sundhed og livskvalitet i naturen - et idekatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "sundhed og livskvalitet i naturen - et idekatalog"

Transkript

1 sundhed og livskvalitet i naturen - et idekatalog

2 sundhed og livskvalitet i naturen - et idekatalog Hæftet er udgivet af Sundhedsnetværket under Naturvejlederordningen i Forfatter: Eva Skytte, Dansk Skovforening Sundhedsnetværket og forfatteren 1.udgave, 1. oplag Oplag: 2000 Svanem rket tryksag XXX-XXX ISBN (tryk) ISBN (elektronisk) Layout og grafik: Tina Lindstam, Ideas4you Fotos: Henrik S. Jørgensen, Naturstyrelsen Conny Ogareck, Naturstyrelsen Kari Hald, Avnø Naturcenter Center for kræft og sundhed København Lotte Varder, Køge Boligselskab Mariendals Haver, Århus Kommune Christian Schwartzbach Jørgen Stoltz Søren Paludan Malene Bendix Eva Skytte Hæftet er udgivet med støtte fra Tips- og Lottomidlerne til friluftslivet. Hæftet kan rekvireres hos eller hentes gratis som pdf på stor tak til... Malene Bendix, Susanne Rosenild, Nina B. Schriver og Martin Einfeldt for gennemlæsning og kritisk og konstruktiv dialog, til Søren Fodgaard for korrekturlæsning og til fotograferne. Indhold Hvorfor natur og sundhed?... 4 Hvad er særligt ved naturen?... 6 Hvorfor virker naturen?... 8 Kom godt i gang...10 Natur for dem som kan selv...11 Eksempler...12 Stress af i naturen...14 Skovhjælpere...15 Demente...16 Rygestop i naturen...17 Udeskole og naturklasser...18 Dagpengemodtagere...19 Børnehaven i naturen...20 Trivsel i Kærehave...21 Kræftramte...22 Friluftsliv for mennesker med funktionshæmning...23 Genoptræning i naturen...24 På tværs af etnicitet...25 Referencer Forskning viser, at ophold og aktivitet i naturen styrker menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet. en undersøgelse viser, at borgere der bor under en kilometer fra grønne områder kommer oftere ud i naturen og har bedre sundhed, trivsel og livskvalitet end borgere, der bor længere fra grønne områder (stigsdotter, 2011). i hæftet fi nder du viden om og ideer til, hvordan natur og grønne områder kan bruges til at fremme borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet både i forbindelse med forebyggelse, helbredelse og rehabilitering. Hæftet er opdelt i to dele. i første del præsenteres teori på området, mens anden del er en række eksempler på, hvordan man forskellige steder i landet og for forskellige borgergrupper har grebet sundhedsarbejde i naturen an. Hæftet henvender sig til alle landets kommuner på tværs af forvaltninger, til ledere, politikere, planlæggere og medarbejdere, som arbejder med sundhed og trivsel for borgerne - og til mulige samarbejdspartnere, fx patientorganisationer, idrætsklubber m.fl. målet er at inspirere til, at mange flere mennesker i fremtiden kan bruge naturen og de grønne områder i dagligdagen, både på egen hånd og i forskellige kommunale, private og frivillige tilbud. Det kommer ikke af sig selv, hvis målet skal nås. Der er brug for udveksling af ideer og erfaringer, udvikling af aktiviteter og tiltag, koordinering og planlægning, dokumentation og forskning og ikke mindst samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og mellem forskellige interessenter. Hensigten er ikke at sige, at naturen er det eneste der virker, og at det virker for alle. Det er derimod at sætte fokus på det store potentiale, der ligger i at bruge naturen til sundhedsfremme og forebyggelse både for den enkelte og gennem en mere målrettet indsat på politisk og kommunalt niveau. Hæftet er udgivet af sundhedsnetværket under Naturvejlederordningen, som stiller sig til rådighed for yderligere viden. Formålet med hæftet er at pege på at ophold i natur og grønne områder har en positiv sundhedsmæssig betydning for det enkelte menneske og dermed også effekt for udgifterne på sundhedsområdet. Før vi bevæger os ind i naturen med sundhedsbriller på, skal vi lige have begrebet sundhed på plads. i dette hæfte arbejder vi ud fra det brede sundhedsbegreb, som blev defi neret af WHo i 1948, hvor sundhed, trivsel og livskvalitet hører tæt sammen: sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og socialt velbefi ndende, og ikke kun fravær af sygdom og svækkelse. som supplement anbefales hæfterne Friluftslivets Samfundsværdi udgivet af Miljøministeriet og Frisk i naturen udgivet af det nordiske samarbejdsprojekt af samme navn. Her fi nder du yderligere argumentation og dokumentation. Begge publikationer findes som pdf-filer på internettet.

3 4 5 Hvorfor natur og sundhed? De fl este ved, at det er sundt at være ude. Men hvor stor betydning det faktisk har at bevæge eller opholde sig i natur og grønne områder, er vi først ved at få øjnene op for. Inden for de sidste år har forskningen vist, at naturen kan have betydning for mennesker, både fysisk, psykisk og socialt. Forskning viser blandt andet at naturen kan have betydning for: Fysisk aktivitet Motorik Relationer og social kontakt Social ulighed Voldelig adfærd Læring og koncentration Afslapning og ro Sygdom og heling Håndtering af egen livssituation Stress og kriser Naturen kan bruges og opleves på mange måder. Hvad vi hver især kommer efter og hvad vi får ud af at være i naturen afhænger bl.a. af hvem vi er, hvor vi står i livet og hvilken sammenhæng vi er i. Er du barn, ung, voksen eller ældre? Er det i en pædagogisk sammenhæng, er du af sted alene eller med familien på tur? Plukker du hyldeblomster, træner til en maraton, cykler du til skole eller nyder du roen og stilheden? Der er dog ingen tvivl om at ophold og aktiviteter i naturen kan virke både sundhedsfremmende og forebyggende. Det betyder ikke at alle skal ud og lave det samme. Tværtimod. Det handler i høj grad om at det enkelte menneske eller grupper af mennesker skal kunne være i og bruge naturen på en måde som forbedrer og vedligeholder den enkeltes sundhed. Mange gør det allerede uden at tænke så meget over det. Dér hvor der især er noget at hente er for den enkelte i hverdagen, men også i sundhedspædagogisk, kommunal sammenhæng. Fordele ved at bruge naturen er at: Det virker - viser forskningen Det er forholdsvis enkelt at gå til og komme i gang - der skal ikke bygges eller udvikles, det vil ofte være billigere end alternativet, naturen ligger for mange lige udenfor døren, stort set alle danskere kan komme dertil Folk kan i mange tilfælde gøre det på egen hånd eller i frivillige/lokale netværk Der kan være fl ere sidegevinster bl.a. natur og kulturoplevelser, natur og miljøforståelse og besparelser på sundhedsbudgettet er der nogen ulemper? De er umiddelbart svære at få øje på, men der er en række spørgsmål, man kan stille sig selv: Hvad skal der til for at vi opnår de sundhedseffekter vi ønsker, er der en rigtig måde at gøre det på, og er der noget som virker bedre end andet? Hvordan etableres samarbejde på tværs af forvaltninger og mellem forskellige aktører? Hvordan udvikles samarbejdsaftaler med lodsejer om benyttelse af skov og naturområder? Hvordan er vægtningen mellem naturbeskyttelse og benyttelse? Naturoplevelser kontra installationshelvede er der grænser for hvor mange faste installationer som skal etableres i naturen for at trække folk ud? Kan naturen blive en naturlig del af hverdagen for alle både de som allerede bruger naturen, men også for dem som ikke kommer? Hvis naturen Sund-ifi ceres går naturen så tabt eller mister sin betydning? FaKta Forskning viser, at patienter føler mindre smerte, kommer sig hurtigere og bruge mindre medicin, hvis de har udsigt til natur (Jensen, 2012).

