BU NYT 21 BU NYT. Ledelse: I spidsen for fællesskabet NOVEMBER 2014 NR. 21 NOVEMBER 2014 INTERNATIONALT: VERDENS ØJNE HVILER PÅ BU SIDE 11

Transkript

1 NR. 21 NOVEMBER 2014 BU NYT ELSTED: SKOLESTART I BØRNEHØJDE SIDE 2 LEDELSE: KVALITET I TIDLIG LÆRING SIDE 4 SAMSØGADE: LEKTIECAFÉ PÅ PLEJECENTER SIDE 6 INTERNATIONALT: VERDENS ØJNE HVILER PÅ BU SIDE BU NYT NOVEMBER 2014 Ledelse: I spidsen for fællesskabet Læs mere på SIDE 12

2 konference TIDLIG INDSATS SSP Ledelse, Nyt tiltag: Skolestart Lego og i børnehøjde læring Elsted Dagtilbud har som et nyt tag inddrager Elsted Dagtilbud også børnenes Et samarbejde på tværs tiltag afholdt børneinterviews egne perspektiver i udviklingsarbejdet. Vi har Tiltaget opstod, da det kommende års arbejde mødt personalegruppen til en snak om det skulle planlægges i storbørnsgrupperne. Her i alle storbørnsgrupper. Her nye tiltag. var målet at afdække børnenes perspektiver i skal børnene sætte ord på egne forhold til deres deltagelse og udviklingsmuligheder på i gruppen. Hotel Herudover Legoland. var der Med et ønske tanker Ledelse og var følelser på dagordenen, inden skole-dstart. fokus Medarbejderne på fremtidig tendenser oplever, blev pædagogernes der drøftet nuværende ledelsespraksis, arbejde omkring udfordringer interesse og og indhold muligheder. i aktiviteterne. dagtilbudslederne Dagtilbudsleder Henny Lynggard mødtes fortæller, til konference at børneinterviews skal være med til at kvalificere om at afdække barneperspektivet i forhold til at Visionerne det nye tiltag og kreativiteten styrker børnenes selvværd og målretter den ældreinddragelsen, SUS-samtaler og børnenes Flere pædagoger havde hørt om gode erfa- blev sluppet skolestarten. løs, Hun da mener, flere at tiltaget tons styrker Legoklodser for- satte form på fremtidens dagtilbud. Der blev blandt andet bygget selvbevidsthed. helikopterperspektiv, forældrestyret ringer med børneinterviews dyrepark og og lavt har budt sygefravær. ind pædagogiske indsats For at skabe sammenhæng i barnets liv, kræver skolestarten forberedelse og opbakning fra dagtilbud, skole og forældre. I et nyt til- Børnene skal opleve, at det nytter at give sin mening til kende. Det er med til at gøre dem mere robuste og styrke deres selvværd siger med deres forskellige fagligheder i det fælles samarbejde. Lederteamet har fra starten prioriteret tiltaget højt og afsat både tid og økonomi til im- På de næste sider kan du læse om nogle af de input, som dagtilbudsledelsen fik med hjem. hun. Du kan læse endnu mere på under Lederkonferencen Fra venstre: Lone Gerlach (Pædagog, Børnehuset Blomsterhaven), Lene Pehrson (Pædagogisk leder, DII Ørnereden), Søren Aahus (Pædagogisk leder, DII Hasselhaven), Henny Lynggaard (Dagtilbudsleder, Elsted Dagtilbud), Gry Sølling (Pædagog, DII Lyset). KOLOFON kolofon Download BUnyt App Download BUnyt App Ansvarshavende: Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen Henrik Vinther Olesen HR- og Kommunikationschef Kontorchef, Kommunikation Redaktør: Redaktør: Birgitte Dalum Birgitte Dalum kommunikationsmedarbejder kommunikationsmedarbejder Kontakt: Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: Næste nr.: 5. december december 2014 Forsiden: Forsiden: Sine Louise Iversen tiltræder den Torben Antonsen - leder i ét 1. december som chef for Sundhed og Trivsel af samfundets fællesskaber: Folkeskolen 2 BU Nyt November 2013 BU Nyt November 2014

