Forsknings- og udviklingsprojektet. HVAD VIRKER - Forstærket fokus på resultater og effekter. INFO-møder, august 2011

Transkript

1 Forsknings- og udviklingsprojektet HVAD VIRKER - Forstærket fokus på resultater og effekter INFO-møder, august 2011 Jan Alder, Centerleder

2 Oversigt august 2011 tid August 2011 September Oktober-november 2011 Januar 2012 Indsats info-møder for interesserede private sociale tilbud møder med andre interesserede aktører: bl.a FADD, Blå Kors, Reflektor, SUF, Damvad få afklaring på fonds- og andre donationer Forberedelse af projektet, herunder etablering af projektorganisation, sekretariat, styregruppe, følgegruppe, info-materiale osv. Ansætte projektmedarbejder Opstart af projektet vil forvente foregå som en samling. Indhold vil bl.a være at få nærmere beskrevet indholdet i de enkelte søjler, et par oplæg om forventninger og opgaver, hvordan projektet skal tilrettelægges, så det bliver nemmest for de aktive deltagende tilbud at være med osv. Projektet går i gang for alvor

3 Fakta om projektet Projektets samlede forventede varighed: Ultimo oktober Projektpartnere: LOS og CAKU med sidstnævnte som projektsekretariat Antal deltagende steder: specialiserede sociale tilbud (ud fra nuværende bevilligede økonomi) Støttet af: Socialministeriet med 2,6 mill kr. over 2 år (ej udbetalt endnu) LOS 0,4 mill. Kr. pr. år i årene Bikubenfonden, beløb pt. ukendt, støtteperiode over 4 år Vi søger fortsat penge hos fonde mv.

4 Forsknings- og udviklingsprojektet - kort Formål: 1. Bygge bro mellem forskning og praksis på det specialiserede sociale område 2. Få de medvirkende sociale tilbud og institutioner i Danmark involveret i en række forsknings- og vidensbaserede aktiviteter med henblik på at gøre disse dygtigere til at fundere deres praksis (behandlingsmæssige og pædagogiske arbejde) ud fra anerkendt viden, teorier og metoder gerne praksisgeneret 3. Få den anvendte forskningsbaserede viden forankret gennem en række uddannelses- og kvalifikations-initiativer både rettet mod de medvirkende tilbud og mod området generelt 4. Få opbygget en vidensdatabase, som alle sociale tilbud kan spejle sig i, og af denne vej få validering af, om de baserer deres praksis på anerkendt viden, teorier og metoder 5. Ligeledes at give konkrete og anvendelige værktøjer til de sociale tilbud om at kunne indsamle, analysere og formidle resultater og effekter af tilbuddenes indsats

5 Projektets underliggende bevæggrunde Få flere forskere til at interessere sig for området, og for praksis-generede metoder og indsatser Få sikret at de professionelle faglige miljøer på de sociale tilbud fortsat kan eksistere som et stærkt bud på foranstaltninger for de tunge sociale problemer At støtte praksis i at arbejde systematisk og kundskabsbaseret, således at debatten om manglende viden, om hvad der sker på området, om hvorfor indsatserne koster penge, ebber ud til fordel for en mere positiv tilgang, hvor de professionelle steder er med til at løse komplekse samfunds og sociale problemer ud fra, hvad der virker Give deltagende tilbud muligheder for at blive bedre (reflekterede miniforskere i egen praksis) Give konkrete redskaber til at måle, dokumentere og formidle resultater

6 Hvad vil andre gerne, at projektet medvirker til (1) Socialministeriet vil gerne, at outcome af vores projekt skal inspirere/komme til udtryk i den måde, som tilbudsportalen fungerer på. Ønsket er, at tilbudsportalen skal kunne vise det gode, som de forskellige tilbud gør (første eksempel er det med metoder til at generere resultatdokumentation). Ligeledes er der generelt meget stor interesse for projektet LOS vil gerne, at medlemsstederne bliver dygtigere til også at kunne dokumentere det, der kommer ud af indsatsen (resultater og effekter) for herigennem at sikre deres eksistens og vækst på længere sigt

7 Hvad vil andre gerne, at projektet medvirker til (1I) Akkreditering Danmark skal have udviklet kvalitetsmodellen med indbygget akkreditering, til også at rumme generering og håndtering af systematiske resultater og effekter, forventeligt i form af nogle nye kriterier. Kommunerne er forbeholdne pt. overfor institutionslignende foranstaltninger dem skal vi i dialog med via de gode resultater og projektet i øvrigt Forskningsverdenen (den videnskabelige verden) er en meget vigtig aktør de ønsker større viden om området, systematik, anerkendte metoder osv. for at ville indgå i diskussionen om, hvorvidt indsatserne holder for en nærmere gennemgang. Der er rigtig viden at hente blandt mange forskere i ind- og udland.

8 Viden fra førende forskere kvalificerer projektets retning og indhold De 5 forskere, der har bidraget til at kvalificere dette projekt er seniorforsker og professor Tine Egelund (SFI), Lektor, ph.d. Hanne Warming (RUC), professor, dr. phil Per Schultz Jørgensen, ph.d. (stud)tea Bengtsson, ph.d. (stud) Anne-Kirstine Mølholt (SFI) og programleder, cand. Psyk Jill Mehlbye (AKF). De har bidraget ved at besvare et af os tilsendt spørgeskema. Deres besvarelser har vi skrevet sammen.

9 Brugerne er i centrum for projektet Den særlige gruppe af borgere (børn, unge og voksne) som projektet indirekte retter sig mod, har problemer, der er komplekse og sammensatte, og kræver derfor specialiserede løsninger over en bred front. Vi ved, gennem forskning og praksisgeneret viden, at der opnås positive resultater, men vi ved ikke nok om, hvad det er der forårsager dem og det skyldes bl.a., at der er en kløft mellem den tilgængelige viden og hele praksisfeltet

10 De specialiserede sociale institutioner i feltet kan blive bedre (I) De sociale institutioner, der i dag arbejder i feltet, er en bred sammensat mængde med ofte meget forskellige forudsætninger, der i varierende omfang inddrager anerkendt viden og forskning som en del af institutionens grundlag for de konkrete indsatser. CAKU ved - bl.a. fra vores arbejde med udvikling og implementering af kvalitetsmodellen Akkreditering Danmark - at der fra mange sociale institutioners side er stor og voksende interesse for at inddrage og anvende anerkendt viden i det daglige arbejde. Lige så væsentligt er den stigende interesse for som sociale institutioner selv at medvirke til at indsamle forskningsbaseret viden om egen praksis. Her er kendskab til og inspiration fra anerkendte videnskabelige metoder og design vigtigt. Praksisfeltet leverer i dag mange resultater i indsatsen over for de meget udsatte grupper, men det kan blive bedre. (fortsættes på næste slide)

11 De specialiserede sociale institutioner i feltet kan blive bedre (II) Fokus på resultater og effekter er i denne sammenhæng meget væsentlig, fordi det ikke er tilstrækkeligt at levere en god indsats, hvis problemet alligevel ikke bliver løst tilfredsstillende. Det er dette projekts særlige kendetegn, at såvel anerkendte teorier, metoder, sociale og konkrete indsatser OG det der kommer ud af indsatserne, nemlig resultaterne og effekterne heraf, indgår.

12 Kommuner og ministerier kan få større viden om, hvad der virker, og sammenhængen mellem pris og kvalitet belyses (I) Det specialiserede sociale område er ressourcetungt, bl.a. fordi de problemer, der håndteres i dette felt, er store og komplekse (før end disse grupper af borgere så at sige træder ind i feltet, har der været en lang række konstaterede problemer og behov fulgt op af mindre indsatser - uden at det har hjulpet). Både regeringen, KL og kommunerne efterspørger større viden, hvorpå de kan basere deres pligt til at hjælpe disse borgere. Dette projekt vil være med til at belyse hvad der virker hvad der kommer ud af det. Dette kan sikre en mere præcis foranstaltning, og belyse med hvilken baggrund priserne for mange af disse sociale foranstaltninger fastsættes ude i leverandørleddet. (fortsættes på næste slide)

13 Kommuner og ministerier kan få større viden om, hvad der virker, og sammenhængen mellem pris og kvalitet belyses (II) Det synes indlysende, at dette projekts sigte på at belyse hvad der virker og hvad der kommer ud af indsatsen, også kan give stor nytte blandt de aktører, der lovgiver og administrerer området. En opkvalificering ude i kommunerne vil være en forventelig og ønsket bi-effekt af projektet.

14 Projektopbygning - I Praksis (de sociale tilbud) Projektsekretariat styregruppe følgegruppe Forskning (videnskabelig komite) Uddannelse og kvalifikationer (forsknings- og uddannelses-institution)

15 Styregruppe: Projektopbygning - II Består af repræsentanter fra LOS, de deltagende steder, CAKU Følgegruppe med eksterne og interne interessenter. Indbudte kunne være: Socialministeriet, KL, kommuner, brugerorganisationer, FADD, SL, LOS, CAKU. Videnskabelig komite: Består af interesserede og relevante forskere, der får følgende opgaver: at sikre validitet og retning for det videnskabelige arbejde medvirke til at bygge bro mellem forskning og praksis at producere/foranstalte anvendelige notater og formidling af relevante forskningsresultater, teorier, metoder mv.

16 Tids- og aktivitetsoversigt for HVAD VIRKER? - forstærket fokus på resultater og effekter Aktiviteter Kvt. 3+4 Kvt.1+2 Kvt. 3+4 Kvt. 1+2 Kvt. 3+4 Kvt. 1+2 Kvt Etablering af projekt-organisationen (hjemmeside, begrebsafklaringer, metode-, indsats- og resultatdesigns, nedsættelse af videnskabelig komite, opgavebeskrivelser, gennemførelse af pilotprojekt) 2. Kortlægning af viden, der virker Review og kondensering af forskning om, hvad der virker Kortlægning af praksisbaserede metoder, indsatser og resultater 3. Syntetisering (sammenfatning af kortlægningen) 4. Spredning af viden om metoder og indsatser, der virker og resultater herfra (formidling og vidensdeling) 5. Afprøvning af de syntetiserede metoder og indsatser på et stort antal steder (boformer og institutioner) 6. Afdækning af behov hos regulerende og besluttende aktører (Folketinget, Ministerierne, Kommunalbestyrelserne) 7. Identifikation af behov hos anbringende og finansierende aktører = kommuner 8. Identifikation af behov fra bruger- og pårørende perspektivet 9. (Afprøvning) Spejling af det enkelte steds metoder, indsatser og resultater heraf ud fra syntetiseringen i pkt Projektets webbaserede Vidensportal, der indsamler og formidler til praksis og er base for projektet 11. Dokumentation af projektets outcome 12. Afsluttende evaluering

17 At gøre tingene rigtigt At gøre de rigtige ting At gøre de rigtige ting rigtigt God kvalitet er aldrig enkelt, simpelt eller nemt Det skal betyde noget Jan

18 At deltage i projektet

19 Hvor kan de deltagende tilbud komme fra? Private sociale tilbud Offentlige tilbud Børne/unge-døgnforanstaltninger Voksne Specialundervisningstilbud (3-4 stk.) Alle typer specialiserede problematikker Geografisk komponent Tilbuddenes størrelse Osv.

20 Hvad kan (og skal) indsatsen bestå i f.eks. Gennem akkreditering eller lignende systematiske tilgange til den samlede kvalitet Sensitiv overfor andre ønsker og behov, f.eks. Kommunerne Ikke IT-skræmt Kunne indgå i et ufærdigt projekts afsøgen af nyt land Levere en daglig indsats i (top)klasse Uddanne sig selv, tilbuddet og kollegaerne derhjemme Villig til at ændre/forbedre sig + lære af andre gennem systematisk deling, spredning og indsamling Identificere og indsamle resultater aktiv deltagelse Ikke mange hellige køer Selv formidle og præge Vil lytte til kloge teoretikere og kloge praktikere Ikke kun tro, at egen praksis er den klogeste Vil anvende og prioritere ressourcer på projektet Relevant Forskning Kundskabsbaseret viden Egne erfaringer valideres gerne selv udøve aktionsforskning Indføre nye videnssystemer Validere resultaterne Formidle resultaterne Arbejde med kvalitative og kvantitative metoder Arbejde med psykometriske og andre screeningsværktøjer Lave nye kriterier om resultater og effekter til Akkreditering Danmarks kvalitetsmodel

21 Med på flere niveauer De aktive deltagende tilbud stk. (mindst egenfinanciering) De meget interesserede steder og måske potentielle deltagere senere (medium egenfinanciering) De interesserede (størst egenfinanciering)

22 De aktive deltagende tilbud stk. (mindst egenfinanciering) Skal tænke sig godt om Skal indsende ansøgningsskema rettidigt Skal kunne anvende og prioritere ressourcer Deltage i samlinger, seminarer Arbejde derhjemme undervejs Ville holde oplæg for andre Tage rundt til 2 andre tilbud Være åben, nysgerrig og ustatisk

23 De meget interesserede steder og måske potentielle deltagere senere (medium egenfinanciering) Skal tænke sig godt om Skal indsende ansøgningsskema rettidigt Skal kunne anvende og prioritere nogle ressourcer til at følge med Villig til at betale for at deltage i samlinger, seminarer osv. Arbejde fokuseret derhjemme undervejs Være åben, nysgerrig og ustatisk Villig til at kommunikere og modtage informationer undervejs

24 De interesserede (størst egenfinanciering) skal indsende ansøgningsskema rettidigt Skal kunne finde lidt ressourcer til at følge med Arbejde lidt derhjemme undervejs Være åben, nysgerrig og ustatisk Villig til at kommunikere og modtage informationer undervejs

25 Noget vil være nyt noget er prøvet før Projektet vil forhåbentlig rumme andre end private & der skal være plads til alle aktive tilbud Vi skal dykke dybt ned i noget teoretisk, og vi skal gøre noget teoretisk til noget, der kan gøres i praksis Vi skal mestre mange discipliner også disciplinen hvor det hele ikke fremstår lysende klart Vi skal medvirke til at projekt, hvor forståelse og indflydelse er mulig og gavnlig Vi skal producere nogle konkrete ting og processen er vigtig Vi skal skabe opmærksomhed om vores område, vores kvaliteter og vores projekt

26 At gøre tingene rigtigt At gøre de rigtige ting At gøre de rigtige ting rigtigt God kvalitet er aldrig enkelt, simpelt eller nemt Det skal betyde noget Jan