AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere"

Transkript

1 Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer Fjerde vurderingsrapport Klimaændringer 2007: Synteserapport Sammendrag for beslutningstagere AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 1

2 Dette resumé, som er godkendt i detaljer ved IPCC-møde XXVII (Valencia, Spanien, november 2007), repræsenterer den formelt godkendte sammenfatning fra IPCC om centrale resultater og usikkerheder, som er indeholdt i arbejdsgruppernes bidrag til den fjerde hovedrapport. Resuméet udgør en uofficiel oversættelse foretaget for Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Indholdsfortegnelse: Indledning Observerede klimaændringer og virkningerne deraf Årsager til ændringerne Forventet klimaændring og dens indvirkninger Muligheder for tilpasning og modvirkning Det langsigtede perspektiv Referencer i tuborgklammer { } i dette sammendrag for beslutningstagere henviser til afsnit, tabeller og figurer i den længere udgave af synteserapporten. Kolofon Klimaændringer 2007: Synteserapport Sammendrag for Beslutningstagere Dansk redaktion Anne Mette K. Jørgensen / Niels Hansen Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Oversat fra Climate Change 2007: Synthesis Report Summary for Policymakers Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 2007 Baseret på udkast udarbejdet af Lenny Bernstein, Peter Bosch, Osvaldo Canziani, Zhenlin Chen, Renate Christ, Ogunlade Davidson, William Hare, Saleemul Huq, David Karoly, Vladimir Kattsov, Zbigniew Kundzewicz, Jian Liu, Ulrike Lohmann, Martin Manning, Taroh Matsuno, Bettina Menne, Bert Metz, Monirul Mirza, Neville Nicholls, Leonard Nurse, Rajendra Pachauri, Jean Palutikof, Martin Parry, Dahe Qin, Nijavalli Ravindranath, Andy Reisinger, Jiawen Ren, Keywan Riahi, Cynthia Rosenzweig, Matilde Rusticucci, Stephen Schneider, Youba Sokona, Susan Solomon, Peter Stott, Ronald Stouffer, Taishi Sugiyama, Rob Swart, Dennis Tirpak, Coleen Vogel, Gary Yohe Intergovernmental Panel on Climate Change og DMI, 2007/2008 ISBN Oversættelse GlobalDenmark Layout Cardes Tryk Innographic Papir MultiCopy - svanemærket 1. Oplag (2008) stk Det er tilladt at kopiere og uddrage fra publikationen med kildeangivelse IPCC/ DMI. Rapporten findes desuden i en elektronisk version på og 2 AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

