Vurdering af kvalitative artikler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af kvalitative artikler"

Transkript

1 Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid metodiske problemer af forskellig art, der påvirker forskningsprocessen. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere betydningen af disse problemer i forhold til troværdigheden af artiklens resultater. Denne artikel er en systematisk gennemgang af, hvordan man vurderer artikler om kvalitative forskningsprojekter. Der sammenlignes løbende med kvalitetskriterierne for kvantitative artikler, idet hensigten således er at bibringe læseren en forståelse af forskelle og ligheder mellem vurdering af artikler om kvantitative og kvalitative forskningsartikler. Afgrænsning af, hvad der forstås ved kvalitativ forskning, er forskelligt, men i denne artikel er udgangspunktet, at kvalitativ forskning både anvender kvalitative dataindsamlingsmetoder og kvalitative metoder i bearbejdningen af data. Genstandsfeltet Formålet med kvalitative forskningsmetoder er to study things in their natural setting, attempting to make sense of, or interpret, phenomena in terms of the meanings people brings to them (5). Genstandsfeltet inden for kvalitativ forskning er således typisk noget, som man gerne vil forstå, f.eks. en patients oplevelse af sin livsverden (7). Genstandsfeltet kan også være et begreb eller et fænomen, der ønskes udforsket eller udvikling af teorier og hypoteser om forskellige sammenhænge. Heroverfor står kvantitativ forskning, der tilstræber at forklare en hypotese, og som kan gøres op i tal (hvor mange, hvor hyppigt, hvor signifikant er en forskel osv.) I kvalitativ forskning er hensigten ud fra systematisk indsamlede data at opfange essensen og systematisere dem på en så datanær måde som muligt, hvorefter der foretages en analyse. Kvalitativ forskning inden for fysioterapi beskæftiger sig typisk med patientperspektivet på behandlingsforløb f.eks. som patienttilfredshedsundersøgelser, belysning af samarbejdsrelationer, patient-terapeutforholdet eller fysioterapeuters opfattelse af særlige problemstillinger. Det kvalitative design Inden for både kvantitative og kvalitative undersøgelser er den teoretiske referenceramme styrende for tilrettelæggelsen af undersøgelsen. Sundhedsvidenskabelig forskning med kvalitative metoder henter ofte det teoretiske grundlag inden for humanistiske områder som psykologi, pædagogik, kommunikation eller sociologi. I kvalitative undersøgelser lægges stor vægt på, at det teoretiske grundlag tydeliggøres, således at væsentlige begreber og sammenhænge står klart for læseren. Dette skyldes, at validiteten og almengørelsen af en kvalitativ undersøgelse bl.a. hviler på, at metoden er gennemskuelig for læseren. Desuden skal medtages empiriske undersøgelser, der belyser teoriens praktiske anvendelighed. I det følgende gennemgås hvilke kvalitetskriterier, der bør ligge til grund for vurdering af en kvalitativ artikel. Der tages udgangspunkt i de afsnit, som en videnskabelig artikel typisk indeholder, nemlig baggrund, materiale, metode, resultater og diskussion med særlig vægt på vurdering af reliabilitet og validitet. Udgangspunktet er interviewdata indsamlet individuelt, men vurderingskriterierne kan fuldt ud overføres til fokusgruppeinterview og observationsdata. Baggrund undersøgelsens formål og teorigrundlag Baggrunden skal give læseren en forklaring på, hvorfor undersøgelsen skulle laves. Her skal ridses op, hvad man ved inden for området, og udgangspunktet vil inden for sundhedsvidenskab typisk være epidemiologiske data, dvs. hvor stort er problemet, er det stigende, i hvilken befolkningsgruppe forekommer det osv. Læseren skal her præsenteres for andre empiriske undersøgelser, som har beskæftiget sig med problemstillingen. Afsnittet skal munde ud i hvad man ikke ved, og det fører frem til formålet med netop denne undersøgelse og en afgrænsning af forskningsspørgsmålet. Faktaboks 1 viser centrale kriterier til vurdering af forskningsspørgsmålet (2). Vurdering af forskningsspørgsmålet er det klart formuleret? har det sammenhæng med formålet? er den teoretiske og empiriske baggrund velbeskrevet? er der redegjort for forskerens forforståelse? er det relevant for klinisk praksis? er det opstået på baggrund af et klart beskrevet behov? er den kvalitative metode velegnet til besvarelse af spørgsmålet? Forskningsspørgsmål, som berettiger et kvalitativt design vil typisk være et ønske om en dybere forståelse af menneskers livsverden, at der er begrænset viden på området eller omkring betydningen af et begreb. Det vil således være vanskeligt f.eks. at lave et spørgeskema, hvis man ikke ved, hvad man skal spørge om, og en kvalitativ undersøgelse kan derfor bidrage til bedre forståelse og eventuelt hypotesedannelse om genstandsfeltet. Forskningsspørgsmålet skal være forankret i en teoretisk referenceramme, der skal præsenteres i baggrunden på en måde, som gør det muligt for læseren at bedømme Marianne Lindahl fysioterapeut, MPH, Carsten Bogh Juhl fysioterapeut og MPH-studerende. Ergo- og fysioterapeutskolen i Næstved 17

2 18 resultaterne ud fra teorien. Det vil sige, at det ikke er tilstrækkeligt blot at nævne, at udgangspunktet f.eks. er en teori om kommunikation, men den skal beskrives og belyses med særligt fokus på det forskningsspørgsmål, der stilles. Manglende præsentation af teorien er en trussel mod undersøgelsens validitet særlig inden for sundhedsvidenskabelig forskning (9). Den valgte teoretiske referenceramme afspejler forskerens forforståelse, som skal fremgå klart. I kvalitativ forskning indgår forskeren i processen, og for at læseren kan bedømme baggrunden for forskerens tolkning af data, skal læseren kende hans eller hendes faglige perspektiv, eventuelle hypoteser og den valgte teoretiske referenceramme (9). Det er således meget anderledes end i kvantitativ forskning, hvor omhyggeligt beskrevne procedurer netop skal sikre imod indflydelse af forskerens selv og af tilfældigheder. Der kan i videnskabelige tidsskrifter være forskellige krav til, hvor eksplicit forskeren skal redegøre for sin forforståelse. Det er f.eks. forskelligt om brugen af jeg-form er acceptabel, og hvis dette ikke er tilfældet, giver det ikke mening at redegøre for personlige erfaringer og personligt udgangspunkt. Materiale udvælgelse af deltagerne Materialet vil i kvalitative undersøgelser typisk være personer, der følgeligt benævnes deltagerne. Udvælgelsen skal være beskrevet, og der skal være god sammenhæng mellem undersøgelsens formål, og måden hvorpå deltagerne er udvalgt. I kvantitative undersøgelser tilsigter man kvantitativ repræsentativitet, det vil sige at deltagerne er udtrukket ved en tilfældig stikprøve, og på alle væsentlige punkter ligner den gruppe af mennesker, som de blev udtrukket fra (2). Alle i målgruppen principielt skal have lige mulighed for at indgå i undersøgelsen, således at man med statistisk sikkerhed kan sige noget om fænomenets udbredelse og variation. I kvalitative undersøgelser tilsigter man derimod kvalitativ repræsentativitet, det vil sige at forskeren overvejer det kausale felt. Deltagerne skal via deres forskellige kvalitative karakteristika (f.eks. alder, køn, social status, sygdomsvarighed eller -alvor) give mulighed for at belyse forskellige aspekter og nuancer af genstandsfeltet. Udvælgelsen kan derfor være foretaget strategisk eller teoretisk, det vil sige at man f.eks. gerne vil have spredning på demografiske data eller spredning på, hvad den teoretiske referenceramme siger om det kausale felt (12). Faktaboks 2 viser centrale vurderingskriterier for udvælgelse af materiale (3). Vurdering af personudvælgelse er udvælgelsesmetoden begrundet? repræsenterer deltagerne væsentlige relevante kvaliteter i forhold til forskningsspørgsmålet? er det sandsynligt at deltagerne kan belyse forskningsspørgsmålet? præsenteres deltagerne overskueligt og relevant? Modsat kvantitative undersøgelser er det helt legalt undervejs at fastlægge gruppen af deltagere løbende for at belyse flere nuancer af feltet. Snowball sampling, hvor deltagerne udvælges løbende alt afhængig af, hvad foregående interviews belyste, anses ofte for at være en ideel udvælgelsesmetode i kvalitative undersøgelser, men den er vanskelig at gennemføre i praksis. Hvilken metode, der er benyttet i udvælgelsen skal fremgå klart og velbegrundet og have en tydelig sammenhæng med forskningsspørgsmålet. Deltagerne præsenteres med de væsentligste karakteristika enten i dette afsnit eller i resultatafsnittet. Der er i kvalitative undersøgelse de samme krav til en klar præsentation som i kvantitative undersøgelser, uanset hvordan deltagerne er blevet indlemmet, eller hvordan oplysningerne er fremkommet. Opstilling i en tabel giver læseren et godt overblik over deltagernes demografiske data og andre relevante oplysninger. I samme tabel er det en fordel, hvis deltagerne har en kodebetegnelse eller et opdigtet navn, som kan anvendes i resultatafsnittet. Hvis der f.eks. anvendes citater, skal man kunne gå tilbage til tabellen og vurdere resultaterne på baggrund af oplysningerne om den deltager, som omtales. Antallet af deltagere er ikke afgørende for undersøgelsens kvalitet, men afhænger af forskningsspørgsmålet. Der skal være tilstrækkelig mange til, at der opnås datamætning, dvs. at det er de samme temaer og mønstre, der viser sig i materialet (9), og samtidig skal det ikke være flere end data er til at håndtere og overskue. Metode vurdering af processen Både i kvantitative og kvalitative artikler skal den videnskabelige metode være beskrevet fyldestgørende. I kvantitative undersøgelser er fremgangsmåden nøje fastlagt på forhånd og nedskrevet i en protokol. Det skal bl.a. sikre, at metoden kan reproduceres, og at tilfældighedernes indflydelse er minimeret eller taget højde for i designet. Målemetoderne skal være undersøgt for deres målestabilitet og konsistens (reliabilitet), og deres validitet skal ligeledes være vurderet. Beskrivelsen i en artikel skal være udførlig og præcis og gerne med referencer til andre, der har anvendt målemetoderne eller designet inden for området. I artikler omhandlende kvalitative undersøgelser er det også et vurderingskriterium, at metoden er nøje beskrevet, men fleksibiliteten i det kvalitative design bevirker, at metoden kan ændre sig undervejs, og disse ændringer skal der redegøres for. Både dataindsamlings- og databearbejdningsmetoder skal være beskrevet, og i det følgende gennemgås kvalitetskriterier, som danner grundlag for bedømmelsen af en artikel. Metoder til dataindsamling Dataindsamlingsmetoder skal beskrive rammerne for interviews, det vil sige, hvor det foregik, hvem var tilstede, hvor lang tid det tog, om der blev anvendt båndoptager. Det sidste er ikke et krav, men det højner reliabili-

