Budgetsamråd d. 4. maj 2011 kl i Husum Kirke

Transkript

1 Budgetsamråd d. 4. maj 2011 kl i Husum Kirke Til stede: Leo Bergfoss (Ansgar), Lis Lynge, Karen Diemer, Peter Møller Jensen og Karen Tang Andersen (Bellahøj), Tage Sørensen, Martin Bjarklev og Bjarne Krohn (Brønshøj), Henrik List Nissen, Christian Riis Bentzen, Ken Kofoed Pedersen (fra kl.20) og Lene Tetzlaff (Emdrup), John Christensen (PU-fmd), Palle Kongsgaard og Anna Kirstine Bergmann (Grundtvig), Børge Rossing, Manfred Crety og Lene Overgaard (Husum), Birgit Jensen, Sven Erik Jensen, Lars Bo Hansen og Torben Gamst (Husumvold), Anita Johansen, Preben Pedersen og Karen Marie Poulsen (Kapernaum), Anders Skovsted (Tagensbo), Henrik Sarauw (Tingbjerg), Fritz Knüppel, Johanne Haastrup (provst) og Anders Holm (Utterslev). Referent: Eva Overgaard (provstisekretær). 1) Samarbejdsaftale mellem provstiets MR om at lade provstiudvalgskassen finansiere præsters provstikurser. Formændenes underskrev en tidligere udsendt samarbejdsaftale mellem menighedsrådene, så at provstiudvalgskassen fremover kan finansiere provstikurser for præster. 2) Belysning af de økonomiske forhold i ligningsområdet Formand John Christensen lagde ud med at redegøre for de kommende års økonomiske forhold i ligningsområdet. Budgetudvalget har vedtaget at fastholde kirkeskatten på 0,8 %, idet en stigning skønnes at medføre medlemsflugt. En skattelettelse vurderes som urealistisk pga. udfordringerne med bare at overholde budgetterne. BU har besluttet at fremskrive de samlede driftsbudgetter for 2012 med 3 % pga. øgede udgifter særligt til energi. Sammenstilles de samlede skatteindtægter for 2012 (458 mio. kr.) med de samlede udgifter til drift, anlægsønsker, 5 %-midler, provstiudvalgskasser, gæld til kommunen pga. faldende medlemstal, bidrag til landskirkeskat og stiftsbidrag, fremkommer et underskud på mindst 16 mio. kr. Derfor skal et udvalg finkæmme sognenes allerede redigerede anlægsønsker for at finde en besparelse på mio. kr. Da antallet af folkekirkemedlemmer fortsat vil falde i hovedstaden de kommende år, forventes yderligere besparelser fremover. De enkelte provstier må forvente omstruktureringer og effektiviseringer bl.a. gennem øget samarbejde for at følge med den økonomiske udvikling. Provstiets udvikling og udfordringer: Derpå tog provsten ordet for at opridse udfordringer og muligheder i vores provsti.

2 Samarbejde er tidens løsen. Et væsentligt incitament er muligheden for økonomiske besparelser gennem forbedret vikardækning og samarbejde i større enheder. Men samarbejde handler om meget andet end besparelser. Det betyder også mulighed for sparring og faglig udvikling, fællesskabsfølelse samt forbedring af tilbuddene, idet man kan variere frem for at tilbyde det samme alle steder. De forskellige funktionærer i provstiet har på det nyligt afholdte fællesmøde taget initiativ til fremover at mødes i faggrupperne omkring relevante emner og erfaringsudveksling. Endvidere blev der udtrykt ønske om en årlig tema-dag for alle faggrupper og måske også menighedsrådene i provstiet. Det vil formændene og provstiet forsøge at følge op på. Teams: Præsterne er for nogle år siden blevet inddelt i fraværs-teams, som også er forsøgt udvidet til at handle om fælles kirkelige initiativer. PU har forsøgt at følge op på denne inddeling og opfordre til samarbejde imellem MR i disse teams ved at give penge til særlige indsatsområder til teams, i stedet for til de enkelte kirker. Nogle teams er blevet pastorater. I nogle teams har præsterne inddraget organisterne i teamet. Det er meget forskelligt, hvordan samarbejdet fungerer, og hvad man samarbejder om. Nogle vil helst have lov til at fortsætte som før og køre deres eget løb. Stillingsopmålinger: I november besluttede formænd, kontaktpersoner og PU, at der skulle foretages opmåling af alle funktionærstillinger i provstiet. Håbet var, at man kunne danne sig et overblik over personaleressourcerne i provstiet, og at man måske kunne fordele arbejdsbyrden mere jævnt ved, at funktionærerne i de kirker, hvor der var få tjenester og arrangementer kunne aflaste funktionærerne i de kirker, hvor der var mange tjenester og arrangementer. De opmålinger, der er blevet foretaget, er kun i ét tilfælde blevet lavere end det, stillingen i forvejen var normeret til. Til tider ligger stillingsopmålingerne højt over normeringen. Det hænger bl.a. sammen med, at der tages individuelle hensyn til, hvor lang tid funktionæren selv angiver at bruge på de forskellige opgaver, og med at mange andre ting end de målbare tjenester vurderes at tage megen tid. F.eks. angiver de statistiske oplysninger, som provstiet er i besiddelse af, at organisterne i 2 af provstiets kirker har næsten dobbelt så mange tjenester som gennemsnittet, mens organisterne i 5 af provstiets kirker har tæt ved halvt så mange tjenester som gennemsnittet. Alligevel er stort set alle stillinger målt op til fuld tid, pga. andre opgaver i stillingen. Det betyder, at pengene til organist-assistenter til de to organister, hvis stillinger er væsentligt over deres normering, må findes over ligningen. Vikarbudgetter: Det har længe været provstiets målsætning at nedbringe vikarbudgetterne. Det er ingen let sag, da arbejdsbyrden i flere tilfælde umuliggør, at man kan undvære personale ved funktionærernes fridage. Også arbejdsmiljø og serviceniveau med medtænkes. Provsten fandt dog, at man bør se på allerede fungerende billige løsninger som eksempelvis en kirke, der har indgået en aftale med

