DER KOM EN FLODBØLGE. Vi lærte KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL

Transkript

1 KRISE OG KATASTROFE AF REDAKTØR JØRGEN CARL DER KOM EN FLODBØLGE Forfærdelige menneskelige omkostninger fulgte med flodbølgen i Sydøstasien i juledagene. På et helt andet plan blev den anledningen til at demonstrere kvaliteterne i dansk krisepsykologi. Vi lærte et nyt ord i julen: tsunami. Den 11. januar 2005 ophævede imidlertid Udenrigsministeriet advarslen mod at rejse til Phuket, og flere danske rejsebureauer kunne fortælle, at de hurtigt ville genoptage rejseaktiviteterne til den populære ferieø i Thailand. Kun godt to uger efter flodbølgen i Sydøstasien meldte bureauerne således ud, at langt de fleste hoteller i området fungerer som normalt. Så rosenrødt ser det som bekendt ikke ud i alle de områder, der anden juledag blev ramt af naturkatastrofen, og ordet normalt vil for ingen af de personer, der var på stedet eller som pårørende befandt sig i uvished måske mange tusinde kilometer borte, nogen sinde kunne dække den tid, der fulgte efter tsunamien. Materielt kan få af de ramte områder muligvis hurtigt komme på fode, menneskeligt har de voldsomme naturbegivenheder sat sig bestandige spor. Mellem 4000 og 5000 danske turister befandt sig i juledagene i Phuket, og antallet af savnede danskere løb i de mest kaotiske dage omkring nytårsaften op i adskillige hundrede. Selv om tallene siden er blevet kraftigt nedjusteret, fastholder vi i Danmark indtrykkene af en national katastrofe af helt usædvanlige dimensioner. Billeder fra tv, stærke beretninger fra overlevende, fra hjælpere på stedet, fra 3

2 FOTO: NINA LEMVIGH-MÜLLER Psykolog Anders Korsgaard har været leder af Krisecentret siden Siden da har han ikke været med til at løse en opgave med omfang og udfordringer på niveau med flodbølgekatastrofen. de hjemvendte og fra pårørende, som har gennemlevet mange døgn i frygt for, hvad der var tilstødt deres nærmeste hvad rigtig mange stadig ikke kan få svar på har brændt sig fast i bevidstheden. Fagets tilblivelse Parallelt med oplevelsen af en katastrofe, der eksploderede i omfang, var vi i Danmark vidner til en hjælpeindsats herhjemmefra, som både rettede sig mod samfundene og mod de danskere, der direkte eller indirekte var blevet ofre for katastrofen. Og selv om det i første omgang handlede om de fysiske omstændigheder overlevelse frem for alt kom der lynhurtigt fokus på det psykologiske kriseberedskab. Den psykologiske hjælp er organiseret gennem de amtslige beredskaber, og helt centralt står Rigshospitalets Krisepsykologiske Enhed, i daglige tale blot Kriseenheden. Psykolog Nyt har midt i den hektiske periode talt med enhedens leder, cand.psych. Anders Korsgaard. Om fagområdets udvikling set fra hans stol, om hvordan man overhovedet kan planlægge et beredskab for det i den grad uplanlagte, og om dele af den psykologiske indsats, som Kriseenheden yder i den aktuelle situation. Kriseenheden er historisk set det første samlede krisepsykologiske initiativ i Danmark. Det opstod midt i 1980 erne, i begyndelsen som et con amore samarbejde mellem nogle psykologer og psykiatere på Rigshospitalet, siden 1987 som en selvstændig organisatorisk enhed. Anders Korsgaard var den første, der blev ansat. I dag er der ud over ham selv fire psykologer. - Da jeg i sin tid fik tilbudt stillingen, overvejede jeg faktisk nøje, om jeg turde sige ja til jobbet. Var der overhovedet et levebrød?! Et fagområde, som den seneste tids begivenheder har mindet om betydningen af, fyldte dengang ingenting, fortæller Anders Korsgaard. - Men det kom det til. I begyndelsen primært som et samarbejde med politi, banker, kriminalforsorg m.fl., hvis medarbejdere kunne blive eksponeret for