3 teten, at det teknisk er muligt at gengive det sagte og kontrollere rådata (8). Beskrivelsen af dataindsamlingen skal være således, at læseren kan bedømme kvaliteten. Faktaboks 3 viser centrale vurderingskriterier for dataindsamlingsmetoder med udgangspunkt interview (3). Vurdering af dataindsamlingsmetoder er der redegjort for de fysiske rammer? er der redegjort for andre omstændigheder f.eks. andre tilstedeværende, tidspunkt på dagen i forhold til f.eks. træning? har intervieweren personlige relationer til deltagerne? præsenteres interviewguiden og er der redegjort for baggrunden for tilblivelsen? er der anvendt lyd- eller videobåndoptager af god kvalitet? oplyses om interviewets varighed? anvendes flere forskelligartede kilder til belysning af forskningsspørgsmålet (kildetriangulering)? Det er mere troværdigt, at f.eks. en patient har udtalt sig åbent om forholdene i en afdeling, hvis interviewet foregik i patientens hjem og ikke på afdelingen. Oplysninger om interviewets varighed giver mulighed for, at læseren kan bedømme, om forskeren har været emnet grundigt igennem og har haft mulighed for at vende temaerne flere gange. Ligeledes kan det være relevant at oplyse, om interviewet er foregået f.eks. umiddelbart efter træning, og sidst, men ikke mindst hvem foretog interviewet. Det vil typisk være forskeren selv, men vedkommendes eventuelle relationer til deltagerne skal fremgå. Data bliver således mindre valide, hvis forskeren selv forestår den træning, der er genstandsfeltet og selv interviewer patienten om det, eller hvis en kollega på samme afdeling interviewes om det psykiske arbejdsmiljø. Det er sjældent, at forskeren går fuldstændig åbent ind til et interview. Han eller hun har i sin forforståelse nogle forestillinger om, hvilke centrale temaer, der skal belyses og disse præsenteres for læseren i form af en interviewguide med centrale temaer. Temaerne skal være relevante for forskningsspørgsmålet og afspejle den valgte teoretiske referenceramme. Der bør være foretaget pilotinterview med afprøvning af interviewguiden og interviewteknikken, også selv om det er en øvet interviewer. Modsat det strukturerede interview med brug af spørgeskema er fleksibilitet centralt ved det kvalitative interview. Det vil sige, at det skal fremgå, at intervieweren var åben for at erkende nye temaer. Det medfører, at interviewguiden løbende udvikles, hvilket skal nævnes eller markeres i interviewguiden. Det anses ofte for en svaghed ved kvalitativ forskning, at forskeren indgår i en tæt proces med deltagerne, men samtidig er det netop styrken, i og med at forskeren gennem den tætte kontakt får information, som ellers ikke ville være opnåelig. For at sandsynliggøre at deltagerens meninger og holdninger forstås rigtigt i interviewsituationen, kan det med fordel tydeliggøres, hvilke type spørgsmål, der blev stillet for at sikre validiteten. Det kan f.eks. gøres ved at nævne, at der er stillet opfølgende og fortolkende spørgsmål undervejs som f.eks. Det jeg hører dig sige er, er det rigtigt eller Du sagde før at kan du fortælle lidt mere om det (7). Hermed markeres også, at analyseprocessen starter allerede under dataindsamlingen. Metoder til databearbejdning I kvantitativ forskning omtales databearbejdningsmetoder kort med beskrivelse af, hvordan data er sammenstillet til at belyse forskellige dele af forskningsspørgsmålet samt den eller de anvendte statistiske metoder og det anvendte statistikprogram. Inden for kvalitativ forskning skal der redegøres klart og fyldestgørende for, hvilke metoder, der er anvendt til dataanalysen, idet en del af undersøgelsens validitet hviler på denne beskrivelse. Faktaboks 4 viser centrale vurderingskriterier for databearbejdningsmetoder (4). Vurdering af databearbejdningsmetoder hvor relevant er analysen og tolkningen? hvor omfattende er analysen og tolkningen og hvor veldefineret er de enkelte dele af analysen og tolkningen? anvendes flere forskellige perspektiver i analysefasen (forskertriangulering)? anvendes flere forskellige teoretiske perspektiver i analysen af data (teoritriangulering)? Det skal oplyses, om interviewene er udskrevet i fuld længde eller mindre, hvem gjorde det og hvor mange siders udskrift det blev samt eventuelt hvor mange af disse sider, der udgjorde datamaterialet. Det skal endvidere oplyses, hvordan man har sikret sig, at udskrifterne var præcise. Hvis udskrifterne har været sendt til godkendelse hos deltagerne, skal det fremgå, om det har medført ændringer. Hvis det er tilfældet, er der egentlig tale om et nyt datasæt. Det skal endvidere fremgå, hvis man ikke har anvendt alle data, men kun uddrag. Det er et absolut kvalitetskriterium, at der er foretaget en systematisk dataanalyse, således at resultaterne ikke er fremkommet tilfældigt på baggrund af, hvad forskeren ved en hurtig gennemlæsning syntes, var interessant. Der findes forskellige metoder, der er velbeskrevne i litteraturen (5, 10), men fælles for dem alle er, at de kræver øvelse og en systematisk tilgang. Det skal fremgå af artiklen, hvilken metode der er anvendt, hvordan fremgangsmåden har været samt hvem, eller hvor mange, der har været involveret i kodningen. Reliabiliteten af databearbejdningen øges således, når den har involveret flere personer, som uafhængigt af hinanden har foretaget kodning, analyse og sammenfatning af data (6). Der er udviklet programmer til kvalitativ databearbejdning, og hvis disse anvendes, skal det fremgå. Det er imidlertid væsentligt, at den valgte metode 19

