Model til bestemmelse af timeudbuddet
|
|
- Amanda Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 27. juni 2003 Model til bestemmelse af timeudbuddet Resumé: I dette papir opstilles en skitse til en ny model til bestemmelse af arbejdsudbuddet (timebeslutningen) i ADAM. Som noget nyt tillades indkomstskattesystemet at kunne påvirke arbejdsudbuddet. Den aftalte arbejdstid bliver desuden endogen i den foreslåede model. RHM27603.WPD Nøgleord: Arbejdsmarked, arbejdsudbud, skatter Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 1. Indledning I dette papir præsenteres en skitse til bestemmelsen af arbejdsudbuddet (timebeslutningen) i ADAM, hvor det nye i forhold til den nuværende model er; 1) At indkomstskattesystemet påvirker det ønskede udbud af arbejdstimer; og 2) Den aftalte arbejdstid bliver endogen. Modelskitsen for det samlede arbejdsudbud, der her præsenteres, tager eksplicit udgangspunkt i optimerende individers valg af ønsket arbejdstid. Helt præcist antager vi, at vi har et repræsentativt individ med CES-nyttefunktion, hvor forbrug og fritid indgår svarende til nyttefunktionen i RHM29O02. Det findes i førnævnte papir, at den ønskede arbejdstid for det repræsentative individ er l * = 1 L 1 a w 1 T ρ + 1 p ( 1 T ') (1) hvor D er forholdet mellem skaleringsparametrene (($/") F ) i CES-nyttefunktionen, F er substitutionselasticiteten mellem forbrug og fritid, w er lønnen, p er prisen, T a og T ' er hhv. gennemsnits- og marginalskat, og endeligt er ø den maksimale tid til rådighed. En stor ulempe ved en CES-nyttefunktion er, at den antager at indkomstelasticiteten er 1. Denne restriktion blødes der i dette papir op på, hvormed man dog så bevæger sig væk fra den teoretisk specificerede nyttefunktion. Hensigten er, at vi gerne vil have, at bl.a skatteændringer kan påvirke arbejdsudbuddet. Dette fanges ved parametrene rho (D) og sigma (F). For F lig 1 har vi Cobb- Douglas tilfældet, og indkomst- og substitutionseffekter er ens. Som det fremgår påvirker forholdet mellem gennemsnits- og marginalskat arbejdsudbuddet også for F lig 1, hvormed der kan opnås arbejdsudbudseffekter ved at ændre på progressionen. Ændringer i gennemsnitsskatten påvirker arbejdsudbuddet gennem indkomsteffekten, mens ændringer i marginalskatten virker gennem substitutionseffekten. Vi har tidligere forsøgt at estimere (1), uden det store held - specielt for = 1. I disse estimationer har det væsentligste formål været at bestemme rho. Men når sigma sættes til 1, er der ikke andet end skatterne, der kan give drift i arbejdstiden, og relationen kan dermed ikke fange det fald, der er sket over de sidste 50 år i dels den faktiske gennemsnitlige arbejdstid (Hgn) og dels den aftalte arbejdstid (Ha). Det har også været forsøgt at inddrage erhvervsfrekvensen, dels den samlede og dels kvindernes - dette er forsøgt udfra den tankegang, at det er en families samlede arbejdsudbud, der er relevant, når timebeslutningen træffes. Disse relationers forklaringsevne er dog ikke specielt gode. Især forudsiger de fleste relationer, at timeudbuddet skulle være steget en del op gennem den sidste halvdel af 90'erne og frem til 2002, hvilket ikke har været tilfældet. Dette gør sig specielt gældende hvis sigma bindes til 1. I fri estimation bliver F i disse estimationer mindre end 1 - hvormed indkomsteffekten dominerer substitutionseffekten. Det har også været forsøgt at inddrage diverse tidstrends dog uden held.
3 Vi præsenterer derfor i dette papir en lidt anden skitse. Et nøgleord i denne skitse er, at det skal være så fleksibelt, at brugerne selv kan sætte de indkomst- og substitutionseffekter, de tror, er de "rigtige". Ideen i skitsen præsenteres i afsnit 2. I afsnit 3 eksperimenteres med forskellige parameterværdier, der giver forskellige indkomstog substitutionseffekter, så brugerne kan få en idé om, hvad de valgfrie parametre skal sættes til, for at opnå de arbejdsudbudseffekter, der ønskes. I afsnit 4 præsenteres en række eksperimenter i den samlede model, inden der, til slut, opsamles og konkluderes i afsnit Modelskitse Den ønskede gennemsnitlige arbejdstid for et individ (Haw) bestemmes, med udgangspunkt i (1), som 1 log( Haw) = log log 1 a + w 1 T ρ + 1 p ( 1 T ') ( L) (2) Som gennemsnitsskat anvendes tss0na, mens tsmna er marginalskatten. Som lønvariabel anvendes lnap, mens pcp bruges som pris. Lønnen normeres til 1 i 1995, hvilket mindsker afhængigheden mellem rho og sigma og medfører, jf appendiks, at man kan fortolke rho (D) som forholdet mellem de optimale udgiftsandele i Værdien af D afhænger bl.a af, hvad den maksimale tid til rådighed (ø) sættes til. Hvis ø sættes så folk frit kan vælge deres arbejdstid ud af døgnets 24 timer 365 dage om året vil fritidens optimale omkostningsandel være stor (hvilket ville betyde, at den D vi estimerer, skal være stor). Hvis vi derimod sætter ø, så folk eksempelvis kun kan vælge hvor meget, de vil arbejde ud af 16 timer i døgnet (der skal eksempelvis altid være tid til at sove!), samt at ferie og helligdage/weekender ikke tages med, så bliver D mindre. Det bemærkes, at en relation som (2), i scenarier med reallønsvækst, ikke vil give drift i den ønskede arbejdstid, hvis = 1, og gennemsnits- og marginalskatterne er konstante. Haw kan/skal ses som den ønskede aftalte arbejdstid. Den aftalte arbejdstid kan dog i praksis ikke ændres øjeblikkeligt, men først i takt med at der aftales nye overenskomster - ses der på Ha i figur 2, kan man også se at denne ændrer sig i "ryk". Den faktiske aftalte arbejdstid kan så modelleres på følgende måde ( ( ) ( )) Ha = Ha( 1) + λ Haw 1 Ha 1 (3) En estimation af (3) med (2) indsat fremgår af tabel 1. Det skal her bemærkes, at tilpasningsparameteren bindes til 0.1, i fri estimation, estimeres den til Den
