskaaret den med et skraat S n it... paa dens nederste Ende af ' omtrent 1 Tommes Loengde, saaledes som d paa hosstaaende F igur viser det, hvorved man maa iattage, at den Knop, det Ssie, (e) der sidder noermest Skraasnittet, kommer til at vende ind til Stammen, hvorved Sammenvoxningen befordres og en Afbroekning af Podekvisten ikke saa let som ellers finder Sted. M an siyder nu Podekvisten ned i den Aabning, man har gjort i Barken paa Stammen, hvilken sees ved n, ombinder Forcedlingsstedet med Uldgarn (ll) og trykker en Klump blsdt Leer, hvori der ikke er Smaasteen, uden om det. E r Stammen tyk, kan man soette en Podetvist i hver S ide af den.

71 Dette er den Maade, som kaldes Barkpodning, og den er aldeles forskjellig fra den, der ellers benyttes paa Landet. M a n spalter nemlig Stammen i M idten, efter at have affkaaret Toppen af den, og scetter en Kvist af en god S o rt, som er fkaaret fladt til paa begge Sider, ned deri, hvorefter der smores lid t Leer omkring Podestedet, for at beskytte det imod Regn og S o l; men det er ingen god M aade, da den ikke giver varige Trceer, isoer naar Stammen er noget tyk; thi det S aar, Stammen faaer ved Spaltningen, lceges sjelden ganske, men efterlader en Svcekkelse i Troeet. I det andet Tilfoelde, naar man v il ompode et celdre Trce, indstudser man om Foraaret alle Grenene paa det, paa een noer, paa nogle faa Tommers Loengde, og eftersom de ere tyndere eller tykkere, soetter man en eller to Podekviste i hver af dem, saaledes som jeg har forklaret det ved B a rk podningen. Nceste Vinter borttager man da den Green, der ikke blev fkaaren a f, men beholdt for at troekke tilstrækkelig S a ft op i Trceet. 22. Om Anvendelse as Tmfrugt. For det Forste kan den jo scelges, og de Frugttroedyrkere, der boe i Noerheden af storre B yer, ville ikke have V a n skelighed med at faae den afsat. Hvilken stor Moengde Frugt indfores der ikke aarlig her i Landet, isoer til Hovedstaden, og de Penge, som derved gaae ud af Landet, kunne v i for en stor D e l selv beholde, naar Frugttroedyrkningen bliver a l mindeligere paa Landet end den nu er og den drives med Omhu. Hvad Som merfrugt angaaer, da kunne v i vistnok ikke maale os med sydligere Lande; th i der bliver den tid ligere moden end hos os, og paa den bor v i derfor ikke lcegge V in d ; hvad derimod Vinteroeblerne angaaer, da kunne v i fuldkommen undvcere Udlandet, ja endog avle saa mange, at v i kunne forsende af dem til nordligere Lande; og hostes der forst gode Vinteroebler i tilstrækkelig Moengde hos os, da v il der snart fremstaae Handlende, som gjsre Opkjob af dem rundt om i Landet fo r at udskibe dem. O g dernoest, paa hvor mange Maader kan Frugt ikke benyttes i enhver Husholdning t il Behagelighed og Besparelse. E t godt LEble om Vinteren holde de Fleste dog a f;

72 og hvor anvendelige ere ikke de ringere S orter i Kjokkenet og isser til T orring. G odt behandlet tor Frugt kan holde sig i tre A a r, naar den gjemmes i Papirsposer paa et tort Sted. M a n kan torre Frugt paa to Maader, enten i Solen eller ved J ld v a rm e, den sidste er den bedste og bor foretrækkes t il Vinterfrugten, som ogsaa de fleste erfarne Husmodre give Fortrinet til dette B rug. Kjernefrugten bliver bedst ved at torres hurtigt i en stcerkere Varm e, Steenfrugten derimod ved at torres langsommere. G odt modne LEbler og Pcerer, der ikke ere stodte og plettede, fkceres i fire lige Stykker, Kjernehuset tages ud af dem, og de troekkes paa en T raad, hvorefter de lcegges paa en Jernplade eller et Brcet, der scettes ind i Bagerovnen, naar den er benyttet til Brodbagning, da den ellers er for varm ; de vendes et P a r Gange paa Pladen og tages da ud og gjemmes. D e t bedste Kjendemoerke paa, at denne F ru g t sort samt Pserer ere tilstrækkelig torrede, er, at der ikke kommer Fugtighed ud af dem, naar man broekker dem itu og trykker paa dem; viser der sig da nogen Vsedske, maa de torres om igjen. Sm aa Pserer, der ikke have altfor blodt Kjod, kan man ogsaa torre hele uden at skoere dem i Stykker og tage Kjernehuset ud; kun Boegeret, der sidder Paa den nederste Ende af dem, fkceres ud Soerdeles gode torrede LEbler og Pserer kan man forskaffe sig ved at fkroelle dem, skoere Bcegeret ud og ssette dem ned i en flad Jydepotte eller et lignende K a r, Paa Bunden af hvilket man har heldet lid t V and, for at Frugterne ikke skulle kloebe fast ved den; man loegger nn et Lag af det Afskrsellede over dem og scetter Potten ind i Bagerovnen til samme T id, man bager B rod i den; ber bliver den staaende, in d til Frugterne ere saa biode, at man kan stikke et Halmstraa ind i dem lige til Kjernehuset; derpaa lcegges de paa Plader eller Brceder og torres i den noget afkolede O vn. Blom m er behandles paa folgende M aade: De plukkes af, naar de ere godt modne og i tort V e ir, stilles paa et tyndt Brcedt saaledes, at Stilken staaer i Veiret, hvorved de tabe mindre S a ft, og scettes i Bagerovnen, naar den ikke er for varm. For at de skulle beholde deres G lands, er det nsdvendigt at scette dem ud i Luften, medens de endnu ere varme, altsaa lige fra Ovnen.

73 Kirsebar torrer man paa samme M aade, og de a lm in delige sure Bondekirsebcer ere de bedste dertil ligesom af Blommerne den almindelige Svedske; men man kan ogsaa benytte andre gode B lom m er, af hvilke man dog ferst maa tage Stenene ud, inden de scettes i Ovnen. Aprikoser torres som Blom m er og lagges ligesom de finere Blom m er lagviis i LEsker med P a pir- imellem Lagene. I rige Frugtaar kan man benytte Overflodet af sode Som m erparer t il at lave S iru p af. N aar Frugterne ere plukkede, lader man dem ligge i Bunker nogle Dage, for at Sukkerstoffet i dem bedre skal udvikles, hvorefter de knuses og presses. S aften sies igjennem et Stykke Linned; naar den er bundfaldet, koges den i en Kjedel; under Kogningen skummes den, for at den ikke skal beholde P a resmagen, og man kommer et P a r Stykker glodeude K ul deri, fom man lader koge med, in d til Saften er bleven tyk; den fyldes da paa Flasker, og naar den er tilstrækkeligt afkolet, proppes disse til og opbevares paa et koligt Sted. 8 Potter S a ft give omtrent 3 Potter S iru p. E t andet B ru g, man kan gjore af disse P a re r saa vel som af gode LEbler, er til M o e s ; de skralles, Kjernehusene skares ud af dem, man lagger dem i en Leerpotte, hvori de koges more, Saften presses igjennem en Sigte, man fatter den paa en ikke for rask I ld og lader den koge under stadig O m roring, in dtil Massen bliver jevn, da den saa fyldes paa Steenkrukker, der dakkes med B la re r. Blom m er behandles paa samme Maade. A f LEbler og P arer kan man ogsaa tilberede en meget velsmagende M ost, og den letteste M aade, hvorpaa dette kan skee, er folgende: M a n valger sildige Sorter, som indeholde en D el S ukkerstof og have en noget kryddret S m ag, som Borsdorfser, graa Reinette, Citronable, Red Stettiner o. s. v., men Mosten v il blive mest velsmagende og holde sig langst, naar man ikke blander flere S orter sammen. Sommer- og Hostfrugt kan dog ogsaa benyttes, men de give en Most af langt ringere O va lite t, som ikke lader sig gjemme. N aar Frugterne ere plukkede af T ra e t, eftersees de og alle stodte eller beskadigede tages fra, hvorefter de tilbageblevne lagges i en Bunke i det Frie, hvis det er godt V e ir, eller i en lu ftig Kjelder eller S tue, hvor

