AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere"

Transkript

1 Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer Fjerde vurderingsrapport Klimaændringer 2007: Synteserapport Sammendrag for beslutningstagere AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 1

2 Dette resumé, som er godkendt i detaljer ved IPCC-møde XXVII (Valencia, Spanien, november 2007), repræsenterer den formelt godkendte sammenfatning fra IPCC om centrale resultater og usikkerheder, som er indeholdt i arbejdsgruppernes bidrag til den fjerde hovedrapport. Resuméet udgør en uofficiel oversættelse foretaget for Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Indholdsfortegnelse: Indledning Observerede klimaændringer og virkningerne deraf Årsager til ændringerne Forventet klimaændring og dens indvirkninger Muligheder for tilpasning og modvirkning Det langsigtede perspektiv Referencer i tuborgklammer { } i dette sammendrag for beslutningstagere henviser til afsnit, tabeller og figurer i den længere udgave af synteserapporten. Kolofon Klimaændringer 2007: Synteserapport Sammendrag for Beslutningstagere Dansk redaktion Anne Mette K. Jørgensen / Niels Hansen Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Oversat fra Climate Change 2007: Synthesis Report Summary for Policymakers Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) 2007 Baseret på udkast udarbejdet af Lenny Bernstein, Peter Bosch, Osvaldo Canziani, Zhenlin Chen, Renate Christ, Ogunlade Davidson, William Hare, Saleemul Huq, David Karoly, Vladimir Kattsov, Zbigniew Kundzewicz, Jian Liu, Ulrike Lohmann, Martin Manning, Taroh Matsuno, Bettina Menne, Bert Metz, Monirul Mirza, Neville Nicholls, Leonard Nurse, Rajendra Pachauri, Jean Palutikof, Martin Parry, Dahe Qin, Nijavalli Ravindranath, Andy Reisinger, Jiawen Ren, Keywan Riahi, Cynthia Rosenzweig, Matilde Rusticucci, Stephen Schneider, Youba Sokona, Susan Solomon, Peter Stott, Ronald Stouffer, Taishi Sugiyama, Rob Swart, Dennis Tirpak, Coleen Vogel, Gary Yohe Intergovernmental Panel on Climate Change og DMI, 2007/2008 ISBN Oversættelse GlobalDenmark Layout Cardes Tryk Innographic Papir MultiCopy - svanemærket 1. Oplag (2008) stk Det er tilladt at kopiere og uddrage fra publikationen med kildeangivelse IPCC/ DMI. Rapporten findes desuden i en elektronisk version på og 2 AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

3 Indledning Denne synteserapport bygger på vurderinger foretaget af IPCC s tre arbejdsgrupper. Den giver et integreret overblik over klimaændringer som den sidste del af IPCC s fjerde vurderingsrapport (AR4). En fuldstændig uddybning af de emner, der behandles i dette sammendrag, findes i synteserapporten og i de tilgrundliggende rapporter fra de tre arbejdsgrupper. 1. observerede klimaændringer og virkningerne deraf Der er ingen tvivl om klimasystemets opvarmning, hvilket nu utvetydigt fremgår af observationer af stigninger i de gennemsnitlige globale luft- og havtemperaturer, omfattende smeltning af sne og is samt den stigende gennemsnitlige globale vandstand i havene (figur SPM.1). {1.1} 11 af de seneste 12 år ( ) hører til blandt de 12 varmeste år, siden man begyndte at føre optegnelser over globale overfladetemperaturer (i 1850). Den hundredårige lineære tendens ( ) på 0,74 [0,56 til 0,92] C 1 er større end den tilsvarende trend på 0,6 [0,4 to 0,8] C ( ), der er anført i tredje vurderingsrapport (figur SPM.1). Temperaturstigningen ses over store dele af kloden og er større på høje nordlige breddegrader. Landområder har oplevet hurtigere opvarmning end verdenshavene (figur SPM.2, SPM.4). {1.1, 1.2} Den stigende vandstand i havene stemmer overens med opvarmning (figur SPM.1). Den gennemsnitlige globale vandstand i havene er siden 1961 steget med en hastighed på 1,8 [1,3 til 2,3] mm/år og siden 1993 med 3,1 [2,4 til 3,8] mm/år med bidrag fra varmeudvidelse, smeltende gletsjere og indlandsis samt de polare isdækker. Det er uklart, om den forøgede stigningsrate mellem 1993 og 2003 skyldes dekadisk variation eller en stigende langsigtet tendens. {1.1} Observerede fald i udstrækningen af sne- og isdækkede områder er også i overensstemmelse med opvarmning (figur SPM.1). Satellitdata siden 1978 viser, at den årlige gennemsnitlige udstrækning af den arktiske havis er svundet ind med 2,7 [2,1 til 3,3] % pr. årti med større svind om sommeren på 7,4 [5,0 til 9,8] % pr. årti. Snedække og gletsjere i bjerge udviser gennemsnitlige svind på begge halvkugler. {1.1} Mellem 1900 og 2005 steg nedbørsmængden væsentligt i østlige områder af Nord- og Sydamerika, Nordeuropa og Nord- og Centralasien, men faldt i Sahel, Middelhavet, det sydlige Afrika og dele af det sydlige Asien. Globalt set er de tørkeramte områder sandsynligvis 2 vokset siden 1970 erne. {1.1} Det er meget sandsynligt, at i løbet af de sidste 50 år: er kolde dage, kolde nætter og frostvejr blevet mindre hyppige i de fleste landområder, og at hyppigheden af varme dage og varme nætter er steget. Det er sandsynligt, at: hyppigheden af hedebølger er steget i de fleste landområder, hyppigheden af kraftig nedbør er steget i de fleste områder, og at forekomsten af ekstremt høj vandstand i havene 3 er forøget over hele verden siden {1.1} Baseret på observationer foreligger der vidnesbyrd om stigende intens tropisk cyklonaktivitet i Nordatlanten fra omkring 1970 og begrænsede vidnesbyrd for stigninger andre steder. Der ses ingen tydelig tendens i de årlige antal af tropiske cykloner. Det er vanskeligt at konstatere mere langsigtede tendenser i cyklonaktiviteten, især forud for {1.1} Det er meget sandsynligt, at de gennemsnitlige temperaturer på den nordlige halvkugle i anden halvdel af det 20. århundrede var højere end i nogen anden 50-årsperiode i de sidste 500 år og sandsynligvis de højeste i de sidste 1300 år eller længere. {1.1} 1 Tallene i firkantede parenteser angiver et usikkerhedsinterval på 90 % omkring det bedste skøn. Dvs. at der er en anslået sandsynlighed på 5 % for, at værdien ligger over det interval, der er anført i firkantede parenteser, og en sandsynlighed på 5 % for, at værdien ligger under intervallet. Usikkerhedsintervaller er ikke nødvendigvis symmetriske omkring det tilhørende bedste skøn. 2 Ord skrevet i kursiv repræsenterer kalibrerede udtryk for usikkerhed og sikkerhed. De relevante udtryk forklares i Annexet om Sansynlighedsangivelser. 3 Bortset fra tsunamier, som ikke skyldes klimaændringer. Ekstremt høj havvandstand afhænger af den gennemsnitlige vandstand i havene og af regionale vejrsystemer. Her defineres det som den højeste ene procent af havvandstande observeret på timebasis af en station i en given referenceperiode. AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 3

4 Globale temperaturændringer og ændringer i havvandstand samt ændring af snedækket på den nordlige halvkugle 0,5 (a) Gennemsnitlig global overfladetemperatur 14,5 0,0-0,5 14,0 13,5 Temperatur (ºC) Afvigelse fra (millioner km 2 ) (b) Gennemsnitlig global havvandstand (c) Snedække på den nordlige halvkugle (millioner km 2 ) År Figur SPM.1. Observerede ændringer i (a) gennemsnitlig global overfladetemperatur, (b) gennemsnitlig global vandstand i havene målt af tidevandsmålere (blå) og satellitter (rød) samt (c) snedække på den nordlige halvkugle i marts-april. Alle forskelle er i forhold til de tilsvarende gennemsnit for perioden Udjævnede kurver udtrykker gennemsnit over ti år, mens cirkler angiver årlige værdier. De blå områder angiver usikkerhedsintervallerne, der er skønnet ud fra en omfattende analyse af kendte usikkerheder (a og b) og ud fra tidsserierne (c). {Figur 1.1} Baseret på observationer 4 fra alle kontinenter og de fleste verdenshave er det påvist, at mange naturlige systemer påvirkes af regionale klimaændringer, især temperaturstigninger. {1.2} Ændringer i forbindelse med sne, is og frossen jord har med stor sikkerhed forøget antallet og størrelsen af gletsjersøer, forøget jordustabilitet i bjergegne og andre områder med permafrost og medført forandringer i visse arktiske og antarktiske økosystemer. {1.2} Der er stor sikkerhed for, at visse hydrologiske systemer også er blevet påvirket ved forøget afstrømning og tidligere maksimumafløb fra gletsjere og sne til mange floder om foråret, og for virkningerne på den termiske struktur og vandkvaliteten i floder og søer, der bliver varmere. {1.2} I terrestriske økosystemer er der meget stor sikkerhed for, at forårsbegivenhedernes tidligere indtræden og forskydningen af dyrs og planters udbredelsesområder i retning mod polerne og i højden har forbindelse til den senere tids opvarmning. I nogle hav- og ferskvandssystemer er der stor sikkerhed for, at forskydningerne i algers, planktons og fisks udbredelsesområder og ændringer i mængderne af dem er knyttet til stigende vandtemperaturer og til relaterede ændringer i isdække, saltholdighed, iltniveauer og cirkulation. {1.2} Ud af de flere end dataserier baseret på observationer, der stammer fra 75 undersøgelser, og som viser signifikante ændringer i mange fysiske og biologiske systemer, går ændringerne i mere end 89 % af tilfældene i den retning, der forventes som følge af opvarmning (figur SPM.2). Der er imidlertid en bemærkelsesværdig mangel på geografisk balance i data og litteratur vedrørende observerede ændringer med særlig markant mangel i udviklingslande. {1.2, 1.3} 4 I stor udstrækning baseret på datasæt for perioden siden AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