3 nabokirken om på kordegnens fridage at henvise til deres kordegnekontor. De får da et rådighedstillæg og timeløn for evt. merarbejde, hvilket er betydeligt billigere end at ansætte en vikar. Frivillige overtager kordegnens søndagstjeneste. Når organisten har ferie, aflønnes vikarer pr. tjeneste i stedet for hele ugen. (Hvis kirketjeneren er syg, agerer kordegnen i flere tilfælde kirketjener ved bisættelser...) Provsten slog fast, at hvis vikarbudgetterne for alvor skal ned, kommer man ikke uden om at tale om 1) lukkedage: kan man henvise til en anden kirke en dag om ugen? og 2) gudstjenestetidspunkter: giver det mening at trække på fuld bemanding i alle provstiets kirker hver søndag, fordi der tilbydes højmesser på næsten det samme tidspunkt? og 3) højmesse hver søndag: skal der være højmesse i hver kirke hver søndag, når det er et af de tilbud, som færrest efterspørger? Kirkelukninger: Projekterne om nybyggeri af kirker i de områder med stor befolkningstilvækst i København er foreløbigt sat i bero. Formanden orienterede om de nyeste tiltag omkring kirkelukninger. Den nuværende biskop og den nye kirkeminister er indstillede på at finde løsninger, som muliggør flere kirkelukninger i København, hvor kirkerne ligger meget tæt. Udvalget for kirkebyggeri - et udvalg under biskoppen - er af Stiftsrådet blevet bedt om at udpege kirker til lukning. Indstillingen, som blev afleveret d. 3. maj, rummer 2-3 kirker i Bispebjerg-Brønshøj provsti til lukning. Mest vidtgående er Vesterbro provsti, som planlægger at beholde 3 kirker som højmessekirker, hvor resten enten lukkes eller holdes udgiftsneutrale. Forskellen på før og nu er altså, at den nye kirkeminister ikke pr. definition vil føje indstillingen fra et menighedsråd, hvis kirke er indstillet til lukning. Formanden opridsede tre scenarier for, hvordan ændringerne kan implementeres: - MR kan gå sammen i flersognspastorater og på sigt lukke den ene kirke - MR kan lave sognesammenlægninger allerede inde næste MR-valg og lukke én kirke fra start af. - MR kan modsætte sig alt, hvorved en lukning udpeges ovenfra. Et alternativ til at lukke en kirke helt er som nævnt at holde den udgiftsneutral via udlejning til andre menigheder eller kulturtilbud. Det udløste kommentarer om potentielle fyringer eller omplaceringer, medarbejder- og medlemsflugt og frygt for kirkens nærhedsprincip, men også et forslag om at kopiere Vesterbro-modellen samt en opfordring til at se potentialet i at samle engagerede folk i større enheder frem for i dag, hvor flere allerede har svært ved at stille med et fuldgyldigt menighedsråd.

4 Provsten understregede, at det er vigtigt, at MR hele tiden holder deres personale underrettet om udviklingen i denne sag. Deltagerne enedes om, at en så vigtig debat dels skal udfolde sig i de enkelte menighedsråd i den kommende tid, dels skal genoptages på en fælles debatdag i provstiet efter sommerferien. 3) Præsentation af menighedsrådenes ønsker om nye, større udgiftskrævende opgaver PU har efter gennemgang af synslisterne fra MR reduceret det samlede beløb fra kr. 22,5 mio. til 14,2 mio. Mange af tingene hørte under driftsplanen. Andre ting blev sorteret fra. De store opgaver blev kort præsenteret.: Bellahøj: Flytning af klokketårn og overdækning af gård kr Emdrup: Renovering af tag kr (har selv opsparet ) Grundtvigs: Udbygning af orgel kr og ABA-anlæg kr Husum: Tilbygning med kontorlokaler kr Husumvold: Udskiftning af tag kr (har selv opsparet ) Repræsentanter fra de pågældende kirker fik mulighed for at forklare vigtigheden af anlægsarbejdernes udførelse. Da BU mangler ca. 16 mio. kr. i forhold til at kunne imødekomme alle ønsker, kan det blive aktuelt at udskyde nogle af de store arbejder til de kommende år. 4) Præsentation af menighedsrådenes ønsker i forhold til personalenormeringen i 2012 De fleste MR ønsker at bevare den personalesammensætning, som de har. Ansgar og Utterslev har ønsker til en ændret personalesammensætning, men er i stand til at holde det inden for det nuværende budget. Af merudgiftsønsker var flg: Brønshøj: 1 sognemedhjælper kr ,6 organistass., delvist varetaget af studentermedhj. anslået kr Emdrup: 0,2 kommunikationsmedarbejder anslået kr Tingbjerg: ½ sognemedhjælper kr Da der ikke er fundet luft i stillingsopmålingerne, skal pengene til ovennævnte ønsker i givet fald findes i bevillingen.

5 5) Evaluering af de særlige indsatsområder Ansgar-Kapernaum-Tagensbo: kr til musik (25.000), foredrag (25.000) og menighedsopbyggelse (50.000) og desuden til ½ sognemedhjælper: Vanskeligheder med at sammensætte sognemedhjælperstillingen. Bellahøj-Brønshøj-Utterslev: kr til ungdomskirke ( ), voksenundv./spiritualitet (25.000) og minikonfirmander (25.000): Teamet er godt i gang og har holdt gode arrangementer. Emdrup: kr til undervisning: Er i fuld gang og fortsætter til efteråret. God valuta for pengene. Grundtvigs: kr til musik, og desuden til ½ sognemedhjælper: Musik-initiativerne er godt i gang, men sognemedhjælper-/projektmedarbejder-stillingen tager tid at definere. Husum-Husumvold: til ungdomskirke (50.000), babysalmesang/børnekor (30.000), musik (70.000): Initiativerne er også godt i gang, i flere tilfælde holdes de adskilt i de to kirker. Gode erfaringer med fælles kirkeblad. Tingbjerg: til ½ sognemedhjælper: Har netop ansat en sognemedhjælper pr. 1. maj til at søsætte samt videreudvikle initiativer under Diakoniens Hus. Også en svær proces at afklare stillingsindholdet. Repræsentanter fra hver kirke fik lejlighed til at evaluere de forskellige tiltag. Det blev vedtaget at lade indsatsområderne køre endnu et år før endelig evaluering, hvorefter posen rystes. 6) Ny administration af driftsplanen (v/tage Sørensen) Tage omdelte oversigter over den nye administration af driftsplanen og gennemgik principperne. Efter at have gennemgået alle kirker og revideret for skæve bevillinger i de gamle driftsplaner, har han standardiseret beløbene til et fast beløb hvert år til den enkelte kirke på baggrund af kirkens vedligeholdelsesbyrde. Det påhviler MR at spare op til de dyre sjældnere vedligeholdelser ud fra standardbeløbet. Visse ting er taget ud af driftsplanerne og skal fremover søges over provstiet, jvf. oversigten. Den gamle driftsplan lå under anlæg, hvorimod den nye model vil ligge under drift. Fordelen rent bevillingsmæssigt er, at provstiet ikke skal slås for penge til både anlæg og driftsplan hvert år i BU. Ulempen er, at der lægges et større ansvar ud på MR og kirkeværger for at administrere pengene hensigtsmæssigt. Da der skal spares op til de større opgaver - nogle gange op til 10 år bør en fornuftig forrentning indtænkes, f.eks ved at investere i obligationer (jfr. Kirkeministeriets Vejledning nr af 25/ ). En anden ulempe set fra PU s side er, at der kan hobe sig penge op i kirkekasserne, som PU ikke længere kan trække tilbage og bruge, hvis en kirke står i akut nød.

6 Den nye administration af driftsplan-midlerne træder i kraft med 2012-budgetterne. NB! Gælder ikke akutte sager, som stadig søges over 5%-midlerne. Gælder heller ikke anlæg, som sættes på syn. Men al almindelig vedligeholdelse. Omfatter kun kirker og sognehuse, ikke præsteboliger. 7) Endnu et budgetsamråd i 2011? PU har besluttet at indkalde til 2. budgetsamråd d. 7. september kl i Husum Kirke. Fristen for første indsendelse af budgetter er i år flyttet fra d. 15. juni til d. 30. september. Efter august-mødet i BU vil PU udmelde endelige fremskrivningsprocenter for løn og drift. Når MR modtager den endelig meddelelse om rammebevilling, udarbejdes det endelige budget for 2012, og afleveres til provstiet senest d. 1. november 2011, så PU kan godkende det og sende det tilbage d. 15. november. 8. Evt. Intet under evt. Mødet sluttede kl /EO