4 står i realistisk forhold til datamaterialets omfang og de givne tidsrammer. Resultater præsentation og troværdighed Resultatafsnittet kan med fordel indledes med en oversigt over de vigtigste fund, hvorefter centrale temaer præsenteres. Disse kan præsenteres på to forskellige måder. Resultaterne kan præsenteres alene, som det gøres i kvantitativ forskning, med det ses ofte, at resultaterne præsenteres i temaer, hvor hvert tema diskuteres umiddelbart. Fremstillingen skal være klar og uden mange værdiladede ord. Formuleringen skal være således, at der henføres til deltagerne og kun til dem, dvs. at der ikke anvendes generelle vendinger indeholdende f.eks. man (5). Fremstillingen skal være løftet op over rent referat af interviewene og bære præg af, at der er foregået en analyse på baggrund af den teoretiske referenceramme. deltagere har givet udtryk for, eller de kan have til formål at belyse modsætninger. Sidstnævnte øger validiteten, idet det viser, at forskeren ikke blot er gået efter at få bekræftet sin forforståelse. Det er normalt ikke hensigtsmæssigt at anvende kvantitative udtryk, som f.eks. at 9 ud af 12 mente, eller halvdelen så sådan og sådan på det. Hensigten har netop ikke været at finde ligheder og hyppigheder, men derimod nuancer og forskelle inden for genstandsfeltet. Alligevel kan det dog være på sin plads i mindre grad at anvende en eller anden grad af kvantitative udtryk, hvis det er særlig centralt eller påfaldende. Diskussion resultater, metode og teori En god diskussion sætter resultaterne i forhold til den teoretiske referenceramme og andre empiriske undersøgelser og er desuden kritisk overfor resultaterne på baggrund af metoden. 20 Faktaboks 5 viser centrale vurderingskriterier for resultaterne med udgangspunkt interviewdata (4). Vurdering af resultaterne er datamængden tilstrækkelig til at kunne give en tilstrækkelig dybtgående og bred beskrivelse af forskningsspørgsmålet? sandsynliggøres det at hele datamaterialet anvendes eller redegøres der for udvælgelseskriterier? anvendes løbende analyse og ændringer af dataindsamlingens metoden (iterativ metode)? er deltagerne egnede til at belyse forskningsspørgsmålet? hvad er sammenhængen mellem kategorierne og er de klart beskrevet? Den kodning, der er foretaget, skal løfte emnekategorierne op over rene benævnelser og præsentere nogle samlende emnekategorier, temaer og mønstre i materialet. Temaerne behøver ikke at være de samme som i interviewguiden, da data meget vel kan have vist noget andet interessant, hvilket forskeren være åben for (10). Præsentationen skal bære præg af, at forskeren kender sit stof på tværs af datamaterialet, og for læseren er i stand til at tydeliggøre graden af korrespondens i data, dvs. at ligheder og forskelle belyses på tværs af materialet (11). Koherens i data, dvs. sammenhænge mellem begreberne og temaerne samt disses dynamiske funktion på tværs skal endvidere fremstå klart. Det kan være en fordel at præsentere fænomener eller emnekategorier og disses dimensioner i en tabel, således at læseren får et overblik over materialet. Sædvanligvis, men ikke altid, krydres med citater fra interviewene. Disse skal være centrale, korte og repræsentere alle interviewpersoner, og de skal have en identifikation, som kan føres tilbage til præsentationen af deltagerne (5). Citaterne skal understøtte teksten og skal være korte og velvalgte, dvs. interessante for læseren. De kan både være centrale for, hvad flere Faktaboks 6 viser centrale vurderingskriterier for diskussionen (4). Vurdering af diskussionen er de enkelte af konklusionen tilstrækkeligt udviklet og illustreret? hvordan passer den empiriske teori ind i den eksisterende teori og forestillinger på området? har forskeren været åben for erkendelse af nye teorier eller sammenhænge? diskuteres svagheder og styrkes ved undersøgelsens design og metode? bidrager resultaterne til bedre forståelse af klinisk praksis? diskuteres om resultaterne kan almengøres? Diskussionen bør indledes med en sammenfatning af resultaterne, således at læseren får et overblik over det ofte ret omfattende afsnit. Derefter sættes resultaterne i relation til den teoretiske referenceramme, der dannede udgangspunkt for undersøgelsen, og resultaterne sammenholdes med andre empiriske undersøgelser inden for området. Der vil ofte i data have vist sig andre teorier og nye måder at forstå sammenhænge på. Når det forekommer, skal disse nytilkomne teorier og deres relation til data og til den oprindelige teori præsenteres i diskussionen. Det anses for god kvalitet i en kvalitativ undersøgelse, hvis forskeren har været åben overfor nye måder at se tingene på og demonstrerer, at han eller hun i databearbejdningen har lagt sin forforståelse til side (9). Vurdering af reliabilitet i videnskabelige undersøgelser omfatter de forhold, der har indflydelse på målemetodens stabilitet og konsistens, således at resultaterne er pålidelige og dermed reproducerbare. I vurdering af kvantitative artikler bedømmes pålideligheden på om måleinstrumentets præcision og objektivitet er sikret, om måden at anvende måleinstrumentet på er kalibreret mellem flere undersøgere, og om der eventuelt er foretaget statistisk beregning af måleusikkerheden mellem flere undersøgere (inter-observatørva-

5 riation) og mellem den enkelte undersøgers gentagne målinger (intra-observatørvariation) (1). I kvalitative undersøgelser har reliabiliteten ikke samme fremtrædende plads i vurderingen, idet alene forskerens involvering i processen i en kvalitativ undersøgelse gør det vanskeligt at forestille sig, at andre umiddelbart kan gentage dataindsamlingen og opnå samme resultat. Alligevel er der nogle forhold, som kan bidrage til pålideligheden. I dataindsamlingen er det f.eks. om forskeren på trods af interviewererfaring har gennemført pilotinterview både for at øve egne færdigheder og for at afprøve den teoretiske referenceramme. Data skal være korrekt reproduceret fra interviewsituationen til bånd og videre til tekst, udskriften skal være ordret i sin fulde længde og tjekket grundigt, og der skal være overensstemmelse mellem forskerens feltnotater og nedskrevne indtryk af interviewet umiddelbart efter afslutningen. Det er alt sammen forhold, som skal beskrives, for at læseren kan danne sig et indtryk af reliabilieten. Forskeren kan endvidere sikre konsistensen af databearbejdningen ved, at et uafhængigt panel koder tilfældige udsnit af rådata til emnekategorier. Panelet kan også inddrages i at undersøges datas korrespondens, det vil sige ligheder og forskelle i begreberne i tilfældigt udvalgte udsnit af data (1). Validiteten er mere nærliggende at vurdere og diskutere, dvs. er data troværdige og kan analysen anses for gyldig. Validiteten hviler derfor også til en vis grad på metoden, idet det skal være muligt at følge beslutningsprocessen vedrørende metoden, og det skal anskueliggøres, at forskeren har sikret sig at deltageren mente, hvad han/hun sagde (9). Desuden skal det anskueliggøres, at data opfattes i den kontekst, det er ment. Heri ligge bl.a., at forskeren har været grundig og systematisk i sin databearbejdning og har været stoffet igennem mange gange. Validiteten er ringe, hvis artiklen efterlader det indtryk, at forskeren blot har anvendt de data, der passede til forforståelsen. Endelig hviler validiteten på, om den teoretiske referencerammer var gyldig og logisk at anvende, og om eventuelle andre teorier eller en ny forståelse af sammenhænge blev bragt på banen (4). Resultaterne skal således ikke stå for sig selv uden en teoretisk forankring, som skal være logisk og dækkende. Ekstern validitet diskuteres i kvantitative forskningsartikler på baggrund af om statistisk signifikante resultater kan generaliseres til hele populationen (2). Det hviler på en antagelse om, at man har taget højde for tilfældighedernes indflydelse i udvælgelsen gennem en stor stikprøve, at målemetoderne er reliable og validerede, samt at man har beskrevet og fulgt en forsøgsprotokol, som tager højde for alle tænkelige tilfældigheder eller undersøger, om de findes både i kontrol- og undersøgelsesgruppen. I kvalitativ forskning er det en forudsætning for at overveje en eller anden grad af generaliserbarhed, at deltagerne er en veldefineret og velbeskrevet gruppe (2). Som regel anses det imidlertid for