5 Ændringer i fysiske og biologiske systemer og overfladetemperatur NAM LA EUR AFR AS ANZ PR* TER MFW** GLO % 92 % 98 % 100 % 94 % 89 % 100 %100 % 96 % 100 % 100 % 91 % 100 % 94 % 90 % 100 % 99 % 94 % 90 % Observerede dataserier Fysiske systemer (sne, is og frossen jord, hydrologi, kystprocesser) Biologiske systemer (terrestriske, marine og ferskvandsbaserede systemer) Europa Temperaturændring C -1,0-0,2 0,2 1,0 2,0 3,5 Fysiske Antal signifikante observerede ændringer Andel af signifikante ændringer, der stemmer overens med opvarmning Biologiske Antal signifikante observerede ændringer Andel af signifikante ændringer, der stemmer overens med opvarmning Polare regioner omfatter også observerede ændringer i marine og ferskvandsbaserede biologiske systemer Hav- og ferskvand, herunder observerede ændringer på lokaliteter og i større områder i have, mindre øer og kontinenter Placeringerne af større områder med marine ændringer er ikke angivet på kortet Cirkler i Europa angiver fra 1 til dataserier Figur SPM.2. Steder med signifikante ændringer i dataserier for fysiske systemer (sne, is og frossen jord, hydrologi samt kystprocesser) og biologiske systemer (terrestriske, marine og ferskvandsbaserede biologiske systemer) vises sammen med ændringer i overfladeluftens temperatur for perioden En delmængde på ca dataserier blev udvalgt blandt ca dataserier fra 577 undersøgelser. De opfyldte følgende kriterier: (1) De løb frem til 1990 eller senere, (2) de omfattede en periode på mindst 20 år, og (3) de udviste signifikante ændringer i den ene eller den anden retning som vurderet i de enkelte undersøgelser. Dataserierne stammer fra ca. 75 forskellige undersøgelser (heraf er ca. 70 nye i forhold til tredje vurderingsrapport) og indeholder ca dataserier, hvoraf ca er fra europæiske undersøgelser. I de hvide områder foreligger der ikke tilstrækkelige klimadata baseret på observationer til at kunne beregne en temperaturtendens. Kasserne med 2 x 2 felter viser det samlede antal dataserier med signifikante ændringer (øverste række) og andelen af disse, der stemmer overens med opvarmning (nederste række) for (1) kontinentale regioner: Nordamerika (NAM), Latinamerika (LA), Europa (EUR), Afrika (AFR), Asien (AS), Australien og New Zealand (ANZ) samt de polare regioner (PR), og (2) på globalt plan: terrestrisk (TER), hav- og ferskvand (MFW) og globalt (GLO). Summen af antallet af undersøgelser i de syv regionale kasser (NAM, LA, EUR, AFR, AS, ANZ, PR) svarer ikke til det samlede globale (GLO) antal, fordi antallet fra regionerne med undtagelse af de polare regioner ikke indbefatter antallet vedrørende marine systemer og ferskvandssystemer (MFW). Steder med marine ændringer over store områder vises ikke på kortet. {Figur 1.2} AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 5

6 Der er middel sikkerhed for, at der er ved at opstå yderligere virkninger af regionale klimaændringer for naturlige og menneskelige miljøer, selv om mange af dem er svære at konstatere på grund af tilpasning og ikke-klimatiske påvirkninger. {1.2} De omfatter virkningerne af temperaturstigninger på: {1.2} skovbrugs- og landbrugsforvaltning på højere breddegrader på den nordlige halvkugle såsom tidligere plantning af afgrøder om foråret og ændrede forstyrrelsesmønstre for skove på grund af brande og skadedyr visse aspekter af folkesundheden såsom varmerelaterede dødsfald i Europa, ændringer i bærere af smitsomme sygdomme i nogle områder og allergifremkaldende pollen på den nordlige halvkugles mellemste og højere breddegrader visse menneskelige aktiviteter i Arktis (f.eks. jagt og transport over sne og is) og i lavereliggende alpine områder (såsom alpinsport). 2. Årsager til ændringerne Ændringer i den atmosfæriske koncentration af drivhusgasser og aerosoler, og af jordens overflade og solindstrålingen påvirker klimasystemets energibalance. {2.2} Globale udledninger af drivhusgasser som følge af menneskelige aktiviteter er vokset siden industrialiseringen med en stigning på 70 % mellem 1970 og 2004 (figur SPM.3). 5 {2.1} Kuldioxid (CO 2 ) er den vigtigste menneskeskabte drivhusgas. Mellem 1970 og 2004 steg den årlige udledning af CO 2 med omkring 80 %. Langtidstendensen med faldende CO 2 - udledninger pr. enhed tilført energi er vendt efter {2.1} Globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser N 2 O 7,9 % F-gasser 1,1 % Gt CO 2 -ækv. pr. år 28,7 35,6 39,4 44,7 49,0 CH 4 14,3 % CO 2 (skovrydning, nedbrydning af biomasse osv.) 17,3 % CO 2 (andet) 2,8 % Skovbrug 17,4 % CO 2 (brug af fossile brændsler) 56,6 % Affald og spildevand 2,8 % Energiforsyning 25,9 % Landbrug 13,5 % Transport 13,1 % CO 2 fra brug af fossile brændsler og andre kilder CH 4 fra landbrug, affald og energi CO 2 fra skovrydning, nedbrydning og tørv N 2 O fra landbrug og andet F-gasser Industri 19,4 % Beboelses- og erhvervsejendomme 7,9 % Figur SPM.3. (a) Globale årlige udledninger af menneskeskabte drivhusgasser fra 1970 til (b) Forskellige menneskeskabte drivhusgassers andel af de samlede udledninger i 2004 udtrykt i CO 2 -ækvivalenter. (c) Forskellige sektorers andel af de samlede udledninger af menneskeskabte drivhusgasser i 2004 udtrykt i CO 2 -ækvivalenter. (Skovbrug omfatter skovrydning.) {Figur 2.1} Den globale atmosfæriske koncentration af kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) er steget markant som følge af menneskets aktiviteter siden 1750 og er nu langt højere end niveauerne i tiden før industrialiseringen, som er blevet bestemt ved hjælp af iskerner, der strækker sig over mange tusinde år. {2.2} Den atmosfæriske koncentration af CO 2 (379 ppm) og CH 4 (1774 ppb) i 2005 oversteg langt det naturlige interval gennem de sidste år. Den globale stigning i koncentrationen af CO 2 skyldes primært brugen af fossile brændsler, mens ændringer i arealanvendelse også står for et væsentligt, omend mindre, bidrag. Det er meget sandsynligt, at den observerede stigning i 5 Omfatter kun udledninger af kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O), hydrofluorcarboner (HFC er), perfluorcarboner (PFC er) og svovlhexafluorid (SF 6 ), som er omfattet af Klimakonventionen (United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)). Disse drivhusgasser er vægtede ud fra deres GWP (Globale opvarmningspotientiale) for en 100 års periode. De brugte værdier er i overensstemmelse med indberetninger i henhold til UNFCCC. 6 AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

7 CH 4 -koncentration hovedsageligt skyldes landbruget og brugen af fossile brændsler. Stigningsraterne for metan er faldet siden begyndelsen af 1990 erne, hvilket stemmer overens med, at de samlede udledninger (summen af menneskeskabte og naturlige kilder) var næsten konstante i denne periode. Stigningen i koncentrationen af N 2 O stammer primært fra landbruget. {2.2} Globale og kontinentale temperaturændringer Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Nordamerika År Temperaturanomali (ºC) Sydamerika 1,0 0,5 0,0 År Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Europa År Afrika År Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Temperaturanomali (ºC) Asien År 1,0 0,5 0,0 Australien År Globalt Globalt over land Globalt over havet Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 Temperaturanomali (ºC) 1,0 0,5 0,0 År År År Modeller, der kun anvender naturlige påvirkninger Observationer Modeller, der anvender såvel naturlige som menneskeskabte påvirkninger Figur SPM.4. Sammenligning af observerede ændringer i overfladetemperaturer på kontinentalt og globalt plan med resultater, der er simuleret af klimamodeller under anvendelse af enten naturlige eller både naturlige og menneskeskabte påvirkninger. Tiårs-gennemsnit af observationerne for perioden (sort linje) er indtegnet for midten af tiåret i forhold til det tilsvarende gennemsnit for perioden Linjerne er stiplede i de perioder, hvor den geografiske dækning er mindre end 50 %. Skraverede blå områder viser 5-95 %-intervallet for 19 simuleringer fra 5 klimamodeller, der kun anvender naturlige påvirkninger i form af solaktivitet og vulkaner. Skraverede røde områder viser 5-95 %-intervallet for 58 simuleringer fra 14 klimamodeller, der anvender såvel naturlige som menneskeskabte påvirkninger. {Figur 2.5} AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 7

8 Der er meget stor sikkerhed for, at nettovirkningen af menneskets aktiviteter siden 1750 har været opvarmning. 6 {2.2} Det er meget sandsynligt, at det meste af den observerede stigning i globalt midlede temperaturer siden midt i det 20. århundrede skyldes den observerede stigning i koncentrationerne af menneskeskabte drivhusgasser. 7 Det er sandsynligt, at der gennem de sidste 50 år har fundet en væsentlig menneskeskabt opvarmning sted, set som gennemsnit for hvert kontinent (med undtagelse af Antarktis) (figur SPM.4). {2.4} Gennem de sidste 50 år er det sandsynligt, at solpåvirkning og vulkansk påvirkning tilsammen ville have medført afkøling. De observerede opvarmningsmønstre og deres ændringer simuleres kun af modeller, der også indeholder menneskeskabte påvirkninger. Det er fortsat vanskeligt at simulere og tilskrive observerede temperaturændringer på mindre end kontinental målestok. {2.4} Fremskridt siden tredje vurderingsrapport viser, at den mærkbare menneskelige påvirkning rækker ud over gennemsnitstemperatur og også omfatter andre klimaaspekter. {2.4} Om den menneskelige påvirkning kan det siges, at: {2.4} det er meget sandsynligt, at den har bidraget til stigende vandstand i havene i anden halvdel af det 20. århundrede det er sandsynligt, at den har bidraget til ændrede vindmønstre, hvilket påvirker temperaturmønstre og uvejrsbaner uden for troperne det er sandsynligt, at den har medført højere temperaturer på ekstremt varme nætter, kolde nætter og kolde dage det er antagelig sandsynligt, at den har forøget risikoen for hedebølger, medført udvidelse af det område, der har været ramt af tørke siden 1970 erne, og forøget hyppigheden af kraftig nedbør. Det er sandsynligt, at menneskeskabt opvarmning i de sidste tre årtier har haft mærkbar indflydelse på observerede ændringer i mange fysiske og biologiske systemer på globalt plan. {2.4} Det er meget usandsynligt, at geografisk sammenfald mellem regioner med signifikant opvarmning verden over og steder med signifikante observerede ændringer i mange systemer, foreneligt med opvarmning, alene skyldes naturlig variabilitet. Flere modelundersøgelser har påvist sammenhæng mellem visse specifikke reaktioner i fysiske og biologiske systemer og menneskeskabt opvarmning. {2.4} En mere fuldstændig tilskrivelse af observerede reaktioner i naturlige systemer på menneskeskabt opvarmning forhindres i øjeblikket af den korte tidshorisont for mange effektstudier, forøget naturlig klimavariabilitet på regionalt plan, bidrag fra ikke-klimatiske faktorer samt begrænset geografisk dækning i undersøgelser. {2.4} 3 Forventede klimaændringer og indvirkninger Der er stor enighed og mange vidnesbyrd om, at med de nuværende politiske tiltag til begrænsning af klimaændringer og relaterede praksisser for bæredygtig udvikling vil globale udledninger af drivhusgasser fortsat vokse i de næste år. {3.1} IPCC s Special Report on Emission Scenarios (SRES, 2000) forventer en stigning i globale udledninger af drivhusgasser på % (CO 2 -ækvivalenter) mellem 2000 og 2030 (figur SPM.5) hvor fossile brændsler fortsat vil have en dominerende position i den globale energisammensætning frem til 2030 og endnu længere frem i tiden. Nyere scenarier uden yderligere begrænsning af udledningerne viser lignende tal. 8, 9 {3.1} Fortsatte udledninger af drivhusgasser i samme eller større omfang end det nuværende vil medføre yderligere opvarmning og bevirke mange ændringer i det globale klimasystem i det 21. århundrede, og det er meget sandsynligt, at disse ændringer vil være større end dem, der blev observeret i løbet af det 20. århundrede (tabel SPM.1, figur SPM.5). {3.2.1} I de næste to årtier forventes en temperaturstigning på omkring 0,2 C pr. årti for en række af udledningsscenarierne i SRES. Selv hvis koncentrationerne af alle drivhusgasser og aerosoler var blevet holdt uændret på niveauerne fra 2000, ville der forventes en yderligere opvarmning på omkring 0,1 C pr. årti. Derefter afhænger temperaturfremskrivningerne i stigende grad af specifikke udledningsscenarier. {3.2} 6 Stigninger i mængden af drivhusgasser har en tendens til at opvarme overfladen, mens den samlede virkning af en stigning i mængden af aerosoler har en tendens til at afkøle den. Den samlede virkning som følge af menneskets aktiviteter fra tiden før industrialiseringen er en opvarmende effekt (+1,6 [+0,6 til +2,4] W/m2). Til sammenligning anslås det, at ændringer i solirradians har medført en lille opvarmning (+0,12 [+0,06 til +0,30] W/m2). 7 Overvejelser om usikkerheden bygger på den aktuelle metodik. 8 Se tekstboksen SRES-scenarier i emne 3 i denne synteserapport for en forklaring på SRES-udledningsscenarier. Disse scenarier omfatter ikke yderligere klimapolitiske tiltag ud over de nuværende til forskel fra nyere undersøgelser, der medtager UNFCCC og Kyoto-protokollen. 9 Udviklingen i udledninger for modvirkningsscenarier diskuteres i afsnit 5. 8 AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

9 Scenarier for udledninger af drivhusgasser fra 2000 til 2100 (uden yderligere klimapolitiske tiltag) og forventede overfladetemperaturer Globale udledninger af drivhusgasser (Gt CO 2 -ækv. pr. år) post-sres (max) post-sres (min) Global overfladeopvarmning (ºC) 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0-1,0 post-sres-interval (80%) B1 A1T B2 A1B A2 A1FI Koncentrationer uændret på 2000-niveau Det 20. århundrede År År Figur SPM.5. Venstre diagram: Globale udledninger af drivhusgasser (i CO 2 -ækvivalenter) uden klimapolitiske tiltag: seks forklarende SRES-scenarier (farvede linjer) og 80. percentil for nyere scenarier udgivet siden SRES (post-sres) (det skraverede grå område). De stiplede linjer viser det fulde interval for post-sres-scenarier. Udledningerne omfatter CO 2, CH 4, N 2 O og F-gasser. Højre diagram: Fuldt optrukne linjer er globale multimodelgennemsnit for opvarmning ved overfladen for scenarierne A2, A1B og B1, vist som fortsættelser af simuleringerne for det 20. århundrede. Disse fremskrivninger tager også udledninger af flygtige drivhusgasser og aerosoler i betragtning. Den pink linje er ikke et scenarium, men angiver simuleringer af AOGCM er (Atmosphere- Ocean General Circulation Models), hvor atmosfæriske koncentrationer holdes uændrede på niveauet fra Søjlerne til højre for figuren angiver det bedste skøn (den fuldt-optrukne linje i hver søjle) og det sandsynlige interval, der er blevet vurderet for de seks SRES-scenarier for Alle temperaturer er i forhold til perioden {Figur 3.1 og 3.2} Tabel SPM.1. Forventet gennemsnitlig global overfladeopvarmning og vandstandsstigning i havene ved udgangen af det 21. århundrede. {Tabel 3.1} Temperaturændring ( C i i forhold til ) a, d Tilfælde Bedste skøn Sandsynligt interval Vandstandsstigning i havene (m i i forhold til ) Modelbaseret interval uden fremtidige hurtige dynamiske ændringer i isbevægelser Koncentrationer uændret på 2000-niveau b 0,6 0,3-0,9 Ikke tilgængelig B1-scenarium A1T-scenarium B2-scenarium A1B-scenarium A2-scenarium A1FI-scenarium 1,8 2,4 2,4 2,8 3,4 4,0 1,1-2,9 1,4-3,8 1,4-3,8 1,7-4,4 2,0-5,4 2,4-6,4 0,18-0,38 0,20-0,45 0,20-0,43 0,21-0,48 0,23-0,51 0,26-0,59 Noter: a) Temperaturer vurderes for bedste skøn og sandsynlige usikkerhedsintervaller ud fra et hierarki af modeller med varierende kompleksitet samt begrænsninger i observationerne. b) Konstant sammensætning for 2000 stammer alene fra AOGCM er (Atmosphere-Ocean General Circulation Models). c) De ovenstående scenarier er seks SRES-scenarier. Tilnærmede koncentrationer udtrykt i CO 2 -ækvivalenter svarende til den beregnede strålingspåvirkning som følge af menneskeskabte drivhusgasser og aerosoler i 2100 (se s. 823 i tredje vurderingsrapport fra WGI) for de illustrative SRES-scenarier B1, AIT, B2, A1B, A2 og A1FI er henholdsvis ca. 600, 700, 800, 850, 1250 og 1550 ppm. d) Temperaturændringer er udtrykt som forskellen i forhold til perioden Ændringen i forhold til perioden findes ved at lægge 0,5 C til. Spændet for fremskrivningerne (tabel SPM.1) stemmer i det store hele overens med tredje vurderingsrapport, men usikkerheder og øvre temperaturintervaller er større, primært fordi det større udvalg af tilgængelige modeller tyder på stær- AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere 9

10 kere tilbagekoblinger mellem klimaet og kulstofkredsløbet. Opvarmning reducerer jordens og havenes optag af atmosfærisk CO 2, hvilket forøger andelen af menneskeskabte udledninger, der forbliver i atmosfæren. Der er markante forskelle på styrken af denne kobling mellem modellerne. {2.3, 3.2.1} Eftersom forståelsen af visse vigtige sammenhænge, der påvirker vandstandsstigningen i havene, er for begrænset, vurderer denne rapport ikke sandsynligheden for eller angiver et bedste skøn eller en øvre grænse for vandstandsstigningen. Tabel SPM.1 viser modelbaserede fremskrivninger for den gennemsnitlige globale vandstandsstigning i havene for Fremskrivningerne tager hverken usikkerheder i forbindelse med koblingerne mellem klimaet og kulstofkredsløbet eller de fulde virkninger af ændringer i isdækkets bevægelser i betragtning. Derfor må intervallernes største værdier ikke betragtes som øvre grænser for den mulige vandstandsstigning. De omfatter bidrag fra forøgede bevægelser i isdækket ved Grønland og Antarktis med de hastigheder, der er observeret for , men de kan ændre sig i både opad- og nedadgående retning i fremtiden. 11 {3.2.1} Der er nu større sikkerhed i fremskrivningerne for opvarmningsmønstre og andre elementer på regionalt plan end i tredje vurderingsrapport, herunder ændringer i vindmønstre, nedbør og visse aspekter af ekstreme forhold og havis. {3.2.2} Ændringer på regionalt plan omfatter: {3.2.2} Opvarmning er størst over land og ved de fleste høje nordlige breddegrader og mindst over Det Sydlige Ishav og dele af det nordlige Atlanterhav, hvilket er i forlængelse af nyligt observerede tendenser (figur SPM.6) Snedækkede områder svinder ind, laget med optøning bliver dybere i de fleste områder med permafrost, og havisens udstrækning mindskes. I nogle fremskrivninger, der bygger på SRES-scenarier, vil havisen i Arktis forsvinde næsten fuldstændigt sidst på sommeren i den sidste del af det 21. århundrede Det er meget sandsynligt, at varme ekstremer, hedebølger og kraftigt nedbør vil optræde med stigende hyppighed En stigning i intensiteten af tropiske cykloner er sandsynlig. Det er mindre sikkert, at antallet af tropiske cykloner vil falde globalt set Uvejrsbaner uden for troperne forskydes i retning mod polerne, hvilket medfører ændrede vind-, nedbørs- og temperaturmønstre Det er meget sandsynligt, at nedbørsmængderne stiger på høje breddegrader, og sandsynligt, at de falder i de fleste subtropiske landområder, hvilket er i forlængelse af nyligt observerede tendenser. Der er stor sikkerhed for, at den årlige flodafstrømning og vandtilgængelighed vil stige på høje breddegrader (og i nogle våde tropiske områder) og falde i nogle tørre regioner på mellembreddegrader og i troperne inden midten af dette århundrede. Der er ligeledes stor sikkerhed for, at mange semiaride områder (f.eks. omkring Middelhavsbækkenet og det vestlige USA, sydlige Afrika og nordøstlige Brasilien) vil komme til at lide under faldende vandressourcer som følge af klimaændringer. {3.3.1; figur 3.5} Geografisk mønster for overfladeopvarmning 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5 Figur SPM.6. Forventede ændringer i overfladetemperaturen sidst i det 21. århundrede ( ). Kortet viser multi-aogcm-gennemsnits-prognosen for SRES-scenariet A1B. Alle temperaturer er i forhold til perioden {Figur 3.2} 10 Fremskrivningerne i tredje vurderingsrapport er udarbejdet for 2100, mens de i denne rapport er for Intervallerne i tredje vurderingsrapport ville have været lig dem i tabel SPM.1, hvis den havde behandlet usikkerheder på samme måde. 11 Se herunder for en diskussion om hvad der vil ske på længere sigt. 10 AR4 SYR Sammendrag for beslutningstagere

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI

IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

World Wide Views. Informationshæfte

World Wide Views. Informationshæfte World Wide Views Informationshæfte Juni 2009 11 Om publikationen Dette informationshæfte er blevet udarbejdet med det klare formål at informere deltagerne i World Wide Views 2009. Teknologirådet stiller

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år CRU, UEA McCarthy

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2.

Figur 1. Skyerne - en vigtig men mindre godt forstået spiller i det globale klimasystem 2. KØBENH AV NS UNIVERSITET Hvad er klima? skrevet af Philipp von Hessberg (v 1.2,. 10. 2009) Klima er gennemsnitset for en lokalitet eller en region. Man bruger normalt 30 års gennemsnitsværdier til at beskrive

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed

Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed - med særligt fokus på Danmark Titel: Analyse af IPCC delrapport 2 Effekter, klimatilpasning og sårbarhed Redaktion: Louise Grøndahl

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag Sammendrag for beslutningstagere

Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag Sammendrag for beslutningstagere Klimaforandringer 2013: Det naturvidenskabelige grundlag Sammendrag for beslutningstagere Bidrag fra arbejdsgruppe I til IPCC s femte hovedrapport Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) og DMI,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Kolding

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Energibalance og klimafølsomhed

Energibalance og klimafølsomhed 15 Drivhusgasser - og deres betydning for klimaet Drivhuseffekten er den bedst forståede og kortlagte af de mekanismer, der kan lede til klimaændringer. Af Eigil Kaas og Peter L. Langen Klimaet på vores

Læs mere

Indlandsisen, den smeltende kæmpe

Indlandsisen, den smeltende kæmpe AF SEBASTIAN H. MERNILD OG BJARNE HOLM JAKOBSEN Indlandsisen, den smeltende kæmpe et billede af årsagerne i for-, nu- og fremtid Sebastian H. Mernild Climate, Ice Sheet, Ocean, and Sea Ice Modeling Group,

Læs mere

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio.

NATURVIDENSKAB FOR ALLE. Jordens klima fortid og fremtid 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008. Jorden 0 mio. år. Jura 150 mio. år. Perm 250 mio. NATURVIDENSKAB FOR ALLE 2. ÅRGANG NR. 2 / 2008 ARKÆOZOIKUM PROTEROZOIKUM PALÆOZOIKUM MEZOZOIKUM KÆNOZOIKUM Absolut tid i mio. år Nu 1,8 65 245 570 1000 2000 2500 3000 4000 4600 Global middeltemperatur

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Nordisk Klimadag Lærerguide

Nordisk Klimadag Lærerguide Nordisk Klimadag Lærerguide Webquiz for de 12 15 årige Målgruppe: Elever i grundskole fra 12 15 år Elevernes opgave er at svare rigtigt på 12 klimarelaterede spørgsmål. Spørgsmålene er på en blanding af

Læs mere

Istiden sluttede ekstremt hurtigt

Istiden sluttede ekstremt hurtigt Istiden sluttede ekstremt hurtigt Af Dorthe Dahl-Jensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Istiden sluttede brat for 11.704 år siden, hvor den atmosfæriske cirkulation på hele den nordlige

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0213 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. november 2013 Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, KOM(2013) 213 1.

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Bilag 1 - Interview 1 DMI

Bilag 1 - Interview 1 DMI 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Bilag 1 - Interview 1 DMI I = Interviewer R = Respondent R: Jeg kan fornemme på dig at du har sådan nogenlunde styr på gange

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne

Hvem skal betale? 14. 15. november 2011. Torben Weiss Garne Hvem skal betale? 14. 15. november 2011 Torben Weiss Garne Vesterhavet? Nej København! Forventede klimaændringer i Danmark Markant mere nedbør om vinteren Stigning i regn intensitet på 20-40 pct. frem

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - maj-juni, 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Naturgeografi

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Klimabarometeret 2013

Klimabarometeret 2013 17. december 2013 RAPPORT CONCITOs klimabarometer har siden 2010 afdækket danskernes viden om samt holdninger til en lang række klimaspørgsmål. Dette års undersøgelse fastslår blandt andet, at et massivt

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Fremtidige klimaforandringer i Danmark

Fremtidige klimaforandringer i Danmark Fremtidige klimaforandringer i Danmark Danmarks Klimacenter rapport nr. 6 2014 Serietitel: Danmarks Klimacenter rapport Titel: Fremtidige klimaforandringer i Danmark Forfattere: Martin Olesen, Kristine

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere