Jubilarstævne 2016 Af Uffe Uhler

Transkript

1 Jubilarstævne 2016 Af Uffe Uhler Der var 80 deltagere til årets jubilarstævne på Nørre Uttrup Kaserne ikke helt så mange som sidste år og noget færre, end bestyrelsen havde håbet. Men dem, der var med, fik en overordentlig hyggelig og god dag. Vejret artede sig fra sin allerbedste side med solskin og lune i luften på denne sidste lørdag i september, så efterhånden som jubilarerne mødte op ved kasernens gamle hovedvagt ved Dronningens Port kunne man sagtens holde varmen, medens man fandt sammen med sine gamle soldaterkammerater. Og så gik snakken lystigt, og humøret steg, efterhånden som flere og flere dukkede op. Folk fra bestyrelsen havde travlt med at få jubilarerne krydset af og få udleveret navneskilte med indkaldelsesmåned og år til alle, således at foreningens formand på slaget ti kunne beordre til opstilling i marchkolonne holdvis med ældste årgang forrest. Med tambur Orla Klit og foreningens faner i spidsen marcherede jubilarerne ind på kasernen Udlevering af navneskilte foran vagtbygningen Der blev sat i march, og til tambur Orla Klits taktfaste trommeslag marcherede jubilarerne med foreningens faner i spidsen ind foran kasernens flagstang, hvorpå det store splitflag var hejst og vajede smukt i dagens anledning. Her blev paraden afleveret til garnisonskommandanten og Chef for Trænregimentet, oberst Jess Møller Nielsen, som bød jubilarerne velkommen til deres gamle kaserne. Han glædede sig over at kunne møde de mange gamle soldaterkammerater og ønske dem et godt jubilarstævnestævne på den kaserne, hvor langt de fleste havde aftjent deres værnepligt og fået minder og venner for livet. Gamle soldater er altid velkomne her, sagde obersten, for en gang soldat altid soldat. Så blev en flot buket i Dronningens Livregiments røde og gule farver bragt frem, og til tonerne af en flot fanfare spillet af trompeter Johnny Schjoldager viste obersten vores gamle regiment og dets soldater den ære at nedlægge buketten ved Dronningens Livregiments sten, der står 1

2 Oberst Jess Møller Nielsen byder alle jubilarerne velkommen til Aalborg Kaserner så smukt iøjnefaldende på græsset bag flagstangen med en bue af træer i baggrunden. Så blev der gjort venstre om, og med fanerne og trommen i spidsen marcherede jubilarerne ned forbi de gamle regimentsgarager og om til UMAK, hvor man rykkede ind i auditorium Gyth. Her fandt man plads på rækkerne med de stofbeklædte sæder, hvorpå man sidder en del mere behageligt end de på de hårde træsæder, man kendte fra dengang for år tilbage, da man selv var indkaldt. I auditoriet stod seniorsergent Johnny Nielsen klar til at fortælle om dagligdagen og de opgaver, der løses ved Trænregimentet, som i dag breder sig over både Hvorup og Nørre Uttrup kaserner. Det, vi fra Dronningens kendte som Centralskoven imellem de to kaserner, er endda blevet ryddet, og der er bygget depoter og garager for, at regimentet kunne få plads til alt det moderne grej og alle de avancerede køretøjer, som det råder over til brug under alle de mange udsendelser til internationale missioner, hvortil regimentet uddanner og leverer enheder og personel. Herudover indkalder og uddanner Trænregimentet 4 måneders værnepligtige; det bemander og er ansvarlig for tjenesten rundt om i landet på alle hærens 3. echelon værksteder det vi kendte som regimentsværkstederne, og det står for hele forsvarets militærpolititjeneste, der i dag er værnsfælles. Alt dette hørte vi da også lidt om; men mest fyldtes seniorsergentens foredrag af noget, der nys er indført ved regimenterne, nemlig stillingen som myndighedsbefalingsmand. Den kan nok nogenlunde sammenlignes med den engelske Regimental Sergeant Major. Tanken er, at myndighedsbefalingsmanden skal være den, der følger med i, hvad rører sig blandt stampersonellet, og være regimentschefens nærmeste medarbejder i bestræbelserne på, at der hersker gode arbejdsforhold og et højt uddannelsesniveau samt god etik, moral, sammenhold og effektivitet blandt stampersonellet ved regimentets enheder. 2

3 Seniorsergent Johnny Nielsen En sådan betroet post kræver indlysende, at indehaveren selv i høj grad besidder disse egenskaber, samt at han står som det gode eksempel for andre; og som foredraget skred frem, fornemmede man da også, at seniorsergenten var et godt valg til som den første at bestride dette job ved Trænregimentet. Man mærkede tydeligt, at dette her var lige noget, han brændte for. Efter foredraget fik vi en fremvisning af den moderne soldats uniform og udrustning, som jubilarerne kunne komme til hvis man ville - at mærke i egne Mon hjelmen passer? hænder og forvisse sig om, hvor god og funktionel den var; og måske føle sig lidt misundelig over, at man ikke havde udleveret noget så lækkert kram, da man selv gik til soldat. Men man måtte trods alt glæde sig over, at vore soldater er så godt ekviperede og udrustede, når man betænker, at vore soldater i dag sendes ud på de mange farefulde missioner i udlandet, som Danmark bidrager til, og hvor det kræves, at de yder deres ypperste. Herefter gik man over til trappen foran gymnastiksalen til fotografering. Man kunne på snakken på vej derover høre, at gensynet med gymnastiksalen og idrætspladsen kaldte minderne frem om, hvordan FUT en i sin tid havde været ved at plage livet af enhver rekrut, selv om den var nødvendig for at give dem den styrke og kondition, der skulle til for at klare de strabadser, som en soldat i felten kom til at stå overfor. Kurt Frederiksen sørgede som vores erfarne fotograf for at årgangsbillerne blev knipset, så de blev af højeste kvalitet, og således, at foreningens kasserer Sven- Erik Bolt Magnussen, Sven-Erik senere under frokosten kunne give jubilarerne et fristende tilbud til erhvervelse. Vi plejer jo til jubilarstævnerne at besøge en belægningsbygning. så man kan se, at forholdene i dag er helt anderledes bekvemme, end den gang man selv lå på en stue her. I de senere år har det været bygning 11, der blev fremvist, men i år blev det bygning 13. Udvendigt ligner belægningsbygningerne sig selv fra dengang kasernen blev bygget i 1957, men indvendigt, er bygningerne blevet moderniseret. 3

4 I bygning 13 var der tid til en lille forfriskning I bygning 13 var de 20 mands stuer, man kendte fra dengang, nu moderne indrettet og tilpasset til at huse en stampersonelenhed, hvor personellet boede uden for kasernen. Nogle stuerne var med skabe til personellets udrustning og blev brugt til omklædning, medens andre blev brugt til opholdsrum og administrative funktioner. Baderum og toiletter lignede ved første øjekast dem fra dengang, men nu var de installerede, så man kunne få varmt vand i hanerne. Men pudsestuerne ligner sig selv. Bænkene og pudsebordene og de gamle reoler med pudseskuffer er stadig de samme som dengang, så her var der lejlighed til at mindes sin værnepligt og al den tid, man dengang sled med pudsning af gevær og udrustning, og det ugentlige lørdagseftersyn med det idelige med dit eller dat træd an i gården LØB. Nok sørger man i dag for at vedligeholde, men der bruges ikke mere end den nødvendige tid hertil. Også i år havde Aalborg Kaserners Veterankøretøjsklub på vejen ved bygning 12 opstillet nogle af de køretøjer, man kendte fra sin værnepligtstid. Der var blandt andre opstillet en kampvogn Leopard, en pansret mandskabsvogn (PMV) Der var størst søgning omkring de 2 panserede mandskabsvogne M113, en gammel Dodge, en GMC og en jeep. Mange var henne for at klappe køretøjerne og sparke dæk over en snak med klubbens folk om dengang, man selv var en del af mandskabet på sådan en dyt. PMV M 113 med 81 mm morter 4

5 Så tiden løb og man måtte drage over i cafeteriet, hvor frokosten skulle indtages. Den bød på et stykke med sild og skinkeschnitzel med diverse tilbehør. Hjemmeværnets Musikkorps Nordjylland var allerede kommet og spillede, imens man fandt sin plads ved bordene. Så bad formanden folk om at rejse sig og hilse fanerne, som blev ført ind til Orla Klits trommehvirvler. Nu blev sangbladet, der lå ved kuverterne, taget frem, og orkestret spillede den nordjyske nationalsang Blæsten går frisk over Limfjordens vande, alt medens cafeteriets søde og venlige damer havde sørget for, at silden med det flydende tilbehør, der nødvendigvis hører sig hertil, kom på bordene. Snart summede snakken hyggeligt i lokalet imellem de gamle soldaterkammerater, der sad bænkede årgangsvis. Med små pauser imellem numrene underholdt orkestret med god og festlig musik i den næste halve times tid. Undervejs skulle man selvfølgelig synge både foreningens slagsang Vi er Dronningens soldater, og som det sidste nummer spillede Musikkorps Vendsyssel Dronningens Livregiments march, Dessauer marchen, hvortil teksten i sangbladet stod skrevet på tysk; men det hindrede ikke, at alle sang med af karsken bælg. Musikkorps Nordjylland kunne herefter forlade lokalet ledsaget at taktfaste klapsalver efter en koncert, der tydeligt var faldet i smag. Formanden fortalte bagefter om Dessauer marchen, at melodien oprindeligt er italiensk, medens teksten stammer fra en gammel tysk landsknægtvise. Marchen blev spillet og sunget, da fyrst Leopold af Anhalt-Dessau holdt sejrsindtog i Turin efter et stort slag på Po sletten i Norditalien i Han blev begejstret for marchen og antog den som sin yndlingsmarch, som siden er blevet kendt under navnet Der alte Dessauer. En bataljon af Dronningens Livregiment, havde været udlejet til Fyrst Leopold, og den deltog efter at have høstet hæder på Po slettens slagmark i sejrstoget. Dengang var det kongen, der lønnede soldaterne, hvilket jo nok kunne tære på de kongelige finanser, så det var almindeligt, at Europas fyrster lejede tropper ud til hinanden, når lejlighed bød sig, og så kunne kongen samtidig både tjene penge og slippe for omkostninger til at brødføde soldaterne, imens de var lejet ud. Bataljonen fra Dronningens Livregiment tog Dessauermarchen med sig hjem, hvilket førte til at regimentet antog den som sin parademarch, hvad den har væ- 5

6 ret lige siden. At man beholdt visens tyske tekst er ikke så underligt, for kommandosproget i hærene dengang var tysk også i den danske. Det var dengang sådan, forklarede formanden, at man i de finere kredse talte fransk til fruerne, tysk til soldaterne og dansk til tyendet og hunden. Under kaffen blev de knap 80 jubilarer kaldt årgangsvis frem for at modtage deres velfortjente medaljer. De blev hæftet på brystet af oberst Jess Møller Nielsen bistået af foreningens formand. 60 års jubilarerne repræsenterede den ældste årgang. Et skattet medlem blandt disse er Erling Dencker, der sammen med fru Bente havde taget turen fra København for at være med ved jubilarstævnet. Ved medaljeoverrækkelsen blev han overrasket af sine to sønner, der Erling Dencker ønskes her tillykke med medaljen af oberst Jess Møller Nielsen Her er nogle af 55 års jubilarerne dukkede op efter at have kørt den lange vej fra København for at forevige øjeblikket og ønske deres far til lykke med 60 års medaljen i guld. Det var noget, der blev vel modtaget af alle i forsamlingen, så Erling og sønnerne såvel som alle 60 års jubilarerne høstede varme klapsalver. Og selvfølgelig var der også gode klapsalver til alle øvrige jubilarhold efter medaljeoverrækkelsen. Medens kaffen blev nydt, var der tillige tid til et raskt, lille amerikansk lotteri med fine præmier, ligesom flere var henne at handle ved bordet med foreningens souvenirs. En del benyttede lejligheden til at melde sig ind i foreningen, hvilket, man på kassererens brede smil kunne se, passede ham særdeles godt. Gyldenløve hilser de nye medlemmer hjerteligt velkomne i vores midte. Herefter drog man over i bygning 8, som i Dronningens Livregiments tid husede officersmessen, men hvor der i dag er fællesmesse for alt fast personel på kasernen. Her fortsatte den hyggelige snak mellem gamle soldaterkammerater, 6

7 og minderne fra dengang, der var rigtige soldater til, blev genopfrisket over de medbragte fotos og måske ledsaget af en enkelt lille fadøl. Efter et par hyggelige timer med godt og genopfrisket kammeratskab kunne man så skilles fornøjede i sindet efter et godt jubilarstævne i Dronningens Livregiments Soldaterforening. Mange med den hensigt at møde op igen næste gang, de blev indkaldt til jubilarstævne. 7