3 TIDLIG INDSATS plementeringen i de enkelte afdelinger. Som udgangspunkt for den fælles indsats har pædagogerne deltaget i en kursusdag hos Thyrre Sørensen Consulting ApS. Her fik de redskaber og metoder til at gennemføre interviews i praksis. Herefter har det været op til de enkelte afdelinger at udarbejde en spørgeramme til deres børnegruppe. Pædagogisk leder i DII Hasselhaven, Søren Aahus, mener, at den fælles teoretiske ramme har givet pædagogerne bedre mulighed for at samarbejde og hjælpe hinanden på tværs. Det enkelte barn i centrum Det er meget forskelligt, hvordan afdelingerne har gennemført interviews i storbørnsgruppen. De fleste steder har det været en enkeltvis samtale mellem barn og pædagog. I DII Ørnereden har pædagogerne haft fokus på at skabe en hyggelig atmosfære omkring interviewsituation med levende lys, vandglas og vigtigst af alt; tid til det enkelte barn. Pædagogisk leder Lene Pehrson fortæller, at børnene fik en fornemmelse af, at de skulle ind til noget særligt og nød pædagogernes fulde opmærksomhed. Når børnene kan mærke, at pædagogerne har tiden til at lytte, bliver der skabt en særlig fortrolighed, hvor de har lyst til åbne op for de ting, der er svære siger hun. Fra skøjtelærer til Gangnam Style Alle afdelinger har haft fokus på at sætte følelserne i spil og lade børnene tænke abstrakt ved samtalen. Pædagog i DII Lyset, Gry Sølling, fortæller, at mange i storbørnsgruppen har svært ved at sætte ord på deres egne drømme og tanker. Det har derfor været en læring at spørge kreativt ind. Pædagogerne i DII Lyset har blandt andet spurgt, hvad børnene ville trylle sig selv til, hvis de havde en tryllestav. Her har de fået meget forskellige svar. En vil være skøjtelærer, en anden LEGOkonge, mens en tredje drømmer om at danse Gangnam Style. Ifølge Lone Gerlach, der er pædagog i Børnehuset Blomsterhaven, giver det børnene en større selvindsigt og et boost af selvtillid, når pædagogerne lytter. Samtidig giver interviewene en særlig mulighed for at opleve børnekulturen og se hvad, der rører sig i gruppen. Interviewene har givet os et billede af børnenes roller og udfordringer, der gør det lettere at arbejde målrettet med det enkelte barn siger hun. Målrettet indsats Pædagog Lone Gerlach fortæller, at hun bruger sin viden fra børnenes interviews til at udfordre børnene i dagligdagen. Hun har blandt Forældrene er blevet opmærksomme på, at alle børn har forskellige øvebaner, hvor der er ting, der er svært for dem. Her kan de lære meget af at komme hjem til hinanden siger han. andet sat børnene i nye legesituationer eller sammen i andre grupper, som de ikke selv ville have valgt. Hun mener, at udfordringerne er med til at gøre børnene robuste og forberede dem på nogle af de sociale opgaver, der venter i skolen. Pædagogerne bruger også viden fra børnenes interviews til at finde fælles fokuspunkter, som de kan give videre til forældrene. De er enige om, at forældrene spiller en afgørende rolle i det nye tiltag. Alle afdelinger har afholdt fyraftensmøder, hvor pædagogerne fortæller om deres arbejde med børneinterviews og opfordrer forældrene til at fortsætte dialogen i hjemmet. Pædagogisk leder Søren Aahus fortæller, at fyraftensmøderne har givet forældrene et særligt indblik i, hvor de kan støtte op. Han oplever, at mange forældre er begyndt at bruge hinanden til at udvikle børnene. Forældrene er blevet opmærksomme på, at alle børn har forskellige øvebaner, hvor der er ting, der er svært for dem. Her kan de lære meget af at komme hjem til hinanden siger han. Forældreinddragelse giver opbakning Udover de fælles fokuspunkter i forældregruppen bruger pædagogerne SUS-samtalerne til at sætte nye mål og planlægge konkrete udviklingsforløb for det enkelte barn. Også her danner interviewene ramme for en fælles indsats med forældre. Pædagogerne er især opmærksomme på, at forældrene skal hjælpe børnene til at tage aktiv del i deres egen hverdag. Det giver børnene en robusthed at kunne mestre selv og tage ansvar for deres egen dagligdag og det er vigtigt at opbygge inden skolestarten siger pædagog Gry Sølling. Flere afdelinger opfordrer også forældrene til at hjælpe børnene med at sætte ord på egne følelser. Pædagogisk leder Søren Aahus mener, at det er afgørende, at børnene oplever medindflydelse og medborgerskab inden skolestarten. Han erfarer, at det udvikler børnene at skulle stå ved egne meninger og udtrykke sig Skoleparate og selvbevidste børn I december evaluerer Dagtilbud Elsted arbejdet med børneinterviews, hvor de blandt andet vil have fokus på børneperspektivets betydning for SUS-samtalerne. Pædagogerne er bevidste om, at mange ting formentligt skal ændres og tilpasses undervejs, men mener, at interviewene er en god start på et mere målrettet arbejde med skoleparate og selvbevidste børn. Dagtilbudsleder Henny Lynggard håber, at storbørnsgruppens erfaringer med børneinterviews vil dryppe ned i andre grupper, så flere vil bruge børnenes perspektiver aktivt i det daglige arbejde. De fire motivationer: I arbejdet med børneinterviews tager Elsted Dagtilbud udgangspunkt i fire basale motivationer, der er udarbejdet af professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, Jan Tønnesvang, Motivationerne er: 1. Giv mig nogle passende udfordringer 2. Se mig som den jeg er 3. Vis mig hvem jeg kan blive 4. Lad mig høre til ligesom dig Kontakt: Dagtilbudsleder i Elsted Dagtilbud, Henny Lynggard. Mail: henly@aarhus.dk BU Nyt November

4 LEDELSE 0-6 ÅR Ved årets dagtilbudsledelseskonference satte de aarhusianske ledelser fokus på en tidlig indsats og samarbejde. Det gjorde den ved at stille skarpt på betydningen af en målrettet indsats på 0-6 års området og ved at gå tættere på en definition af dagtilbuddenes kerneopgave samt potentialerne i at udvikle indsatsen gennem samarbejde. I dette nummer af BU Nyt kan du læse om forskningsresultater, der viser at en høj kvalitet i dagtilbuddene har betydning for barnets videre liv. Styrken i at sikre høj kvalitet i den tidlige læring Brenda Taggart er forsker på University of London. Hun holdt et medrivende oplæg for deltagerne i årets dagtilbudskonference med titlen: Dagtilbuddets betydning for børnene. I har magten til at ændre børns liv ikke bare i dag eller i morgen, men for resten af livet sagde forsker Brenda Taggart fra University of London torsdag den 11. november til en lydhør sal. Brenda Taggart har deltaget i et engelsk forskningsprojekt, EPPSE, siden 1997, som handler om effekten af at gå i en god pre-school, den engelske version af de danske dagtilbud.. Projektet har kørt i 17 år, og forskerteamet har undersøgt børnenes udvikling af faglighed og sociale kompetencer. Projektet har omfattet børn fra de som 3-årige kom i pre-schools, over skolestarten som 5-årige og hele skolegangen igennem. Man sammenlignede børn med og uden pre-school og vurderede også kvaliteten af de enkelte institutioner. Det, man målte på var børnenes faglige og sociale udvikling frem til de blev 16 år og forlod skolen. Materialet fra studiet er et af de største af sin art. Undersøgelsen har vist at: Høj kvalitet i tilbuddene til de 3-5 årige har en blivende effekt hos børn og unge. Børnene er mere uafhængige, viser bedre koncentration og har højere sociale kompetencer. De evner at tage mere hensyn og har også bedre evne til selvregulering samt er bedre forberedt til at læse og lære, fortalte Brenda Taggart og høstede et stort bifald. Vær ikke bange for at måle kvaliteten i jeres dagtilbud Brenda Taggart har sammen med sine forskerkolleger taget afsæt i og udviklet på en bredspektret model for, hvordan man måler kvalitet i et tilbud: Eccers-r. Den skal give en fælles forståelse af kvalitet og gøre det muligt at måle ydelsen i en institution. Teamet har for eksempel målt på ansat-barn-interaktionen, for eksempel de ansattes øjenkontakt med børn og i hvor høj grad de ansatte nyder at være sammen med børnene. Resultatet er, at vi nu kan vise statistisk, at høj kvalitet i institutionerne er vigtig for de langsigtede resultater, uddybede hun, Vores research viser, at børns faglige og sociale muligheder kan ændres. Vi har vist, at du som pædagog og som leder i en daginstitution har indflydelse på meget små børns læring og at det har en virkning over en lang periode. De tre gode råd: Som leder skal du tænke over, hvad du mener med kvalitet. Og over, hvordan du kan vide, hvor gode I er. Tag et skridt tilbage og analyser, hvor dagtilbuddets/institutionens styrker og svagheder er. Brug eventuelt en ekstern kritisk ven, der går ærligt ind med sine observationer. Lad eventuelt også dine ansatte Rådmanden til deltagerne: En tidlig indsats er god fornuft og den er evidensbaseret, sagde rådmand Bünyamin Simsek i sit oplæg til dagtilbudsledelserne. Chefen for Pædagogisk Afdeling: De engelske forskningsresultater understreger vigtigheden i det, vi i Aarhus har fokus på: At høj kvalitet i dagtilbuddene har varig positiv betydning for børnene, siger Børn og Unge-chef Rasmus Bak-Møller. Læs mere: Læs oplæg, find materialer og artikler fra konferencen på BUevent-app Kontakt: Konsulent Line Asp Hansen, Pædagogisk Afdeling. liaha@ aarhus.dk observere hinanden i praksis. Inddrag herefter medarbejderne i en diskussion af jeres styrker og svagheder Lav en plan for at arbejde med jeres svagheder. Vælg den vej, der passer jer og dig som leder 4 BU Nyt November 2014

5 LEDELSE 0-6 ÅR Efter introduktion ved formand for DTLAA Kristine Schroll samt rådmand Bünyamin Simsek, indtog den engelske forsker Brenda Taggart salen med de aarhusianske dagtilbudsledelser og fortalte om resultaterne af 17 års research med en fantastisk energi og gennemslagskraft. Emnet var effekten af høj kvalitet på dagtilbudsområdet. På billedet en samlet sal samt konferencier Henrik Vinther Olesen. Vær ikke bange for at måle på kvaliteten. Det kan hjælpe jer også til at fejre jeres styrker og forstå jeres svagheder. Og så kan det give en sund debat, rådede Brenda Taggart sine tilhørere. Pre-schools med den højeste kvalitet tilbyder: Udfordrende samspil barn-voksen Kendskab til læreplanerne Viden om, hvordan børn lærer Understøttelse af børn i at løse konflikter ECERS-R og ECERS-E ECERS (her: ECERS-R) betyder Early Childhood Environment Rating Scale og er udarbejdet i USA af Thelma Harms og Richard Clifford. ECERS retter opmærksomheden mod kvaliteten af den pædagogiske praksis og er en gennemprøvet evalueringsmetode, hvor det er læringsmiljøet, der vurderes og evalueres. I sin oprindelige form kommer en særlig ECERS-evaluator rundt til institutionerne og vurderer deres kvalitet ud fra 7 kategorier: Rum og møbler (indretning) - Rutiner for personlig omsorg - Sprogforståelse Aktiviteter - Interaktion - Programstruktur - Forældre og ansatte. Disse kategorier skal evaluatorerne give en score fra 1-7. ECERS-E er et engelsk supplement, hvori der tilføjes følgende fire underdimensioner: Læsedygtighed - Matematik - Videnskab og miljø - Diversitet Vejledning af forældre i forhold til at un derstøtte børns læring I dagtilbud med højest kvalitet har man desuden et udfordrende samarbejde på tværs i medarbejdergruppen, og med forældrene og børnene om læring og pædagogik: Der er en tydelig relation mellem kompetencerne hos de ansatte og børnenes kompetencer, fortalte Brenda Taggart. Hun udtrykte et håb om, at forskningsprojektet kan inspirere til en diskussion af, hvordan man i Danmark vil prioritere og investere i ny dansk forskning og sluttede sit brag af et oplæg med denne salut: I dag har jeg ønsket at demonstrere styrken i at skabe høj kvalitet i tilbuddene og fortælle jer, hvor vigtige I alle er FAKTA Fokus på tidlig indsats i Børn og Unge Forskningsprojektet har haft stor effekt på den engelske udvikling af mål og praksis for børn i pre-schools både nationalt og på kommunalt niveau. I Børn og Unge har resultaterne fra EPPSE-projektet allerede vundet genklang med et fokus på fremadrettet at styrke de tidlige, forbyggende indsatser og samarbejdet med forældrene omkring børnenes udvikling og ikke mindst på vigtigheden af at have fælles mål for de 0-6-åriges trivsel, læring og fællesskaber. Dette fokus fik byrådets fulde opbakning i forbindelse med behandlingen af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge i september 2014, og sætter dermed retning for videreudviklingen af Børn og Unges mål og indsatser. BU Nyt November