voldsomme hændelser, og hvor man udviste fremsynethed ved at have et forebyggende tilbud. Siden er udviklingen kommet i karakteristiske ryk, fremprovokeret af større ulykker og katastrofer. - En afgørende begivenhed var Scandinavian Star-katastrofen i 1990, hvor der var mange danskere involveret. Det gav et vældigt skub til fagområdet og satte fokus på vores enhed. Det samme gjaldt i Estonias forlis 1994, hvor der endda ikke havde været særlig mange danske passagerer. De to begivenheder var sammen med andre større ulykker, terrorhandlinger mv. med til at demonstrere, hvor stort et tomrum der skulle fyldes. - På den anden side kom fagets succes ikke af sig selv, og tiden var ikke på én gang moden. Jeg glemmer ikke, at jeg i samme tidsrum foreslog Falcks ledelse at etablere en abonnementsordning, så man for et tillæg på måske ti kr. om året også ville være omfattet af et krisepsykologisk tilbud. Det var der ikke basis for, lød svaret dengang. Senere har Falck tydeligvis ændret holdning, hvad jeg en gang imellem morer mig over at minde dem om. Samlet set var der imidlertid op gennem 1990 erne sat en spændende udvikling i gang, som for alvor satte krisepsykologien på dagsordenen. Med øget forskning på feltet, med den almindelige accept af psykologien som videnskab og praksis og med milepæle som sygesikringsoverenskomsten og senest Dansk Psykolog Forenings etablering af en særlig specialistuddannelse i psykotraumatologi i 2002 har området nået en status, der også kan forklare dens nuværende position. Og 4

3 dermed også den rolle, det helt naturligt spiller i hjælpeindsatsen efter katastrofen i Sydøstasien. Netværket Erfaring er et nøgleord, når man skal forklare muligheden for at etablere hjælp under så kaotiske vilkår. Anders Korsgaard holdt ferie, da han tilfældigt om formiddagen den 26. december hørte BBC s radionyheder, og trods de ganske sparsomme oplysninger sagde intuitionen ham, at Nu er den juleferie slut! Resten af dagen gik med at indhente flere oplysninger, aktivere netværk, undersøge logistik og forberede en situation, hvor der både kunne udsendes personale og stå et beredskab parat til at tage mod de hjemvendte. - Man må forstå, at enhedens psykologer ikke står alene, men at der er et stort netværk at trække på i en sådan situation. Vi har et helt fast samarbejde med andre psykologer og psykiatere på Rigshospitalet, og dem trækker vi på denne gang, som vi har gjort det i tidligere tilfælde. Desuden indgår psykologerne ved kriseberedskaberne på de andre hospitaler i københavnsområdet, så vi har personalemæssige ressourcer, der kan matche behovene. - Netværket samarbejder naturligvis på forhånd, og vi har en stor rutine i at løse opgaver af denne art, også selv om det plejer at være i en mindre skala. Vi er, hvis jeg må formulere det sådan, i den etablerede stab også blevet holdt varme gennem årene, hvad der en forudsætning for et vellykket krisepsykologisk arbejde. Men derfor skal jeg alligevel ikke lægge skjul på, at det i omfang og krav til logistik har været en helt usædvanlig opgave, erkender Anders Korsgaard. Selv har Anders Korsgaard ikke deltaget i det kliniske arbejde i denne omgang, men holdt sig til sine ledelsesmæssige opgaver. Der har været rigeligt at se til endda, forklarer han, men der er også tale om et valg: Den organisatoriske indsats kræver én slags koncentration og overblik, som går dårligt i spænd med de direkte følelsesmæssige påvirkninger, de kliniske medarbejdere er udsat for. Man kan ikke både-og. De tre led I praksis bestod opgaven med at yde krisehjælp til ofrene fra Phuket i en treleddet indsats. Det første led var den 29. december 2004 at sende otte psykologer til Phuket som en del af det samlede hjælpehold og fungere som psykologisk kriseberedskab der. På dette tidspunkt opholdt stadig et stort antal danskere og øvrige skandinaver sig i Thailand. Efterhånden som antallet faldt i dagene ind i det ny år, reduceredes antallet af udsendte medarbejdere, men der vil i hvert fald januar måned ud blive opretholdt et mindre beredskab i Phuket. Det andet led simultant med det første bestod i at betjene Kastrup Lufthavn med en døgnvagt. Bemandingen var her, da indsatsen toppede, psykologer og psykiatere sammen med præster, somatiske læger og andet sundhedspersonale. Der indgik også Falck-psykologer i dette beredskab, hvis omfang dels var udløst af behovet for indsats til de mange turister, der vendte hjem i løbet af få dage, dels havde en signalværdi: De hjemvendte skulle straks mødes af det indtryk, at der i Danmark var tænkt på dem, at vi trods en afstand af 13 timer i fly var bevidste om katastrofens voldsomhed, og at der var hjælp parat til dem, hvis de fik brug for det. Folks tilstand ved ankomsten i Kastrup mange var meget medtaget gav naturligvis også en mulighed for at vurdere, over for hvem psykologhjælp måtte forventes at blive nødvendig. Endelig som tredje led den hjemlige indsats, der tager sigte på overgangen fra akut hjælp til den efterfølgende psykologhjælp. I første omgang ydes hjælpen gennem amternes kriseberedskaber, siden overtages klienterne formodentlig af de privat praktiserende psykologer. Anders Korsgaard anslår, at man i Kriseenheden på Rigshospitalet har haft 30 henvendelser i første halvdel af januar 2005, som er mundet ud i psykologsamtaler men påpeger, at også andre hjælpeformer er en vigtig del af tilbuddet. Det gælder fx et åbent møde som det, man holdt 10. januar, hvor omkring hundrede ofre og deres pårørende var kommet til orientering og for at stille alle de spørgsmål, der trængte sig på, og dele katastrofen med andre, der havde mærket den på egen krop. Belastende, udfordrende Kan vi med den tidsmæssige afstand, der dag for dag lægges til flodbølgen, ikke sige, at som professionel opgave for psykologerne 5

4 lignede den så mange andre. At det så at sige var i størrelsen og ikke i arten, den var anderledes? - Teknisk ser er der selvfølgelig tale om klassisk krisepsykologisk arbejde. Men ellers må jeg sige, at denne katastrofe skiller sig ud fra alt, jeg har oplevet i mine år i Kriseenheden, siger Anders Korsgaard. - De psykologer, som har været i Phuket, har arbejdet under uvante forhold, de har været under et meget svært pres, og de indtryk, der har mødt dem, har været yderst belastende. Man behøver bare tænke på, hvad det vil sige at gå rundt på ligopsamlingsstederne for at lede efter danske pårørende, der søger liget efter deres kære. Det er altid vigtigt at tale med sine medarbejdere, men i denne situation har jeg ringet og talt med hver enkelt psykolog flere gange om dagen. Og jeg har modtaget hver enkelt i lufthavnen, når de kom hjem, ikke kun for at blive opdateret organisatorisk, men i høj grad for at høre, hvordan de har haft det, og sikre mig, at de er okay. - Organisatorisk har det været en spændende opgave og en meget stor udfordring. Vi skulle håndtere en dansk katastrofe, der udspandt sig på den anden side af jordkloden, og på basis af ofte meget dårlige informationer. Der var ikke fx en passagerliste at forholde sig til, der var og er stadig et uklart antal savnede og omkomne over et kolossalt geografisk område. Det var meget, meget svært at danne sig et overblik over katastrofens præcise omfang, meldingerne var diffuse. Arbejdet med at identificere omkomne er gået langsomt, og det vanskeliggør jo ikke alene det organisatoriske, men selvfølgelig også selve krisearbejdet, fordi det som pårørende er så svært at forblive i uvisheden. - Koordineringsarbejdet har trods alle vanskeligheder har været vellykket, og med tanke på, hvad vi har stået over for, er hele psykologindsatsen forløbet bedre, end vi turde håbe. Erfaringen tæller tungt, hvis jeg skal begrunde, hvorfor det har fungeret. I et krisepsykologisk beredskab skal man kende sin logistik, have forbindelser og en fornemmelse af, hvor behovene opstår. Det formelle netværk har jeg nævnt, men der er også det uformelle som fx kontakter i rejsebureauerne, mange personlige kontakter, nogen, der kender nogen i katastrofeområdet osv. - Her i Kriseenheden har vi ikke haft brug for flere psykologer, selv om vi er utrolig glade for, at så mange har tilbudt deres hjælp. Men for at illustrere den gavn, vi kan have af uformelle kontakter, så sagde vi ja tak til en thailandsk født psykiatrisk sygeplejerske, der henvendte sig. Hendes faglige tilgang kombineret med hendes sprogkundskaber betød, at hun kunne yde en uvurderlig hjælp ude i Phuket, fastslår Anders Korsgaard. 6

5 DER KOM EN FLODBØLGE Hvad man kan lære Hvad der kommer til at ske videre, afhænger i vid udstrækning af, hvor mange af de danske turister og deres pårørende der viser at have brug for psykologhjælp de kommende uger og måneder. - Opgaverne vil glide fra kriseberedskaberne ud til de privatpraktiserende psykologer, og det er vigtigt, at psykologerne her prioriterer de klienter, som katastrofen har skabt. Antallet kan blive stort, skønner Anders Korsgaard, men det er vanskeligt at forudse. - Der er i den primære gruppe tale om flere tusind danskere, som har overlevet, men har mærket dødens nærvær og set forfærdelige ting. Ud fra tidligere erfaringer ved vi, at måske 20 eller 30 procent risikerer at udvikle PTSD, hvis ikke de kommer under behandling. Potentielt er det i hvert fald en stor gruppe, som vi på grund af den diffuse situation har dårligt styr på. Derfor bakker vi også op om det brev, Dansk Psykolog Forening har sendt ud til de privatpraktiserende psykologer, og som anbefaler dem at være parate, hvis der bliver brug for en ekstraordinær indsats. Anders Korsgaard understreger, at Kriseenheden på Rigshospitalet vil foretage en evaluering af forløbet, dvs. dels vurdere kriseindsatsen internt, dels mødes med danske og skandinaviske kolleger for at undersøge, hvordan erfaringerne fra de forløbne uger kan bruges fremadrettet. Danskerne bliver et stadig mere rejsende folk, og det peger efter Anders Korsgaards opfattelse på, at Kriseenheden i fremtiden må geares til at kunne operere endnu bedre uden for landets grænser. - Og så har der nok en gang været noget at lære for krisepsykologien. Vi har pligt til, at en så sørgelig begivenhed også udvikler faget. jc BAGGRUND Artiklen omhandler den psykologiske indsats med udgangspunkt i Rigshospitalets Krisepsykologiske Enhed. Afdelingen indgår lokalt som et af centrene i det amtslige beredskab, men har samtidig landsdækkende konsulentfunktion i forhold til alle de amtslige kriseberedskaber. Den akutte psykologhjælp i forbindelse med tsunamien er også blevet ydet gennem organisationer og på helt individuel basis. Flere psykologer er således af egen drift rejst til katastrofeområderne eller har medvirket ved modtagelsen i Danmark. På har foreningen opfordret psykologer, der har tilbudt deres hjælp, til at henvende sig direkte til beredskaber og hjælpeorganisationer, da det er her, man har haft overblikket. Hjemmesiden har desuden guidet ofre og pårørende videre til beredskaberne. Dansk Psykolog Forening har under katastrofeforløbet været i tæt samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation, og de to foreninger har været fælles om et brev til Sundhedsministeren om håndtering af psykologhjælpen. 7