4 6 7 Hvad er særligt ved naturen? Naturen har det hele. Her er højt til loftet, mange forskellige oplevelsesmuligheder, rum og sanseoplevelser. Her er vildskab, ro, oprindelighed, harmoni, kaos og meget, meget mere. Desuden er der plads til både individuelle og fælles aktiviteter og udfoldelse, og aktiviteterne kan være med høj puls og store armbevægelser eller meget stille og fordybende. i naturen er mange ting i spil, f.eks.: Sanseoplevelser Bevægelse og fysisk aktivitet Det sociale og at være sammen om noget At være en del af noget der er større end én selv Minder og tidligere oplevelser At være uden at skulle tænke og præstere WHO opdeler sundhedsbegrebet i en fysisk, psykisk og social dimension, som vi her tager udgangspunkt i: Health is a state of complete physical, mental and social well-being, and not merely the absence of disease or informity. Det FYsisKe Naturen påvirker vores krop på mindst to måder: Naturen lægger op til at vi både bevæger os mere og også mere varieret. Fysisk aktivitet er det enkelttiltag som har størst effekt på vores sundhed, ikke kun når vi snakker om f.eks. overvægt og fedme men også når det gælder psykiske lidelser. Studier viser bl.a. at fysisk aktivitet kan hjælpe mennesker ud af angst og depression (Miljøverndepartementet, 2009). Naturen rammer os fysisk, når vi mærker vinden i håret, kulde om næse eller solens varme stråler på ryggen. Udover sansepåvirkningerne giver det en række biologiske reaktioner i kroppen. F.eks. har lyset positiv indvirkning på depression, søvnproblemer, døgnrytme og aggressivitet. Selv korte ophold udendørs giver nedsat puls og muskelspændinger, stabilt blodtryk og øget optag af D-vitamin (Ivarsson, 2011 og Adhemar, 2008). Forskning viser desuden at motion i grønne omgivelser har større effekt end motion i bylandskaber på blodtryk, puls, selvværd og positive sindstilstande (Adhemar, 2008). Professor Egil Martinsen opsummerer de generelle psykologiske virkninger af fysisk aktivitet som livsudfoldelse, leg og glæde, øget velvære efter aktivitet, overskud og energi, bedre søvn, reduceret forbrug af beroligende medicin, kreativ tænkning, bedre selvfølelse, bedre forhold til egen krop og oplevelse af mestring (Miljøverndepartementet, 2009). Det psykiske I naturen er der mulighed for at være nærværende og sanseligt tilstede. Det er svært ikke at være det, når vi f.eks. lader os beruse af en duft eller en fantastisk udsigt, forundres over et blad eller en bille, mærker vindens blide berøring på kinden eller stenens varme på en solskinsdag og forundres over hvor længe den har ligget eller hvor langt den mon har rejst, eller når vi føler en form for genkendelighed med træet der står fast forankret i jorden og breder sig med sin krone, men alligevel er viklet sammen med de omkringstående træer. naturen kan ifølge hortonom Johan ottosson (ottosson, 2011): Give følelse af sammenhæng Give følelsen af at være en del af noget der er større end én selv Give rum og rammer for at refl ektere over sit liv og den situation man står i Være symbolsk for mennesker Virke støttende på mennesker i krise Hvilken type natur mennesker foretrækker at opholde sig i og om det skal være sammen med nogen eller på egen hånd afhænger ifølge professor og landskabsarkitekt Patrik Grahn af vores behov og sindstilstand. Grahn mener, at det sker i et samspil mellem menneske og natur, og at det enkelte menneske i et grønt område kan fi nde mening og betydning som hjælper dem i deres situation (Grahn, 2010). det sociale Ifølge landskabsarkitekt Carina Tenngart Ivarsson påvirkes vores adfærd udendørs mere af gruppens sammensætning end af det fysiske miljø. Men vi bruger en kombination af egne erfaringer, det fysiske miljø og andre mennesker til at skabe den sociale stimulans og kontekst vi vil have (Ivarsson, 2011). at være sammen med andre i naturen giver bl.a. mulighed for: At blive inspireret af andre og selv prøve af At være fælles om noget og at kunne trække sig Nødvendigt samarbejde f.eks. om at tænde et bål Uformelle samtaler At se nye sider og kvaliteter hos andre mennesker som ikke ellers var synlige At være sammen Det sociale kan være det element som gør at borgerne fortsætter med aktiviteter de har startet. Bl.a. har naturvejleder Karin Krogstrup på Læsø og sundhedscentret i Odsherred gode erfaringer med, at grupper af borgere selv fortsætter forløb efter introduktioner af 12 ugers varighed.