4 4 estimeres signifikant, hvormed fejlkorrektionsleddet har en betydning. En tilpasningsparameter på 0.1 betyder dog en meget langsom tilpasning i den faktisk aftalte arbejdstid til den ønskede. Det er dog også forventeligt, at den aftalte arbejdstid er lang tid om at tilpasse sig. bindes til 1, da denne værdi medfører, at indkomst- og substitutionseffekterne ophæver hinanden, hvilket i, eksempelvist, lange fremskrivninger ønskes som udgangspunkt. Det vil sige at alt andet end D bindes - dette er dog også den centrale variabel vi forsøger at estimere. Forklaringsevnen fremgår af figur 1. En værdi af D på ca resulterer i en optimal udgiftsandel for fritid på hvordan fritidens optimale udgiftandel i 1995 beregnes, fremgår af appendiks 1. Dette betyder, med den anvendte værdi for ø, at folks optimale arbejdsudbud er 1886 timer pr. år. Ha var til sammenligning 1646 i 2002! Mens gennemsnittet af Ha i estimationsperioden er ca Tabel 1. Estimation af aftalt arbejdstid Aftalt arbejdstid Ha Koefficient Spredning Udgiftsandel D Substitutionselasticitet F 1 bundet Maksimale tid til rådighed 1 ø 3251 bundet Tilpasningsparameter bundet Anm. n= s= R 2 = DW= ) Som den maksimale tid til rådighed anvendes 2 gange gennemsnittet af Hgn set over perioden Figur 1. Forklaringsevne - relation i tabel Observeret Forudsagt Residual, højre -60
5 Som vi skal se senere, giver en værdi for D på 0.73 alt for store arbejdsudbudseffekter, når man sammenligner med de seneste danske studier på paneldata (se bl.a. ABD24O02). En mulighed kunne være at lade D være en valgfri parameter. Det er dog svært at ændre på D uden videre, da den, jf. appendiks, har en reel fortolkning. Derudover kan der også være problemer med at ændre D uden også at ændre F, da der er en hvis afhængighed mellem disse. Disse forskellige teoretiske restriktioner må vi dog delvist lempe, hvis systemet skal være fleksibelt. Vi foreslår derfor at bibeholde den estimation af D, vi får i tabel 1 og gange en parameter, K, på, som i databanker mm. sættes til 1, men som brugerne kan vælge frit i eksempelvist politikeksperimenter. På den måde opnås de arbejdsudbudseffekter, man mener der er. Sigma () skal også være en valgfri parameter, der er lig 1 som udgangspunkt, men som kan ændres, hvis brugerne ønsker det. Når man ændrer på D (eller rettere den korrektionsfaktor der ganges på!) og/eller F, skal man dog være opmærksom på, at fortolkningen ikke helt er som i den teoretiske udledte relation (1). Parametren K gør, at vi opbløder restriktionen om, at indkomstelasticiteten er 1 og derfor gør relationen mere fleksibel. Vi bevæger os så dog samtidig væk fra den teoretiske nyttefunktion. Simulerede elasticiteter for forskellige værdier af K og F fremgår af nedenstående tabel 2. Relation (2) omskrives dermed til 5 1 log( Haw) = log log 1 a + w 1 T K ρ + 1 p ( 1 T ') ( L) (4) hvor værdierne for D og ø findes i tabel 1, mens K og F bliver valgfrie parametre der, som udgangspunkt, bør sættes til 1 i databankerne. Den faktiske aftalte arbejdstid (Ha) tilpasser sig altså gradvist til den ønskede aftalte arbejdstid (Haw). I praksis må man dog formode at allerede beskæftigede alligevel vil forsøge at øge deres faktiske antal af arbejdstimer (i ADAM, er dette Hgn), og at der er forskel på, hvordan dette vil ske på hhv. kort, mellemlang og lang sigt; 1) På kort sigt vil folk øge antallet af arbejdstimer ved overarbejde eller mindre udnyttelse af feriefridage; 2) På mellemlangt sigt vil/kan folk på deltid eller nedsat tid oftes kunne øge arbejdstiden ved at overgå til fuldtidsbeskæftigelse, mens forøgelse af arbejdstiden for allerede fuldt beskæftigede kunne ske ved jobskifte eller lignende; 3) På længere sigt vil et alment ønske om at øge arbejdstiden kunne påvirke den aftalte arbejdstid via overenskomstforhandlingerne, dette er hvad der sker i (3) (FM(2002)). Dette betyder at den faktiske arbejdstid på kort/mellemlangt sigt, vil afvige fra den bqn log ( Hgn) = log ( Ha + Hdag ) 1 k 2 + bqn + λ ( log ( Haw) log ( Ha) ) 1 2 (5)
6 6 aftalte. Den faktiske gennemsnitlige arbejdstid tænkes bestemt som Dette ligner den specifikation af Hgn, vi har i dag, pånær at vi medtager et led, der afspejler forskellen mellem den ønskede aftalte arbejdstid for et individ (Haw), og den faktiske aftalte arbejdstid, begge korrigeret for deltid - derudover er der et par dummy-variable med i den nuværende Hgn-relation, som man kunne overveje at tage med, ligesom fxn (produktionsværdi i fremstillingserhvervene i alt) er medtaget (i ændringer) i den nuværende relation. Det sidste led i relation (5) medfører, at den faktiske arbejdstid kan ændre sig hurtigere end den aftalte. Tilpasningen i Hgn til ændringer i den ønskede aftalte arbejdstid er i resten af papiret antaget at foregå relativt hurtigt. Umiddelbart har forfatteren dog ikke nogen holdning til størrelsen af denne. Konstanten i (5) kan sættes, så den får en værdi der svarer til det historiske gennemsnit af forskellen mellem den faktiske arbejdstid og den korrigerede aftalte - denne kan findes til (når der er taget logaritmer til arbejdstiden!). Det er desuden relativt nemt at få den nuværende model (feb02), hvis man foretrækker, at skatter ikke skal påvirke timebeslutningen. Dette sker ved at eksogenisere Haw. På langt sigt er den faktiske arbejdstid bestemt af den institutionelle arbejdstid (forstået som den aftalte arbejdstid korrigeret for deltid og arbejdsårets afvigelse fra normalåret som følge af visse skæve helligdage mv, Hdag) plus en konstant. Den ønskede arbejdstid og den aftalte arbejdstid vil være lig hinanden på langt sigt. I figur 2 fremgår den historiske udvikling i den aftalte arbejdstid, den aftalte arbejdstid korrigeret for deltid (og afvigelser fra normalåret) og den faktiske gennemsnitlige arbejdstid. Figur 2. Historisk udvikling i Ha og Hgn Aftalt arbejdstid korrigeret for deltid Aftalt arbejdstid (Ha) Gennemsnitlig arbejdstid (Hgn) Inden vi i næste afsnit ser på, hvilken indvirkning det har på arbejdstiden at sætte K og F i relation (4) til andre værdier end 1, vil det være på sin plads at se, hvordan
7 vores lille model bestående af relation (3), (4) og (5) reagerer på stød - ligningerne er vist i boks 1. I figur 3 fremgår effekten på Haw, Ha og Hgn ved permanent at sænke marginalskattesatsen (tsmna) med 0.47 procentpoint fra svarende til, at den reale marginalløn, (lna*(1-tsmna))/pcp ændres med ca 1%, når der tages udgangspunkt i værdien for det skal her bemærkes, at D og ø i relation (4), er sat til de værdier, der står i tabel 1, K og F er sat til 1, mens tilpasningsparametrene i relation (5) som udgangspunkt er sat til 0.9. Gennemsnitsskatten holdes uændret. Boks 1. Forslag til nye modelligninger FRML _DJRDF log(haw) = log(3251/(k*0.7264*(((lnap/149.29)/pcp)**(1-sigma)) *((1-tss0na)/(1-tssmna)**sigma)+1)) $ FRML _SJ_D log(hgn) = log((ha+hdag)*(1-bqn/2)) *(log(Haw*(1-bqn/2))-LOG(Ha*(1-bqn/2))) $ FRML _GJRDF Ha = Ha(-1)+0.1*(Haw(-1)-Ha(-1)) $ 7 Figur 3. Effekt på arbejdsudbud ved nedsættelse af tsmna med 0.47 procentpoint - procentvise ændringer Hgn ha haw Modellens egenskaber er som følger; Falder marginalskatten, for uændret gennemsnitsskat, falder progressionen, hvilket får den ønskede aftalte arbejdstid (Haw) til at stige. Den faktiske aftalte arbejdstid kan dog ikke ændre sig på helt kort sigt, og der kommer en uligevægt mellem den ønskede aftalte arbejdstid og den faktiske aftalte arbejdstid. Dette får den faktiske gennemsnitlige arbejdstid (Hgn) til at stige (dog ikke helt så meget som den ønskede), hvilket, som nævnt, eventuelt sker ved at folk øger/tager overarbejde eller ikke udnytter feriefridage. Alt dette sker i første periode. I periode 2 begynder den aftalte arbejdstid at ændre sig i takt med at der indgås nye overenskomster, da alle overenskomster ikke forhandles samtidig tilpasser Ha sig dog kun trægt - i praksis foregår dette trinvist, men vi approksimerer det med en glidende tilpasning. Hgn stiger ligeledes, dels pga. uligevægten mellem den ønskede aftalte arbejdstid og den faktiske aftalte arbejdstid, og dels fordi Ha stiger. Ændringer i marginalskatten for fastholdt gennemsnitsskat viser, som nævnt, substitutionseffekten. Sænkes tsmna med 0.47 pct. point - hvilket som nævnt svarer til en stigning i marginallønnen på 1% - stiger det ønskede arbejdsudbud med knap 0.46 %, når D er lig 0.73, jf. figur 3. Dvs. vi har en substitutionseffeket på Hvorvidt dette er en plausibel størrelse, ses der nærmere på i næste afsnit -, ligesom tilpasningshastigheden i relation (5) kan diskuteres.
8 8 3. Skattesystemets og lønnens indvirkning på arbejdsudbuddet. I forrige afsnit præsenterede vi en samlet model for bestemmelsen af arbejdsudbuddet, hvor skatterne påvirker den ønskede arbejdstid. I dette afsnit foretages en række eksperimenter (stadig i en isoleret delmodel), der illustrerer, hvordan størrelsen af hovedsageligt K (rho), i (4), men også F, ligeledes i relation (4), påvirker arbejdsudbuddet. Vi starter med at variere K for sigma lig 1, inden vi eksperimenterer med andre størrelser for sigma. 3.1 Variabel K, sigma lig 1 I figur 4 fremgår effekten på arbejdsudbuddet, når tsmna sænkes med 0.47 procentpoint. point, for forskellige værdier af K i relation (4). Det er forsøgt med 6 forskellige værdier for K:0.1, 0.25, 0.5, 0.75, 1 og Figur 4. Effekt på arbejdsudbud ved nedsættelse af tsmna med 0.47 pct. point - variabel K (procentvise ændringer) K=0.1 K=0.25 K=0.5 K=0.75 K=1.0 K= Effekten (substitutionselasticiteten) kommer til at variere mellem ca og 0.51, når K varierer ml. 0.1 og 1.25 (det svarer til, at rho varierer mellem 0.07 og 0.91). I modelgruppepapir ABD24O02 gennemgås en række danske og internationale undersøgelser af indkomst- og substitutionseffekter. De seneste resultater, på danske data, viser en gennemsnitlig substitutionselasticitet på ca. 0.1 (denne er bl.a anvendt i Finansministeriet (2002)). Dette kunne tyde på, at K skal have en værdi på lige godt 0.1, da dette giver anledning til en stigning i arbejdsudbuddet på ca. 0.1 når marginalskatten øges, således at den marginale realløn efter skat stiger 1 %. Det er dog her værd at bemærke, at systemet ikke er lineært. En sænkning af marginalskatten, som resulterer i en stigning i marginallønnen på 10 %, giver en substitutionseffekt på (for K=0.1), mens en sænkning af marginalskatten, som resulterer i en stigning i marginallønnen på 1 %, som nævnt giver en substitutionseffekt på ca (mere præcist 0.078). Dette betyder, at de potentielle arbejdsudbudseffekter er størst
9 i et meget progressivt skattesystem. Fejlen ved at antage at systemet er lineært, er dog ikke stort. I figur 5 fremgår effekten af at sænke gennemsnitsskatten (tss0una) med 0.56 procentpoint - svarende til at den reale gennemsnitsløn, (lna*(1-tss0una))/pcp ændres med ca 1%, når der tages udgangspunkt i værdien for Marginalskatten holdes uændret, og K er sat til 0.1. Figur 5. Effekt på arbejdsudbud ved nedsættelse af tss0una med 0.56 procentpoint (procentvise ændringer) Hgn ha haw Dette giver anledning til en indkomsteffekt på ca Til sammenligning kan nævnes, at FM (2002) i deres publikation "Fordeling og incitamenter" anvender en gennemsnitlig indkomstelasticitet på ca Dvs. vi ligger i overkanten, men som vist i ABD24O02 er der stor variation på estimaterne af både indkomst- og substitutionseffekterne, og i flere undersøgelser findes en indkomstelasticitet, der er større end 0.1. Der er ligeledes undersøgelser, hvor substitutionselasticiteten estimeres større end 0.08, men samlet set giver en K i nærheden af 0.1, for sigma lig 1, resultater svarende til panelstudierne. Dette resulterer i indkomst- og substitutionselasticiteter i nærheden af man skal her være opmærksom på, at man ikke både kan stile efter en given substitutionseffekt og en given indkomsteffekt samtidig. Udover at estimationer af indkomst- og substitutionselasticiteter varierer meget fra undersøgelse til undersøgelse, er der nogle yderligere usikkerhedsmomener her. For det første er de undersøgelser, der gennemgås i ABD24O02, baseret på paneldataestimationer, der ikke nødvendigvis kan overføres til tidsserier. For det andet er effekterne på lønnen af en ændring i skatterne beregnet med udgangspunkt i et givet år (her 2002). Og endelig er systemet som nævnt ikke lineært. I de viste eksperimenter er sigma sat lig en, vi skal nu se på hvad sker der med det ønskede udbud af arbejdstimer, når sigma har andre værdier end en.
10 Variabel sigma I figur 6 fremgår effekten på arbejdsudbuddet, når sigma varieres mellem 0.8 og for K lig 1. Eksperimentet består i at ændre på marginalskatten og gennemsnitsskatten, så effekten på arbejdsudbuddet er tilnærmelsesvist 0 for sigma lig 1 - dette svarer cirka til at sænke marginalskattesatsen med 0.47 procentpoint og gennemsnitsskattesatsen med 0.56 procentpoint, jf. forrige afsnit. Figur 6. Effekt på arbejdsudbud ved at sænke marginalskatten med 0.47 og gennemsnitsskatten med 0.56 procentpoint - variabel sigma (procentvise ændringer) sigma=0.8 sigma=0.9 sigma=1.0 sigma=1.1 sigma= Som ventet får vi, at substitutionseffekten dominerer for sigma større end 1, mens indkomsteffekten dominerer for sigma mindre end 1. For sigma lig 1 opvejer de to effekter hinanden som følge af konstruktionen af eksperimentet. For sigma forskellig fra 1 vil ikke kun ændringer i marginalskat eller gennemsnitsskat påvirke arbejdsudbuddet, det samme vil lønændringer. I vækst-scenarier kan sigma forskellig fra 1 give problemer, da det vil resultere i en trend i arbejdsudbuddet. Der er, som det fremgår af figur 7, trend i den ønskede aftalte arbejdstid (Haw) ved reallønsvækst, både når sigma er større og mindre end 1 - alle variable, bortset fra reallønnen, i relation (2) er fremskrevet uændret med deres 2002-værdier, mens K er sat til 1. For sigma større (mindre) end 1 medfører reallønsvækst, at den ønskede arbejdstid stiger (falder). Dette er, som nævnt, årsagen til at sigma som udgangspunkt sættes til 1, og kun ændres ved politikeksperimenter.
11 Figur 7. Udviklingen i det ønsket arbejdsudbud, log(haw), ved vækst i reallønnen - variabel sigma sigma=0.6 sigma=0.8 sigma=1.2 sigma=1.4 sigma=1.6 sigma= Variabel sigma og rho Tabel 1 viser simulerede indkomst- og substitutionseffekterne for forskellige kombinationer af K og sigma (F). Som det fremgår er det muligt at opnå de effekter, man mener er de "rigtige" ved at ændre på K og/eller sigma. Til alt andet end multiplikator-eksperimenter bør både K og sigma dog være Multiplikator eksperimenter i samlet model Vi skal her se på den samlede models egenskaber, hvis vi erstatter hgn-relationen i feb02-modellen med de i boks 1 præsenterede ligninger (modellen hvor de nye ligninger er lagt ind, kaldes i det følgende nyfeb02). For at arbejdsudbudseffekterne ved skatteændringerne ikke skal være alt for store, sættes K i Haw-relationen til 0.1, så der opnås effekter som i FM (2002), mens sigma sættes til 1. Det nye i den foreslåede model til bestemmelse af timeudbuddet er, som nævnt, at marginal- og gennemsnitsskatter påvirker timeudbuddet. Vi skal i det følgende se, hvad der sker, når der stødes til disse, samt hvordan modellen reagerer på et almindelig varekøbseksperiment.
12 12 Tabel 2. Indkomst og substitutionseffekter for forskellige værdier af K og sigma (på lang sigt) K F Substitutionseffekt Indkomsteffekt Varekøbseksperiment Vi starter med at se på et almindeligt varekøbseksperiment, med endogen rente. Multiplikatorer fremgår af figur 8, hvor dels effekten på Hgn og dels på BNP og den disponible indkomst er vist. Det er værd at bemærke, at i den nuværende Hgnrelation er fxn, som nævnt, medtaget i ændringer, hvilket den ikke er i den nye foreslåede Hgn-relationen (jf. boks 1). Dette betyder, at i den nuværende model er der konjunkturer i Hgn, hvilket der ikke er i den "nye" model. Overordnet set giver den nye arbejdsudbudsrelation ikke anledning til forskelle i de to modeller. De små udsving der er i Hgn i den nuværende model, giver ikke anledning til forskellige effekter på BNP - eller for den sags skyld på andre makrostørrelser som import, eksport, beskæftigelse, ledighed osv. Laves et renteeksperiment (ikke vist her) fås ligeledes ens effekter (pånær igen lidt på Hgn) i de to modeller. Dette er som ventet. Det interessante er at se, hvad der sker, når vi støder til nogle skatter.
13 13 Figur 8. Varekøbseksperiment - procentvise ændringer Hgn, feb Hgn, nyfeb BNP, feb02 Ydpl1, feb BNP, nyfeb02 Ydpl1, nyfeb Ændringer i tsysp1 og tsysp3, så gennemsnitsskatten stiger, mens marginalskatten holdes uændret Vi laver et eksperiment, der resulterer i, at gennemsnitsskatten stiger, mens marginalskatten holdes konstant. Eksperimentet består i at sænke tsysp3 (sats for skatter baseret på personlig indkomst for skattearterne 3) med 1 procentpoint, mens tsysp1 (sats for skatter baseret på personlig indkomst for skattearterne 1) hæves med 1 procentpoint. Dette fremgår af figur 9. Eksperimentet resulterer i stigende gennemsnitlig arbejdstid, hvilket er helt som forventet, da ændringer i gennemsnitsskatten påvirker arbejdsudbuddet gennem indkomsteffekten, mens ændringer i marginalskatten virker gennem substitutionseffekten. Den nye model opfører sig efter intentionen, og der er overordnet set ikke de store forskelle mellem de to modeller. Den største forskel er, at den højere gennemsnitlige arbejdstid i den nye model resulterer i, at efterspørgslen efter "hoveder" falder, og ledigheden stiger mere end i den nuværende model. Dette betyder samtidig, at lønnen falder mere i den "nye"- model. Ændringer i tsysp1 og tsysp3 så marginalskat sænkes, mens gennemsnitsskatten holdes uændret Vi laver et eksperiment, der resulterer i, at gennemsnitsskatten er uændret, mens marginalskatten sænkes, - multipliktorene fremgår af figur 10. Eksperimentet består i at sænke tsysp3 med 0.7 procentpoint, mens tsysp1 hæves med 0.08 procentpoint. Det er her værd at bemærke, at det kun er i nyfeb02 at gennemsnitsskatten for vores lønmodtager er uændret, i den nuværende model (feb02) falder gennemsnitsskatten for lønmodtagerne en anelse ved dette stød. Som ventet medfører dette eksperiment, at den gennemsnitlige arbejdstid stiger, mens bl.a beskæftigelsen falder. Som det fremgår, giver stødet anledning til forholdsvist store arbejdsudbudseffekter (Hgn stiger med godt 0.2 procent), hvilket medfører at beskæfigelsen initialt falder, og ledigheden stiger. Hvilket så igen får lønnen til at falde.
14 14 Figur 9. Stigende gennemsnitsskat, uændret marginalskat Procentvise ændringer Procentvise ændringer Hgn, feb Hgn, nyfeb Lna, feb Lna, nyfeb Absolutte ændringer Procentvise ændringer Q, feb02 Q, nyfeb02 Ua, feb02 Ua, nyfeb02 Ul, feb02 Ul, nyfeb BNP, feb02 BNP, nyfeb02 Ydpl1, feb02 Ydpl1, nyfeb Figur 10. Faldende marginalskat, uændret gennemsnitsskat Procentvise ændringer Procentvise ændringer Hgn, feb Hgn, nyfeb Lna, feb Lna, nyfeb Absolutte ændringer Procentvise ændringer Q, feb02 Q, nyfeb02 Ua, feb02 Ua, nyfeb02 Ul, feb02 Ul, nyfeb BNP, feb02 BNP, nyfeb02 Ydpl1, feb02 Ydpl1, nyfeb
15 15 5. Opsamling og konklusion I dette papir er der foreslået en ny modelskitse til bestemmelse af arbejdsudbuddet. Det nye i denne skitse er; 1) At indkomstskattesystemet påvirker det ønskede udbud af arbejdstimer; og 2) Den aftalte arbejdstid bliver endogen. En væsentlig ting at fremhæve er, at den nuværende model for udbuddet af arbejdstimer kan opnås ved at eksogenisere Haw. Dvs. hvis brugerne ikke er trygge ved at have at skatten kan påvirke arbejdsudbuddet - på trods af at de selv kan bestemme størrelsen - så kan de let slå effekten fra! Den foreslåede skitse tager udgangspunkt i optimerende individers valg af ønsket arbejdstid. Helt præcist antager vi, at vi har et repræsentativt individ med CESnyttefunktion, hvor forbrug og fritid indgår. Dette resulterer i en ønsket aftalt arbejdstid (relation (4)), hvor bl.a reallønnen, marginal- og gennemsnitsskat indgår. Vi estimerer den ønskede arbejdstid, men opnår indkomst- og substitutionseffekter, der er større end dem, der fås ved estimation på paneldata - estimationer på paneldata udviser dog stor variation, men sammenligner vi med de seneste undersøgelser på danske data, fås for store effekter i vores opstillede model. 1 Det foreslås derfor at lade flere parametre i den udledte arbejdsudbudsrelation være valgfrie parametre, så brugerne selv kan ramme de arbejdsudbudselasticiteter, de tror på. Vi indfører en yderligere parameter (K) i relationen for det ønskede arbejdsudbud (4) som brugene selv kan sætte, ligesom det foreslås at lade sigma (F) i relation (4) være en valgfri parameter. Til brug i lange fremskrivninger anbefales det at sætte sigma (F) og K til 1 - specielt sigma lig 1 er vigtig, da den sikrer mod drift i den ønskede aftalte arbejdstid ved reallønsvækst. Hermed opnås jf tabel 2 indkomst- og substitutionseffekter på ca Til sammenligning fås der i de seneste danske undersøgelser en substitutionseffekt på ca. 0.1 og en indkomsteffekt på ca. det halve, jf ABD24O02. Brugerne gøres dog opmærksom på, at det ikke er helt omkostningsfrit at sætte K og F, som de har lyst til, da den teoretiske fortolkning hermed delvist forsvinder (indførelsen af K betyder bl.a, at vi bevæger os væk fra den teoretiske nyttefunktion). Den faktiske gennemsnitlige arbejdstid (Hgn) bestemmes som hidtidig pånær et led, der viser forskellen mellem ønsket og faktiske aftalt arbejdstid. Tanken er så, at hvis der opstår uligevægt mellem ønsket og aftalt arbejdstid, kommer der et pres for at ændre den aftalte arbejdstid. Dette kan dog ikke ske øjeblikkeligt, men foregår med en hvis træghed. Den faktiske arbejdstid kan dog godt ændres på kort sigt, eksempelvis ved overarbejde eller mindre udnyttelse af feriefridage samt ved at gå fra deltid/nedsat tid til fuldtid. 1 I ABD24O02 gives en oversigt over forskellige estimater af substitutions- og indkomstelasticiteter foretaget på paneldata - her fremvises både danske og udenlandske undersøgelser.
16 16 Litteratur Bender, Anne og Rasmus Holm Madsen (2002): "Arbejdsudbudselasticitet og Hausmanmodellen", Modelgruppepapir ABD24O02, Danmarks Statistik. Madsen, Rasmu Holm og Anne Bender (2002): "En simpel neoklassisk arbejdsudbudsmodel", Modelgruppepapir RHM29O02, Danmarks Statistik. Finansministeriet (2002): "Fordeling og incitamenter 2002"
17 17 Appendiks 1. Forbrug og fritids optimale omkostningsandel Vi skal her se på, hvad forbruget og fritidens optimale omkostningsandel er, når vi har følgende CES-nyttefunktion U C F = α + β, α, β [ 0,1 ], α + β 1, > 0 (A1) Hvor C er et sammensat forbrugsgode, F er fritid, og F er substitutionselasticiteten mellem fritid og forbrug. Arbejdsudbuddet, l, er så givet ved l=ø-f, hvor ø er den samlede mængde tid, der er til rådighed til hhv. fritid og arbejde. Maksimeres denne nyttefunktion (med l=ø-f indsat) under bibetingelse af følgende budgetrestriktion TWl ( ) CP = Wl T ( Wl) = Wl ( 1 Ta), Ta =, T > 0, T > 0 (A2) Wl fås jf. RHM29O02 følgende marshallske efterspørgselsrelation l * = 1 L 1 a w 1 T ρ + 1 p ( 1 T ') (A3) hvor D er forholdet mellem skaleringsparametrene (($/") F ) i CES-nyttefunktionen. For at finde forbruget hhv. fritidens optimale omkostningsandel løses istedet først følgende minimeringsproblem (hvor vi for nemhedens skyld dropper skatterne) min C P+ F W st U = α C + β F (A4) hvor P og W er prisen på hhv. forbrug og fritid. Lagrangefunktionen bliver så
18 18 L= C P+ F W + λ U α C + β F (A5) Førsteordensbetingelser er L = P λ α C + β F α C = 0 C L = W λ α C + β F β F = 0 F 1 (A6) L = U α C + β F = 0 λ Løses for C og F, fås følgende Hick ske efterspørgselskurver 1 1 * P β 1 C = U S 1 + ρ, ρ =, S = α W α (A7) 1 1 * P P β 1 F = U S ρ 1 + ρ, ρ =, S = α W W α (A8) Det bemærkes, at D defineres på sammen måde som i relation (2). Udgiftsfunktionen bliver ved indsættelse af C * og F *
19 19 * * P E( P, W, U) = P C + W F = U S P 1+ ρ W (A9) Fritidens optimale udgiftsandel kan så findes til at være følgende ψ * F 1 P * ρ F W = = E P 1+ ρ W 1 (A10) Hvormed forbrugets optimale udgiftsandel bliver * * 1 ψc = 1 ψf = P 1+ ρ W 1 (A11) Hvis priserne og lønnen normeres så de begge er 1 i 1995, fås at de optimale udgiftsandele, er givet ved følgende i 1995 ψ * F,1995 ρ = 1 + ρ (A12) * ψ C, = 1 + ρ (A13) D (i bl.a A12 og A13) er som nævnt lig den D i relation (2), i selve papiret, som vi forsøger at estimere. Forholdet mellem de 2 optimale udgiftsandele bliver netop D ψ ψ * F,1995 * C,1995 = ρ (A14) Dvs. det vi estimere er forholdet mellem de optimale udgiftsandele i 1995, hvor priser og løn er normeret til 1. I ADAM s databank har vi bl.a to variable der beskriver folks arbejdsudbud, nemlig Hgn og Ha. Hgn viser den gennemsnitlige arbejdstid for arbejdere i industrien, mens Ha er den aftalte arbejdstid. I 2002 er værdien af disse
20 20 to hhv og Det relevante, hvis man vil forsøge at estimere D, må dog være gennemsnittet over estimationsperioden ( ), og her er værdierne hhv og Det samlede antal timer på et år er 8760, dette betyder, at folk i gennemsnit bruger ca. 20% af deres samlede tid til at arbejde. Dette medfører, at D ca. skal være 4! Man kan dog diskutere om folk reelt vælger deres arbejdstid ud fra døgnets 24 timer 365 dag om året. Hvis vi alternativt sætter ø så folk eksempelvis kun kan vælge, hvor meget de vil arbejde ud af 16 timer af et døgn 5 dage om ugen 47 uger om året (ferie og weekender trækkes så fra ligesom der skal være tid til at sove) så bliver D mindre.
Indkomster og timeudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbedspapir[Udkast] Morten Werner 20. november 2003 Rasmus Holm Madsen Indkomster og timeudbud Resumé: I papiret videreudvikles timeudbudsmodellen fra RHM27603 til at omfatte
Læs mereNye arbejdstimetal og gennemsnitlig arbejdstid i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 8. januar 2004 Nye arbejdstimetal og gennemsnitlig arbejdstid i ADAM Resumé: I dette papir ses på, hvordan de nye arbejdstimetal kan indarbejdes
Læs mereReestimation af importpriser på energi
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Uffe Bjerregård Friis 3. februar 16 Nikolaj Mose Hansen Reestimation af importpriser på energi Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereReestimation af importrelationerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 3. oktober 23* Reestimation af importrelationerne Resumé: I dette papir reestimeres importrelationerne. Der benyttes en udvidet dataperiode
Læs mereReestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 10. januar 2017 Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016 Resumé: Dette papir dokumenterer en reestimation af importpriserne
Læs mereArbejdsmarkedet i april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Rasmus H. Madsen og Morten Werner 29. marts 4 Arbejdsmarkedet i april 4 Resumé: Der gives en meget overordnet beskrivelse af arbejdsmarkedet i den kommende
Læs mereEstimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Edith Madsen 21. juli 1997 Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk Resumé: Papiret præsenterer en reestimationen af fcb-relationen.
Læs mereEstimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 11. september 213* Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport Resumé: I dette papir fremlægges
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Nina Bech Runebo 19. maj 21 Reestimation af uddannelsessøgende Resumé: I papiret reestimeres ligningen for uddannelsessøgende. Reestimationen giver ikke pæne
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereVariabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen Edith Madsen 16. januar 1998 Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II Resumé: I dette papir estimeres kontantprisrelationen med variabel
Læs mereEn illustrativ anvendelse af modulet vedr. skat, arbejdstid og løn
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Morten Werner 6. september 2004 (UDKAST) En illustrativ anvendelse af modulet vedr. skat, arbejdstid og løn Resumé: I papiret anvendes modulet, hvor arbejdsudbud
Læs mereReestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen..9 Henrik C. Olesen Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris
Læs mereSammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten
Læs merePinsepakken og boligmodellen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 18. november 1999 Pinsepakken og boligmodellen Resumé: Med pinsepakken afskaffes beskatningen af lejeværdien af egen bolig. I stedet
Læs mereKontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen /-996 Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II) Resumé: Med grundkørslen
Læs mereTil Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.
J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke
Læs mereArbejdsudbudsrelationen II
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Steen Bocian 8. september 1994 Arbejdsudbudsrelationen II Resumé: Dette papir bygger direkte på et tidligere modelgruppepapir om samme emne. Ideen med dette
Læs mereSammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 24. november 2010 Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb Resumé: Der er sket meget med nogle af
Læs mereReestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 5. oktober 2015 Reestimation af uddannelsessøgende til modelversion okt15 Resumé: Relationen for uddannelsessøgende reestimeres til modelversion
Læs mereNote om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Peter Agger Troelsen 17. juni 2015 Note om fremadrettede forventninger i ADAMs løndannelse Resumé: Vi modellerer ADAM med fremadrettede forventninger i løndannelsen,
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne, april 2000
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 13.03.00 Reestimation af sektorprisrelationerne, april 2000 Resumé: Papiret præsenterer reestimationen af sektorprisrelationerne til ADAM, april
Læs mereReformulering af Lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 24. september 21 Reformulering af Lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor der indgår et skøn på lagerbeholdningen.
Læs mereReestimation af lagerligninger til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* UFR 5. april 217 Reestimation af lagerligninger til Okt16 Resumé: Reestimation af lagerligninger til Okt16 er gennemført uden ændringer af estimationsmetode.
Læs mereReestimation af importligningerne i 2000-priser
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nina Boberg 10. december 2007 Reestimation af importligningerne i 2000-priser Resumé: I papiret reestimeres ligningerne for ADAMs konkurrende import, fmzrelationerne.
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 24. maj 22 Reestimation af sektorprisrelationerne til brug for ADAM oktober 22 Resumé: I dette modelgruppepapir reestimeres ADAM's sektorprisrelationer
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj M. D. Hansen 26. januar 2017 Nicoline Wiborg Nagel Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2016 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs mereReestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel Nikolaj Mose Hansen 1. marts 216 Reestimation af sektorprisrelationerne til ADAM Oktober 215 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres
Læs merePersoner i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Læs mereVækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,
Læs mereForbrugs- og boligrelationer, oktober 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Junge 1. oktober 004 Forbrugs- og boligrelationer, oktober 004 Resumé: Efter en meget lang testperiode og et par rettelser af datafejl har vi endelig
Læs mereReestimation af DLU. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. Oktober 2004 Reestimation af DLU Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af forbrugssystemet. Baggrunden for reestimationen er ændringer
Læs mereReestimation af importrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nis Mathias Schulte Matzen 28. november 211 Reestimation af importrelationer Resumé: Papiret estimerer import relationerne på to forskellige datasæt. Et korrigeret
Læs mereEstimation af ny bilmodel til ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Peter Rørmose Jensen og Rasmus Holm Madsen 2. februar 24 Estimation af ny bilmodel til ADAM Resumé: I papiret estimeres bilkøbet med brug af de nye
Læs mereEn modelskitse for arbejdsudbuddet i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner 25. februar 2003 Rasmus Holm Madsen En modelskitse for arbejdsudbuddet i ADAM Resumé: I dette papir diskuteres en skitse for bestemmelsen
Læs mereSupplerende dokumentation af boligligningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereReestimation af husholdningernes varmeforbrug
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Jacobsen 13. marts 26 Reestimation af husholdningernes varmeforbrug Resumé: I dette papir bliver modellen for husholdningens samlede varmeforbrug, opstillet
Læs mereMere dokumentation til Kapitel 13 i ADAM bogen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 22/9-1996 Mere dokumentation til Kapitel 1 i ADAM bogen Resumé: Sammenligning af multiplikatorer i ADAM Okt91 og ADAM Mar95, på ens
Læs mereIndkomstbegrebet i boligprisrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 7. marts 011 Indkomstbegrebet i boligprisrelationen Resumé: Vi erstatter variablen for forbrug undtagen boligydelse, Cpuxh, i boligprisrelationen,
Læs mereReestimation af sektorpriserne, februar 2002
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 15.02.02 Reestimation af sektorpriserne, februar 2002 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, februar 2002.
Læs mereDen personlige skattepligtige indkomst
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.
Læs mereArbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Laurits Rømer Hjorth 6. august 15 Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM Resumé: I dette papir vises fortrængningstiden for to typer af stød
Læs mereReestimation af sektorpriserne, April 2004
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 19. juni 2004 Reestimation af sektorpriserne, April 2004 Resumé: Papiret dokumenterer de reestimerede sektorprisligninger til ADAM, April 2004.
Læs mereEksportørgevinst i eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.
Læs mereSammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Olesen 20. juli 2000 Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter Resumé: Papiret sammenligner
Læs mereImportrelationer til ADAM oktober 2015
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Uffe Bjerregård Friis 15. september 215 Importrelationer til ADAM oktober 215 Resumé: Der er udført en reestimation for modellens fire importgrupper med estimeret
Læs mereEn simpel neoklassisk arbejdsudbudsmodel
anmarks Statistik MOELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 29. oktober 2002 Anne Bender En simpel neoklassisk arbejdsudbudsmodel 5HVXPp, GHWWH SSLU JHQRSWJHV UEHMGHW PHG W VSHFLILFHUH HQ Q\ UHOWLRQ
Læs mereOm grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 7..96 Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 99 og marts 99 Resumé: ADAMs multiplikatorer
Læs mereReformulering af lagerrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.
Læs mereBoligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 10. april 1997 Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand Resumé: Papiret tager sit udgangspunkt i de multiplikator eksperimenter,
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereSammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse
Læs mereBoligforbrug på nye kapitaltal
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 16. juli 1997 Lena Larsen Boligforbrug på nye kapitaltal Resumé: I papiret gives et forslag til en ny specifikation af relationen for
Læs mereOpdatering af Ha og Hdag
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Sofie Andersen 22. august 2013 Opdatering af Ha og Hdag Resumé: Ha og Hdag opdateres med en 37 timers arbejdsuge og de nyeste helligdage Soa22813 Nøgleord:
Læs mereReestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lars Brømsøe Termansen 1. marts 1999 Reestimation af ligningerne for transporterhvervenes energianvendelse i EMMA Resumé: I dette papir beskrives kort datakonstruktionen
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereReestimation af sektorpriser 08
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Mads Svendsen-Tune september 8 Reestimation af sektorpriser 8 Resumé: Reestimation af sektorpriser for erhvervene i ADAM forløber fornuftigt, kun med små ændringer
Læs mereReestimation af forbrugssystemet Okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nicoline Wiborg Nagel Jacob Nørregaard Rasmussen Arbejdspapir 10. maj 2016 Reestimation af forbrugssystemet Okt15 Resumé: I dette modelgruppepapir præsenteres reestimationen
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereReestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 11. oktober 218 Reestimation af boligrelationerne til ADAM modelversion Okt18 Resumé: Boligmodellen er reestimeret til modelversion ADAM
Læs mereEt kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jakob Jans Johansen 4. Marts 2005 Reestimation af ejendomsskatterelationen Resumé: I dette papir reestimeres ejendomsskatterelationen og lagget i relationens
Læs mereStokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 29. september 2011 Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer Resumé: I dette papir aftrendes visse af de store makrovariable og
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereReestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 1. marts 2000 Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Resumé: Papiret reestimerer forbrugsfunktionen på 95-pris databanken (APR00)
Læs mereSammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Nina Bech Runebo & Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir* 2. februar 211 Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC Resumé: I denne note sammenlignes multiplikatorer
Læs mereEksperimenter med inflationsforventningerne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Tony Maarsleth Kristensen 12. september 20 Eksperimenter med inflationsforventningerne Resumé: I papiret undersøges om ændringer i det geometriske lag, som
Læs mereReestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 20. april 2016 Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15 Resumé: Lønrelationen reestimeres til Okt15 med 2012 inkluderet og
Læs mereReestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Rasmus Holm Madsen 1. september 21 Reestimation af bilkøbsrelationen med ny specifikation af inflations-forventningerne og trenden i væksten i BNP 5HVXPp,
Læs mereForbrugsfunktionen i BOF5
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 9. februar 1999 Forbrugsfunktionen i BOF5 Resumé: Papiret gennemgår forbrugsfunktionen i BOF5 (Bank of Finland). Baseret på et discussion
Læs mereForøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1
Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige
Læs mereRenteeksperimentet afhænger af formuekvoterne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Martin Vesterbæk Mortensen 28. marts 24 Renteeksperimentet afhænger af formuekvoterne Resumé: Papiret præsenterer renteeksperimentet under forskellige antagelser
Læs mereBeregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring
Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet
Læs mereReestimation af eksportrelationen
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 3. November 2015 Reestimation af eksportrelationen Resumé: I dette papir præsenteres reestimationen af eksportrelationen til modelversionen
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereReestimation af forbrugssystemet til okt15
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 16. september 2015 Reestimation af forbrugssystemet til okt15 Resumé: I dette papir reestimeres forbrugssystemet til den kommende
Læs mereRelation for tsuih der tager højde for skattenedslaget
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 27. november 2018 Tony Maarsleth Kristensen Relation for tsuih der tager højde for skattenedslaget Resumé: I ADAM modelversion Okt18
Læs mereDagpengenes kompensationsgrad
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 31. marts 217 Dagpengenes kompensationsgrad Resumé: Dagpengenes kompensationsgrad skaber problemer for lønrelationen i de seneste år,
Læs mereOpstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 8. november 2013 Jacob Nørregård Rasmussen Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13 Resumé: ADAM beskriver sammenhængene i Danmark betinget
Læs mereSimpel pensionskassemodel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Dan Knudsen 9. februar 15 Simpel pensionskassemodel Resumé: Vi opstiller en model, hvor udbetalingerne fra en pensionsordning bestemmes ud fra en antagelse
Læs mereOpsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 14. marts 2017 Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016 Resumé: Der samles op på ændringerne i nationalregnskabet
Læs mereFinanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Nicoline Wiborg Nagel 9. November 216 Dan Knudsen Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model Resumé: Dette papir sammenligner reaktionerne på et finanspolitisk
Læs mereKonjunkturafhængighed i arbejdsudbuddet
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Rasmus Holm Madsen 10. februar 2004 (UDKAST) Konjunkturafhængighed i arbejdsudbuddet Resumé: I papiret foreslås nogle småjusteringer i den model for deltagelsesbeslutningen,
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereFastkurspolitikkens betydning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. oktober 28 Fastkurspolitikkens betydning Resumé: Vi illustrerer, at den langsigtede effekt på løn og aktivitet i ADAM er uafhængig af hældningen
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereReestimation af ejendomsskatterelationen til brug for ADAM oktober 2012
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Marcus Mølbak Ingholt 31. august 1 Reestimation af ejendomsskatterelationen til brug for ADAM oktober 1 Resumé: I dette modelgruppepapir estimeres ADAM s ejendomsskatterelation
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereEn ny lønrelation til ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Morten Werner 21. maj 2003 En ny lønrelation til ADAM Resumé: I papiret indledes estimationen af en ny lønrelationen til ADAM på baggrund af lønrelationerne
Læs mereEksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 28. marts 1996 Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i disse i fremskrivninger Resumé: Justeringsled
Læs mereOut-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer
Læs mereReestimation af boligligningerne til Okt16
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 9. januar 217 Reestimation af boligligningerne til Okt16 Resumé: Boligmodellen reestimeres på det nyreviderede nationalregnskab, NR16.
Læs mereBygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Malle Pedersen 28. august 1997 Bygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering Resumé: For bygningskapitalens vedkommende er kapitalmængden meget
Læs mereIvanna Blagova 23. maj Boligpriserne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,
Læs mereArbejdsudbud og indkomstskat
Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter
Læs mereReestimation af husholdningernes energiefterspørgsel
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Morten Werner 19.04.1999 Reestimation af husholdningernes energiefterspørgsel Resumé: I papiret præsenteres en reestimation af husholdningernes energiefterspørgsel
Læs mere