6 SKOLEREFORM Tag med i skole Tag med på rundtur i de aarhusianske skoler og læs om lokale løsninger og idéer til at løfte eleverne i en moderne folkeskole. Arbejdet med at gøre skolereformens rammer til indhold og virkelighed er i gang. Derfor har Børn og Unges nyhedsredaktion sendt en journalist af sted for at følge arbejdet i de aarhusianske folkeskoler og skrive en serie artikler om lokale løsninger på nye udfordringer. Kontakt skolejournalist Martin Østersø på Telefon: eller m_osterso@hotmail.com. Læs mere om projektet på aarhus.dk/skolereform/tag-med-i-skole. Ung møder gammel. En af beboerne hjælper en af drengene fra 8.f. Samsøgades Skole: Lektiecafe flytter på plejecenter Hvad gør læreren, der tænker nyt og vil kombinere lektiecafé og madlavning, men madkundskabslokalet er booket? Han ringer selvfølgelig til det lokale plejecenter for at høre, om de har et ledigt køkken tirsdage Rollatorer, bærbare computere og lammekølle. Hvis opgaven lyder at kombinere de tre ord og gætte, hvilken aktivitet der er tale om, er det ikke givet, at mange i første gæt vil svare: Lektiecafé for skoleklasse. Ikke desto mindre er svaret det rigtige. Det er skolelærer på Samsøgades Skole og kontaktlærer for 8.f, Kurt Madsen som står bag initiativet. Det startede med ideen om at lave slowfood og lektiecafé samtidig på skolen. Maden skulle stå og simre, mens jeg hjalp eleverne med deres lektier, og til sidst skulle vi spise sammen. Problemet var, at madkundskabslokalet er booket om tirsdagen. Så ringede jeg til det lokale plejecenter, fordi jeg havde hørt et eller andet om nogle muligheder der. De var med på den og har et køkken, vi kan låne. Så vi har bare flyttet lektiecafeen ud i virkeligheden, siger han. I plejecenteret, Lokalcenter Møllestien i Grønnegade er viceområdechef, Ida Bjørn Nielsen 100% med på ideen, og hun ser gerne, at flere skoleklasser i Aarhus kommer og bruger stedet. Vi vil gerne have mangfoldighed ind i huset og etablere mødet mellem generationer. Stedet er ikke kun til de gamle mennesker. Så ring ned og få en aftale ligesom Kurt og 8.f. Lektielæsning og madlavning I en af centerets lange rolige gange med udsigt til stedsegrønne planter og vandbassiner sidder 8.f og laver lektier. Et par stykker sidder måske og spiller et computerspil, men de fleste er optaget af skolearbejdet. Det eneste, der en gang imellem forstyrrer dem, er stedets beboere, som har lyst til at snakke. Først var ideen nederen, fordi vi får sent fri. Men nu er det hyggeligt at være her. Vi får lavet vores lektier, og vi spiser sammen. Det er sjovt at snakke med de gamle om dengang, de var unge. Sidste gang snakkede vi med en på 97 år. Hun fortalte om sit liv. Hun var danser og.. hov nu kommer hun igen, siger Frida, Manon, Samira, Liv og Amalie fra 8.f i munden på hinanden. I køkkenet er læreren startet alene med salaten. Han går med ophøjet ro frem og tilbage mellem eleverne og maden. 6 BU Nyt November 2014

7 Det er en rigtig god klasse. De lærer at komme ud og være gæster i en ny verden. Det bliver lidt større for dem, og jeg er slet ikke nervøs for at tage dem med. De er med på situationen, siger Kurt Madsen. Forældre -og skoleopbakning På et forældremøde har Kurt Madsen fået stor opbakning til at prøve ideen af og hos skoleledelsen, som afholder udgifterne til mad, gælder det samme. Aftalen er, at vi evaluerer efter tre gange. For skolen er det vigtigt, at vi afprøver, hvad der virker, og hvad der ikke virker i forhold til skolereformen. Jeg synes selv, at ideen fungerer godt, og tænk sig at plejecenteret endda for vores skyld har sat en opvaskemaskine ind i det køkken, vi har lov at bruge, siger Kurt Madsen. Dagens menu Mens lammekøllen steger helt færdig, sidder der stadig nogle fra 8.f og laver lektier. Andre er blevet færdige og er gået i gården mellem centerets bygninger for at lege. Og ja - de leger dåseput. Der sker åbenbart noget med teenagere, når de kommer på plejecenter. Menuen: Lammekølle og ovnbagte kartofler med tzatsiki og salat. Vil du vide mere? Har du også lyst til at afholde lektiecafé i lokalcenter Møllestien, eller vil du bare vide mere? - tøv ikke med at ringe: Kurt Madsen Lærer på Samsøgades Skole Mobile: Ida Bjørn Nielsen Viceområdechef, område Midtbyen Mobile: Skolereformen om lektiecafé og faglig fordybelse: Lektiehjælp og faglig fordybelse skal målrettes både de fagligt stærke og de fagligt mindre stærke elever, så alle lærer mere. I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse i ydertimerne om eftermiddagen. Det er frivilligt for eleverne at deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse FU-ledelsen samles på Vikærvej Det er i dag blevet besluttet at FU-ledelsen fra årsskiftet bliver samlet på den tidligere Vejlby Skole på Vikærsvej. Samtidig er arbejdet med at få en ny struktur for MED-udvalg og bestyrelser påbegyndt. Det bliver på Vikærsvej man fra årsskiftet finder FU-ledelsen. Det har chefgruppen i Børn og Unge besluttet på baggrund af en række scenarier, som FU-ledelsen har fremlagt. Vikærsvej bliver også hjemsted for den nye fællesadministration. FU-chef Toke Agerschou siger om beslutningen: Med særligt fokus på 95% målsætningen er vores fælles opgave at skabe udvikling, samarbejde og sammenhæng på 0-18 års området. Det forudsætter, at vi som ledelse samarbejder koordinerende og strategisk. Ved at samle FU-ledelsen ét sted får vi mulighed for både at have fokus på det bydækkende og det lokale med fælles mål mål der fortolkes, så de giver mening lokalt. Der er jo ingen tvivl om, at vores succes i høj grad afhænger af det gode samarbejde lokalt. Men det er også afgørende, at vi som samlet ledergruppe er tæt på blandet andet områdecheferne og vores mange samarbejdspartnere lokalt og centralt. Jeg er sikker på, at det vil styrke vores organisering at samle ledelsen ét sted, siger Toke Agerschou, der glæder sig over afklaringen. Toke Agershou bibeholder sin kontorplads på Grøndalsvej i Viby. På sigt er det meningen at FU-ledelse og fællesadministrationen rykker til Grøndalsvej. Ny struktur for MED og bestyrelser Samtidig er arbejdet med at tegne en ny struktur for MED-udvalg og bestyrelser igangsat. Fredag mødes FU-ledelsen på et fællesmøde med MED-udvalgene for at præsentere og drøfte et udkast til en ny organisering. Et lignende møde afholdes med bestyrelserne først i december. Som noget nyt foreslår FU-ledelsen at oprette et dialogforum, som med repræsentanter fra eksempelvis ungdomsuddannelserne, UU-vejledningen og skolelederne skal fungere som et dynamisk og rådgivende forum i forhold til aktuelle temaer indenfor ungeområdet. I øjeblikket undersøges også muligheden for at oprette midlertidige MED-udvalg og bestyrelser med beslutningskompetence, som kan fungerer i overgangsperioden fra 1. januar til de nye vedtægter ligger klar BU Nyt November

8 LEDELSE SSP I spidsen for fællesskabet Der står stadig skoleinspektør på døren til Torben Antonsens kontor på Ellevangskolen. Som et levn fra en svunden tid. Alt andet er forandret i de snart tyve år på posten som leder i ét af samfundets sidste fællesskaber: Folkeskolen Det var i 1996 at Torben Antonsen trådte ind på Jellebakkeskolen som skoleleder. Der er sket et kolossalt skift i lederrollen siden da. Folkeskolen har gennemgået en rasende udvikling de sidste årtier, og det har naturligvis afspejlet sig i lederrollen, siger Torben Antonsen. Ledelse på lærernes nåde Som ny skoleleder kom Torben Antonsen til en skole med en stærk selvforståelse, der ikke indbefattede behovet for ledelse. I de år var man generelt ledelsesresistente i den danske folkeskole, og Jellebakkeskolen var et af de steder, hvor det var meget udtalt. Det var ledelse på lærernes nåde, fortæller Torben Antonsen. Med en opsplitning i fem huse var der reelt tale om fem autonome skoler på én fælles matrikel. Min opgave var at samle husene i én skole og føre skoledriften ind i det nye århundrede. Det var en vanskelig øvelse, for alle medarbejderne skulle med til bords, før vi kunne rykke i en fælles retning. Jeg brugte meget energi på at fortolke og oversætte, så budskaberne var spiselige for alle. Efterhånden fandt man ud af, at man godt kan repræsentere hinanden, siger Torben Antonsen. Fusion og skolereform Der har ikke været meget droslen ned eller senior-ordning over de sidste par år; først fusionen med Vejlby Skole og siden skolereformen har givet lange arbejdsdage. Fusionen med Vejlby Skole er fortællingen om de få, som kom ned til de mange - medarbejdere og elever blev rykket fra de vante rammer på Vejlby Skole til Jellebakkeskolen. Derfor valgte Torben Antonsen også at sætte alting i spil, så det blev en ny begyndelse for alle. Nye klassedannelser, nye lærer teams og nyt navn for skolen. Der er meget som er lykkes; når vi spørger, er det næsten entydigt, at elever og medarbejdere har det godt med nu at være samlet. Men selvfølgelig er der stadig en masse, vi skal øve os på. Ikke mindst med en reform oven i hatten, fortæller Torben Antonsen og fortsætter: Reformen har sat ambitiøse mål. Mål, der forpligter. Vi skal se alle børn det fokus er vigtigt. Vi er blevet dygtigere, men vi 8 BU Nyt November 2014

9 LEDELSE kan blive endnu dygtigere. Der er stadig et uløst potentiale. Men vi skal anerkende, at det er svært for lærerne lige nu. Noget er gået tabt, hvilket fordrer, at noget skal aflæres, og det kræver tid. Derfor er det også afgørende at politikerne viser os den tillid ikke at detailstyre. De skal udstikke målene og fortælle hvilke ressourcer, vi har til rådighed. Og så skal de erkende, at det koster kræfter at opfylde så ambitiøse mål. Det virkelig op ad bakke med effektiviseringer i den omstillingsproces, vi er i lige nu. Ét af de sidste store fællesskaber Folkeskolen er nemlig værd at værne om. Ikke mindst i lyset af øget fokus på individet. Det er tydeligt, at vi har en ny generation af forældre, der først og fremmest har øje for det enkelte barn. Det er afgørende, at vi som skole værner om og insisterer på fællesskabet. Skolen er et af de sidste store fællesskaber, vi som samfund har tilbage. Det skal vi være bevidste om og fortsat kæmpe for. Ikke ved at være tilbageskuende men ved i endnu højere grad at byde indenfor, mener Torben Antonsen. pædagogerne blev bevidste om hinandens kompetencer kom det store gennembrud; nu er det ikke lærerne alene, der hersker i klasseværelset. Pædagogerne og lærerne komplementerer hinanden og skaber sammen nye læringsrum og bedre struktur, siger Torben Antonsen. På vej ud ad døren er han derfor også en tilfreds mand. På mange parametre er skolen i dag bedre end den, han trådte ind i for snart tyve år siden. Den er mere veldrevet, men måske også mere strømlinet, jo tættere alle skolelederne er kommet Børn og Unges fælles funktioner. Jeg har altid opfattet mig som en del af forvaltningen. Det har været en helt naturlig bevægelse, at vi ledelsesmæssigt er blevet koblet tættere til forvaltningsniveauet. Uden at det er gået ud over vores mulighed for at drive skole i en lokal kontekst. Nej, vi skal ikke begræde udviklingen og romantisere fortiden, siger Torben Antonsen. Fredag den 28. november smækker døren sidste gang til inspektørkontoret og titlen som skoleleder på Ellevangskolen er fortid. Torben Antonsen er på vej væk. Med blikket rettet mod fremtiden De nye forældre har et stort engagement og lyst til dialog. De vil os rigtigt gerne. Det skal vi som skole lære at bruge positivt; vi skal forventningsafstemme bedre i stedet for at føle os udfordret og presset af de mange spørgsmål, forældrene møder os med. Der skal være sammenhæng Ikke bare indenfor skolens døre er meget forandret de sidste årtier. Det lokale samarbejde med dagtilbuddene og fritidsområdet er i dag langt tættere end tidligere. Jeg har altid drømt om, at vi en dag ville få lokale børnebyer. Det er lokalt, at sammenhængen i et 0-18 års perspektiv bliver konkret. I stedet fik vi i Børn og Unge en områdetænkning med otte områder, hvilket giver god mening organisatorisk. Ledergruppen er fantastisk til sparring og som retningsgivende forum. Men set ud fra et lokalt perspektiv, så havde det givet langt mere mening at et fokusere på de naturlige samarbejdsflader i lokaleområdet, i postdistriktet, mener Torben Antonsen. Der er nemlig rigtig meget godt at hente i samarbejdet mellem pædagoger og lærere. På Ellevangskolen har det været en stor berigelse, at få pædagogerne med helt ind i klasseværelset. Da først lærerne og BU Nyt November

10 Aktuelle kurser Kursusportalen har afløst Kursusbasen - Sådan finder du Kursusportalen Kursusportalen finder du præcis der, hvor du plejer at finde den gamle Kursusbase - dvs. på BUportalen, når du på forsiden klikker på Kurser - den grønne knap er nu omdøbt til Kursusportalen. Hvis du ikke har en AZ-ident, skal du anvende NemID for at logge ind på BUportalen. Alternativt kan du tilgå Kursusportalen på: INFORMATIONSMØDE OM FAKTURAPLAN Et møde for administrative medarbejdere, der arbejder med bilagsbehandling Fakturaplan er en ny funktionalitet, som Aarhus Kommune har taget i brug. På mødet vil vi vise jer muligheden for at oprette en Fakturaplan hos udvalgte leverandører. Dato: Den 4. december, kl TEMADAG FOR ARBEJDSMILJØGRUPPER I OMRÅDE VIBORGVEJ FAIR PROCES Område MED for område Viborgvej afholder temadag om Fair proces for alle arbejdsmiljøgrupper i området. Dato: Den 3. december Tilmelding i Kursusportalen Tilmelding i Kursusportalen FYRAFTENSARRANGEMENT OM DIGITAL FREMMØDE- REGISTRERING Et fyraftensarrangement for dagtilbud Kom og bliv klogere på se strategiske og pædagogiske mål med digital fremmøderegistrering i dagtilbud. Dato og tidspunkt: Den 26. november, kl :30. TEMADAG FOR ARBEJDSMILJØGRUPPER I OMRÅDE HORSENSVEJ FAIR PROCES Område MED for område Horsensvej afholder temadag om Fair proces for alle arbejdsmiljøgrupper i området. Dato: Den 2. december Tilmelding i Kursusportalen Tilmelding i Kursusportalen BØRN OG UNGES ARBEJDSMILJØUDDANNELSE Obligatorisk grunduddannelse fra alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere, der er medlem af arbejdsmiljøorganisationen. Nyt hold udbydes nu på Kursusportalen: Hold 7: Den 17., 18. og 19. februar 2015, alle dage kl. 8:15-15:30. Tilmelding i Kursusportalen TEMADAG FOR SPROGVEJLEDERE I AARHUS KOMMUNE: SPROGETS MILEPÆLE Temadagen for uddannede sprogvejledere i Aarhus Kommune afholdes torsdag den 22. januar 2015, kl Temadagen sætter fokus på et udpluk af sprogets vigtige milepæle og hvordan udviklingen af disse kan understøttes og stimuleres i det pædagogiske arbejde og det særligt tilrettelagte sprogarbejde. Tilmelding i Kursusportalen Børn og Unges Kursusadministration kursus@mbu.aarhus.dk Tlf.: BU Nyt November 2014

11 SSP INTERNATIONAL Verdens øjne hviler på Børn og Unge Over 50 internationale medier har de seneste uger kontaktet Børn og Unge for at høre mere om det aarhusianske arbejde med antiradikalisering og diskrimination. Fredag mødte FU-chef Toke Agerschou verdens tredje største nyhedsbrev, Agence France-Press (AFP) på Grøndalsvej til interview om indsatsen Aarhus er kommet i internationale mediers søgelys, efter at Folketinget har besluttet dansk deltagelse i koalitionen mod Islamisk Stat (IS). Med beslutningen er også fulgt spørgsmålet om, hvordan man skal forholde sig til Syriens-rejsende, der rejser sig til konflikten i Syrien og Irak. Aarhus har som en af de første kommuner beskrevet en exit-strategi for borgere over 18 år. Samtidig har kommune og politi i Aarhus siden 2007 samarbejdet om at forebygge og bekæmpe radikalisering og diskrimination hos unge under 18 år i den såkaldte Aarhus-model, mens der i pressen har været beskrevet eksempler på unge, der har været rejst til konflikten. Den kombination har vakt interesse, særligt fra franske, nordamerikanske og skandinaviske medier, men også medier fra blandt andet Portugal, Brasilien, Japan, Australien, Rusland, Holland og Belgien har spurgt til den aarhusianske tilgang. BBC News, Russia Today, Washington Post, New York Times, Al-Jazeera, CNN, Huffington Post, og The Guardian er blot nogle et par af de medier, der har bragt historier om Aarhus-modellen. Ifølge Sören Billing, der er korrespondent for AFP, er det aarhusianske arbejde en unik historie, fordi det sætter fokus på at ge- nintegrere radikaliserede unge i samfundet. Han sammenligner med blandt andet Storbritannien og Frankrig, hvor unge bliver straffet, hvis de vender tilbage fra hellig krig i Irak eller Syrien. Den aarhusianske indsats er en anderledes og bred historie, der kan bringe en ny vinkel på et stort internationalt fokus på radikalisering af unge. Derfor er det en god historie for os, siger Sören Billing. Sören Billing faldt over historien i de danske medier og optog fredag et længere videoindslag for AFP med FU-chef Toke Agerschou, der leder indsatsen fra kommunens side. Toke Agerschou siger om mediernes interesse: Det har været ganske overvældende. Vi forsøger at fortælle åbent og redeligt om vores tilgang til både den forebyggende indsats og vores exitprogram, og vi er samtidig meget bevidste om at skærme medarbejdere og borgere, som indgår i indsatsen. Nogle artikler har været mere skarpt vinklet end andre, men generelt har beskrivelsen af vores indsats været både fair og afbalanceret, siger Toke Agerschou. Fredag interviewede Sören Billing også en af de mentorer, som i samarbejde med psykologisk institut har fået en særlig uddannelse til at håndtere unge, der er radikaliserede eller er i risiko for at blive det. Mentoren optrådte anonymt over for journalisten og fortalte alene om sit generelle mentorarbejde. Netop fordi det er uforeneligt med mentorarbejdet også at optræde i pressen og videregive personlige oplysninger Læs mere om indsatsen mod radikalisering og diskrimination på: BU Nyt November

12 KORT SSP NYT Nu må I gå på dating hos hinanden! Medarbejdere fra UngiAarhus områderne Gellerup/Toveshøj, Viborgvej og Silkeborgvej tog på seminar om det gode samarbejde Af Anne-Mette Jeppesen, Kommunikationsmedarbejder Værs go nu må I gerne aftale datingbesøg med hinanden, lød det fra psykolog Birgitte Kornerup. Omkring 130 medarbejdere brugte en formiddag med udgangspunkt i Fællesskaber for Alle konceptet, på at tage det første skridt hen mod et konkret møde med deres nye kolleger. Og her sidst på seminaret om det gode samarbejde, skal alle besøgs-aftalerne på plads. De hidtidige UngiAarhus områder skal omlægges til 4 områder blandt andet vil UngiAarhus Viborgvej samt UngiAarhus Silkeborgvej efter 1. januar 2015 fusionere til UngiAarhus Vest. UngiAarhus Gellerup/Toveshøj fortsætter uændret. Formiddagen vil give inspiration og indspark til at reflektere over, hvad I gerne vil lægge vægt på i det fremtidige samarbejde, fortalte oplægsholder psykolog Birgitte Kornerup og lod dagen veksle mellem teoretiske oplæg og præsentation af Relationel koordinering (Gittels) for at møde hinanden med nysgerrighed, åbenhed og gensidig respekt. Jeg har ikke tid til at gå på pension, fortæller Britt Sleimann, pædagog/brobygger i juniorklubben under Klubberne Skjoldhøj. Der sker så meget nyt og jeg har susende travlt med at følge med. Jeg har slet ikke tid til at tænke på mit otium, jeg er fuld af energi, fortsætter hun og fortæller at hun lige er blevet 60 år. Ved siden af er et par klubledere faldet i snak, Vi kender hinanden fra ledermøder, men for pædagogerne er det her en vigtig dag, hvor de får sat ansigt på deres nye kolleger, siger Bjarne Skalkhøj (MidtPunkt i Harlev) og Ulrik Jørgensen (Tilst Fritidsklub) International interesse for READ Pædagogik og Integration gennemfører forskningsprojektet READ i et samarbejde med Trygfondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet og VIA University College. READ er blevet opfordret til at bidrage med en case study om forskningsprojektet til The Governance International website the Good practice section. READ er et initiativ indenfor effektmålet for Forældresamarbejde og en fortsættelse af de gode erfaringer med Kuffertprojektet, men nu i skolesammenhæng. Igennem READ forventes at skabe ny viden indenfor området, der kan være med til at forny forældresamarbejdet i Aarhus Kommune med sigte på i højere grad at bringe forældrenes ressourcer i spil, så de i samarbejde med skolen understøtter børns læring. Indsatsen er afsluttet og afventer resultatopgørelse primo Hvad er READ Forskningsprojektet READ går ud på at undersøge, om det med en relativ enkel, men målrettet indsats over for forældre, er muligt at inddrage forældre i udviklingen af barnets kompetencer indenfor læsning og matematik i samproduktion med skolen. Eleverne fik udleveret en taske med bl.a. bøger og vejledning til, hvordan forældrene kan læse med deres barn med fokus på forståelsen af det, barnet læser. Vejledningen ligger både skriftlig og som film. Alle materialer er oversat til en række sprog. I alt har ca elever og deres forældre deltaget som indsatsgruppe. Kontakt: Konsulent Tine Nørregaard Jacobsen, Pædagogisk Afdeling. tino@aarhus.dk 12 BU Nyt November 2014

13 KORT NYT BU Nyt på julekalendertur i Børn og Unge I løber af december måned kommer BU Nyt rundt på besøg på nogle af Børn og Unges mange arbejdspladser for at interviewe en medarbejder til en videojulekalender, som kombineret med en konkurrence bliver december måneds julekrydderi på BU Nyt app en. Hold derfor øje med BU Nyt app en. Der er nemlig mulighed for at vinde en fin æske chokolade hver dag, hvis du svare rigtigt på dagens spørgsmål. Og har du ikke BU Nyt app en på telefonen eller Ipad en, så kan du finde den på Vel mødt på app en til nyheder og jul Skoleindskrivning 2014/15 Skoleindskrivning til skoleåret 2015/16: Indskrivningen løber af stablen i perioden fra 14. november 2014 til 11. januar Forældre til kommende skolestartere modtager i disse dage digital post fra Pladsanvisning og Elevadministration med orientering om skoleindskrivning og link til den digitale indskrivning samt til pjecen Velkommen i skole. Forældrene skal indskrive deres barn digitalt ved brug af NemID-løsning. Ligesom sidste år er der udarbejdet en flyer, som dagtilbud og skoler opfordres til at sætte op i institutioner og på skoler. Det er vigtigt, at dagtilbuddene via opslaget orienterer forældrene om skoleindskrivningen, og at dagtilbud og skoler samarbejder om skoleindskrivningen. Af flyeren fremgår blandt andet information om den digitale skoleindskrivning, link til bestilling og aktivering af NemID samt henvisning til skolernes hjemmesider. Udgangspunktet er, at alle forældre skal benytte den digitale skoleindskrivning. Læs mere i Ugepakke nummer 40 AMBU Online: Ny arbejdsmiljøportal for Børn og Unge Mandag den 8. december åbner Børn og Unges nye arbejdsmiljøportal; AMBU Online. Portalen erstatter det nuværende site på BU-portalen og giver lettere adgang for lokale arbejdsmiljørepræsentanter På den nye arbejdsmiljøportal er det ikke længere nødvendigt at have en az-ident for at tilgå materialer om arbejdsmiljø. På AMBU Online kan alle medarbejdere tilgå materialet med et UNI login. BEMÆRK, at alle arbejdsmiljøgrupper skal kende og bruge materialet på AMBU Online i det lokale arbejde. Det er ledelsens ansvar at informere alle arbejdsmiljørepræsentanter om den nye portal og sørge for, at alle har adgang til portalen. Hvordan får du et UNI login? Hvis du er medarbejder i et dagtilbud, har du allerede et UNI login. Du kan kontakte din dagtilbudsleder for at få det udleveret. Hvis du er medarbejder på en skole, har du allerede et UNI login. Du kan kontakte din lokalt ansvarlige for UNI login for at få det udleveret. Hvis du er medarbejder i FU-tilbud, bliver dit UNI login sendt til din lokale leder. Du kan kontakte din lokale leder for at få det udleveret. Hvis du vil tilgå materialet gennem BU-portalen, skal du fortsat logge ind med din az-ident. Hvad kan du finde på AMBU Online? AMBU Online er grundlaget for Børn og Unges certificerede arbejdsmiljøledelse. Her finder du regler, retningslinjer og materialer om arbejdsmiljø. Med den nye portal bliver det nuværende materiale fra BU-portalen lettere tilgængeligt og mere overskueligt. På AMBU Online kan du let søge i arbejdsmiljømaterialet og finde netop den information, som du har brug for. I Ugepakken på tirsdag findes yderligere information om portalen og en guide til at komme på Kontakt: Arbejdsmiljøkonsulent, Merete Thomassen. Mail: metho@aarhus.dk. Tlf: BU Nyt November

14 Nye Ansættelser Ny skoleleder på Bakkegårdsskolen Torben Mervig er pr. 1. november ansat som skoleleder på Bakkegårdsskolen. Ny viceskoleleder på Næshøjskolen Claus B. Sørensen er pr. 1. oktober ansat som viceskoleleder på Næshøjskolen. Han kommer fra et job som viceskoleleder på Strandskolen Ny indskolingsleder på Skæring skole Dorthe Andersen er pr. 1. november blevet ansat som indskolingsleder på Skæring skole. Hun kommer fra en stilling som konsulent i PPRS Nye pædagogiske ledere Ulrich von Holstein er pr. 1. december ansat som pædagogisk leder i Risskov Dagtilbud. Ulrich kommer fra Skåde Skoles SFO Claus B. Sørensen kommer fra en stilling som lærer på Malling Skole og er i gang med Aarhus Kommunes lederuddannelse Fødseldage Tillykke med 25 års jubilæet Pladsanviser Laila Nørgaard, Pladsanvisningen og Elevadministrationen, ønskes tillykke med 25 års jubilæet 1. november. Laila blev ansat som dagplejer 1. november Siden 1. april 2008 har Laila arbejdet i Pladsanvisningen. Her har hun bl.a. ansvaret for anvisningen til dagtilbud i områderne Skanderborgvej og Horsensvej. I fritiden er Laila en habil blokfløjtespiller. Peter Palmelund er pr. 1. november ansat som pædagogisk leder i den aldersintegrerede institution Bifrost i Hjortshøj Dagtilbud Han kommer fra et job som leder af en daginstitution i Syddjurs Kommune Gitte Boie Nordstrøm er ansat som pædagogisk leder i Børnehaven Gl. Ajstrup Skole. Gitte kommer fra et job som underviser og selvstændig konsulent - og har tidligere været med til at starte dagtilbudsstrukturen og nye institutioner op i Aarhus som forsøgsordning i 2006 Støttepædagog Anni Riis Pedersen, Mårslet Skole, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 1. december. Pædagogisk leder Elsebet Wilhelmsen, Tornebakken, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 5. december. Den 1. januar 1989 var Elsebet med til at åbne vuggestuen Tornebakken og har siden da haft sin daglige gang i Tornebakken. I 2002 tog hun uddannelsen som voksenunderviser og havde i den forbindelse uddannelsesorlov. De seneste par år er der sket en del forandringer i Tornebakken, som Elsebet har været en stor del af i form af hendes virke som pædagogisk leder. Den 1. januar 2013 fusionerede Tornebakken med vuggestuen Væksthuset, og senere på året, d. 1. oktober 2013, fusionerede de med Spirillen. Nu er Tornebakken en integreret institution med vuggestuebørn i Tornebakken 5 og børnehavebørn i nummer 3. Tiden har været turbulent, men på trods heraf har Elsebet formået at holde humøret højt og sørget for at medarbejderne har følt sig godt klædt på til opgaven. Vi vil i dagtilbuddet takke Elsebet for hendes mangeårige indsats og ønsker hende stort tillykke med jubilæet. Elsebet holder åbent hus 5. december fra kl , hvor man kan komme forbi og ønske hende tillykke. 14 BU Nyt November 2014