3 Indledning Denne synteserapport bygger på vurderinger foretaget af IPCC s tre arbejdsgrupper. Den giver et integreret overblik over klimaændringer som den sidste del af IPCC s fjerde vurderingsrapport (AR4). En fuldstændig uddybning af de emner, der behandles i dette sammendrag, findes i synteserapporten og i de tilgrundliggende rapporter fra de tre arbejdsgrupper. 1. observerede klimaændringer og virkningerne deraf Der er ingen tvivl om klimasystemets opvarmning, hvilket nu utvetydigt fremgår af observationer af stigninger i de gennemsnitlige globale luft- og havtemperaturer, omfattende smeltning af sne og is samt den stigende gennemsnitlige globale vandstand i havene (figur SPM.1). {1.1} 11 af de seneste 12 år ( ) hører til blandt de 12 varmeste år, siden man begyndte at føre optegnelser over globale overfladetemperaturer (i 1850). Den hundredårige lineære tendens ( ) på 0,74 [0,56 til 0,92] C 1 er større end den tilsvarende trend på 0,6 [0,4 to 0,8] C ( ), der er anført i tredje vurderingsrapport (figur SPM.1). Temperaturstigningen ses over store dele af kloden og er større på høje nordlige breddegrader. Landområder har oplevet hurtigere opvarmning end verdenshavene (figur SPM.2, SPM.4). {1.1, 1.2} Den stigende vandstand i havene stemmer overens med opvarmning (figur SPM.1). Den gennemsnitlige globale vandstand i havene er siden 1961 steget med en hastighed på 1,8 [1,3 til 2,3] mm/år og siden 1993 med 3,1 [2,4 til 3,8] mm/år med bidrag fra varmeudvidelse, smeltende gletsjere og indlandsis samt de polare isdækker. Det er uklart, om den forøgede stigningsrate mellem 1993 og 2003 skyldes dekadisk variation eller en stigende langsigtet tendens. {1.1} Observerede fald i udstrækningen af sne- og isdækkede områder er også i overensstemmelse med opvarmning (figur SPM.1). Satellitdata siden 1978 viser, at den årlige gennemsnitlige udstrækning af den arktiske havis er svundet ind med 2,7 [2,1 til 3,3] % pr. årti med større svind om sommeren på 7,4 [5,0 til 9,8] % pr. årti. Snedække og gletsjere i bjerge udviser gennemsnitlige svind på begge halvkugler. {1.1} Mellem 1900 og 2005 steg nedbørsmængden væsentligt i østlige områder af Nord- og Sydamerika, Nordeuropa og Nord- og Centralasien, men faldt i Sahel, Middelhavet, det sydlige Afrika og dele af det sydlige Asien. Globalt set er de tørkeramte områder sandsynligvis 2 vokset siden 1970 erne. {1.1} Det er meget sandsynligt, at i løbet af de sidste 50 år: er kolde dage, kolde nætter og frostvejr blevet mindre hyppige i de fleste landområder, og at hyppigheden af varme dage og varme nætter er steget. Det er sandsynligt, at: hyppigheden af hedebølger er steget i de fleste landområder, hyppigheden af kraftig nedbør er steget i de fleste områder, og at forekomsten af ekstremt høj vandstand i havene 3 er forøget over hele verden siden {1.1} Baseret på observationer foreligger der vidnesbyrd om stigende intens tropisk cyklonaktivitet i Nordatlanten fra omkring 1970 og begrænsede vidnesbyrd for stigninger andre steder. Der ses ingen tydelig tendens i de årlige antal af tropiske cykloner. Det er vanskeligt at konstatere mere langsigtede tendenser i cyklonaktiviteten, især forud for {1.1} Det er meget sandsynligt, at de gennemsnitlige temperaturer på den nordlige halvkugle i anden halvdel af det 20. århundrede var højere end i nogen anden 50-årsperiode i de sidste 500 år og sandsynligvis de højeste i de sidste 1300 år eller længere. {1.1} 1 Tallene i firkantede parenteser angiver et usikkerhedsinterval på 90 % omkring det bedste skøn. Dvs. at der er en anslået sandsynlighed på 5 % for, at værdien ligger over det interval, der er anført i firkantede parenteser, og en sandsynlighed på 5 % for, at værdien ligger under intervallet. Usikkerhedsintervaller er ikke nødvendigvis symmetriske omkring det tilhørende bedste skøn. 2 Ord skrevet i kursiv repræsenterer kalibrerede udtryk for usikkerhed og sikkerhed. De relevante udtryk forklares i Annexet om Sansynlighedsangivelser. 3 Bortset fra tsunamier, som ikke skyldes klimaændringer. Ekstremt høj havvandstand afhænger af den gennemsnitlige vandstand i havene og af regionale vejrsystemer. Her defineres det som den højeste ene procent af havvandstande observeret på timebasis af en station i en given referenceperiode. AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 3

4 Globale temperaturændringer og ændringer i havvandstand samt ændring af snedækket på den nordlige halvkugle 0,5 (a) Gennemsnitlig global overfladetemperatur 14,5 0,0-0,5 14,0 13,5 Temperatur (ºC) Afvigelse fra (millioner km 2 ) (b) Gennemsnitlig global havvandstand (c) Snedække på den nordlige halvkugle (millioner km 2 ) År Figur SPM.1. Observerede ændringer i (a) gennemsnitlig global overfladetemperatur, (b) gennemsnitlig global vandstand i havene målt af tidevandsmålere (blå) og satellitter (rød) samt (c) snedække på den nordlige halvkugle i marts-april. Alle forskelle er i forhold til de tilsvarende gennemsnit for perioden Udjævnede kurver udtrykker gennemsnit over ti år, mens cirkler angiver årlige værdier. De blå områder angiver usikkerhedsintervallerne, der er skønnet ud fra en omfattende analyse af kendte usikkerheder (a og b) og ud fra tidsserierne (c). {Figur 1.1} Baseret på observationer 4 fra alle kontinenter og de fleste verdenshave er det påvist, at mange naturlige systemer påvirkes af regionale klimaændringer, især temperaturstigninger. {1.2} Ændringer i forbindelse med sne, is og frossen jord har med stor sikkerhed forøget antallet og størrelsen af gletsjersøer, forøget jordustabilitet i bjergegne og andre områder med permafrost og medført forandringer i visse arktiske og antarktiske økosystemer. {1.2} Der er stor sikkerhed for, at visse hydrologiske systemer også er blevet påvirket ved forøget afstrømning og tidligere maksimumafløb fra gletsjere og sne til mange floder om foråret, og for virkningerne på den termiske struktur og vandkvaliteten i floder og søer, der bliver varmere. {1.2} I terrestriske økosystemer er der meget stor sikkerhed for, at forårsbegivenhedernes tidligere indtræden og forskydningen af dyrs og planters udbredelsesområder i retning mod polerne og i højden har forbindelse til den senere tids opvarmning. I nogle hav- og ferskvandssystemer er der stor sikkerhed for, at forskydningerne i algers, planktons og fisks udbredelsesområder og ændringer i mængderne af dem er knyttet til stigende vandtemperaturer og til relaterede ændringer i isdække, saltholdighed, iltniveauer og cirkulation. {1.2} Ud af de flere end dataserier baseret på observationer, der stammer fra 75 undersøgelser, og som viser signifikante ændringer i mange fysiske og biologiske systemer, går ændringerne i mere end 89 % af tilfældene i den retning, der forventes som følge af opvarmning (figur SPM.2). Der er imidlertid en bemærkelsesværdig mangel på geografisk balance i data og litteratur vedrørende observerede ændringer med særlig markant mangel i udviklingslande. {1.2, 1.3} 4 I stor udstrækning baseret på datasæt for perioden siden AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

5 Ændringer i fysiske og biologiske systemer og overfladetemperatur NAM LA EUR AFR AS ANZ PR* TER MFW** GLO % 92 % 98 % 100 % 94 % 89 % 100 %100 % 96 % 100 % 100 % 91 % 100 % 94 % 90 % 100 % 99 % 94 % 90 % Observerede dataserier Fysiske systemer (sne, is og frossen jord, hydrologi, kystprocesser) Biologiske systemer (terrestriske, marine og ferskvandsbaserede systemer) Europa Temperaturændring C -1,0-0,2 0,2 1,0 2,0 3,5 Fysiske Antal signifikante observerede ændringer Andel af signifikante ændringer, der stemmer overens med opvarmning Biologiske Antal signifikante observerede ændringer Andel af signifikante ændringer, der stemmer overens med opvarmning Polare regioner omfatter også observerede ændringer i marine og ferskvandsbaserede biologiske systemer Hav- og ferskvand, herunder observerede ændringer på lokaliteter og i større områder i have, mindre øer og kontinenter Placeringerne af større områder med marine ændringer er ikke angivet på kortet Cirkler i Europa angiver fra 1 til dataserier Figur SPM.2. Steder med signifikante ændringer i dataserier for fysiske systemer (sne, is og frossen jord, hydrologi samt kystprocesser) og biologiske systemer (terrestriske, marine og ferskvandsbaserede biologiske systemer) vises sammen med ændringer i overfladeluftens temperatur for perioden En delmængde på ca dataserier blev udvalgt blandt ca dataserier fra 577 undersøgelser. De opfyldte følgende kriterier: (1) De løb frem til 1990 eller senere, (2) de omfattede en periode på mindst 20 år, og (3) de udviste signifikante ændringer i den ene eller den anden retning som vurderet i de enkelte undersøgelser. Dataserierne stammer fra ca. 75 forskellige undersøgelser (heraf er ca. 70 nye i forhold til tredje vurderingsrapport) og indeholder ca dataserier, hvoraf ca er fra europæiske undersøgelser. I de hvide områder foreligger der ikke tilstrækkelige klimadata baseret på observationer til at kunne beregne en temperaturtendens. Kasserne med 2 x 2 felter viser det samlede antal dataserier med signifikante ændringer (øverste række) og andelen af disse, der stemmer overens med opvarmning (nederste række) for (1) kontinentale regioner: Nordamerika (NAM), Latinamerika (LA), Europa (EUR), Afrika (AFR), Asien (AS), Australien og New Zealand (ANZ) samt de polare regioner (PR), og (2) på globalt plan: terrestrisk (TER), hav- og ferskvand (MFW) og globalt (GLO). Summen af antallet af undersøgelser i de syv regionale kasser (NAM, LA, EUR, AFR, AS, ANZ, PR) svarer ikke til det samlede globale (GLO) antal, fordi antallet fra regionerne med undtagelse af de polare regioner ikke indbefatter antallet vedrørende marine systemer og ferskvandssystemer (MFW). Steder med marine ændringer over store områder vises ikke på kortet. {Figur 1.2} AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 5

6 Der er middel sikkerhed for, at der er ved at opstå yderligere virkninger af regionale klimaændringer for naturlige og menneskelige miljøer, selv om mange af dem er svære at konstatere på grund af tilpasning og ikke-klimatiske påvirkninger. {1.2} De omfatter virkningerne af temperaturstigninger på: {1.2} skovbrugs- og landbrugsforvaltning på højere breddegrader på den nordlige halvkugle såsom tidligere plantning af afgrøder om foråret og ændrede forstyrrelsesmønstre for skove på grund af brande og skadedyr visse aspekter af folkesundheden såsom varmerelaterede dødsfald i Europa, ændringer i bærere af smitsomme sygdomme i nogle områder og allergifremkaldende pollen på den nordlige halvkugles mellemste og højere breddegrader visse menneskelige aktiviteter i Arktis (f.eks. jagt og transport over sne og is) og i lavereliggende alpine områder (såsom alpinsport). 2. Årsager til ændringerne Ændringer i den atmosfæriske koncentration af drivhusgasser og aerosoler, og af jordens overflade og solindstrålingen påvirker klimasystemets energibalance. {2.2} Globale udledninger af drivhusgasser som følge af menneskelige aktiviteter er vokset siden industrialiseringen med en stigning på 70 % mellem 1970 og 2004 (figur SPM.3). 5 {2.1} Kuldioxid (CO 2 ) er den vigtigste menneskeskabte drivhusgas. Mellem 1970 og 2004 steg den årlige udledning af CO 2 med omkring 80 %. Langtidstendensen med faldende CO 2 - udledninger pr. enhed tilført energi er vendt efter {2.1} Globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser N 2 O 7,9 % F-gasser 1,1 % Gt CO 2 -ækv. pr. år 28,7 35,6 39,4 44,7 49,0 CH 4 14,3 % CO 2 (skovrydning, nedbrydning af biomasse osv.) 17,3 % CO 2 (andet) 2,8 % Skovbrug 17,4 % CO 2 (brug af fossile brændsler) 56,6 % Affald og spildevand 2,8 % Energiforsyning 25,9 % Landbrug 13,5 % Transport 13,1 % CO 2 fra brug af fossile brændsler og andre kilder CH 4 fra landbrug, affald og energi CO 2 fra skovrydning, nedbrydning og tørv N 2 O fra landbrug og andet F-gasser Industri 19,4 % Beboelses- og erhvervsejendomme 7,9 % Figur SPM.3. (a) Globale årlige udledninger af menneskeskabte drivhusgasser fra 1970 til (b) Forskellige menneskeskabte drivhusgassers andel af de samlede udledninger i 2004 udtrykt i CO 2 -ækvivalenter. (c) Forskellige sektorers andel af de samlede udledninger af menneskeskabte drivhusgasser i 2004 udtrykt i CO 2 -ækvivalenter. (Skovbrug omfatter skovrydning.) {Figur 2.1} Den globale atmosfæriske koncentration af kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) er steget markant som følge af menneskets aktiviteter siden 1750 og er nu langt højere end niveauerne i tiden før industrialiseringen, som er blevet bestemt ved hjælp af iskerner, der strækker sig over mange tusinde år. {2.2} Den atmosfæriske koncentration af CO 2 (379 ppm) og CH 4 (1774 ppb) i 2005 oversteg langt det naturlige interval gennem de sidste år. Den globale stigning i koncentrationen af CO 2 skyldes primært brugen af fossile brændsler, mens ændringer i arealanvendelse også står for et væsentligt, omend mindre, bidrag. Det er meget sandsynligt, at den observerede stigning i 5 Omfatter kun udledninger af kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O), hydrofluorcarboner (HFC er), perfluorcarboner (PFC er) og svovlhexafluorid (SF 6 ), som er omfattet af Klimakonventionen (United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)). Disse drivhusgasser er vægtede ud fra deres GWP (Globale opvarmningspotientiale) for en 100 års periode. De brugte værdier er i overensstemmelse med indberetninger i henhold til UNFCCC. 6 AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

7 CH 4 -koncentration hovedsageligt skyldes landbruget og brugen af fossile brændsler. Stigningsraterne for metan er faldet siden begyndelsen af 1990 erne, hvilket stemmer overens med, at de samlede udledninger (summen af menneskeskabte og naturlige kilder) var næsten konstante i denne periode. Stigningen i koncentrationen af N 2 O stammer primært fra landbruget. {2.2} Globale og kontinentale temperaturændringer Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Nordamerika År Temperaturanomali (ºC) Sydamerika 1,0 0,5 0,0 År Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Europa År Afrika År Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Temperaturanomali (ºC) Asien År 1,0 0,5 0,0 Australien År Globalt Globalt over land Globalt over havet Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 År År År Modeller, der kun anvender naturlige påvirkninger Observationer Modeller, der anvender såvel naturlige som menneskeskabte påvirkninger Figur SPM.4. Sammenligning af observerede ændringer i overfladetemperaturer på kontinentalt og globalt plan med resultater, der er simuleret af klimamodeller under anvendelse af enten naturlige eller både naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Tiårs-gennemsnit af observationerne for perioden (sort linje) er indtegnet for midten af tiåret i forhold til det tilsvarende gennemsnit for perioden Linjerne er stiplede i de perioder, hvor den geografiske dækning er mindre end 50 %. Skraverede blå områder viser 5-95 %-intervallet for 19 simuleringer fra 5 klimamodeller, der kun anvender naturlige påvirkninger i form af solaktivitet og vulkaner. Skraverede røde områder viser 5-95 %-intervallet for 58 simuleringer fra 14 klimamodeller, der anvender såvel naturlige som menneskeskabte påvirkninger. {Figur 2.5} AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 7

8 Der er meget stor sikkerhed for, at nettovirkningen af menneskets aktiviteter siden 1750 har været opvarmning. 6 {2.2} Det er meget sandsynligt, at det meste af den observerede stigning i globalt midlede temperaturer siden midt i det 20. århundrede skyldes den observerede stigning i koncentrationerne af menneskeskabte drivhusgasser. 7 Det er sandsynligt, at der gennem de sidste 50 år har fundet en væsentlig menneskeskabt opvarmning sted, set som gennemsnit for hvert kontinent (med undtagelse af Antarktis) (figur SPM.4). {2.4} Gennem de sidste 50 år er det sandsynligt, at solpåvirkning og vulkansk påvirkning tilsammen ville have medført afkøling. De observerede opvarmningsmønstre og deres ændringer simuleres kun af modeller, der også indeholder menneskeskabte påvirkninger. Det er fortsat vanskeligt at simulere og tilskrive observerede temperaturændringer på mindre end kontinental målestok. {2.4} Fremskridt siden tredje vurderingsrapport viser, at den mærkbare menneskelige påvirkning rækker ud over gennemsnitstemperatur og også omfatter andre klimaaspekter. {2.4} Om den menneskelige påvirkning kan det siges, at: {2.4} det er meget sandsynligt, at den har bidraget til stigende vandstand i havene i anden halvdel af det 20. århundrede det er sandsynligt, at den har bidraget til ændrede vindmønstre, hvilket påvirker temperaturmønstre og uvejrsbaner uden for troperne det er sandsynligt, at den har medført højere temperaturer på ekstremt varme nætter, kolde nætter og kolde dage det er antagelig sandsynligt, at den har forøget risikoen for hedebølger, medført udvidelse af det område, der har været ramt af tørke siden 1970 erne, og forøget hyppigheden af kraftig nedbør. Det er sandsynligt, at menneskeskabt opvarmning i de sidste tre årtier har haft mærkbar indflydelse på observerede ændringer i mange fysiske og biologiske systemer på globalt plan. {2.4} Det er meget usandsynligt, at geografisk sammenfald mellem regioner med signifikant opvarmning verden over og steder med signifikante observerede ændringer i mange systemer, foreneligt med opvarmning, alene skyldes naturlig variabilitet. Flere modelundersøgelser har påvist sammenhæng mellem visse specifikke reaktioner i fysiske og biologiske systemer og menneskeskabt opvarmning. {2.4} En mere fuldstændig tilskrivelse af observerede reaktioner i naturlige systemer på menneskeskabt opvarmning forhindres i øjeblikket af den korte tidshorisont for mange effektstudier, forøget naturlig klimavariabilitet på regionalt plan, bidrag fra ikke-klimatiske faktorer samt begrænset geografisk dækning i undersøgelser. {2.4} 3 Forventede klimaændringer og indvirkninger Der er stor enighed og mange vidnesbyrd om, at med de nuværende politiske tiltag til begrænsning af klimaændringer og relaterede praksisser for bæredygtig udvikling vil globale udledninger af drivhusgasser fortsat vokse i de næste år. {3.1} IPCC s Special Report on Emission Scenarios (SRES, 2000) forventer en stigning i globale udledninger af drivhusgasser på % (CO 2 -ækvivalenter) mellem 2000 og 2030 (figur SPM.5) hvor fossile brændsler fortsat vil have en dominerende position i den globale energisammensætning frem til 2030 og endnu længere frem i tiden. Nyere scenarier uden yderligere begrænsning af udledningerne viser lignende tal. 8, 9 {3.1} Fortsatte udledninger af drivhusgasser i samme eller større omfang end det nuværende vil medføre yderligere opvarmning og bevirke mange ændringer i det globale klimasystem i det 21. århundrede, og det er meget sandsynligt, at disse ændringer vil være større end dem, der blev observeret i løbet af det 20. århundrede (tabel SPM.1, figur SPM.5). {3.2.1} I de næste to årtier forventes en temperaturstigning på omkring 0,2 C pr. årti for en række af udledningsscenarierne i SRES. Selv hvis koncentrationerne af alle drivhusgasser og aerosoler var blevet holdt uændret på niveauerne fra 2000, ville der forventes en yderligere opvarmning på omkring 0,1 C pr. årti. Derefter afhænger temperaturfremskrivningerne i stigende grad af specifikke udledningsscenarier. {3.2} 6 Stigninger i mængden af drivhusgasser har en tendens til at opvarme overfladen, mens den samlede virkning af en stigning i mængden af aerosoler har en tendens til at afkøle den. Den samlede virkning som følge af menneskets aktiviteter fra tiden før industrialiseringen er en opvarmende effekt (+1,6 [+0,6 til +2,4] W/m2). Til sammenligning anslås det, at ændringer i solirradians har medført en lille opvarmning (+0,12 [+0,06 til +0,30] W/m2). 7 Overvejelser om usikkerheden bygger på den aktuelle metodik. 8 Se tekstboksen SRES-scenarier i emne 3 i denne synteserapport for en forklaring på SRES-udledningsscenarier. Disse scenarier omfatter ikke yderligere klimapolitiske tiltag ud over de nuværende til forskel fra nyere undersøgelser, der medtager UNFCCC og Kyoto-protokollen. 9 Udviklingen i udledninger for modvirkningsscenarier diskuteres i afsnit 5. 8 AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

9 Scenarier for udledninger af drivhusgasser fra 2000 til 2100 (uden yderligere klimapolitiske tiltag) og forventede overfladetemperaturer Globale udledninger af drivhusgasser (Gt CO 2 -ækv. pr. år) post-sres (max) post-sres (min) Global overfladeopvarmning (ºC) 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0-1,0 post-sres-interval (80%) B1 A1T B2 A1B A2 A1FI Koncentrationer uændret på 2000-niveau Det 20. århundrede År År Figur SPM.5. Venstre diagram: Globale udledninger af drivhusgasser (i CO 2 -ækvivalenter) uden klimapolitiske tiltag: seks forklarende SRES-scenarier (farvede linjer) og 80. percentil for nyere scenarier udgivet siden SRES (post-sres) (det skraverede grå område). De stiplede linjer viser det fulde interval for post-sres-scenarier. Udledningerne omfatter CO 2, CH 4, N 2 O og F-gasser. Højre diagram: Fuldt optrukne linjer er globale multimodelgennemsnit for opvarmning ved overfladen for scenarierne A2, A1B og B1, vist som fortsættelser af simuleringerne for det 20. århundrede. Disse fremskrivninger tager også udledninger af flygtige drivhusgasser og aerosoler i betragtning. Den pink linje er ikke et scenarium, men angiver simuleringer af AOGCM er (Atmosphere- Ocean General Circulation Models), hvor atmosfæriske koncentrationer holdes uændrede på niveauet fra Søjlerne til højre for figuren angiver det bedste skøn (den fuldt-optrukne linje i hver søjle) og det sandsynlige interval, der er blevet vurderet for de seks SRES-scenarier for Alle temperaturer er i forhold til perioden {Figur 3.1 og 3.2} Tabel SPM.1. Forventet gennemsnitlig global overfladeopvarmning og vandstandsstigning i havene ved udgangen af det 21. århundrede. {Tabel 3.1} Temperaturændring ( C i i forhold til ) a, d Tilfælde Bedste skøn Sandsynligt interval Vandstandsstigning i havene (m i i forhold til ) Modelbaseret interval uden fremtidige hurtige dynamiske ændringer i isbevægelser Koncentrationer uændret på 2000-niveau b 0,6 0,3-0,9 Ikke tilgængelig B1-scenarium A1T-scenarium B2-scenarium A1B-scenarium A2-scenarium A1FI-scenarium 1,8 2,4 2,4 2,8 3,4 4,0 1,1-2,9 1,4-3,8 1,4-3,8 1,7-4,4 2,0-5,4 2,4-6,4 0,18-0,38 0,20-0,45 0,20-0,43 0,21-0,48 0,23-0,51 0,26-0,59 Noter: a) Temperaturer vurderes for bedste skøn og sandsynlige usikkerhedsintervaller ud fra et hierarki af modeller med varierende kompleksitet samt begrænsninger i observationerne. b) Konstant sammensætning for 2000 stammer alene fra AOGCM er (Atmosphere-Ocean General Circulation Models). c) De ovenstående scenarier er seks SRES-scenarier. Tilnærmede koncentrationer udtrykt i CO 2 -ækvivalenter svarende til den beregnede strålingspåvirkning som følge af menneskeskabte drivhusgasser og aerosoler i 2100 (se s. 823 i tredje vurderingsrapport fra WGI) for de illustrative SRES-scenarier B1, AIT, B2, A1B, A2 og A1FI er henholdsvis ca. 600, 700, 800, 850, 1250 og 1550 ppm. d) Temperaturændringer er udtrykt som forskellen i forhold til perioden Ændringen i forhold til perioden findes ved at lægge 0,5 C til. Spændet for fremskrivningerne (tabel SPM.1) stemmer i det store hele overens med tredje vurderingsrapport, men usikkerheder og øvre temperaturintervaller er større, primært fordi det større udvalg af tilgængelige modeller tyder på stær- AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 9

10 kere tilbagekoblinger mellem klimaet og kulstofkredsløbet. Opvarmning reducerer jordens og havenes optag af atmosfærisk CO 2, hvilket forøger andelen af menneskeskabte udledninger, der forbliver i atmosfæren. Der er markante forskelle på styrken af denne kobling mellem modellerne. {2.3, 3.2.1} Eftersom forståelsen af visse vigtige sammenhænge, der påvirker vandstandsstigningen i havene, er for begrænset, vurderer denne rapport ikke sandsynligheden for eller angiver et bedste skøn eller en øvre grænse for vandstandsstigningen. Tabel SPM.1 viser modelbaserede fremskrivninger for den gennemsnitlige globale vandstandsstigning i havene for Fremskrivningerne tager hverken usikkerheder i forbindelse med koblingerne mellem klimaet og kulstofkredsløbet eller de fulde virkninger af ændringer i isdækkets bevægelser i betragtning. Derfor må intervallernes største værdier ikke betragtes som øvre grænser for den mulige vandstandsstigning. De omfatter bidrag fra forøgede bevægelser i isdækket ved Grønland og Antarktis med de hastigheder, der er observeret for , men de kan ændre sig i både opad- og nedadgående retning i fremtiden. 11 {3.2.1} Der er nu større sikkerhed i fremskrivningerne for opvarmningsmønstre og andre elementer på regionalt plan end i tredje vurderingsrapport, herunder ændringer i vindmønstre, nedbør og visse aspekter af ekstreme forhold og havis. {3.2.2} Ændringer på regionalt plan omfatter: {3.2.2} Opvarmning er størst over land og ved de fleste høje nordlige breddegrader og mindst over Det Sydlige Ishav og dele af det nordlige Atlanterhav, hvilket er i forlængelse af nyligt observerede tendenser (figur SPM.6) Snedækkede områder svinder ind, laget med optøning bliver dybere i de fleste områder med permafrost, og havisens udstrækning mindskes. I nogle fremskrivninger, der bygger på SRES-scenarier, vil havisen i Arktis forsvinde næsten fuldstændigt sidst på sommeren i den sidste del af det 21. århundrede Det er meget sandsynligt, at varme ekstremer, hedebølger og kraftigt nedbør vil optræde med stigende hyppighed En stigning i intensiteten af tropiske cykloner er sandsynlig. Det er mindre sikkert, at antallet af tropiske cykloner vil falde globalt set Uvejrsbaner uden for troperne forskydes i retning mod polerne, hvilket medfører ændrede vind-, nedbørs- og temperaturmønstre Det er meget sandsynligt, at nedbørsmængderne stiger på høje breddegrader, og sandsynligt, at de falder i de fleste subtropiske landområder, hvilket er i forlængelse af nyligt observerede tendenser. Der er stor sikkerhed for, at den årlige flodafstrømning og vandtilgængelighed vil stige på høje breddegrader (og i nogle våde tropiske områder) og falde i nogle tørre regioner på mellembreddegrader og i troperne inden midten af dette århundrede. Der er ligeledes stor sikkerhed for, at mange semiaride områder (f.eks. omkring Middelhavsbækkenet og det vestlige USA, sydlige Afrika og nordøstlige Brasilien) vil komme til at lide under faldende vandressourcer som følge af klimaændringer. {3.3.1; figur 3.5} Geografisk mønster for overfladeopvarmning 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 Figur SPM.6. Forventede ændringer i overfladetemperaturen sidst i det 21. århundrede ( ). Kortet viser multi-aogcm-gennemsnits-prognosen for SRES-scenariet A1B. Alle temperaturer er i forhold til perioden {Figur 3.2} 10 Fremskrivningerne i tredje vurderingsrapport er udarbejdet for 2100, mens de i denne rapport er for Intervallerne i tredje vurderingsrapport ville have været lig dem i tabel SPM.1, hvis den havde behandlet usikkerheder på samme måde. 11 Se herunder for en diskussion om hvad der vil ske på længere sigt. 10 AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer Fjerde vurderingsrapport Klimaændringer 2007: Synteserapport Sammendrag for beslutningstagere AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 1 Dette resumé, som er

Læs mere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt Notat om hovedpunkter i Synteserapporten til IPCC s Femte Hovedrapport Baggrund IPCC har ved et pressemøde i København d. 2.

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

World Wide Views. Informationshæfte

World Wide Views. Informationshæfte World Wide Views Informationshæfte Juni 2009 11 Om publikationen Dette informationshæfte er blevet udarbejdet med det klare formål at informere deltagerne i World Wide Views 2009. Teknologirådet stiller

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

menneskeskabte klimaændringer.

menneskeskabte klimaændringer. Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Drivhuseffekt og klimaændringer

Drivhuseffekt og klimaændringer Drivhuseffekt og klimaændringer - diskussion af en række aktuelle spørgsmål (Foto: Forfatteren) Af Anne Mette K. Jørgensen, divisionschef, DMI De seneste 15 år har den menneskeskabte drivhuseffekt for

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100 minus 1961-1990) Temperaturændring (T 2m, C) Nedbørændring (%)

Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100 minus 1961-1990) Temperaturændring (T 2m, C) Nedbørændring (%) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikministeriet KLIMAÆNDRINGER 2001 DEN VIDENSKABELIGE BAGGRUND EN RAPPORT FRA IPCC S ARBEJDSGRUPPE I Fremtidige klimaændringer: Temperatur og nedbør (Scenario A2 modelår 2071-2100

Læs mere

Mentale landkort over klimasystemet

Mentale landkort over klimasystemet KØBENH AV NS UNIVERSITET Mentale landkort over klimasystemet skrevet af Philipp von Hessberg & Ole John Nielsen, (v 1.1, 5. 9. 009) Hvorfor er der så langt mellem 1) klimaforskernes forståelse af de menneskeskabte

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544

MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 28 Offentligt MILJØstyrelsen Juni 2005 Klima og Miljøstøtte Jr. Nr. 1034-0544 Notat om 2-graders målsætningen: Hvad indebærer den,

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt

OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Den vigtigste ressource

Den vigtigste ressource FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Vand Den vigtigste ressource Af Erik Nygaard, seniorrådgiver, GEUS og Torben O. Sonnenborg, seniorforsker, GEUS Det flydende stof, vand, udgør to tredjedele af Jordens overflade

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag Sammendrag for beslutningstagere

Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag Sammendrag for beslutningstagere Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag Sammendrag for beslutningstagere Bidrag fra arbejdsgruppe I til IPCC s femte hovedrapport Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) og DMI,

Læs mere

Klimaændringer de seneste 150 år

Klimaændringer de seneste 150 år 10 Klimaændringer de seneste 150 år Næsten dagligt præsenteres vi for katastrofer i medierne, der tilskrives klimaændringer: orkaner, oversvømmelser, tørke. Det er dog ikke muligt at koble enkelte vejrbegivenheder

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klodens temperatur og drivhuseffekten.

Klodens temperatur og drivhuseffekten. Klodens temperatur og drivhuseffekten (vers. 1.0, 17-0-09) Klodens temperatur og drivhuseffekten. Grundlæggende bestemmes jordens temperatur af en energibalance mellem 1) stråling fra solen, der absorberes

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Klimaændringer 2001: Synteserapport Resume for beslutningstagere

Klimaændringer 2001: Synteserapport Resume for beslutningstagere Klimaændringer 2001: Synteserapport Resume for beslutningstagere En vurdering fra FN's Klimapanel Dette resume, som er godkendt i detaljer på IPCC's 18. plenarmøde (Wembley, England, 24-29 September 2001),

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI December 2015 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Folkeskolens 9.-klasseprøve 2015 Indledning Klimaet ændrer sig Vi

Læs mere

Klimaets betydning for de kommunale veje

Klimaets betydning for de kommunale veje Klimaets betydning for de kommunale veje Hvordan afhjælpes klimaforandringernes effekt på infrastrukturen? Af Birgit W. Nørgaard, adm. direktør, Grontmij Carl Bro Odense 25. marts 2009 Scenarier: Vandstandsstigning

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror ikke rigtigt på dem. Andre er

Læs mere

Jordens klimazoner og plantebælter

Jordens klimazoner og plantebælter Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Ren information om. Global opvarmning

Ren information om. Global opvarmning Ren information om Global opvarmning Din hurtige guide til klimaproblemet Synes du, at vintrene er blevet mildere? Der er blevet sagt meget om klimaforandringer. Nogle tror stadig ikke rigtigt på dem.

Læs mere

Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport

Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport Klimaforandringer set gennem FN s klimapanels 5. hovedrapport Af Jens Hesselbjerg Christensen, Danmarks Meteorologiske Institut Klimasystemets opvarmning er utvetydig, og siden 1950 erne er mange af de

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed

Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed - med særligt fokus på Danmark Titel: Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Redaktion: Louise Grøndahl

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie

Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed

Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed - med særligt fokus på Danmark Titel: Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Redaktion: Louise Grøndahl

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Klimascenarier for Danmark

Klimascenarier for Danmark Klimascenarier for Danmark Projektrapport af Anne Mette K. Jørgensen, Ole B. Christensen og Wilhelm May Resume EU-landene vedtog i 1996 en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige 2 C efter

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Danmark i det globale drivhus

Danmark i det globale drivhus Danmark i det globale drivhus Af Rolf Haugaard Nielsen Figur 1: På sporet af varmen. I april var temperaturen højere end nogensinde, siden de systematiske temperaturmålinger blev indledt i 1873. Foto:

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikministeriet

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikministeriet Danmarks Klimacenter DMI, Trafikministeriet EMISSIONSSCENARIER Danmarks Meteorologiske Instituts oversættelse af IPCC s særrapport EMISSIONS SCENARIOS Summary for Policymakers Rapport 00-3 Emissionsscenarier

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Geografi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 G4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Nordamerika I Nordamerika er der meget store stater som USA

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere