Udvalgte emner fra høringssvar Høringssvar Administrationens

Transkript

1 Inklusionsstrategi høringssvar opdelt i overordnede temaer Udkast til Inklusionsstrategien har været i høring fra den hos Skolebestyrelserne, Områdebestyrelserne, klubbestyrelserne, Handicaprådet, Autismeforeningen og MED-udvalg. Der er indkommet 39 høringssvar. Til venstre i oversigten fremgår udvalgte fællestræk og temaer fra høringssvarene. Næste kolonne viser hvem der har indgivet dette høringssvar, og derefter kommer administrationens kommentarer. Til højre ses hvor kommentarerne indgår i dokumentet. De udvalgte høringssvar og kommentarer er af praktiske hensyn opdelt således, at de følger strategidokumentets opsætning. Dog er hele områdeledergruppens høringssvar af oversigtsmæssige årsager placeret bagest i skemaet. Indledning Ejerskab og inddragelse der er savnet en bred involvering og inddragelse i forhold til strategien. Ligesom der er udtrykt undren over hastværket med at få strategien vedtaget. Lærere og pædagoger ønskes inddraget i det videre arbejde med at udarbejde en egentlig strategi og handleplan for inklusion. Indledning En del høringssvar påpeger, at inklusionsstrategien er alt for overordnet og upræcis. Strategi, vision, politik er blandet sammen en vision har mål og en strategi er den langsigtede planlægning hen mod målet. Taktikken (handleplaner) er knyttet til de nødvendige handlinger for at opnå planens eller målets delmål. Konkrete beskrivelser af, hvordan inklusionsstrategien ønskes implementeret. Hvem hvad hvordan? Danske Handicaporganisationer i Handicaprådet Skolebestyrelser MED-udvalg Områdelederne, CSD osv. SKB Balsmoseskolen SKB Boesagerskolen MED Hampelandskolen Tale-hørelærerne, PPR Egedal Lærerkreds Handicaprådet DH Egedal Ganløse /Slagslunde SKB Balsmoseskolen SKB Boesagerskolen SKB og MED Bækkegårdsskolen SKB og MED Hampelandskolen SKB Stengårdsskolen SKB og MED Toftehøjskolen MED Veksø Skole Tale-hørelærerne, PPR Egedal Lærerkreds DH Egedal Det blev politisk besluttet på udvalgsmøde i februar 2014 at gå videre med høringen af inklusionsstrategien uden at involvere yderligere interessenter. Lærere og pædagoger bliver inddraget med det videre arbejde lokalt. (Se også nedenstående kommentar.) Det har været administrationen intention, at vision og strategi skulle være overordnet med en fælles pejling for udviklingen, og samtidig give plads til lokalt udarbejdede principper og handleplaner efter de enkelte skoler og institutioners behov og status. Udvalgte emner fra høringssvar Høringssvar Administrationens kommentarer Henvisning til grupperinger og sidetal Indledning Side 1 Indledning Side 1-1 -

2 Egedal (DH Egedal) foreslår dokumentet ændres til Egedal Kommunes vision for inklusion. Layout i lækkert design ønskes. Stadig et arbejdspapir. Dokumentets størrelse og opbygning ønskes kortere, mere præcis og med færre punkter Den fælles tilgang til inklusion det kan ikke opstilles som en sandhed, at inklusion giver værdi for alle. Status for arbejdet med inklusion savnes evaluering årlig redegørelse ønskes. Plus en beskrivelse af succeskriterier. Konkrete mål for, hvordan strategien bliver implementeret i praksis savnes. Plan for hvad man skal gøre lokalt er vigtig som næste step. SKB Ganløse/Slagslunde MED Ganløse/Slagslunde MED Toftehøjskolen MED Hampelandskolen Ølstykke 1 SKB og MED Bækkegårdsskolen SKB og MED Maglehøjskolen SKB og MED Lærkeskolen MED Søagerskolen SKB Toftehøjskolen Center-MED, CSD DH Egedal Sætningen i indledningen kan slettes. Forslag til effektstyringsramme kan vedhæftes som bilag. SKB Stenløse/ Veksø MED-udvalg Ølstykke 1 Ganløse/Slagslunde SKB og MED Hampelandskolen SKB og MED Stengårdsskolen SKB Toftehøjskolen Tale-hørelærerne, PPR Psykologgruppen, PPR Center-MED, CSD Egedal Lærerkreds DH Egedal Effektstyringsramme kort sigt, mellemlangt sigt og lang sigt er udarbejdet som bilag. Indledning Indledning Indledning Bilag 1 effektstyringsramme. Skal med som bilag

3 Plan for kompetenceudvikling savnes. Forpligtende indsatser, der kan bakke skolen op i deres arbejde med at være mere inkluderende savnes. Ølstykke 2 SKB Balsmoseskolen SKB Boesagerskolen SKB og MED Bækkegårdsskolen SKB og MED Ganløse/Slagslunde SKB og MED Hampelandskolen SKB og MED Maglehøjskolen SKB og MED Stengårdsskolen SKB og MED Søagerskolen SKB og MED Toftehøjskolen MED Veksø Skole Egedal Lærerkreds Fremkommer særskilt. Er nævnt under vi udvikler vores kompetencer side 5 Hvordan vil kommunen konkret sikre, at forældre til børn med særlige behov får den rette støtte til deres børn? Og hurtig ageren i tæt dialog med forældrene. Videnoverdragelse til f.eks. vikarer. Ganløse/Slagslunde MED Veksø Skole DH Egedal Henføres til strategiens side 4 Vi skaber sammenhæng Anbefaler en tilføjelse, som retter sig mod de marginaliseringstruede børn og unge for at understrege at disse nås og at Egedal Kommune har et særligt fokus på disse. MED Ung Egedal Side 4 Vi skaber sammenhæng i arbejdet med inklusion Præcisering af tildeling af ressourcer penge følger barnet? De økonomiske ressourcer skal følge med og beskrives hvordan. Ølstykke 1 MED-udvalg Ølstykke 1 område 2 MED-udvalg Ølstykke 2 SKB og MED Boesagerskolen MED Ganløse/Slagslunde SKB og MED Magle- Faglighed og kvalitet 4-3 -

4 Sammenhæng mellem faglig kvalitet og økonomi foreslås skilt ad. Hvad betyder sætningen: Løsninger, som ikke nødvendigvis som udgangspunkt passer ind i vores organisatoriske og faglige områder. Evidensbaseret viden ift arbejdet med inklusion Hvad menes der med dokumentation? Tidlig indsats: Forslag om at screene børn i 3-års alderen for andre udviklingsmæssige pejlemærker, f.eks. evnen til at indgå i socialt samspil. Visitationsprocedurer hvem tager beslutning om hvad? Ønske om inddragelse af de professionelle omkring barnet og give dem stor indflydelse på den afgørende beslutning. Bekymring for lange sagsforløb. Hurtig udredning ønskes. Visitation til støtte eller andre skoletilbud ønskes adskilt fra økonomiske incitament modeller. Det tværfaglige samarbejde ønskes tydeligt beskrevet og prioriteres hvad menes der med tværfaglig vurdering? højskolen SKB Stengårdsskolen MED Søagerskolen SKB og MED Toftehøjskolen Tale-hørelærerne, PPR Egedal Lærerkreds MED-udvalg Ølstykke 1 Ølstykke 2 Ganløse/Slagslunde SKB og MED Lærkeskolen Egedal Lærerkreds Psykologgruppen, PPR MED Bækkegårdsskolen MED Toftehøjskolen Psykologgruppen, PPR MED Balsmoseskolen Ganløse/Slagslunde MED Hampelandskolen SKB Stengårdsskolen Egedal Lærerkreds DH Egedal MED Hampelandskolen Psykologgruppen, PPR Administrationen foreslår at ændre overskriften og tage økonomien ud, så det er adskilt. Faglighed og kvalitet side 4 Rettet til ny tekst Side 5 Det kan overvejes at tilføje procedurerne i strategien. Det tværfaglige samarbejde er i fokus med Børneog ungeteam. Side 5 Vi dokumenterer den udvikling. her bør det fremgå Vedrører strategiens side

5 Hvad er: S. 7 Løsninger, som ikke nødvendigvis som udgangspunkt passer ind i vores organisatoriske og faglige områder. Administrationen foreslår denne sætning fjernet. Betydningen ligger i ordene nye løsninger i foregående sætning. side 5 fjerne sidste sætning i 4. dot Fællesskabet bliver nævnt mange gange hvad er fællesskabet? Vigtigere det er givende, end lokalt. Hvem er vi? Områdelederne ønsker fællesskabet nævnt som meningsfulde og ikke forpligtende som nævnt. SKB Hampelandskolen SKB Søagerskolen Egedal Lærerkreds MED Toftehøjskolen Områdelederne Vi er alle medarbejdere i Egedal kommune. Administrationen anbefaler, at ændre forpligtende til meningsfulde., samt mål for inklusion side 6. Metode er nævnt tiderne ændres også disse ønskes fjernet SKB Ganløse/Slagslunde SKB og Med Lærkeskolen Psykologgruppen, PPR Administrationen foreslår, at metoderne tages ud af strategien. Fjerne bilag. Slette s. 10 Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse. s.11 Karsten Hundeide og de 8 samspilstemaer. Støttepædagoger ønskes bevaret kaldes nu ressourcepædagoger. Ølstykke 1 Specialpædagogisk Team Støttepædagoger ændres til ressourcepædagoger Side 10 Fokus og beskrivelse af overgang fra dagtilbud til skole ønskes tydeliggjort SKB Stenløse/Veksø MED-udvalg Ølstykke 1 Bør overvejes indsat i strategien. Foreslået i strategien at samarbejdet beskrives og dokumenteres på hjemmesiden. Dagtilbud side 8 De fysiske rammer skal være fleksible og nødvendige. I skolegården ønskes overskuelige miljøer. Personaleressourcer og tid til inklusionsarbejdet skal være til stede. SKB Stenløse/Veksø område 2 SKB og MED Balsmoseskolen - 5 -

6 Bekymring for arbejdsmiljøet. SKB Boesagerskolen SKB og MED Ganløse/Slagslunde MED Hampelandskolen SKB og MED Maglehøjskolen SKB og MED Lærkeskolen SKB Stengårdsskolen SKB og MED Søagerskolen MED Toftehøjskolen Tale-hørelærerne, PPR Center-MED, CSD DH Egedal Hvilke børn skal inkluderes? Inklusion må ikke blive til eksklusion for den enkelte elev, ikke alle kan rumme fællesskabet. Inklusion må ikke føre til, at andre forældre flytter deres børn. Er børn i specialklasser inkluderede eller ekskluderede? DH savner, at Egedal kommune forholder sig til de helt specifikke vanskeligheder børn med handicaps har. F.eks. udlevering af medicin, træning osv. Ølstykke 1 MED Søagerskolen MED Toftehøjskolen DH Egedal Når vi taler om nogle bestemte børn, taler vi så i virkeligheden om inklusion? Administrationen mener, at forskellighed er det normale. Alle kan lære. Det vil være kontekstafhængigt, hvad behovet er. Vi skal have læringen i fokus. Vedrører inklusion i skolen side Der kunne have stået følgende i strategien: - Visitation til støtte, andre skoletilbud eller specialundervisning foretages i et forum, der ikke er underlagt totalrammestyringen eller økonomiske incitamentmodeller. - Aflastningsmuligheder, der kan tages i brug, straks en elev ikke magter at være en del af fællesskabet i klassen eller udenfor klassen. - At der udarbejdes en handleplan for de elever, der inkluderes, den udarbejdes i samarbejde mellem lærere, ledelse og i samarbejde med forældre og evt. elev. - Klassekvotienten nedsættes, hvis der rummes elever med særlige behov. MED Balsmoseskolen Egedal Lærerkreds - 6 -

7 - Der skal være mulighed for tolærerordning, særlig støtte af kompetencemedarbejder i de tilfælde, det er nødvendigt. Det skal fremgå af handleplanen. Medarbejderne får relevant supervision i forhold til den enkelte inklusionsopgave. Hvilke redskaber og adgang til specialister har personale til rådighed ved vurderingen af, om hvornår man kan rumme og hvornår man ikke kan. Ift både fællesskabet og det enkelte barn. Hvordan sikres trivsel hos alle børn og - et barn med særlige behov ved at være en del af almenmiljøet? Hvordan klædes en skoleklassen på til at løfte opgaven med at inkludere? S. 13 skrives, at inklusionen er vellykket, når medarbejderne har vedvarende. og fælles forståelse og medejerskab til inklusion. Her kunne udvalget godt tænke sig, at ledelsen blev inddraget, så det ikke alene er medarbejdernes ansvar, men skolens ledelse der er ansvarlig for de specialpædagogiske tiltag der skal iværksættes. Beskrive hvordan eleven med særlige behov involveres ift arbejdet med inklusion. Skoleparathedsvurdering - Skolestarttidspunkt er problematisk for nogle børn - skoleudsættelse Bekymring for børn der hjemtages fra specialtilbud for at blive inkluderet i almentilbud Forældreinddragelse i forhold til arbejdet med inklusion. Forslag om temaaftener/workshops med inklusionsvejleder. Skolebestyrelsen er ikke nævnt. Hvilken rolle har de? Ølstykke 2 SKB Stengårdsskolen MED Toftehøjskolen MED Veksø Skole Ølstykke 2 SKB og MED Stengårdsskolen MED Balsmoseskolen MED Ganløse/Slagslunde MED Hampelandskolen MED Toftehøjskolen MED Veksø Skole Center-MED, CSD Egedal Lærerkreds SKB og MED Bækkegårdsskolen Ølstykke 2 MED Boesagerskolen MED Søagerskolen Ganløse/Slagslunde Områdebestyrelse Ølstykke 2 Ganløse/Slagslunde SKB Bækkegårdsskolen SKB Hampelandskolen Det vil være kontekstafhængigt, hvad behovet er - hos den enkelte og i fællesskabet/klassen. Administrationen foreslår at ændre dette. Det sker ikke. - Skal foregå på de enkelte institutioner og skoler i arbejdet med lokale procedurer og handleplaner, samt ikke mindst samarbejdet i klasserne. Samme som ovenfor. -

8 SKB og MED Lærkeskolen MED Toftehøjskolen Specialpædagogisk Team Reformen og skolestrukturens betydning for inklusion ønskes belyst og målsætninger for praksis. F.eks. kan den længere skoledag være en udfordring for visse elever. SKB og MED Lærkeskolen SKB Stengårdsskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Hjemmeside med inklusionshenvisninger ønskes Ølstykke 2 kling.dk er Ministeriets hjemmeside - Rum for fortolkning på den enkelte matrikel MED Bækkegårdsskolen Lokale handleplaner udarbejdes. Klar udmelding om hvor langt man vil gå i inklusionens navn strategi for handling, hvis en elev ikke profiterer af inklusion i normalområdet. Rettesnor som skolelederne kan bruge, så der bliver en ensartet behandling. Ganløse/Slagslunde MED Bækkegårdsskolen MED Ganløse/Slagslunde DH Egedal DH savner en beskrivelse af, hvordan den specialpædagogiske indsats kan understøtte inklusionen. specialundervisning er ikke inklusionens modsætning men er i mange tilfælde inklusionens forudsætning. DH Egedal Savner tydelig sammenhæng mellem ansvar og beføjelser. Beslutninger ønskes truffet lokalt. mener, at skolelederne ikke er klædt godt nok på til at træffe fornuftige beslutninger om specialundervisningens tilrettelæggelse. Det er godt at starte inklusionsstrategien med en vision. Ændringsforslag: SKB Boesagerskolen Mht. skoleledernes ret til at træffe beslutninger om specialundervisningen tilrettelæggelse henvises til Folkeskoleloven og Bekendtgørelse nr. 380 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Områdelederne har omformuleret og ændret det indledende visionsafsnit. Side 3-8 -

9 I Egedal Kommune arbejder vi ud fra et helhedsorienteret menneskesyn og møder alle børn og unge med blik for den enkeltes ressourcer, udfordringer og dannelse. Alle børn og unge sikres en god barndom med omsorg, tryghed, trivsel, læring og udfordringer. De har lavet forslag til ændring af den overordnede vision og skrevet flere punkter sammen til færre. Ikke ændret. Alle børn og unge skal have lige mulighed for at udvikle sig i meningsfulde fællesskaber. Alle børn og unge skal mødes af professionelle medarbejdere, der arbejder inkluderende og understøtter mangfoldigheden. Ændringsforslag: Egedals Kommunes tilbud til børn og unge baserer sig på et helhedsorienteret menneskesyn. Børn, unge og forældre skal opleve tværgående sammenhænge og en rød tråd i den kommunikation, samarbejde og sagsbehandling som de modtager. Vi har fokus på det enkelte barn og unges ressourcer og muligheder for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Administrationen foreslår at ændre nogle af formuleringerne. s.4 Vi samarbejder på tværs af Egedal Kommunes organisation for at understøtte inklusionsarbejdet. Vi lægger vægt på et tværgående, helhedsorienteret menneskesyn. Vi understøtter, at det enkelte barn og unge indgår i meningsfulde fællesskaber i så stor udstrækning, som det kan lade sig gøre. Det er en forudsætning for det gode - 9 -

10 samarbejde omkring børn, unge og forældre at det bygger på en konstruktiv, støttende og udviklende dialog. Ændringsforslag: Vi prioriterer faglighed og kvalitet Økonomi og kvalitet skilles ad. Økonomien er taget ud. s. 5 Vi vil løbende se på praksis og vurdere om faglighed og kvalitet er tilfredsstillende. På den måde vil vi sikre, at der er en sammenhæng mellem kvalitet og pris i de tilbud, vi giver børn og unge. Vi vurderer i hvert tilfælde om det har værdi for det enkelte menneske at være inkluderet i almenområdet. Vi sikrer, at indsatserne tager udgangspunkt i en tværfaglig vurdering. Vi prioriterer en forebyggende og tidlig indsats og er opmærksomme på og handlingsparate, hvis barnet eller den unge er på vej mod eksklusion. Vi arbejder løbende på at vurdere kvaliteten af den samlede indsats på børne- og ungeområdet. Vi dokumenterer og evaluerer den igangværende udvikling I Egedal Kommune arbejder vi med udgangspunkt i et helhedsorienteret menneskesyn. Vi bruger systematisk dokumentation og evaluerer effekten af det daglige arbejde med fællesskaberne som børn og unge er en del af. Barn, ung og forælder skal opleve, at de tilbud de får, er baseret på kommunens samlede tværfaglige viden og erfaringer med in- Ændringsforslag til overskriften følges, og evaluering tilføjes under sidste punkt. s

11 klusion. Vi træffer faglige vurderinger og beslutninger, der bygger på et helhedsorienteret og mangfoldigt menneskesyn. Vi udvikler, deler og anvender viden om vores egne og andres indsatsers effekt med henblik på at skabe en endnu bedre inkluderende praksis. Vi dokumenterer og evaluerer løbende de i gangværende indsatser i forhold til det enkelte barns/unges situation. Vi udvikler vores kompetencer denne beskrivelse er ikke skrevet med en anerkendende tilgang til vores kerneopgaver og virker som en nedgøren af den arbejdsindsats der sker dagligt i kommunens dagtilbud. Der arbejdes i dag kvalitativt med inklusion med stor fokus på, hvad der er inkluderende og ekskluderende af barnet i forhold til fællesskabet. I visionen skal der beskrives hvad vi kan tilbyde og ønsker at tilbyde og ikke en beskrivelse af, hvad vi ikke kan. Administrationen er ikke enig. s.7 Derfor skal der i forhold til denne side ske en omformulering ift et positivt sprogbrug. Det er fint med de fem bomber ift udvikling af medarbejdernes kompetencer. S. 8 vi mener, at det der er beskrevet på denne side burde stå på s 3 sammen med visionspunkterne. Forslag til ændring Inkluderende fællesskaber i skole og dagtilbud Administrationen er ikke enig i dette. Administrationen foreslår at følge ændringer i ordlyden s. 8 s.8 og s. 3 Mål for inklusion Målet for inklusion i Egedal Kommu

12 nes dagtilbud og skole er, at alle børn deltager i meningsfulde, sociale og udviklende fællesskaber. Dagtilbud og skole udfordrer alle børn og unge i forhold til den enkeltes forudsætninger mhp at fremme trivsel og udvikling. Der rettes et særligt fokus mod det forebyggende arbejde og mod tidlig indsats generelt, bl.a. ved at styrke den tværfaglige indsats og et tæt forældresamarbejde. Der sigtes mod at fagprofessionelle personale skaber grobund for medansvar, inklusion og respekt, samt værdsættelse af hvert enkelt menneske med dets livsvilkår og historie. Dagtilbud og skoles fælles bestræbelser på inklusion sikrer, at flest mulige børn og unge profiterer af at bevare deres tilknytning til almenområdet. Det tilstræbes, at alle børns overgang fra dagtilbud til skole lykkes. Børn som allerede i dagtilbuddet har udfordringer ift fællesskabet, skal være velbeskrevne og kendte ved skolestart. Dette for at sikre, at barnet og forældrene oplever kontinuitet emellem dagtilbud og skole. Alle ugen har ret til at være en del af et udviklende og udfordrende fællesskab. Derfor arbejdes der også på ungeområdet med udgangspunkt i et anerkendende og inkluderende syn, hvor alle unge i Egedal Kommune tilbydes uddannelse eller særligt tilrettelagte tiltag med respekt for den unges behov, ønsker og baggrund. I det efterfølgende beskrives indsatsen i skole og dagtilbud, og dette udmøntes i de enkelte dagtilbuds læreplaner og skoledistrikters handleplaner. - -

13 S 9- Vi mener, at overskriften bør ændres til Hvordan arbejdes der med inklusion i dagtilbud? ligeledes bør rækkefølgen af de nævnte omdrejningspunkter, under overskriften, prioriteres anderledes og med børnene nævnt først som de vigtige. Vores forslag til prioritering og ændret ordlyd: Evt. ændre som foreslået eller evt. ændre til: Sådan arbejder vi med inklusion i dagtilbud. Vi skriver i indledningen, at det ikke er et spørgsmål om hvorfor, men hvordan! s. 9- Hvordan arbejdes der med inklusion i dagtilbud? For børnene Vi sikrer, at alle børn og unge bliver både dannede og uddannede som hele, robuste og socialt bevidste mennesker, der er i stand til at handle og tage initiativ. Livsduelige børn og unge der har en handlekompetence til, at være medskaber af egen læring. Alle med deres forskellige potentialer, som skal udfordres og stimuleres bedst muligt. Der skal skabes en fælles ramme og værdigrundlag der sikrer, at alle arbejder med udgangspunkt i den anerkendende og ressourceorienteret tilgang til barnet. Her er foreslået ændringer i rækkefølgen af punkterne områdelederne ønsker at starte med børnene. Det kan overvejes at ændre det. Administrationen foreslår at ændre enkelte steder i de foreslåede omformuleringer. Der anvendes differentieret pædagogik og foretages justeringer i hverdagen, der gør det muligt at skabe læring, udvikling og trivsel for alle både didaktisk og socialt. Der udarbejdes pædagogiske handleplaner for børn, der har brug for særlig opmærksomhed. Ved overgange fra dagtilbud til skole beskrives barnets potentialer, udfordringer og udviklingsmuligheder af de fagprofessionelle

14 ved overleveringssamtaler. Fællesskabet Vi arbejder med at sikre, at alle børn har lige mulighed for at være fuldgyldige medlemmer af meningsfulde fællesskaber, på barnets egne præmisser. Vi arbejder med en anerkendende tilgang og et ressourcesyn. Alle børn er aktive medskabere og føler sig som en del af betydningsfulde fællesskaber. Der etableres små og store fællesskaber, der er med til at understøtte det enkelte barns udvikling. Der arbejdes kontinuerligt med justeringer og udvikling af de pædagogiske tiltag i hverdagen bl.a. ved brug af tydelig voksenorden og bevidsthed om, hvornår vi går foran, ved siden af og bagved. Relationer Det fagprofessionelle personale arbejder med kvalitative relationer for at sikre nærvær, dybde og fordybelse som grundlag for at barnet trives, lærer og udvikler sig optimalt. Der arbejdes således med fokus på relationskompetence. Vi til stadighed arbejder med udvikling af de gode samspilsrelationer. De fysiske og

15 psykiske læringsmiljøer understøtter barnets samspil og relationer. Derved skabes en fælles gensidig og tydelig forventning til måden, vi er sammen på. Der arbejdes systematisk og metodisk i forhold til de pædagogiske læreplaner bl.a. med fokus på at understøtte relationskompetence hos barnet. Barnet inddrages og har kendskab til, hvordan og hvorfor det er vigtigt at arbejde med fællesskaber og de gode relationer. Forældre Forældresamarbejdet er afgørende for børn og unges inklusion og trivsel og en vigtig og nødvendig del af de professionelles arbejde. Det er en forudsætning, at de professionelle opfatter forældre som vigtige og nødvendige aktører og samarbejdspartnere og sørger for inddragelse af forældre som en inklusionsressource. De fagprofessionelle sikrer rum for en positiv, åben og anerkende tilgang til alle forældre. De fagprofessionelle sikrer, at der er tydelige forventninger til forældresamarbejdet, hvor forældrene inddrages og oplever sig selv som aktive deltagere og medansvarlige for fællesskabet i dagtilbuddet. Inklusion er på dagsordenen i de sammenhænge, hvor for

16 ældre og pædagoger mødes omkring børnene. Eksempelvis i forbindelse med forældremøder er det vigtigt at have fokus på, hvordan forældrefællesskabet styrkes ved aktiv involvering og strategisk styring. Alle forældre er en aktiv ressource i arbejdet med inklusion. Samarbejde Vi sikrer, at inklusion gælder for alle, ikke kun en bestemt gruppe børn og unge. Det kræver en høj faglighed, viden og indsigt, som skal integreres i medarbejderstabens samlede kompetencer. Inklusionsarbejdet indebærer evnen til at samarbejde og undres, med henblik på, de bedste udviklingsmuligheder for barnet. Samarbejdet i det enkelte dagtilbud/område løbende styrkes og udvikles. Alle medarbejdere føler sig medinddraget og rustet til at løfte inklusionsopgaven. Der arbejdes professionelt i de enkelte dagtilbud/områder med at løfte inklusionsopgaven. Tværfagligt samarbejde Vi samarbejder tværfagligt for at tilgodese mangfoldigheden i børn og unges potentialer. Vi samarbejder tværfagligt med fokus på samarbejde, problemløsning og nye måder at tænke på, hvor forskellige fagkom

17 petencer skal sikre den bedste løsning for det enkelte barn/børnegrupper. Der fortsat er fokus på tidlige og forebyggende indsatser ved hjælp af det tværfaglige samarbejde. Fokus rettes mod forebyggende indsatser, hvor målet bl.a. er, at alle børns overgange lykkes. Der er sammenhæng og kvalitet i overgangen fra dagtilbud til skole, hvor det forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole beskrives og dokumenteres på hjemmesiden. Børn i dagtilbuddet er velbeskrevne og kendte for skolen ved skolestart. Vi afholder børne- og ungeteammøder, sagsteammøder ved bekymringer. Andre ressourcepersoner kan involveres i samarbejdet om at løse inklusionsopgaven. Udover forældrene kan det professionelle netværk, inklusionsvejledere, pædagogiske konsulenter, støttepædagoger, PPR og ledelse inddrages. Medarbejderne Betingelsen for en vellykket inklusion er, når medarbejderne har et vedvarende fokus på en høj grad af deltagelse, fælles forståelse, medejerskab og arbejdsmetoder. Vi har fokus på helhedstænkning og

18 brobygning. Viden, erfaringer og gode idéer deles. Vi har og videreudvikler et miljø, hvor didaktik og udfordringer i forbindelse med den pædagogiske hverdag er et fælles anliggende. Medarbejderne har en anerkendende og respektfuld tilgang til alle børn og voksne. Der arbejdes med dialog, refleksion og evalueringsmetoder på en systematisk og dokumenterende måde. Ledelsen Inklusion er et fælles anliggende for hele børne- og ungeområdet. Ansvaret for det helhedsorienterede børnesyn og dermed inklusionsindsatsen er ledelsesmæssigt forankret. Inklusion fremmes af anerkendelse og klare forventninger fra ledelsen. Inklusionsindsatsen og opgaverne fremgår tydeligt for alle involverede. Ledelsen opstiller i samarbejde med medarbejderne lokale mål og indsatser for inklusion i dagtilbud via de pædagogisk læreplaner. Mål og indsatser dokumenteres på dagtilbud og klubbens hjemmeside. Ledelsen understøtter løbende udvikling af det fagprofessionelle arbejde med inklusion

19 Ledelsen understøtter medarbejdernes kompetenceudvikling og stiller krav til faglighed og refleksion. Der prioriteres tid til kollegial sparring/dialog/refleksion og teamsamarbejde

20 - 20 -