5 8 9 Hvorfor virker naturen? Der er fl ere teorier som forklarer de positive effekter af ophold i naturen. Her nævner vi et par. Teorierne er inddelt i to grupper: en biologisk-genetisk og en psykologisk-relationsmæssig. BioLoGisk-Genetiske teorier En biologisk forklaring tager udgangspunkt i, at mennesket er fysiologisk udviklet til en helt anden tilværelse, end den vi lever i i dag. Takket være den fantastiske evne til at tilpasse sig og lære, har vi på få hundrede år gennemgået en samfundsmæssig, teknologisk og kulturel revolution. Men genetisk set har vi ikke udviklet os meget i mange, mange tusinde år, så vi er biologisk stort set identiske med de mennesker, der levede i stenalderen. Opmærksomheds/restitutions teorien er udviklet af forskerparret Rachel og Stephen Kaplan. De mener, at vi har to typer opmærksomhed - en rettet og en spontan. Den rettede opmærksomhed kræver energi og koncentration og er den vi primært benytter i bymiljøer. Den spontane opmærksomhed er derimod ikke energikrævende, og den er ofte i spil i naturen. Det betyder at hjernen kan slappe af, rekreere og restituere, når vi er i naturen. Professor Roger Ulrich er en af fortalerne for den æstetisk-affektive teori. Han mener at vi instinktivt på brøkdele af et sekund bedømmer omgivelserne ud fra et overlevelsesmæssigt perspektiv. Naturlige omgivelser giver æstetiske oplevelser som vi instinktivt vurderer som trygge. Vores positive følelser øges, blodtrykket, stresshormonniveauet og muskelspændingerne falder. Det modsatte sker i miljøer med meget lidt natur, hvor vi ikke kan stole på vores affekter (kropslige reaktioner som sker ubevidst og instinktivt). Biofi li-teorien, som er fremsat af Edward O. Wilson, går på at vi har en særlig medfødt, genetisk præference for natur og levende organismer. PsYkoLoGisk - relationsmæssige teorier Naturens åbne tiltale kalder dr. Scient. Bjørn Tordsson, det særlige ved naturen. Ifølge Tordsson, har naturen ikke nogen intention med os eller nogen iboende mening. Alligevel er den fuld af udtryk. Det betyder bl.a. at vi i naturen kan være som vi nu engang er. Det er et rum vi kan tolke os ind i, og vi kan hver især vælge vores projekt i naturen. Den svenske hortonom og forsker Johan Ottosson har beskæftiget sig med mennesker i krise, og han har et andet udgangspunkt i teorien om relationstrappen. Mennesker i krise har svært ved at klare komplicerede relationer. De har brug for mere grundlæggende og enkle relationer som er tilpasset deres følelsesmæssige tilstand for at komme gennem krisen. Ottosson har 4 trin på relationstrappen: døde ting som f.eks. sten, vækster f.eks. træer, dyr og mennesker. Nederst på trappen er døde ting, som vi kan have de enkleste relationer til, og øverst ligger andre mennesker med de mest komplicerede relationer. Hvor langt nede på trappen man skal starte afhænger af krisen karakter. Læs mere ottosson, J., Lundqvist, s. og Johnson, L. (2011). Grön Entreprenör, naturupplevelse och hälse - forskningen visar vägen. sveriges lantbruksuniversitet. Wilson, e. e. (1984). Biophilia: The human bond with other species. Harvard University press. kaplan, r. og s. (1989). The experience of nature: A psychological perspective. Cambridge University Press tordsson, B. (2003). Å svare på naturens åpne tiltale. En undersøkelse af meningsdemensjoner i norsk friluftsliv på 1900-tallet og en drøftelse af friluftsliv som sociokulturelt fenomen. Dr, scient avhandling Ulrich, r. (1983). Aesthetic and affective responses to natural environments. in altman & ohlwill (eds.) Human Behavior and environment, vol 6. plenum press, New York

6 10 Hvordan kan naturen bruges i arbejdet for at fremme sundhed og trivsel? Natur for dem som kan selv 11 Samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og med ikke-kommunale aktører, institutioner, foreninger og frivillige er en velafprøvet mulighed. Du fi nder forskellige eksempler på de næste sider. Hvis man vil skabe de bedste rammer for sundhedsfremme og forebyggelse i naturen, bør sundhed ligge som en rød tråd gennem alle kommunens forvaltninger. Centrale aktører er såvel de forvaltninger der tager sig af borgerne (ældre, sundhed, børn, social, unge og kulturforvaltningen) som miljøforvaltningen og teknisk forvaltning, der står for den overordnede planlægning af naturområderne samt er vigtige aktører. Derudover er der en række andre oplagte samarbejdspartnere: For de borgere, der selv kommer afsted, er der mange tilbud og muligheder. For at få fl ere ud, er det en mulighed at etablere forskellige tilbud som aktiviteter og støttepunkter. Dem er der mange eksempler på. Herunder fi nder du nogen af dem. Kom godt i gang... Naturvejledere (www.natur-vejleder.dk) - har stor erfaring med aktiviteter i naturen og kan bl.a. hjælpe med egnede naturområder, natur- og friluftsaktiviteter, lokalkendskab og lokale netværk samt kurser. Private lodsejere - aftaler med skovejere, landmænd og andre jordejere omkring brug af naturen. Naturstyrelsen (www.nst.dk) - forvalter af statsskovene. Har samarbejde med mange kommuner og organisationer omkring sundhedsaktiviteter. Organisationer, foreninger og klubber - både grønne, patienter, frivillige, velgørende, idræt og interesse organisationer/foreningen/klubber kan være mulige samarbejdspartnere. De kan afhængig af hvem det er bidrage med kendskab og kontaktmulighed til særlige målgrupper, netværk, frivillig arbejdskraft, lokal og naturkendskab. Virksomheder, erhvervsdrivende og andre private aktører. KURSER Der er fl ere eksempler på at kommuner, forvaltninger, institutioner, foreninger og frivillige har fået hjælp til at starte eller udvikle egen praksis med et kursusforløb tilpasset deltagerne. Sundhedsnetværket (www.natur-sundhed.dk) eller den lokale naturvejleder (www.natur-vejleder.dk) kan evt. hjælpe med kontakt til relevante kursusholdere. NETVÆRK Der fi ndes fl ere regionale og lokale netværk som beskæftiger sig med natur og sundhed. Sundhedsnetværket (www.natur-sundhed.dk) er et af dem. Netværket er landsdækkende og åbent for alle interesserede. På netværkets sider kan du bl.a. fi nde henvisninger til andre netværk. Læs mere Hansen, K.H.J (2012). Inspiration til friluftsplanlægning - 46 ideer fra Danmarks Friluftskommune. Friluftsrådet Kramer, U. (2012). Udearealer for alle - sådan planlægges et tilgængeligt udemiljø. DS-håndbog 105:2012. Forlaget Dansk Standard. Lindemann, C. (2011). Stier - inspiration til planlægning og forvaltning. Friluftsrådet (fi ndes også som pdf)

7 12 13 Eksempler At bruge naturen pædagogisk stiller krav til den som skal gøre det, og der findes ingen opskrift. Hensigten kan være meget forskellig f.eks. afslapning og rekreation, træning og genoptræning, læring og formel uddannelse eller terapi. Samtidig er det komplekst at udnytte de muligheder som ligger i naturen, fordi mange faktorer spiller ind og bliver afgørende for kvaliteten af oplevelsen. Der er mange eksempler på forløb og tilbud i naturen rettet mod forskellige borgergrupper. Vi har her forsøgt at give et bredt billede af mulighederne med 12 eksempler, som måske kan inspirere til aktiviteter i din kommune. 14 Vil du se flere eksempler og tilbud til andre borgere, så klik ind på Her kan du bl.a. læse om uddannelse af trivselsambassadører i et udsat boligområde ved Roskilde, lommeruter ved Vordingborg, en mobil app produceret af spejderne, som skal lokke unge ud i naturen, sommerlejr for traumatiserede flygtningefamilier i Odense, Outdoor-mums ved Vejle, natur-ture for psykisk syge, certificering af SFO til at bruge uderummet i Fredensborg, sundhedssamtaler i naturen ved Hjørring, faldforebyggelse for ældre og meget, meget mere Læs om... Stress af i naturen Skovhjælpere Demente Rygestop i naturen Udeskole og naturklasser Dagpengemodtagere Børnehaven i naturen Trivsel i Kærehave Kræftramte Friluftsliv for mennesker med funktionshæmning Genoptræning i naturen På tværs af etnicitet

8 14 Skovhjælpere Arbejdsopgaver i naturen rummer ofte mange andre muligheder og udfordringer end dem, udviklingshæmmede normalt stilles overfor. Skovhjælperne får øget selvtillid og selvværd, de får rørt sig mere, de fungerer bedre socialt, og de får åbnet deres øjne for, at der også er brug for dem. Desuden bidrager de udviklingshæmmede med ægte interesse og godt humør som smitter af på skovens andre brugere. Skovhjælperne startede i 2004 på Naturcenter Herstedhøje som et samarbejde mellem naturvejleder Stephan Springborg fra Naturstyrelsen og Christian Schwartzbach fra Skov, Natur og Friluftsværkstedet. Ideen har nu bredt sig til mange andre steder i landet. Skovhjælpere er psykisk udviklingshæmmede, som arbejder med praktiske opgaver i skoven. De er kontraktansat normalt 28 timer om ugen til at udføre forskellige arbejdsopgaver, som støtter andre borgeres brug af naturen. Det kan f.eks. være at sørge for brænde og lave bål, lettere skovarbejde, oprydning og rengøring, gøre grej klar, reparationer, udføre og understøtte formidlingsopgaver og hjælp til aktiviteter og arrangementer. Arbejdsopgaverne er med til at kompetenceudvikle den enkelte, og fokus er både på skovhjælperens personlige udvikling og på gruppens udvikling. Når kompetencerne udvikles, vokser selvværet, og selvtilliden får et løft, men også skovhjælpernes sundhed forbedres ved det fysiske arbejde og den friske luft. Desuden får de et netværk på arbejdspladsen igennem de mange forskelligartede opgaver, og ikke mindst udfordres deres psykiske aktivitet i et hurtigt arbejdende samfund. (søg på Skovhjælper) 15 Stress af i naturen Der er forskellige eksempler på projekter for stressramte i naturen. Et af dem kører på Mariendals Haver under Århus Kommune, Arbejdsmarkedscenter Syd. Her kommer ca. 75 % af de langvarigt stress-sygemeldte videre med arbejde eller omskoling. Tallet er højt sammenlignet med tilsvarende tilbud. De første resultater af evalueringen viser, at borgerne får det bedre og mestrer langt mere end ved start, ligesom deres egen vurdering af arbejdsmarkedsparathed er signifikant stigende viser undersøgelser fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus. Mindfulnessinstruktør Søren Thoby og jobkonsulent Mogens Andersen har siden 2007 kørt forløbet i samarbejde med kommunens psykologer, fysioterapeuter og sociallægen. Medarbejderne er repræsenteret med fagligheder der støtter bedst muligt op om det målrettede arbejde med hver enkelt deltager. På Mariendal bruger de aktivt de stress-reducerende muligheder naturen giver. Stort set al aktivitet foregår udendørs i skoven, ved stranden og i haverne. Forløbet er en blanding af undervisning og praktiske øvelser i uderummet. Bl.a. indgår fysisk aktivitet og træning som er tilpasset deltagerne samt mindfulness som en del af værktøjskassen. Forløbet er på 10 uger med efterfølgende virksomhedspraktik. Der er ca. 12 deltagere som møder hver dag mellem kl (søg på Mariendal) Arbejdsmarkedsrettet rehabilitering af alvorligt stressramte. Delrapport 1, november Udgivet af Århus Kommune.

9 16 Demente Samvær og aktiviteter i Skovdagcentret Eghjorten under Hillerød Kommune bidrager til at styrke og vedligeholde dementes mentale, sociale og fysiske ressourcer. Spadsereture i naturen giver motion og træner balanceevnen og støtter samtidig op om udvikling af nære, sociale relationer. Tilbuddet giver desuden aflastning til de nærmeste familiemedlemmer, mere ligeværdige samtaler i familien, og personalet oplever øget velbefindende efter en dag på Skovcenteret. Samværsgruppen er et tilbud til hjemmeboende demente, hvor der er et miljø som både fysisk, psykisk og socialt er skabt til den dementes behov og ønsker. Samværsgruppen mødes 2 gange 3 timer ugentlig på skovdagcentret Eghjorten. Der er plads til 8 borgere i gruppen og 2 personaler fra Kirsebærbakkens plejedagcenter deltager hver gang. Deltagerne hentes og bringes med dagcenterets bus. Aktiviteter er primært gåture i naturen, sang, musik og bevægelse og forskellige spil. Formålet med tilbuddet er at styrke fysiske, psykiske og sociale færdigheder, evner og ressourcer, stimulere livsglæde og tryghed, hindre ensomhed og isolation og aflaste pårørende. Et forskningsprojekt viser at dagene i Skovdagcentret giver deltagerne oplevelser af særlig positiv kvalitet, og at skoven og naturen skaber et væld af sansemæssige impulser. Det fysiske nærvær stimulerer til samtaler på kryds og tværs. Især kvinderne fører mange dybe samtaler med hinanden og med personalet på spadsereturene i skoven og rundt på legepladsen (Swane 2004). Rygestop i naturen 58 % af deltagerne er stadig røgfrie 6 måneder efter de har deltaget på rygestopkurset Rygestop - 100% frisk luft i Vordingborg Kommune. Det er næsten tre gange så mange som landsgennemsnittet ved traditionelle rygestopforløb. Kursister oplever, at deres abstinenser er mildere og anderledes end ved tidligere traditionelle rygestop. Naturvejleder Susanne Rosenild og rygestopkonsulent Karen Hemmingsen har udviklet rygestopkonceptet, der foregår forskellige steder i kommunens natur. Kurset løber over 6 mødegange à 2½ time fordelt på 8 uger. Efterfølgende er der netværksmøder i naturen for alle tidligere deltagere samt opfølgende samtaler efter 3 og 6 måneder. Kurset bygger på walk-and-talk konceptet, hvor deltagerne går og får pulsen op samtidig med, at de snakker. Derudover bruges bl.a. mountainbikes til adrenalinboost og motivation af fysikken, og der er bål og stillestunder til sociale grupperum og stressaflastning. Dagens program er bygget op omkring: en deltagerrunde, hvor alle kan bidrage med deres erfaringer, bekymringer og positive oplevelser i forbindelse med rygestoppet information om emner som hvordan bryder vi vaner, fristelsesøjeblikke, brug af nikotinprodukter, sund kost, mellemmåltider som et redskab til varigt rygestop, hvordan man fastholder nye vaner Dagens rute og smags- og duftoplevelser samt hvordan naturen kan bruges som motivation på vejen til rygestop. 17 (søg på Egehjorten) Swane, C. (2004). Skovdagcentret Eghjorten i Hillerød - naturens betydning for mennesker med demens i relation til eksisterende forskning. Rapport udgivet af Hillerød Kommune. Erfaringerne viser at Rygestop 100% frisk luft bl.a. giver forbedret smags- og lugtesans, sanseoplevelse der hjælper med til at fastholde motivationen for rygestoppet, mildning af abstinenser, humør, energi, overskud og bedre søvn. (søg på Rygestop i naturen)