mere rimeligt at tale om begrebsmæssig generaliserbarhed eller almengørelse. Almengørelse betyder, at man forholder sig til, om resultaterne i én eller anden udstrækning er almene for en gruppe. Almengørelse hviler på tre forhold. Det ene er, om resultaterne er forankret i én eller flere teorier, dvs. at resultaterne kan forklares og er valide i forhold til den valgte referenceramme og til eventuelle andre teorier, som viste sig i dataanalysen. Det andet er, om der er pragmatisk validitet, dvs. om resultaterne kan anvendes i klinisk praksis og endelig om metoden er beskrevet på en sådan måde, at det er sandsynliggjort, at data er pålidelige og troværdige. Sædvanligvis afsluttes forskningsartikler med perspektivering og konklusion, hvilket også skal være tilfældet for den kvalitative artikel. Her skal perspektiveringen forholde sig til undersøgelsens praktiske anvendelse og vil desuden typisk pege på behov for yderligere undersøgelser af området. Konklusionen skal være præcis og sat i forhold til den teoretiske referenceramme og skal ikke lægge op til mere, end resultaterne kan bære. Afslutning Det er vigtigt at kunne vurdere kvalitative forskningsresultater på en systematisk måde, således at artiklerne ikke kasseres på baggrund af enkelte skønhedsfejl, men de forskellige metodiske problemer vurderes i forhold til, hvilken betydning det har for resultatet. Endvidere skal læseren være klar over, at der i de fleste tidsskrifter er en begrænsning på artiklernes længde. Det kan medføre, at dele af undersøgelsen er utilstrækkeligt beskrevet, og læseren derfor har vanskeligt ved at vurdere undersøgelsens validitet. Referencer 1. Appleton J. Analysing qualitative interview data: addressing issues of reliability and validity. J Advanced Nursing 1995; 22: Carr L. The strengths and weaknesses of quantitative and qualitative research: what method for nursing. J Advanced Nursing 1994; 20: Giacomini MK, Cook DJ. Users guide to medical literature, XXlll. Qualitative research in health care A. are the results of the study valid? JAMA 2000; 284: Giacomini MK, Cook DJ. Users guide to medical literature, XXlll. Qualitative research in health care B. What are the results and how do they help me care for my patients? JAMA 2000; 284: Greenhalgh T. How to read a paper: Papers that go beyond numbers (qualitative research). BMJ 1997; 315: Hind P, Scandrett Hibden S, McAulay L. Further assessment of a method to estimate reliability and validity of qualitative research. J Advanced Nursing 1990; 15: Kvale S. Interview. København: Hans Reitzels Forlag, Locke S. Qualitative research and data analysis. Br J Ther Rehab 1998; 5: Malterud K. Kvalitative metoder I medisinsk forskning. En innføring. Oslo: Tano Aschehoug, Malterud K. Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Lancet 2001; 358: Schultz Jørgensen P. Om kvalitative analyser og deres gyldighed. Nord Psykol 1989; 41: Wackerhausen S. Kausal-felt metoden. En metode til udvælgelse af personer i kvalitative undersøgelser. Nyt om Forskning 1996; 2:

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ))

Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik (PUJ)) Journalisthøjskolen Undervisningsplan Efterår 2011 2. semester Indsamling og Analyse Varighed: 8 uger (13,5 ECTS) (I efteråret 2011 inkluderet i fælles forløb med forløbet ProblemUdredende Journalistik

Læs mere

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter

DESK & FIELD RESEARCH. Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter DESK & FIELD RESEARCH Hvem er bruger eller kunder til mit website og produkter Om os Min baggrund Cand. Merc. Int. Marketing IT konsulent Damgaard Data Service Account Manager The Baan Company IT-Chef

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87

Øvelse 6. Modeller 81 6.1 Oprettelse af og arbejde med modeller 82 6.2 Videre øvelser 87 6.3 Øvelser i eget projekt 87 Indhold Indledning 7 Øvelse 1. Introduktion til NVivo 11 1.1 NVivos skærmbillede og funktioner 12 1.2 Sources 13 1.3 Nodes 15 1.4 Classifications 17 1.5 Queries 18 1.6 Models 19 1.7 Videre øvelser 19 Øvelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering For at kunne arkivere data på en meningsfuld måde skal Rigsarkivet bede om: 1. Et udfyldt afleveringsskema 2. Projektbeskrivelse i både en dansk og engelsk

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken

En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0

En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0 En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0 Af Knud Ramian Denne tekst er en udvidet vejledning i, hvordan man gennemfører en simpel indholdsanalyse som beskrevet i bogen kapitel 11. Teksten stammer fra

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Indledning... 3 1.1. Generelt...3 1.2. Læsevejledning...3 1.3. Kundskab er afmagt...3

Indhold. Kapitel 1 Indledning... 3 1.1. Generelt...3 1.2. Læsevejledning...3 1.3. Kundskab er afmagt...3 Indhold Kapitel 1 Indledning... 3 1.1. Generelt...3 1.2. Læsevejledning...3 1.3. Kundskab er afmagt...3 Kapitel 2 Forskningstyper... 4 2.1. Den beskrivende forskningstype...4 2.2. Den forklarende forskningstype...4

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

VMS. Kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, sektionen 3: Teknologi, Miljø og Samfund

VMS. Kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder. Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, sektionen 3: Teknologi, Miljø og Samfund VMS Kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder www.plan.aau.dk/~mette mette@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, sektionen 3: Teknologi, Miljø og Samfund Dagens emner Problemanalysestruktur

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Januar 2015 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt.

Studieplan modul 13 efterår2015: Fra idé til problemformulering i dit bachelorprojekt. ITRODUKTIO TILVALGFAGET: Velkommen til modul 13. Som I kan se er der skemalagt samtlige dage og også mange tider uden underviser. Dette er gjort med vilje og skal forstås som en hjælp for jer til at få

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Idékatalog til evaluering af borgerinddragelse introduktion til mulige metoder og redskaber

Idékatalog til evaluering af borgerinddragelse introduktion til mulige metoder og redskaber Idékatalog til evaluering af borgerinddragelse introduktion til mulige metoder og redskaber Henriette Holm Stabel cand.scient.san Regionshospitalet Hammel Neurocenter Forskningsenheden Må anvendes med

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelser

Spørgeskemaundersøgelser Kulturforståelse Forlaget Columbus og forfatterne 2009 Ledetråde til design og brug af spørgeskemaer Af Geert A. Nielsen og Karen Schmedes Brug af spørgeskemaer kan være en velvalgt fremgangsmåde, når

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere