SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN"

Transkript

1 SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

2 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik Jantzen, Poul Rasmussen Tryk: PrinfoTrekroner A/S ISBN tryk: ISBN elektronisk: Udgivet august 2015 af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Kommunernes Landsforening og Dansk Industri

3 HVORFOR INDGÅ I SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? I den ny folkeskole er det vigtigt, at undervisningen tager højde for, at elever lærer på forskellige måder. Undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever motiveres til læring. Det kan for eksempel ske gennem en varieret og anvendelsesorienteret undervisning, hvor teori kobles til praksis, og hvor eleverne får mulighed for at lære i nye sammenhænge. Et samarbejde mellem en skole og en virksomhed kan styrke elevernes læring ved at give en øget forståelse af klasselokalets teori i virksomhedens praksis og dermed skabe stor merværdi for undervisningen både den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning. Det er inspirerende og motiverende for eleverne at opleve fagene blive brugt i virkelighedsnære problemstillinger og miljøer. Det kan give mod og tillid til egne evner og større lyst til at arbejde med fagene. elevernes øjne for uddannelses- og karrieremuligheder efter skolen. FAGENE SOM UDGANGSPUNKT FOR SAMARBEJDET Et skole-virksomhedssamarbejde understøtter den fagopdelte undervisning ved, at eleverne får mulighed for at afprøve de færdigheder og kompetencer, som de tilegner sig i klasseværelsets undervisning, i praksis. Læs mere og få vejledning om skole-virksomhedssamarbejde på EMU.dk. De hidtidige erfaringer med skole-virksomhedssamarbejder viser, at samarbejdet kan medvirke til at gøre eleverne mere aktive i deres læringsproces, for eksempel ved at virksomheden stiller medarbejdere og faciliteter til rådighed og dermed skaber mere autentiske læringsmiljøer. Desuden kan virksomhederne bidrage til at give eleverne troværdige billeder af hverdagen og opgaverne på en arbejdsplads, og det åbner Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen 3

4 SAMARBEJDE MED ADVOKATVIRKSOMHED I SAMFUNDSFAG En lærer fra Sortedamskolen i Københavns Kommune ønskede at gøre undervisningen i specifikke læringsmål i samfundsfag i 9. klasse mere virkelighedsnær og spændende for eleverne. Dette førte til et samarbejde med en advokatvirksomhed om et undervisningsforløb på virksomheden. FAGLIGE MÅL Undervisningsforløbet understøttede elevernes læring i forhold til færdigheds- og vidensmålene: Demokrati og Det politiske system, retsstat og rettigheder fx Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.). Det er fedt, at det er rigtige advokater, der gennemgår tingene. Så lærer man også mere, end hvis det bare er ens lærere hjemme på skolen, der underviser. Elev fra 9. kl. på Sortedamskolen INDHOLD Samarbejdets kobling til de faglige mål blev drøftet med virksomheden, som tilrettelagde et rollespil for eleverne, hvor de skulle gennemføre en fiktiv retssag om en kriminel handling. Retssagen blev tilrettelagt ud fra, at den skulle være motiverende for eleverne og meget tæt på virkeligheden i virksomheden. Virksomhedens advokater fungerede inden rollespillet som gæstelærere for eleverne. Rollespillet foregik i en retssal, hvor eleverne fik afprøvet deres samfundsfaglige viden i praksis ved at spille retssagen med forskellige roller. 4 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen

5 Undervisning og læringsaktiviteter i samarbejdet skal tilrettelægges ud fra læringsmålene for fag og emner, og det kræver overvejelser om, hvordan samarbejdet bedst muligt understøtter og motiverer elevernes læring fx ved at tilføre undervisningen et anvendelsesorienteret element. Allerede i forbindelse med udarbejdelse af årsplaner og planlægning af undervisningen i fagene er det relevant at overveje, i hvilke områder af faget det kan være relevant at inddrage en virksomhed. Koblingen til Fælles Mål og vurdering af relevansen af et skole-virksomhedsarbejde kan for eksempel ske på baggrund af Undervisningsministeriets læseplaner og vejledninger for Fælles Mål på emu.dk. Elevernes motivation og udbytte øges desuden ved, at eleverne inddrages i arbejdet med planlægning af undervisningen og i valg af en mulig samarbejdsvirksomhed. Der er helt specifikke faglige mål for forløbet. Det er vigtigt, når man tager en hel uge ud, at der er konkrete faglige mål, så man kan vise, at eleverne lærer noget af det. Vi nåede at vinge meget af på den uge. Lærer om et skole-virksomhedssamarbejde LOVGIVNING OG RAMMER Med udgangspunkt i folkeskolens formål og fagenes mål kan skole-virksomhedssamarbejde bidrage med pædagogisk værdi til både den fagopdelte og den understøttende undervisning, så der opnås størst mulig kvalitet og effekt på elevernes læring og trivsel. Alle opgaver og læringsaktiviteter, der gennemføres med eleverne, skal sigte på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, Fælles Mål i fagene samt styrke undervisningsdifferentieringen. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen 5

6 SAMARBEJDE MED EN PRODUKTIONSVIRKSOMHED I MATEMATIK En lærer på Kibæk skole i Herning kommune underviste i matematik en 8. klasse i Pythagoras læresætning og ville illustrere, hvordan eleverne kunne anvende matematik i virkeligheden og se, hvordan man helt konkret bruger matematik i en produktionsvirksomhed. Dette skete via et samarbejde med en virksomhed, der producerer presenninger. Ved at arbejde med faget koblet til produktion af et produkt skulle eleverne få bedre forståelse af fagets indhold og anvendelsesmuligheder. FAGLIGE MÅL De faglige mål, der blev understøttet med samarbejdet, er de matematiske kompetencer: Problembehandling, modellering, ræsonnement og tankegang, repræsentation og symbolbehandling, kommunikation samt brug af hjælpemidler. INDHOLD Inden et besøg på virksomheden blev eleverne inddelt i grupper med hver deres matematikopgave, der skulle løses under og efter besøget. Matematikopgaverne var differentieret i sværhedsgrad og var inden for temaerne produktion, salg og eksport. På baggrund af lærerens information om de konkrete opgaver, som eleverne skulle løse, forberedte virksomhedens forskellige medarbejdere sig på, hvad de skulle præsentere for eleverne i forhold til arbejdet med produktion af presenninger. Under besøget fik eleverne bl.a. bestemte oplysninger af medarbejderne for at kunne komme videre med deres beregninger. Det er en helt anden måde at lave matematik på. Det er lidt sværere, fordi man selv skal finde oplysningerne, men man lærer mere af det end ved at kigge i en bog. Elev fra 8. klasse på Kibæk Skole Efter besøget arbejdede eleverne videre med matematik-opgaverne, lavede oplæg og præsenterede dem for de andre elever, så alle fik indsigt i det faglige indhold i gruppernes arbejde. 6 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen

7 UDDANNELSE OG JOB I emnet uddannelse og job skal eleverne særligt i udskolingen udfordres på deres uddannelses- og karrierevalg. I den forbindelse er det oplagt at besøge og samarbejde med forskellige virksomheder. Elevernes møde med virksomheder og deres medarbejdere giver eleverne indsigt i, hvilken uddannelsesbaggrund medarbejdere i forskellige funktioner og virksomheder har. Skole-virksomhedssamarbejde bidrager på den måde positivt til elevernes motivation for fortsat læring og dermed til deres uddannelsesparathed. INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Skole-virksomhedssamarbejde kan være en væsentlig motivationsfaktor i det tværgående emne innovation og entreprenørskab. Innovation og entreprenørskab kan indgå som integrerede dele af fagundervisningens indhold og form eller udmøntes i procesorienterede undervisningsforløb, der er karakteriseret ved processen fra idé eller mulighed til handling og realisering. Samarbejde med virksomheder giver eleverne mulighed for at løse problemer for eller udfordringer stillet af virksomhederne. I samarbejde med virksomheder har eleverne også mulighed for at afprøve deres ideer i praksis. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen 7

8 INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB SAMARBEJDE MED PRODUKTIONSVIRKSOMHED En fysik/kemi-lærer på NOVAskolen i Vejle Kommune ville i forbindelse med elevernes læring i forhold til færdigheds og vidensmålene for Jorden og universet samtænke undervisningen om tyngdekraft med et forløb i emnet innovation og entreprenørskab. Læreren etablerede kontakt med en lokal produktionsvirksomhed. I fysik/kemi-undervisningen havde eleverne anvendt Newtons G-bold, og lærerens udfordring til eleverne i forbindelse med det innovative og entreprenante forløb var at videreudvikle og redesigne G-bolden i samarbejde med virksomheden. Der blev derfor gennemført et undervisningsforløb, hvor eleverne besøgte virksomheden, og medarbejdere i virksomheden fortalte om processen og økonomien i at udvikle et produkt. Eleverne fik indsigt i, hvordan virksomheden udvikler og designer nye produkter, og hvilke beregninger virksomheden foretager i forhold til udvikling, produktion og lancering. Tilbage på skolen arbejdede eleverne videre med videreudviklingen af en Newton G-bold på baggrund af det, de lærte i virksomheden. 8 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen

9 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen 9

10 FORSKELLIGE TYPER AF SAMARBEJDE MELLEM SKOLER OG VIRKSOMHEDER Skole-virksomhedssamarbejde er forskellige typer af formaliserede samarbejder mellem skoler og virksomheder om undervisningen. Nedenfor præsenteres seks typer af samarbejder, som omfatter forskellige formål, faglighed og organisering. Der findes naturligvis også andre typer af skole-virksomhedssamarbejde, særligt samarbejder, der kombinerer en eller flere af typerne i figuren. Hvilken type der vælges, afhænger af målet med samarbejdet. På sidste side i pjecen er der eksempler på de seks typer af samarbejder. UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB Der kan udvikles et afgrænset undervisningsforløb sammen med en virksomhed for at gøre undervisningen i faget mere virkelighedsnært og motiverende for eleverne. ELEVER LØSER OPGAVER FOR VIRKSOMHEDER Skoler og virksomheder kan indgå aftale om, at eleverne løser konkrete udfordringer eller problemstillinger for virksomheden. Eleverne får så af virksomheden stillet en eller Udvikling af undervisningsforløb Kompetenceudvikling af lærere Virksomhed adopterer skole/klasse Virkomhedsbesøg Skolevirksomhedssamarbejdvirksomhed- Skole- virksomhed- samarbejde Praktikophold Elever løser opgaver for virksomheden flere udfordringer, som de kommer med løsningsforslag til. Opgaveløsning for en virksomhed kan være en del af et fagligt undervisningsforløb sammen med virksomheden, eller den kan gennemføres som et element i skolens fagundervisning, for eksempel som en del af en konkurrence, hvor flere klasser/ skoler konkurrerer om det bedste løsningsforslag. 10 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen

11 GODE OVERVEJELSER OM SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER Hvilke fag og undervisningsforløb vil det være relevant at understøtte med praksis- og anvendelsesorienteret undervisning i samarbejde med en virksomhed? Kan samarbejde med virksomheder i et fagligt forløb også understøtte undervisningen i uddannelse og job og bidrage til elevernes uddannelsesparathed? Kan undervisningen i innovation og entreprenørskab styrkes via konkrete opgaver for virksomheder i et skole-virksomhedssamarbejde? Er der virksomheder i nærområdet med særlige produktionsmetoder, faciliteter eller produkter, som kan understøtte specifikke undervisningsforløb? UDDANNELSE OG JOB SAMARBEJDE MED IT-VIRKSOMHED Et eksempel på et samarbejde om uddannelse og job er på Virupskolen i Århus Kommune, der har samarbejdet med IBM om at gøre pigerne interesseret i at tage en uddannelse og inden for naturfag, teknik og it. En af metoderne, som skolen og IBM anvender, er speed-dating mellem mindre grupper af pigerne og kvindelige medarbejdere fra IBM med forskellig uddannelsesbaggrund og karriere. Disse medarbejdere har ifølge skolen været fremragende rollemodeller for pigerne. I de mindre grupper havde de mod til at spørge bredt om de kvindelige medarbejdernes uddannelser, karrierevalg og ansættelse i en it-virksomhed. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen 11

12 VIRKSOMHEDSBESØG Virksomhedsbesøg er et eller flere korte afgrænsede besøg på en virksomhed fx som en del af et undervisningsforløb. Indholdet kan variere fra besøg med rundvisning og oplæg om virksomheden for at give eleverne indblik i virksomhedens produktionsmetoder og produkter, til besøg hvor eleverne løser opgaver for virksomheden eller bruger virksomhedens lokaler, fx laboratorium, til at løse faglige opgaver. Drivkraften i de her samarbejder er, at det højner fagligheden og understøtter den praksisnære og anvendelsesorienterede undervisning Lærer om et skole-virksomhedssamarbejde PRAKTIKOPHOLD Praktikophold for elever på en virksomhed kan være kortere eller længere ophold på virksomheden, hvor elever indgår i funktioner eller løser opgaver, som ligner en rigtig jobfunktion. Praktikken er tilpasset elevernes faglighed og alder, og der er afsat tid til, at virksomheden følger eleverne tæt under opholdet. Et praktikophold kan være særligt relevant i forbindelse med elevernes afklaring af fremtidige uddannelses- og jobønsker. VIRKSOMHEDER ADOPTERER SKOLE/KLASSER En adoptionsordning mellem en klasse og en virksomhed er et tæt samarbejde, hvor virksomheden adopterer en klasse, eventuelt i flere år. I den tid, hvor adoptionen gælder, foregår der både aktiviteter på virksomheden og på skolen. Klassens lærere har således mulighed for at tænke virksomheden ind i forskellige fag, emner og undervisningsforløb. KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERNE OG DET PÆDAGOGISKE PERSONALE PÅ SKOLEN Kompetenceudvikling af de involverede lærere og pædagogiske personale kan være et væsentligt formål med og resultat af skole-virksomhedssamarbejde og samarbejde med ungdomsuddannelser. Kompetenceudviklingen kan tilrettelægges som kursusforløb, læringsdage eller møder, hvor der er fokus på, at lærerne og det pædagogiske personale får ny viden og inspiration samt opdaterer deres kvalifikationer både på faglige områder og i forhold til vejledning af eleverne om job- og uddannelsesmuligheder. 12 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen

13 ORGANISERING AF SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE I UDSKOLINGEN Et godt skole-virksomhedssamarbejde kræver en systematisk, vedholdende og fokuseret indsats at etablere og gennemføre. KONTAKT MED VIRKSOMHEDERNE Erfaringer med skole-virksomhedssamarbejde viser, at der er forskellige tilgange til, hvordan der kan etableres kontakt og aftaler med virksomheder om samarbejde med skolen. Hvis kommunen har en central koordinator eller lignende for skole-virksomhedssamarbejde vil det være relevant at kontakte koordinatoren og benytte de virksomhedskontakter, som allerede er etableret i kommunen eller få råd og vejledning til kontakt med virksomheder, hvis virksomhedssamarbejdet skal foregå inden for et fag, hvor der ikke allerede er etableret kontakt til en oplagt virksomhed. I nogle kommuner har man haft stor succes med at inddrage erhvervschefen eller erhvervsafdelingen i etablering af kontakt til virksomheder. Et samarbejde mellem skoleforvaltningen og erhvervsafdelingen i kommunen kan fremme skolernes adgang til virksomhederne, da erhvervsafdelingen har et godt kendskab til virksomhederne og ved, hvem det vil være relevant at kontakte. Hvis der ikke er en central koordinator for virksomhedssamarbejde eller faget ikke understøttes af organisationerne, skal skolen selv etablere kontakt med virksomheder. Det kræver ret meget at aftale med virksomhederne, hvad eleverne skal have ud af besøget/ samarbejdet. Det kræver pædagogiske og didaktiske overvejelser samt konkret planlægning af tidspunkter og logistik. Koordinator i kommune Det kan også være en fordel med en koordinator på skolen blandt andet for at sikre, at virksomhederne ikke kontaktes af flere forskellige personer, og at viden og erfaringer opsamles og spredes til gavn for det undervisende personale. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen 13

14 GODE RÅD OM KONTAKT MED VIRKSOMHEDER Inviter lokale virksomheder til møde på skolen, hvor de kan blive præsenteret for ideer til samarbejde Kontakte virksomhedens ledelse - det kræver ledelsesopbakning i virksomheden at afsætte tid til skolerne Tag ud på virksomhederne og vis interesse for virksomheden og dens produkter Udnyt netværk og forældres ansættelse og kontakt til virksomheder Forklar virksomhederne, hvilken værdi de kan få ud af samarbejdet: w Uddannelsesparate unge, der bliver interesseret i virksomhedens fagområder w Fastholdelse af unge i lokalområdet w Nye og unge øjne på virksomheden og virksomhedens produkter w Kendskab til virksomheden blandt lærere og pædagogisk personale, unge og deres forældre w Øget tilfredshed blandt medarbejderne, der får mulighed for at fortælle om deres arbejdsplads og opgaver. w Bidrag til opfyldelse af virksomhedens CSR-strategi Giv ikke op det kan tage tid at få det første samarbejde med en virksomhed på plads Lyt til, hvad virksomheden kan tilbyde. 14 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen

15 KOMMUNENS ROLLE I SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Kommunale mål for samarbejde med virksomheder kan bidrage til at tydeliggøre, hvad kommunen ønsker, at skolerne skal opnå med virksomhedssamarbejde. Målfastsættelsen vil i høj grad afhænge af det ønskede ambitions-niveau for kommunen og skolerne. Nedenfor er der en række spørgsmål, som er relevante at stille, når kommunalbestyrelsen beslutter mål og retning for skolernes samarbejde med virksomheder: Hvilke resultater vil kommunen opnå med skolernes samarbejder med virksomheder? Er der særlige lokale fordele eller udfordringer, der skal tages højde for? Skaber målene en retning for skolerne, så de ved, hvad de skal prioritere? Er målene formuleret, så graden af opfyldelse kan måles? Er der dele af skolernes undervisningsaktiviteter eller pædagogiske aktiviteter, som samarbejde med virksomheder i særlig grad skal rettes mod? Er der skoler, der har brug for særlige samarbejdsrelationer på grund af profil, elevgruppe eller andet? Hvordan stemmer mål for samarbejde med virksom- heder overens med kommunens aktuelle skolepolitiske mål skal de afstemmes, justeres eller fornys? Der er forskellige erfaringer med, hvordan skole-virksomhedssamarbejde organiseres. I nogle kommuner er der ansat en central koordinator til at organisere skole-virksomhedssamarbejde mellem skoler og virksomheder. I andre kommuner er det op til den enkelte skole at organisere virksomhedssamarbejde. På skolerne er der også eksempler på, at der er en koordinator for skolens samarbejde med virksomheder. FORDELE VED EN KOORDINATOR KOORDINATOREN KAN BIDRAGE TIL AT Etablere og vedligeholde samarbejdsrelationer med virksomhederne Følge op på aftaler Styre økonomien, hvis der er afsat midler til at finansiere virksomhedssamarbejdet Yde vejledning om gode samarbejder Sprede erfaringerne og dele dem med andre skoler, så de gode eksempler kan genanvendes, eventuelt med andre virksomheder. Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen 15

16 VIL DU VIDE MERE OM SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Hvis du er blevet nysgerrig på skole-virksomhedssamarbejde og gerne vil vide mere, kan du læse vejledningsmateriale på målrettet både lærere og pædagogisk personale på skolerne, skoleledelser og forvaltninger. Her kan du også se 16 forskellige eksempler på succesfulde skole-virksomhedssamarbejder beskrevet som cases. Nedenfor ser du en kort beskrivelse af seks af casene. UDVIKLING AF UNDERVISNINGSFORLØB I Sorø Kommune har lærere og elever i 9. klasse på Stenlille Skole udviklet et undervisningsforløb og et valgfag: IRL, der er en forkortelse af In Real Life. Faget er en del af den understøttende undervisning for matematik og samfundsfag. Faget skal forberede eleverne på virkeligheden udenfor skolen ved at klæde dem på til valg af uddannelse og job og styrke deres uddannelsesparathed. I faget samarbejdes der med flere virksomheder, blandt andet en ejendomsmægler. ELEVER LØSER OPGAVER FOR VIRKSOMHEDEN I Hvidovre Kommune samarbejder Risbjergskolen med en kommunikationsvirksomhed med miljø som speciale. Virksomheden får hjælp af en 8. klasse til en hjemmesideløsning med naturfagligt indhold til grundskolens klasse. Opgaven løses af eleverne i et forløb inden for innovation og entreprenørskab og med udgangspunkt i faget fysik/kemi. PRAKTIKOPHOLD På Vestre Skole i Viborg Kommune var alle elever i en 7. klasse ude i forskellige virksomheder på et to dages praktikophold og derefter tre dage på en erhvervsskole. Eleverne fik indblik i, hvordan de kan uddanne sig til det job, som de havde prøvet i praktikopholdet. VIRKSOMHEDSBESØG I Hedensted kommune har Løsning skole i en tema-uge om uddannelse og job besøgt en lokal virksomhed, hvor medarbejderne fortalte om deres forskellige uddannelsesbaggrund og funktioner i virksomheden. 16 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen

17 VIRKSOMHED ADOPTERER SKOLE/KLASSE En klasse fra Grantofteskolen, Ballerup Kommune, er adopteret i tre år i klasse af virksomheden Siemens. Formålet er at bidrage til brobygning mellem erhvervsliv og skole og at motivere eleverne og understøtte, at de bliver uddannelsesparate. For virksomheden har målet specifikt været at skabe mere interesse hos eleverne for de tekniske uddannelser, særligt ingeniørstudiet. KOMPETENCEUDVIKLING AF LÆRERE OG PÆDAGOGISKE PERSONALE Erritsø Fællesskole, Fredericia kommune, har deltaget i projektet Mobication, hvor skolen samarbejder med en erhvervsskole og en virksomhed. Som en del af projektet er der indlagt kompetenceudvikling for lærerne. Klassens lærere deltager i et tværfagligt kursusforløb sammen med lærere fra erhvervsskolen, hvor samarbejdsforløbet planlægges, og klassens lærere kompetenceudvikles i forhold til vejledning om erhvervsuddannelse. International forskning viser, at der er positiv sammenhæng mellem, hvor mange gange elever i udskolingen besøger eller samarbejder med virksomheder, og deres tilknytning til arbejdsmarkedet som unge årige. Dr. Anthony Mann, 2012, The Education and Employers Taskforce Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen 17

18 18 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen

19 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen 19

20 Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Udgivet august Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN HVORFOR INDGÅ I SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? I den ny folkeskole er det vigtigt, at undervisningen tager højde for, at elever lærer på forskellige måder. Undervisningen

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen - Guide til virksomheder Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN GUIDE TIL VIRKSOMHEDER HVAD KAN VIRKSOMHEDEN FÅ UD AF AT SAMARBEJDE MED EN SKOLE? En virksomhed kan få stor værdi ud af at bidrage til, at børn og unge lærer

Læs mere

Skole-virksomhedssamarbejde

Skole-virksomhedssamarbejde Skole-virksomhedssamarbejde VERSION 1.0 Hjørringmodellen FORORD DEN ÅBNE SKOLE Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan samt styrke

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:

Læs mere

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVORFOR SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Vi ved, at elevernes læring styrkes, når undervisningen er varieret og anvendelsesorienteret,

Læs mere

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.

Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til det undervisende personale April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til det undervisende personale

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:

Læs mere

guide til virksomheder

guide til virksomheder Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Kære Erhvervsleder I Ikast-Brande kommune har vi siden 2006 arbejdet med entreprenørskab som kommunalt projekt, kaldet Entreprenørskabsskolen,

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Naturfagene og skole-virksomhedssamarbejdet - en del af åben skole dagsordenen Formål - At få mulighed for at drøfte Astras samarbejde med jer naturfagskoordinatorer At få mulighed for videndeling og sparring

Læs mere

Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune

Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Skole-virksomhedssamarbejde Guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Skole-virksomhedssamarbejde guide til virksomheder Ikast-Brande Kommune Guide er tilpasset Ikast-Brande Kommune efter Dansk Industri,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Industrien som karrierevej. Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

Industrien som karrierevej. Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Industrien som karrierevej Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Samarbejde med 10 klasse Baggrund Industriens samarbejde med 10

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet: Handlingsplan vedr. indsatsområde 2: Valg af erhvervsuddannelse Fokusområde: Vejledning om erhvervsuddannelserne i grundskolen Det er et overordnet mål, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Indsatsområde

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Temamøde 3 Den åbne skole

Temamøde 3 Den åbne skole Temamøde 3 Den åbne skole Program Velkomst og rammesætning v./caroline Hegelund, KL Oplæg om skolevirksomheds-samarbejde v./ konsulent i Københavns Kommune Thomas Geiker og lærer Henrik Vesterløkke, Sønderbro

Læs mere

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen

Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Vejledning og inspiration til kommunalbestyrelsen Kommunens folkeskoler er fremover forpligtet til at indgå i samarbejder med en række samarbejdsaktører i lokalsamfundet, så skolerne i højere grad åbner

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato: Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne

Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Hvad er Samspil? Samspileret formaliseret, forpligtendeog tætsamarbejdeihorsens Kommune mellem Grundskolerne Erhvervslivet Ungdomsuddannelserne Samspil er igangsat af HORSENS ALLIANCEN og UDDANNELSESALLIANCEN.

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

KL MARTS 2019 FOLKESKOLEN PRAKSISFAGLIGHED I FOLKESKOLEN ERFARINGER FRA PROJEKT ØG ELEVERNES VALGPARATHED

KL MARTS 2019 FOLKESKOLEN PRAKSISFAGLIGHED I FOLKESKOLEN ERFARINGER FRA PROJEKT ØG ELEVERNES VALGPARATHED KL MARTS 2019 FOLKESKOLEN PRAKSISFAGLIGHED I FOLKESKOLEN ERFARINGER FRA PROJEKT ØG ELEVERNES VALGPARATHED KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Tryk: KL s Trykkeri Foto:

Læs mere

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE

VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE PLUS NATURFAGSMARATON KLOGE HÆNDER KOMPETENCEUDVIKLING GIRLS DAY IN SCIENCE VIDENCENTER FOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Tektankens hovedformål er, at børn og unge skal inspireres til at tage en uddannelse

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Læs mere

Robotter, automatisering og effektiv produktion

Robotter, automatisering og effektiv produktion Robotter, automatisering og effektiv produktion Vejledning til virksomheden Et undervisningsforløb udviklet til 7. klassetrin 8. maj 2019 Vejledning til virksomheden Robotter, automatisering og effektiv

Læs mere

Uddannelse & Job klasse

Uddannelse & Job klasse Uddannelse & Job 7. 9. klasse UU Bornholm har i dette kompendie et forslag til undervisningsforløb i det obligatoriske emne uddannelse og job til brug i udskolingen Uddannelse og job i indskolingen På

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET

VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET VEJLEDNING TIL LÆRERNE OM FORLØBET 8. KLASSE PÅ EUD I SKOLEÅRET 2018-2019 8. kl. på EUD er et praktisk, teoretisk og obligatorisk undervisningsforløb, der giver både elever og lærere mulighed for at stifte

Læs mere

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen

Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk

Læs mere

EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole

EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole EUD/EUX-linjen alt er muligt! - et samarbejde mellem Vestre Skole, Mercantec, Social- og Sundhedsskolen og Asmildkloster Landbrugsskole EUD/EUX-linjen - et toårigt forløb EUD-linjen er en kobling mellem

Læs mere

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning

Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Vejledning Teamets plan for helhedsorienteret undervisning Den røde tråd er et materiale, der består af denne vejledning, teambrikker og en orienteringstavle. Materialet er udarbejdet for at understøtte

Læs mere

Gymnasieelever ud i virkeligheden

Gymnasieelever ud i virkeligheden Gymnasieelever ud i virkeligheden Oplæg på konference for innovative kompetencer og fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen onsdag d. 1.okt. 2014 v. Lise Hansen, Egaa Gymnasium Hvorfor center for

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

EUD/EUX som karrierevej

EUD/EUX som karrierevej EUD/EUX som karrierevej En del af Tværgående ungeindsats for ledige unge i Viborg kommune 1. Projektets titel: EUD/EUX som karrierevej 2. Vision, baggrund samt motivation for projektet samt ledelsesmæssige

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde?

Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hvordan kan kommuner understøtte skole-virksomhedssamarbejde? Hovedpointer fra den nationale kortlægning Skole-virksomhedssamarbejde med kommunal forankring LÆS DEN FULDE KORTLÆGNING OG MEGET MERE PÅ skoletjenestenetvaerk.dk

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Opdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab

Opdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Opdateret Maj 2018 Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Virksomhed og arbejdsmarked 5 Job og karriere 5 Indledning Faget arbejdskendskab som

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019

Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019 Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv Astra netværksmøde 23 maj 2019 Mindset Talenter ABCmodellen Det summer af science i Ishøj Nære rollemodeller Netværk på tværs Makerspace Fagteam samarbejde

Læs mere

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time

Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time

Læs mere

Princip for undervisningens organisering

Princip for undervisningens organisering Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal

Læs mere

Metal og muligheder. Virksomhedsvejledning. Et undervisningsforløb. udviklet til 6. klassetrin

Metal og muligheder. Virksomhedsvejledning. Et undervisningsforløb. udviklet til 6. klassetrin Metal og muligheder Virksomhedsvejledning Et undervisningsforløb udviklet til 6. klassetrin Metals egenskaber 9. maj 2019 Dok ID: 140794 Vejledning til deltagende virksomheder Et undervisningsforløb udviklet

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse

Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Sent ankomne minoritetsunge i overgangen til en ungdomsuddannelse Samarbejdsprojekt mellem Fastholdelseskaravanen, UU Viborg, Viborg Ungdomsskole og Mercantec August/December 2012 Projekt- Sent ankomne

Læs mere

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016

Strategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280405 Skolens navn: Romalt Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jens Chr. Pedersen

Læs mere

Strategi for HF & VUC Klar,

Strategi for HF & VUC Klar, Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere