Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

Transkript

1 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Lanceringskonference 19. marts 2014

2 Baggrund, metode, demografi og sociale forhold Videnskabelig medarbejder Maja Lykke

3 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 opbygning Demografi og sociale forhold Sundhedsadfærd (inkl. motivation) Overvægt Generelt helbred Seksuel adfærd og sexsygdomme Sociale relationer Rammer for borgernes sundhed Individorienteret forebyggelse Kronisk sygdom

4 Analysefokus og fokus i den næste time Status og udvikling Sociale og geografiske forskelle i sundhed Forebyggelse og rammer for sundhed

5 Hvad er en sundhedsprofil god til og hvad er den mindre god til? Sundhedsprofilen er et godt planlægningsværktøj, da den kan: Skabe en forståelse af, hvilke udfordringer der er i den enkelte kommune/bydel og identificere målgrupper for indsatser Anvendes som baggrund for målsætninger og politikker Skabe opmærksomhed, debat og mobilisering blandt politikere, kommunens medarbejder og borgerne Gentagne sundhedsprofiler kan vise tendenser over tid også på kommuneniveau

6 Hvad er en sundhedsprofil god til og hvad er den mindre god til? Men man kan ikke bruge Sundhedsprofilen til at evaluere effekten af kommunale indsatser Stikprøven er for lille til at kunne vise små ændringer De kommunale tiltag står sjældent alene (eks. nationale kampagner og lovgivning) Man skal lave sin egen selvstændige evaluering for at vurdere effekten af en lokal indsats!

7 Metode

8 Metode - som vi plejer En del af et nationalt koncept siden 2010 (54 spørgsmål) kan tilføje egne regionale spørgsmål Regler for aldersafgrænsning, stikprøvestørrelse, udsendelse og rykkerprocedure og databehandling 2 spørgeskemaer (16-34 årige/35+ årige) I alt skemaer (2.450 borgere pr. kommune/bydel Frederiksberg) Papir/webskema: 1.feb maj 2013 Spørgeskemadata + registerdata

9 Deltagelse Kan vi stole på det vi ser? 43,5 % ( personer) i Region H Størst deltagelse blandt: Kvinder årige Høj indkomst Videregående uddannelse I beskæftigelse Samlevende Dansk baggrund 52,6 % i Allerød 34,7 % i Bispebjerg

10 Vægtning for non-response Udregnet af Danmarks statistik På baggrund af informationer om sociodemografi, Svarprocent blandt unge mænd med ikke brug af sundhedsvæsenet, ejer/lejerforhold og vestlig baggrund = 20 % forskerbeskyttelse Hver besvarelse gives en vægt efter sandsynlighed for svar 1 besvarelse repræsenterer 5 personer i profilen En besvarelse kan tælle for flere personer Lav svar procent = høj vægt

11 Resultater Regionstabel 44 % af de årige er hårdt fysisk aktive <40 min om ugen personer blandt årige er hårdt fysisk aktive <40 min om ugen Andelen af årige, som er hårdt fysisk aktive <40 min om ugen, er faldet med 3 procentpoint siden 2010

12 Resultater Kommunetabel Kommunens andel er signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. Kommuner og bydele sammenlignes vha. Odds Ratios justeret for køn og alder. Stjernen viser, at den justerede kommuneandel er signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet. Ændring siden Hvis muligt!

13 Præsentation af resultater Kommunetidskort (25-79 årige)

14 Præsentation af resultater - Kommunetidskort (25-79 årige) Minimum 3 procentpoint ændring fra 2007 til 2013

15 Præsentation af resultater - Kommunetidskort (25-79 årige) Minimum 3 procentpoint ændring fra 2007 til 2013 Mindre end 3 procentpoint ændring fra 2007 til 2013

16 Demografi og sociale forhold i Region Hovedstaden

17 Borgere, som har en grundskole- eller gymnasial uddannelse 27 % i Region H 20 % I Allerød og Rudersdal 39 % i Ishøj

18 Borgere under 65 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet 12 % i Region H 6 % i Allerød 19 % i Bispebjerg

19 Gennemsnitlig årlig bruttoindkomst kr. i Region H > kr. i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal Ca kr. på Nørrebro + Bispebjerg

20 Kommunesocialgrupper Registerdata Andel med kort uddannelse Andel uden for arbejdsmarkedet Gennemsnitlig bruttoindkomst