74 man lader den ligge og svede i 2 3 Uger. De eftersees nu anden G ang, alle beskadigede tages fra og loegges for sig, hvorefter de andre bringes i et Kar, der er godt udskyllet, og heri stodes de med en Troestoder; man kan dog ogsaa rive dem paa et R ivejern, hvad der er at foretrække, eller knuse - dem paa en simpel Maskine, som bestaaer af to Valtser, der kunne stilles i forskjellig Afstand fra hinanden. M a n lader dem nu staae i 24 Tim er i Karret, da man derved faaer mere M ost og denne en bedre F arve, end naar man strax presser dem, og kommer dem da i en grov Lcerredspose fo r at presse dem, hvilket bedst skeer i en Presse, som man selv kan indrette sig. M a n slaaer en Kasse sammen, der er omtrent 1*/2 Alen lang, ^/4 Alen bred og */2 Alen dyb og ved Bunden af den anbringer man et T a p h u l og en Hane. Paa den egentlige Bund i Kassen loegges der et Brcet af samme Stsrrelse som den, hvori der er gjort en D el H u lle r, og som paa den underste Side har temmelig tykke Lister, saa at det ikke kommer til at hvile umiddelbart paa Kassens Bund, men der bliver et tomt Rum imellem begge, hvori Saften kan samle sig og lobe til Taphullet. Jstedet for et Brcet kan man bruge en Rist af Trcetremmer. Denne Kasse scetter man paa en stcerk Fod op til en Voeg, saaledes at den Ende, hvori Taphullet er, helder lid t ned ad, og under Hullet scettes der et Kar. Posen med Frugten loegges nu i Kassen og derover et tykt Broet, som passer noie i den; ovenpaa dette fastgjsres der en Troeklods og paa denne foretages nu P re s ningen ved Hjcelp af en stoerk S ta n g, hvis ene Ende stikkes i et H u l i Vceggen eller i en Je rn rin g, som er fastgjort i denne, med den anden Ende af den presser man Laaget lid t efter lid t ned i Kassen. Posen maa vendes et P a r Gange, for at faae al Saften ud af LEblerne, derefter tages den ud og Levningerne af M blerne eller Masken benyttes til Kreaturfoder, medens Mosten, efter at have staaet i 24 Timer, fyldes paa en Fjerding, som man lader ligge i en lun Stue i 6 8 Graders Varme, med aabent Spundshul, for at Mosten kan gjoere; naar det er fo rb i, tilftoppes H ullet og Fjerdingen loegges hen paa et koldt S ted, hvor Mosten da bliver klar og efter at voere aftappet kan benyttes i Lisbet af Vinteren. Gjoeringen af Mosten maa man passe nsie paa; jo stsrre Fjerdingen er, desto bedre gaaer Gjoe-

75 ringen for sig og desto stcerkere bliver Vinen. H ar Gjoeringen staaet paa i 2 3 Uger, horer man kun en svag Susen ved Spundshullet, og naar det er Tilfceldet, fyldes Fjerdingen heelt med M ost, der har gjceret. In d til Aftapningen maa der hver 14de D ag fyldes Vand til. M ost af S om m eræbler bliver i Reglen bedst, efter at vcere lagret i */2 Aar, den af Hostcebler i 1 Aar og den af Vintercebler i 2 A a r; M ost maa hellere drikkes fra Fjerdingen eller Tonden end aflappet paa Flasker, da den altid soetter Bundfald og bliver uklar. Den M ost, man v il gjemme i flere A a r, maa om Foraaret omtappes paa en anden Tonde, som i Forveien er svovlet. M a n kan gjore LEblemost behageligere, lifligere og h u r tigere drikkelig ved at blande den med Poeremost, og en tynd og svag M ost bliver stcerkere og holder sig bedre, naar der under Gjoeringen scettes nogle Rosiner og lid t Sukker til den. V il man have Mosten sodere, kan man scette Sukker t il den, 1 2 T til 38 Potter, men det maa dog forst koges t il en tyk S iru p, der heldes paa Tonden inden Mosten. V il man gjore den stcerkere, helder man lid t fransk Brcendevin paa Tonden tilligemed Sukkeret, og ved at kaste et P a r torrede Hyldeblade ned i Fadet forinden Gjoeringen bringer man Mosten t il aldeles at tabe Frugtsmagen. S elv af frosne LEbler og Pcerer kan man paa denne Maade skaffe sig en god M ost, men de maa vcere optoede, forend de knuses. Storst mulig Reenlighed ved hele Behandlingen, en kold og tor Kjelder til Opbevaring, godt spundsede Fjerdinger eller Fade og Borttagelse af Gjceret befordre Mostens Varighed og Godhedi 23. Om Dyrkning af Frugtbuske. D er er fire S orter af disse, som ikke bor savnes i nogen Have, da deres Frugter ere sunde og behagelige af S m ag; de kunne benyttes til Tillavning af flere S orter M ad og man kan lave V iin af dem. O g denne sidste B rug kan jeg-ikke noksom anbefale; thi jeg har hos Proester og andre Folk paa Landet smagt F ru g tviin, iscer R ibs- og Stikkelsboerviin, der var saa fo rtrin lig, at den var langt sundere og behage

76 ligere end den R od- og H v id v iin, ja P o rtv iin, der scelges hos Kjobmcendene og i Kroerne; hin bliver derhos langt b illigere end denne. Disse S o rte r ere: 1) Ribsbusken, af hvis Frugter man presser Saften, som derefter koges med Sukker, eller koger R ibsgrod, eller tillaver V iin. Det Sidste skeer bedst paa svigende M aade: M a n afpiller meget godt modne Bcer, lader dem staae et P a r Dage i en B allie og maser dem derpaa, hvorefter de heldes i en Lcerredspose og presses. Den afpressede S a ft blandes nu med Sukker hvidt M e lis og Vand; til 2 Dele S a ft soettes der 1 Deel Vand og til hvert 4de T af denne Blanding 2 2*/s A Sukker i Stedet for Sukker kan man ogsaa bruge god Honning, men maa da tage 1 T af denne til hver halve P o t S a ft ; det heldes nu paa et Anker, som m an, for at gjsre Vinen behageligere af Smag, kan broende ud med Mustatnod. Ankeret lcegges derefter hen paa et S ted, hvor der ikke er for varm t, men heller ikke meget koldt, for at Saften kan gjoere, og for at erstatte den S a ft, som dunster bort, fylder man lid t efter lid t noget t il paa A n keret, som ikke tilspundses altfor fast fra Begyndelsen af. O m trent i Februar er Vinen klar og drikkelig, hvorefter den aftappes paa Flaster, som Dagen i Forveien ere skyllede ud med fransk Broendeviiu; naar de ere fyldte, maa de ikke strax proppes for fast, og den bedste Plads for dem er i en tor Kjelder. V il man scette en P o t D rueviin til hver sjette P ot S a ft, faaer man derved en endnu bedre V iin. M a n kan ogsaa tage lige Dele R ibs og Stikkelsboer til V iin. T il 5 Potter af begge tilsammen soetter man lid t over 2 Potter V and, presser det, efter at det har staaet en D a g, fylder S aften paa et Anker, der lcegges paa et koligt Sted t il S a f ten er klar, hvorefter den omtappes paa et andet Anker, der tilscettes 1 P ot fransk Broendeviin for hver 7 Potter S a ft og Ankeret tilspundses; tre Maaneder derefter er Vinen brugelig, og Sukker kan man scette til efter Behag. Vinen vinder betydelig i Smag, naar man kommer en Deel Solbcer mellem Ribsene. Masten, man beholder tilbage, naar man har presset Saften af Bcerrene, giver en ret god Vineddike ved folgende Behandling. M a n lcegger den i et Kar og helder saa meget Brondvand paa den, at det aldeles doekker den, hvorefter man lader den henstaae i 2 3 Uger paa et varm t S te d, f. Ex.

77 i Noerheden af Ildstedet eller O vn e n, men ikke fo r toet t i l dækket. Gjoeringen, fom er nodvendig t il at tilveiebringe Eddiken, fremstyndes, naar man scetter lid t Vineddike t il V a n det, der heldes over Masken. Naar Eddiken er tjenlig til B ru g, heldes den paa en Fjerding eller paa Flaster, som proppes til. A f Ribs har man baade rode og hvide; spanske og Kirseboerribs ere de bedste. 2) Stikkelsboerbusten. Frugtensmager jo fortroefselig som raa, men man kan ogsaa koge den til en G ro d, som spises med Mcelk eller til S teg, og endelig kan man ogsaa lave V iin af den. V il man have Stikkelsboer t il B ru g cm V in teren, maa man torre dem, hvorved man boerer sig ad paa svigende M aade: M a n tager godt modne Boer og afpiller Stilkene og Levningerne as Blomsterne, som sidde paa Enden af Boerrene, breder dem ud paa stist P apir og lcegger dem i en O v n, der ikke maa voere for varm, da de have bedst as at torres langsomt; her blive de liggende 1 T ag og 1 Nat, hvorefter de tages ud, spredes lid t mere ud paa Papiret og blive staaende et P a r Tage, da de saa gjemmes paa et tort Sted. Stikkelsboerviin tillaves saaledes af modne Boer: de knuses i et K ar og blive staaende deri i nogle Tage, hvorefter S a f ten presses af dem igjennem et linned Klcede; den fyldes nu paa et Anker, som er udbrcendt med M ustatnod, og over Spundshullet loegges der en linned Lap. Naar Gjoeringen er fo rb i, fyldes Ankeret aldeles med S a ft, man har gjemt til dette B ru g, spundses til og bliver liggende 4 6 Uger paa et koligt Sted, hvorefter Vinen tappes paa Flaster, som ikke maa fyldes aldeles cg forst proppes til Dagen efter. Naar den er 8 Uger gammel, smager den godt, men den bliver bedre og stcerkere, jo celdre den bliver, isoer naar man tilscetter lidt Honning og under Gjoeringen fransk Brcendeviin. M en ogsaa gronne Boer, der ikke ere ganske modne, kunne bruges til V iin. De knuses i en B a llie, men dog ikke mere end at Skallerne gaae itu, og for hvert 2 Stikkelsboer heldes der 1 2 Vand paa dem, hvorefter de mases mere med Hoenderne cg der rores om i dem indtil Saften har stilt sig fra de tykkere Dele. Efter at have staaet Natten over, sies de igjennem et Klcede og for hver P o t S a ft soettes der ^/4 1 2 Sukker t il og lid t Vand.

78 s«' i -.4.»' '! '>. r i' i -r. - ' Den heldes nu, efter at have staaet en Dag og en N at i en tildoekket B a llie, paa et Anker, som fyldes lige til Spundsen og stadig efterfyldes, men ikke tilspundses ssrend Gjceringen noesten er fo rb i; af og til maa dog Spundsen tages lidt a f; Vinteren over ligger Ankeret paa et koligr Sted og i Februar tappes den paa Flasker. A f Stikkelsboer har man mange S o rte r; det rode laadne, det glatte gronne og det store gule aflange Stikkelsboer ere de bedste i Smaahaver. Disse to S o rte r Frugtbuske kan man plante paa R abatterne eller i et Hforne af Haven, men de maa ikke staae hinanden noermere end 3 Alen. M a n voelger t il Plantning, som helst maa fkee om Efteraaret, unge kraftige Planter, gjoder dem lid t hvert andet tredie A ar og sorger fo r, at de ikke blive for toette med Grene, men altid holdes aabne i M idten. B live de for gamle, kan man skoere dem af lige ved Jorden og benytte de unge S ku d, som der komme frem, eller plante unge, som man faaer enten ved at tage kraftige Rodskud eller ved Afloeggere, som man forskaffer sig ved at bsie nogle Grene ned i Jorden og soette en lille Krog over dem. 3) Solboer. Frugten af denne Busk kan man soette paa Broendeviin, som deraf faaer en god Sm ag og smuk Farve; men man kan ogsaa benytte de unge Knopper dertil om F oraaret, inden de have skudt ud i Blade, og denne S lags Broendeviin skal voere god imod G ig t eller Voerk. M a n kan ogsaa lave V iin af Boerrene; de knuses, presses Dagen efter, og til 1 P o t S a ft scettes der 1 T stodt Sukker. Saften fyldes nu paa et Anker, som henloegges paa et ikke for koldt S te d ; naar den har ligget der i 6 Uger, heldes den om paa et andet Anker, og efter 6 Ugers Forlob aftappes den paa Flasker. Solboerbusken dyrkes som Ribsbusken, men taaler lid t mere Skygge end denne. 4) Hindbcer. Naar jeg har anbefalet at give denne Busk Plads i Bonderhaver, er det noermest fordi der af Frugterne kan tilberedes en S a ft, der er brugelig paa forskjellig Maade og fremfor A lt i Sygdomstilfæ lde, samt en meget sund og velsmagende V iin. Den sidste laves saaledes: G odt modne Boer knuses og presses, hvorpaa man helder Saften igjennem et Stykke lost uldent T o i paa en Steenkrukke, scetter 1 R stodt Sukker t il hver 2 K S a ft og lader det

79 staae tildækket i 3 Dage. Derpaa helder man den klare S a ft af og fylder den paa Flasker med en Tilsætning af lid t gammel V iin, og den kan da drikkes efter faa Ugers Forlob. Tilsætning af V iin er ikke nodvendig og man kan ogsaa lave den som R ibsvin. Ved folgende Fremgangsmaade forskaffer man sig en Hindbcersaft, som kan holde sig i flere Aar. Efter at man har maset Bcerrene, lader man dem staae i et Fad i 3 4 Dage, derpaa.presses de, og man lader den S a ft, man derved har faaet, staae paa et koldt Sted i 24 T im e r, hvorefter den fyldes paa Krukker eller Flasker, som lukkes med et Laag eller en Prop. De scettes derpaa i en Kjedel, hvori der er Halm paa Bunden og denne bringes paa Ild e n efter at der er heldet noget Vand i den, men dog kun saa meget, at Flaskerne ikke gaae tilveirs. Kjedlen bliver paa Ild e n, in d til Saften begynder at koge, som kjendes paa, at der afsætter sig et hvidt Skum ved Proppen. Naar Saften har kogt i */4 Time, tages den af Ild e n, Flaskerne proppes bedre til og der scettes Lak over Proppen, hvorefter de gjemmes. Denne S a ft v il holde sig aldeles frisk i 2 3 Aar. Hindbærbuskene kan man give P lads paa en af R abatterne eller i et Hjorne af Haven, der maa have vel gjodet og dybt gravet Jord, og Planterne scettes gjerne i Rader med 1/2 Alens Mellemrum i disse; ved Plantningen skceres de ned til i/» Alens Lcengde. Hvert Efteraar bortskcerer man de Skud, der have havt Frugt, og af de unge, der ere skudte frem, studser man lid t af Toppen og lader kun 3 blive ved hver Plante, de andre borttages. Lidt G jsdning maa de have hvert E fteraar. D et store antverpske Hindbcer er et af de bedste. 24. Hvad man kan gfore til en Bondehaves Forskjonnclse. Bonderhaver skulle jo tjene t il N ytte, de skulle fornemlig skaffe alle de Kjokkeuurter, for hvilke der er B ru g ved Madlavningen, den fornodue Humle og give saa megen Trcrfrn g t, at der ikke blot er nok til T o rrin g, til M ost, til at spises som raa, men at ogsaa Noget kan scelges, og jeg har derfor ogsaa forst strcebt udforlig at vise, hvorledes man bedst opnaaer det. Jeg har im idlertid i nogle Bonderhaver, iscer

80 paa Fyen og Lolland, med Glcede seet, at man har begyndt at faae B ie for, at man, uden i mindste Maade at indskrænke Brugen af Haven til nyttige Ting og uden stor Oposfrelse af T id, Arbeide eller Penge, dog ogsaa kan pynte lid t paa den ved at anbringe paa et passende Sted i den nogle P la n ter, der have smukke Blomster. Det var paa disse Steder Konerne og Dottrene i Huset, der hos Prcesten eller fra Herregaardsgartnerne i Noerheden havde faaet nogle smukke og let dyrkelige Blom ster, som de nu pleiede gned stor F o r kærlighed. M ed en stigende Velstand v il Bondestanden ogsaa efterhaanden hoeve sig til et hoiere Udviklingstrin og dermed v il da atter folge en vaagnende Sands for at gjore sig sine Omgivelser ikke blot nyttige men ogsaa behagelige. D et er slet ikke noget ugrundet H aab, at de Exempler, man alt nu trceffer paa i enkelte Bonderhaver, ikke ville komme t il at mangle Efterligning af mange Andre, og jeg tor derfor vel haabe, at de faa Bemærkninger om Havens Forfkjonnelse, jeg her skal tilsoie, ikke ville blive betragtede som overflodige eller hensigtslsse. M ange Prcester ere jo nu ivrige Havedyrkere, og Herregaardsgartnerne have i Almindelighed et stort Forraad af smukke Blomster, som kunne dyrkes paa Friland. D er er saaledes to for Bonden let tilgængelige K ilder, hvorfra hans Kone eller D o ttre uden Vanskelighed kunne faae de faa B lo m ster, de behove til deres Have, hvis Manden trykker sig ved at kjobe dem hos den noermeste Handelsgartner, der i Reglen dog ikke er dyr med saadanne Planter. De S o rte r, der skulle plantes, maa naturligvis voere saadanne, som kunne taale at staae ude om Vinteren og som ikke kroeve nogen besvoerlig Rsgt. De bedste af dem ville vcere: 1) Bonderoser eller Pioner, hvoraf man nu har saa mange smukke i forskjellige Farver, 2) Lupiner eller Ulvefodder, 3) Nelliker, med de smukke og saa godt lugtende Blomster, 4) N atvioler, der jo lugte som Levkoier, 5) P rim ler eller Koedrivere eller Kjoellingetcender, 6) Aurikler, smukke og vellugtende, 7) Riddersporer, 8) Klokkeblomster med hvide eller blaae Blom ster, 9) Studenternelliker, 10) Fingerbsller, 11) Tulipaner, 12) Paaske- og Pintselilier, 13) hvide og brandgule L ilie r, 14) Stedmodersblomster, 15) V io le r, 16) Eng-

81 blommer, 17) Flammeblomster, 18) N a tly s, 19) Asters, l 20) Akeleier. Naar man om Foraaret scetter unge Planter af disse S orter paa et solrigt Sted i Haven, ville de voxe frodigt og kunne blive staaende der i flere Aar. B live de for store og gamle, tager man dem op, deler dem, og planter lid t af hver, efter at have gravet Jorden dybt og gjsdet den lidt. T il de hviere voxende maa man om Sommeren soette tynde Kjeppe eller Stokke, hvortil man binder dem, for at Vinden ikke stal kncekke dem. A f andre S o rte r, de saakaldte Sommerplanter, behvver man blot at saae lidt Fro i Haven om Foraaret, og man v il da faae mange P la n te r, som ville blomstre om Som m e ren. F o r et P a r M a rk kan man hos en Handelsgartner ^ faae rigelig saa mange S o rte r, som der bruges i en lille Have. Noser kan man plante t il In d fa tn in g om en af R a batterne, hvor de ville blomstre godt og see nette ud. M a n tager dem op og deler dem hvert 4 5te A ar. r En Plante, som ogsaa ret egner sig for saadanne Haver, er Georginen med de store i mange Farver skinnende B lo m ster. De tykke Knolde, tages op, naar det begynder at fryse om Natten; man lader dem tvrres paa et lu ftigt Sted, ryster da Jorden fra dem og gjemmer dem i Stalden eller paa et andet S ted, hvor de ikke kunne fryse. Sidst i M a i deler man dem, men passer paa, at hver Stykke har en S pire, og planter dem derpaa i Haven. Hvad jeg derncest ogsaa v il tilraade at give P lads i enhver H ave, er et Lysthns; thi hvor behageligt er det ikke at sidde i et saadant om Eftermiddagen paa S o n - og H e llig- ^ dagene, hvor godt smager ikke Maden der og hvor godt gaaer ikke Passiaren der fremfor i en qvalm Stue. Det kan vcere ganske simpelt og dog svare t il Hensigten at vcere et behagelig t Opholdssted og see net ud. M a n soetter nogle ikke fo r : tykke Stcenger ned i Jorden, binder dem sammen foroven eller man scetter 4 tykkere, 1 i hvert Hjorne af Lysthuset, og anbringer nogle tyndere derimellem ligesom ogsaa ovenpaa de i tykke, for at danne Tag paa det. Derncest lcegger man paa hver af de 3 S id e r nogle tynde tversover de opretstaaende? og binder dem t il disse. N u planter man udvendig ved Lyst- i huset nogle unge P lanter af K aprifolier og Bukketorn, som! -

82 man jo kan faae i Skoven, af Skovranker ((Uam.itis) og vild V in, som enhver Handelsgartner har, og nogle Slyngeroser; de ville da snart dcekke Lysthuset. Eller ogsaa kan man scette H um leplanter, der ogsaa snart ville dcekke Ctcengerne og R u m mene imellem dem, eller endelig nogle Buske af Jasminer, S yrener og G uldregn, hvis bsielige Grene bindes t il S la n gerne; v il man undgaae at bruge disse, kan man hos en H andelsgartner kjobe sig nogle A lm - eller Apernplanter og scette dem temmelig tcet sammen, de ville da efter nogle Aars Forlob have dannet et tcet Lysthus. M en der er dog endnu E t, jeg ikke bor lade vcere at omtale her, da det saa meget bidrager til at give et Huns et venligt Udseende og det er at plante nogle Slyngplanter op t i l Vceggene af Vaaningshuset. Vedbenden, der voxer i S ko vene omkring Trceerne, egner sig ypperligt dertil, ligeledes Kaprifolier, Slyngeroser og iscer vild V in. Den forste Plante voxer fast i M uren uden at skade denne, og de andre kan man let holde ind t il den ved at trcekke noget Tcekkegarn foran dem. 25. Om Trcrplautning paa Landet baade til Nytte og Forffjsnnelse. Skjondt Lysten til at plante Troeer paa Steder, hvor Ploven ei kan gaae, eller som kunne undvceres til Agerbrug, jo vistnok er tiltagen ikke ubetydeligt her i Landet, vel noermest. som en Folge af de Bestræbelser, der fra forskjellige S ider i en Rcekke af A ar ere gjorte for at gjore Fordelene af Trceplantning indlysende, see v i dog endnu saa mangen P let Jord i vort Fcrdrelaud ligge ubenyttet, saa mange Huse og Gaarde paa Landet ligge aldeles blottede for alt Lce imod den stcerke Blcest, der er en af de vcerste Plager, vort Lands Klim a forer med sig, og den dermed folgende Temperaturvexel; der er derfor vistnok endnu tilstrcekkelig Anledning til at fortscette de tidligere Bestrcebelser for at anspore Laudbostanden til at plante Troeer, der baade kunne vcere dem til Nytte ved at levere Broendselsmateriale, Trce til B rug i deres B e d rift, skaffe Loe omkring Bygningerne, og derhos til Forskjonnelse for Egnen, hvorpaa v i jo have Forbilleder i andre Lande, af hvilke jeg her blot skal minde om Skotland.

83 U dforlig al fremhceve alle de store Fordele, som Trceplantning forskaffer, skal jeg her ikke indlade mig paa, da det er gjort saa ofte og saa grundigt af Andre, at det kun vilde blive en Gjentagelse af deres Å dringer, men jeg v il, hvad der efter min Formening er af mere praktisk N ytte, soge at henlede Opmærksomheden Paa nogle af de Trcesorter, som fo rtrin sviis egne sig til den S lags Beplantninger, hvorom der her er T a le, og som ikke ere Skovanlceg, men kun P la n t ning af hvad der i Gartneriet kaldes Grupper eller, naar de have noget storre O m fang, P a rtie r; disse Trcesorter kunne sorteres i tre Afdelinger, af hvilke den Forste omfatter dem, der kunne benyttes til Brcendsel, eller saadanne hurtigt voxende, som i den korteste T id giver den storste Mcengde Brcende, og det ved en K u ltu r, som er uanvendelig i S ko v bruget; den anden dem, som kun levere Gavntrce, benyttes til Snedkerarbeide og forstjellige Redskaber, til Pcele osv., og endelig den tredie dem, fom fo rtrin sviis ere anvendelige til Kurvemagerarbeide. T i l den Forste maa henregnes Folgende: 1) Den sorte B irk,, som man finder i ikke faa Trceplantninger her i Landet; det er et nordamerikansk Trce, der i 40 Aar opnaaer en Hoide af 30 Alen og derover med en 2 3 Fod tyk Stamme. Skjondt den voxer ret godt paa Sandjord, bliver den dog frodigere og kraftigere paa en noget ' svoerere Grund. Dens Ved er som Vrcendselsmateriale lige saa godt som Hvidbirkens, men af alle Birker er den den, som bedst lader sig omplante endog som celdre. 2) Den almindelige Hvidbirk trives paa enhver J o rd,.der ikke er for fugtig, og den egner sig fortræffeligt til at plantes imellem andre Trceer, som ved sluttet Bestand skulle foranlediges til lige og hurtig Vcext. M an har to S orter af den; den ene har glatte, lidt glindsende, Skud, som paa celdre Trceer hcenge nedad, det er Hcengebirken, der trives bedst paa tor J o rd ; paa den anden ere de derimod besatte med korte H aar og staae stivt i Veiret. 3) Den seige B irk er et nordamerikansk Trce, der trives fo rtrin lig t hos os, naar det ikke har altfor to rt Voxested, omtrent som det, Lcerken iscer ynder; det er hurtigt voxende og kan paa 20 A a r blive Alen hoit. V il man selv opelske sine Birketrceer, bor man saae FrOet,

84 som modnes i September, tidlig paa Efteraaret og dcekke det meget tyndt. 4) H v id -E lle n og R o d -E lle n. O m den Forste er et virkeligt dansk Troe eller om det oprindelig har hjemme i Norge og S v e rig, stal jeg her ikke opholde mig ved; Erfaring har loengst viist, at det kan taale det danste Klim a saa godt som noget andet Trce; intet andet fremmed Trce har i samme Grad som Hvidellen bidt sig fast i den danste Jordbund, og det i den G rad, at det er vanskeligt at udrydde den". I Henseende til Frodighed og Noisomhed overgaser den alle andre Træ arter; den giver et storre Udbytte end Rodellen, medens dens Ved har fuldkommen samme Voerd som dennes og den egner sig lige saa godt for fugtig som tor Bund. Disse Egenstaber hos den have foranlediget, at den er blevet meget benyttet til Plantning i Skovene hos os; i den seneste T id have Enkelte begyndt at ansee den for et daarligt Produkt, men den M ening synes dog mindre vel begrundet. Rodellen egner sig t il P la n t ning paa fugtige Steder og man bor foretrække 2 Zaarige P lanter, som afstceres Aaret efter Plantningen og da give en D e l Skud fra Roden. 5) Solvpoppelen er et Trce, der passer ganske fo r trin lig t fo r vo rt K lim a og er meget noisomt, hvad J o rd bund angaaer, thi selv paa Sand bliver det i 60 A a r omtrent 70 Fod hoit med en Stamme af 2*/4 */» Fods Tykkelse; i stjort Leer bliver det i samme T id henved 90 Fod h o it; derimod synes det ikke om fugtig Grund. Andre gode Egenstaber ved det ere ogsaa at det trives under Trykket af andre Troeer og dets smukke Udseende; men staaer det i Ncrrheden af dyrket J o rd, stroekker det sine lange Rodder, hvorfra der skyder talrige Rodstud, ind i denne, hvorfor det maa holdes ude derfra ved en dyb G ro ft. Foruden at dette Trce i kort T id leverer en stor Mcengde Broendsel, er dets Ved, paa Grund af dets Hvidhed, meget anvendeligt til Gulvbrceder og andre Ting. 6) Den graa Poppel er lige saa anbefalelig. 7) Den kanadiste Poppel er et af de haardforeste og hurtigst voxende Trceer, v i have. Paa mager, men dog ikke for to r, ja selv overskyllet J o rd, bliver den i A ar 90 Fod hoi, og dens Vcext vedbliver at voere frodig i omtrent 110 A ar. V e l giver dens Ved ikke et saa

85 godt Broendselsmateriale, som de mere haardvedede S orter, men Plantningen af dette hurtigt voxende Trce er dog at anbefale i alle Egne, hvor der er M angel paa Broende, og til alle smaae Landeiendomsbesiddere, hvis Forhold maa foranledige dem til at foretrække et mindre godt Brcendselsmateriale, som de kunne faae saa godt som fo r I n t e t, fo r det bedre, de skulle betale i dyre Domme. 8) Den sorte Poppel giver af alle Poppeler det bedste Broende, og paa ikke fo r mager og los Jo rd bliver den h u r tig t et stort Troe, hvorimod den ikke trives godt paa S and. ll) Hvidbogen eller Avnbogen; den trives paa meget forfkjellig J o rd, der blot ikke er altfor mager, ja selv i en B o n ite t, der er saa stiv, at andre nyttige Troesorter ikke ville voxe godt deri, udvikler den sig upaaklageligt. Vcexten af den er af N a tu r noget langsom og den bliver kun omtrent 40 Fod hoi. 10) Lon, Ahorn indbefatter tre A rte r: Valbirk-Lonnen, den hvide Ahorn, den spidsbladede Ahorn eller den svenske Len og Nauren. De to forstnoevnte blive de hoieste, voxe hurtigt og trives ncesten paa al S lags J o rd, der ikke er for mager og to r; men Valbirk-Lonnen er dog noisomst. Den tredie bliver lavere. Ahornenes Ved er et lige saa godt Broendsel som Bogens og ligeledes meget anvendeligt som Gavntrce for Snedkere, Dreiere osv. D er er dog endnu en S o rt Ahorn, som jeg troer fortjener at benyttes ret hyppigt i saadanne Beplantninger, som jeg her har for D lle; det er S o lv - Ahornen, thi jeg har i Nordtydskland seet den voxe frodig ved Siden af E l paa fugtig Bund og trives bedre end de andre Ahornarter paa tor Sandjord. Dens Ved er ikke blot meget fast og derfor et ypperligt Brcendsel, men har ogsaa en meget smuk Farve, hvorved det bliver saa anvendelig t til forfkjelligt Snedkerarbeide og derfor er let afsætteligt. Froet af Ahornen modnes i.s eptem ber October og maa helst saaes samme Efteraar 11) A lm, M 'pern. Den almindelige A lm, den spredte og den amerikanske ere de tre Arter, der meest fortjene at anbefales til hyppig Plantning, fordi de trives bedre end de fleste andre Trcesorter paa den stiveste Leerjord, taale bedre, endog end Linden, at omplantes i en celdre A lder, befinde sig vel im ellem andre Troeer, der ikke trykke dem a ltfo r meget, og taale

86 selv den haardeste Behandling med Oxe og S av. Freet bsr saaes strax efter at det er modent i J u n i. 12) Asken, iscer den almindelige, er et Troe, der, saa vel paa Grund af Vedets Voerd som Broendsel, (det staaer ikke meget under Begebroende), som dets Anvendelighed til Gavntroe, bor komme til Omtale her. M en ligesom ved Poppelerne bor man holde den borte fra Udkanten af dyrket J o rd, da den gaaer saa vidt med sine Rsdder. Den v il ikke udvikle sig ret frodigt uden paa en kraftig, ikke for to r Jordbund. Froet af den modnes i October og behandles som Ahornens. 13) Egen. N aar jeg her ikke anbefaler de to hos os almindelige Egesorter, Drueegen og Stilkegen, og heller ikke Bogen t i l almindelig Anvendelse i de mindre B eplantninger, v i her omhandle, da er min G rund dertil ene den at disse Troesorter behove saa lang T id til at udvikle sig l i l en saadan Storrelse, at det kan betale sig at fcelde dem. I Skovbruget have de deres store Betydning, hvorimod neppe i mindre P a rtie r; men paa den anden Side kan der heller ikke gjores nogen begrundet Indvending imod at anbringe nogle enkelte Exemplarer af dem imellem de andre Trceer, da de jo udmcerke sig ved en stor Skjsnhed. T il Forskjonnelse af saadanne Beplantninger ville nogle andre Arter af Ege bidrage i endnu hoiere G rad og som saadanne skal jeg her ncevne den rode Eg, der kroever til frodig Udvikling en ikke for let, frugtbar J o rd, men ogsaa er temmelig hurtigt voxende paa en saadan, og den skarlagenrode Eg, der kroever samme Forhold og ligesom de andre udmoerker sig ved en proegtig rod Lovfarve om Efteraaret; begges Ved skal voere lige saa godt som den almindelige Egs. Den i Henseende til Jordbund noisomste Eg er den stumplappede, der voxer ret frodigt endog paa tort Sand og har godt Ved; den hurtigst voxende Eg er Farveegen, saaledes kaldet, fordi dens Bark farver Loeder g u lt, da den i 60 A ar bliver 60 Fod hoi, derhos trives den paa mager J o rd. A f Naalelrceer er der flere, som maa tages med i denne A fde ling, og de vigtigste af dem ere: 14) Den almindelige F y r; den er et af de bedste Trceer fo r dyb Sandjord og er hurtigt voxende. D a den har et stoerkt Naalefald, bidrager den t il Forbedring af en slet J o rd.

87 T il Plantning bor man foretrække eetaarige Planter og den foretages om Foraaret, eller i September October. 15) Den ostrigfke F yr er et meget haardfort og derhos smukt Troe, der trives godt endog i svcer Leerbund, hvorpaa der er tilstrækkeligt B eviis paa flere Steder hos os, blandt andre i Haveselskabets Have, hvor der nu i henved 20 A ar har staaet to store Exemplarer, som have udviklet sig t il en Skjonhed, der vcekker Interesse hos Enhver, som besoger Haven, og Undergrunden paa deres Voxested, som er la v t liggende, bestaaer af en blaaleersagtig B landing; men man seer dog ogsaa mindre store Troeer af den paa mager S a n d bund. 16) Den stive F y r, et nordamerikansk Troe, som paa fugtig Jord bliver Fod h v it, paa tor derimod kun henved 4 0, er en anden S o rt F y r, der fortjener at blive almindelig plantet hos os; th i den er meget noisom i Henseende til Jordbunden, ja man kan med Ret sige om den, at den voxer paa al S la g s J o rd, og dens Ved er et fortræ ffelig t Broendsel, ligesom det ogsaa er mere harpixholdigt end nogen anden S o rts. 17) O g endelig er der endnu en F y r, som jeg maa tage med her, da den i mange Henseender kan stilles ved Siden af den sidst noevnte, men adskiller sig dog voesenlig fra den derved, at den ikke gjerne v il have fugtig Grund at voxe paa. D et er den vellugtende F yr. O m Plantningen af disse S orter gjcelder hvad der er sagt om den almindelige F yr. V i komme nu til den anden Afdeling eller de S orter, som det ikke svarer Regning at benytte til Broendsel, men som dog ere meget anvendelige til Gavntrce, t il forfkjellige Redskaber, til Skafter, Poele, S to lp e r, til Snedkerarbeide osv., og saaledes have ikke ringe Voerd, enten derved, at Eieren selv kan benytte dem i sin B edrift eller soelge dem til gode Priser. D e, som ere bedst tjenlige til Poele, Stolper osv. have fo r- fkjelligt Voerd, eftersom de formaae at modstaae Veirligets Paavirkning eller holde sig friske i Jorden i loengere eller kortere T id. M a n har samlet en Deel Erfaringer om de forfkjellige Sorters Varighed, og jeg skal her meddele en kort Oversigt over det deraf uddragne Resultat.

88 A f folgende Troesorter vare 4 Tommer tykke Pcele, som stode i Jorden med deres halve Lcengde, afraadnede lige ved Jorden efter 5 Aars Forlob: Nsdbog, Avnbog, Hvidel og R o d e l, Asp, S ortpoppel, Pyramidepoppel, alle P ile, Hestekastanie, svensk Lsn, Solvpoppel; efter 8 Aars Forlob var det Samme Tilfceldet med Pcele af A lm, Ast og Valbirk- Lon; efter 10 Aars Forlob vare Pcele af Eg, F yr og G ran ganske faste i Vedet, baade over og i Jorden, kun S plinter viste S p o r af Naadenhed, medens efterfolgende vare aldeles friste: Lcerk, ucegte Acacie, Livstrce og Z irb e lfyrre n ; efter 14 A ars Forlob vare Pcelene af alle de i de to sidste A f delinger ncevnte S orter endnu ikke stoerkere medtagne end at de kunde benyttes t il at anbringes som Pcele ved nylig plantede Trceer. En anden E rfa rin g, man ogsaa har gjort paa forstjellige S teder, men som vistnok er langtfra at vccre a l mindelig bekjendt, er den, at B ygnings- og Gavntommer t i l deels beskyttes for Angreb af Insekter derved, at man retter det til fra den forkeerte Ende eller med den nederste D el af Stammen vendt opad. M a n har lagt Mcerke t il, at Broeder og Lcegter, som vare anbragte i horizontal eller nedadvendt R etning, have holdt sig langt lcengere end de, der laae i andre Retninger, iscer naar Orme hjalp med til at odelcegge dem, ja det har endog viist sig, at Trce, som alt var temmelig stcerkt angrebet af O rm e, er blevet forstaanet for videre Odelceggelse blot ved at det blev vendt om. Jeg stal nu anfore de vigtigste af de Troesorter, hvis Ved kan benyttes til grovere B ru g, eller de grovere G avntrceer. 18) Den ucegte Acacie. E fter alle h id til gjorte E rfa ringer er denne det varigste af alle lovfceldende Trceer, og det bedste B eviis derpaa er vel, at Pcele, som i 10 Aar have staaet i gjcerende G js d n in g, hvis odelceggende V irk ning paa a lt Trce er bekjendt, ikke have lid t noget derved; men det er dog kun celdre, tyveaarige, Trceers Ved, der er saa varigt. Staaer den ikke paa et Voxested, hvor der er Vand i Undergrunden, er den ogsaa saa haardfor, at den aldrig beskadiges af Frosten, og staaer den i toet Bestand imellem andre Trceer, iscer A lm og Lcerk, faaer den en lige Stam m e og Grenene brcekkes ikke saa let af Vinden. M a n har fremhcevet som en Ulempe ved dens Ved, at det

89 let revner, men det kan man forebygge, naar man fkcerer Stammen og Grenene i passende Stykker eller spalter dem strax efter at Trceet er fceldet. Den voxer vel paa Sandjord, men dog kun frodigt i Ungdommen og bliver ikke over 60 A ar gammel, hvorimod den udvikler sig langt bedre og bliver celdre paa en dyb, noeringsholdig Bund. D et er et Troe, der fortjener den hyppigste Anvendelse i alle Beplantninger. 19) Loerketroeet er hurtigt voxende paa ikke altfor mager og fugtig J o rd, men trives dog ogsaa paa en med lid t Leer blandet Sandjord. Dets Ved er uoesten lige saa varigt som Egens og anvendeligt t il mange T in g, som S to lp e r, Stoenger, Sveller, Planker, Broeder, Tøndestaver, Vandrender osv. Im ellem Lovtroeer udvikler det sig meget fro d ig t, men maa have Plads til at udbrede sine Grene frit, og da det kaster sine Naale om Efteraaret, er det jordforbedrende. Nogle S orter G ran: 20) AZdelgranen leverer ogsaa udmoerket Gavntroe og trives godt imellem Lovtroeer paa ikke altfor svoer J o rd, saa at den i Lobet af 50 A a r bliver 120 Fod hsi. Dens smukke Form bor ogsaa skaffe den hyppig Anvendelse i mindre Plantninger. Den nordamerikanske Hvidgran bor heller ikke forbigaaes her, da den er den noisomste og haardforeste af alle Gransorter og dens Ved fo rtrin lig t, og heller ikke den almindelige Rodgran, der trives bedst paa en temmelig let, ja endog stenet, ikke dyb Jordbund. A f de i forste Afdeling noevnte S o rte r hore folgende ogsaa til denne: den almindelige og den seige B irk, hvis Troe benyttes meget af Hjulmcend og Bodkere, Avnbogen, hvis faste Ved er fortræffeligt til alt Vcerktoi, der er udsat for meget S lid, den almindelige Ask, hvis Ved benyttes af H ju l magere, Snedkere og til mange Redskaber, Skafter osv., den almindelige og den amerikanske A lm, hvis Ved er saa tjenligt til forskjellige T in g, der enten ere udsatte for stadig Torhed eller Fugtighed, og endvidere Egene. O m Bogen bor jeg her ikke undlade at bemoerke, ak den leverer godt Gavntroe for Hjulmcend, Mollebyggere og andre Haandvoerkere. S o rte r, som levere Gavntroe t il finere B ru g, ere: 21) Skyrcekkeren, et chiuesisk, men hos os aldeles haardfort Troe, der endog paa mager Sandjord i Lobet af 25 A ar kan blive 80 Fod h o it; dets Ved er godt brugeligt

90 til M o b le r, da de faae en smuk Farve, have en smuk Aaretegning og lade sig godt polere. 22) Den sorte V alnod, der paa ringere Bund dog opnaaer en Storrelse af 40 Fod og en 3 Fod tyk Stamme, og hvis Ved er saa sogt t il forstjellige T in g, iscer Gevcerstcefter. 23) Den graa V alnod, der gjerne v il have lid t bedre J o rd end den foregaaende. 24) Hestekastanien, der kun trives godt paa ikke for mager J o rd, og hvis Ved er meget sogt, iscer af Snedkere. 25) Den almindelige Lind og den bredbladede, der trives paa temmelig ringe J o rd og give et godt Udbytte af Trce. 26) Buxbom, en stedsegron haardfor Bust af Fods H oide, hvis Ved benyttes meget t i l forstjelligt Snedkerarbejde. 27) Guldregnen og Alpe - Guldregnen; begge ere meget haardfore og deres haarde, smukke Ved bruges meget af Dreiere. 28) A f de forstjellige S orter T js rn, som kunne komme i Betragtning her, ere den almindelige H v id tjs rn, den med sorte Prikker paa de store, rode Boer og den rode de vigtigste. De forstjsnne Enhver Beplantning, og deres haarde Ved bruges t i l mange S la g s Redstaber og af Dreiere og Snedkere. 29) Axelved trives bedst paa ikke for fugtig Bund og dets B ed, som er seigt, bruges t il Mastiner, Skafter og af Dreierne. H e rtil maa endnu fsies af de tidligere ncevnte: Valbirk og svensk Lon, hvis Ved bruges til Valser, indlagt Arbeide, musikalske Instrumenter osv., solvbladet Lon, hvis lysegule, sine, faste Ved soges af Snedkere og D reiere, den almindelige B ir k, der har et fo r de samme Haandvcerkere meget brugelig t Ved, og Avnbogen, hvis Ved altid gjerne kjobes af Dreiere og Billedstcerere. Den sidste Afdeling omfatter de Troesorter, der meest benyttes af Kurvemagere og tildeels E odkere; de ere fornemmelig P il og Hessel. Dyrkning af gode S orter P il paa Jord, som dog ikke benyttes, bor vistnok ssges fremmet paa alle M aader, da den betaler sig godt, idet de ved jevnlig S tevning give en stor Opvcext igjen, der dels kan scrlges til de ncevnte Haandvcerkere, dels bruges til Brcendsel og Redstaber, Baandstager, S kafter, S taver osv. S o m de bedste S o rte r t il dette B ru g ere anerkjendte:

91 den hvide P il, Skjorpilen, Baandpilen, Guldpilen, den finttakkede P il, Purpurpilen, Rodpilen, G latpilen, Vidiepilen, G arverpilen, hvis B ark bruges af Garverne i Stedet for Egebark, og den kaspiske P il. T il at disse Pilesorter skulle udvikle sig ret Yppigt horer, at de scettes paa et fo r dem passende Voxested og i en J o rd bund, de holde a f; en god Plads fo r dem ere alle la vt lig gende Steder, der ere fugtige, uden dog at have altfor hoit staaende Grundvand, og hvor der findes en dyb Jordbund af S a nd, Mudder og forraadnede Plantelevninger; ligge de saaledes, at de af og til oversvommes, er det saa meget desto bedre. Paa svcer Leerjord og svampet Mosegrund, iscer naar denne er meget rig paa J e rn, give de et lidet tilfredsstillende Udbytte, hvorvel de der voxe ret frodigt i nogen T id, men de begynde snart at raadne indvendig fra. H ar man et Stykke J o rd, man v il benytte til en P ileplantning, og det viser sig at vcere meget fugtigt i Bunden, maa man forst troekke nogle aabne G rofter igjennem det, thi at lcegge V andafledningsror v il blive fo r d y rt; de anbringes med et M ellem rum af 6 12 Alen i Forhold til Jordens Vandrighed, gjores 2 3 Alen brede og saa dybe som mulig. For at spare saa meget som mulig paa Arbejdskraften ved Anlceget kan man afscette de Rcekker, hvori Pilene skulle plantes, med 4 6 Fods Mellemrum og ploie dem op Tommer dybt med Reolploven. Forbyde Terrainforholdene Brugen af Ploven, maa man tage sin T ilflu g t til den dyrere Behandling af Plantelinierne med Spaden; men hvad enten man benytter den ene eller den anden Maade, maa Arbeidet udfores om Efteraaret, for at man kan komme til at plante tid lig t om Foraaret. En god Forsigtighed er ikke at blande forfkjellige S orter imellem hverandre, men plante hver for sig i egne Rcekker. T il Scetning bruger man Stiklinger af 2 Zaarige Pilegrene af 1 14/2 Fods Lcengde, som skceres kort forinden man v il bruge dem, eller hvad der er at foretrcekke, om Vinteren, hvorefter de indslaaes i J o rd. H vor toet man skal scette Stiklingerne sammen beroer paa det B ru g, man senere v il gjore af Planterne; v il man kun have Vidier til Kurvefletning, planter man toet, eller med 1 1*,2 Fods M ellem rum, hvorimod man giver 2 3 Fods Afstand, naar man v il bruge stcerkere Skud af

92 l >»i -!> ' U ^ ' ^i! i k ' dem. Stiklingerne scettes paa skraa i Jorden og saa dybt, at kun et P a r Tommer af dem blive synlige over den. En anden M aade, som nyere E rfaring har viist at vcere hensigtsmæssig, er at lcegge Stiklingerne ned i Jorden; med Spaden eller Hakken gjsr man et H u l i Jorden af */2 Fods Dybde, og heri lcegges Stiklingerne fkraat ned. Den senere Pasning bestaaer vcesenligst i Reenholdelse af Jorden i Linierne, ved Hjcelp af Haand- eller Hestehakke, Efterplantning af de udgaaede S tiklinger, en stcerk Beskcering af de fremkomne Skud i det andet Efteraar efter Plantningen, og den fortsattes regelmæssigt hvert A a r; den har et dobbelt Form aal, for det Forste at skaffe tilveie lange og stcerke Skud t il forjkjelligt B rug og derncest V idier til Knrvemagerarbeide, hvilket opnaaes ved at borttage alle de svagere Skud, og kun lade de stcerkeste blive siddende. Ved denne Behandling kunne saadanne Anlceg give et godt Udbytte i over 20 A a r, og hvor godt de forrente sig har.jeg erfaret paa flere Steder i Tydskland, blandt andre ved S tettin og Kustrin, hvor Forpagterne give R d lr. om Aaret i A fg ift for omtrent 1 Tonde Land af saadanne Beplantninger, og de staae sig godt derved. En anden Anvendelse af P ile er til Hegnplantning, hvad der jo ikke er ualmindeligt hos os, og benyttede paa den M aade give de ogsaa aarlig en D e l V id ie r t il Kurve og Baand. Paa fugtige Steder er Vandpilen den bedste til dette B rug og ncest den den hvide P il, Graapilen, S kjorpilen, Baandpilen, Kurvemagerpilen, Rodpilen og Vidiepilen; paa to r G rund er den bedste P il den spidsbladede. En tredie er til Lceplantning og til at faae Brcendsel og Gavntrce af dem. E r Jorden, hvorpaa de skulle voxe, stiv Leer, bor man ubetinget foretrcrkke til Plantning unge Planter tiltrukne af S tiklinger, men paa lettere Jord benyttes S tangfatning eller Plantning af storre Pilegrene af 4 6 Alens Lcengde, som scettes i H uller af 1 1*/s Fods Dybde, der om mulig fyldes med god los Jord og Grenene fastholdes med Pcele, indtil de ere rodfaste. I det andet Foraar efter Plantningen studses de eetaarige Skud til '2 */s af deres Lcengde, men de stcrrke lades urorte i dette som i de paafolgende A a r, i hvilke kun Sideskud paa Stammen affkceres. T il S lu tn in g skal jeg ncrvne Hesselen, der saa vel egner

93 sig til Underskov og Hegn og kan hugges med aarig O m drift. Dens Skud benyttes til Stoenger, Tondebaand, Baandkjeppe, Humlerafter, Skafter, Kurve osv.; Dreierne ville gjerne have Roden af den, og K ul af den benyttes til Krudt. Den voxer vel paa tor, mager Jord og i Skygge, men bliver kun frodig i en kraftig, ikke fo r tor Bund. Jeg har i Ovenstaaende kun omtalt saadanne Trcesorter, som kunne faaes til en billig P riis i enhver Planteskole her i Landet.

94 . - E.. '/ 7 7 ^ 7. M, ' 7 -M ^ «. -, -, ? r -- - s> ^ 1. > ' 7' -,. '-: '-" 7.7V^.. - ''.. ^ ' 7. 7 ^ <-q v. ^.7. ' 7. ' U im ' ;<i ^ ' ' ' '' ' -' ^7 ' ^ /. ' ^ ' 7 ^ '... 7 ' W "./)«V -.' - ) '!'> c? '. ' l >77..^"L-2. e..". 7)t- - L ^ttrrr.s: l - - HA- ^ ' M -W'. '. 7^,z 7. >. j ^,,.... ^. j. ^.. E. ". ' - «^, -;, n >'rs: i? :-7 ^ 17 4«1'Z7 ^ D l ' ' k ^ - 'i'^'/;^':5,'.5> ^. 7 - ^..?. ^ /., ' ' ^... '..77 7v^l' '" ',i L! r.5.' '^ -'^ 7^--^ >".> ^r'r r--.»^ '> ''-s?riwm^' ^ -D -7 -'- 7".? j'.isl -s."^ 7:.7^I)Y' MG:i4'^.'' M 'j'i'/ -, '.. ^.» >. -.?..' ' > - ^»'-'.E.» ^ -.,. 2 -'. ^ 5 ; - K N / '>''-t... ^ 7 ' M - > ^ ' 7M>7. -^v.. > ' -/ ',''? > ". '. :W-4^' ^^ - > -. ' ,.,.-''-i 7 /c.. -,>- ^. 2^ 7',.' 7 ->-^-' ' v ^ ' '' '. ' ' ^ '' 5 -x'-.m!7. '> 7 7/.; ^ ^ ^.j, " '5j ' 4>^-7 ' '/t-.^-. r < '.? ^^. > > - " ^ !.. ^ V. '»» '* I. H<? - '. ". >--^ '.,<. './7-7-. ' E M '. -7.7'V " ^ 7.- '77>7.vr?..^ " 7i'7G K'.>7.-'M.7 ^.'- ^ '. V-.' l -'.I» ' -l.,... '.>7 r , ^ M v..'7."d^7m -'.O ^^ -U t-zm 7- ^ "v '>-' > ' i ^ "z^ M ^ 77 il ' " ' " ' '.2.'7^ -' ^ -. 7^7-- " V'-. ^ ^ ^ > ^7 77^. ^ 7^ v.^...77mv ' ^ 7 ^ 7 M W '7 7 ''7 W U - ' ' M 7- ' ^>7./'. 7^ 4 M W M "L.^7 7 ^....7.^ ^ 7' ^ :.. ^..7^... ', 7- W Mv, - ^D ^-7 ' ' ''" 7d7v"^^^^^ -.- -e' '- «7»^'7-. 7-^5 --'7..,7,..«^. > - E ". ^ ' ' -^ 7!^.7 '->'^-7' 74>>' 7 ' ' E-^. 7,.. ^7S>7-7.->>7V V- / 7..- ^ L Z» N N M M 7 M, M E.

95

96 1 i? 'i 1- ><! «1 z i '! i! > i-l i >, VI /> '

97 ,.--»-AB '-^Ad. X ^ - ^.?' 4^?- ^ ^..' ^..'^ 'qtz ' ^ R --- -'-2^^- E ^ W

98