Natur/teknik. Livet i Fjordby: Mål vejret. Supplerende natur/teknik-aktiviteter. Organisering
|
|
- Thomas Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Natur/teknik Naturfag er en vigtig del af almendannelsen. Iagttagelser, målinger, eksperimenter og erkendelse af sammenhænge i naturen ændrer hele tiden vores virkelighedsopfattelse. Naturfag og teknik spiller også en afgørende rolle i indretningen af det moderne samfund hvor udviklingen bl.a. afhænger af vores indsigt i naturvidenskabelige forhold. I Matematik-tak knyttes der an til virkeligheden. Dels i grundbøgerne, hvor der er oplæg til konkrete eksperimenter, og dels i Matematik-taks åbenhed over for tværfagligt samarbejde. I mange undervisningsforløb i 1. klasse lægges der naturligt op til et samarbejde med natur/teknik. At eksperimentere er barnets naturlige måde at lære på. Som i den frie leg stilles der forventninger, opstilles og afprøves der regler og love, anvendes der logisk tænkning, gøres der erfaringer og udvikles der fri fantasi. Ved at opstille og igangsætte lette forsøg, hentet fra naturfagsområdet, stimuleres eleverne til at danne erfaringsbaseret viden. Man skal kunne gribe før man kan begribe. En fast forankring i den sansbare verden med konkrete forsøg er en forudsætning for senere at kunne begribe den abstrakte natur. Eleverne lærer at anvende begreber og tal i virkelige og praktiske sammenhænge. Formålet er at eleverne ud fra oplevelser og opdagelser bliver i stand til at operere med begreber, modeller, teorier og tal. Supplerende natur/teknik-aktiviteter Hvis du ønsker at arbejde videre med de oplæg til natur/- teknik-aktiviteter der findes i Matematik-tak for 1. klasse bog 1 og 2 er der nedenstående forslag til sammenhængende natur/teknik-forløb. De tager udgangspunkt i aktiviteter og faglige emner der behandles i temaet. Det supplerende hefte Natur/teknik-tak for 1. klasse er et aktivitetshefte med tilknytning til de foreslåede aktiviteter. Organisering Nedenfor har vi valgt at foreslå supplerende natur/teknik-aktiviteter som værkstedsaktiviteter med 5 værksteder til hvert tema. Eleverne kan gruppevis cirkulerer fra værksted til værksted, men der er selvfølgelig mange andre muligheder for organisering. Fx er der intet i vejen for at hele klassen udfører samme værkstedsaktivitet samtidig. Det har den fordel at instruktionen også kan gives mundtligt i direkte tilknytning til aktiviteten, men fx den ulempe at der skal være mange flere materialer til rådighed på samme tid. Før værkstedsperioden starter samles elevbordene 5 steder i klassen. Det er bedst op mod væggen så der er muligheder for at hænge plancher og lignende op ved hvert værksted. De materialer og instruktioner der skal benyttes anbringes på bordene ved hvert enkelt værksted. Hvis der ikke er mulighed for en værkstedsbordopstilling, af hensyn til eventuelt mellemliggende anden undervisning, kan instruktioner som er indbygget i Natur/teknik-tak og materialer til hvert værksted samles i en kasse som gruppen henter ved lektionens/modulets begyndelse. 23 Som oplæg til en værkstedsperiode tager elever og lærer i fællesskab en snak om faglige begreber og alle værksteder præsenteres af læreren. Undervejs i forløbet kan klassen samles hvis en gruppe gør særlige opdagelser, hvis der sættes ny klasserekord eller hvis der opstår problemer af almen karakter ved et værksted. Klassen fordeles i grupper ved værkstederne og arbejder i værkstedet inden for en på forhånd aftalt tidsramme fx en lektion, eller normalt bedre, et modul af 2-3 sammenhængende lektioner. Tidsforbruget ved værkstederne kan naturligvis justeres undervejs. Sørg altid for at have forslag og materialer til ekstra aktiviteter klar til grupper der bliver hurtigt færdige. Efter hver tidsperiode cirkulerer grupperne så alle når alle værksteder igennem. Som afslutning på værkstedsperioden evalueres forløbet med henblik på justeringer til en kommende periode og en samlet snak om den fælles erhvervede faglige indsigt. Livet i Fjordby: Mål vejret Formålet med dette værksted er at bruge sensommerens mulighed for at være ude og sætte tal på vejret. Eleverne skal ved hjælp af selvlavede måleinstrumenter få erfaring med de delelementer der indgår i en vejrudsigt: vind, skyer, sol, regn, temperatur. Som indledning til emnet kan man se avisernes vejudsigt hvor tal og kurver viser både den daglige vejrudsigt, men også de sidste kurver over dagenes temperaturer og nedbør. I det omfang hvor eleverne er motiverede for det, kan det betale sig at sætte almindelige ord på snakken om vejret. Mærk efter hvor langt eleverne er nået i at bemærke vejrets forandringer. Som ekstra motivation kan eleverne opfordres (via forældrene) til at tage tomme dåser, plastflasker og andet materiale til brug for værkstederne. Materialer: Tomme klare plastflasker, urtepotter, cykelhjul på en forgaffel, træpinde/sugerør, reagensglas, karton/lille skotøjsæske, strømpe til vindpose, snor og tråd i forskellige tykkelser, kompas. Del klassen op i fem grupper der skal fremstille måleinstrumenterne til den samlede vejrudsigt. 1. VIND- OG BLÆSTVÆRKSTED
2 Et ægyptisk solur viser tiden på længden af skyggen. Det kan sættes hvor som helst, bare det har retning mod solen. Eleverne skal lave: vindhjulet, vejrhanen og trådmåleren efter tegningerne. Hvis de har mod på det kan de også lave en vindpose eller bruge en let plastpose. Desuden skal de lime en vindrose op på et stykke karton så de dagligt kan farve felterne i de rigtige kompasretninger. Et kompas er nødvendigt for at vise verdenshjørnerne. Lav jeres egen skala udfra fx vindstille, let vind, blæst, stærk blæst, storm, orkan. 2. TEMPERATURVÆRKSTED Eleverne i denne gruppe skal lære at aflæse et termometer og at tage temperaturen forskellige steder på skolen. Mål i direkte sol og i skygge. Derefter skal de lave et stort paptermometer hvor de kan vise dagens temperatur som altid måles i skyggen. Efter flere dage kan der laves et søjlediagram. Desuden kan eleverne male tre metaldåser: sort, hvid og rød. Disse fyldes med vand og sættes direkte i solen. Efter et stykke tid måles temperaturen i hver dåse. Forklar hvad der sker. 3. OG 4. SOLUREVÆRKSTEDER Del solureværkstedet op i to hold. Det ene hold kan lave de faste modeller af solure udendørs, mens det andet hold laver de to ægyptiske ure som måler skyggens længde. Det første solur laves ved at sætte en rundpind i en plastiksodavandsflaske fyldt med sand. Stil den på en hård overflade. Tegn med kridt rundt om dens skygge. Kom tilbage hver time og tegn med kridt rundt om den nye skygge. Hvad bemærker du? Lav en skala på uret der viser tiden. Sæt soluret op om morgenen. Se på soluret lige efter frokost. Hvorfor bliver du nødt til at flytte soluret? Det fjerde solur laves ved at sætte en blomsterpind ned i hullet på en lidt bred urtepotte. Sæt streger for tiden indvendig i potten. Skyggen angiver tiden. Et ur til at kontrollere solurene og et kompas for at finde syd til de faste solure er nødvendigt. 5. REGN- OG SKYVÆRKSTED Eleverne kan let lave en regnmåler ved hjælp af en tragt og et syltetøjsglas. Hæld regnen op i et målebæger og før dagligt målinger. Lav søjlediagram. Med lidt hjælp kan eleverne også lave en regnmåler af en klar plastflaske. Toppen af flasken skæres af for at bruge den som tragt. Resten af flasken graves nu lidt ned i jorden med tragten fra toppen. Eleverne kan således nemt måle mængden af regn i flasken. Skyer er gode at holde øje med. Lav en let graduering, fx 1 Skyfrit 2 Små lette skyer også fjerskyer 3 Store vatskyer der driver over himlen 4 Tyndt skydække 5 Helt overskyet 6 Regnskyer også tordenvejr Lav tegninger som symboler for de 6 kategorier. Og lav fx et ugeskema over skyerne. Rundt i trafikken: Bevægelse Værkstederne har til formål at give eleverne erfaringer med bevægelse. Eleverne skal observere og eksperimentere inden for de bevægelsesmuligheder som anvendes i transportsystemer. Værkstederne kan opstilles meget enkelt så der er muligheder for at eleverne selv kan udvikle ideer til flere eksperimenter. Ud over præsentationen af værkstederne kan et fællesoplæg være at snakke om målemuligheder og -redskaber. Fra fod, hånd- og fingerbredde, over skridt og armstrækkelængder til cykel- og meterhjul og linealer med cm og/eller m. Tidsmålinger kan indgå. I så fald må du bruge tid på at præsentere stopur og snakke minutter og sekunder. Under selve værkstedsarbejdet kan du efter fornemmelse og behov stimulere til anvendelse af præcise målinger og anvendelse af tal og begreber i beskrivelsen af arbejdet i værkstederne som middel til en større forståelse. 24
3 1. GNIDNINGSMODSTANDVÆRKSTED Materialer: En træklods (ca. 20x10x5 cm) med øsken, snor (ca. 1 m), plastikbærepose, centikuber. Til overflader: Sandpapir, bølgepap, avispapir, kopipapir, stof, plastik og glas i mindst A3-format. a. Forsøg med de forskellige hjuls balanceevne. Hvor langt kan de rulle før de vælter. Afstand måles og noteres (evt. tages tid med stopur særlig instruktion kræves). Prøv at sætte akse (fx sugerør) på tværs gennem mønt (2- eller 5-krone). Hvordan skal aksen sidde? Triller den bedre nu? a. Snoren bindes i øskenet og plastikposen som hænges ud over en bordkant. På skift anbringes træklodsen så langt inde på de forskellige overflader som muligt. Prøv også at gøre plastik og glaspladerne våde med rent vand og sæbevand. Der lægges centikuber i bæreposen indtil træklodsen trækkes ud over kanten. Overflade og antallet af centikuber noteres. b. Træklodsen med afmonteret øsken skubbes med tilnærmelsesvis samme kraft over de forskellige overflader. Glideafstanden måles og noteres for hver overflade. Det kan være i tommer, i håndbredder eller i cm. Alt efter børnenes valg. 2. TRILLEVÆRKSTED Materialer: Forskellige kugler (og bolde) af træ, plastik, metal, glas mv. Forskellige underlag (se gnidningsmodstandværksted). Trælister til forhindringer. En masonit-, krydsfiner- eller stiv papplade (min 30x50 cm). a. Lav et skråplan af masonitplade eller lignende. Lad forskellige kugler, bolde, cylindre osv. rulle ned ad pladen. Hvad triller længst. Prøv med forskellige hældningsgrader. Mål og noter afstandene. b. Med et par meters afstand tegnes på gulvet eller i skolegården to streger og/eller en cirkel. De forskellige kugler trilles fra streg til streg, eller tværs over cirklen. Hvor tæt kommer man på mållinjen? Afstanden måles og noteres. Derefter laves forhindringer (porte) ved hjælp af trælisterne. Eleverne prøver at ramme dem og afgør hvilke kugler der triller bedst? Hvorfor? b. Der konstrueres et enkelt køretøj med 4 hjul som skubbes og afstandsmåles jfr. ovenstående. I værkstedet er de materialer man må bruge fremlagt. Som vogn kan bruges træplade, som hjul afsavede rundstokke med hul i midten, mønter eller andet så de kan hænge på søm eller skruer med store hoveder. Eller der kan bruges kartonlåg, blomsterpinde som aksler og udskårne isoleringsrør eller kraftigt karton som hjul. Køretøjet anbringes på skråplan i bestemt vinkel. Køreafstanden måles og noteres. Resultatet for hver elev (gruppe) bekendtgøres på opslagstavlen. c. Legetøjsbilers køreevne afgøres på skråplanet. Hvis skråplanet er af karton kan det bøjes til en kurve, og eleverne kan undersøge hvor langt op ad kurven bilerne kan komme. 4. FLYVEVÆRKSTED Materialer: Almindeligt A4-kopipapir, plastikposer, sojlgarn, mønter, papirclips. a. Flyvemaskiner konstrueres af et A4 ark efter valg mellem et par meget enkle flyvemakine-konstruktionsforskrifter. De kastes. Afstanden måles og noteres. Klasserekord på pslagstavle. 3. KØREVÆRKSTED Materialer: Forskellige cylinderformede genstande: rundstokke cm (kasseret kosteskaft), konservesdåser, plastikflasker med afskåret bund og top, køkkenrulleruller, isoleringsrør og lignende. Forskellige hjul: Smalle afskårne rundstokke, mønter, metalskiver, hoola-hop-ring, afmonteret cykelhjul osv. Træ- (af cigarkassestørrelse) eller paplåg (fx fra skotøjsæske), blomsterpinde, sugerør, søm og skuer. Plade til skråplan. Legetøjsbiler. b. Enkel helikopter laves. Afbalanceres med papirclips. Der tages evt. tid på svævetiden (husk instruktion i brug af stopur). 5. SEJLEVÆRKSTED Materialer: Flamingoplader, jernclips, magnet, træplader, blomsterpinde, papir eller plastik, A4 papir, modellervoks, plastikkrus, forskellige konservesdåser. 25
4 a. Skibe bygges af forskellige formede skrog af flamingoplade. Fremdrift ved hjælp af magnet (der fastgøres clips på skroget). b. Sejlskib med skrog af flamingo- eller træplade. Mast af blomsterpind eller blyant og sejl af papir eller plastik. Sejler i håndvask eller plastikbalje. Hvor langt med et pust? Klasserekord. c. Læg glaskugler eller lignende i forskellige skibe lavet af papir af udhulet modellervoks, plastikkrus, konservesdåser eller lignende. Hvor mange kugler skal der til, før skibet synker? Regn med vand: Vand Formålet med værkstederne er at bruge vand til varierende eksperimenter for derigennem at give et større kendskab til vands kvaliteter. Eksperimenterne bruges også til øvelse i tidsmåling i minutter og sekunder med stopur (den gammeldags type med viser anbefales). Før præsentationen af værkstederne kan du lave fællesaktiviteter om tidsfornemmelse med lukkede øjne, tælle i takt med sekunder og demonstrere stopurene. 1. DRÅBEUREVÆRKSTED Materialer: Adgang til vandhane, stopur, vaskebaljer (jo større, jo bedre), plastiktragt, isterninger, klare plastikflasker (1 eller 2-liters sodavands), arkitektlampe, salt, plastkrus (fx kaffekrus), tegnestifter, træplade (min. 50 x 20 cm). a. Undersøge hvor mange dråber pr. minut fra forskellige dråbekilder (jfr. Matematik-tak bog 1 side 60). b. Hæld et antal isterninger op i en plast-tragt. Anbring den i et stativ (eller oven på en klar flaske). Sæt en tændt arkitektlampe direkte over tragten. Tæl dråber der falder fra tragten. Tag tid (er det en regelmæssig dråbetid?). Prøv også at starte smeltning med salt. c. Et dråbeur fremstilles af 5-6 plastkrus der med tegnestifter sættes op på træplade. Prik hul i bunden af alle krusene med tegnestift eller lignende. Dog ikke i bunden af det nederste krus der skal opsamle vandet. Mens der holdes for hullet med en finger hældes der vand i det øverste krus. Fingeren fjernes og der tages tid på hvor lang tid vandet er om at løbe (dryppe) ned i det nederste krus (helt antal minutter). 3. SUGEVÆRKSTED Materialer: Adgang til vandhane, stopur, vaskebalje, målebæger (10 cm 3 fra fysiksamlingen), sugerør, klar plastslange (ikke for tyk), kaffefilter, vat, rester af bomuld, uld, nylon mv., forskellige afskårne blomster. a. Sug vand op fra 10cm 3 målebæger med sugerør. Præcisionssugning (et bestemt antal cm 3 ) og tidtagning på at tømme hele bægeret (jfr. Matematik-tak bog 1 side 59 og 60). b. Sug vand op fra et glas med en tynd plastslange. Bøj den ned i et laverestående glas. Læg mærke til at vandet først løber op så ned. Tag tid. c. Hæld nogle dråber vand ud på bordet. Sug dem op med et sugerør ved at dække hullet i sugerøret med tommelfingeren og holde den frie ende ned mod dråben. Løft dråben hen i et glas og lad dråben falde ned i glasset. Lav en konkurrence hvor det gælder om så hurtigt som muligt at samle fx 10 dråber op på denne måde. d. Undersøge forskellige fremlagt materialers sugeevne, fx. kaffefilter, vat, bomuld, uld, nylonrest osv. Alle materialer af samme størrelse. e. Hvor meget suger forskellige afskårne blomster på et døgn. 4. SÆBEBOBLEVÆRKSTED Materialer: Adgang til vandhane, vaskebaljer, sulfo, håndsæbe, brun sæbe, ståltråd (ikke for tyndt). Bøj ståltråd i cirkler (og andre figurer) af forskellig størrelser, således at der også bliver et stykke til håndtag. Lav en sæbeblanding af lidt vand og sulfo og lidt håndsæbe eller af brun sæbe. Dryp evt. nogle dråber glycerin i sæbevandet. Dyp ståltrådscirklerne i sæbe-opløsningen. Pust nu sæbebobler. Prøv, hvor store og små de kan laves. Tag tid på hvor længe de hænger i luften. Hvem sætter klasserekorden? 5. VANDOPVARMNINGSVÆRKSTED Materialer: Adgang til vandhane, vaskebaljer plastiktragt, isterninger, arkitektlampe, fyrfadslys i holder, varmebestandig glas, termometer. Hæld en 5-6 isklumper op i to varmebestandige glas. En arkitektlampe sættes hen over det ene glas. Det andet sættes over et fyrfadslys. Temperaturerne måles og noteres efter minutter osv. Hvem når den højeste temperatur? 2. VANDOVERFLADEVÆRKSTED Materialer: Adgang til vandhane, stopur, vaskebalje, flyde/synkematerialer fra rodekassen, tomme konservesdåser, mønter, sugerør, vat, tændstikker, sulfo, håndsæbe, brun sæbe, knappenål, madolie. a. Flyde/synkeaktiviteter jfr. side 59 i Matematik-tak bog 1. Tag tid på hvor lang tid dåserne med forskelligt antal huller er om at synke. Lav evt. et skema til at notere antal huller og tiden. b. I en balje med vand flyder ca. 10 tændstikker mod centrum. På spidsen af et sugerør sættes et stykke vat som er dybbet i sulfo eller sæbe. Dyb nu spidsen af vattet i vandet og se tændstikkerne bevæge sig ud mod kanten, fordi vandets overfladehud opløses udad mod kanten. Tag tid på hvor hurtigt det går. c. Få en knappenål til at flyde. Gnid den ind i olie (madolie). Lad den ligge på et stykke papir når den søsættes. Papiret synker lidt efter, men nålen kan netop bæres oppe af overflade-spændingen. Tilsæt en dråbe sulfo og se nålen synke. Tag tid. Ind under jul: Juleklip Se de juleklipsaktiviteter der knytter sig til gul serie. Suppler eventuelt med andre. 26
5 Leg og spil: De skjulte kræfter Meget legetøj og mange lege er spændende og overraskende fordi deres funktion bygger på kræfter vi ikke kan se. Værkstederne har til formål at give eleverne erfaringer med og afmystificere kræfter, og fænomener fra dagligdagen vi kun kan iagttage på grund af deres virkninger. Når eleverne arbejder med de værkstedsprægede aktiviteter kan du efter fornemmelse og behov stimulere til registrering af forsøgene med optællinger og målinger som en vigtig del af beskrivelsen. 1. ELEKTRICITETVÆRKSTED Materialer: Elementer eller batterier, fatninger, pærer (1,5 V til elementer), ledninger samt elastikker, tape eller modellervoks til at fæstne ledninger til batterier og pærer, clips, og alskens ting fra rodekasse og pennalhus, ledende og ikke ledende sølvpapir og skotøjsæsker eller lignende. Gonge Danmark sælger El-sæt der indeholder de fleste af ovennævnte materialer. a. Eksperimenter først med at lave et simpelt kredsløb med et batteri, to ledninger og en pære. Lav derefter en afbryder i kredsløbet fx med clips og sølvpapir. Prøv at lave kredsløb på forskellige måder (parallel og serie) med 2 og derefter flere pærer. Fx kan man undersøge hvor mange pærer der skal indgå i et kredsløb før man ikke kan se at de lyser. b. Undersøg hvilke materialer der leder strøm og hvilke ikke. Indsæt materialerne i kredsløb mellem element og pære. c. Undersøg med ledninger og pærer om elementer og batterier fra en samling virker. d. Byg dukkehus eller lignende af fx skotøjsæske og installer lys der kan slukkes og tændes. 2. MAGNETVÆRKSTED Materialer: Forskellige magneter (stang- og hesteskomagneter kan lånes fra fysiksamlingen), clips, småsøm, småskruer, nåle, tegnestifter, mønter og andre småting fra rodekassen, kasse med sand, snor, forsøgsstativ (fra fysiksamlingen), A4 karton med tegnet eller kopieret labyrint, stor papæske (fx skotøjsæske) eller lille papkasse og legetøjsbiler. Gonge Danmark sælger Magnet-sæt der indeholder de fleste af ovennævnte materialer. a. Undersøg hvad der kan tiltrækkes af en magnet, og hvad der ikke kan. b. Sammenlign magneters styrke ved at undersøge hvor mange fx clips de kan tiltrække. Noter resultaterne. c. Gem små søm, nåle og andet der kan tiltrækkes i sandkasse. Skriv op hvor mange. Og prøv at finde dem allesammen med en magnet. d. Anbring clips, små søm eller andet som kan tiltrækkes af en magnet på et ark karton. En stor papæske/papkasse vendt på hovedet med huller i de to ender til armene kan bruges. To spillere forsøger med magneten under kartonen at trække så mange clips eller søm til sig som muligt. e. Bind en snor i en magnet, og hæng den op som pendul i et forsøgsstativ. Spred fx 20 clips ud på bordet under pendulet. Sæt magneten i bevægelse over clipsene. Lav evt. konkurrence om hvem der kan fange flest. f. Fæstn to stangmagneter til to legetøjsbiler. Prøv at få dem til at køre sammen til at køre fra hinanden uden at skubbe. Og den ene til at skubbe den anden uden at de rører hinanden 3. ELASTIKVÆRKSTED Materialer: Forskellige elastikker, yoghurtbæger, clips, cigarkasse eller lignende, korkprop, snor, malerpind, pap, plastiklineal eller plastikske, samling af forskellige fjedre og hoola-hop-ringe. a. Præcisionsskydning med papir kugler. Prøv fra en bestemt afstand at skyde papirkugler ind i fx en hoolahop-ring. Er der elastikker der giver større præcision end andre? Læg dem i rækkefølge efter præcisionsevne. b. Lav en konkurrence om hvem der kan skyde en papirkugle længst. c. Elastik-musik: 4-5 forskellige elastikker trækkes rundt om en cigarkasse eller lignende. Spil på den som på harpe eller guitar d. Luftharpe: Sæt en halv korkprop fast i begge ender af en malerpind. Træk en elastik rundt om propperne. Bind en snor i pinden, så du kan svinge den rundt i luften. Prøv og hør. Hvis der bliver behov derfor kan du sætte en papvinge på malerpinden så harpen stabiliseres. 4. LUFTVÆRKSTED Materialer: Fjer fra forskellige fugle, hvirvlefrø (ahorn, mælkebøtte), forskellige (ca. 20x20cm) stofrester, plastik fra plastikposer, forskellige typer papir, snore, tape, clips, vandfad, sodavandsflaske (bedst /2 liters plastik). a. Lav svæveforsøg med forskellige fuglefjer, hvirvlefrø og kvadratiske stofrester. Hvor længe kan de holde sig i luften? Snurrer de i spiral? b. Lav forskellige faldskærme af fx en kvadratisk, rund, trekantet stofrest, plastik, papir mv., med og uden huller i. Bind snor i hjørnerne eller klæb snoren fast med tape. Bind snorene sammen om en clips der er bøjet som en krog. Afprøv dem med forskellige lodder fra rodekassen. Tag tid på hvor længe de kan svæve. Hvilken model er bedst? c. Læg to tomme wc-ruller på langs ved siden af hinanden med ca. 1 cm s mellemrum. Pust ind imellem dem. Prøv også med bordtennisbolde og med to ark papir som holdes lodret op foran munden med hver sin hånd. d. Hvordan skal man holde en sodavandsflaske med vand for at tømme den hurtigst muligt? Hvordan fylder man én under vand hurtigst muligt? Prøv på forskellige måder og tag tid. 5. STATISK ELEKTRICITET-VÆRKSTED Materialer: plastikkamme, plexiglasplade (evt. et af de halvgennemsigtige spejle), samling af glas- og plastikstænger eller plader (evt. hentet fra fysiksamlingen), ulden klud, forskellige papirtyper. a. Gnid plastikkam med uldklud. Før den hen over håret. Hvad ser du? Hvad hører du? Prøv i helt mørkt lokale. b. Gnid forskelligt plastik og glas med uldklud og prøv om det kan trække små papirstumper til sig. Hvad er bedst? Sorter. c. En plexiglasplade hæves over bordoverfladen ved hjælp af to bøger. Under pladen lægges små dansefigurer af forskellige slags tyndt papir og udklippet papirspiral som kan trækkes ud som en slange. Gnid pladen med uldklud. Hvad sker der? 27
6 Ud og købe ind: Emballage Formålet med værkstedsarbejdet er at give kendskab til forskellige former for emballage. Hvordan kan den indholde mest og fylde mindst, være mest praktisk (at hælde fra, tage ud af, til at beskytte...), miljøvenlighed, genbrugsmuligheder med mere. Før I går i gang med værkstederne, er det nødvendigt at indsamle alle mulige og umulige former for emballage som rengøres grundigt inden det indlemmes i samlingen. Materialer: Mange forskellige emballager, karton, saks, lim, sand, vand, litermål, farver. 1. FORMVÆRKSTED Sorter samling af emballage efter de former, der er vist i Matematik-tak bog 2 på side Find andre former end de viste. Prøv at tegne dem fra forskellige vinkler. Giv formerne navne. Klæb en samling med et eksempel på hver form op på et ark karton til udstilling i klassen. Find en emballage som I finder er den pæneste/flotteste. 2. FOLDEVÆRKSTED Fold forskellige typer karton-emballage ud. Tegn den udfoldede emballage af på et ark karton. Klip ud, fold og saml til den oprindelige form. Pynt emballagen inden du samler. Farvning og foldning af tetraederne i Matematik-tak bog 2 på side 34 kan indgå i dette værksted. 3. RUMMEVÆRKSTED Undersøg hvilken emballage der kan rumme mest. Gæt først. Prøv så ved at fylde emballagen med sand eller vand som derefter hældes over i et litermål. Skriv hvor meget hver emballage kan indholde. Ordn udvalgte emballager efter rummelighed. Find den emballage som I synes er mest praktisk lavet til at kunne rumme meget. Forår: Det spirer Ved forårstide er solen så tilpas kraftig at der kan laves dyrkningsforsøg i klassens vindueskarm. Denne natur/teknik-aktivitet adskiller sig fra de foregående ved at være med en fælles længere opstart efterfulgt af små korte aktiviteter og observationer over en længere periode. Hele klassen kan på skift observere dyrkningsforsøgene, eller flere små grupper kan passe hver deres have. Materialer: Små plastbakker, tørvetabletter eller blomsterjord, sand, flydende gødning, mærkepinde: fx sugerør med lille seddel, frø og kerner af fx ærter, gule ærter, bønner, pralbønner, porre, karse, citron, grapefrugt, vindrue, tomat, grøn peber, advokado, forskellige løg, kartofler, klar plastik, skotøjsæsker, saltvand, syltetøjsglas, vat, gibs, plastikbæger. 1. DYRKNINGSFORSØG UNDER FORSKELLIGE FORHOLD: Egnede frø er fx ærter, bønner, pralbønner, porre. Til hver af de planter man ønsker at dyrke forberedes 6 små plastikbakker. I de 5 anbringes tørvetabletter eller de fyldes med blomster-jord. I den 6. fyldes sand. Bakkerne gennemvandes og i hver bakke sås et eller et par frø af samme slags. En mærkepind, som kan være et sugerør med en lille seddel, fortæller plante, dato for såning og hvilken af nedenstående 6 dykningstyper. Hvis ikke andet er nævnt vandes og gødes bakkerne normalt jfr. anvisningen på den flydende plantegødning: bakke a: normal, fritstående bakke b: dækkes med klar plastik med små huller bakke c: stilles i mørke (fx i en skotøjsæske) bakke d: vandes med saltvand bakke e: gødes ikke bakke f: bakken med sand Højde, farve og udseende kan registres med et par dages mellemrum på et skema. 4. GENBRUGSVÆRKSTED Pynt tom emballage med farvet mønsterpapir til gaveæsker, blyantholder osv. Lav dig en sparebøsse af en dåse eller et syltetøjsglas. Lim låget fast så ingen kan åbne den. Lav rasleinstrumenter af yoghurtbægre eller metalkonservesdåser som du fylder småsten, søm, clips eller lignende i. Prøv dig frem med forskelligt antal. Lav sejlbåde af sardindåser. Lim mast og kahyt på. Brug plastposer til drager. Brug kødplastbakker til at så i. Kun fantasien sætter grænser. 5. SPILLEBULE Find emballageformer der har gode flader at lande på når de kastes. Fx tændstikæsker, cigaræsker, cylinderforme, små juicekartoner. Pynt æskerne, skriv tal på fladerne og brug dem til spil som I selv laver regler til fx på 0-99-pladen. 2. SAMMENLIGNING AF EKSOTISKE PLANTER Frø og kerner fra fx citron, grapefrugt, vindrue, tomat, grøn peber og advokado sås samtidig i tørvetabletter eller blomsterjord i små plastikbakker. Højde, farve og udseende kan registres med et par dages mellemrum på et skema. 3. ÆRTER OG BØNNER a. Læg gul ært, grøn ært og pralbønne ned i samme dybde i 5-10 cm vat i bunden af et syltetøjsglas eller lignende. Husk af afmærke hvor de tre forskellige frø ligger. Vand godt. Sæt låg på. Gæt på hvilket frø der kommer først igennem vattet. 28Rør lidt gibs ud i et plastikbæger. Hæld den flydende gibs i en papirbageform. Læg en gul ært i. Lad gibsen stivne. Læg mærke til, hvad der sker efter et par timer. c. Fyld jord i tre små syltetøjsglas. Læg fx en gul ært i hver ude ved kanten så man kan følge med i spiringen. Glassene skal stå i mørke indtil ærten er kommet frem over jorden. Mål ærternes længde efter fx. 7, 10,14 dage. Vokser de lige hurtigt? 4. KARSE FORSØG a. Så karse i plastikbakke med vat. Vand. Når karsen kommer op retter den sig mod lyset. Drej bakken i en 28
7 anden retning. Hvor længe varer det inden karsen vender sig mod lyset? Lad noget af karsen være i skygge. Hvad sker der så? Sæt et tomt glas ned over en del af karsen. Hvad sker der med den? b. Så karse i vat så du fx skriver dit navn, et eller flere tal, tillykke eller lignende. Brug evt. en skabelon. 5. SPIRING a. Læg forskellige løg til spiring. Register hvad der sker. Plant dem ud når de spirer eller sæt dem i Løgglas. b. Læg fx 10 kartofler til spiring. Bemærk at der er vækstpunkter der både kan blive til rod og stik. Noter hvor mange spirer der kommer fra hver kartoffel. c. Læg en kartoffel til spiring i en lukket skotøjsæske med et lille vindue i den ene ende. Hvor længe varer det inden der kommer en spire ud af vinduet? Jeg er min egen: Bevægelse og sanser Formålet med værkstedsaktiviteterne er at give eleverne et mere bevidst forhold til deres krop. Ikke blot til kraftudfoldelser, men også til egenskaber som balance, koncentration, fingerfærdighed og koordination. Materialer: målebånd, stopur eller ur med sekundviser, hinkesten, ting fra rodekassen, flasker, vinglas, tragte (evt. toppen af store plastikflasker), 2 konservesdåser, sejlgarn, stort vandfad, plastslange, kartonark, mønter, skål, bold, spejl, tegninger af Escher. 1. HOPPE a. Mål din normalskridtlængde, din længste skridtlængde. b. Gå 10 skridt flere gange. Mål hvor langt hver gang. c. Hvor lang tid kan du stå på højre ben? På det venstre? d. Hvor langt kan du hoppe med et ben? Prøv både højre og venstre. e. Hvor langt kan du hoppe med samlede ben? Fremad, baglæns. f. Lav en hinkerude. Hop både med og uden hinkesten. (Se desuden i Matematik-tak bog 2, side 60). f. Læg øret ned mod et træbord. Læg et ur på bordet. Hvor langt væk kan du høre det. Prøv med andre svage lyde. Få fx en kammerat til at lave svage tikke lyde med en blyant. 3. REAGERE a. Hold en lineal eller 5x25 cm karton ark med skala lige over en kammerats udstrakte tommel- og pegefinger. Giv uden varsel slip på linealen. Noter hvor linealen gribes. Prøv flere gange. (Se Matematik-tak bog 2 side 60). Hvor hurtigt kan du: b. samle fx 20 mønter op i en skål? c. tage dine sko eller din trøje af og på igen? d. fylde en flaske med vand og tømme den igen? e. kaste en bold 10 gange op ad en mur og gribe den igen? f. kun fantasien sætter grænser. 4. SPEJLE a. Prøv at tegne trekanter, firkanter, cirkler og skrive tal først med den hånd du normalt bruger, så med den anden. b. Prøv så at tegne og skrive det samme, mens du kigger i et spejl foran dig. Prøv også at skrive dit navn og telefonnummer på den måde. c. Tegn en labyrint. Prøv nu at tegne dig igennem den ved at se i spejlet. d. Lav regnestykker som kun kan læses i et spejl. Lad en kammerat 1øse dem. 5. SE PERSPEKTIV a. Sæt fx 3 flasker op på række. Tegn rækken set forfra. Skal de alle tre være lige store? b. Tegn en vej eller en jernbane der forsvinder ud i et landskab. Tegn telefonpæle langs med. c. Tegn opstillinger fra forskellige vinkler. d. Se på Escher-tegninger. 2. LYTTE a. Lyt med lukkede øjne til noget nogle cm fra øret, nogle meter væk og nogle hundrede meter væk fx biler, fugle, vinden. b. Lad ting fra rodekassen give lyd ved at slå på dem eller lade dem falde. Gæt på skift hvad det er med ryggen til. Kan I genkende hinandens stemmer og fløjten? c. Lav musikinstrumenter af ting fra rodekassen. Fx gamle tusser til fløjter, elastikker over æsker, vand i forskellig højde i flasker, gnid langs kanten på vinglas, bind en snor i et stykke fladt træ (en malerpind) og snur rundt. d. Sæt tragt, eventuelt toppen af 2 liters plastikflaske, for det ene øre, det andet og til begge. Lyt til lyde. e. Lav en telefon af to konservesdåser og et langt sejlgarn. Lav et lille hul i bunden. Før snoren igennem. Bind en stor knude på den anden side af hullet så snoren ikke kan smutte ud igen. Stram snoren mellem de to dåser. Snak og lyt. 29
Puste- og sugeøvelser
Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og
Læs mereVi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.
1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog
Læs mereL Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville
L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun
Læs mereSkibet skal sejle. Hej med dig!
Skibet skal sejle Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I
Læs mereDen Nysgerrige. Når man skal med bus er det vigtigt at vide, hvornår bussen kommer så man ikke kommer for sent.
Klip1 Busbillet Når man skal med bus er det vigtigt at vide, hvornår bussen kommer så man ikke kommer for sent. Et ur og en køreplan til en bus i jeres område Klip2 Togbillet Et tog består af mange vogne.
Læs mereVejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2
Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner
Læs mereVores hjem. Børnehaveklasse og 1. klasse Opgavebog
Vores hjem Børnehaveklasse og 1. klasse Opgavebog Vores hjem Natur/teknik og dansk For børnehaveklasse og 1. klasse WWF Verdensnaturfonden, Ordet Fanger og Ørsted, 2019 Forfatter: Ole Haubo Christensen
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge:
Opgave 1 Hvilke ting indeholder vand? Ting Plasticposer 6 forskellige ting Gør som på billedet. Gæt om det indeholder vand Resultat af forsøg Jeg tror at tomaten indeholder vand Ja, tomater indeholder
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs mereEksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro
EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en
Læs mereMaskiner og robotter til sjov og ballade
Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige
Læs mereMagneter. Hej med dig!
Magneter Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. år klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs merenatur / teknik sjove forsøg med kroppen
Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i
Læs mereSUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?
SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.
Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige
Læs mereSæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.
Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du
Læs mereÅrsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014
Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra
Læs mereTegning/Todimensionale billeder
Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af
Læs mereAKTIVITETER. 3.-4. klasse
1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,
Læs mereEksperimenter om balance og rotation
EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på
Læs mereDet skal du bruge. Lav selv: lysende julepynt. Materialer: Værktøj:
Lav selv: lysende julepynt Det skal du bruge Lav et juletræ af karton og få det til at lyse med en lysdiode, et batteri og lidt kobbertape. Følg denne trin-for-trin vejledning og lav lysende julepynt som
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereVægten. Hej med dig! God fornøjelse med emnet. Vi ses!
Vægten Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette emne
Læs mereAktiviteter 3.-4. klasse
Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,
Læs mereMaterialer: Du skal bruge sølvkarton, farvet karton, saks, lim.
Indbydelseskort Send indbydelsekort ud, der er formet som et skjold. Du kan jo lave dem forskellige, så det bliver din gæsts våbenskjold. Det samme mønster skal så gå igen på det store skjold, spændet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3. Papirs kvalitet og vægt...4. Undersøg A4 papir...6
Hvad er papir? Indholdsfortegnelse Hvad er papir? - Papirs egenskaber...3 Papirs kvalitet og vægt...4 Undersøg A4 papir...6 Undersøg træfibrenes retning i A4-papir...7 Undersøg papirs gennemskinnelighed
Læs mereMagneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Magneter Undervisningsforløb til atur/teknik ide 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet tudierummet om indledning taler læreren og eleverne sammen om, hvor der bruges magneter
Læs mereFang en krabbe. Husk redningsvest!
Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i
Læs mereHvordan kan man øve badminton hjemme.
Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at
Læs mereTørt sand og vådt sand.
1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:
Læs mereAktiviteter 0.-2. klasse
Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir, forbrænding
Læs mereBlik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden VVS-branchens Uddannelsesnævn - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 35 01 Web: www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereSå fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE
Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE LÆRINGSFORLØB OM TRÆER Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Dette forløb
Læs mereStafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).
Motorik - aktiviteter Her er forskellige udfordrende og sjove øvelser/aktiviteter, som også kan bruges til at krydre andre aktitviteter med. f.eks. gøre dem sjovere eller sværere. De er gode og kan bruges
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1
Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,
Læs mere1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE
1. HVERT ØJE SER SIT BILLEDE I SKAL BRUGE: 2 blyanter Se på en blyant, som du holder op foran øjnene Luk ét øje ad gangen, så det ser ud som om blyanten hopper til siden. Hopper blyanten til venstre eller
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13
Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt
Læs mereByg selv en lille vindrose
Byg selv en lille vindrose Byggevejledning til vindrose samt tivolimølle med hejsefunktion Formålet med aktiviteten: Byg selv en vindrose er, at lade børn opleve, at de selv kan lave noget inden for vedvarende
Læs mereSvømme position i floden
RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig
Læs mereMaterialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:
Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton
Læs mereNisseland. Sne og sø:
Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet
Læs mereContainerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet
1 Containerkran. Læs denne vejledning grundigt igennem, inden du begynder at samle, start med at kontrollere at der ikke mangler noget. Alle delene skæres forsigtigt ud, evt. med en stemmejerns kniv, rens
Læs mereHvorfor går sørøvere med klap for øjet?
Hvorfor går sørøvere med klap for øjet? Sørøvere går ikke kun med klap for øjet fordi de har skudt det i stykker. Faktisk gøres det for at de kan se hvor kanonkuglerne er, når de går under dæk for at hente
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereKvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde
Kvadrant instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadrant - instrumentbeskrivelse og virkemåde Kvadranterne i instrumentpakken fra geomat.dk er kopier af et instrument lavet af Georg Hartman i 1547. Originalen
Læs mereLIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE
LIV LÆRINGSARENA MARKEN EGEN SKOLE. NATURKANON FOR 0. KLASSE LÆRINGSFORLØB OM SPIRING Selve forløbet er beskrevet udførligt, og vi kommer med forslag til, hvad man kan arbejde med før, Forløbet der her
Læs mereFyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:
Tidlig matematik, Workshop 10. februar 2016 Aktiviteter Hvad er matematik? Gæt hvor mange og hvad Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting: Hvad er i beholderen?
Læs mereHej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!
Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse! Da jeg modtog plastkassen med lodder, ur, nøgle og pendul så jeg at skiven ikke havde det godt! Malingen
Læs mereIdeer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet
Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til
Læs mereIdékatalog til kreaværksted. Oversigt over aktiviteter
Idékatalog til kreaværksted Oversigt over aktiviteter Indholdsfortegnelse DIY-projekterne Æggebakke-padder Vandmand i glas - magisk rysteglas Skåne-låg Skralde-skildpadde Skralde-biller Rulle-ordner Rulle-dyr
Læs mereaktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen
aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen Aktivitetsark 1 Skeletter Sort karton (så stort som muligt), Kopipapir, Limstift, Blyant og viskelæder, Saks, Limpensel 1. Tegn de enkelte knogler fra et skelet
Læs mereSaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn
SaBInE L emire 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn Til Philip, Florian, Manon og Inès Tak for masser af inspiration 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn er en idé-bog til ting, du enten kan lave til dit barn
Læs mereJulehjerter med motiver
Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1
Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge
Læs mereInspirationshæfte Vinter
creative skabelse sammen Inspirationshæfte Vinter Dejlige og sjove tips til dig og dit kreative barn kreativ skabelse sammen Snemand Flaske 1. Lav en stor bold af ler (størrelse afhængig af flaskehals
Læs mereOPGAVEARK. Cyklen NATUR/ TEKNIK STORM P. MUSEET
1 Cyklen 1. Lav en optagelse, hvor I viser og forklarer, hvordan cyklens kædetræk virker. Brug illustrationer, billeder fra internettet, cykeldele eller jeres egne cykler. Måske kan I også forklare, hvordan
Læs mereAktive Lege. Kom godt i gang med Kids Walk
Aktivitetshæfte Kom godt i gang med Kids Walk Her er et par ideer til, hvordan I kan gøre Kids Walk mere varieret og samtidig få trænet børnenes balance, koordination, reflekser og samarbejdsevne. Børneulykkesfonden
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.
Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp
Læs mereGRØN JUL ER BARE SJOVERE...
GRØN JUL ER BARE SJOVERE... Fantastisk genbrugspynt og tips til andre af julens glæder. Gamle noder på let brunet papir, kaffeposer med sølvfarvede indersider, emballeringsbånd og brugte gavebånd, glittede
Læs merePAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING PAPIRS BRUDSTYRKE: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt papirs styrke. I skal
Læs mereBarnet udvikles med kroppen i centrum
Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin
Læs mereKan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med
Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af
Læs mereIndhold: Rammefaktorer
Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,
Læs mereDu skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).
Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på
Læs mereÅrsplan for 0. klasse 2014/2015
Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at
Læs mereÅrsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer
Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.
Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereSamarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen
Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...
Læs mereLærervejledning til introopgaverne. Vælg enkelte eller alle opgaver. Bliv klar til Naturfagsmaraton. Opgaverne ligger på hjemmesiden
Lærervejledning til introopgaverne Bliv klar til Naturfagsmaraton Med introopgaverne kan eleverne lære om Naturvidenskabelig arbejdsmetode og arbejde med åbne opgaver. Dvs. opgaver, hvor der er mange forskellige
Læs mereFatkaoplysninger. Aldersintegreret Institution Egeknoppen, Egedalvej 7 a-c 6818 Årre.
1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog overordnet mål indskrives... 5 Motorik overordnet mål indskrives...10 Science overordnet mål indskrives...11 2 Fatkaoplysninger
Læs mereByg selv et solcelleskib
Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan
Læs mereUdvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster
Indskoling Opgaverne til indskolingen tager udgangspunkt i historien om familien Bang, som for de helt mindste elever skal læses op. Aske på 12 år fortæller historien, som handler om, hvordan han sammen
Læs mereGud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;
Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge
Læs mereHippHopp. Uge 18. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1
Uge 18 Emne: Familie og arbejde Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 18 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge18_familie.indd 1 06/07/10 12.07 Uge 18 l Familie og arbejde Hipp og Hopp
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.
Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1
Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en
Læs mereMaterialer: Du skal bruge blank og mat sølvkarton, mat guldkarton, sort og lilla karton, sølvsnor, saks, lim, tape, klæbepuder, permanent sort tusch.
Indbydelseskort På indbydelseskortet er der selvfølgelig en stjerne, for alle dine gæster bliver»stjerne for en aften«. Den glade mikrofon kan være festens symbol, og den går igen på de fleste ting, der
Læs mere- med kortspil og legetøj
- med kortspil og legetøj Dette hæfte er udarbejdet af Karina Pihl Færk og Maria Grove Christensen og tiltænkt FAMILIEMATEMATIK som inspiration til hyggelige matematiske spil og aktiviteter for 0.-2. årgangs
Læs mereINSPIRATION: Side 1 af 7
INSPIRATION: MATERIALER: Uld ca. 30 g i bundfarven samt uld til dekoration, lynlås 20 25 cm, foam til skabelonen, vandflaske med huller i låget, plasticpose, rundstok, sæbe og masser af vand. Jeg bruger
Læs mereMATEMATIK I KÆREHAVE SKOV. Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver. Lærervejledning
MATEMATIK I KÆREHAVE SKOV Matematik for indskoling 1.-3. klassetrin, 10 opgaver Lærervejledning Matematik for indskoling Primær målgruppe elever i 1.-3. klasse 10 opgaver i Kærehave Skov Med udgangspunkt
Læs mereInspirationshæfte. Herlige og sjove tips til dig og dit kreative barn. Colorona er en del af
Inspirationshæfte Herlige og sjove tips til dig og dit kreative barn Colorona er en del af FESTLIGE RAM R SJOV MED PAP M L PÅ S SMYKKER FARVERIGE HÅNDAFTRYK FINURLIGE FIGURER FANTASTISK KUNST ANSIGTSMALING
Læs mereGuns and Roses Brain Break
FANGET!! Formål: At prøve at fange en anden persons finger på den ene side, imens man på samme tid forsøger at undgår at ens finger bliver fanget af personen på den anden side. 1. Stå i rundkreds i mindre
Læs mereParty-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney
Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og
Læs mereMed Jesus i båden -1
Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).
Læs merePå mission med Turbine NAVN:
dlaboratoriumforsammenhængendeu ELEVBOG På mission med Turbine NAVN: ring dannelseoglæ Turbines missioner Turbines missioner på Harteværket Her er Turbine. Hun er på tur med klassen til Harteværket. Hun
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI - 2. KLASSE
Lærer: Line Lund Forord til faget i klassen I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne
Læs mereUdnyt pladsen rør ingen hindringer
Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer
Læs mereKære dagplejere i Aalborg kommune
Kære dagplejere i Aalborg kommune En lille sommerhilsen efter jeg har besøgt mange af jer ude i legestuerne og på legepladser, jeg har været ude og se hvad i laver af lege og aktiviteter og sat mine lege
Læs mereJeg er havren. Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted
Jeg er havren Et samarbejde mellem Kulturværkstedet og Fælleskøkkenets Det Grønne Værksted Fortælling om kornet I Danmark dyrkes der hovedsagligt 4 kronsorter; Hvede, rug, havre og byg. Hvede er Danmarks
Læs mereDe følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium.
INGENIØRENS VÆRKSTED SPØRGESKEMA 4.- 6. KLASSE NAVN OG KLASSE: De følgende sider skal I bruge til Ingeniørens Værksted. I skal besvare opgaver både før, under og efter besøget på Experimentarium. NÅR I
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereMASSAGE MED BOLD FORMÅL:
LEG MED FØLESANSEN MASSAGE MED BOLD FORMÅL: Fornemmelse af kroppens overflade - nyde berøring LEG: I skal bruge: En bold det kan være en blød noppebold, en hårdere massagebold eller en tennisbold. Bolden
Læs mereHøjeste spaghettitårn
Højeste spaghettitårn I skal bygge jeres eget tårn af spaghetti og skumfiduser på 15 minutter. Tårnet skal være så højt som muligt, men i har kun spaghetti og en pose skumfiduser. Husk det også skal være
Læs mereSPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN
SPROGVURDERING 3-6 SPROGVURDERINGSSKEMA, KLASSETESTEN Rim: Find de to ord, der lyder ens INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne test siger noget om barnets lydlige opmærksomhed. Det skal du bruge
Læs mereÅrsplan N/T 2. klasse 16/17
Periode Forløb Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Materialer Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr. Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur. Uge 32
Læs mereEdderkopper prik-til-prik
Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De
Læs mereMonteringsvejledning
Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse
Læs mereVejledning Mundmotorisk spil
Vejledning Mundmotorisk spil På dansk ved Inge Benn Thomsen Special-pædagogisk forlag Indhold Tips Træning af enkelte konsonantfonemer Lege 1. Trække kort 2. Farveleg 3. Gætte kort 4. Gemme kort 5. Kaste
Læs mere