10 18 Udeskole og naturklasser Eleverne afprøver den teoretiske viden og de færdigheder, de får indendørs, ved at arbejde konkret med dem i uderummet. På den måde støtter og styrker undervisningen ude den almindelige undervisning i klassen. 19 Udeskole er en pædagogisk arbejdsform, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens mure ofte i naturen og grønne områder. Forskning viser at udover at eleverne arbejder med fagene og lærer, så har udeskole betydning både fysisk, psykisk og socialt. F.eks. har eleverne på en udeskoledag mindre stresshormon i kroppen, de bevæger sig lige så meget som på en skoledag med dobbeltlektion i idræt, de har flere relationer både mellem og på tværs af køn, de bruger sproget mere varieret, har mere taletid omkring faget end i inderummet og så har både elever og lærere mere overskud og er gladere efter en udeskoledag (Mygin,2005, Herholt, 2003 og Szczepanski, 2006). En udeskoledag er faglig undervisning i skolens fag i uderummet. Her supplerer ude- og indeundervisning hinanden. En undersøgelse viser at 300 skoler i Danmark arbejder med udeskole på et eller flere klassetrin. (Bentsen, 2010). Bendix, M. og Barfod, K. (2012) Udeskole viden i virkeligheden. En kort vejledning om udeskolens praksis og didaktik udgivet af Skoven i Skolen og VIA University College (findes også som pdf) Bendix, M. og Gretoft, H. (2003) Slip dem ud en vejledning om udeskole og naturklasser udgivet af Skoven i Skolen og Københavns Kommune (findes også som pdf) Et engelsk studie viser, at borgere der er fysisk aktive i naturen (f.eks. går, cykler eller løber) forbedre deres mentale sundhed op til 50 % mere end de som træner indendørs (Mitchell, 2013) Dagpengemodtagere Udeskole eller naturklasse? Naturklassen tager udgangspunkt i naturen og bruger den som pædagogisk rum, mens udeskolen arbejder med virkeligheden mere bredt, og bruger både naturen og kulturen som pædagogisk rum (Bendix, 2003). Vordingborg kommunes Arbejdsmarkedssekretariat og Sundhedssekretariat har i 2011 gennemført og evalueret aktiveringsforløbet Aktive Skridt for borgere tilknyttet Jobcentret. Her indgår motion, ture i naturen og sundhedscoaching som en del af tilbuddet i et aktiveringsforløb, der skal hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Tilbuddet er primært rettet mod sygemeldte. Formålet er, at deltagerne nærmer sig raskmelding og styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet. Forløbet varer seks uger med mødepligt hver dag. Det består af en individuel, coachende samtale, naturog oplevelsesture ( bål, stilleture, cykling, etc.) let motion, kostvejledning, fysioterapeutisk træning, psykoedukation, mindfulness og ressourcecafe. Arbejdsmarkedssekretariatet byder ind med den erhvervsrettede del, mens Sundhedssekretariatet står for den sundhedsfaglige del. I sundhedstilbuddet trækkes på forskellige fagligheder f.eks. fysioterapeuter, psykologer, naturvejleder og kost- og motionskonsulent. Forløbet tager udgangspunkt i den enkelte borger. Det er primært borgere med lettere psykiske lidelser som depression og stress samt borgere med ryg, skulder og knæproblemer. Evalueringen viser bedre trivsel, mere humør og energi, samt en bedring i selvvurderet aktuel arbejdsevne. Ifølge deltagerne er det væsentligste udbytte motivation, håb, selvtillid, socialt fællesskab og (gen)opbygning af sociale kompetencer. Erfaringerne viser at dialogen på tværs af sektorerne er essentiel. Det tværsektorielle samarbejde, som i alle kommuner kan være svært at implementere bl.a. grundet forskellige lovgivningsmæssige områder, er p.t. under strukturel omlægning.

11 20 Børnehaven i naturen Trivsel i Kærehave 21 Forskning viser at børn der leger i naturlige omgivelser har bedre motorik, bedre koncentrationsevne, udvikling og indlæring, er mere fantasifulde og selvstændige og mindre syge. (bl.a. Grahn, 2000 og Miljø-verndepartementet, 2009). Der findes mange forskellige eksempler på skov- og naturbørnehavekoncepter. I Lemvig Kommune har de haft en særlig indsat rettes mod at inkludere fokusbørn I Lemvig kommunes institutioner har de siden 2006 brugt naturen i indsatsen på at inkludere fokusbørn. I Lemvig kommune har de fra arbejdet med udviklingsprojektet Helt ude i skoven. Projektet har fokusbørn som særlig målgruppe. Det er børn som i kortere eller længere perioder kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Erfaringen fra et tidligere projekt var at nogen fokusbørn fungerede bedre ude end inde. Særligt fysisk aktive børn (ofte drenge) som har det svært med stille indeaktiviteter, stille børn som ikke deltager ret meget, viser svage initiativer og sjældent er med i lege og børn som har dårligt udviklet motorik og derfor kommer til at vælte og ødelægge ting. Projektet havde 5 delprojekter: Natur og inklusion, Marte Meo, AKT - adfærd, kontakt, trivsel, Forældresamarbejder og Overgange. Hvert delprojekt bestod af et kort og et lang uddannelsesforløb for institutionspersonale efterfulgt af en udvikling af den pædagogiske praksis. Målet med projektet var at nedbringe antallet af fokusbørn men undervejs i forløbet ændrede det sig, fordi institutionerne blev i stand til at klare flere problemer og udfordringer selv, så de ikke behøvede visitere fokusbørnene videre i systemet. Projektet gav et fagligt løft på institutionerne, øget handlekompetence og en værdifuld lokal udvikling af deltagernes faglighed. Antallet af fokusbørn steg dog i projektperioden sandsynligvis som følge af den øgede opmærksomhed. Milliarder at spare En svensk undersøgelse viser at 6 mia. sek. kan spares hvert år på livsstils- og aldersrelaterede sygdomme, hvis den svenske befolkning var mere fysisk aktive (Svenskt friluftsliv, 2007) Kærehaveprojektet ved Ringsted er et eksempel på et samarbejde mellem en privat lodsejer og en kommune om at skabe bedre trivsel for borgerne ved brug af natur. De foreløbige erfaringer viser, at besøgstallet i skoven er steget voldsomt, at besøgene ligger jævnt fordelt over ugens dage og mange forskellige borgergrupper benytter sig af de nye faciliteter og tilbud. Projektet startede i 2012 som demonstrationsprojekt og gennemføres i samarbejde mellem Ringsted Kommune, Dansk Skovforening og skovejer Søren Paludan med involvering af lokale organisationer, foreninger og frivillige. Kernen i projektet er Kærehave skov som ligger 3 km fra Ringsted centrum. I skoven er etableret en lang række faciliteter, der støtter borgernes brug af skoven, bl.a. et udbygget, handicapvenligt stisystem, en naturfitnessbane, bålhytter, en grejbank, borde, bænke og hvilesteder, forskellige rum i skoven og afmærkede ruter. En stor del af kommunens borgere kommer i skoven på egen hånd. Projektet har særligt fokus på de borgergrupper, som er afhængige af at andre tager dem med i skoven, dvs. børn, elever, ældre og handicappede. En vigtig del af projektet er årskurser i skoven for pædagoger, lærere, pleje- og sundhedspersonale, andre hjælpere ansat i kommunen og frivillige. Her lærer deltagerne at bruge skoven til ekstra læring, motion, socialt samvær og opladning af batterierne for vidt forskellige grupper af borgere. Grundahl, T.H. og Larsen, J.P. (2010). Helt ude i skoven. ViaSystime Skytte, E. og Einfeldt, M. (2012). Privat skov skal øge Ringsteds trivsel udgivet på

12 22...uanset hvad der sker i verden med mig eller andre, er naturen altid dér, og den fortsætter sin gang. Det giver en følelse af sikkerhed, når alt andet er kaos. Bladene falder af og nye vokser ud, og et eller andet sted findes der en puls, som altid slår Kræftramte Center for kræft og sundhed København har siden 2009 haft et fast tilbud om naturaktiviteter og forløb for kræftramte. Erfaringen er at fysisk aktivitet og træning forlænger den sygdomsfri overlevelse for patienter med visse kræftformer, at træning i naturen tilføjer en ekstra dimension af frihed og livsglæde som ellers kan være svær at finde i hverdagen og at brug af naturen som træningsrum inspirerer til at fastholde de gode vaner, deltagerne forsøger at tillægge sig under kræftrehabilitering. Fysioterapeut Jeanette Sander og Ditte Marie Olsen har i samarbejde med naturvejleder Jes Aagaard, Naturstyrelsen, Kajakhotellet og Moutain bike tours udviklet tilbuddene. Der er to typer tilbud: 1-2 naturaktiviteter med forskellige temaer hver måned længere forløb over 1-3 måneder med kajak eller mountainbike Kombinationen mellem aktiviteter og forløb giver mulighed for at deltage på det niveau man formår uanset arbejdstid, alder eller begrænsningen i forbindelse med behandlingsforløb. Naturaktiviteterne byder primært på nye oplevelser fra by- og naturområder og man melder sig fra gang til gang. Forløbene giver derimod mulighed for fordybelse, mestring og et fast holdepunkt som bevirker, at flere efterfølgende fortsætter med aktiviteten. At være sammen med andre kræftramte, skaber forforståelse og giver en oplevelse af at kunne være sig selv og deltagerne føler sig trygge, fordi der altid er sundhedsfagligt personale med, som har kendskab til deres sygdomsforløb. Turene planlægges, så deltagerne bliver udfordret fysisk f.eks. ved at komme på ture i kuperet terræn på mountainbike, prøve at klatre i træer eller forsøge sig i en havkajak. Naturaktiviteterne har haft stor tilslutning, og har for mange deltagere flyttet grænser for deres tro på egen fysiske formåen. Deltagerne reetablere modet og tilliden til egen bevægelse og får nye indsigter og dermed en ny måde at forstå sig selv på. (under Aktiviteter/Fysisk aktivitet) Friluftsliv for mennesker med funktionshæmning På Korup Skole i Odense har elever med indlæringsvanskeligheder siden sommeren 2010 holdt skole ude i skoven hver anden uge. Erfaringerne viser at eleverne har fået lettere ved at koncentrere sig og huske det de lærer, de er blevet roligere, de har udviklet sig både grov- og finmotorisk, der er færre konflikter og det sociale miljø i klassen er blevet meget bedre. Alle dage i heldagsklassen begynder med en times faglig undervisning indendørs. Her er der ikke længere problemer med at arbejde koncentreret og sidde stille. Efter første time rykker resten af skoledagen udendørs. Hele året er de omkring 10 elever fra 4-7 klasse, 2 lærere og 1½ pædagog i skoven, hvor de bliver undervist i skolens fag kombineret med en lang række friluftsaktiviteter som bål, jagt på smådyr i skovbunden og træklatring. Eleverne havde før svært ved at koncentrere sig og at overføre den viden de fik, til andre emner. Sådan er det ikke længere. Det fag-faglige niveau vurderes at være mindst lige så godt som for tilsvarende klasser. Udgangspunktet er at give eleverne konkrete erfaringer og succesoplevelser, som giver lyst til at lære mere. Elever arbejder også bedre sammen end tidligere. De lærer af hinanden, hjælper og tage ansvar for hinanden. TV indslaget Udeskole er en succés fra TV2 Fyn, 28. december 2011 (ligger på nettet). Soulie, T og Therkildsen, B. (2011). En antologi om rehabilitering, habilitering, specialpædagogik, socialpædagogik og fritid udgivet af Handicapidrættens Videnscenter.

13 24 Genoptræning i naturen På tværs af etnicitet 25 Odsherred Sundhedscenter, Naturstyrelsen og Odsherred Naturskole startede i 2010 projektet: Natur og Sundhed i Odsherred. Målet var at inddrage naturen både til rehabilitering, genoptræning og arbejdet med sociale interventioner. Et af de tilbud som er blevet videreudviklet i projektet er Gå med livsstilsteamet. Erfaringerne er at sundhedspersonalet har fået motivation og inspiration til at inddrage andre elementer i gåturen, end konditionstræning, at deltagerne opdager at træning ikke behøver at foregå i et træningscenter, at alle kan være med i eget tempo og udføre øvelserne i det omfang de kan samt at der opstår et godt fællesskab. Gå med livsstilsteamet er Sundhedscenterets tilbud til borgere i kommunen, som er tilknyttet Livsstilsteamet, Rygcenteret eller Misbrugsteamet. Deltagerne mødes en gang om ugen. Foruden gåturen er der fælles opvarmning og afslutning med en kop kaffe og evt. frokost, som kan købes i Sundhedscafeén. Deltagerne opfordres til selv at går to gange mere i ugens løb og til at bruge naturen som træningsredskab i egen have, på stranden eller i skoven. Gåturen har med projekt natur og sundhed udviklet sig til en anderledes gåtur, hvor det ikke længere kun handler om gangdistance, tempo og konditionstræning. Nu inddrages leg og sjov, psykisk sundhed og træning af muskler og balance. Det er også blevet en naturlig del af gåturen at bruge træstammer, kantsten og bakker i terrænet til øvelser og at inddrage sansning af farver, lys, lyd og lugte i skoven og elementer af mindfuldness, vejrtræningsøvelser og afspænding. Sundhedspersonalet arbejder desuden målrettet på at holdene bliver selvkørende efter en periode. mere info Udviklingsprojekt Natur og Sundhed i Odsherred. Rapport og bilag udgivet af Odsherred Kommunes Sundhedscenter på (under Projekter) Britiske studier viser, at etniske minoriteter med ikke-vestlig baggrund bruger naturen mindre hyppigt. Tendensen kan vendes, men det kræver, at man identifi cerer barriererne og fi nder strategier til at minimere dem (Jensen, F.S., 2012). I Hastrupparken ved Køge er etableret 13 nye nyttehaver. De ligger som en grøn oase mellem lejlighedsbygningerne i boligkomplekset. Nyttehaverne, som er højbede i solidt træ, er startet op i 2012 af Køge Boligselskab under projektet Hastrupparken ser grønt. Her kombineres miljø, udeliv, fællesskab, integration, gode hjemmedyrkede råvarer, kost og sundhed. Projektet skal bidrage til det sociale liv i området og styrke interessen for økologi og sund livsstil. Nyttehaverne bruges og passes af familier i boligområdet. 11 familier og 16 børn er foreløbig med i projektet. Der er venteliste til fl ere bede og til foråret udvides med 13 ekstra højbede. Gruppen af engagerede beboere spænder bredt over både alder og etnisk baggrund. De yngste gartnere er Hastrupparkens unge beboere mellem 8 og 13 år, som passer to nyttebede med hjælp fra aktivitetsmedarbejderen i Køge Boligselskab, Osama Mohamad. Foruden etablering og drift af nyttebedene, er der afholdt sund-kost arrangementer med madskole, gæstekokke og fælles-spisning. Arrangementerne har resulteret i udgivelsen af en kogebog med beboernes egne sunde opskrifter. Udover sundhedsinitiativerne har en gruppe af børn og unge dannet en miljøgruppe, der mødes en gang om ugen og samler affald i boligområdet. Målet med projektet er, at styrke det sociale liv i området og sammenholdet i de enkelte familier, at tilføre boligområdet fl ere faciliteter og give det et visuelt og mentalt løft, at gøre de voksne i Hastrupparken mere synlige for deres børn og at inspirere til en sund og bæredygtig livsstil. Nyttehaven er bygget af beboere og unge fra produktionsskolen i Køge. Der er nedsat en bestyrelse af interesserede beboere, som har ansvar for organisering af ventelister, indkøb af redskaber, løsning af evt. opståede problemer mv. Samarbejdsparterne i projektet er bl.a. naturvejledere fra Det Grønne Hus, Køge Kommune, produktions-skolen, beboerrådgiver og medarbejdere fra boligselskabet. mere info (søg på Nyttehaver)

14 26 27 Mere Info På finder du bl.a.: flere eksempler på aktiviteter og projekter for forskellige borgergrupper henvisning til anden relevant litteratur link til hvor du kan finde flere ideer og inspiration kontakt til Sundhedsnetværket Fakta og forskning om sundhed og natur Friluftslivets samfundsværdi. Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder af Jensen, F. S. m.fl. Udgivet af Miljøministeriet (2012). Referencer Adhemar, A. (2008). Nature as clinical psychological intervention: evidence, applications and implications. Kandidat afhandling, Psykologisk Institut, Århus Universitet. Bendix, M. og Gretoft, H. (2003) Slip dem ud en vejledning om udeskole og naturklasser udgivet af Skoven i Skolen og Københavns Kommune i Bentsen, P. (2010). Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, Denmark. Grahn,P. (2000). Børns Udeleg - Betingelser og betydning. Børn og Unge. Grahn, P. (2010). Därför mår vi bra I natur och trädgård. I: Grahn, P m.fl. Alnarpsmetoden. Trädgårdsterapi. Att ta hjälp av naturen vid stress och utmattning. Bokförlaget Bonnier Existens. Herholdt, L. (2003). Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster - en undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Ivarsson, C.T. (2011). Första och utveckla platser för goda upplevelser. I: Ottosson, J. m.fl. Grön Entreprenör, Naturupplevelse och hälse - forskningen visar vägen. Sveriges Landbruks-universitet. Jensen, F. S. m.fl. (2012). Friluftslivets samfundsværdi. Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder. Udgivet af Miljøministeriet. Miljøverndepartementet (2009). Naturoplevelse, friluftsliv og vår psykiske helse. Rapport fra det nordiske miljøprosjektet Friluftsliv og psykisk helse. Miljøvern-departementet i samarbejde med Nordisk Ministerråd. Mitchell, R. (2013) Is physical activity in natural environments better for mental health than physical activity in other environments? Social Science and Medicine. ISSN (doi: /j.socscimed ) (In Press) Mygin, E. (2005). Udeskoleundervisning i folkeskolen. Et casestudie om en naturklasse på Rødkilde Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk naturdag på yngste klassetrin i perioden Museum Tusculanums forlag og Institut for Idræt, Københavns Universitet. Ottosson, J. m.fl (2011). Grön Entreprenör, Naturupplevelse och hälse - forskningen visar vägen. Sveriges Landbruksuniversitet. Stigsdotter, U. m.fl. (2011). Stressed individuals preferences for activities and environmental characteristics in green spaces. Urban Forestry & Urban Greening, vol 10, nr. 4, s Svenskt Friluftsliv (2007) Brist på motion kostar samhället 6 miljarder om året. Folder udgivet på Swane, C. (2004). Skovdagcentret Eghjorten i Hillerød - naturens betydning for mennesker med demens i relation til eksisterende forskning. Rapport udgivet af Hillerød Kommune. Szczepanski, A. (2006). Sundhed og udendørspædagogik. I: Akselsen, K. & Koch, B. (red.), Sundhed, udvikling og læring: Professionelle perspektiver på børn og unges sundhed (s ). København: Billesøe og Baltzer. Frisk i naturen. Et nordisk projekt. Udgivet af det nordiske projekt Frisk i naturen og deres samarbejdspartnere (2012). Naturen som kraftkälla. Om hur och varför naturen påverkar hälsan Udgivet af Naturvårdsverket (2006). Publikation om fakta om friluftslivet udgivet af Friluftsrådet (2013). In press. (Findes som pdf på efter 20. april 2013). SUSY Grøn: Brug af grønne områder og folkesundhed i Danmark opsummering af et tværvidenskabeligt forskningsprojekt mellem Skov & Landskab og Statens Institut for Folkesundhed. Bentsen, P. m.fl. (2011) Skov & Landskab Naturoplevelse, friluftsliv og vår psykiske helse. Rapport fra det nordiske miljøprosjektet Friluftsliv og psykisk helse. Udgivet af Miljøverndepartementet i samarbejde med Nordisk Ministerråd (2009). Grön Entreprenör, Naturupplevelse och hälse - forskningen visar vägen. Af Ottosson, J. m.fl (2011). Sveriges Landbruksuniversitet.

15 Dette hæfte giver viden om naturens betydning for vores sundhed og livskvalitet og inspiration og ideer til hvordan naturen kan bruges til bedre sundhed og trivsel for mange forskellige borgergrupper. Aktiviteter i naturen kan både være stillesiddende eller meget aktive, og de kan stimulere både fysisk, psykisk og social sundhed. Hæftet henvender sig primært til alle landets kommuner på tværs af forvaltningerne, til mulige samarbejdspartnere f.eks. patientorganisationer, idrætsklubber og andre frivillige i organisations eller privat sammenhæng samt til ledere, politikere, planlæggere og medarbejdere der arbejder med sundhed og trivsel for borgerne.

NATUREN SOM ARENA I SUNDHEDSFREMME- OG FOREBYGGELSESARBEJDET

NATUREN SOM ARENA I SUNDHEDSFREMME- OG FOREBYGGELSESARBEJDET NATUREN SOM ARENA I SUNDHEDSFREMME- OG FOREBYGGELSESARBEJDET - erfaringsudvekslingsdag for kommunale medarbejdere fra hele Danmark og deres samarbejdspartnere Du inviteres hermed til en erfaringsudvekslingsdag

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed

Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed Frisk luft, friluftsliv og folkesundhed KPN vintermøde 8. marts 2012 For alle midt imellem barndom og alderdom gælder, at naturkontakt har positiv betydning for humøret, for følelsen af overskud, velvære

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014 2014 Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Uge 27 29/6 5/7 2014 Side 2 Afspænding meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen!

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen! SPRING UD I NATUREN Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk En quiz Fakta: Børn lærer

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen

Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen Hvordan kan vi arbejde med sundhed i naturen move nnature Et koncept om inddragelse, relationer, natur, refleksion og bevægelse Læs mere i Når læring bevæger Nina Schriver 2007 Temadag Sundhed i naturen

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Invitation til SUNDHEDSDAG. Naturlig, sund og energi-boostende mad, forkælelse og inspiration til et sundt, slankende og aktivt liv

Invitation til SUNDHEDSDAG. Naturlig, sund og energi-boostende mad, forkælelse og inspiration til et sundt, slankende og aktivt liv Invitation til SUNDHEDSDAG Naturlig, sund og energi-boostende mad, forkælelse og inspiration til et sundt, slankende og aktivt liv Kunne du tænke dig en hel dag med forkælelse og tid til dig selv, sund

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES

FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES HVORFOR SKAL DIT BARN VÆRE EN DEL AF RAVSTED BØRNEUNIVERS? FORDI HER ER PLADS TIL AT ALLE ER FORSKELLIGE OG INGEN ER ANDERLEDES SKOLEN DAGPLEJEN BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN SFO/FRITTER Vores dagplejere er professionelle

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT

BLIV BEDRE TIL GOLF PROJEKT PROJEKT BLIV BEDRE TIL GOLF FORMÅL Projektet Bliv bedre til golf er et helhedsorienteret intuitivt udviklingsprogram for golfspillere i aldersgruppen 7-15 år. Vi tilbyder et effektivt program, der er målrettet

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk

Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Tlf: 26132653; 87163823, www.dpu.dk/om/kawi, kawi@dpu.dk Sundhed! Hvad snakker du om? Af Karen Wistoft professor (mso) ved Institut for Læring, Grønlands Universitet og lektor ved institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU, Tuborgvej 164, 2400 København NV,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein

Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012. Copyright Tina Hein Fagkongres for ledende sygeplejersker Torsdag den 19. april 2012 Copyright Tina Hein Velkommen til Leder med hjerne og hjerte en workshop om personligt lederskab og energiforvaltning Præsentation at workshop

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014

Tilbud om motion og socialt samvær- Vinter og forår 2014 Kontakt: Lokalcenter Kristiansminde Margrethekær 2 4000 Roskilde. Kontakt for tilmelding. Mitra ergoterapeut i Dagcenter Tlf.: 46 31 66 74 Vi mødes over en kop kaffe og taler om alt mellem himmel og jord.

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: 23701 Navn naturvejleder: Henrik Lerdorf Navn arbejdsgiver: Det Grønne Hus Arbejdssted: Det Grønne Hus Adresse: Vestergade 3c Postnummer/By: 4600

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

FIT TIL JOB AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Bente Flarup, Gitte Plougmann, Karin Borup Herping FIT TIL JOB De gode nyheder Mænd med god fysisk form har ikke forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom selv om de har hårdt fysisk arbejde Mænd med hårdt

Læs mere